TAKSTSYSTEM en vejledning

Transkript

1 TAKSTSYSTEM en vejledning 2006

2 Takstsystem 2006 Vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, 2006

3 Takstsystem 2006 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Københavns S URL: Emneord: Takstbekendtgørelse; Ydelsesbekendtgørelse; DRG-takster; DAGS-takster; Gråzoner Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: XX. marts 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 3500 ex Distribution: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2006

4 Forord I forbindelse med fi nanslovsforhandlingerne for 1998 blev der indgået en finanslovsforståelse om, at det frie sygehusvalg skulle styrkes gennem et nyt takstsystem. Dette takstsystem skulle med udgangspunkt i DRG (Diagnose Relateret Gruppering) anvendes som grundlag for afregning for behandling af mellemamtslige fritvalgs-patienter på basisniveau fra år Ved økonomiaftalen for år 2000 mellem regeringen og amterne var der tilsvarende enighed om, at afregning for udenamts fritvalgs-patienter på basisniveau skulle ske på grundlag af DRG-takster fra 1. januar DRG-taksterne udmeldes årligt i takstvejledningen, som udgives af Sundhedsministeriets departement og Sundhedsstyrelsen i fællesskab. Med virkning fra 1. januar 2002 blev anvendelsen af taksterne udvidet, idet de indgår i målinger af eventuel meraktivitet i forbindelse med regeringens initiativer til nedbringelse af ventetiderne gennem tilførsel af ekstra midler til sygehusvæsenet i Med virkning fra 1. januar 2004 anvendes taksterne endvidere i forbindelse med takststyring. Det sker på baggrund af økonomiaftalen for 2004, hvor regeringen og sygehusejerne var enige om, at amterne enkeltvis som minimum skal afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Taksterne er baseret på oplysninger om omkostninger ved behandlingerne på 43 offentlige sygehuse fra 2004 og er P/L-reguleret til 2006-niveau. De indeholder derfor ikke opgørelser for omkostningerne ved nye behandlinger og ny medicin. Nærværende publikation er en opdateret version af publikationen Takstsystem 2005 Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen April 2006

5 4 TAKSTSYSTEM vejledning

6 Indhold 1. Indledning Ændringer i forhold til Vejledningens opbygning Generelle bestemmelser Takstbekendtgørelsens dækningsområde Private sygehuse Personer uden bopæl i Danmark Betaling Raske ledsagere og nyfødte Fravær under indlæggelse Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg Afgrænsning af hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser Sondring mellem behandlingsniveauer Overgangsregler ved årsskifte Patienter på basisniveau Patienter behandlet på somatiske afdelinger Takster for stationære heldøgnspatienter Afregningsenhed Genindlæggelse Trimpunkt Særydelser Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfrit sygehusbehandling Betaling for patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz Takster for gråzonepatienter Særydelser Flere gråzonetakster Takster for ambulante patienter Assistancer og ydelser Ambulant besøg under stationær indlæggelse Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Kroneværdi 24 Indledning 5

7 3.1.5 Enhedspris for billediagnostiske ydelser Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Patienter på lands- og landsdelsniveau Betaling Takstberegning Andre takstregler Betaling for færdigbehandlede patienter Udbetaling af lommepenge Fritvalgsrammer til private sygehuse m.v Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v. 30 Bilag 1. Regelgrundlag 31 Bilag 1.1 Takstbekendtgørelse 31 Bilag 1.2 Ydelsesbekendtgørelse 35 Bilag 2. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter 46 Bilag 2.1 DRG-takster for stationære patienter Bilag 3. Ambulante takster, DAGS 91 Bilag 3.1 Dags-takster for ambulante patienter Bilag 3.2 Særydelsesliste 97 Bilag 4. Procedure for budgettakster 98 Bilag 5. Fra patientdata til afregning 99 Bilag 5.1 Beregning af takster for Bilag 5.2 Tilordning af DRG-grupper 101 Bilag 5.3 DRG-afregningssystem TAKSTSYSTEM vejledning

8 1. Indledning Den 1. januar 2000 trådte nye regler om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. Hovedindholdet i de nye regler var, at somatiske patienter på basisniveau fremover afregnes med takster baseret på DRG-systemet. Reglerne er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Med virkning fra 1. januar 2002 har regeringen tillige ønsket at anvende DRG-takster som det primære grundlag for målinger af sygehusenes aktivitet som et led i tilførslen af ekstra midler til sygehusvæsenet meraktivitetspuljer med henblik på at øge behandlingskapaciteten og nedbringe ventetiderne. Med virkning fra 1. januar 2004 anvendes taksterne til aktivitetsmåling i forbindelse med takststyring. Det sker på baggrund af økonomiaftalen for 2004, hvor regeringen og sygehusejerne enedes om, at amterne mindst skal afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Formålet med nærværende publikation er at samle takstreglerne for afregning af patienter behandlet ved et sygehus i et andet amt end bopælsamtet med henblik på at lette det praktiske arbejde med afregning af betaling for udenamtspatienter. Opbygningen af publikationen svarer til de seneste års takstvejledninger. Indholdet har dog undergået visse forandringer i forlængelse af implementeringen af DkDRG-systemet (Dansk Diagnose Relateret Gruppering) til afregning af somatiske patienter på basisniveau, herunder DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) til afregning af ambulante somatiske basispatienter. Systemet blev taget i brug pr. 1. januar Til og med år 2001 blev en let modifi ceret dansk version af den nordiske grupperingsnøgle NordDRG anvendt til gruppering af patienter i DRGsystemet. DkDRG er baseret på en ny grupperingslogik, idet en række lægevidenskabelige selskaber har valideret NordDRG ud fra dansk klinisk praksis. DkDRG-systemet er dannet ved implementeringen af anbefalingerne fra de videnskabelige selskaber. Takstprincipperne er på overordnet niveau uændrede, jf. oversigt i figur 1. Indledning 7

9 Figur 1. Oversigt over takstprincipper for de forskellige udenamts patientgrupper Udenamtspatient Basispatient Lands- og landsdelspatient Psykiatrisk afdeling Somatisk afdeling Omkostningsbestemte takster Stationær patient Ambulant patient Stationær patient Ambulant patient Sengedagstakst Ambulant takst DRG- takst Gråzone takst DAGS-takst 8 TAKSTSYSTEM vejledning

10 Regelgrundlaget for de forskellige takstsystemer i form af den gældende takstbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen) og den gældende ydelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr af 7. december 2004 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.) findes i bilag 1. Spørgsmål vedrørende takstbekendtgørelsens og ydelsesbekendtgørelsens regler bedes rettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets 2. Sundhedskontor, mens spørgsmål vedrørende selve DRG-taksterne besvares af Sundhedsstyrelsens DRG-enhed. 1.1 Ændringer i forhold til 2005 Som følge af den kliniske validering er der sket en del ændringer i grupperingen i forhold til 2005 for både DkDRG og DAGS. De vigtigste ændringer er opsummeret nedenfor: DkDRG: Grupperingen til DRG 0102 Carotiskirurgi er ændret. Der foretages en navneændring for DRG 0210 til Fotosensibilitering af nethinde og årehinde, hornhindetransplantation fjernelse af øje med efterfølgende implantat; anlæggelse af radioaktive plaques, kirurgi i øjenhulen m.m. uden generel anæstesi. I MDC 3 Øre-, næse-, hals- og kæbesygdomme er foretaget mindre korrektioner og ændringer i grupperingen vedrørende flytning af operationskoder, procedure og diagnoser mellem grupper o.lign. Inden for MDC 4 Sygdomme i åndedrætsorganerne er der oprettet 4 nye grupper: DRG 0458 Bronkitis og astma pat. o 59 år behandling med højdosis af immunglobulin, DRG 0459 Bronkitis og astma pat. o 17 og u. 60 år behandling med højdosis af immunglobulin, DRG 0460 Lungebetændelse og pleurit pat. o. 59 år, hæmatologiske patienter og DRG 0461 Lungebetændelse og pleurit pat o. 17 og u.60 år, hæmatologiske patienter. Der er oprettet en ny gruppe i MDC 5 Sygdomme i kredsløbsorganerne: DRG 0502 Indsættelse af mekanisk hjerte. I forbindelse med oprettelsen er der oprettet tre nye operationskoder og tre nye tillægskoder. Indledning 9

11 Der er foretaget følgende ændringer i DRG 0637 Korttarmssyndrom. Korttarmssyndrom sker på baggrund af aktionsdiagnosen DK912B Korttarmssyndrom i kombination med en af følgende procedurer BUAL Parenteral ernæring, BUAL0 Delvis parenteral ernæring eller BUAL1 Total parenteral ernæring. Til DRG 1004 Operationer for adipositas grupperes kun følgende koder: KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass, KJDF10 Gastric bypass, KJDF21 Laparoskopisk gastric banding, KJDF20 Gastric banding. Der indføres et split i 7 DRG grupper i MDC 13 Sygdomme i kvindelige kønsorganer, afhængig af om der er tale om cancerpatienter eller ej. Fra DRG 2632 Intensiv gruppe I: Simpelt organsvigt i et eller to organer fjernes følgende koder fra grupperingen: BPXA0 Isolationsregime, BPXA00 Isolationsregime 1: Forholdsregler mod kontaktsmitte, BPXA01 Isolationsregime 2: Forholdsregler mod enteral smitte, BPXA02 Isolationsregime 3: Forholdsregler mod smitte m. børnesyg-domme, BPXA03 Isolationsregime 4: Forholdsregler mod luftbåren smitte, BPXA04 Isolationsregime 5: Forholdsregler ved kimfattigt regime, BPXA05 Kimfrit isolationsregime, BUAL Parenteral ernæring, BUAL0 Delvis parenteral ernæring, BUAL1 Total parenteral ernæring. Til DRG 2633 Intensiv gruppe II: Tiltagende alvorligt organgsvigt i et organ grupperes patienter, der har modtaget respiratorbehandling mellem 6 og 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB0 Interventionsvarighed mere end 6 timer, ZPVB1 Interventionsvarighed mere end 1/2 døgn eller ZPVB2 Interventionsvarighed mere end 1 døgn. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BOQC02 Beh. m. leukocytdepleteret (filtr.), bestr. puljet trombocytkonc og BOHJ10 Behandling med højdosis immunglobulin. Følgende kode tilføjes til grupperingen til gruppen: BJFD00 Akut hæmodialyse og BJFD02 Kontinuerlig vene-vene-diahæmofiltration (CVVDHF). Til DRG 2634 Intensiv gruppe III: Tiltagende alvorligt organsvigt i flere organer grupperes patienter, der har modtaget respiratorbehandling mere end 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB2A-ZPVB5 uden krav om yderligere procedurer. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BJFD00 Akut hæmodialyse og BJFD02 Kontinuerlig vene-vene-diahæmofi ltration (CVVDHF). 10 TAKSTSYSTEM vejledning

