Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, lokale 138/139

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, lokale 138/139 Deltagere: Ulrik Sand Larsen, Medhat Khattab, Jesper Ullemose, Jørgen Pless, Arne Ebsen, Christian Kaastrup Afbud: Grete Schødts Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Evaluering af Forløbspartnerprojektet Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i RegionSyddanmark Fælles sundhedsvision for Syddanmark Godkendelse af alkoholpolitisk strategi Til efterretning...68

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Evaluering af Forløbspartnerprojektet 08/37091 Beslutningstema: Evaluering af projektet "Forløbspartner - koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland Kommuner" Sagsfremstilling: Forløbspartnerprojektet har været et tilbud til kræftsyge borgere i Svendborg og Langeland Kommuner i den erhvervsaktive alder. Forløbspartnerprojektet blev igangsat i efteråret 2007 på baggrund af puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Projektet er afsluttet den 31. august Der har i projektperioden været henvendelse fra 114 borgere, hvoraf 84 har haft tilknyttet en forløbspartner (heraf 72 fra Svendborg Kommune). Projektet har igangsat en række aktiviteter til kræftramte borgere i Svendborg og Langeland Kommune. Hovedindsatsen har været et tilbud om en forløbspartner. Derudover er flg. igangsat: træningstilbud gåture caféaftener temamøder/kurser for kommunens personale med henblik på at øge viden om kræftpatienter Projektet har haft fokus på godt samarbejde mellem de forskellige parter af betydning for kræftsyges forløb, dvs.: internt i kommunerne (Jobcenter, Trænende terapeuter mfl.) mellem Langeland og Svendborg Kommune med eksterne parter såsom Kræftens Bekæmpelse og sygehusene i Regionen Evalueringen viser generelt positive resultater. Deltagerne, der har haft en forløbspartner, udtrykker stor tilfredshed med tilbuddet. Sammenlignes med en tidligere undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse ses det, at projektdeltagerne i forløbspartnetprojektet har oplevet : bedre kommunikation bedre omsorg og psykosocial støtte større anvendelighed af information og vejledning større interesse for pårørende mere systematisk fysisk genoptræning større sammenhæng i rehabiliteringsforløbet Med hensyn til træningstilbuddene viser evalueringen en positiv effekt af selv et kortvarigt træningsforløb. 63

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Evalueringen peger ikke entydigt på, hvordan man i fremtiden kan organisere og strukturere indsatsen omkring kræftrehabilitering i kommunen. Foreløbigt har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget bevilliget, at de to forløbspartnere kan fortsætte med forløbspartnertilbuddet i Svendborg Kommune indtil den 31. december Administrationen arbejder på en indstilling til udvalget vedrørende forskellige muligheder for, hvordan opgaven omkring kræftrehabilitering fremadrettet kan løses i Svendborg Kommune. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Indstilling: Det indstilles, at evalueringen af forløbspartnerprojektet tages til efterretning Bilag: Åben Mini-rapport A5 til nettet.pdf Åben - Miniguide til forløbskoordination (web) opslag.pdf Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. Grete Schødts (A) var fraværende. 2. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i RegionSyddanmark 09/30362 Beslutningstema: Høring vedr. tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Sagsfremstilling: Med grundlag i de første sundhedsaftaler mellem kommuner og Region Syddanmark i 2007 nedsattes i regi af Sundhedskoordinationsudvalget en tværsektoriel arbejdsgruppe, der havde til opgave at udarbejde et forslag til en fælles aftale om samarbejdet om alvorligt syge og døende patienter i regionen. Arbejdsgruppen har afventet indgåelsen af de reviderede sundhedsaftaler i 2008 og samarbejdsaftalen om borger/patientforløb SAM:BO, og har derefter færdiggjort sit udkast til samarbejdsaftale samt diverse bilagsmateriale, som omtales nærmere nedenfor. 64

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Samarbejdsaftalen om alvorligt syge og døende er en parallel samarbejdsaftale til den generelle regionale samarbejdsaftale vedr. indlæggelse og udskrivning SAM:BO men har specifikt fokus på de alvorligt syge og døende patienter. Det administrative Kontaktforum under Sundhedskoordinationsudvalget har i møde den 30. april 2009 godkendt at det samlede aftalegrundlag mv. udsendes i høring. Der sigtes mod at denne samarbejdsaftale kan tiltrædes af Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i 2009 og derpå indarbejdes i sundhedsaftalerne Der er udarbejdet udkast til høringssvar fra Svendborg Kommune. Indstilling: Administrationen indstiller, at der afsendes vedlagte udkast til høringssvar fra Svendborg Kommune Bilag: Åben - Palliation - Høringsudkast_april_2009_rev3.doc Åben - Rapport om palliativ fysioterapi - udkast doc Åben - Høringssvar Samarbejdsaftale om alvorligt syge og dødende patienter Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstillingen følges. Grete Schødts (A) var fraværende. 3. Fælles sundhedsvision for Syddanmark 09/30500 Beslutningstema: Debat om en fælles sundhedsvision for Syddanmark Sagsfremstilling: Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for, når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner, sygehuse og lægepraksis? Hvordan fremtidssikrer vi en fælles og sammenhængende indsats med høj kvalitet? Hvordan skal vi rumme det inden for de ressourcer, vi har til rådighed? Sundhedskoordinationsudvalget, der er nedsat mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen, ønsker at rejse en debat om en fælles sundhedsvision for Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget mener udfordringerne på sundhedsområdet er så omfattende og dybtgående, at de kun kan imødegås med en fælles vision og fælles politikker og strategier, der går på tværs af region og kommuner. 65

