FORANDRINGER AF PRAKSISSER I DAGTILBUD GENNEM ABCD

Transkript

1 FORANDRINGER AF PRAKSISSER I DAGTILBUD GENNEM ABCD BASERET PÅ FØLGEFORSKNING Præsentation af hovedpointer, Fredericia kommune torsdag d.6 september 2018 kl Bente Jensen, professor mso DPU, Aarhus Universitet 1

2 PROJEKTET Abecedarian (ABCD) er gennemført i Fredericia kommune august august 2018 og fortsætter en periode mere. Forløbet er bygget op over en række workshops, inspireret af Engeström s ide om Change laboratories - med oplæg til at der sker vekselvirkning mellem uddannelse undervisning i ABCD/workshops som oplæg til refleksion og praksisudvikling hjemme i dagtilbud. Undervisningen sætter fokus på ABCD som med Vygotsky s teori sætter fokus på interaktioners betydning for barnets udvikling Professionelle inviteres til at arbejde og samarbejde om ABCD og få det implementeret. 2

3 EVIDENS SAMT PILOTSTUDIE RANDERS 3

4 FREDERICA Det overordnede mål er at pege på, hvordan ABCD kan sikre, at alle børn får samme muligheder. I første periode (efteråret 2017) de fire temaer i ABCD, et tema ad gangen I anden periode(foråret 2018) arbejdet med flere af temaerne I tredje periode (fra august 2018) fokus på den fortsatte implementering Der er der nu (fra sept. 2018) og fremad fokus på den organisatoriske læring og samarbejdet om indsatsen hjemme i dagtilbuddene og dagpleje. 4

5 FØLGEFORSKNING Data består af: Interview med grupper af deltagere fra oktober juni To interview med hvert hold i alt 9 interviewrunder. Holdene sammensat af ledere/pædagoger (vuggestue) og ledere/dagplejere (dagplejen) delt op på distrikter. Noter over observationer fra deltagelse i workshops og løbende refleksion over forløb. Video af gruppedrøftelser ved sidste workshop (maj 2018) 5

6 OPLÆGGET D Hovedtendenser mht. tre tematikker: 1) Praksisforandringer, som de oplevet og fortalt af deltagerne 2) ABC's bidrag til at styrke børn i udsatte positioner 3) Udfordringer og indbyggede modsætninger i den organisatoriske læring, der opleves at være forbundet hermed. Og hvilke ledelsestilgange kan identificeres 6

7 PRAKSISFORANDRINGER 7

8 PRAKSISFORANDRINGER Hvordan sker praksisudvikling i dag? Der arbejdes med at ændre fejlfindingskulturen ift. udsatte børn og med at blive mere fokuserede på betydningen af nære sociale relationer interaktioner. en af de forandringer,vi har syntes, der var brug for og som vi først er ved at implementere nu er at dagplejen nu er rigtig godt klædt på til at se på relationen og bruge sig selv som pædagogiske værktøj. Hvor vi måske før har bare tænkt timemæssigt, bruger vil lige nu ekstra tid til bleskift situationen eller spisesituationen. Så man tænker læring ind. Det har givet noget til min egne eftertænksomhed Fejlfindingskulturen omkring udsatte børn på stuemøder. Ofte stemples børnene hurtigt ift. hvad de ikke kan. Savner fokusskifte som fx Hvad kan han?. 8

9 PRAKSISFORANDRINGER Gennem organisatorisk læring Deltagelse i workshops bidrager med refleksioner på en slags metaplan: og sparring ikke bare på hvordan man gør tingene konkret men mere: hvorfor man gør det på den måde og hvilken betydning det har at blive konfronteret med spørgsmål : Det at vi pludselig får en kørende pædagog ud, så tager vi de her snakke om, når vi bliver spurgt hvad har du egentlig tænkt da du satte den her aktivitet i gang Det,at der bliver fulgt op, hvorfor gør du det her, og at der en grund til at gøre de her ting, så det ikke bare bliver til meningsløs leg det at der hele tiden er læring i det. 9

10 PRAKSISFORANDRINGER Gennem nye samarbejdsformer og understøttelse - organisatorisk læring mere strukturelt Dagplejen har fået et faglig løft men også løft ift. organisation vuggestuer arbejder også mere med refleksion: Pædagogisk ledelsesassistance i dagplejen til faglig vejledning, råd og sparring over egen praksis (ny ændring efter årsskiftet) Dagplejerne observerer/spotter udsatte børn og hiver fat i ledelsen, som dernæst vurderer om der er behov for ekstern assistance og samarbejde. Vi er allerede mere refleksive og har fået et fælles sprog, mere end for 5 år siden (vuggestuen) men vi kan blive endnu bedre. 10

