Center for Dagtilbud og Skoler & Center for Børn, Unge og Familier

Transkript

1 Eksempler på brug af LØFT i det forebyggende arbejde Center for Dagtilbud og Skoler & Center for Børn, Unge og Familier

2 Indhold Indledning... 4 Cases... 4 Case 1 Morgenaflevering... 5 Hvad bekymrer?... 5 LØFT i anvendelse... 5 Den oplevede effekt og de kloge greb... 7 Case 2 Hørenedsættelse... 8 Hvad bekymrer?... 8 LØFT i anvendelse... 8 Den oplevede effekt og de kloge greb... 8 Case 3 Mor er træt... 9 Hvad bekymrer?... 9 LØFT i anvendelse... 9 Den oplevede effekt og de kloge greb... 9 Case 4 Sammenbragt familie Hvad bekymrer? LØFT i anvendelse Den oplevede effekt og de kloge greb Case 5 Barn i dårlig trivsel Hvad bekymrer? LØFT i anvendelse Den oplevede effekt og de kloge greb Case 6 Mor uden netværk Hvad bekymrer? LØFT i anvendelse Den oplevede effekt og de kloge greb Case 7 Et barn der styrer Hvad bekymrer? LØFT i anvendelse Den oplevede effekt og de kloge greb Case 8 Grænseoverskridende adfærd Hvad bekymrer? LØFT i anvendelse

3 Den oplevede effekt og de kloge greb Refleksioner og anbefalinger Når du anvender LØFT i forberedelsen til forældresamtalen Er du med til at skabe det særlige rum ved forældresamtalen?

4 Indledning I følgende kan du læse om anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) i 8 cases. Casene er udarbejdede ud fra samtaler med en leder af et dagtilbud i Helsingør Kommune, ud fra referater fra forældresamtaler, forberedelser af disse, observationer af henholdsvis forberedelsessamtaler og af møde i Tværfagligt Forum. Denne leder har været en af foregangspersonerne i kommunen, i forhold til at anvende LØFT i det forebyggende arbejde. Det har været nødvendigt at holde lederen anonym, for at holde sagerne anonyme. Som opfølgning på casene, har vi samlet lederens refleksioner og anbefalinger i forbindelse med arbejdet med LØFT sidst i dokumentet. Denne del kan du også vælge at læse først. Samlet set er formålet at vise hvordan LØFT KAN anvendes, og at inspirere dig og dine kollegaer. Cases Formålet med disse cases er, at give et indblik i hvordan LØFT kan anvendes i praksis, og at vise hvordan henholdsvis skemaer, tegninger, genogram, tavler og netværkskort kan bruges, både før under og efter en forældresamtale, samt i det efterfølgende arbejde. For at tydeliggøre hvordan LØFT er anvendt, er der ændret lidt i casene, og de er strukturerede efter følgende tankegang: 1. Hvad bekymrer? 2. LØFT i anvendelse 3. Den oplevede effekt og de kloge greb Disse cases beskriver, hvordan udgangspunktet for anvendelsen af LØFT bør være i mødet med hver enkelt familie, i troen på at familien er i stand til at tage medansvar for situationen, ved at fokusere på familiens ressourcer og ved at være målfokuseret. I den første case bliver du blandt andet introduceret til hvordan skemaerne, som alle findes på Børnelinealen, kan bruges i forbindelse med forberedelsen af forældresamtalen og til referatet af forældresamtalen. 4

5 Case 1 Morgenaflevering Hvad bekymrer? Bekymringen skyldes et barn, hvis forældre er blevet skilt, og hvor afleveringerne af barnet er svære og strækker sig over lang tid. Barnet trives ikke om morgenen. LØFT i anvendelse Lederen introducerer den nye fremgangsmåde (LØFT) for forældrene før den årlige forældresamtale og spørger, om de vil være med til det. Det vil de gerne. Lederen og en medarbejder forbereder derefter samtalen, ud fra det nedenstående skema. 1 Skemaet lægger op til, at der skal arbejdes med det der er bekymringen, det der fungerer godt og det der bør ske. Forberedelsesskema til forældresamtalen For at lære barnets historie at kende, spørges der ved forældresamtalen blandt andet ind til barnets morgener både hjemme hos mor og hos far. Under samtalen udfyldes der i fællesskab et nyt skema, som også udgør referat fra samtalen. 1 Skemaerne i de følgende eksempler er udformet lidt forskelligt, da institutionen er gået i gang med at anvende LØFT, før alle de standardiserede skemaer er blevet meldt ud. Fremover vil både skemaerne være at finde inde på Børnelinealen. 5

6 Referat af forældresamtalen i skemaform Forældrene får efterfølgende udleveret referatet/skemaet. Sammen med barnet tegner medarbejderen, som er god til at tegne, herefter barnets morgener. Morgenerne illustreret i en tegneserie: Barnet står op får vitaminpille går på toilettet børster tænder Hjemme hos mor ligger madkassen her Hjemme hos far kører vi i bil, hjemme hos mor kører vi på cykel Ankommet i børnehaven Vinker farvel 6

