Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
|
|
|
- Flemming Nissen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl Morgenmad Kl Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til eleverne? og hvad siger dette om vores evalueringskultur? Kl Feedback og formativ evaluering v./lektor og ph.d. Preben Olund Kirkegaard (UCN, Act2learn Pædagogik) Kl Metoder til forbedring af kvalitetsarbejdet på skolerne v./rikke Kirkeskov Sørup (Danmarks Evalueringsinstitut) Kl Frokost Kl Skarpe input til det videre kvalitetsarbejde i netværkene Kl Konferencen afsluttes Kl Repræsentantskabsmøde i UddannelsesBenchmark Kl Repræsentantskabsmødet afsluttes
2 Den nye aftale og reform af erhvervsuddannelserne Kvalitetsdelen i reformen Hvordan netværkene har arbejdet med kvalitetsdelen i reformen og hvordan hænger det så sammen med dagens tema?
3 Gennemgående princip Feed-back Hvor kommer vi fra? Feed-forward Hvad er næste trin? Feed-up Hvor skal vi hen? Inspireret af: Hattie & Timperley (2007:86): The Power of Feedback i Review of Educational Research, 77 (1): 81)-11)2).
4 Hvorfor evaluere? Et spørgsmål der åbner for overvejelser over evalueringens intentioner, når evalueringens formål skal bestemmes både i forhold til, hvad der skal evalueres, hvem der evaluerer, og for hvem der evalueres.
5 Globale og lokale perspektiver Globalt perspektiv på kvalitetsarbejdet Internationalt niveau Nationalt niveau Uddannelsesniveau Netværksniveau Institutionsniveau Afdelings-/teamniveau Klasse-/lærerniveau Elevniveau Lokalt perspektiv
6 Jeg bliver udfordret i undervisningen Andel af elever, der er "helt enige" eller "enige" i udsagnet 85% 80% 75% 74% 77% 66% 68% 72% 67% 70% 55% % 82% EUCNVS HOLBÆK (220) EUCNVS KALUNDBORG (55) KØGE HANDELSSKOLE (172) NIELS BROCK (1084) ROSKILDE HANDELSSKOLE (428)
7 Virkningsfuld undervisning John Hattie (2012): Synlig læring for lærere (Tallene i parentes angiver størrelse af læringseffekt) 1. Elevforventninger (1.44) 2. Respons på intervention (1.07) 3. Lærerens troværdighed i elevens øjne (0.90) 4. Formativ evaluering (0.90) 5. Mikroundervisning (0.88) 6. Klasserumsdiskussioner (0.82) 7. Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever (0.77) 8. Lærertydelighed (0.75) 9. Feedback (0.75) 10. Gensidig undervisning (0.74) Hilbert Meyer (2005): Hvad vi ved om god undervisning Klar strukturering af undervisningen En betydelig mængde ægte læretid Læringsfremmende arbejdsklima Indholdsmæssig klarhed Meningsdannende kommunikation Metodemangfoldighed Individuelle hensyn Intelligent træning Transparente præstationsforventninger Stimulerende læringsmiljø
8 Evidens og dømmekraft
9 Lærerne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Total Hvordan oplever du de faglige krav i uddannelsen? For store Tilpas For små Base Helt/delvis enig % 65% 71% 55%
10 Lærerne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Total Hvordan oplever du de faglige krav i uddannelsen? For store Tilpas For små Base Helt/delvis enig % 60% 73% 53%
11 Lærerne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Total Jeg er en af de bedste Hvordan klarer du dig i klassen? Der er nogle få, der er bedre end mig Der er mange, der er bedre end mig Base Helt/delvis enig % 70% 69% 64%
12 Lærerne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Total Hvordan klarer du dig i klassen? Jeg er en af de bedste Der er nogle få, der er bedre end mig Der er mange, der er bedre end mig Base Helt/delvis enig % 70% 71% 64%
13 Lærerne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Total Har du inden for de seneste 3 måneder seriøst overvejet at stoppe på uddannelsen? Ja Nej Base Helt/delvis enig % % %
14 Lærerne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Total Har du inden for de seneste 3 måneder seriøst overvejet at stoppe på uddannelsen? Ja Nej Helt/delvis enig % % %
15 Fortolkning af data Lærerne er bedst til at håndtere midtergruppen af elever, og har tilsyneladende udfordringer med at give ordentlig feedback til de elever, der oplever de faglige krav som for store og især til de elever, der oplever de faglige krav som for små. Det er især de elever som oplever sig som blandt de fagligt svageste, der oplever ikke at få ordentlig feedback. De elever, der ikke oplever at få ordentlig feedback har i markant højere grad end andre elever seriøse overvejelser om at stoppe på uddannelsen.