12 I DRG 2635 Intensiv gruppe IV: Alvorligt multiorgansvigt er tilføjet et ekstra krav for grupperingen. Udover udvalgt procedurer skal patienten også have været i respiratorbehandling mere end 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB2A- ZPVB5. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BGDA02 Respiratorbehandling i bugleje og BGXA7 Pulmonal vasodilatationsbehandling ved inhalation. Der er oprettet to nye grupper i MDC 26 Uden for MDC-grupper: DRG 2647 Neurokirurgi for parkinson, dystoni og epilepsi og DRG 2648 Neurokirurgi for epilepsi med elektrokortikografi. Der er oprettet en ny gruppe i MDC 27 Onkologiske behandlingsgrupper: DRG 2713 Basis kemoterapi med antistof behandling. Følgende DRG-grupper er nedlagt, da der ikke længere har været grund til at opretholde splittene: DRG 0127 Hjernerystelse, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag DRG 0847 Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag. DRG 0849 Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. DRG 1130 Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund, pat. u. 16 år DRG 2107 Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. u. 18 år. Dette medfører, at følgende DRG-grupper ændrer navn: DRG 0126 Hjernerystelse, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag ændrer navn til Hjernerystelse, pat. o. 17 år. DRG 0846 Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. ændrer navn til Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år. DRG 0850 Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. ændrer navn til Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år. DRG 1129 Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund, pat. o. 15 år ændrer navn til Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund. DRG 2106 Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag. ændrer navn til Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, u. kompl. bidiag. Indledning 11

13 Følgende DRG-grupper har ændret navn indholdet af gruppen er uændret: DRG 0531 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. C ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. C. DRG 0532 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. B ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. B. DRG 0533 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. A ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. A. DRG 0547 Iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt, stabil ændrer navn til Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt. DRG 0548 Iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt, ustabil ændrer navn til Ustabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt. Neurorehabilitering DRG DRG-grupperne har ændret navn således at betegnelserne meget svært skadet og svært skadet bliver erstattet med hhv. svært skadet og moderat skadet. DAGS: Der er oprettet tre nye grupper til det geriatriske område: DG30G Geriatri med socialmedicinsk intervention, DG30H Geriatri - hjemmebesøg og DG30I Geriatri hjemmebesøg m. fl ere behandlere. Der er oprettet fire nye proceduregrupper til fysio- og ergoterapeutiske ydelser: PG15A-PG15D Fysio- og ergoterapi grp Grupperne er oprettet på baggrund af ABC-analyser på fl ere fysio- og ergoterapeutiske afdelinger; men da registreringerne af fysio- og ergoterapeutiske ydelser indtil 1. januar 2006 har været mangelfulde må det forventes at grupperingen vil blive ændret pr. 1. januar 2007, når registreringspraksis er yderligere belyst. Der er indført 15 nye neurologiske diagnoser, der grupperes til DG30F Neurologi. Koden BWGE4 Intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT) er tilføjet til den ambulante gruppe PG12K Avanceret radioterapi. Andre mindre korrektioner og ændringer i grupperingen vedrører flytning af operationskoder mellem grupper o. lign. 12 TAKSTSYSTEM vejledning

14 For yderligere informationer om ændringer i grupperingen i forhold til 2005 henvises til: Vejledningens opbygning I afsnit 2 beskrives de generelle regler vedrørende betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Selve takstsystemet for udenamts basispatienter beskrives i afsnit 3, herunder betaling for hhv. somatiske stationære og ambulante patienter samt kroneværdi. Reglerne for afregning af patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau beskrives i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives andre takstregler, og endelig omhandler afsnit 6 fritvalgstakster til private sygehuse. Vejledningen indeholder fire bilag: Bilag 1 indeholder takstbekendtgørelsen og ydelsesbekendtgørelsen, som er regelgrundlaget for det samlede takstsystem. Bilag 2 giver en kort beskrivelse af DkDRG-systemet og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 2 en liste over DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter gældende pr. 1. januar Bilag 3 beskriver DAGS-grupperingen og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 3 en liste over DAGS-takster for ambulante patienter og ambulante særydelser gældende pr. 1. januar Bilag 4 beskriver proceduren for oprettelse af budgettakster til håndtering af nye behandlinger i takstsystemet. Bilag 5 indeholder dokumentation for den anvendte metode ved beregning af takster for stationære og ambulante patienter på basisniveau samt den anvendte metode ved gruppering af patientforløb til DRG-grupper. Ligeledes beskrives det system, som håndterer den praktiske afregning af udenamtslige basispatienter mellem amterne. Indledning 13

15 2. Generelle bestemmelser Den 1. januar 2004 trådte en ny bekendtgørelse om amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. 2.1 Takstbekendtgørelsens dækningsområde Bekendtgørelsen omfatter alene amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen inklusiv Hovedstadens Sygehusfællesskab Private sygehuse Betaling i forbindelse med amtskommunernes benyttelse af private sygehuse, herunder de private specialsygehuse, hvortil der er frit sygehusvalg efter sygehuslovens 5 b, er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Private sygehuse fastsætter selv deres takster for behandling. Privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, indgår aftale herom med amtskommunerne i forening, jf. sygehuslovens 5 g, stk. 2. Private specialsygehuse, hvortil der efter sygehuslovens regler er frit sygehusvalg, indgår driftsoverenskomst med beliggenhedsamtskommunen. Beliggenhedsamtskommunen skal således på de øvrige amtskommuners vegne sikre en i økonomisk henseende rationel drift Personer uden bopæl i Danmark Takstbekendtgørelsens regler vedrørende beregning af betaling finder endvidere anvendelse i forbindelse med betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl her i landet i tilfælde, hvor disse ikke har ret til vederlagsfri behandling. I ydelsesbekendtgørelsens 9 12 fastsættes regler for sygehusbehandling og fødselshjælp til patienter, der ikke har bopæl her i landet. Hovedreglen er, at en person uden bopæl her i landet har ret til akut behandling i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel på lige fod med personer, der har bopæl i den pågældende amtskommune. Der ydes endvidere fortsat sygehusbehandling i tilfælde af, at det ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet. For denne behandling kan amtskommunen opkræve betaling med takstbekendtgørelsens takster, jf. ydelsesbekendtgørelsen 9, stk Betaling Af takstbekendtgørelsens 1 fremgår, at amtskommuner betaler for patienters behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen. Det er således bopælsamtskommunen, der har betalingsforpligtelsen, når en borger 14 TAKSTSYSTEM vejledning

16 behandles på et sygehus i et fremmed amt. Flytter en patient under en behandling, vil den nye bopælsamtskommune have betalingsforpligtelsen fra tilflytningstidspunktet. Hvor der afregnes med sengedagstakster, betaler tilflytningsamtskommunen som hovedregel fra tilflytningstidspunktet. For patienter indlagt på afdelinger, hvor der afregnes med forløbstakster, herunder DRG-takster, vil det mest praktiske være, at fraflytningsamtskommunen (bopæl ved indlæggelse) betaler for hele forløbet. Ved meget lange indlæggelser vil det dog være rimeligt, at de to amtskommuner aftaler en deling af betalingen. Betaling efter takstbekendtgørelsens 1 afregnes månedsvis bagud, jf Raske ledsagere og nyfødte Der skal ikke afregnes for raske ledsagere og raske nyfødte, som ikke modtager behandling, jf. takstbekendtgørelsens Fravær under indlæggelse Uanset om der afregnes pr. sengedag eller pr. udskrivning, anses en indlæggelse ikke for ophørt eller afbrudt, såfremt det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end tre døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg En ambulant patient er en patient, der er indskrevet i et ambulatorium og med ambulatoriet som stamafdeling modtager undersøgelse/behandling (ambulante ydelser) på sygehuset 1. Ved et ambulant besøg forstås en ambulant patients fremmøde på sygehuset i det aktuelle ambulante forløb. Særskilt fremmøde på en serviceafdeling (f.eks. røntgen og laboratorium) regnes dog ikke for et ambulant besøg. I det tilfælde, hvor en indlagt patient modtager ydelse fra en anden afdeling som en del af behandlingen for den lidelse, som betinger den stationære indlæggelse, regnes denne ydelse som en assistance til indlæggelsen og altså ikke som et ambulant besøg. Tilsvarende kan en patient principielt ikke være ambulant indskrevet flere steder samtidig for den samme lidelse. 1 Jf. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2006, Sundhedsstyrelsen Generelle bestemmelser 15

17 En stationær patient kan derimod godt modtage ambulant behandling ved et aftalt ambulant besøg for en anden lidelse end den, som betinger indlæggelsen. Tilsvarende kan en ambulant patient godt have ambulante besøg i flere ambulante forløb ved flere sygdomme også på samme dato Afgrænsning af hjemmebesøg Ved et hjemmebesøg forstås en klinisk persons besøg i patientens hjem 1. Hjemmebesøg inkluderer dog andet sted (fx institution, pleje-hjem, hospice), hvor patienten bor eller skal bo i fremtiden. Hjemmebesøg indberettes med en besøgsdato samt en obligatorisk procedurekode AAF6 Hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Ved en telefonkonsultation forstås en klinisk telefonsamtale med en patient som led i behandling eller kontrol af sygdom. En telefonkonsultation kan registreres som en ydelse (uden besøg) med koden BVAA33A Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser For ambulante patienter kan afregnes for flere besøg samme dag. Dog kan der kun afregnes for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. Der kan endvidere afregnes for ydelser fra følgende kliniske serviceafdelinger: Diagnostisk radiologi (røntgen), klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling og fysio- og ergoterapi. For de to først nævnte kan afregning forkomme, når der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de kliniske serviceafdelinger. Hjemmebesøg afregnes efter samme retningslinier som ambulante besøg. En telefonkonsultationen kan kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Der kan for den enkelte patient på det pågældende sygehus således kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. 2.3 Sondring mellem behandlingsniveauer Reglerne vedrørende beregning af betaling er forskellige afhængig af, om patienten modtager behandling på basisniveau eller på lands- og landsdelsniveau. På basisniveau er reglerne endvidere forskellige afhængig af, om der er tale om behandling på en somatisk afdeling eller på en psykiatrisk afdeling. 1 Se note 1. 2 Se note TAKSTSYSTEM vejledning