7 Den oplevede effekt og de kloge greb Tegneserien bliver sat op på tavlen på barnets stue. Fordi der kan samtales om tegneserien skabes der en fælles positiv energi omkring barnet, og et bedre samarbejde forældrene imellem. Forældrene bliver bedre til at se hvilke forskelle og ligheder, barnet oplever hos dem hver især. Anvendelsen af LØFT-strategien medvirker til, at der opstår et bedre tillidsforhold parterne imellem. Som lederen selv udtrykker det: Da vi havde vores første samtale med familien, lå vores bekymring på en 7,5 til 8 på børnelinealen. I de følgende par måneder skete der en stor positiv udvikling med barnet. Men ca. 8 måneder senere, blev vores bekymring aktiveret på ny. Daværende lå vi på omkring 6 på børnelinealen og vi overvejede en underretning. Men, vi havde forslag til familien om at starte på Familiecentret Løvdal. Vi havde introduceret dette tilbud tidligere, hvor familien havde været helt lukket overfor dette tiltag. Da vi indkaldte til møde igen, fortalte familien, at de nu selv var klar til at gå på Familiestue. Familien startede på Løvdal og bekymringen for barnet eksisterer ikke mere. Metoden bevirker, at vi taler ligeværdigt sammen og vores fælles mål er barnets trivsel. Denne case viser, hvordan små forandringer kan føre større forandringer med sig. I den næste case kan du blandt andet se et eksempel på, hvordan skalaspørgsmål og positiv reformulering kan være med til at gøre udslaget, når et samarbejde er ved at gå i stå. 7

8 Case 2 Hørenedsættelse Hvad bekymrer? I forbindelse med, at der er i institutionen er bekymring omkring et barns hørelse, bliver forældrene kontaktet. Forældrene er dog umiddelbart ikke samarbejdsvillige i forhold til, at få barnet undersøgt af en ørelæge. LØFT i anvendelse Lederen og medarbejderen erkender, at det er en svær samtale og vælger derfor at forberede sig ud fra et forberedelsesskema 2. Pædagogerne fortæller forældrene, at der her er tale om en ny metode til afholdelse af forældresamtaler. Under samtalen understreger lederen alt det der går godt overfor mor, og at de synes at hun er en god mor. De kan se, at mor bliver glad, men hun er ikke enig i, at barnet måske har en hørenedsættelse. Hun giver udtryk for, at hun slet ikke er bekymret. Hun oplever ikke, at der er et problem med barnets hørelse derhjemme. Lederen holder dog fast i sin bekymringen og vælger i situationen at sige, at på en skala fra 1 til 10 (Fra Børnelinealen: 10 er lig med ingen bekymring og 1 er lig med, at vi er virkelig meget bekymret) ligger hendes bekymring på 6. Hun fortsætter med at sige, at hun ikke ville være så bekymret, hvis mor gik til ørelægen, så de kunne få en besked på, hvordan det ser ud med den hørelse. Lederen spørger mor igen, om hun slet ikke er bekymret. Hvorefter det viser sig, at hendes bekymring måske er på 8. Efterfølgende går mor til lægen med barnet. Den oplevede effekt og de kloge greb Lederen nævner, at denne case er et godt eksempel på, hvorfor de er blevet så glade for denne tilgang. Hun sagde, jeg tænkte virkelig, vi kommer ingen vegne i denne her samtale. Og så brugte jeg den der med fra 1-10 Det var det der gjorde udslaget Det er ikke altid det der gør udslaget, men det gjorde det i den situation. Hun fortæller også, at de er meget opmærksomme på at pointere overfor forældrene, hvad der går godt. I denne her case var det, at mor virkelig er en god mor. I stedet for at understrege overfor barnets mor, hvad problemet er, tager lederen brug af positiv reformulering. Det gør hun, ved at sige, at hun ikke ville være så bekymret, hvis mor gik til ørelægen og de kunne få en besked på, hvordan barnet hører. Den positive reformulering flytter fokus fra problemet over på løsningen. Så i denne case var de de kloge greb for eksempel skalaspørgsmålet og den positiv reformulering. Forholdet til denne mor har sidenhen udviklet sig i en meget positiv retning. Den positive udvikling i forholdet til denne mor kan også ses i følgende case, hvor forældresamtalen egentlig skulle have drejet sig om hendes børns motoriske udvikling. I denne case skiftes der bevidst fokus fra problematikken vedrørende børnene til moderens aktuelle tilstand, da det hurtigt viser sig, at mors træthed står i vejen for en samtale om hendes børn. 2 Samme skema som i Case 1 8