16 Evalueringskulturer SKAL/ VIL IKKE SKAL/ VIL GODT SKAL IKKE / VIL IKKE Reaktiv evalueringskultur Laissez Faire-orienteret evalueringskultur Eksemplarisk evalueringskultur Proaktiv evalueringskultur SKAL IKKE / VIL GODT Intern motivation
17 Evalueringskulturer og udviklingspotentialer Fit for Action Reaktiv evalueringskultur Laissez Faire-orienteret evalueringskultur Instruktion Akkreditering Eksemplarisk evalueringskultur Proaktiv evalueringskultur Fit for Purpose Intern motivation
18 Kvalitetsniveauer Niveau Indhold Nøglespørgsmål Kode Evaluering Gennemføres evalueringen Data 1 systematisk? 2 Evalueringsmetode Er evalueringsmetoden holdbar? Holdbarhed (Gyldighed og pålidelighed) 3 4 Kvalitetssystem Hvordan anvendes evalueringen? Systematik (formativ og summativ evaluering) Kvalitetsmetasystem Hvordan anvendes kvalitetssystemet? Effekt (kausalitet, meningsfuldhed m.m.) 5 Kvalitetsetik Hvordan påvirker kvalitetssystemet de involverede samlet set? Det gode kvalitetsarbejde
19 Evalueringskulturer og kvalitetsniveauer Fit for Action Reaktiv evalueringskultur Laissez Faire-orienteret 2 evalueringskultur Instruktion 1 3 Intern motivation Akkreditering Eksemplarisk 4 evalueringskultur Proaktiv evalueringskultur 5 Fit for Purpose
20 Evalueringsmetoder fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
21 Spørgsmål til de forskellige uddannelsesområder 1.Hvilken evalueringskultur kendetegner vores kvalitetsarbejde? 2.Hvor vil vi hen med kvalitetsarbejdet? 3.Hvad er næste trin i kvalitetsarbejdet?
22 Spørgsmål til de forskellige uddannelsesområder 1. Marker med et punkt i feltet, hvor I mener det ideelle kvalitetsarbejde befinder sig. 2. Marker med et andet punkt i feltet, hvor I mener I er nu. 3. Hvis stregen mellem de to felter var den lille viser på et ur, hvad ville klokken så være? (fx 01:30) 4. Hvad er behovet for næste trin i kvalitetsarbejdet på jeres uddannelsesområde? 5. Hvad kan netværket hjælpe jer med i den forbindelse? Brug eksempler, beskrivelser og sammenligninger i beskrivelsen af jeres behov. 6. Lav en væg med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål på Padlet 7. Giv en 5 minutters præsentation af ovenstående i plenum kl
23 Præsentation af behov for kvalitetsudvikling på uddannelsesområder Gymnasieområdet (stx, hhx, htx): VUC: SOSU: Tekniske erhvervsuddannelser: Merkantile erhvervsuddannelser:
Ledelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO [email protected] 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration [email protected] 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
EUD-reform og kvalitet på Niels Brock i et elevperspektiv
EUD-reform og kvalitet på Niels Brock i et elevperspektiv Feed-back Hvor kommer vi fra? Feed-forward Hvad er næste trin? Feed-up Hvor skal vi hen? v./pædagogisk konsulent Jan Christensen Forsker-praktikker-netværket,
Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Feedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015
Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Målstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Sammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Revideret oplæg til 3. temadag
Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Har folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN
LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN WORKSHOP PÅ FAGLIGE FORÅRSDAGE 12. MAJ 2015 0 PROGRAM: FØRSTE DEL Dagens program og præsentation 09.10-09.30 Introduktion til læringsscrum
Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING ONSDAG D. 9. OKTOBER 2013 Jacob Sønderskov Ledelses- og organisationskonsulent RMC Attractor M: 5161 3039 [email protected] TEMAER DE NÆSTE PAR TIMER Mine pointer: 1. Tænk modtageren
Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Feedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.
Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Den effektive sælger - MBK A/S
Vil du have træning, så du bliver endnu bedre til at sælge til nye kunder? Vil du være bedre til at sælge mere til dine nuværende kunder? Vil du være bedre til at få tilfredse kunder og skabe gensalg?
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI FRIVILLIGSTRATEGI 3 trin Udarbejdelse af en frivilligstrategi kan hjælpe jer med at finde frem til, hvordan I vil arbejde med frivillige i jeres forening/aftenskole,
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Personlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde
Personlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde Først kommer en række spørgsmål om dig som person. Du skal vælge det af de to udsagn, der bedst beskriver dig. 1. Hvilket udsagn beskriver dig bedst
Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Selandia - CEU Svarprocent: 73% (1912 besvarelser ud af 2612 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Sjælland) Landsgennemsnit EUD ekskl.
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Trivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
MENINGSFULD DOKUMENTATION
KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering
Lokale kurser for skolebestyrelser efterår 2013
Lokale kurser for skolebestyrelser efterår 2013 Børn og Unge tilbyder lokalt forankrede kurser for skolebestyrelserne. Formål med kurserne er at inspirere og bidrage til en faglig kvalificering af skolestyrelsens
BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Mål og evaluering i udskolingen i idræt. Bachelorprojekt 2015. Af Cecilie Hjortnæs Madsen Studienr. L110089
Mål og evaluering i udskolingen i idræt Bachelorprojekt 2015 Af Cecilie Hjortnæs Madsen Studienr. L110089 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Problemformulering 4 3. Metode 4 4. Hvilke kvaliteter indeholder
Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Velkommen til Kaffemøde
Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,
Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
dansk som andetsprog
Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Evaluering HG1 og HG2 af fusionen
Evaluering HG1 og HG2 af fusionen Formål: Indhold: Respondenter: Anonymitet: Der er nu gået godt og vel 1/2 år, siden HG, STX og HHX blev samlet. Vi vil gerne høre din mening om, hvordan skolen fungerer
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til [email protected] Ansøgningsfristen er fredag
Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave Tak for de mange kloge ord og den befriende måde at beskrive hverdagen i daginstitutionerne på og de mange muligheder for videreudvikling
ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016
ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 251 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau
Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