18 Takststrukturen forudsætter således, at det er muligt at sondre mel-lem udenamtspatienter på basisniveau og udenamtspatienter på lands- og landsdelsniveau. Patienter på en afdeling, som ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, er pr. definition behandlet på basisniveau, og behandling afregnes efter reglerne i takstbekendtgørelsens 10. Patienter på en afdeling, som i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, kan enten modtage behandling på basisniveau eller behandling på lands- og landsdelsniveau. Hovedreglen er, at patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på lands- og landsdelsniveau, afregnes til takster beregnet efter reglerne i 11. Patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på basisniveau, f.eks. som fritvalgspatienter, afregnes efter reglerne i 10. Eventuelle tvivlsspørgsmål om behandlingsniveau må afklares konkret mellem parterne. Sundhedsstyrelsen kan i enkelte tilfælde på grundlag af specialevejledningen vejlede med hensyn til afklaringen af, om en patient er basispatient eller lands- og lands delspatient. I visse tilfælde kan en patients behov for behandling under indlæggelsen ændres fra behandling på basisniveau til behandling på lands- og landsdelsniveau. I disse tilfælde afregnes patienten som lands- og landsdelspatient. Takststrukturen forudsætter endvidere, at der sondres mellem behandling på somatiske og psykiatriske afdelinger på basisniveau. Ved afgørelsen af om en patient afregnes efter DRG-takster på basisniveau eller efter de særlige takster vedrørende psykiatriske patienter, er det afgørende, hvor patienten behandles. En psykiatrisk patient behandlet på en somatisk afdeling på basisniveau afregnes således efter DRG-takst. 2.4 Overgangsregler ved årsskifte Afregning efter det takstsystem og de takster, der beskrives i denne vejledning, træder i kraft 1. januar Særligt i forbindelse med opkrævning efter forløbstakster, herunder DRG-takster for indlagte patienter, opstår spørgsmålet, om hvilken takst der er gældende ved indlæggelser, som strækker sig over nytåret. For afregning af udenamtspatienter, der påbegynder en indlæggelse i 2005 og udskrives/afsluttes i 2006 gælder, at det er afregningstidspunktet, der er afgørende. En patient, der er indlagt henover årsskiftet 2005/2006, og udskrives i 2006, afregnes således til 2006-takster. Generelle bestemmelser 17

19 3. Patienter på basisniveau 3.1 Patienter behandlet på somatiske afdelinger Taksterne for udenamtslige fritvalgspatienter på basisniveau tager afsæt i DRG-systemet. Takstsystemet opdeler somatiske basispatienter i tre forskellige patienttyper: 1. Stationære heldøgnspatienter 2. Gråzonepatienter, hvor taksten er ens, uanset om behandlingen udføres ambulant eller under indlæggelse 3. Ambulante patienter I de tre følgende afsnit gennemgås principperne for tildeling af takster til de enkelte patientkategorier hver for sig. Taksterne afspejler de beregnede, direkte udgifter til behandling af somatiske heldøgns-, gråzone- og ambulante patienter. Der er således ikke inkluderet udgifter til tjenestemandspension, forrentning og afskrivning. De takster og andre beløbsangivelser, der er gengivet i teksten samt i bilag 2 og 3, er alle anført i 2006 pris- og lønniveau Takster for stationære heldøgnspatienter Betaling for stationære somatiske heldøgnspatienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning og sker ud fra beregnede DRG-takster, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 1 og 6, stk. 3, 1. pkt. Ligger antallet af sengedage ud over det maksimale antal sengedage, som er dækket af taksten (trimpunktet), betales kr. pr. sengedag (2006 pris- og lønniveau), jf. 10, stk. 2. DRG-taksterne er gengivet i bilag 2 til denne vejledning. Der er 599 DRG-grupper med tilhørende takster og trimpunkter Afregningsenhed Afregningsenheden for udenamtslige patienter på basisniveau er en sygehusudskrivning, der defi neres som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus. Hvis der sker en udskrivning fra en afdeling fulgt af en indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus den samme dag, er der tale om afdelingsudskrivning. En sygehusudskrivning kan således bestå af fl ere afdelingsudskrivninger, hvis den pågældende patient har været overflyttet mellem afdelinger på sygehuset inden den endelige sygehusudskrivning. I dette tilfælde beregnes en DRG-værdi for hver enkelt afdelingsudskrivning, og sygehusudskrivningen afregnes som den største af afdelingsudskrivningernes DRGværdier. Undtaget for ovenstående er patientforløb indenfor neurorehabilitetsområdet. For nærmere information henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 18 TAKSTSYSTEM vejledning

20 Hvis en patient overflyttes mellem to sygehuse, vil det give anledning til to sygehusudskrivninger, også selvom det overflyttende sygehus ikke behandler, men straks viderevisiterer til et andet (mere specialiseret) sygehus. Eventuelle forudgående og efterfølgende ambulante forløb relateret til en sygehusindlæggelse indgår ikke i det stationære forløb og afregnes særskilt Genindlæggelse Hvis en patient genindlægges på samme afdeling i løbet af få dage, er hovedreglen, at der skal betales en ny DRG-takst. Hvis patienten er udskrevet fra et sygehus, uden at der samme dag er sket indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus, er der tale om to selvstændige DRG-forløb, som vil udløse to takster. Undtaget for denne hovedregel er patientforløb, hvor indlagte patienter gives frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele heraf, uden at behandlingsforløbet afbrydes. Betingelsen er, at det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end 3 døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Trimpunkt Begrebet trimpunkt er centralt for DRG-taksterne. Trimpunktet er det maksimale antal sengedage, der dækkes af DRG-taksten. For en patient, der er indlagt ud over trimpunktet (langligger), afregnes der ud over DRG-taksten for den pågældende DRG-gruppe endvidere kr. (2006 pris- og lønniveau) pr. sengedag for den periode, som patientforløbet varer ud over trimpunktet, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 2. Trimpunktet er beregnet på baggrund af indlæggelsesdato og udskrivningsdato i Landspatientregisteret som tredje kvartil af liggetiden + 1,5 gange forskellen mellem tredje og første kvartil af liggetiden. Trimpunktet varierer fra DRG-gruppe til DRG-gruppe Særydelser Der kan ikke afregnes særskilt for særydelser ud over DRG-taksten, idet taksten i en DRG-gruppe er en gennemsnitsberegning, der inkluderer de ydelser, som kunne tænkes afregnet som særydelse. Den i bilag 3.2 anførte ambulante særydelsesliste gælder ikke for stationære heldøgnspatienter eller for gråzonepatienter, men kun for patienter, der afregnes i henhold til det ambulante takstsystem. Patienter på basisniveau 19

21 Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfrit sygehusbehandling Personer uden ret til vederlagsfri sygehusbehandling har ved akut tilskadekomst/sygdom ret til vederlagsfri behandling i akutfasen. Efter akutfasen kan amtskommunen opkræve betaling for eventuel videre behandling, jf. ydelsesbekendtgørelsen 9, stk. 3. Ved anvendelse af DRG-takster, hvor der for stationære heldøgnspatienter afregnes pr. sygehusudskrivning, opstår der et afregningsteknisk problem i forbindelse med, at patienten skal betale for en del af indlæggelsen, såfremt patienten vælger at blive færdigbehandlet på afdelingen. Problemet løses ved at fordele DRG-taksten forholdsmæssigt efter antallet af sengedage, som henregnes dels til den akutte fase og dels til den efterfølgende del af indlæggelsen Betaling for patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz Statsborgere, der er offentlig syge(for)sikret i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, har under ophold i Danmark ret til den behandling, som ud fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opholdets forventede varighed, jf. regler i EF-forordning 1408/71 om social sikring af vandrende borgere 1. Desuden kan sikrede fra disse lande henvises af myndighederne i deres sikringsland til behandling i et andet medlemsland 2. Der opkræves alene betaling for behandling af sikrede fra andre EU/ EØSstater og Schweiz, i det omfang Danmark ikke har indgået en aftale om at undlade mellemstatslig afregning af behandlingsudgifter. Der henvises herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriets elektroniske indberetningssystem, e125.sst.dk, amtsstartsiden. Ved afregning anvendes som udgangspunkt DRG-takster, hvor der for stationære heldøgnspatienter afregnes pr. sygehusudskrivning. En række af disse patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz er indlagt under ét døgn, idet de overføres til hjemlandet eller selv ønsker at forlade sygehuset. Disse patienter, hvor indlæggelsen beregnes til en sengedag, afregnes efter den ambulante del af takstsystemet (DAGS-takster), idet disse patienter formodes at modtage den væsentligste del af behandlingen andetsteds. Ved indlæggelser af mere end en sengedags længde anvendes DRG-taksten. 1 Denne ret dokumenteres ved et EU-sygesikringsbevis. Sikrede fra andre nordiske lande skal ikke vise et EU-syge sikringsbevis. Sikrede fra Storbritannien skal vise et United Kingdom-pass. 2 Denne ret dokumenteres ved en blanket E TAKSTSYSTEM vejledning

22 3.1.2 Takster for gråzonepatienter En gråzonepatient afregnes i henhold til takstbekendtgørelsens 10. Hvis der er fastsat en gråzonetakst for en given DRG-gruppe, afregnes det ambulante besøg eller det stationære forløb til gråzonetaksten, uanset om behandlingen foregår ambulant eller under indlæggelse. Eventuelle for- eller efter-ambulante besøg afregnes med ambulant takst. Foregår en gråzonebehandling i stationært regi, og strækker det konkrete forløb sig ud over trimpunktet, afregnes der kr. (2006 pris- og lønniveau) pr. sengedag for de sengedage, der ligger ud over trimpunktet for gråzone DRG-gruppen. DRG-taksten for en gråzonepatient ligger i intervallet mellem det, det koster at udføre indgrebet/behandlingen ambulant og den tilsvarende omkostning ved at udføre samme behandling i stationært regi. I 2006 findes 75 DRG-grupper, der betegnes som gråzone DRG-grupper. Disse DRG-grupper er markeret med kursiv i bilag Særydelser Der kan ikke opkræves betaling for særydelser i forbindelse med ambulant behandling af patienter, der efterfølgende grupperes i en af de 75 gråzone DRG-grupper. Årsagen er, at særydelserne er indregnet i de stationære DRGtakster Flere gråzonetakster Der kan opkræves flere gråzonetakster. Har en patient eksempelvis haft flere ambulante besøg, hvoraf nogle grupperes i gråzone DRG-grupper, afregnes med gråzonetakst for hvert af de gråzone-grupperede besøg, dog kun for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. De øvrige ambulante besøg, som ikke er grupperet til gråzone DRG-grupper, afregnes til ambulant besøgstakst Takster for ambulante patienter Ambulante patienter afregnes pr. besøg, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 4. Der kan afregnes for flere besøg samme dag, jf. takstbekendtgørelsens 6, stk. 3, men kun for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag pr. person, jf. afsnit Det ambulante takstsystem er inddelt i fl ere trin. En ambulant patient grupperes først efter det ambulante takstsystem med henblik på at afdække mulige ambulante takstgrupper. Den ambulante takst findes som den højeste af taksterne i de mulige takstgrupper. Derefter grupperes patienten efter DkDRG-systemet for at undersøge, om patienten kan grupperes til en gråzonegruppe. Er det tilfældet, vil patienten blive kategoriseret som gråzonepatient, hvis gråzonetaksten er højere end den fundne ambulante takst. En gråzonepatient afregnes til gråzonetaksten. Patienter på basisniveau 21