9 Case 3 Mor er træt Hvad bekymrer? Leder, souschef og pædagog har til forældresamtalen forberedt sig på at fortælle mor om hendes børns motoriske udvikling. Da de er ved at gå i gang med denne dagsorden, kan de se på mor, at hun slet ikke har det godt at hun ser træt ud. Derfor vælger de, at ændre samtalens fokus. LØFT i anvendelse Dagsordenen bliver med det samme ændret til at handle om, hvordan mor får børnene i seng om aftenen. Det viser sig nemlig, at mor sover meget lidt, da hun ikke kan få børnene i seng. Her hvor de skulle have snakket om børnenes motorik ræsonnerer leder, souschef og pædagog, at de ikke kan tale om motorisk udvikling, når det er træthed der fylder. De erkender også, at børnene ikke kan lære noget i børnehaven, hvis de er så trætte. De vælger her at lytte til hvad mor siger og spørge ind til dette. Ved at spørge helt konkret og fordomsfrit til, hvordan en typisk aften skrider frem i familien, finder de sammen frem til, hvad der går galt. Det viser sig, at når mor læser godnathistorie for børnene, ser resten af familien fjernsyn i samme rum, kun adskilt af et forhæng. I fællesskab og til stor fornøjelse for både mor, leder, souschef og pædagog, prøver de at finde løsninger på problemet. De overvejer at lave om på lejligheden, men ender med - i fællesskab med far, at finde en løsning. Ud fra denne samtale, tegner souschefen en tegneserie over hvordan en typisk aften gerne skal forløbe, så børnene kan få deres søvn og mor mere overskud. Pædagogen laver en tegneseriefortælling for børnene. Den oplevede effekt og de kloge greb For at møde moren, der hvor hun er, er det nødvendigt, at der bliver tunet ind på hende i situationen, hvilket i denne samtale fordrer at der ændres fokus. Inddragelsen af hele familien er i denne case med til at sørge for, at rammerne forandres til det bedre, så børnene har mulighed for at falde i søvn. Det kloge greb i denne situation viste sig at være, at ændre fokus og formulere den ønskede tilstand i en tegneserie. Tegneserien er med til at visualisere den ønskede adfærd for børnene, fremfor at pointere hvilken adfærd, der ikke ønskes. Fokus bliver herved rettet mod den ønskede adfærd og ikke på problemet. Børnene tager fortællingen til sig og vil høre den fortalt igen og igen. Denne fremgangsmåde har også resulteret i, at det er blevet legalt at spørge denne mor om, hvordan 9

10 det går med at få børnene i seng. De her små skridt er med til at hjælpe familien på en anerkendende måde ved, at de bliver set og opfordret til at tage medansvar for situationen. Børnenes motoriske udvikling kunne der tages fat ved efterfølgende. I den næste case, kan du se et eksempel på, hvordan et genogram kan være med til at forældrene får en forståelse for barnets oplevelser, - og en alliance mellem forældre og institution. 10

11 Case 4 Sammenbragt familie Hvad bekymrer? I forbindelse med, at to sammenbragte børn går i samme børnehave, opstår der mange voldsomme konflikter børnene imellem - konflikter der blandt andet ender i slåskamp. LØFT i anvendelse Der aftales et møde med det ene barns biologiske far, og det andet barns biologiske mor. Disse to voksne er netop flyttet sammen. Da familiemønstret er komplekst, fordi der er tale en sammenbragt familie med dine og mine børn, tegner lederen et genogram over den nye storfamilie. Det gøres som en del af forberedelsen til selve samtalen, for at hun selv kan danne sig et overblik over de sammenbragte børns nye storfamilie. Indledningsvis til samtalen fortæller lederen igen først om den nye fremgangsmåde for forældresamtaler. På et tidspunkt spørger far hvad har du tegnet?. Lederen siger det er fordi jeg har forberedt mig på denne her metode, så har jeg tegnet hvordan jeres familie ser ud. Og så siger han må jeg se det? og da åbenhed og ærlighed er en del af metoden, siger hun ja, du må i princippet få den. Genogram Den oplevede effekt og de kloge greb I denne case, viste det sig at være genogrammet, der var det kloge greb. Denne far er helt optaget af tegningen og siger jeg har slet ikke tænkt over, at det er så kompliceret, men det kan jeg se nu. Jeg har aldrig nogensinde tænkt den tanke før i mit liv. På denne måde visualiseres børnenes udgangspunkt, både overfor forældrene, leder og pædagoger. Genogrammet kan både være med til at anerkende det svære i at kunne mestre kompleksiteten i familien, og skabe en fælles alliance mellem forældre og pædagogerne. Denne alliance virker fremmende på samarbejdet omkring barnet. Som lederen selv udtrykker det: Vores placering på børnelinealen var 7 til 8. Men vi havde det også sådan, at vi ville lade udfaldet af samtalen bestemme, hvor bekymrede, vi burde være. Vi kunne hurtigt se og høre under samtalen, at familien selv hurtigt fandt frem til passende løsninger. Bekymringen forsvandt grundet god kommunikation og samarbejdsaftaler med familien. 11

12 Da denne forældresamtale er foregået for nyligt, er det ikke klart, hvilken effekt det har haft for børnene. Men fremgangsmåden har i hvert fald været med til at sikre en god alliance og kommunikation mellem familie og institution. I følgende case kan du læse om, hvor lidt der i visse tilfælde skal til, for at skabe en forandring. 12

