VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.
|
|
- Jette Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02
2 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT 4 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER BENTE JENSEN (red.) KØBENHAVN 2012 VIDA-PROJEKTET, IUP, AARHUS UNIVERSITET 1
3 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Udviklingstendenser VIDA-Statusrapport 4 VIDA-forskningsserien 2012:02 ISSN (Web-udgave) ISSN (Print-udgave) 2012 by VIDA-projektet Reviewgruppe Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet Forfattere Bente Jensen (red.) Denne rapport citeres som: Jensen, B., Brandi, U., Kousholt, D., Berliner, P., Holm, A., Yung Andersen, T. (2012) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Statusrapport 4. Udviklingstendenser. I: VIDA-forskningsserien 2012:2. IUP, Aarhus Universitet Grafisk design: Leif Glud Holm Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Udgivet: november 2012 ISBN: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Telefon: Bente Jensen - bj@dpu.dk VIDA s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, IUP, Aarhus Universitet. 2
4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 9 1 INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR RAPPORTENS OPBYGNING 18 2 FORNYELSE AF PRAKSIS I VIDA-PROJEKTET UD FRA ET PERSPEKTIV OM ORGANISATORISK LÆRING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG METODISK GRUNDLAG POPULATIONEN DELTAGERKARAKTERISTIKA TRE FAKTORER AF BETYDNING FOR ORGANISATORISK LÆRING OG INNOVATION I DAGTILBUDDENE UDDYBNING VED TEMATISK ANALYSE OPSUMMERING OG DISKUSSION 37 3 FORÆLDREINVOLVERING I VIDA-PROJEKTET FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG BAGGRUND FORÆLDRESAMARBEJDE OG -INVOLVERING SAMMENLIGNENDE ANALYSER KOMMUNEFORSKELLE PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION 46 4 SCREENING AF BØNS KOMPETENCER KOGNITIVE OG NON-KOGNITIVE INTRODUKTION DELTAGELSESPROCENT KATEGORISERINGEN AF ITEMS 53 UDVIKLING FRA BASELINE- TIL MIDTVEJSMÅLING 54 SAMMENLIGNING MELLEM DE TRE GRUPPER VED MIDTVEJSMÅLING 56 3
5 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 5 SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER MÅLT VED SDQ INDLEDNING DATA FRA DE TO FØRSTE BØLGER HVORDAN ANALYSERER MAN, HVORDAN DET GÅR BØRNENE UNDERVEJS I VIDA-PROJEKTET? FORELØBIGE RESULTATER 60 6 KONKLUSION 63 BILAG 71 BILAG 1 TIDSPLAN 73 BILAG 2 MATERIALER TIL KAPITEL 2 74 BILAG 3 MATERIALER TIL KAPITEL 3 84 BILAG 4 MATERIALER TIL KAPITEL 4 91 BILAG 5 MATERIALER TIL KAPITEL REFERENCER OG LINKS 111 PRÆSENTATION AF RAPPORTENS FORFATTERE 115 4
6 FORORD Denne rapport præsenterer resultater fra projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) baseret på 2. nedslag af målinger af børns kompetencer og af den pædagogiske proces, der har fundet sted i de deltagende institutioner efter et års arbejde med programmet. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan højne dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet. Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og udviklet af forskere ved IUP (DPU), Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe vil der ligeledes være fokus på børns trivsel og læring og desuden indgå forældreinddragelse (VIDA-Basis+). En tredje gruppe dagtilbud vil have almindelig praksis og derved fungere som referenceinstitutioner (Kontrolgruppe). I et tidligere gennemført HPA-projekt (Jensen et al., 2009) har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes 5