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den De første skridt mod en vision om fælles sundhed blev taget, da en række kommunale og regionale politikere var med til at udforme et visions- og debatoplæg på et visionsseminar den 14. april Oplægget er nu sendt til debat blandt folkevalgte i kommuner og regionen, kandidater til kommune- og regionsrådsvalget og borgere i Syddanmark. Og i resten af 2009 er det muligt at komme med bidrag til, hvordan den fælles sundhedsvision for Syddanmark skal se ud. Deadline for indsendelse af forslag er 31. december Bidragene kan besvare spørgsmål som: Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for, når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skaber vi et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer? Bør oplæggets visioner om hhv. sammenhæng i sundhed, lighed i sundhed og ansvar for sundhed være en del af den fælles sundhedsvision? Hvilke øvrige visioner bør indgå? Hvilke prioriteringer bør region og kommuner foretage på baggrund af visionen? I begyndelsen af 2010 opsamler Sundhedskoordinationsudvalget de indkomne bidrag. På denne baggrund vurderes det, om processens slutprodukt bør tjene som et fælles fundament for regionens og kommunernes sundhedspolitik være udgangspunkt for udarbejdelsen af næste generations sundhedsaftaler eller integreres som en egentlig politisk overbygning til sundhedsaftalerne og som afsæt for en fælles strategiudvikling i de kommende år. Indstilling: Administrationen indstiller, at udvalget foreløbig drøfter debatoplægget Bilag: Åben - Debatoplæg - vision om fælles sundhed Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Drøftet. Grete Schødts (A) var fraværende. 4. Godkendelse af alkoholpolitisk strategi 66

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den /24626 Beslutningstema: Godkendelse af alkoholpolitisk strategi Sagsfremstilling: I december 2008 blev et tværfagligt alkoholråd nedsat i Svendborg Kommune med repræsentanter fra kommunens afdelinger og direktørområder. Der blev orienteret om nedsættelsen af alkoholrådet i Socialudvalget den 13. august 2008 og i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 14. august Alkoholrådet har til formål at sikre en overordnet koordinering på alkoholområdet samt foranledige udarbejdelsen af alkoholpolitiske handleplaner til politisk drøftelse og behandling. Det tværfaglige alkoholråd har nu udarbejdet en alkoholpolitisk strategi, der peger på en række overordnede mål for alkoholindsatsen i Svendborg Kommune. Udarbejdelsen af den alkoholpolitiske strategi er sket på baggrund af en kortlægning og analyse af eksisterende indsatser på alkoholområdet i Svendborg Kommune. Kortlægningen og analysen lægger sig op af øvrige relevante politikker i kommunen og de mål, der opstilles heri. Den alkoholpolitiske strategi vil blive fulgt op af udarbejdelsen af konkrete handleplaner for strategiens mål. Heri vil indgå økonomi, ansvarsfordeling og driftssikring. Handleplanerne forventes klar til politisk behandling primo Nedsættelsen af et tværfagligt alkoholråd og udarbejdelse af strategi og handleplaner skal ses i sammenhæng med projekt Alkoholforebyggelse i kommunen ( ). Svendborg Kommune deltager sammen med Langeland og Ærø kommuner i projektet, og har af Sundhedsstyrelsen fået bevilliget puljemidler til ansættelse af en fælles alkoholkoordinator, der skal bistå arbejdet med en tværgående organisering og udvikling af politikker og handleplaner på alkoholområdet i de tre modelkommuner. Indstilling: Alkoholrådet indstiller, at strategien godkendes Bilag: Åben - Opsummering -Kortlægning og analyse.doc Åben - Alkoholpolitisk strategi.doc Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. Grete Schødts (A) var fraværende. 67

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Til efterretning 09/30683 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering ved formanden 1. Orientering om juleafslutning den 10. december Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet 1. Den kommunale tandpleje, Centraklinikken Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. Grete Schødts (A) var fraværende. 68

8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:40 Ulrik Sand Larsen Medhat Khattab Jesper Ullemose Jørgen Pless Grete Schødts Arne Ebsen Christian Kaastrup 69

9 Bilag: Mini-rapport A5 til nettet.pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

10 spartner Forløbspartner ring og sammenhæng for borgere med kr koordinering og sammenhæng for borgere med kræft Forløbspartner koordinering koordinering og sammenhæng og sammenhæng for borgere for borgere med kræft med kræft et projekt et mellem projekt mellem Svendborg Svendborg og Langeland og Langeland kommuner kommuner et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Rapport Rapport fra forløbspartnerprojektet fra Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet Vivi Brandt Vivi Brandt Rasmussen Rasmussen August August Vivi Brandt Rasmussen August 2009 orløbspartnerprojektet

11 2 Forløbspartner

12 Indledning Sammenfatning/konklusion Baggrund for projekt Resultater fra evalueringer og erfaringsopsamling... 7 Resultater fra projektet af indsatser vedr. organisering og samarbejde Resultater fra projektet i forhold til forbedret rehabilitering... 9 Resultater fra projektet af indsatser vedr. kontakt og kommunikation Anvendelse af projekterfaringer og resultater Anvendelse af projekterfaringer generelt Anvendelse af projekterfaringer og resultater i Svendborg og Langeland kommune Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet 3

13 Indledning Denne udgave er en mini-rapport på baggrund af rapporten: Forløbspartnerprojektet. Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland kommuner, august Projekt Forløbspartner Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland kommune blev igangsat med tilbud til borgere med kræft den 1. december Tilbuddet om forløbspartner forløb til 30. juni 2009, og de øvrige tilbud om motion, gåture samt udvikling af evalueringsguide for den Motiverende samtale er forløbet indenfor samme periode. Målgruppen har været kræftramte borgere mellem år, bosat i Svendborg eller Langeland Kommuner. Mini-rapporten er opbygget således, først beskrives en sammenfatning/konklusion og derefter kan man læse mere uddybende om baggrund og resultater fra evaluering og erfaringsopsamling i forhold til projektets igangsatte indsatser på følgende 3 områder Indsatser vedrørende organisering og samarbejde Indsatser for forbedret rehabilitering Indsatser vedrørende kontakt og kommunikation Til slut beskrives kort anvendelse af projektes erfaringer og resultater. 4 Forløbspartner