23 Såfremt der ikke er tale om en gråzonepatient, afregnes der efter en af følgende takstgrupper: En cancerpatient, hvor aktionsdiagnosen ligger i intervallet mellem DC000 og DD099, eller hvor aktionsdiagnosen er DZ718A, udløseren takst på kr. pr. besøg (2006 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med cancerdiagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En neurologipatient (for nærmere definition henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside udløser en takst på kr. pr. besøg (2006 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En HIV-patient (aktionsdiagnosen ligger i DB20-DB24 eller i DF024) udløser en takst på kr. pr. besøg (2006 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En patient med kompleks kronisk smertetilstand udløser en takst på kr. pr. besøg (2006 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En patient med simpel kronisk smertetilstand udløser en takst på kr. pr. besøg (2006 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En telefonkonsultation udløser en takst på 159 kr. (2006 pris- og lønniveau). Telefonkonsultationen kan dog kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Ligeledes kan der for den pågældende patient på det pågældende sygehus kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. Telefonkonsultationer kan registreres med ydelseskode BVAA33A. Er der i forbindelse med det ambulante besøg foretaget en takstudløsende procedure, anvendes taksten for den gruppe af procedurer, hvor koden findes. Taksten dækker kun proceduren. Det vil sige, at der herudover skal afregnes for et ambulant besøg svarende til kr. Der gælder ikke et additionsprincip for så vidt angår procedurer. I stedet afregnes kun den dyreste. Takster for proceduregrupper findes i bilag TAKSTSYSTEM vejledning

24 Et skadestuebesøg udløser 962 kr. (2006 pris- og lønniveau). Der kan ikke i tilknytning til skadestuebesøget opkræves for eventuelle procedurer. Fører skadestuebesøget til indlæggelse, kan der ikke afregnes for skadestuebesøget. Endelig kan der kun afregnes for ét skadestuebesøg pr. person pr. dag. Er patienten ikke omfattet af ovenstående punkter, udløser besøget en ambulant takst på kr. (2006 pris- og lønniveau). Der kan i ovenstående takstgrupper opkræves særskilt takst for de ambulante særydelser, som patienten har fået i forbindelse med det ambulante besøg, jf. takstbekendtgørelsens 8. Særydelseslisten gengives i bilag 3.2. Listen er udtømmende og udmeldes årligt med virkning fra 1. januar, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 5. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 4, slår fast, at ambulante patienter afregnes pr. ydelse/besøg. Der kan afregnes for flere ydelser/besøg samme dag, dog kun for én(t) ydelse/besøg pr. klinisk afdeling pr. dag pr. person. Denne regel gælder også, såfremt få specialemæssigt bredt definerede ambulatorier er organiseret inden for samme kliniske afdeling. Der kan ikke afregnes særskilt for jordemoderbesøg Assistancer og ydelser Der kan afregnes for ambulante ydelser på kliniske afdelinger, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end besøget på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen), eller hvor ydelsen er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren. Afregning af assistanceydelser på kliniske afdelinger sker efter proceduretakst uden tillæg for ambulant besøg. Mht. ambulante ydelser fra kliniske serviceafdelinger afregnes disse normalt som en del af det sygehusforløb, som ydelsen er tilknyttet. De til ydelserne hørende procedurer indgår således i takstfastsættelsen af forløbet på stamafdelingen og afregnes derfor ikke selvstændigt. Undtaget herfra er dog de tilfælde for nedennævnte tre kliniske afdelinger, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end kontakten på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen) eller er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren. I disse tilfælde kan ydelsen ikke knyttes til et sygehusforløb og afregnes derfor efter taksten på den tilhørende procedure. Afregning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt diagnostisk radiologi er dog betinget af, at der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de tre kliniske serviceafdelinger. Patienter på basisniveau 23

25 Undtagelsen gælder kun ydelser fra følgende to kliniske serviceafdelinger: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (61) Diagnostisk radiologi (røntgen) (66) Fysio- og ergoterapi (98) Idet de til ydelserne medgåede omkostninger i fuldt omfang er indregnet i proceduretaksterne, kan der ikke opkræves en grundtakst i forbindelse med ydelser fra klinisk fysiologi og nuklearmedicin, diagnostisk radiologi og fysio- og ergoterapi Ambulant besøg under stationær indlæggelse Der kan afregnes for ambulante ydelser i forbindelse med ambulant besøg under stationær indlæggelse under forudsætning af, at det ambulante besøg vedrører en anden lidelse end lidelsen forbundet med indlæggelsen, jf. afsnit I eventuelle tvivlstilfælde beror afgørelsen af, hvorvidt der er tale om en anden lidelse, på en lægefaglig vurdering Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Fører et ambulant besøg til en stationær indlæggelse samme dag, kan der ikke opkræves takst for den ambulante ydelse. Det ambulante besøg vil da være at betragte som en ambulant ydelse under indlæggelse, hvor den ambulante ydelse vedrører samme lidelse som den stationære indlæggelse. Der kan på tilsvarende måde ikke afregnes for en ambulant ydelse på udskrivningsdagen, med mindre den ambulante ydelse vedrører en anden lidelse Kroneværdi Kroneværdien er et udtryk for omkostningen ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien er beregnet ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. De samlede driftsudgifter bestemmes med udgangspunkt i årlige indberetninger fra sygehusejerne til Sundhedsstyrelsen. Kroneværdien anvendes i takstberegningen for stationære heldøgnspatienter til at knytte beløb til de beregnede DkDRG-vægte, idet taksten for den enkelte DRG-gruppe beregnes som vægt gange kroneværdi, jf. bilag 5.1. Kroneværdien for 2006 udgør kr. Yderligere information findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 24 TAKSTSYSTEM vejledning

26 3.1.5 Enhedspris for billediagnostiske ydelser Pointsystemet, som anvendes ved beregningen af takster for billeddiagnostiske ydelser i 2006, bygger på omkostningsanalyser af 6 radiologiske afdelinger. Pointsystemet fastsætter point for koder i Klassifikation af Radiologiske Procedurer, og ved hjælp af en beregnet enhedspris per point kan takster for billeddiagnostiske ydelser beregnes som point gange enhedspris. Enhedsprisen for en radiologisk ydelse i 2006 udgør 473 kr. 3.2 Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Psykiatriske patienter er ikke omfattet af det takstsystem, der baseres på DRGtakster. Det vil sige, at hovedprincippet for afregning af psykiatriske patienter fortsat er sengedagstakster og ambulante takster. Ved beregning af betaling for psykiatriske patienter udgør sengedagstaksten kr. (2006 pris- og lønniveau), jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 3. Hvis en udenamtslig psykiatrisk patient (eventuelt midlertidigt) overføres til og behandles på en somatisk afdeling på basisniveau, skal der opkræves DRGtakst for den somatiske indlæggelse. Hvis en somatisk udenamtslig basispatient overføres permanent til psykiatrisk behandling, anses overførselstidspunktet som udskrivningstidspunkt fra den somatiske afdeling. For psykiatriske patienter udgør taksten for ambulant behandling kr. (2006 pris- og lønniveau), jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 4, 3. pkt. og 7. Der skelnes i takstsystemet mellem somatiske skadestuer og psykiatriske skadestuer. Den psykiatriske skadestuetakst udgør kr. pr. besøg, mens den somatiske skadestuetakst er på 962 kr. pr. besøg (begge beløb i 2006 pris og lønniveau). Patienter på basisniveau 25

27 4. Patienter på lands- og landsdelsniveau Takstsystem 2006 for patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau er uændret i forhold til Takstbekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af, hvordan taksterne skal beregnes. Taksterne kan have form af en sengedagstakst eventuelt med en tilhørende proceduretakst, eller de kan have form af en forløbstakst, som sætter en samlet pris på en typisk indlæggelse ved behandling af en bestemt lidelse på en lands- og landsdelsafdeling. Takstprincipperne er de samme, uanset om lands- og landsdelspatienterne behandles på somatiske eller på psykiatriske afdelinger. Ligeledes er takstprincipperne de samme for ambulante og stationære lands- og landsdelspatienter. 4.1 Betaling Takstbekendtgørelsens 11, stk. 1 og 2, angiver, at betaling for behandling af patienter på lands- og landsdelsniveau skal opdeles i en fast abonnementsdel på 25 pct. og en variabel del, svarende til det faktiske ressourcetræk i året. Den faste abonnementsdel opgøres som 25 pct. af et amts lands- og landsdelsforbrug i et andet sygehusamt i en forudgående periode eksklusiv særydelser (takstbekendtgørelsens 11, stk. 2). Der beregnes på denne måde faste abonnementer for hvert sygehusamt (inklusiv H:S), hvor et givet amt køber lands- og landsdelsbehandlinger. Den variable del af betalingen sker efter faktisk forbrug i form af sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster eller i form af forløbstakster. Taksterne reduceres med 25 pct. svarende til den faste abonnementsdel, mens særydelser afregnes til kostpris, jf. takstbekendtgørelsens 11, stk Takstberegning Takstberegningen sker på afdelingsniveau, hvis der er tale om sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster. Anvendes forløbs-takster, kan takstberegningen endvidere ske på basis af flere afdelinger, idet forløbet kan strække sig over mere end en afdeling. Takstberegningsgrundlaget er eksklusiv udgifter til særydelser, som afregnes til kostpris, jf. takstbekendtgørelsens 11, stk. 3. Basis for takstberegningen er normalt et fordelingsregnskab, som på sygehusniveau fordeler udgifter/omkostninger ud på takstbærende afdelinger, hvorefter det er muligt at beregne en sengedagstakst, en proceduretakst eller en forløbstakst. En sengedagstakst, der er den traditionelle afregningsenhed, beregnes ved at dele det såkaldte takstberegningsgrundlag med antallet 26 TAKSTSYSTEM vejledning