7 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA skal bidrage til, at indsatsen videreudvikles bl.a. med supplement af VIDA-Basis+ -forældreinddragelsesprogram, der baseres på et review over den nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats. VIDA-statusrapport 4 skal ses i forlængelse af statusrapport 1, 2 og 3, som henholdsvis introducerede VIDA-projektets design og metode (Statusrapport 1, Jensen et al., 2011a) og præsenterede de første forskningsresultater vedrørende de deltagende dagtilbuds forudsætninger for at arbejde med fornyelse af pædagogisk praksis i et perspektiv om organisatorisk læring samt for at arbejde med forældreinddragelse (Statusrapport 2, Jensen et al., 2011b) og midtvejsanalyser af processer i institutionerne og dybtgående analyser af børnedata (Jensen et al., 2012). De dagtilbud, der indgår i VIDA, er institutioner for 3-6-årige udvalgt i fire kommuner: Randers, Horsens, Gentofte og Brøndby. Vuggestuer og dagpleje falder således uden for VIDA. Dette valg er truffet for at kunne udvikle viden om effekter af en målrettet udvikling af kvalitet i indsatsen med fokus på en bestemt målgruppe. I rapporten anvendes begrebet dagtilbud som en samlet betegnelse for de enheder for de 3-6-årige, der indgår i projektet. I Statusrapport 1 (Jensen et al., 2011a, Bilag 6) er det nærmere beskrevet, hvordan segmenteringen har fundet sted i de tre interventionstyper. Medarbejdere i de 120 dagtilbud, der deltager, samt direktører, ledere og konsulenter i de fire deltagende kommuner takkes for deres engagement i den videregående del af projektet i både uddannelses-, implementerings- og forskningssammenhæng ( ). Dette er et væsentligt bidrag til at kvalificere dagtilbudsindsatser undervejs i projektet og videre frem. Det er i den sammenhæng vores håb, at VIDA-deltagere, men også alle andre interesserede dagtilbud, kommuner, professionshøjskoler samt politikere vil lade sig inspirere af de erfaringer, som denne statusrapport og tidligere rapporter formidler. Projektets styregruppe ved Christina Barfoed-Høj, Ministeriet for Børn og Undervisning samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet har bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA-statusrapport 4. Projek- 6
8 FORORD tets følgegruppe har endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af den igangværende effektforskning, som lægges frem i denne rapport. Konsulent og cand.mag. i retorik Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manuskriptet. Cand.pæd. Birgitte Dam takkes for arbejdet med at indtaste data fra spørgeskemaundersøgelsen rettet imod ledere og pædagoger, Lars Huge, Huge Consult, takkes for analyser af kvantitative data til kap. 2 og 3, professor Peter Allerup takkes for sit bidrag til kap. 4 vedrørende Rasch-analyser, og studerende Stine Møllegaard takkes for kvantitative analyser til kap. 5. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Rapporten er bygget op af bidrag fra projektets forskergruppe og redigeret af lektor, ph.d. Bente Jensen. København, november 2012 Bente Jensen Lektor, ph.d., projektleder Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 7
9 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 8
10 RESUMÉ I denne VIDA-statusrapport 4 om projektet VIDA: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram er rapportens formål og baggrund (kap. 1) resultater vedrørende de deltagende dagtilbuds arbejde med forandring af nuværende praksis ud fra et perspektiv om organisatorisk læring (kap. 2) og arbejde med forældreinvolvering (kap. 3), hvor follow up-undersøgelser er beskrevet. Desuden belyses børns samlede kompetencer (kap. 4) og sociale kompetencer (kap. 5) ligeledes et år inde i VIDA-projektet. Afslutningsvis opsummeres resultaterne i en diskussion og konklusion (kap. 6). INSTITUTIONERNES ARBEJDE MED FORANDRING AF NUVÆRENDE PRAKSIS FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forandring af nuværende praksis tager afsæt i en analyse af deltagernes baggrund og forudsætninger og udgør et midtvejsstatus-studie af institutionernes arbejde med organisatorisk læring og innovation. Især tre forhold er forandret fra 2011 til 2012: at arbejde teoribaseret, at tage teori i brug i relation til udsatte børn, at arbejde målrettet og systematisk. To tredjedele af deltagerne arbejder ud fra bestemte pædagogiske teorier. Dette resultat, der baserer sig på deltagerudsagn, viser en stigning sammenlignet med baseline-analysen (VIDA-statusrapport 2), der viste, at godt halvdelen arbejdede med en pædagogisk teori. Vi ser også en stigning, når spørgsmålet retter sig mod anvendelsen af pædagogiske teorier i forhold til udsatte børn, idet 58 % svarer ja til dette spørgsmål sammenlignet med 2011, hvor det var 43 %, der nævnede, 9