13 Case 5 Barn i dårlig trivsel Hvad bekymrer? Personalet er bekymrede for, et barn der trives dårligt. Barnet vender tilbage til nogle tidligere mønstre, blandt andet begynder barnet at slå igen og sidder for sig selv og kigger ud af vinduet. LØFT i anvendelse Lederen introducerer familien for den nye fremgangsmåde, også her benyttes forberedelsesskemaet, det er noteret, hvad der bekymrer, hvad der fungerer godt, og hvad der bør ske. Forældrene fortæller til samtalen, at de ser det samme i forhold til barnet, som pædagogerne gør. De fortæller også, at far er flyttet. Lederen spørger, om barnet har fået det at vide. Det viser sig, at forældrene ikke har været opmærksomme på at fortælle barnet, hvad det er der sker. De aftaler i fællesskab, at forældrene skal tale med barnet om situationen, og fortælle barnet hvad der skal ske. Derudover bliver løsningen en tavle udformet som et hus, hvor ugedagene fremgår. Barnet tegner billeder af far og mor, som sættes på den aktuelle dag hver morgen og derved synliggør for barnet, hvem der henter det. Den oplevede effekt og de kloge greb Ved at spørge ind til forældrenes oplevelse af barnets trivsel, finder de ud af, at barnets far er flyttet og at barnet ikke har fået noget at vide. Ud fra denne viden om komplicerede faktorer, har de mulighed for at agere løsningsfokuseret. Ved brug af tavlen bliver det tydeligt for barnet, f.eks. hvem der henter den pågældende dag. Tavlen er dermed med til at skabe tryghed i barnets hverdag. Der skabes et fælles fokus omkring barnet, og barnet falder til ro. Tavlen her er et eksempel på en lille forandring, der kan være med til at skabe større forandringer i barnets liv. I dette tilfælde var det blandt andet tavlen, der var det kloge greb det der gjorde en forskel for barnet. Den næste case illustrerer kort en sagsbehandlers anvendelse af LØFT. 13

14 Case 6 Mor uden netværk Hvad bekymrer? I forbindelse med en underretning, der er foretaget inden institutionen er begyndt at anvende LØFT, vil lederen gerne overlevere barnet ordentligt før skolestart, og vælger derfor at gå med mor til sagsbehandleren. Barnet er flyttet til børnehaven et år før dets skolestart og institutionen er bekymret for barnet, da det virker understimuleret og har en grænseoverskridende adfærd. LØFT i anvendelse Netværkskort Når et menneske har været i systemet længe, kan det godt blive ret tough det var mor også indledningsvist ved denne samtale. Ved samtalen anvender sagsbehandleren LØFT-værktøjer. Som observatør ved samtalen var det interessant at se, at der på forberedelsesskemaet for eksempel, - under komplicerende faktorer - står familieforhold, - og da sagsbehandleren spørger ind til den pågældende mors netværk, bryder hun helt sammen. Sagsbehandleren havde ramt plet denne mor havde ingen støtte og intet netværk. Den oplevede effekt og de kloge greb I dette tilfælde viste det sig, at specielt netværkskortet var det kloge greb. Sagsbehandleren nåede, ved at spørge ind til denne mors netværk, ind bag facaden. Mor blev set og forstået. Det, at gennemgå de her ting, på denne her måde, f.eks. med netværkskortet 3, gjorde både forælder og sagsbehandler opmærksomme på de faktuelle forhold, og kunne lægge op til, at alle relevante fagpersoner herefter bliver delagtiggjort i processen. Som lederen selv udtrykker det Institutionens bekymring på børnelinealen var på 2 til 3. Vi var stadig bekymrede for familien, efter vi havde haft møde med mor og sagsbehandler. Men vi havde en oplevelse af, at vi havde fået afsluttet vores børnehaveforløb med familien på en værdig måde og at sagen var trygt overleveret til BUF sammen med mor. Vores videre bekymring gik faktisk også på, 3 Se LØFT-værktøjerne, bl.a. netværkskortet på Kilden under Børnelinealen. 14

