HAM 4790 Glandsagergaard, Ulkebøl sogn, Sb. 476

Transkript

1 HAM 4790 Glandsagergaard, Ulkebøl sogn, Sb. 476 Nr. 245

2 2008 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Lone Frandsen og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 4790 Lokalitet Glandsagergaard Sogn Ulkebøl Sognebeskrivelsesnummer 476 Stednummer Herred Als Sønder Amt Sønderborg Kortnummer 1211 I NØ Sagsnummer 08/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer KUAS //msj-0009 Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 HAM 4790 Glandsagergaard, Ulkebøl sogn, Sb. 476 Arkæologisk undersøgelse af huse fra sen førromersk og ældre romersk jernalder (omkring Kr.f.) samt aktivitetsområde med kogestensgruber formentlig fra bronzealderen. Af Lisbeth Christensen Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 5 Undersøgelsens baggrund... 5 Undersøgelsens data... 6 Målesystem og fixpunkt Metode... 7 Topografi... 7 Uundersøgelsens resultat Litteratur Bilag 1) Oversigtsplan over udgravningen 2) Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering 3) Ordliste over arkæologiske udtryk 3

4 III II I 4

5 Resumé Ved undersøgelsen fandtes længst mod syd et aktivitetsområde med 16 kogestensgruber, formentlig fra yngre bronzealder. Mod nord og øst blev afdækket to små gårdsanlæg, beliggende på hver deres bakketop. Der er tale om to enkeltgårdsbebyggelser fra hhv. den yngre del af førromersk jernalder og ældre romersk jernalder (100 f.kr. Kristi fødsel). Undersøgelsens baggrund Museum Sønderjylland havde i 2008 gennemført en større forundersøgelse af et område, der skulle udlægges til erhvervsbyggeri ved Glandsager, nord øst for Vollerup. Der blev påvist fortidsminder på ca. 0,65 ha af de i alt 1,4 ha, som var omfattet af planområdet. Anlæggene dateres til yngre del af førromersk jernalder og ældre romersk jernalder. Tre områder (I-III) med et samlet areal på m2 blev udpeget til udgravning. Bopladsområde I var på m2. Her blev der afdækket et 3-skibet langhus med en nordvendt indgang. Rundt omkring fandtes flere gruber. Bopladsområde II og III var på hver 400 m2. Disse to områder blev udpeget fordi de udgjorde et repræsentativt udsnit af området med bopladsgruber. Umiddelbart syd for bopladsområdet blev der i 2003/2004 fundet en urnegravplads fra ældre romersk jernalder. Undersøgelsen i 2008 havde derfor primært til formål at dokumentere, om husene ved Glandsagergaard var samtidige med urnegravpladsen. Det var desuden af stor vigtighed at få dokumenteret, hvilken hustype, der var tale om samt at indsamle materiale til en naturvidenskabelig datering. III I II Undersøgelsesområder I-III. 5

6 Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden: 21/7-8/ Med deltagelse af: Udgravningsassistenterne Daglig leder Gravemaskine: Jørgen Andresen Miroslav Lassak Marian Podstavek Niels Michaelsen Amanda Trans Andreas Skredsvik Arkæolog Daniel Eriksson Mag.Art. Lisbeth Christensen (leder) Maskinkraft blev leveret af den lokale entreprenør BHC A/S Bent Hellesøe Clausen, Oksbølvej 30, 6430 Nordborg Udgravningen er betalt af: Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, raadhus@sonderborg.dk. Udgravningen er udført af: Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Bygherre: BHC A/S Bent Hellesøe Clausen, Oksbølvej 30, 6430 Nordborg Makrofossilanalyser: Thomas Bartholin, Am Haidberg 18, D Wentorf. C-14 analyser. Jan Heinemeier, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universiteta, AMS 14 C Dating Laboratory, 8000 Aarhus C. Målesystem og fixpunkt Det anvendte målesystem er et retvinklet koordinatsystem med x-aksen voksende mod nord og y- aksen anbragt vinkelret på denne, voksende mod øst. Udgangspunktet for målesystemet er punktet 500/500. De tre udgravningsfelter, I-III var blevet målt ind med totalstation af Egil Søbye. Det anvendte koordinatsystem er opmålt i UTM 32 (ED 50). Som udgangspunkt for fladenivellering blev anvendt to fixpunkter. Fixpunkt 1: i felt I og II anvendtes toppen af en brandhane ved vejen umiddelbart syd for feltet med dagligt fix på 55. 6