14 Sammenfatning/konklusion Projektet har igangsat et bredt spekter af tilbud til kræftramte borgere i Svendborg og Langeland kommune. Hovedindsatsen har været et tilbud om en forløbspartner. Desuden har der været tilbud om træning, gåture og cafemøder for de kræftramte borgere. For understøttelse af disse rehabiliteringstilbud, har der været igangsat kurser/ temamøder for personale med henblik på øget viden om kræftpatienter. Ligeledes har der været fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, samt inddragelse af andre instanser f.eks. Kræftens Bekæmpelse. Et endnu bedre kendskab til de konkrete tilbud fra Kræftens Bekæmpelse og andre private tilbud, vil kunne betyde en bedre information om hjælp fra andre instanser til de kræftramte. Resultater fra projektet viser, at deltagerne i dette projekt har et stort behov for støtte og vejledning i behandlings- og rehabiliteringsforløbet. De har behov for samtaler, støtte, vejledning, motivering, og guidning til at finde rundt mellem kommunale tilbud, afdelinger og andre tværsektorielle tilbud. Deltagerne i dette projekt har mange, og de samme senfølger, som også er beskrevet i Kræftpatientens Verden. De har behov for flere forskellige rehabiliteringstilbud for at vende tilbage til livet og for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Deltagerne har udtrykt stor tilfredshed med forløbspartner tilbuddet, som for projektdeltagerne har betydet en bedre kommunikation, mere omsorg og psykosocial støtte, større anvendelighed af information og vejledning, større interesse for pårørende, mere systematisk fysisk genoptræning og større sammenhæng i rehabiliteringsforløbet. Det ser ud til at selv et kortvarigt træningsforløb giver en positiv effekt, specielt i.f.t. træthed og nedtrykthed. Systematiske træningsforløb med kompetente instruktører, der tager hensyn til de kræftramtes situation og fysiske og psykiske formåen har stor betydning. Fysisk træning i naturen kan med fordel inddrages eller tilbydes som supplement, og har ligeledes en positiv effekt på træthed og nedtrykthed. Med god instruktion og igangsætning virker begge motions- og træningsforløb motiverende for den enkelte til at forsætte egentræning. Forløbspartnertilbuddet eller forløbskoordination bør være et fremtidigt tilbud i kræftrehabiliteringen. Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet 5

15 Baggrund for projekt Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom. Der er i dag mennesker i Danmark, der er tidligere kræftpatienter. Selvom man er erklæret rask, betyder det ikke nødvendigvis en tilbagevenden til et almindeligt liv og tilbagevenden til et arbejdsliv. Nogle har følgevirkninger efter behandling og efterbehandling, og har derfor behov for forskellige rehabiliteringstilbud, der kan hjælpe dem tilbage til hverdagen, med så få fysiske, sociale og psykiske begrænsninger som muligt. Ca. 70 % af de nydiagnosticerede kræftpatienter vil have behov for rehabilitering. En stor undersøgelse 1 fra 2006 blandt 1518 personer, viste at kræftpatienter havde flere problemer og emner som ikke blev afhjulpet tilfredsstillende i sundhedsvæsenet eller andre steder. På baggrund af ovenstående samt i forlængelse af anbefalingerne fra Kræftplan II, og det at ansvaret for rehabilitering med kommunalreformen samles i kommunerne, indgik Kræftens Bekæmpelse, Kommunernes Landsforening og det daværende Sundhedsog Indenrigsministeriet, et partnerskab. Disse parter bevilgede i alt 40 mio. kr. til at støtte og styrke kræftrehabiliteringsindsatsen i kommunerne, hvoraf de 3,4 mio. blev bevilget til projektet i Svendborg og Langeland kommuner. Yderligere 10 projekter har fået økonomisk støtte, og der har været en række erfaringsopsamlingsmøder på tværs af alle projekter undervejs i projektperioden. Videnscenter RcDallund har haft ansvar for en overordnet opsamling og formidling af viden fra alle projekterne. De indsatsområder der er prioriteret ved bevilling fra puljen var Fysisk aktivitet Koordination af og samarbejde om en sammenhængende indsats fra sygehus til. kommunalt regi Tilbage til livet, herunder mestring af ændrede vilkår og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der blev lagt vægt på vidensopsamling og vidensspredning om kræftrehablitering Hvis man kan ændre på tingenes tilstand, så de problemer som beskrives i Kræftpatientens verden bliver mindre hyppige, så vil det kunne betyde at kræftpatienter kan opleve et bedre forløb, og dermed et lettere og bedre liv trods sygdom og behandling. 1 Grønvold, Mogens m.fl. Kræftpatientens verden, En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for. Forskningsenheden. Palliativt medicinsk afdeling. H:S/Bispebjerg Hospital Forløbspartner

16 Projekt Forløbspartner skal give sit lille bidrag til ny viden og erfaring, der hele tiden kan gøre det bedre for kræftpatienter. I projektet forventede vi, at 100 borgere fra Svendborg og Langeland ville tage imod tilbudet om en forløbspartner. Tilbuddet skulle gerne betyde at de enkelte borgere fik et mere koordineret og sammenhængende forløb, med rette indsats på rette tidspunkt. Desuden skulle projektet afdække behov for nye rehabiliteringsindsatser for borgere med kræft. De rette indsatser betyder bedre rehabiliteringsforløb, og dermed færre fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger og dermed større mulighed for at vende tilbage til et hverdagsliv efter kræftoperation og efterbehandling. Resultater fra evalueringer og erfaringsopsamling Overordnet kan konkluderes, at projektet har været en succes og har haft stor betydning for de deltagende kræftramte borgere. Det kan konkluderes på baggrund af de eksterne evalueringer, hvor der bl.a. skrives Forløbspartner-projektet synes altså at have ydet et væsentligt bidrag til rehabiliteringen af kræftramte i Svendborg og Langeland kommune 2 og Overordnet udtrykker respondenterne stor tilfredshed med forløbspartnerens indsats i forhold til deres rehabiliteringsforløb 3. Den store tilfredshed understøttes af flere udsagn fra projektdeltagerne, som er beskrevet i både evalueringerne og i erfaringsopsamlingen fra de to igangsatte motionsindsatser. Resultater fra projektet af indsatser vedr. organisering og samarbejde I en af projektets evalueringer skrives, at rehabilitering for kræftramte er præget af stor kompleksitet. Der er mange slags kræft med hver deres særlige problemstillinger og behandlingsforløb. Hvert forløb er individuelt. Der er også mange aktører i kræftrehabilitering, og det er dokumenteret at kræftrehabilitering er en multifaglig og tværsektoriel opgave, aktørerne er organiseret i mange forskellige sektorer og forvaltninger. Der kan ikke laves en model for 2 Evaluering fra Thorkil Thorsen, Synthese side 33. Der henvises til den store rapport Forløbspartnerprojektet- Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland kommuner, august Evaluering fra Lene Hultberg, Kræftens Bekæmpelse side 20 Der henvises til den store rapport Forløbspartnerprojektet- Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland kommuner, august 2009 Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet 7