15 hvordan andre professionelle i systemet ville acceptere og arbejde videre på løsningsfokuserede metode. Hvis ikke så kunne historien hurtig udvikle sig i en uheldig retning. Den næste case er med, for at illustrere, hvordan LØFT kan bruges ved tværfagligt forum. Case 7 Et barn der styrer Hvad bekymrer? Institutionen er bekymret for et barn, der har svært ved at indgå i fælles aktiviteter. Barnet tager gerne selv styringen og lytter ikke efter de voksne. LØFT i anvendelse Samtalen med barnets mor forberedes i forbindelse med Tværfagligt Forum. Ved forberedelsen stiller talepædagogen uddybende spørgsmål ud fra LØFT-skemaet. Det at det er en person udefra, der stiller spørgsmålene medvirker til, at lederen og medarbejderen fritstilles til at reflektere over spørgsmålene. Derved får de bedre mulighed for at tilegne sig et balanceret syn på barnet, hvor det ikke kun er problemerne der er i fokus, men faktisk også det der går godt, og hvad der bør ske fremover. Lederen nævner, at hun i forbindelse med forberedelsen til fremlæggelsen af sagen, ikke helt havde haft fokus på, hvad der egentlig gik godt hos barnet, da det der bekymrede fyldte så meget. Den oplevede effekt og de kloge greb Ved at talepædagogen i Tværfagligt Forum stiller uddybende spørgsmål, bliver det også mere konkret hvilke af barnets handlinger, der vækker grund til bekymring. Ved uddybende spørgsmål, til hvad det er barnet gør, flyttes fokus fra barnet som problem, til hvilke af barnets handlinger, der er grunden til bekymring. Barnet er ikke problemet, men nogle af dets handlinger er ikke hensigtsmæssige og det kan der arbejdes med. Derefter underbygges denne forudsætning, ved at fokus flyttes over på, hvad der går godt. I denne situation ligger det kloge greb i selve skemaets opbygning. Det bliver i kraft af skemaet tydeligt, at medarbejderen til at begynde med ikke har et balanceret syn af barnet. Ved at skulle udfylde alle rubrikker i skemaet (hvad der bekymrer, hvad der er godt og hvad der skal ske), bliver medarbejderen også gjort opmærksom på barnets gode sider, og på hvad der bør ske fremover. Hvilket er en forudsætning for at medarbejderen kan have fokus på barnets gode sider fremover og derved styrke barnets positive adfærd. I den sidste case, kan du læse en beskrivelse af selve forberedelsen til en forældresamtale. Forberedelsen er blevet observeret og nedskrevet med fokus på metoden, og ikke på barnet/familien. 15

16 Case 8 Grænseoverskridende adfærd Hvad bekymrer? Personalet er bekymret i forhold til et barn, der har en grænseoverskridende adfærd overfor nogle af de andre børn. LØFT i anvendelse Forberedelse af denne samtale er blevet observeret og derefter nedskrevet. Der hvor der forekommer understregninger refereres der til begreber, som enten er at finde i skemaet eller på Børnelinealen. Forberedelse til samtale: Leder og medarbejder befinder sig på et kontor med en whiteboard tavle. Lederen skitserer, hvad der er observeret ved barnet af bekymrende adfærd, hvad der tidligere er sket og at hun har kontaktet moderen. Lederen har også overfor moderen gjort rede for bekymringsgrundlaget. Moderen har også observeret en bekymrende adfærd hos barnet. Begge forældre er indstillede på at komme til en forældresamtale. Lederen har introduceret LØFT for forældrene. Lederen viser pædagogen en tegning over familien (et genogram), hvor der er tegnet simple tegninger over hvilke personer, der befinder sig i den nærmeste familie. Tegningen har lederen lavet, da den giver et meget godt billede over barnets familie. Den indeholder mors nye mand, storebror, biologiske far og dennes nye kæreste osv. I forbindelse med udfærdigelsen af genogrammet, snakker leder og pædagog om, hvor synlige de forskellige familiemedlemmer er. De bliver enige om at spørge ind til dette ved samtalen. Lederen kommer i tanke om, at faderen tidligere har haft en kæreste, og at barnet virkede jaloux på vedkommende og at barnet ændrede adfærd. Derefter nævner lederen, at hun har skrevet spørgsmålstegn ved barnets netværk. Hun synes ikke, hun ser nogen anden end barnets mor, dennes nye mand og barnets far. Pædagogen supplerer ved at bemærke, at der umiddelbart ikke er bedsteforældre, onkler eller tanter der f.eks. henter barnet. Lederen nævner, at bedstemor bliver nævnt nogle gange af moderen, men hun er ikke synlig på institutionen. I forhold til komplicerende faktorer ridser lederen barnets forhistorie op, med yderligere faktorer der kan have præget barnet såsom sygdom i familien, skilsmisse, tidligere episoder samt tidligere samtaler med familien. Leder og pædagog kommer ind på tidligere samarbejde med sagsbehandler i forhold til familien, hvor der i en tidligere forældresamtale har været handlevejledninger i forhold til barnet. Derefter har der været ro på for en periode. Hvorefter barnet igen udviser en bekymrende adfærd, både overfor børn og voksne, pointerer pædagogen. Lederen spørger, om de ikke skal tage brug af skemaet. Lederen går i gang med at tegne et skema (Skema til når vi er bekymrede Findes på Børnelinealen) op på whiteboard tavlen med overskrifterne: Hvad bekymrer?, hvad virker? (Hvad går godt?) og handling? (Hvad skal ske?). De lægger ud med at referere til forhistorien, hvad der tidligere er sket. Ridser kort bekymringsgrundlaget op. Lederen vurderer, ud fra tidligere observationer og en faglig vurdering, hvad barnet har behov for, for at kunne deltage positivt i fællesskabet. Ud fra denne diskussion finder leder og pædagog ud af hvilke spørgsmål, der vil være hensigtsmæssige at spørge forældrene om. 16