11 ABCD S BIDRAG 11

12 ABC'S BIDRAG ABCD værktøjer, metoder, uddannelsesforløb lægger op til samarbejde, arbejdsdelinger, redskaber, der kan bidrage til fornyelse af praksisser mere konkret: Så nu handler det meget om at få det ind under huden, så har vi lavet en planche om et af principperne BPF, som vi gerne vil have hængt op. Den er så ikke lige kommet op endnu, men jeg tænker at det bliver synligt hvad det er vi går og arbejder med. Det der udfordrer, det er at dagplejen står meget alene med det. De har ikke nogen de lige kan sparre med på stuen Eller sige nu tager jeg lige et break 12

13 ABCD S BIDRAG Forandringer i dagplejen og vuggestuer tager sig forskelligt ud : Projektet bidrager til:: Forandringer i dagplejen som kan dreje sig om at ændre mindets ift. hvordan man møder de her børn. Et værktøj er refleksion, som har andre vilkår i dagplejen end i vuggestuer Det har også noget at gøre med at vi er i eget hjem, det er tæt på os selv I Vuggestuen siger man: Der er sådan ikke så meget nyt i det Men det der er det nye, er vi bliver vedholdende og bliver ved. At det er gentagelserne, der skaber resultater det kan vi jo se. Så det er at holde fast i det, og der tænker jeg at så længe vi er i gang her bliver vi holdt fast i det. 13

14 ABCD S BIDRAG Projektet bidrager til en fornyet refleksiv individuel pædagogisk praksis til at udvikle lærende fællesskaber om praksis: Vi har fået nogle værktøjer til at reflektere over spørgsmålet: Hvad er det jeg gør i min praksis hvorfor gør jeg det jeg gør? Fx at leg ikke bare bliver leg, men at man har et mål med det man gør. At gå fra at have fokus på barn-voksen relationen til at styrke relationen barnbarn og hvordan udsatte børn kan indgå i et børnefællesskab Det tror jeg vi bliver klogere på inden for de næste par år. Lederen siger: Tidligere har I været udfordret på at kigge på det enkelte barn og gruppen som helhed. Nu er vi er også udfordret på at sætte den nye viden i spil men nu er I mere refleksive ift. hinandens praksis 14

15 PROJEKTETS REDSKABER ABCD bidrager til den tidlige indsats med metoder, værktøjer, teorier til kunne at lytte til barnet, til at indgå i de nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen og styrke barnets sproglige og socio-emotionelle udvikling. I projektet har vi set, at video som metode bidrager til ny styrket kvalitet i den tidlige indsats ABCD er et redskab, der gør ny arbejdsdeling og videndeling mere systematisk. At arbejde med gode praksiseksempler for at styrke det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner - fx videoen der viser at barnet kan komme i ny udvikling på bare 5 dage. 15

16 ORGANISATORISK LÆRING OG UDFORDRINGER 16

17 HVILKE MODSÆTNINGER STRUKTURELT? Ifølge Engestöm s teori indebærer forandringer og forandringslaboratorier en række indbyggede modsætninger/udfordringer. Disse kan være implicitte eller tydelige. Vi har spurgt i analysen: Hvilke modsætninger italesættes ressourcer, potentialer el.? For korte indsatser, tidlig tilbagetrækning ift. udsatte børn Konstante forandringer i organisationen, omstrukturering og omskiftelige perioder (fx personaleustabilitet, korte ansættelser, nye kollegaer, barsel mv.) Manglende refleksionstid, rum og plads. Fokus på store fine pædagogiske mål, men det er ikke det som er vigtigst ift. udsatte børn. Kræver tid, omsorg, (nusse), plads, ro, men dette prioriteres ikke 17

18 RELATIONELT Udfordringen i at turde stille undrende faglige spørgsmål, og ikke at gøre kollegaerne forkerte, hvor løsningen bliver kollegial sparring, feedback og evaluering mv. (i fællesskab) Forældre kan hindre forandringer, hvis de modarbejder, fx hindrer børnene i at gå samme vej som institutionen, ikke opfylder børnenes basale behov inden de kommer i dagpleje/vuggestue som at sove godt og spise, eller ikke italesætter hvis basale behov ikke er opfyldt således at personalet ved besked (helt legitimt). At få det nye/lærte/abcd solgt til resten af personalegruppen (modstand mod forandring). Ledelsen skaber rammerne men i sidste ende er det jo ligeså meget os selv dagplejerne, der skaber rammerne,.. Det er jo et fælles ansvar 18

19 PERSONLIGT Udfordringer handler også om selv, at være refleksiv over egne udfordringer og hvordan man selv forandrer sig. Hvis man ikke tør kigge på sig selv og forandre sig selv, sker der ingen forandringer. Erkendelse af egen læring ( Hvad kan jeg/kan jeg ikke ) Tilbageholdenhed, manglende mod/selvtillid/afventende Modstand mod forandring hos sig selv 19