17 organisering. Der skal i stedet tænkes i individuelle forløb, samarbejde over sektor- og forvaltningsgrænser, tværfagligt teamwork og individuelle hensyn. Stor kompleksitet og mange aktører stiller store krav til koordinering. At være koordinator i at kræftrehabiliteringsforløb, kræver et stort fagligt netværk og en stor indsigt og ekspertise som forløbspartnerne har opbygget og kompetenceudviklet i løbet af projektperioden. Overvejelse om organisering og struktur er ikke tilstrækkeligt til et godt rehabiliteringsforløb. Erfaringer fra projektet viser, at i mødet med den kræftramte, har forløbspartnerens professionelle kunnen, engagement, menneskelige beredvillighed og evne til empati stor betydning. En faglig baggrund som sygeplejerske har vist sig hensigtsmæssig ved varetagelsen af mange af de opgaver, som har vist sig i de kræftramtes rehabiliteringsforløb. Erfaringen er også, at der er mange problemstillinger, hvor en socialfaglig baggrund ville være nyttig. Erfaringer for samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse lokalforeninger har været positive. Udover samarbejdet med motionstilbuddene og forskellige møder med projektgruppen, har de frivillige bidraget til rehabiliteringsforløbet med indsatser som individuelle samtaler, besøg/aflastning, gruppemøder for pårørende og diagnosegrupper f.eks. prostatakræft, etablering af kontakt til ligestillede m.v. Kræftrådgivningen i Odense har bidraget med tilbud om rådgivning, psykologsamtaler og familiesamtaler. Alle ydelser har været efterspurgt og brugt af projektdeltagerne. Der er ikke lavet en specifik evaluering af projektdeltagernes tilfredshed med Kræftens Bekæmpelses tilbud, men projektdeltagerne har udtrykt tilfredshed med de frivilliges indsats, især ved cafemøderne efter træning. Der har været afholdt evalueringsmøde med både lokalforeningerne på Langeland og Svendborg. På disse møder blev der givet udtryk for, at det har været inspirerende, og godt med et lokalt tilbud til kræftramte med fagpersoner tilknyttet kommunen. Der kunne ønskes et bedre kendskab til hvad begge parter reelt kunne tilbyde. På trods af flere møder har det været utydeligt, hvad en forløbspartner kunne tilbyde og omvendt hvad de frivillige/kræftens bekæmpelse kunne tilbyde de kræftramte. Især i starten oplevede de frivillige, at der ikke blev henvist nok til dem. Senere i projektet oplevede de frivillige, at projektet betød, at der var en let indgang til kommunen, når de stod med komplekse problemstillinger for de kræftramte. For den kræftramte er der behov for både det frivillige og kommunale tilbud. 8 Forløbspartner

18 artnertilbuddet Forløbspartnertilbuddet synes at være synes blevet at være blevet kendt kendt og mange og forskellige samarbejdspartnere har henvist til tilbuddet, I skemaet herunder ses, hvor borgeren har hørt om samarbejdspartne ist til tilbuddet, I skemaet herunder ses, hvor borgeren har hørt om projektet. projektet Pårørende Egen læge Hjemmesygeplejerske Sundhedsplejerske Sygehus Socialrådgiver Visitator Fysioterapeut Jobcenter Arbejdsgiver Pjece KB Lærer på sprogskole Anden borger Hjemmevejleder Set i avis Hørt i radio Forebyggende konsulent Ergoterapeut g af henvendelser Fordeling af henvendelser i forhold til i forhold hvem til der hvem har der kontaktet har projekt (6 (6 borgere har har vi ik vi ikke kendskab til, hvordan de er blevet bekendt med projektets tilbud) b til, hvordan de er blevet bekendt med projektets tilbud) Langt de fleste borgere (98 %) ringer selv, efter at de har set/fået pjecen udleveret af fleste borgere eks. fys., egen (98 læge %) ringer eller behandlende selv, efter sygehusafdelinger at har set/fået eller set pjecen omtalen udleveret i pressen. af eks. n læge eller behandlende sygehusafdelinger eller set omtalen i pressen. Resultater fra projektet i forhold til forbedret rehabilitering ater fra projektet i forhold til forbedret rehabilitering 114 borgere har deltaget i projektet, og dermed taget imod tilbud om rehabilitering, forstået meget bredt som fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle tilbud. gere har deltaget i projektet, og dermed taget imod tilbud om rehabilitering, forståe Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet 9 redt som fysiske, psykiske, social og eksistentielle tilbud.

19 I spørgeskemaundersøgelsen lavet af Lene Hultberg, Kræftens Bekæmpelse ses at der i relation til behovs- og problemområder i Kræftpatientens verden tyder resultaterne på, at projektdeltagerne i Forløbspartnerprojektet udviser større tilfredshed på følgende områder: Bedre kommunikation Mere omsorg og psykosocial støtte Større anvendelighed af information og vejledning Større interesse for pårørende Mere systematisk fysisk genoptræning Større sammenhæng i rehabiliteringsforløbet Resultaterne fra Forløbspartnerprojektet antyder, at forløbspartneren formår at tilgodese patientens behov som individ og menneske samt at tilbyde projektdeltagerne tilstrækkelig tid og nærvær. Generelt giver projektdeltagerne udtryk for, at deres behandlings- og rehabiliteringsforløb ofte er forvirrende og uoverskuelige at komme igennem, blandt andet fordi de har kontakt med mange forskellige personer. Samtidig angiver mange af deltagerne, at deres rehabiliteringsforløb blev mere sammenhængende, efter de blev tilknyttet en forløbspartner. Dette kan tolkes i retning af, at det vil være til stor gavn for kræftsyge at få tilknyttet en forløbspartner tidligt i sygdomsforløbet, der kan guide og vejlede patienten gennem hele forløbet. Forløbspartneren vil yderligere kunne tage del i samarbejdet mellem patienten, sygehuset og kommunen og derigennem sikre, at kræftpatienten oplever behandlings- og rehabiliteringsforløbet som mere sammenhængende. Resultater fra projektet viser, at de kræftramte har haft mange behov og at forløbspartneren har skullet varetage flere funktioner for at imødekomme disse. De hyppigst forekommende behov hos projektdeltagerne og den relaterede funktion hos forløbspartneren beskrives i skemaet på næste side. 10 Forløbspartner