28 af sengedage for den pågældende periode. En forløbstakst beregnes ved at fastlægge, hvor mange sengedage, hvilke procedurer mm. der typisk medgår til behandling af en bestemt gruppe lands- og landsdelspatienter (bottom up) eller ved at dele takstberegningsgrundlaget med antallet af forløb (top down). Forløbstaksten dækker de samlede udgifter i forbindelse med en behandling, dog eksklusiv eventuelle særydelser. Beregningsmodellen fra afdelingsregnskabet til det såkaldte takstberegningsgrundlag er angivet i bilag 1 til takstbekendtgørelsen. Takstberegningsmodellen til opgørelse af takstgrundlaget for en sygehusafdeling ser ud på følgende måde: A. Afdelingens faktiske bruttodriftsudgifter B. + fælles faktiske bruttodriftsudgifter på sygehusniveau C. + generelle fælles faktiske bruttodriftsudgifter, sundhedsvæsenet D. - indtægter, der ikke vedrører patientbehandlingen E. - særydelser (kostprisen) F. - betaling for basispatienter fra andre amter G. = Mellemtotal H. + Forrentningsbeløb I. + Afskrivningsbeløb J. + Pensionsbyrde K. = Takstberegningsgrundlaget Patienter på lands- og landsdelsniveau 27

29 Fortolkningen af begreberne i ovenstående punkt H og I er defineret i takstbekendtgørelsen 13, mens punkt J er defineret i 14. Forrentning og afskrivning af anlægsudgifter skal indgå i takstberegningen. Det gælder endvidere en eventuel leasingudgift ved leasing af apparatur, idet leasing erstatter egen anskaffelse og dermed omkostninger til forrentning og afskrivning, jf. takstbekendtgørelsens 13, stk. 1. Bygninger afskrives over 30 år med 3 1/3 pct. p.a., mens apparatur, inventar m.v. afskrives over 10 år med 10 pct. p.a., jf. takstbekendtgørelsens 13, stk. 4. Forrentning beregnes med den forrentningsprocent, som gælder for statsvirksomheder. Forrentning beregnes på baggrund af den statusværdi, der er opgjort primo regnskabsåret. For så vidt angår nyopførte bygninger, påbegyndes afskrivningen året efter ibrugtagning. I henhold til takstbekendtgørelsens 14 medregnes 15 pct. af de faktiske lønudgifter som arbejdsgivers pensionsbyrde for medarbejdere, der ikke er pensionsforsikret. Det vil i praksis som hovedregel sige medarbejdere med tjenestemandsansættelse, der under ansættelsen erhverver ret til tjenestemandspension fra arbejdsgiver, uden at der løbende foretages pensionsindbetalinger. Endvidere fradrages indtægter for basispatienter fra andre amter. De sengedage, som disse basispatienter repræsenterer, holdes uden for takstberegningen. Som hidtil fordres der således ikke en sondring af, hvorvidt egne patienter modtager behandling på basisniveau eller på lands- og landsdelsniveau. 28 TAKSTSYSTEM vejledning

30 5. Andre takstregler 5.1 Betaling for færdigbehandlede patienter I henhold til 12 i sygehusloven kan en amtskommune af en kommune opkræve betaling pr. sengedag for færdigbehandlede patienter, der er indlagt på amtskommunale sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune. Sengedagsbetalingen for færdigbehandlede patienter er i sygehusloven fastsat til maksimalt at udgøre kr. for patienter, der er 67 år eller derover, og til maksimalt at udgøre 600 kr. for patienter under 67 år. Beløbene er anført i 1995 pris- og lønniveau, og reguleres årligt svarende til pris- og lønreguleringen af bloktilskuddene til amtskommunerne. Sengedagsbetalingen for 2006 udgør med den anførte pris- og lønregulering maksimalt kr. for patienter, der er 67 år eller derover, og maksimalt 804 kr. for patienter under 67 år. 5.2 Udbetaling af lommepenge I henhold til sygehuslovens 5 a, stk. 1, udbetales der til pensionister, som under indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet ikke får udbetalt pension i henhold til 46, stk. 1, i lov om social pension, beløb til personlige fornødenheder på kr. om måneden i 2003 pris- og lønniveau. Beløbet pris- og lønreguleres på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommunerne en gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen. Taksten vil med den nævnte regulering være kr. for 2006 (2006 pris- og lønniveau). Andre takstregler 29

31 6. Fritvalgsrammer til private sygehuse m.v. 6.1 Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v. I henhold til 5, stk. 4 i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003, fastsætter Indenrigs- og Sundhedsministeren den årlige økonomiske ramme, indenfor hvilken amtskommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri behandling på de private specialsygehuse m.v., som er nævnt i lovens 5, stk. 3. De økonomiske rammer er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 627 af 20. juni 2004 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. Det fremgår af bekendtgørelsen, at rammerne pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommunerne. Det fremgår endvidere, at de pris- og lønregulerede rammer samt den anvendte reguleringssats udmeldes årligt af Sundhedsstyrelsen. Pris- og lønreguleringsprocenten fra 2005 til 2006 niveau er 3,2 pct. De pris- og lønregulerede rammer udgør herefter følgende: Den årlige økonomiske ramme for vederlagsfri behandling på de private specialsygehuse i mill. kr p/l-niveau Sankt Lukas Hospice Diakonnissestiftelsens Hospice Sct. Maria Hospice OASIS RCT-Jylland Epilepsihospitalet i Dianalund Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium..... Dronning Alexandrines Gigtsanatorium Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem Gigtsanatoriet i Skælskør Institut for Muskelsvind Vejlefjord Center for Hjerneskade ,1 14,1 14,1 12,9 8,6 65,2 58,1 25,0 10,9 12,3 16,7 16,0 13,0 7,3 30 TAKSTSYSTEM vejledning

32 Bilag 1. Regelgrundlag Bilag 1.1 Takstbekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. I medfør af 5, stk. 11, i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, fastsættes: Generelle bestemmelser 1. Amtskommuner betaler for patienters behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for patienter, for hvem bopælsamtskommunen eller opholdsamtskommunen skal betale for behandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i medfør af reglerne i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab. 2. Betalinger efter 1 afregnes månedsvis bagud. 3. Bestemmelserne om beregning og betaling for patienters behandling ved fremmede amtskommuners sygehusvæsen kan i konkrete tilfælde fraviges ved særlige aftaler mellem de pågældende amtskommuner. 4. Der betales ikke for nyfødte raske og for ledsagere, som ikke modtager behandling. 5. Når betaling for indlagte patienter beregnes pr. sengedag, medregnes udskrivningsdagen ikke i sengedagstallet. Dog medregnes mindst 1 dag pr. indlæggelse Stk. 2. Hvis der gives en indlagt patient frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele deraf, uden at undersøgelses-/behandlingsforløbet afbrydes, og det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end 3 døgn, anses indlæggelsen ikke for ophørt eller afbrudt, og patienten skal ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Hvis det enkelte fravær strækker sig over 3 døgn eller mere, skal patienten registreres som udskrevet og genindlagt, og fraværsdagene medregnes ikke ved opgørelse af sengedage. I forbindelse med højtidsperioder såsom jul, nytår og påske kan det enkelte fravær dog strække sig over mere end 3 døgn, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt. Regelgrundlag 31

33 6. Når betaling for indlagte patienter beregnes pr. sygehusudskrivning, indgår uafbrudt indlæggelse, som er et led i behandlingsforløbet, på flere afdelinger på samme sygehus i én udskrivning. Ved afgørelsen af om en indlæggelse har været afbrudt, benyttes bestemmelsen i 5, stk. 2. Stk. 2. I en sygehusudskrivning indgår alle ydelser på det pågældende sygehus, som er et led i behandlingsforløbet og finder sted under indlæggelsen. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter diagnoserelaterede takster pr. sygehusudskrivning, pr. ambulant besøg m.v.(drg-takster). Taksterne reguleres årligt med virkning fra 1. januar, og kan i øvrigt reguleres efter behov. Sundhedsstyrelsen fastsætter for hver diagnosegruppe et maksimalt sengedagstal, som er dækket af taksten (trimpunktet). 7. Betaling for procedurer/ambulante ydelser beregnes pr. ydelse/- henvendelse. 8. Der kan opkræves (tillægs)betaling for visse særlige ydelser. 9. Der kan opkræves forløbstakster for behandlingsforløb. Behandling på basisniveau 10. Betaling for indlagte somatiske patienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning. Betaling for indlagte psykiatriske patienter på basisniveau beregnes pr. sengedag. Stk. 2. Ved beregning af betaling for somatiske patienter anvendes de i 6, stk. 3, nævnte DRG-takster. For sengedage ud over trimpunktet betales kr. (2003-pris- og lønniveau). Taksten reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Der kan opkræves sengedagsbetaling for halve sengedage, såfremt der i det fastsatte trimpunkt indgår halve sengedage. Stk. 3. Ved beregning af betaling for psykiatriske patienter udgør sengedagstaksten kr. (2003-pris- og lønniveau). Taksten reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Stk. 4. For ambulante patienter afregnes pr. ydelse/besøg. Der kan afregnes for flere ydelser/besøg samme dag. For somatiske patienter anvendes de i 6, stk. 3, nævnte DRG-takster. For psykiatriske patienter udgør taksten for ambulant behandling kr. (2003-pris- og lønniveau). Taksten reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Stk. 5. For ambulante patienter kan opkræves særydelsestakster for særligt omkostningskrævende behandlingsydelser, implantater, proteser, medicin m.v., som fastsættes af Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Listen med takster udmeldes årligt med virkning fra 1. januar. Stk. 6. For behandlinger, der kan foregå såvel ambulant som under ind- 32 TAKSTSYSTEM vejledning