11 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER at de arbejdede med en pædagogisk teori i forhold til udsatte børn. I forhold til at arbejde systematisk og målrettet med indsatser over for udsatte børn ser vi ligeledes en stigning. Lederne lægger stor vægt på ledelse, der bygger på samarbejde, inddragelse, anerkendelse og dialog. Resultater vedrørende, om der er en god læringskultur, viser, at de fleste er enige i, at der er gode betingelser for læring i organisationen. Der er dog som i 2011-undersøgelsen påvist en række signifikante forskelle mellem lederes og pædagogiske medarbejderes opfattelse af, hvorvidt der er en åben læringskultur i dagtilbuddet, dvs., om der er adgang til eksperimenterede metoder, at være inddraget som medarbejder i beslutninger, at have en fri kommunikation i organisationen og med omgivelserne. Resultatet vidner om, at begge parter, både ledere og pædagoger, i højere grad end i 2011 oplever, at der er en åben læringskultur i organisationen. Dette har dog ikke ændret ved det faktum, som vi også så i 2011, at der er et såkaldt gab mellem lederes og medarbejderes opfattelse. Med hensyn til motivation for deltagelse i VIDA-programmet er der stadig, som i 2011, en overordnet positiv forventning til og motivation for VIDA-projektet blandt deltagerne. Åbne spørgsmål udpeger imidlertid forhold som omstruktureringer i kommunen, mange opgaver og manglende tid som forhold, der kan forstyrre eller mindske motivationen. Ifølge teorigrundlaget vil sådanne faktorer, der mindsker motivationen, kunne stå i vejen for en optimal implementering af VIDA. Hovedindtrykket er imidlertid, at der generelt set er en god motivation i 2012, som vi også så det i 2011-analysen. INSTITUTIONERS ARBEJDE MED FORÆLDREINVOLVERING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forældreinvolvering viser, at der ikke er sket ændringer i fordelingen eller organiseringen af forældrearrangementer som helhed, men derimod signifikante ændringer i prioriteringen af forældresamarbejdet og -involveringen. Denne prioritering går især i retning af en højere grad af refleksiv dialog, forældre-til-forældre kontakt og forældrenes deltagelse i institutionens praktiske daglige liv og arrangementer. Der er endvidere sket en signifikant stigning i deltagelse i kurser i forældresamarbejde. Inden for områderne debat og fælles refleksion, aktiv forældreinddragelse i institutionens dagligdag og/eller særlige arrangementer samt kontakt mellem forældre indbyrdes kan der således på baggrund af analysen findes nogle særlige udviklingsmuligheder for i de danske dagtilbud. Den videre forskning vil gennem udvalgte case-institutioner følge, hvordan udviklingen af forældresamarbejde og -involvering realiseres i praksis, samt hvilke udfordringer og dilemmaer der opstår i den forbindelse. 10
12 RESUMÉ SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER VIDA-projektet er et effektstudium foldet ud på institutionsniveau i fire udvalgte kommuner med det formål at kvantificere effekten af to forskellige pædagogiske strategier: I den ene gruppe af institutioner er fokus børns læring, herunder specifikt udsatte børns læring, trivsel og inklusion gennem hverdagen (VIDA-Basis). I den anden gruppe er fokus børns læring og trivsel samt forældreinddragelse (VIDA-Basis+). De to interventionsgrupper sammenlignes med en kontrolgruppe. Børnenes udvikling følges over to år, hvorefter det skal analyseres og vurderes, om interventionen har haft nogen effekt i forhold til børnenes kompetenceudvikling. Analysen foretages på baggrund af spørgeskemaer, som udfyldes af de pædagogiske medarbejdere. Resultaterne fra den anden screeningsrunde (den midterste af i alt tre) peger på, at de pædagogiske strategier er slået igennem på flere dimensioner af børnenes kompetencer. Dermed ligner de tre institutionsgrupper ikke længere hinanden, når vi ser på børnenes kompetencer. Mere uddybende er der overordnet ingen forskel mellem grupperne med