20 Kræftramtes behov Forløbspartners funktion Behov for hjælp fra mange forskellige instanser Koordinerende Behov for støtte og igangsætning af fysisk aktivitet/genoptræning Motiverende, igangsættende Behov for viden om håndtering af eget sygdoms- og behandlingsforløb Sundhedsfaglig rådgivende og vejledende Behov for støtte til psykiske og eksistentielle problemstillinger Samtalepartner Behov for støtte og vejledning ved økonomiske og arbejdsmæssige problemstillinger Informerende, vidensformidlende og bisidder Behov for at vide, hvor man skal henvende skal henvende sig, når man har behov for hjælp. Guide Behov for social kontakt til ligestillede Henvisende Behov for støtte og praktisk hjælp til familie, pårørende herunder støtte til børn Samtalepartner, rådgivende, vejledende og koordinerende Behov for let og hurtig adgang til hjælp Synlig og tilgængelig Projektet har desuden dokumenteret, at de kræftramte borgere i projektet efterspørger støtte, hjælp og vejledning i et langt tidsforløb. I nogle forløb afbrudt af længere perioder uden konkrete behov. Resultater fra projektet af indsatser vedr. kontakt og kommunikation Projektet har mobiliseret henvendelser fra 114 borgere, hvoraf de 84 borgere har haft tilknyttet en forløbspartner. Oversigt over projektdeltagerne ses i følgende skemaer Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet 11

21 Antal henvendelser/antal med forløbspartner Henvendelser Henvendelser i alt i alt Med forløbspartner Med forløbspartner Henvendelser i alt 60 Henvendelser i alt Med forløbspartner Henvendelser Med Henvendelser forløbspartner i alt i alt 40 Med forløbspartner Med forløbspartner Antal Antal Antal henvendelser 0Antal henvendelser til projektet til projektet i alt og i antal alt og med antal tilknyttet med tilknyttet forløbspartner. forløbspartner. Antal 0 Antal Antal ntal Antal henvendelser Antal henvendelser til alt og antal Antal henvendelser Aldersfordeling til projektet henvendelser til projektet i alt til projektet i og alt antal i alt og og antal med antal med med tilknyttet tilknyttet tilknyttet forløbspartner. forløbspartner. forløbspartner. Antal henvendelser til projektet i alt og antal med tilknyttet forløbspartner. ldersfordeling Aldersfordeling Aldersfordeling Aldersfordeling Forløbspartner Forløbspartner Ingen forløbspartner Ingen forløbspartne Forløbspartner 10 Forløbspartner 10 Ingen forløbspartner Ingen forløbspartner 5 Ingen Forløbspartner forløbspartner over over 66 0 Ingen forløbspartner år år år år år år år over år år år år år over 66 over år 0 66 Fordeling Fordeling år af år henvendelser år af år30-39 henvendelser år år40-49 i år forhold år50-59 i år forhold til år alder årtil år over alder. (1466 henvendelser (14 henvendelser har vi ikke har vi kunne ikke kunn regis med Fordeling af henvendelser i forhold til alder. (14 henvendelser har vi ikke kunne registrere Fordeling alder) med af henvendelser alder) år år i forhold år til år alder. (14 år henvendelser år har vi ikke kunne registrere med alder) ordeling Fordeling med af henvendelser alder) af henvendelser i forhold i forhold til alder. til alder. (14 (14 henvendelser henvendelser har har vi ikke vi ikke kunne kunne registrere registrer ed Fordeling af henvendelser i forhold til alder. (14 henvendelser har vi ikke kunne registre med alder) alder) Kønsfordeling med Kønsfordeling alder) ønsfordeling Kønsfordeling Kønsfordeling Forløbspartner Forløbspartner Forløbspartner Ingen forløbspartner Ingen forløbspartner Ingen forløbspartner Forløbspartner Forløbspartner Ingen forløbspartner Forløbspartner Ingen forløbspartner Ingen forløbspartner 0 Kvinde 0 Mand Kvinde Kvinde Mand Mand 10 Fordeling 10 0 af henvendelser i forhold til til køn. 0 Fordeling Kvinde Kvinde 0Fordeling Mand af Mand henvendelser af henvendelser i forhold i forhold til køn. til køn. Kvinde Mand 12 Forløbspartner ordeling Fordeling af henvendelser af henvendelser i forhold i forhold til køn. til køn. Fordeling af henvendelser i forhold til køn.