20 FAGLIGT Udfordringer kan ligge i selvoplevet manglende viden om børnegruppen, udsatte børn og børnefælleskabet. Behov for mere viden/uddannelse i, hvordan man etablerer et godt forældresamarbejde til guidance og inddragelse Lederen opfordrer: Jeg tror det er vigtigt at det er jer der er talerøret, at det er jer der formulerer, så I får et fælles sprog, det er der nogle muligheder. Medarbejderen: Jeg kan mærke at nogle gange skal vi ikke brug de her fine ord, nogle medarbejdere bliver helt tabt. 20

21 VISIONER FREM IMOD VIDERE PRAKSISFORANDRINGER Personligt: omstillingsparathed, selvindsigt, motivation, selvtillid, (indre/ydre ) motivation, eftertænksomhed, engagerede voksne som viser vejen, ejerskab og ansvar. Relationelt: åbenhed og dialog omkring hinandens praksisser, turde give og modtage feedback, dem der går forrest må smitte af på resten af personalet (fx succeshistorierne og videoanalyse). Et fælles sprog for pædagogiske praksis, en fælles retning/ambition og sammenhold. Fagligt: yderligere fagstof mere teori, inklusionsmodel løfter fagligheden og kan videndele med kollegaer. Boost når fagligt har fungeret godt (succeshistorier) Eksterne samarbejdspartnere giver faglig sparring og råd. 21

22 VISIONER FREM IMOD VIDERE PRAKSISFORANDRINGER Refleksionskultur: at forstå udfordringer som et potentiale Hele tiden stoppe op og sige: Jamen der er noget der ikke fungerer, men hvad kan vi så gøre? Altså lade vær med at låse sig fast af, at der er noget der ikke kan lade sig gøre. Flere stop-op møder: Så når vi stopper op, så får vi også reflekteret tænker jeg, så det ikke først bliver reparation, når løbet er overstået. Ledelsesmæssig styring. Lederen fortsætter: Men det kan man jo styre ledelsesmæssigt, hvor mange projekter man skal have kørende på samme tid. Vores mulighed for at lave det her refleksive miljø er når børnene sover og det prøver vi at værne om. 22

23 VISIONER FREM IMOD VIDERE PRAKSISFORANDRINGER Varig fornyelse? Udfordringen bliver mere når vi ikke er her mere (på uddannelsen) at vi så kan blive ved at blive holdt fast. For lur mig om der ikke kommer noget nyt og spændende som man skal i gang med og sådan vil det hele tiden være 23

24 LÆRING DER OVERSKRIDER Ekspansiv læring læring sker, når den lærende (eller de lærende) bryder, overskrider, forholder sig til potentialer og dermed frigør sig fra de rammer eller betingelser, som en tidligere læring satte; læring drives af forstyrrelser, sammenbrud, problemer og ved at sætte spørgsmål ved gældende eksisterende praksis (min oversættelse, Engeström 2002) Grundlag for undersøgelsestematikker og analyse. 24

25 LEDELSESTILGANGE 25

26 ADMINISTRATIV TILGANG Lederen oplever sig først og fremmest som administrator: Min rolle er ikke at udføre noget i praksis. Denne rolle kommer til udtryk på forskellig måde, som fx ved at lederen siger til medarbejderne, prøv at høre vi har brug for i denne her uge, at låne en fra børnehaven så vi kan gå fra og lave opgaven, så planlægger jeg det og finder ud af hvad er mulighederne Eller en leder, der sørger for rammerne siger: Min rolle er være i dialog med medarbejderne og når vi har møder sørge for at skabe tid og plads til dem så de kan få lov til at arbejde med projektet som de nu skal 26

27 FACILITERENDE TILGANG Lederen oplever sig først og fremmest som facilitator: Min rolle som leder er at sikre at selve faciliteringsdelen og det at implementere det her så det lykkes Denne tilgang kommer til udtryk som fx. ved opgaven forstås både på et organisatorisk plan og på et praksis- og konkret plan: Det organiseres sådan, at nu har vi fået skabt et fælles sprog, så kan jeg trække det her ind Lederen er med i praksis og har indsigt i hvor medarbejderne er ift. projektet: jeg kan høre også, at inde i deres hverdag, der går X og snakker lidt om det, når vi har de stuemøder på den måde. Eller har indsigt i at opgaven også drejer sig om at understøtte at alle involveres: Det er mig som leder,der skal sørge for at de andre kobler sig på og bliver koblet på, får mulighed for det, ved at skabe det rum, der skal til på mødet. 27