34 læggelse, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte særlige takster (gråzonetakster). Hvor der er fastsat en gråzonetakst, afregnes med denne uanset om behandlingen foregår som ambulant ydelser/besøg eller under indlæggelse. For evt. for- eller efterambulante ydelse/besøg afregnes med ambulant takst. Foregår behandlingen under indlæggelse, kan der opkræves betaling for sengedage ud over trimpunktet. Behandling på lands- og landsdelsniveau 11. For behandling af patienter på lands- og landsdelsniveau betales dels et fast abonnement baseret på forbruget i en foregående periode, dels efter det faktiske forbrug i det pågældende år. Stk. 2. Den faste abonnementsbetaling skal svare til 25 pct. af det pågældende amts forbrug excl. særydelser hos de pågældende andre amter i en foregående periode, jf. 12, stk. 2. Stk. 3. Betaling efter faktisk forbrug sker i form af sengedagstakster, proceduretakster (operation, røntgen) og ambulanttakster eller i form af forløbstakster. Taksterne reduceres med 25 pct. Endvidere kan særydelser, f.eks. særlige behandlinger, implantater, proteser og speciel medicin, udskilles til særskilt afregning efter kostprisen. 12. Beregning af abonnementsbetaling, sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster samt forløbstakster sker på basis af afdelingsregnskabet for den enkelte afdeling med udskillelse af eventuelle særydelser, samt med fradrag for betaling for basispatienter fra andre amter. Beregningen af takstgrundlaget sker som anført i bilag 1. Beregningen af forløbstakster kan ske på basis af afdelingsregnskaber for flere afdelinger. Stk. 2. Abonnementsbetaling, sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster samt forløbstakster beregnes ud fra senest kendte regnskab korrigeret for væsentlige, dokumenterede ændringer i den mellemliggende periode. Ved ibrugtagning af nye behandlingsmetoder og modtagelsen af nye patientkategorier, kan der tages udgangspunkt i budgettal. Der foretages en pris- og lønregulering. 13. I beregningen af abonnementsbetaling, sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster samt forløbstakster indgår forrentning og afskrivning af anlægsudgifter afholdt af amtskommunen. Ved leasing af apparatur indgår leasingbetalingen i driftsregnskabet. Stk. 2. Statusværdien for bygninger samt apparatur og inventar mv. opgøres som anskaffelsessummen for ibrugtagne anlægsprojekter med tillæg for ibrugtagne forbedringer og fradrag for afhændelser samt afskrivninger. Et anlægs- Regelgrundlag 33

35 projekt indgår med afskrivning i takstberegningen året efter ibrugtagningen. Stk. 3. Der beregnes forrentning af bygninger samt apparatur og inventar, herunder edb-udstyr. Der beregnes ikke forrentning af grundværdier. Forrentningen beregnes på baggrund af statusværdier primo regnskabsåret. Der beregnes forrentning af nyinvesteringer for de måneder af året, hvor nybyggeriet har været i brug. Forrentningsprocenten er den for statsvirksomheder gældende. Stk. 4. Bygninger afskrives lineært over 30 år, svarende til en årlig afskrivning på 3 1/3 pct. Apparatur og inventar, herunder edb-udstyr, afskrives lineært over 10 år, svarende til en årlig afskrivning på 10 pct. 14. I beregningen af abonnementsbetaling, sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster samt forløbstakster indgår beregnet pensionsbyrde vedrørende pensionsberettiget personale, der ikke er pensionsforsikret, med 15 pct. af de faktiske lønudgifter. Ikrafttræden 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 858 af 26. november 1999 om amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Bilag 1 Takstberegning for lands- og landsdelsydelser. Beregning af takstgrundlaget for en sygehusafdeling. A. Afdelingens faktiske bruttodriftsudgifter B. + fælles faktiske bruttodriftsudgifter på sygehusniveau C. + generelle fælles faktiske bruttodriftsudgifter, sundhedsvæsenet D. - indtægter der ikke vedrører patientbehandlingen E. - særydelser (kostprisen) F. - betaling for basispatienter fra andre amter G. = Mellemtotal H. + Forrentningsbeløb I. + Afskrivningsbeløb J. + Pensionsbyrde K. = Takstberegningsgrundlaget 34 TAKSTSYSTEM vejledning

36 Bilag 1.2 Ydelsesbekendtgørelse Bekendtgørelse nr af 7. december 2004 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. I medfør af 4, 4c, 5, 5b, 5d, 5g, 10, 13, 15 og 17 i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003, som ændret ved lov nr. 441 af 9. juni 2004, og 1, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 og finanslov 2004, tekstanmærkning nr. 101 ad samt aktstykke 177, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. 1. Denne bekendtgørelse omfatter ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp for personer med bopæl eller midlertidigt ophold her i landet. Stk. 2. Ydelserne er vederlagsfri for personer, der har ret til ydelser efter denne bekendtgørelse, jf. dog 2, 9, stk. 3, og 31. Stk. 3. Ved personer, der har eller tager bopæl her i landet forstås personer, der er eller bliver registreret i Folkeregisteret. Stk. 4. Ved tilflytningstidspunkt forstås det tidspunkt, hvor en person er blevet registreret i Folkeregisteret. 2. I de tilfælde, hvor Danmark har indgået overenskomst med andre stater, eller der er fastsat rettigheder i Den Europæiske Unions forordninger om ydelse af behandling, som er omfattet af denne bekendtgørelse, træder de deri fastsatte regler i stedet for reglerne i denne bekendtgørelse. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner og amtsråd gælder også for henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskab og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for Bornholms Kommune og Bornholms kommunalbestyrelse. Kapitel 2 Om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. (personkreds). Personer, der har bopæl her i landet 4. En person, der har bopæl her i landet, har ret til sygehusbehandling og Regelgrundlag 35

37 fødselshjælp m.v. i den amtskommune, hvor vedkommende har bopæl (bopælsamtskommunen), eller i en anden amtskommune efter henvisning fra bopælsamtskommunen, eller efter reglerne om valgfrihed i 15. Stk. 2. Hvis personen opholder sig i en anden amtskommune end bopælsamtskommunen (opholdsamtskommunen), har personen endvidere ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel, indtil vedkommende tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen, jf. dog 15. Stk. 3. Når en person, der har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter denne bekendtgørelse, behandles på et sygehus i en anden amtskommune, skal personen behandles på samme vilkår som ved sygehusvæsenet i bopælsamtskommunen eller på det midlertidige opholdssted. 5. Følgende personer, der opholder sig uden for bopælsamtskommunen i mere end 3 måneder, har derefter ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. både i bopælsamtskommunen og i opholdsamtskommunen: 1) elever på kostskole eller efterskole, 2) personer, der er anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution, i en plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende, 3) personer, der er værnepligtige på en kaserne, 4) personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler, eller 5) personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller Justitsministeriets bestemmelse. Personer, der tager bopæl her i landet (tilflyttere) 6. En person, der vender tilbage for at tage bopæl her i landet efter ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, ansat i et dansk firmas filial eller underselskab eller i øvrigt beskæftiget i dansk interesse eller med henblik på uddannelse, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. straks efter tilflytningen, jf. 1, stk En person, der tager bopæl her i landet efter tilflytning fra Færøerne eller Grønland, har straks efter tilflytningen ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf. 1, stk En person, der tager bopæl her i landet efter tilflytning fra udlandet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. 6 uger efter tilflytningen, jf. 36 TAKSTSYSTEM vejledning

38 1, stk. 4, medmindre andet følger af overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater eller af Den Europæiske Unions forordninger, jf. 2. Stk. 2. I de første 6 uger efter tilflytningen har vedkommende ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter reglerne i 9, stk. 1. Personer, der ikke har bopæl her i landet 9. En person, der ikke har bopæl her i landet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af kronisk lidelse. Hjælpen ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet under ophold i en anden amtskommune end bopælsamtskommunen. Stk. 2. Herudover yder opholdsamtskommunen sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller patienten ikke tåler at bliver flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne eller Grønland. Stk. 3. For behandling, der ydes efter stk. 2, kan amtskommunen opkræve betaling efter reglerne i 31 og 32. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt. 10. Ophold af længere varighed end 3 måneder kan, når det efter omstændighederne skønnes rimeligt, ligestilles med bopæl her i landet, uanset at personen har bevaret fast bopæl i udlandet. 11. En person med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. 12. En stipendiat fra et udviklingsland, der opholder sig her i landet og som efter anbefaling fra Udenrigsministeriet eller Undervisningsministeriet er optaget i sygesikringen uden ventetid, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Personale m.fl. ved diplomatiske og konsulære repræsentationer samt NATO- og PfP-styrker 13. Udsendt personale ved diplomatiske og konsulære repræsentationer her i landet og deres familiemedlemmer har, såfremt de pågældende har ret til sygehjælp under ophold her i landet i følge internationale bestemmelser, Regelgrundlag 37

39 ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Ret til ydelser, udover ydelser efter 9, kan dokumenteres ved et særligt legitimationsbevis for sygesikringsydelser udstedt af en kommune. 14. Personer, hvis ophold er reguleret i aftaler om retstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, der er udsendt her i landet og deres familiemedlemmer har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Kapitel 3 Om ret til at vælge sygehus og få information om ventetider m.m. 15. En patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling eller fødselshjælp m.v., kan vælge behandling på bopælsamtskommunens, eller på andre amtskommuners sygehuse uden bopælsamtskommunens godkendelse, jf. dog stk. 3 og 16. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for henvisning af patienten til højt specialiseret behandling på sygehusafdelinger med lands- og landsdelsfunktion. Stk. 2. En patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, har desuden ret til at vælge behandling på et af følgende private specialsygehuse o.l.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge, Oasis og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatoriet i Skælskør, Institut for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. 30. Stk. 3. En sygehusafdeling kan afvise at modtage en patient, der er fritvalgspatient fra en anden amtskommune, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra eget amt eller til lands- og landsdelspatienter fra andre amter i modsat fald ville blive tilsidesat. Stk. 4. Er en patient henvist til ikke-akut behandling på et sygehus, hvor ventetiden til behandling væsentligt overstiger ventetiden til samme behandling på et andet sygehus, påhviler det førstnævnte sygehus snarest muligt at oplyse patienten om retten til selv at vælge sygehus efter stk. 1-2 og at tilbyde henvisning til et sygehus med en kortere ventetid. 16. For en patient, der henvises til psykiatrisk behandling, kan retten til at vælge efter 15, stk. 1, begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. 38 TAKSTSYSTEM vejledning

40 Stk. 2. For en patient, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner eller som opholder sig i institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller et farlighedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, kan retten til at vælge i henhold til 15, stk. 1-2, begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen. Den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., træffer afgørelse herom. 17. En patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som amtsrådene har indgået aftale med efter 26, hvis bopælsamtskommunen ikke inden for 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved amtskommunens egne sygehuse eller et af de i 15, stk. 1-2, nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 4-6 og stk. 11. Stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1, medregnes ikke perioder, hvor patienten gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen. Stk. 3. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1, medregnes ikke perioder, hvor behandling må udsættes på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens ønske. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling, ophold på rekonvalescenthjem og andre behandlinger efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. Stk. 6. Retten til at vælge et andet behandlingssted efter stk. 1 bortfalder, hvis ventetiden til behandling på dette behandlingssted overstiger ventetiden til behandling på bopælsamtskommunens sygehuse eller et af de i 15, stk. 1-2, nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk. 7. Et amtsråd skal senest 8 hverdage efter, at et af amtskommunens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten 1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling, 2) om patienten kan tilbydes behandling inden for 2 måneder efter reglerne i stk. 1 6, 3) om retten til at vælge sygehus efter stk. 1 6 samt 15, stk. 1 og 2, 4) om ventetiden på behandling ved amtskommunens egne og andre amtskommuners sygehuse samt ved de i 15, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl., Regelgrundlag 39