22 Kommunefordeling Kommunefordeling Langeland Langeland Svendborg Svendborg Forløbspartner Forløbspartner Ingen forløbspartner Ingen forløbspartner Fordeling af henvendelser i forhold til kommune (10 henvendelser kan ikke registreres). Fordeling af henvendelser i forhold til kommune (10 henvendelser kan ikke registreres). Fordeling af henvendelser i forhold til kommune (10 henvendelser kan ikke registreres). Som det ses i resultatet fra forbedret rehabilitering, så har forløbspartneren haft mange Som det ses i resultatet fra forbedret rehabilitering, så har forløbspartneren haft mange Som funktioner det ses i funktioner i resultatet forhold i forhold til fra til at koordinere, forbedret rehabilitering, guide, guide, vejlede vejlede og og så henvise henvise har forløbspartneren borgeren borgeren til netværket til netværket haft mange af af funktioner samarbejdspartnere, i forhold til at der koordinere, har haft tilbud guide, til til de vejlede kræftramte. og henvise Disse Disse tilbud, borgeren tilbud, deres deres til eksistens netværket eksistens sam af samarbejdspartnere, hvor samt man hvor skal man henvende skal der henvende har sig haft og sig hvilke tilbud og hvilke muligheder til muligheder kræftramte. og rettigheder og rettigheder Disse tilbud, man man har deres har som som eksistens kræftramt, sae hvor ikke man kræftramt, synligt skal for henvende er ikke borgeren. synligt sig Ligeledes for og borgeren. hvilke har muligheder Ligeledes forløbspartneren har og forløbspartneren rettigheder brugt meget man brugt tid har meget på som at opnå kræftramt, viden o ikke synligt tid på at for opnå borgeren. viden om Ligeledes og finde frem har til forløbspartneren de rette instanser, brugt der kunne meget hjælpe tid på de og finde frem til de rette instanser, der kunne hjælpe de kræftramte. at opnå viden kræftramte. og finde For resultater frem til de om rette Den instanser, Motiverende der Samtale, kunne hjælpe henvises de til kræftramte. den senere rapport. For resultater om den motiverende Samtale, henvises til den store rapport. For resultater om Den Motiverende Samtale, henvises til den senere rapport. Anvendelse af af projekterfaringer og resultater og resultater Anvendelse af projekterfaringer og resultater Erfaringer og og resultater fra projektet er er brede og og mangeartede. Anvendelsen af disse af disse kan h både kan et have generelt både et sigt, generelt i forhold sigte, til i forbedring forhold til forbedring af kræftrehabiliteringsforløbene, af og et mere lok Erfaringer og resultater fra projektet er brede og mangeartede. Anvendelsen af disse kan sigte, og et hvor mere fremtidig lokalt sigte, organisering hvor fremtidig og forankring organisering af og de forankring positive resultater af de positive er i fokus. både et generelt sigt, i forhold til forbedring af kræftrehabiliteringsforløbene, og et mere l resultater er i fokus. sigte, hvor fremtidig organisering og forankring af de positive resultater er i fokus. Anvendelse af projekterfaringer generelt Anvendelse af projekterfaringer generelt Anvendelse af projekterfaringer generelt Projektresultaterne og erfaringerne viser at de kræftramte borgere har et stort behov for Projektresultaterne og erfaringerne viser at de kræftramte borgere har et stort behov for støtte og hjælp til rehabilitering. Projektet afdækker ikke nye behov og problemstillinger i Projektresultaterne støtte og hjælp til og rehabilitering. erfaringerne Projektet viser at afdækker de kræftramte ikke nye behov borgere og problemstillinger har et stort behov i for forhold forhold til til undersøgelserne undersøgelserne i Kræftpatientens Kræftpatientens verden, verden, men men underbygger underbygger en række en række behov behov og støtte og hjælp til rehabilitering. Projektet afdækker ikke nye behov og problemstillinger i senfølger og senfølger som som de kræftramte de kræftramte må må kæmpe kæmpe med. med. Især viser resultater fra fra projektet projektet at at forhold økonomiske til undersøgelserne og og arbejdsmarkedsrelaterede i Kræftpatientens problemstillinger verden, men fylder underbygger fylder meget, meget, og bør en og række ses bør ses behov som en o senfølger del som af rehabiliteringsforløbet. som en del de af kræftramte rehabiliteringsforløbet. må kæmpe med. Især viser resultater fra projektet at økonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger fylder meget, og bør ses som del af rehabiliteringsforløbet. Mini-rapport fra forløbspartnerprojektet 13

23 Tilbuddet om en forløbspartner ser ud til, at kunne forbedre kræftrehabiliteringsforløbet væsentligt. Det kan derfor anbefales, at kræftrehabiliteringsforløb understøttes af et tilbud om forløbskoordination med en forløbspartner, der har fokus på både samarbejdet med borgeren og det netværk af samarbejdspersoner, som har tilbud til de kræftramte. Forløbspartnerens funktioner har været, at være koordinerende, motiverende, igangsættende, sundhedsfaglig rådgivende og vejledende, samtalepartner, informerende, vidensformidlende, bisidder, guide og synlig og tilgængelig. Det er de samme funktioner som bliver beskrevet i relation til forløbskoordination til borgere med kroniske sygdomme. Ved kræftrehabilitering bør der arbejdes videre med tilbud om forløbskoordination. Anvendelse af projekterfaringer og resultater i Svendborg og Langeland kommune Ved fremtidig organisering og strukturering af dette tilbud bør det overvejes, både hvilken organisering og hvilke kompetencer hos forløbspartnerne som er hensigtsmæssige. Det er nyttigt at få etableret en forløbspartnerfunktion, som har virket samlende for kommunen. En model kunne være at føre funktionen fra projektstatus til driftsstatus med en organisatorisk forankring centralt i den kommunale forvaltning. En anden model kunne være at lægge forløbspartnerfunktionen over i de to kommuners hjemmesygepleje både organisatorisk og fysisk. I begge modeller anbefales det, at sygeplejerskeekspertisen suppleres med socialfaglig ekspertise. Det ser ud til at der allerede findes en række tilbud til borgere med kræft i kommunerne. Disse tilbud er dog ikke altid synlige og tilgængelige. Det kan anbefales at arbejde generelt på en større gennemskuelighed og adgang til tilbud for den enkelte borger. Borgere med kræft har behov for flere tilbud og støtte til fysisk aktivitet og genoptræning. Det ser ud til at selv mindre indsatser, har stor betydning i den kræftramtes rehabilitering, og der kan derfor anbefales at arbejde videre med specifikke tilbud om fysisk aktivitet. 14 Forløbspartner

24 Bilag: 1.2. Miniguide til forløbskoordination (web) opslag.pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

25 En miniguide til forløbskoordination Erfaringer fra projekt Forløbspartner koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg Kommune og Langeland Kommune

26 En miniguide til ForLøbSKoordination Tekst: Lindegaards Grafik: Tegnestuen1.dk Udgivet af Sundhedsafdelingen, Svendborg Kommune og ForebyggelsesCentret Langeland Kommune, Erfaringer fra projekt Forløbspartner koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg Kommune og Langeland Kommune Udarbejdet på baggrund af interviews med forløbspartnerne i Svendborg Kommune og Langeland Kommune i sommeren 2009, Hanne Damgaard og Susanne Nielsen. Redaktion: Lindegaards Kommentarer fra: Vivi Brandt Rasmussen, Marianne Horstmann, Anne Marie Hedegaard, René Eigil Tækker Clausen, Hanne Damgaard, Susanne Nielsen og Mette Machon Balle. Oplag: 500 stk. For yderligere oplysninger: ForebyggelsesCentret Langeland Kommune Fredensvej Rudkøbing forebyggelsescenteret@ langelandkommune.dk Sundhedsafdelingen Svendborg Kommune Svinget Svendborg sundhed@svendborg.dk

27 indhold Om miniguiden 7 Formål og baggrund 8 Hvad er en forløbspartner? 10 Forberedelse 12 Det første besøg 16 Forløb og samtale 18 Hverdagslivet 23 Tilbage til arbejdsmarkedet 24 Motivation til fysisk aktivitet 28 Afslutning på forløbet 30 Den nye partner 31