hensyn til børnenes selvstændighed og koncentration, sociabilitet, antisociale adfærd / uroligheder, forståelse af natur / naturfænomener, kulturelle kompetencer, udtryksformer og værdier samt nysgerrig udforsken. Til gengæld har VIDA-Basis- og VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen, når det drejer sig om børnenes kompetencer til samarbejde og tilpasningsevne samt deres sproglige kompetencer kommunikation. Endelig har VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen med hensyn til børnenes empati og prosociale adfærd, matematisklogiske forståelse og kompetencer, mestring af udfordringer mht. læring samt initiativtagning og kreativitet. SCREENING AF BØRNS SOCIALE KOMPETENCER MÅLT PÅ SDQ En væsentlig kilde til information om børnenes kompetencer og færdigheder i VIDA-projektet er pædagogernes besvarelser om børnene på den såkaldte The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) skala. En statistisk analyse af data fra denne skala viser, om der er opstået en forskel mellem VIDA-grupperne og kontrolgruppen mellem første og andet nedslag. Samlet set kan der allerede på nuværende tidspunkt ses en begyndende forskel på børn i VIDA-Basis og VIDA-Basis+ i forhold til børn i kontrolgruppen. I udgangspunktet (første nedslag) var der ikke forskel mellem institutioner i kontrolgruppen og institutioner i VIDA-Basis, mens institutioner i VIDA-Basis+ havde flere børn med hyperaktivitet og færre børn med god prosocial adfærd. I andet nedslag 11
13 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER har børn i institutioner i VIDA-Basis signifikant færre emotionelle problemer end børn i kontrolgruppen, og de har også bedre prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Børn i VIDA-Basis+ er mere hyperaktive end børn i kontrolgruppen og børn i VIDA-Basis-institutioner, men de har omvendt mere prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Det er naturligvis for tidligt at kunne sige noget endeligt om, hvordan VIDA-Basis og VIDA-Basis+ påvirker børnene, men den begyndende forskel i andet nedslag indikerer alt andet lige effekter af interventionerne. 12
14 KAPITEL 1 INTRODUKTION Bente Jensen 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med VIDA-projektet er, som beskrevet i de tidligere VIDA-statusrapporter (Jensen et al., 2011a og b, 2012), overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik. Udsatte børn defineres her som børn med stor sandsynlighed for en børnesag baseret på socioøkonomiske prædiktorer (se også VIDA-statusrapport 1, Bilag 6). Vi ved fra uddannelses- og socialforskning, at udsatte børn har forringede livschancer i skolen og senere uddannelses- og samfundsliv. Vi ved også, at udsatheden starter allerede i børnehaven. Dvs. at børn, der vokser op under socialt vanskelige vilkår, i højere grad end andre børn risikerer at have forringede uddannelsesmæssige chancer. VIDA-projektet vedrører således en vigtig samfundsmæssig problemstilling. Formålet med projektet er på forskningsniveau at udvikle, afprøve og vurdere effekter af to forskellige modeller for tidlig indsats: VIDA-modelprogram (VIDA-Basis) og VIDA-forældreprogram (VIDA-Basis+) i dagtilbud (se VIDA-statusrapport 1 og 2 for yderligere beskrivelser af de to interventionsprogrammer). Det overordnede mål er at bidrage til, at kommuner og dagtilbud i højere grad i fremtiden får mulighed for at kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn ud fra relevant viden og systematiske, målrettede metoder baseret på denne viden. Hele spørgsmålet om at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbud på måder, som kommer især socialt udsatte børn til gode, er VIDA-projektets omdrejningspunkt. 13