28 INNOVATIV TILGANG Lederen oplever sig som en der også skal understøtte det at overkomme eller overskridelse af indbyggede modsætninger: Lede imod potentialitet: Min rolle er også at arbejde med den modstand der i hvert fald har været og at skabe tid og rum til det her og også holde fast i det. Der er her en bevidsthed om betydning af at tackle indbyggede modsætninger (proaktiv-innovativ/nytænkning tænke ud af boksen), fx at tilpasse projektet til dagplejere som ikke har samme uddannelsesbaggrund som pædagoger. Og ledelse handler også ifølge denne tilgang om at være lydhør både over for deltagernes motivation og oplevelse af projektet: Nogle rykker med det samme, nogle protesterer lidt længere tid. Det er jo sådan noget jeg som leder skal arbejde med det er sådanne nogle ting der er på spil. 28

29 HOVEDPOINTER OPSAMLING 29

30 KRITISK REFLEKSION Observationer har vist vigtigheden af kritiske refleksion. En metode der lægger op til at være åben, at turde stille faglige kritiske spørgsmål at give feedback til kolleger Gruppedrøftelser er forum for den kritiske refleksion - professionelles læringsforløb i fællesskaber understøtter oversættelse af projektet til mulig praksis. 30

31 PRAKSISFÆLLESSKABER, NETVÆRK OG SAMARBEJDE Optagelser (maj 2018) viser eksempel på, at workshops bidrager til at deltagerne kommer i dybden med fælles refleksion om hvordan praksisser ved brug af ABCD kan anvendes og implementeres. 31

32 UDSATTE BØRN - VIRKNINGER Beskrivelser af virkninger af ABCD på børnene giver anledning til at pege på behov for systematik i evaluering af projektets værdi for børnene: Det der bidrager til at vi kommer til at arbejde med denne her metode fremadrettet, det er de gode historier. Der er der hvor vi kan set at det lykkes. Hvis vi får 10 af dem (de gode historier), så er det en garant for at vi kommer til at fortsætte med metoden. Hvis vi kun får 2 så er det ikke sikkert. Vi skal have nogle succeser, det er dem vi bygger videre på det er det der giver motivationen vi skal udforske om lille Viggo kan lidt mere. 32

33 KONKLUSION 33

34 KONKLUSION I Praksisudvikling med fokus på at styrke udsatte børns udvikling og læring, er sat i gang ud fra principper om organisatorisk læring. Udfordringer er identificeret på de fire planer: Strukturelt relationelt, personligt, fagligt Organisatorisk læring. Skal ses i lyset af hvordan indbyggede modsætninger, udfordringer forstås/tackles ABCD s værktøjer, metoder, materialer opleves som godt bidrag til pædagogisk fornyelse, nogle steder er det godt igang med at være implementeret, andre steder ikke så langt. 34

35 KONKLUSION II Visioner intentioner om mere og mere at anvende ABCD som bidrag til lærende fællesskaber og fortsat varig fornyelse med fokus på at styrke udsatte børns udvikling. Behov for at kunne måle succeser det er det der giver motivationen for at blive ved. Dette fordrer, at det lykkes at fastholde systematikken, gå i dybden - og give tid og ro. Bekymring for at dette (fordybelse, tid og ro) vil blive en mangelvare. Ledelse ledelsestilgange med forskellige opfattelser opgaven mht. ledelse og organisation, den administrative, faciliterende, innovative forskellige virkninger. 35

36 DIALOG - HVAD GIVER ANALYSEN ANLEDNING TIL AT TAGE FAT PÅ? Evaluering. Hvad skal der til for at kunne se om det virker? På børnene? Fra uddannelse til praksis. Hvad skal deles når man kommer tilbage fra uddannelse og implementering er målet: Viden, refleksion, handlinger, praksisser? Ideer? Nøglepersoners betydning Hvilke ledelsestilgange relevante for opgaven? 36

37 Copyright Bente Jensen, DPU, Aarhus Universitet Fredericia oplæg om Tendenser fra ABCD forløbet august Dette oplæg er underlagt copyright, men kan citeres som: Bente Jensen (2018): Forandringer af praksisser i dagtilbud gennem ABCD (PowerPoint Præsentation d. 6. september 2018). Lægges på BJ/PURE samt til artikel: Forandringer af praksisser gennem læringslaboratorier i dagtilbud (working paper). Sendes til Pædagogisk Psykologisk tidsskrift. Tak til alle ledere, pædagoger og dagplejere, der så åbent har bidraget til interview samt til Lars Wahlun og Anette Skøtt Kristensen, Fredericia kommune og Margit Margrethe Nielsen, UCN for samarbejdet, august august Tak til DPU, Aarhus Universitet, som har gjort denne undersøgelse mulig og Christine Nørrelund, AAU som har bidraget med transskription og kodning af data. 37