28 om miniguiden Denne miniguide er blevet til ud fra erfaringer fra det 2-årige projekt Forløbspartner koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg Kommune og Langeland Kommune Vejledningen er dermed ikke evidensbaseret. Først præsenteres en beskrivelse af forløbspartnernes funktion, og derefter følger råd og erfaringer fra det første besøg til en afslutning på forløbet. Undervejs beskrives råd til forløbsstruktur og samtaleteknik, ligesom erfaringer i mestring af hverdagslivet, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, samt motivation til fysisk aktivitet skildres. Guiden rundes af med overvejelser til dig, der gerne vil være forløbspartner. Miniguiden kan benyttes direkte i det daglige arbejde, men kan også inspirere til at tænke nye muligheder inden for området og dermed åbne for dialogen omkring forløbskoordination generelt. Guiden er tiltænkt som inspiration til alle, der skal arbejde med forløbskoordination, både i praksis med borgerne og administrativt i organisering og strukturering af et behandlings- og rehabiliteringsforløb. 7

29 FormÅL og baggrund Projektets formål Projektets formål var at udvikle metoder til organisering og samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsnet, frivillige og andre aktører for at forbedre rehabiliteringen gennem en forløbspartner. Ligeledes var det projektets formål at udnytte og udvikle den faglige viden inden for forløbskoordination og rehabilitering. Projektet benyttede titlen forløbspartner for at illustrere et ligeværdigt partnerskab i mødet og samarbejdet med borgeren. Projektets ståsted Forløbspartnerne har taget afsæt i Tove Borgs Hverdagslivsmodel. Livsførelse i hverdagen Fortid SYGDOMS- ORIENTERET Behandling og rehabilitering på hospital Intensiv, akut behandling Rehabilitering hjemme/ hjemmefra SITUATIONS- OG SAMFUNDS- ORIENTERET BRUGERORIENTERET Livsførelse i hverdagen Fremtid Kilde: Tove Borg. Livsførelse i hverdagen under rehabilitering. Ph.d afhandling brug af modellen i forløbet Modellen viser, hvordan en brugerorienteret behandling og rehabilitering ændrer orientering undervejs i forløbet. Det vil sige, at borgeren ikke oplever samme behov gennem hele forløbet. Forløbspartneren må derfor også ændre orientering og fokus gennem et forløb. Borgeren vil opleve, at fokus ændres fra at være næsten udelukkende på sygdommen til gradvist at omhandle håndtering af hverdagen og livet. Forløbspartneren skal derfor kunne rumme at tale om problemfelter, hun ikke selv har som fagområde. At kunne tale om en given problemstilling bliver en kerneopgave for forløbspartneren, der snarere skal være lyttende og vejledende end direkte rådgivende. Forløbspartneren skal motivere borgeren til at agere i livet på trods af sygdommen. Det, der synes uoverkommeligt, skal reduceres gennem struktur på behandlings- og rehabiliteringsforløbet, samt nærvær og personlig kontakt med borgeren. 9

30 HVad Er En ForLøbSPartnEr? Hvad er en forløbspartner? Forløbspartneren er ansat i kommunen til at koordinere og skabe sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløbet for borgere med kræft. Hun navigerer mellem samarbejdspartnere i og uden for kommunen og har typisk en lang, sundhedsfaglig erfaring. Alle forløb er baseret på besøg hos og samtale med borgeren. I samarbejde med borgeren vurderer forløbspartneren, hvor indsatserne i det enkelte forløb skal lægges. Forløbet tager udgangspunkt i, hvad der har betydning for den enkelte borger, og varierer i støtteform såvel som i tid, men altid med fokus på hverdagslivet, tilknytning til arbejdsmarkedet og på borgerens fysiske aktivitet. Forløbspartneren tilstræber at uddanne borgerne til at kommunikere med og klare sig i systemet og styrkelse af egenomsorgen, blandt andet ved at sætte ord på borgerens forventninger. når diagnosen stilles Borgeren reagerer ofte med krise- og/eller stressreaktioner på diagnosen, da sygdommen udløser mange udfordringer, som for de fleste er nye og overvældende. Hun oplever følelsesmæssige udbrud som vrede, angst og gråd. Krisesituationen kan også gøre det vanskeligt for hende at prioritere i sit eget liv, fordi hverdagen bliver kaotisk. Diagnosen kan sende borgeren ind i en jungle af regler, der skal overholdes, og mange føler sig sårbare i kommunikationen med forskellige instanser. Nogle oplever at modtage standardbreve, der kan misforstås, at der ikke bliver taget hensyn, eller at de ikke bliver lyttet til. Fakta om forløbet - Senest dagen efter borgerens henvendelse skal der være indgået aftale om første besøg - Første besøg skal være afholdt inden for en uge og maksimalt 14 dage efter den indledende kontakt - Borgeren har en fast forløbspartner gennem hele forløbet - Antallet af besøg kan variere fra 2 til 20 - Et besøg om måneden vil ofte være passende - Forløbspartneren vurderer behovet for støtte i samarbejde med borgeren - Forløbspartneren og borgeren samarbejder om at håndtere borgerens oplevelse af systemet, sygdommen og hverdagen Det er gennem dette forløb, at forløbspartnerens indsats får stor værdi for den enkelte borger

31 ForbErEdELSE Sådan forbereder du dig Som forløbspartner må du sørge for at klæde dig godt på både fagligt og personligt. Du kommer tæt på de ramte og deres pårørende, og du undgår ikke at blive udfordret på dine egne fordomme og tabuer. Nogle borgere vil opfatte og bruge dig som redningsplanke. Faglig forberedelse Fagligt kan du forberede dig ved at opsøge litteratur, der dels gør dig klogere på sygdommen, dels giver dig sociale og psykologiske værktøjer til brug i samtalen. Brug litteraturen som inspiration til spørgsmål i samtalesituationen. Også borgerberetninger som for eksempel selvbiografiske bøger og blogs giver god indsigt i, hvad borgerne mangler, hvad de ikke bliver spurgt om, og hvordan de oplever at blive mødt i systemet. Det er vigtigt at have kendskab til for eksempel reglerne for sygedagpenge, men også at være opmærksom på, at forløbspartneren ikke har myndigheden. Lige så vigtigt er det at researche sin målgruppe og kende de særlige forhold, der gør sig gældende for netop disse borgere og deres pårørende. Hvad er særligt vanskeligt i rehabiliteringen? Er de måske særligt udsatte for stressbelastning eller fysiske følger? Brug undersøgelser og gerne fagpersoner med ekspertise på området. Personlig og mental forberedelse Patientberetninger giver samtidig indsigt i områder, der er vigtige for borgerne, men som kan være grænseoverskridende for dig. Hvordan vil du for eksempel tale med borgeren om, at hun måske vil dø fra sine børn? Om seksualitet? Om religion? Om selvmordstanker? Du skal være forberedt på at få rykket dine grænser, for du vil opleve borgere, der tænker og reagerer fundamentalt anderledes, end du selv gør. Vær bevidst om, hvor du selv har det sværest, og forbered, hvordan du vil håndtere de situationer. Brug dine kolleger til sparring, og spørg, hvordan de gør. 12