41 5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og 6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter stk. 1 6 og 15, stk. 1 og 2. Stk. 8. For behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. gælder endvidere de regler om maksimale ventetider, der er fastsat i bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Stk. 9. Amtsrådene offentliggør en oversigt over de i 15, stk. 1-2, nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk. 10. Når en sygehusafdeling henviser en patient til et andet behandlingssted efter stk. 1, skal afdelingen sørge for, at relevante oplysninger fra patientens journal, herunder eventuelle røntgenbilleder m.v. sendes til behandlingsstedet til brug for behandlingen af patienten. Ligger behandlingsstedet i udlandet, skal oplysningerne om nødvendigt være oversat til et af følgende sprog, engelsk, tysk eller fransk, som forstås på behandlingsstedet. Stk. 11. En henvisning efter stk. 1 kan gøres betinget af, at patienten giver samtykke til, at de i stk. 10 nævnte oplysninger sendes til behandlingsstedet. 18. En kommunalbestyrelse kan, når sociale hensyn taler herfor, træffe beslutning om at afholde udgifter til sygdomsbehandling, der svarer til behandling, der ydes i det amtskommunale sygehusvæsen, til personer, der har bopæl i kommunen. Kapitel 4 Om ret til behandling i udlandet m.v. 19. Et amtsråd kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, jf. dog Et amtsråd skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde betegner den højeste indenlandske specialkundskab, og patienten af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling m.v. i udlandet, når denne behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, jf. dog 23. Stk. 2. Henvisningen efter stk. 1 skal forinden forelægges for Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Forelæggelsen kan i hastende tilfælde ske mundtligt. 40 TAKSTSYSTEM vejledning

42 21. Når en sygehusafdeling henviser en patient til et behandlingssted i udlandet i henhold til 19, 20, 24 og 25, skal afdelingen sørge for, at relevante oplysninger fra patientens journal, herunder eventuelle røntgenbilleder m.v. sendes til behandlingsstedet til brug for behandlingen af patienten. Oplysningerne skal om nødvendigt være oversat til et af følgende sprog, engelsk, tysk eller fransk, som forstås på behandlingsstedet. 22. Ved henvisning af personer, der er statsborgere i en EØS-stat, og deres familiemedlemmer til behandling på et offentligt sygehus m.v. i en anden EØS-stat, eller ved henvisning af andre personer til behandling på et offentligt sygehus i et andet nordisk land, kan henvisning foretages efter reglerne i EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller efter reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring. Stk. 2. Ved henvisning til behandling efter 19 kan amtsrådet udstede EF-blanket E-112. Stk. 3. Ved henvisning til behandling efter 20 og 25 udsteder Sundhedsstyrelsen EF-blanket E-112 eller andet kautionsbevis. 23. Der kan ikke efter 19 og 20 henvises til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. 24. Et amtsråd kan tilbyde en patient henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet med lands- eller landsdelsfunktion på det pågældende sygdomsområde, og patienten af denne afdeling er indstillet til forskningsmæssig behandling på en nærmere angivet sygehusafdeling m.v. i udlandet, og relevant behandling ikke kan tilbydes på et dansk sygehus. Stk. 2. Den forskningsmæssige behandling efter stk. 1 skal opfylde kravene til almindeligt anerkendte videnskabelige forsøg og foregå i samarbejde med et dansk sygehus. Stk. 3. Amtsrådet skal indberette henvisninger af patienter til forskningsmæssig behandling i udlandet efter stk. 1 til Sundhedsstyrelsen. 25. Sundhedsstyrelsen nedsætter et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Stk. 2. Panelet rådgiver om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet Regelgrundlag 41

43 eller behandling for efter 19, 20 og 24. Panelet kan endvidere rådgive om supplerende undersøgelser og behandlinger på offentlige sygehuse her i landet og om behandling efter 19, 20 og 24. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om panelets sammensætning og virksomhed. Stk. 4. Et amtsråd kan tilbyde de patienter, der er nævnt i stk. 2, henvisning til eksperimentel behandling på et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet. Henvisningen skal forinden forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse med indstilling fra den behandlende sygehusafdeling. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen kan godkende en henvisning efter stk. 4, på baggrund af rådgivning fra panelet vedrørende eksperimentel behandling, hvis der kan være mulighed for, at en bestemt eksperimentel behandling på en nærmere angivet afdeling på et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet kan helbrede patienten eller forlænge patientens liv. Kapitel 5 Administration m.v. 26. Amtsrådene i forening indgår aftale med de private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter 17. Stk. 2. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter anmodning fra de i stk. 1 nævnte sygehuse, klinikker m.v. fastsætte vilkårene herfor. Stk. 3. Der kan ikke henvises patienter efter 17 til de sygehuse, klinikker m.v., som ikke ønsker at indgå aftale på de i henhold til stk. 2 fastsatte vilkår. Stk. 4. Amtsrådene offentliggør løbende, hvilke sygehuse de indgår aftaler med efter stk De private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, der ønsker at indgå aftale med amterne efter 26, skal til brug herfor på anmodning fra amtsrådene eller indenrigs- og sundhedsministeren fremlægge dokumentation vedrørende: 1) behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifi kationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende, 2) ventetid til behandling og 3) patientrettigheder. 42 TAKSTSYSTEM vejledning

44 28. De private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, der har fået henvist en patient til behandling i henhold til en aftale med amterne efter 26, skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist patienten. Behandlingsstederne her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Behandlingsstederne i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Kapitel 6 Finansiering m.v. 29. Bopælsamtskommunen afholder udgifter ved sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og stk. 3. Stk. 2. Opholdsamtskommunen afholder udgifterne til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. til personer, der ikke har bopæl her i landet. Stk. 3. Staten afholder udgifter til behandling efter 20 og 25, stk Amtskommunernes pligt til at yde vederlagsfri behandling i henhold til 15, stk. 2, er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som for hver institution er fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. 31. Når personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland med samtykke af sygehusmyndigheden på Færøerne eller i Grønland modtages til behandling ved en amtskommunes sygehusvæsen, kan amtskommunen afkræve sygehusmyndigheden betaling i overensstemmelse med reglerne i Personer, der ikke efter reglerne i denne bekendtgørelse har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. ved en amtskommunes sygehusvæsen, kan modtages til behandling mod betaling. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for disse ydelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, anvendes disse. Stk. 2. Betalingen skal opgøres og afkræves endeligt i forbindelse med eller umiddelbart efter udskrivningen eller den ambulante behandling. Stk. 3. Betalingen pr. sengedag eller pr. ambulant behandling, undersøgelse m.v. eller for den pågældende indlæggelse skal oplyses forud for indlæggelsen eller den ambulante behandling. Regelgrundlag 43

45 Stk. 4. Hvor særlige forhold taler derfor, kan der meddeles hel eller delvis fritagelse for betalingen. 33. Amtskommunen opkræver betaling for behandlinger, undersøgelser og prøver m.v., der udføres til brug for forsikringsselskaber, pensionskasser, trafikselskaber m.fl. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for disse ydelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, anvendes disse. 34. Amtskommunen kan stille krav om kaution for betalingens rettidige erlæggelse eller krav om depositum, jf. 32 og I aftaler mellem en statslig myndighed og et amtsråd om benyttelse af amtskommunens sygehusvæsen kan der med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse fastsættes en særlig betaling for benyttelsen. 36. Bopælsamtskommunen dækker udgifterne til befordring af patienter til og fra behandling i udlandet efter 19, 20 og 24, med det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Stk. 2. Patientens bopælsamtskommune dækker også udgifterne til befordring, jf. stk. 1, af en ledsager, hvor det på grund af patientens alder eller helbredstilstand må anses for påkrævet, at en anden ledsager patienten. Endvidere dækker denne amtskommune nødvendige udgifter til fortæring og overnatning for patienten og eventuel ledsager. Stk. 3. Efter samme regler, som nævnt i stk. 1 og stk. 2, dækker staten udgifterne til befordring af patienter til og fra behandling i udlandet efter 25 og af ledsager. Stk. 4. For patienter, der vælger behandling på et offentligt eller privat sygehus m.v. her i landet eller i udlandet efter 15 eller 17, gælder reglerne om befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. 37. En kommunes udgifter til sygdomsbehandling efter 18 kan ikke dækkes ved forsikring. 44 TAKSTSYSTEM vejledning

46 Kapitel 7 Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 38. Afgørelse om, på hvilke vilkår en person har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp, kan indbringes for Ankestyrelsen. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 7. december 2004 Regelgrundlag 45

47 Bilag 2. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter DRG-taksterne, der skal anvendes til afregning af somatiske heldøgnspatienter på basisniveau pr. 1. januar 2006, er trykt i dette bilag. Patientforløb grupperes i DkDRG-systemet for år 2006 efter grupperingsnøglen DkDRG version De stationære heldøgnspatienter grupperes til 599 DRG-grupper mod 589 grupper i Heraf er 75 gråzonegrupper 3 flere end i I DkDRG-systemet er både beskrivelsen af aktiviteten og beskrivelsen af omkostninger ved behandling af somatiske patienter udarbejdet på baggrund af praksis på danske sygehuse. Grupperings-logikken er valideret af lægevidenskabelige selskaber, og omkostningsberegningerne er baseret på opgørelser fra danske sygehuse. Grupperingsnøgle Til og med år 2001 er patientforløb blevet grupperet i DRG-systemet med den nordiske NordDRG-grupperingsnøgle. Siden 1998 har en række lægevidenskabelige selskaber valideret den nordiske grupperingsnøgle. Arbejdet med den kliniske validering har til formål at sikre, at DRG-grupperne er klinisk meningsfulde og ressourcehomogene i forhold til dansk klinisk praksis. DkDRG-systemet er udarbejdet på baggrund af implementeringen af anbefalingerne fra de lægevidenskabelige selskaber i forbindelse med den kliniske validering. Systemet tilpasses løbende i takt med valideringen. I DRG-systemer sker tildelingen af en DRG-gruppe på baggrund af den information, der findes i de enkelte sygehuses patientadministrative systemer, og som løbende indberettes til Landspatientregisteret (LPR). Grupperingen sker som hovedregel på grundlag af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, køn, alder og udskrivningsmåde. I DkDRG-systemet grupperes også på baggrund af oplysninger om behandlinger, som eksempelvis respiratorbehandling, generel anæstesi og dialyse. Der anvendes et 4-cifret nummereringssystem, hvor de to første cifre angiver MDC-gruppen (Major Diagnostic Category), mens de to sidste cifre angiver DRG-nummeret indenfor den pågældende MDC-gruppe. DRG-grupperne er så vidt muligt placeret hierarkisk inden for den enkelte MDC-gruppe, således at de tungeste grupper står først. Gråzonetakster Gråzone DRG-grupper er karakteriseret ved, at taksten for disse er ens, uanset om behandlingen foregår ambulant eller under indlæggelse. I MDC08 Sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv er alle de ki- 46 TAKSTSYSTEM vejledning