17 Lederen spørger pædagogen, om de ikke skal se på hvad der virker. Pædagogen følger op med, at de også har været inde på de komplicerende faktorer. Lederen fortsætter med at pointere, at de altid har syntes, at barnet virker kvikt og har et godt sprog. De fortsætter med at komme med eksempler, der underbygger denne opfattelse af barnet, men også med undtagelser på denne opfattelse. Pædagogen minder sig selv om, at fokus nu skal være på hvad der virker. Hun fortsætter med at fortælle, at hun har haft en rigtig hyggelig stund med barnet og har haft god én-til-én-kontakt med barnet, at barnet er god til at lege og har en god fantasi. Efter dette fokus på hvad der går godt, bliver de enige om, at de måske forventer for meget af barnet, grundet barnets gode sprog. At de måske vurderer barnet til, at være ældre end det er. Lederen spørger, hvor de skal skrive dette. Og de bliver enige om, at det må komme under handling. Respekter barnets alder skriver lederen på tavlen under handling. Lederen opsummerer hurtigt, hvad der tidligere er sket, bekymringsgrundlag og komplicerende faktorer i forhold til barnet og dennes familie. Herefter kigger pædagogen op på tavlen og siger, at de ikke har nok af hvad der virker. Og fortsætter med at sige, at det også er det, der er frustrerende. Hun fortsætter med at opsummere, at det virker at have barnet i centrum, det virker at give barnet masser af opmærksomhed, én til én kontakt, supplerer lederen. De diskuterer dernæst, hvordan barnet fungerer i gruppen. Og overvejer blandt andet om barnet, med de aktuelle udfordringer, måske mangler, at de voksne tager ansvar og dagsordenen. Og måske også, at de voksne ikke i tilstrækkelig grad påtager sig voksenrollen. Hvorefter flere eksempler bliver taget op. Lederen stopper op og siger, vi kan jo blive ved Og opsummerer hvad barnet har behov for. Og fortsætter med at sige, at forældrene er samarbejdsvillige. Hun skriver på tavlen, at begge forældre er samarbejdsvillige og at barnets far også har taget initiativ til at hjælpe barnet i forhold til grænser. Herefter giver lederen udtryk for, at hun gerne vil snakke med forældrene, om alt det de har snakket om, hun nævner også psykologen. Pædagogen fortsætter med at pointere, at de også vil få masser af input fra forældrene til samtalen, og at de så bliver klogere på nogle punkter der. Lederen samtykker og siger, at de jo helt manglede forældrene i deres overvejelser. Lederen pointerer yderligere, at hun vil vide noget om familiens netværk. Hun vil gerne høre noget om, hvordan det er der hjemme i forhold til grænser. Hun spørger pædagogen, hvad hun tænker i forhold til Familiestuen og den pågældende mor. Og de bliver enige om, at i forhold til relationen mor og barn imellem kunne den være gavnlig. Det kunne være mors måde at hjælpe barnet på. Hvor far allerede, på sin måde, er i gang med at handle på baggrund af bekymringerne. Derefter snakker de om, hvordan de voksne på stedet også kan støtte op omkring en positiv udvikling. Lederen udtrykte positive forventninger, i forhold til de nævnte tiltag og, at det ville kræve yderligere en samtale, for at følge op på udviklingen. Hun nævner, at mor også har nogen bekymring i forhold til barnet. De aftaler, at lederen skriver et referat af forberedelsen. De aftaler, hvornår det passer bedst med en forældresamtale. Og ridser op hvem der skal med til samtalen og fremgangsmåden med et tilsvarende skema på tavlen. De tjekker derefter børnelinealen. De vurderer, hvor barnet hører til på børnelinealen, i forhold til at forældrene hele tiden har været inddraget og BUR har været inde over, men de nuværende vanskeligheder ikke klares helt i det daglige rum. Der er bekymringer, der ikke kan klares i det daglige rum. Barnet er ikke selvskadende, men har kontaktforstyrrelser. De konstaterer, at det ligger i kategorien sårbar. De bliver enige om, at de skal have en sagsbehandler ind over. Lederen nævner, at de er der ude, 17