15 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA-interventionen er bygget op over et uddannelses- og implementeringsprogram, som kvalificerer professionelles arbejde med en vidensbaseret og målrettet indsats i dagtilbud. Dette uddannelses- og implementeringsprogram lægger op til, at pædagoger og ledere udvikler nye måder at tænke, analysere og planlægge en fornyelse (innovation) på, der tager højde for det enkelte dagtilbuds udgangspunkt mht. bl.a. børnesammensætning og dagtilbuddets særlige muligheder og erfaringer. Projektet er forankret i en teori om social innovation, defineret som varig fornyelse i betydningen kvalitative forbedringer af samfundets indsatser i relation til uddannelsesmæssig og social ulighed, social arv. Den eksisterende forskning i samfundets indsatser for socialt udsatte børn kortlægger, at der hersker stor træghed i systemet. Kun få studier søger at bidrage med forklaringer på denne træghed eller søger mulighederne belyst. Derfor vil et væsentligt omdrejningspunkt for VIDA-projektet være at belyse mulighederne for fornyelse af gældende praksis i dagtilbud. For at realisere dette uddannes ledere og medarbejdere til at tænke og konkret arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med læring og social inklusion fra begyndelsen af børnenes institutionsliv. Vores tidligere analyser (se VIDA-statusrapport 2 og 3) har vist, at ikke alle dagtilbud er rustet til at arbejde teoribaseret og så målrettet og systematisk med en læringsforståelse, som VIDA-projektet lægger op til. I Danmark har der været tradition for at tænke børnehaven som et sted, hvor børnene skal lære at skabe sociale relationer. Det er ofte det perspektiv, pædagoger og ledere fremhæver som kerneopgaven og som det, man er uddannet til på grunduddannelse og senere efteruddannelse. Ifølge Bekendtgørelse af lov om social service fra 2004 (Socialministeriet, 2004 og de senere revisioner frem mod Dagtilbudsloven 2011 (Socialministeriet, 2011) består kerneopgaven i at arbejde med læring. Dette ses ud fra et bredt, holistisk læringsbegreb, som også rummer trivsel og social inklusion som modvægt til marginalisering og social eksklusion, der kan være på spil for socialt udsatte børn i børnehaven. Den seneste evaluering af implementering af loven om læreplaner (Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, 2012) viser, at det stadig er vanskeligt for mange danske dagtilbud at implementere den del af kerneopgaven, som drejer sig om at forbedre indsatsen for udsatte børn. Samme mønster finder vi i evalueringen af pædagoguddannelsen (Rambøll, 2012), der viser, at på trods af en styrket faglighed blandt nye pædagoger, er afstanden til praksis stor. Den store udfordring i relation til at skabe fornyelse i dagtilbud baseret på et begreb om social innovation er således at igangsætte læreprocesser gennem uddannelsesforløb i VIDA, som lettere lader sig omsætte i praksis. Viden og værktø- 14
16 INTRODUKTION jer i arbejdet med socialt udsatte børn i dagtilbud er derfor indholdet i den samlede VIDA-pakke, som det er beskrevet i VIDA-statusrapport 1, der også gør rede for projektets teoretiske forankring. VIDA-statusrapport 3 viser videre, hvordan VIDA-uddannelsens første faser er bygget op som en vekselvirkning mellem uddannelse (væk fra praksis) og lokale udviklingsforløb (i praksis). VIDA-programmets nøgleelementer kan opsummeres som følger: VIDA implementeres i almendagtilbuddet, dvs., at indsatsen skal kunne implementeres i stor skala VIDA implementeres i dagtilbud, som er udtrukket tilfældigt. Dette betyder, at de pædagogiske medarbejdere, der skal implementere indsatsen, møder projektet med forskellige forudsætninger VIDA implementeres i det samlede dagtilbud. Et succeskriterium for arbejdet er, at lederes og medarbejderes læring omsættes i en samlet praksis- og organisationsudvikling med varig kvalitativ forbedring som mål (social innovation) VIDA repræsenterer en innovativ og eksperimenterende tilgang til tidlig indsats. Dvs., at dagtilbuddenes medarbejdere uddannes til at arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med VIDA-curriculum og til at udvikle og kvalificere lokale eksperimenter tilpasset den aktuelle lokale situation, børnesammensætningen og de særlige behov, som knytter sig til dette. VIDAuddannelsen bidrager med viden og værktøjer. Det gælder ikke blot værktøjer og viden om, hvad børn og udsatte børn har brug for, men også om, hvad der kræves for at implementere denne viden i konkrete aktiviteter. Endvidere suppleres uddannelsen med kurser i ledelsesstrategier og facilitering af læreprocesser i det samlede dagtilbud. Den forskningsmæssige opgave i VIDA er således at undersøge, om en innovativ tilgang, som beskrevet ovenfor, bidrager til at opnå den ønskede positive effekt målt på børns udbytte. 