7 Fixpunkt 2: i felt III er anvendt et jernrør i punktet 500/500 i felt II med aflæsning 22 og dagligt fix på 125. Metode Undersøgelsesområdet henlå som græsmark ved undersøgelsens start. Felterne med områderne I-III fra prøvegravningsfasen lå endnu åbne. Med gravemaskine med 3 m bred rabatskovl blev først undersøgelsesområde I og II på 1600 m2 åbnet. Samtidig blev der åbnet et lille forbindelsesfelt mellem de to felter. Da disse felter var næsten færdigundersøgt blev også felt III på 400 m2 afdækket. Undergrunden bestod af lysebrunt, leret sand med småsten. Muldlaget havde en tykkelse af mellem cm. Efter muldafrømning blev samtlige fyldskifter tegnet med feltpantograf i 1:50 og nivelleret. Alle fyldskifterne blev snittet og størstedelen beskrevet i et stolpehulsskema. Kun større koncentrationer af gruber med keramik blev tegnet separat i 1:20. Huse og mindre gruber blev desuden vandet med vandslange og dækket til med presenninger for at undgå udtørring. De største af gruberne blev snittet med bobcat, idet den tørre lerjord var som beton at grave i. Gruberne blev derfor heller ikke tømt efter registrering. Der blev taget flotationsprøver af de tagbærende stolpehuller i husene I og IV samt fra kogestensgruberne 123,127,129 og 135. Der var dog ikke penge til at få de sidstnævnte prøver analyseret. Der blev udvalgt i alt 7 prøver til makrofossilanalyse ( 147, , 153,163,170,210) og senere C-14 datering (AAR ). Der er her tale om hhv. 3 prøver fra tagbærende stolpehuller i et hovedhus I og en kulturlagsrest i samme hus samt 3 prøver fra tagbærende stolpehuller fra et lidt mindre hus IV. Husenes stolpehuller blev til sidst tømt med henblik på evt. at kunne finde daterende lerkarskår. Endelig blev der lavet et snit i vådområde 98 og anlagt en N-S gående profil i vådområdet langs den sydøstlige udgravningsgrænse. Udsmidslaget med enkelte skår var kun op til 30 cm tykt og denne profil blev derfor blot fotograferet. Topografi Området omkring Vollerup er et kuperet morænelandskab, langt overvejende bestående af sej moræneler. Undergrunden består af lerjord. Selve bopladsområdet var lettere kuperet med små plateauer og mellemliggende lavninger. Det var på plateauerne at bopladssporene blev fundet. De to centrale udgravningsfelter I og III ligger på kanten af et lille plateau nord øst for Vollerup. Herfra falder terrænet let mod syd ned imod aktivitetsområde II med kogestensgrubefeltet. Der var desuden en opfyldt lavning i den sydøstlige del af området, der sandsynligvis har været et vådområde i oldtiden. Område I-III, længst mod syd. 7