32 gode råd til forberedelse - Læs litteratur om emnet - Læs patientberetninger Fagligt netværk Du må sørge for at skabe og vedligeholde et fagligt netværk af personer både internt i kommunen og eksternt, idet et godt netværk styrker det tværfaglige samarbejde i sagsbehandlingen til gavn for borgerne. debriefing, sparring og supervision Forberedelsen må hele tiden foregå i en løbende proces. Du skal gøre dig tanker om, hvad din rygsæk bør indeholde. Med andre ord må du både holde dig selv opdateret på nye regler og have øje for, hvordan du personligt håndterer forløbene. Debriefing og sparring med kolleger er et vigtigt redskab, som du skal sørge for at bruge. Når I deler oplevelser og erfaringer fra forløbene, udvikler I jer både fagligt og personligt. I lærer af hinandens teknikker og får nye ideer til at tackle situationer. Samtidig støtter I hinanden og får bearbejdet svære forløb sammen. Det kan være psykisk belastende at opleve borgere med kræft, der har det meget svært. I særligt vanskelige situationer kan du få brug for supervision fra psykologer, for eksempel fra Kræftens Bekæmpelse. Vær opmærksom på dine egne reaktioner i forløbet og husk, at muligheden er der. Sørg også for aktivt at dele, når du erfarer noget nyt, eller hvis du har læst noget, du mener, dine kolleger kan have gavn af. - Sæt dig godt ind i love og regler - Sæt dig godt ind i særlige forhold ved din målgruppe - Brug eksperter på området - Spar med dine kolleger - Få undervisning - Vær mentalt klar - Vær mentalt åben tip Internettet giver nem adgang til borgerberetninger i form af personlige blogs. Se for eksempel hvor kræftramte blogger om deres sygdom, behandling og oplevelser

33 det FørStE besøg det første besøg Som forløbspartner henter du ikke viden om borgeren fra andre instanser, men tager afsæt i det, der har betydning for den enkelte borger. Din ballast til at gennemføre samtalen kommer gennem faglig og mental forberedelse. Ved den første samtale kan du bede borgeren frit fortælle om sit sygdomsforløb. Gennem den frie fortælling får du fat i, hvad der fylder mest i hendes livsverden. Forhold dig åbent og lyttende til borgeren, og stil overvejende åbne spørgsmål ved at begynde sætningen med et hv-ord. Eksempelvis hvordan, hvilke... Du kan eventuelt hjælpe samtalen i gang med faktuelle spørgsmål om diagnose, hvornår det skete, familieforhold, erhvervssituation og lignende. Hav i baghovedet, at den første samtale kan spredes over flere gange for gradvist at opbygge fortrolighed. Læg op til det videre forløb Allerede ved det første besøg skal du have fokus på forløbets formål. Du kan eventuelt aftale hvilke opgaver, borgeren skal arbejde med, og hvilke opgaver, du selv skal tage dig af, inden næste besøg. når det er en fordel ikke at være forudindtaget Forløbspartnerne har ikke adgang til borgernes journaler. Nogle borgere kan være overrasket over dette, men opfatter det ikke som et problem. Tværtimod finder de det positivt at få lov at fortælle deres historie fra A-Z, fordi her er plads til at tale om de ting og tanker, som behandlingssystemet ikke kan bruge tid på. Det er samtidig en fordel, at du ikke er forudindtaget i forhold til borgerens sygdom og prognose, da kendskab til disse vil afspejle sig i dit kropssprog og i dit sprogbrug. tip Husk dit kropssprog: - Hav øjenkontakt - Vær nærværende, og sørg for at afsætte god tid til besøget - Sid ikke på det yderste af stolen, som om du er på vej videre - Brug eventuelt spejling 16 17

34 ForLøb og SamtaLE det samtalebaserede forløb Strategien for samtaler med borgeren er altid lyt og spørg! Planlæg ikke struktureret hjemmefra, men tag udgangspunkt i borgerens udsagn. Det er en god idé at arbejde med en samtaleteknik som den motiverende samtale (Motivational Interviewing). Det sikrer fokus på forandringsprocesser og motivation til disse. Desuden giver teknikken et redskab til at håndtere modstand og ambivalens, og frem for alt er teknikken et hjælpemiddel, som gør, at borgerens problemstillinger og oplevelser bliver omdrejningspunktet i samtalen. Husk at borgeren ikke udvikler sig lineært, men har faser. Hun flytter sig frem og tilbage, og du skal hjælpe med at holde kurs og fokus. Eksempler på behovsområder - Sygdom - Forsikring - Status - Økonomi - Familie - Netværk Lyt dig til behovsafdækning Tænk på, at forløbet bygger på den personlige relation, og indsatsen skal tage udgangspunkt i et samarbejde mellem dig og borgeren. Ved at lytte til borgerens fortælling, kan du afdække hendes behov og dermed pejle dig ind på indsatsområder, og hvad din rolle skal være. Har borgeren primært brug for at snakke? Har hun brug for at aflaste sit netværk? Skal hun have hjælp til at få økonomisk overblik? Behovsmulighederne er uendelige. Det er derfor vigtigt, at du får fat i, hvilke områder og metoder, der hjælper borgeren bedst. Hav fokus på borgerens egenomsorgsevne. tip Følg op på foregående møde ved at spørge borgeren: - Hvor er du nu? - Hvordan er det gået siden sidst? 18 19