1.2 STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR Denne statusrapport gør status over VIDA-projektet på baggrund af det gennemførte projektforløb og resultater fra 2. screening. I den forbindelse giver rapporten svarpå spørgsmålet: Hvad er der opnået samlet set fra ? 15
17 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA sætter viden i spil VIDA-uddannelse for ledere og pædagoger er bygget op på måder, så viden og videndelingsprocesser bliver det bærende element i en fornyelse af den pædagogiske dagligdag. Til dette formål er der udviklet materialer, værktøjer, metoder og guidelines (se VIDA-statusrapport 1, kap. 2). VIDA-uddannelse er tilrettelagt, så deltagerne lærer at arbejde målrettet og systematisk med børns læring, trivsel og inklusion og med organisatorisk læring og implementering af indsatsen i det samlede dagtilbud. Supplerende kurser for ledere er tilrettelagt, så de får værktøjer til at kunne facilitere videndeling og læreprocesser i det samlede dagtilbud baseret på VIDA-programmets indhold. Forløb og progression Deltagerne fra de fire kommuner, ca. 120 dagtilbud og børn, som har været involveret i VIDA fra projektstart februar 2011, har været aktivt inddraget og har arbejdet med projektets uddannelse, omsætning i praksis og løbende planlægning, koordinering og videndeling på alle niveauer. Projektets organisering i mange grupper, der samarbejder om projektet (se Jensen et al., 2011a, Bilag 3), er etableret, og funktionaliteten har vist sig ved, at planlagte forløb er gennemført, og ved at projektet skrider frem efter angivne mål og milepæle. Projektværktøjerne SharePoint, IT-refleksionsværktøjet, refleksionsrum og dialognetværk på tværs af kommuner er udviklet og fungerer her midtvejs i projektforløbet efter hensigten som redskaber til at understøtte læreprocesser, som følger af VIDA. Endvidere er selve uddannelsen, som varetages af undervisere ved UC er (UC Lillebælt, UC Syddanmark og UC Nord), og faciliteringskurser, som varetages af forskere fra AU, gennemført som planlagt det første år af projektet (se kap. 2 i Statusrapport 3). Uddannelsen af ledere og medarbejdere blev igangsat i 2011 og er fortsat med del 2 og 3 i Begge dele uddanner deltagerne gennem kvalificering rettet konkret mod fornyelse af den pædagogiske praksis. Projektets elementer fastholdes, styrkes og implementeres gennem netværksdannelser, nye organiseringsformer samt formidling. Uddannelsesforløbene er i 2012 bygget op om eksperimenterende pædagogisk udvikling rettet mod konkrete aktiviteter til fremme af børns trivsel, læring og inklusion (VIDA) og nye og mere inkluderende former for forældresamarbejde (VIDA-Basis+). Fokus i uddannelsen har i særlig grad i 2012 været lagt på spørgsmålet om, hvordan viden kan implementeres igennem videndeling, organisatorisk læring og evaluering samt dokumentation af lokale eksperimenter. 16
18 INTRODUKTION Løbende evalueringer har vist, at denne form for aktivt involverende uddannelses-/efteruddannelsestiltag for nogle dagtilbud er en stor udfordring, mens det for andre deltagere repræsenterer præcist den form, som gør, at man som leder af et dagtilbud eller medarbejder i VIDA-institutioner kan se sig selv som en vigtig aktør i udvikling af kvalitet i pædagogisk praksis rettet mod socialt udsatte børn i et læringsperspektiv. Udsagn fra disse informationsindsamlinger, herunder den dybtgående interviewundersøgelse med samtlige deltagende ledere (gennemført sommer 2011) viser, at langt de fleste VIDA-deltagere ser relevansen af VIDAprojektet. Dette udtrykkes bl.a. ved, at deltagerne har store forventninger til, at projektet kan gøre en positiv forskel for socialt udsatte børn, og at projektets design indebærer nye muligheder for udvikling