8 Undersøgelsens resultat Der blev i alt undersøgt 5 huse ved Glandsagergaard. De repræsenterer spor efter to enkeltliggende gårdsanlæg på hver sin bakketop. En enkeltgårdsbebyggelse bestående af én til to gårde, som har ligget på to små bakkeplateuer gennem ældre jernalder. Indenfor område I blev der afdækket et aktivitetsområde med i alt 16 kogestensgruber, - formentlig fra bronzealderen. Kogestensgruber var datidens ovne, hvor man stegte kød i gruben. Kogestensgruberne er koncentreret i små klynger og repræsenterer sandsynligvis gentagne besøg på stedet. Indenfor bopladsområde II fandtes et hovedhus I og to staklader II og V fra tiden omkring Kr.f. Derudover fandtes spredte større og til dels sammenhængende gruber med jernalderskår. Indenfor felt III blev der frilagt to huse III og IV fra førromersk jernalder samt nogle spredte gruber fra ældre romersk jernalder. Gårdsanlæg i felt II fra omkring f.kr. Bebyggelsen har her bestået af 1-2 enkeltliggende gårde fra slutningen af førromersk jernalder. De enkeltliggende gårde er generelt vanskelige at datere, fordi der ikke er fundet keramik i stolpehullernes fyld. De to hovedhuse har bestået af fire sæt tagbærende stolper og har været m lange og 5 m brede. Væggene har været lerklinede og befundet sig ca. 1 m fra de tagbærende stolper. Der er dog hverken fundet spor efter vægge eller hegn i forbindelse med hustomterne. Husene III - IV er så ens i konstruktion, at de måske har været nogenlunde samtidige. Husene udgør enten en enkeltgård eller en togårdsbebyggelse. Der fandtes ingen udhuse i felt III, som ellers hørte til en gård. Omkring husene ses et aktivitetsområde med større sammenhængende gruber og skår, som hovedsageligt er yngre og stammer fra ældre romersk jernalder. Terrænet faldt mod syd og her sås kanten af en lavning, dog uden udsmidslag. Gårdsanlæg i felt I fra omkring 50-0 f.kr. Hovedhuset består her af et treskibet øst-vest orienteret langhus i to faser, hvilket tyder på en lang brugstid. Hovedhuset var m langt og 4,5 m bredt. I husets langsider fandtes to indgange over for hinanden.huset var opdelt i en beboelses- og stalddel. Stalden fandtes mod øst og gav sig i begge faser til kende ved fem sæt, tætstående, tagbærende stolper. Til gården knytter sig desuden et næsten kvadratisk firstolpeanlæg en såkaldt staklade, ligeledes i to faser. Stakladerne II og V har afløst hinanden i tid. I tilknytning til langhuset fandtes også gruber fra førromersk og ældre romersk jernalder. Gruberne blev brugt til såvel lertagning til lerklining af husvægge og lerkarfremstilling som til affaldsgruber. Hus I er anlagt oveni en grube fra førromersk jernalder ( f.kr), der er samtidig med husene III-IV. 8

9 Glandsagergaard Sb.nr. 476 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Ulkebøl sogn 2008 Lisbeth Christensen J.nr Rapport Hus I i felt I, set fra vest. Gården er afgrænset af et vådområde syd øst for huset. Der har sandsynligvis for 2000 år siden ligget et lille vandhul mod sydøst, som ikke længere eksisterer som følge af den intensive dræning i nyere tid. Affald fra gården i form af lerkarskår fra husholdningen og måltidsrester er havnet i denne lavning. Det var kun udkanten af lavningen, der blev afdækket. Der var dog ingen dyreknogler bevaret. Bebyggelsen har ikke været stationær. Med korte mellemrum flyttede den rundt indenfor et ressourceområde. Bedømt ud fra de udlagte søgegrøfter og topografien omkring huset, må der være tale om enkeltgårde. Landsbyens struktur har været afhængig af terrænet, hvor bebyggelsen er placeret på de højest liggende områder i terrænet. Bebyggelsen blev grundlagt engang i 1. åhr. før Kristi fødsel og er opgivet engang omkring Kristi fødsel. Perspektivering Umiddelbart vest for Glandsagergaard er der registreret en boplads fra bronzealderen, ligesom der nord for området er registreret en boplads fra bronzealder og ældre jernalder. Bopladsområdet befinder sig endelig ca. 150 m syd for den urnegravplads (Øster Hessel Syd, HAM j.nr. 4186), som blev påvist forud for anlæggelsen af en containerplads i 2003/2004. Gravpladsen kan imidlertid dateres til midten af ældre romersk jernalder og er dermed ikke samtidig med husene 9