18 hvor de ikke ved, hvad der sker inden det næste møde, - og at hvis de, ved mødet, bliver yderligere bekymrede for barnet, skal introducere sagsbehandleren overfor forældrene. For at have baggrundsviden, vil lederen snakke med psykologen og socialrådgiveren inden mødet. Og så er der selve mødet, konstaterer lederen. Mødet lægges 14 dage efter. Pædagogen vil iagttage barnet yderligere i den mellemliggende periode. Den oplevede effekt og de kloge greb Under forberedelsen af denne forældresamtale, vendes fokus gentagne gange over på, hvad der går godt/virker. Hvilket vil sige, at der tages højde for, at der både findes problemer og ikke-problemer. De minder også hinanden om, at selv om de forbereder sig, så skal de huske at høre hvad forældrene har at sige, ud fra den antagelse om at den, der selv er berørt af sagen, ved bedst, men også for at invitere forældrene til at tage et medansvar for barnets trivsel. Som lederen selv udtrykker det: Her var vi inde og læse under den seksuelle adfærdsguide, og vi er i tvivl, om barnets reaktioner var under kategorien normal eller om den faldt under skærpet opmærksomhed. Vores detaljerede forberedelse gjorde, at vi var velforberedt mentalt til samtalen. Vi rollefordelte os, således at pædagogen skulle være særlig opmærksom på forældrereaktioner under samtalen. Vi kontaktede ligeledes en sagsbehandler forlods for at blive guidet. Det var faktisk den guidning, der var årsag til vi rollefordelte os. Vi vidste, hvad vi skulle. Lederen vidste også, at alt efter samtalens udfald, så skulle hun måske afslutte samtalen med at informere om, at hun fandt det nødvendigt at underrette. Det blev ikke nødvendigt. Under selve forældresamtalen opnås der fælles erkendelser angående barnet. Både i forhold til hvordan de oplever barnet og dets behov, men også fremadrettet i forhold til hvad der skal ske. I referatet af forældresamtalen, fremhæves det gode samarbejde, under et punkt som lederen selv tilføjer, nemlig punktet fælles erkendelser. Lederen udtrykker forældrenes respons på følgende måde, Begge forældre gav udtryk for, at det var en meget bedre mødeform, end vi havde haft tidligere. De kunne især godt lide, at vi sammen kiggede på tavlen det gav overblik og øgede den fælles refleksion. Efter samtalen fik både forældre og institution et helt nyt blik for barnet og udfærdigede sammen en fremadrettet handleplan. Refleksioner og anbefalinger Lederen er meget klar i sin tale, når hun taler om anbefalinger til andre, Det virker! Bare gå i gang! 18

19 LØFT lægger også op til selvrefleksion. Du bliver gjort opmærksom på, at det er vigtigt at have et balanceret syn på dine medmennesker. Hvor både det der bekymrer, det der virker og det der bør ske fremover er i fokus. Når du anvender LØFT i forberedelsen til forældresamtalen I forhold til forberedelsesdelen, synes lederen, at denne del medvirker til at både medarbejderen og lederen selv, får et mere balanceret indtryk af barnet, - inden forældresamtalen. Det er her du typisk bliver gjort opmærksom på, at der ikke er nok fokus på det, der rent faktisk virker barnets styrkesider. Og så er det, som lederen selv udtrykker det at hvis vi ikke har haft denne her seance først, så ville vi, når vi møder forældrene, være alt for tunge her (peger på bekymringsgrundlaget) og så er forældrene allerede i baglås. Så når vi har haft alt det her ude, så kan vi egentlig korte det meget ned og komme med nogle få eksempler på bekymringer. Jeg synes, at jeg er mere åben. Det giver mig et meget bedre overblik det her skema det tvinger dig lidt til at blive lidt mere ydmyg når du først sidder sammen med forældrene. Jeg sidder ikke og taler sådan, som jeg gør nu, når først forældrene er der. Så er jeg meget mere ydmyg og forsigtig. Og hvis jeg ikke havde forberedt mig på den måde, så ville jeg være meget mere stiv, sådan lidt autoritær i det. Skemaet lægger på den måde op til, at de professionelle allerede ved forberedelsen, kan komme ud med deres frustrationer, i forhold til de bekymringer der er omkring barnet, inden forældresamtalen. Samtidig guider skemaet de professionelle videre, ved at minde dem om, at fokus også skal være på det der virker og hvad der bør ske fremover. Lederen mener også, at der skal styring på i forhold til skemaet, man skal være sporet ind på det. Hvis medarbejderen ikke er det, kan jeg næsten ikke få dem herover (peger på hvad der skal ske feltet i skemaet). Dette giver de professionelle mulighed for at fremstå balanceret, i deres vurdering af barnet, når de møder forældrene. Hvilket i sig selv medvirker til mindre modstand fra forældrene. Er du med til at skabe det særlige rum ved forældresamtalen? Lederen forklarer her, hvorfor det gav god mening for dem at anvende LØFT, Vi fangede denne metode. Den passer bare ind, i forhold til vores brugergruppe. Så prøvede vi at eksperimentere dagen efter, vi havde et svært møde, som vi havde så svært ved at forberede, hvordan gør vi det? Så fandt vi faktisk ud af, at de ting vi havde svært ved, blev nemmere for os at formidle, fordi vi fik skabt sådan et særligt rum, hvor vi kunne snakke med forældrene. Fordi ellers så kommer forældrene tit sådan her (korslagte arme), men hvor man ligesom siger, vi bruger denne her metode, forklarer dem det Jeg tror, at jeg gør et nummer ud af, at det skal være positivt og at de skal føle sig godt tilpas, men jeg ved jo også, at de er anspændt tit... Det kommer selvfølgelig an på problematikken, men man ønsker jo at høre det bedste om ens barn og man har det svært ved det, der ikke fungerer, så det er jo noget med at sige, at jeg kan faktisk se, at du gør et godt stykke arbejde omkring dine børn, det kan jeg huske, det var gennembruddet med en mor vi havde. Altså fremhæver sådan noget. Og det kan du se gør noget. Det er lige før jeg vil sige, at jeg gør en dyd ud af det. Hvis det er relevant. Ellers kan jeg ikke komme ind til det der er svært. Før samtalen går i gang, introduceres forældrene til fremgangsmåden ved, at lederen f.eks. siger det vil måske virke lidt mærkeligt for jer, at jeg stiller mig op og skriver, men i vil vænne jer til det efter et stykke tid, så tænker i ikke over det, for så sidder i og får et overblik sammen med os. Forældrene reagerer tit med at se ud, som om de synes, at det her er lige pædagogagtigt nok. Men som lederen fortsætter med at sige, og så bagefter så siger de altid, at det synes de var rigtig rart. Fordi de bliver delagtiggjort... 19