af praksis. Selvfølgelig er der nuancer og yderpunkter og deltagere, der mener noget andet end det ovenfor anførte, og deltagere, som er mindre motiverede, som vi også så eksemplificeret i en tidligere analyse (VIDA-statusrapport 2, kap. 2). Erfaringer fra VIDA-uddannelsen vil kunne inddrages i såvel fremtidige udviklingsprojekter som efteruddannelser. Forudsætninger og udfordringer Det har vist sig gennem baseline- og midtvejsanalyser (VIDA-statusrapport 1 og 2), at dagtilbuddene har forskellige forudsætninger for at arbejde teoribaseret og læringsorienteret, som der lægges op til i VIDA-projektet. På uddannelsen indarbejdes netop sådanne forskellige deltagerforudsætninger løbende i udviklingsprocessen i det videregående uddannelsesforløb (2012). Der er i den sammenhæng påvist nogle udfordringer i forbindelse med forskellige opfattelser hos deltagende pædagoger og ledere af hvilke faktorer, der kan gribe hindrende eller forstyrrende ind. Fx på det ydre plan i oplevelsen af at ressourcerne ikke modsvarer opgaven, eller på det indre plan i oplevelsen af at fagligheden ikke slår til i forhold til egne ambitioner. Der er også påvist andre udfordringer, som knytter sig til forskelle i deltagerforudsætninger såsom det at lære konkret at opstille mål, udvikle en strategi og arbejde med eksperimenter i egne dagtilbud baseret på VIDA-guidelines (se VIDA-statusrapport 1, Bilag 5). Dette har vist sig at være lettere for dagtilbud, der i forvejen er vant til at arbejde teoribaseret, end for dagtilbud, der grundet forskellige omstændigheder arbejder mere erfarings- eller behovsbaseret. Det at lære at analysere egen praksis og kortlægge udviklingsområder, som det trænes på uddannelsen, mødes således forskelligt afhængigt af hvilke forudsætninger, der var til stede i det konkrete dagtilbud i udgangspunktet. Det at organisere det omfattende implementeringsforløb af VIDA i konkrete eksperimenter er opgaven i 2012 og udgør som sådan både udgangspunktet for videre uddannelses- og træningsforløb og er genstand for senere casestudier. 17
19 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Præsentation og formidling En tredje, væsentlig del af projektet er løbende præsentation og formidling af projektet, hvilket som nævnt indebærer udgivelse af en række rapporter. Formidling sker imidlertid også løbende på andre måder, der sikrer, at projektet udbredes undervejs til en større kreds end deltagerne i VIDA. Projektets resultater formidles løbende i VIDA-statusrapporterne, og øvrig information kan hentes på hjemmesiden I VIDA-forskningsserien er følgende rapporter udkommet til dato se &id=9187 Som et yderligere bidrag til den løbende præsentation og formidling af VIDAprojektet afholdtes en VIDA-midtvejskonference i maj På konferencen tegnede internationale og danske forskere fra VIDA og andre miljøer et bredt billede af den forskningsmæssige viden om, hvad der virker i arbejdet med udsatte børn, og om, hvad der eventuelt modvirker. Endvidere deltog repræsentanter fra alle dele af projektet med bidrag på workshops. Konferencen præsenterede en definition af social innovation i dagtilbud som varig fornyelse af praksis med henblik på at fremme udsatte børns livschancer. Alle konferencebidrag kan findes på projektets hjemmeside. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING VIDA-statusrapport 4 har som nævnt som formål at gøre status over projektet og dets delelementer på baggrund af 2. screening og vedrører forhold omkring institutionernes arbejde med fornyelse af praksis og med nye former for forældreinvolvering. Bogen er bygget op af i alt seks kapitler. Foruden dette indledende kapitel (kap. 1) præsenteres resultater vedrørende ændringer i deltagernes arbejde ud fra VIDA-programmets intentioner i retning af pædagogisk fornyelse (kap. 2) og fornyelse af forældreinddragelse (kap. 3). Herefter præsenteres analyser af de deltagende 3-6-årige børns udvikling, hvad angår kognitive og nonkognitive kompetencer (kap. 4 og 5). Afslutningsvis samles rapporten i en opsummering af projektets fremdrift, og perspektiver for det videre forløb skitseres (kap. 6). 18
Temamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereVIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 Ulrik Brandi (ulbr@dpu.dk) og Bente Jensen (bj@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereVIDA. VIDA-forskningsrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse
VIDA-forskningsrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse Dorte Kousholt & Peter Berliner VIDA-forskningsserien 2013:06 3 VIDA-forskningsserien
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...
Læs mereBente Jensen
DANMARKS PÆDAGOGISKE UDSATTE BØRN I DAGTILBUD, VIDEN, FORSKNING OG UDVIKLING VIDEN Socialt udsatte børn FORSKNING Indsatser der virker UDVIKLING Ny vidensbaseret indsats VIDA EFFEKT Pædagogisk intervention
Læs mereVIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.)
VIDA-statusrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser Bente Jensen (red.) 11 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA STATUSRAPPORT
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereHvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet
9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereUDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?
UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?, Forskningens døgn. April 2010 INDHOLD Hvad er problemet? HPA-projektet en ny innovativ tilgang Positive effekter af HPA Hvad ved
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs merePROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE)
PROGRAM INTRODUKTION REFLEKSION FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) PAUSE FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE) AFSLUTNING OM AT SÆTTE RUTINER UNDER LUP OG ORGANISATORISK
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereOm Fremtidens Dagtilbud
Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle
Læs mereSamarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud
Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET. Bente Jensen
Konferencen Må jeg være med? 6. november 2009. Københavns Rådhus Familie- og Basispladsprojektet i Københavns kommune 2007-2009. Resultater af effektmålingen Indhold Formål ORGANISATORISK LÆRING Resultater
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereAARHUS UNIVERSITET DPU
0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER. BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 AU DPU INDHOLD BAGGRUND FORSKNINGSPROJEKT
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereDagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?
Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereUDSATTE BØRN I DAGPLEJEN
Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDagplejen Aftalemål November 2016
Dagplejen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering
VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereAfslutningskonference
9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereBilag: Projektbeskrivelse At lære at lære
Bilag: Projektbeskrivelse At lære at lære Beskrevet af projektledelsen sommeren 2017 og redigeret maj 2018 Historik - forhistorie Frem til projektets start arbejdede dagtilbudslederne og fagsekretariatet
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereNotat. Notatet beskriver følgende:
Notat Vedrørende: Opsamling på pædagogiske tilsyn Sagsnavn: Tilsyn og afrapportering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Sagsnummer: 28.00.00-A00-73-18 Skrevet af: Dorte le Coq og Charlotte Buchhave
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereVIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD
VIDA-forskningsrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Organisatorisk læring Bente Jensen & Ulrik Brandi VIDA-forskningsserien 2013:05 3 VIDA-forskningsserien
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereL E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T
Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereTilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud
Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mere