10 Glandsagergaard Sb.nr. 476 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Ulkebøl sogn 2008 Lisbeth Christensen J.nr Rapport ved Glandsagergaard. Samtidige gårde og gravpladser er også endnu en relativ sjælden fundkombination. Der kendes indtil nu kun 6 andre lokaliteter med hustomter fra ældre romersk jernalder på Als. Danfoss Universe (HAM j.nr. 4103) Himmark (HAM j.nr. 4206, Dohøjvej (HAM j.nr. 2059), Gl. Fabriksvej (HAM j.nr. 3879), Brovej (HAM j.nr. 3503) og Katrinelund (HAM j.nr. 5272). Dohøjvej nær Guderup er den ene og Brovej ved Augustenborg den anden. Dertil kommer Himmark, Gl. Fabriksvej og Danfoss Universe på Nordals og Katrinelund ved Sundsmark syd for Ulkebøl. Hovedbygningen har været det treskibede langhus med en bolig og en stalddel, der sammen med udhuse og gruber udgør en gårdsenhed. De sene førromerske, treskibede huse er kun omkring m lange, og består af 4 sæt tagbærende stolper sat symmetrisk omkring en indgang. Omkring Kristi fødsel bygger man husene lidt længere, idet man udvidede beboelsesdelen med et sæt tagbærende stolper. Flere typer af huse optræder nu på samme lokalitet. Hovedhusene er nu omkring m lange. Stalden kan være indrettet i såvel øst- som vestenden af husene. Hovedhus I fra Glandsagergaard ligner meget nogle af hovedhusene fra Dohøjvej, Brovej, Gl. Fabriksvej og Himmark, der alle har tætstillede stolper i stalden. Der er tilsyneladende tale om regionale eller lokale variationer i byggeskik med rødder tilbage i førromersk jernalder (1.årh. f.kr.). Ved Himmark overlejrer denne alsiske hustype et hus af Over Jerstal typen. Als-huset er C-14 dateret til tiden omkring Kr.f ved Himmark, og Glandsagergaard. Hus af Over Jerstal-typen fra ældre romersk jernalder med 6 sæt tagbærende stolper. 10

11 Det der her er interessant er husudviklingen inden for Over Jerstal Kredsen (en sydjysk lokalgruppe i ældre romersk jernalder). P. Ethelberg arbejder med to forskellige typer af huse, hhv. Over Jerstal huset med 6 sæt tagbærende stolper og modulbyggede huse af Osterrönfeld type, opkaldt efter en landsby i Nordtyskland. Jf. P. Ethelberg befinder Als sig i 1. halvdel af 1. årh. e.kr i spændingsfeltet mellem det ekspanderende Angler-rige og Over Jerstal-kredsen, som er præget af rige fyrstegrave med romersk import. Herefter synes fyrstegravsskikken at ophøre. Fyrstegraven fra Tombølgård ligger knap 5 km VNV for Vollerup. Spørgsmålet er, om det kan sammenkædes med spredningen af husene af Oster Rönfeld-type.En udgravning forud for opførelsen af Danfoss Universe har dokumenteret, at anglerne senest i sidste halvdel af 2. årh. e.kr. har nået nordspidsen af Als. Her er der nemlig udgravet flere gårde, hvor hovedhusene er af Oster Rönfeld-type. I forbindelse med motorvejsudgravningerne mellem Sønderborg og Kliplev er der endvidere dukket en del jernalderbopladser op. Problemet er blot, at man stadigvæk kun har C-14 dateringer af et fåtal af de treskibede langhuse og at man ser de såkaldt angelske eller rettere modulbyggede huse fra årh. under ét. Uden hensyntagen til om der er et eller to moduler i beboelsesenden. -Der er brug for et mere differentieret syn på hustypologien med hensyntagen til lokale og kronologiske forskelle mht. huskonstruktioner. Man burde i stedet for i højere grad skelne mellem huse fra ældre romersk (ca /175 e.kr.) og yngre romersk jernalder (ca.150/ e.kr) og fokusere på lokale og regionale forskelle mht. funktion og byggeskik. På baggrund af det nuværende materiale og de dateringer, der foreligger er der ikke basis for at alene at bruge hustyper som bevis for en angelsk invasion af Sønderjylland. På museets vegne Museumsinspektør Lisbeth Christensen Haderslev d. 20 / Litteratur Eisenschmidt, Silke, 1997: En landsby fra tiden omkring Kristi fødsel ved Guderup på Als. I: Nordschlesvigske Museer, Årbog for museerne i Sønderjyllands Amt, 22, Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Ethelberg, P. 2007: Verteidigungsanlagen und Haustypen der älteren römischen Kaiserzeit im ehemaligen Herzogtum Schleswig-Holstein. Grünewald C.& Capelle (Hrsg). Innere Strukturen von Siedlungen und Gräberfeldern als Spiegel gesellschaftlicher Wirklichkeit? Akten des 57. Internationalen Sachsensymposions vom 26. bis 30. August 2006 in Münster, s Ethelberg, Per, 2011: Grænselandets tidligste historie set i lyset af den første rigsdannelse. Årbog for Museum Sønderjylland, Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal

12 Bilag 1. 12

13 Bilag 2 13

14 Bilag 3: Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. 14

15 Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 15