20 Forældrene synes egentlig det er meget godt. De bliver benovet over så lidt der skal til og at vi kan mødes omkring det. Det er i virkeligheden smadder enkelt, hvis du får etableret tillid forældre og fagpersonale imellem. Brugen af tavlen, skemaet og fraværet af mødebordet er også alle elementer, der er med til at sætte rammen om samtalen. Og, så skal du måske være god til at tune dig ind på forældrene og være parat til at ændre din egen dagorden. Det hjælper metoden os til at kunne. F.eks. når moren i case 3 siger, at hun er træt, at vi så ikke uhørt fortsætter med at tale om barnets motoriske udvikling, men tør stoppe op og ændre mødets dagsorden. Fordi det var faktisk det vi gjorde, kan jeg huske fra den samtale. Til selve mødet, var vi også nødt til at sige til den medarbejder, der havde forberedt sig til at beskrive barnets generelle udvikling, at det tager vi en anden gang Bagefter kunne medarbejderen så sige, i virkeligheden er det lige meget med den motorik, for hvis børnene ikke er udhvilet, så kommer vi ikke nogen vegne i arbejdet med dem.. Så altså det virker jo Tavlen kan være med til at flytte fokus væk fra forældrene og hen på det parterne gerne skulle være fælles om. Hvilket også kan være givtigt i de situationer, hvor forældrene er skilt og ikke er så samarbejdsvillige overfor hinanden. Samtalen indledes med, at lederen sætter en positiv ramme for samtalen, med f.eks. at sige vi er selvfølgelig nødt til at kigge på det, som vi kan se kan være bekymrende, men vi ser samtidig også på, hvad det er, som jeres barn kan, og som virkelig er barnets styrkesider Tit bliver det sådan noget med, jeg vil gerne have vi samarbejder om det her, fordi det bedste er, hvis vi kan sætte os ned og snakke om det og finde en løsning i fællesskab Så har vi ligesom fået clearet samtalen af indledningsvis, og så bliver det ikke så tungt og skyldbetonet for nogen parter. I selve samtalen, begynder processen i princippet forfra med et tomt skema, som bliver udfyldt i fællesskab med forældrene. Derudover nævner lederen også, at fagpersonalet i løbet af samtalen har meget i baghovedet, at tingene skal siges på sådan en måde, så de skaber tillid til forældrene. Og jeg synes, at hvis man er bevidst om at holde samtalen meget sober, så kan man også mere klart sige til sidst, at jeg er faktisk lidt bekymret. Jeg er rigtig glad for, at vi har denne her samtale, men med den viden og erfaring jeg har, så er jeg stadig lidt bekymret, og derfor synes jeg, at vi skal kigge lidt på det der, bare for at udelukke... osv. Efter samtalen skriver lederen referatet, sådan at forældrene kan få det den efterfølgende dag. Tiltag, der er blevet aftalt på forældremødet, formidles efterfølgende ud til resten af personalet, så de også kan være med til at støtte op om dem. Med hensyn til hvilke udfordringer, der har været med at bruge metoden undervejs er meldingen lige så klar, Vi har bare gjort det! Og ved du hvorfor? Fordi når vi arbejder med børn og familier, som kan være ramt i livet på forskellig vis, så er vi nødt til at reagere med henblik på løsninger, der giver mening for familierne. Du kan jo ikke have den tankegang, at alle børn skal tvangsfjernes. Og så også fordi det er den metode der virker, - fordi jeg var træt af at sidde på KF (Tværfagligt forum), og sagerne bare synes at trække i langdrag og hvor vi egentlig ikke kom nogen vegne. De første alvorlige sager jeg havde på mit nuværende arbejde, der syntes jeg simpelthen ikke, at jeg gjorde mit arbejde godt nok. Fordi jeg ikke rigtig kom igennem med løsninger, som gav mening, bl.a. fordi forældrene sad helt magtesløse og skulle høre på, hvor dårligt deres børn fungerede. Det gav ikke noget. 20

21 Det gav nogle børnesager, som vi sendte videre i systemet, og hvor vi så kunne vaske vores hænder og sige, psykologen har været inde over og ja. Lederen udtrykker helt klart, at LØFT både virker på den korte bane såvel som på den lange bane. I det LØFT lægger op til et fælles fokus og ansvar omkring barnet, der hjælper barnet på den korte bane. I mens der også etableres et tillidsforhold parterne imellem, der fremmer samarbejdet omkring barnet på den lange bane. November