48 rurgiske grupper gråzone-grupper. Hovedparten af operationerne udføres i dag ikke ambulant. Det afspejler sig i taksterne, ved at disse er forholdsvis høje, da de udelukkende er bestemt ud fra de stationære omkostninger. Da gråzonepatienter pr. definition både kan behandles ambulant og ved indlæggelse, må gråzone DRG-taksten fremstå som en pris imellem den ambulante takst og DRG-taksten for en indlæggelse i den pågældende DRGgruppe. I praksis beregnes taksterne for de enkelte gråzone DRG-grupper ved, at de samlede udgifter ved de ambulante besøg, hvor proceduren er foretaget, lægges sammen med de samlede udgifter til behandling af de heldøgnsindlagte patienter i DRG-gruppen. Denne sum deles herefter med det samlede antal behandlede patienter 1. Gruppen af gråzone DRG-grupper tilpasses og revideres løbende. I bilag 2.1 er gråzone DRG-grupperne anført i kursiv. Omkostningsberegninger DRG-taksterne gældende for år 2006 er beregnet på baggrund af omkostningsstudier på 43 danske sygehuse. Omkostningsstudierne danner grundlag for beregning af omkostningsvægte og dermed den relative takststruktur i DkDRG-systemet. Data fra omkostningsstudierne opsamles i den såkaldte patientrelaterede omkostningsdatabase. I omkostningsstudierne fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på sygehuset kan forklares. Konkret er det sket ved, at patientforløb er prissat individuelt ved omkostningsstudier gennemført på hvert af de 43 sygehuse. Omkostningerne ved det enkelte patientforløb kan opdeles i en liggetidsafhængig komponent og en ydelseskomponent. Ydelseskomponenten svarer til den andel af omkostningerne, der kan henføres til de enkelte patientforløb. Den liggetidsafhængige komponent af forløbsprisen påfører patientforløbet en forholdsmæssig andel af de omkostningskomponenter på sygehuset, som ikke direkte kan knyttes til enkeltpatienter. Der er herefter beregnet en gennemsnitlig udskrivningsomkostning for udskrevne patienter (inden for trimpunktet af liggetiden) i hver af DRGgrupperne. Den gennemsnitlige omkostning er beregnet inklusiv eventuelle særydelser, ambulante assistancer i forbindelse med indlæggelsen, særlige undersøgelser m.v. Det betyder, at der ikke kan afregnes særskilt for disse ydelser ud over DRG-taksten. 1 Gråzonetakstberegningen sker efter følgende formel Gråzonetakst = [antal amb. besøg * amb. takst] + [antal sygehusforløb * DRG-takst] Antal behandlede patienter DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter 47

49 De beregnede DRG-takster er eksklusive tjenestemandspensioner, forrentning og afskrivning. DRG-taksten er den samme, uanset om der er tale om et akut eller et elektivt forløb. De foreliggende DRG-takster bygger på den patientrelaterede omkostningsdatabase med cirka stationære sygehusforløb fra følgende sygehuse: H:S: Københavns Amt: Frederiksborg Amt: Roskilde Amt: Vestsjællands Amt: Storstrøms Amt: Bornholms Amt: Fyns Amt: Sønderjyllands Amt: Ribe Amt: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Frederiksberg Hospital Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Københavns Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Roskilde Amts Sygehus, Roskilde; Roskilde Amts, Sygehus Køge Sygehus Vestsjælland Storstrømmens Sygehus Bornholms Centralsygehus Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus, Haderslev Sygehus, Tønder Sygehus, Aabenraa Sygehus Esbjerg Centralsygehus, Grinsted Sygehus, Brørup Sygehus Vejle Amt: Ringkøbing Amt: Kolding Sygehus, Fredericia Sygehus, Horsens Sygehus, Brædstrup Sygehus Holstebro Sygehus, Herning Sygehus, Tarm Sygehus, Ringkøbing Sygehus, Lemvig Sygehus 48 TAKSTSYSTEM vejledning

50 Århus Amt: Viborg Amt: Nordjyllands Amt: Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Skejby Sygehus, Silkeborg Centralsygehus, Randers Centralsygehus, Odder Sygehus, Samsø Sygehus Sygehus Viborg, Sygehus Nord Aalborg Sygehus, Hjørring-Brønderslev Sygehus, Hobro-Terndrup Sygehus. Farsø Sygehus, Ortopædkirurgi Nordjylland, Anæstesisektor Nordjylland Omkostningsstudierne omfatter 43 sygehuse i takstberegningen for De 43 sygehuse står for omkring 81 pct. af de årlige udskrivninger fra somatiske sygehuse. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter 49

51 Bilag 2.1 DRG-takster for stationære patienter 2006 Gråzone-grupper er markeret med kursiv skrift. I tabellerne med DRG-takster for de stationære patienter er DRG-gruppens nummer angivet i første søjle. De to første cifre i et DRG-nummer refererer til den MDC-gruppe, som gruppen tilhører. DRG-grupperne er opstillet i numerisk rækkefølge i tabellerne. 50 TAKSTSYSTEM vejledning

52 MDC-gruppe 01: Sygdomme i nervesystemet DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0101 Rygmarvsoperationer , Carotiskirurgi , Indgreb på karpaltunnel , Operationer på hjernenerver, perifere nerver og nervesystem i øvrigt, m. kompl. bidiag , Operationer på hjernenerver, perifere nerver og nervesystem i øvrigt, u. kompl. bidiag , Sygdomme og skader på rygmarven , Svulster i nervesystemet, m. kompl. bidiag , Svulster i nervesystemet, u. kompl. bidiag , Degenerative sygdomme i nervesystemet , Dissemineret sklerose og cerebellar ataxi , Specifikke karsygdomme i hjernen ekskl. forbigående utilstrækkelig blodforsyning til hjerne , Uspecifikke karsygdomme i hjernen , Forbigående utilstrækkelig blodforsyning til hjerne og okklusion af præcerebrale arterier , Sygdomme i hjernenerver og perifere nerver, m. kompl. bidiag , Sygdomme i hjernenerver og perifere nerver, u. kompl. bidiag , Infektion i nervesystemet ekskl. virus meningit , Virus meningit , Ikke-traumatisk coma og stupor , Kramper og hovedpine, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 51

53 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0120 Kramper og hovedpine, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag , Feberkramper, pat. u. 18 år , Traumatisk bevidstløshed over 1 time , Traumatisk bevidstløshed under 1 time, pat. o. 17 år , Traumatisk bevidstløshed under 1 time, pat. u. 18 år , Hjernerystelse, pat. o. 17 år , Hjernerystelse, pat. u. 18 år , Andre specifikke sygdomme i nervesystemet, pat. o. 17 år , Andre specifikke sygdomme i nervesystemet, pat. u. 18 år , Andre uspecifikke sygdomme i nervesystemet , Indlagt til observation for sygdom i nervesystemet , Medicinske sygdomme i nervesystemet med plasmaferese , Medicinske sygdomme i nervesystemet med dialyse , Instrumenteret stabilisering af hvirvelsøjle ved sygdomme i nervesystemet , Anfaldssygdomme og hovedpine, pat. o.1 år og u , Anfaldssygdomme og hovedpine, pat. u.1 år , Behandling med højdosis immunglobulin ved sygdom i nervesystemet , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

54 MDC-gruppe 02: Øjensygdomme DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0205 Grå stær operation; sekundær implantat af kunstlinse; udskiftning af kunstlinse; kirurgiske behandling af efterstær; fjernelse af forreste glaslegeme mm. m. generel anæstesi , Grå stær operation; sekundær implantat af kunstlinse; udskiftning af kunstlinse; kirurgiske behandling af efterstær; fjernelse af forreste glaslegeme mm. u. generel anæstesi , Øjenlågsoperationer, skeleoperationer, filtrerende operationer for grøn stær, fjernelse af øjet uden implantat mm. m. generel anæstesi , Øjenlågsoperationer, skeleoperationer, filtrerende operationer for grøn stær, fjernelse af øjet uden implantat mm. u. generel anæstesi , Hornhindetransplantation, fjernelse af øje med implantat, anlæggelse af radioaktiv plaques, tårevejsoperationer, kirurgi i øjenhulen, større plastikkirurgiske indgreb med frit transplantat, PDT-behand , Hornhindetransplantation, fjernelse af øje med implantat, anlæggelse af radioaktiv plaques, tårevejsoperationer, kirurgi i øjenhulen, større plastikkirurgiske indgreb med frit transplantat, PDT-behand , Kliniske undersøgelser og behandling af medicinsk/neurologiske øjenlidelser og øjenskader, der ikke involverer operationsstue eller laserrum , Operationer på nethinde og/el. glaslegeme, samt operation for perforerende øjentraumer mm. m/g.a , Operationer på nethinde og/el. glaslegeme, samt operation for perforerende øjentraumer mm. u/g.a , Laserbehandling, div. mindre kirurgiske indgreb, apparaturkrævende specialundersøgelser mm. m/g.a , Laserbehandling, div. mindre kirurgiske indgreb, apparaturkrævende specialundersøgelser mm. u/g.a , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 53

55 MDC-gruppe 03: Øre-, næse-, hals- og kæbesygdomme DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0301 Større operationer på hoved og hals , Tracheostomi ved mundhule- og halssygdomme , Kombinerede rekonstruktive operationer på over- og underkæbe , Operationer for læbe- og ganespalte , Operationer på bihuler, øre og processus mastoideus , Næseplastik , Operationer på spytkirtler , Diverse indgreb på øre, næse og hals , Fjernelse af mandler med/uden polypper , Fjernelse af polypper , Dentoalveolære operationer og slimhindeoperationer , Mindre rekonstruktive operationer i mundhule og kæber , Andre operationer på øre, næse, mund og hals , Mindre indgreb (endoskopier) på øre, næse, mund og hals , Ondartede sygdomme i øre, næse, mund og hals inkl. strube , Svimmelhed , Næseblødning , Betændelse af strubelåg , Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. u. 18 år , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

56 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0324 Luftrørskatar , Næsetraume og næsedeformitet , Andre sygdomme i øre, næse, mund og hals, pat. o. 17 år , Andre sygdomme i øre, næse, mund og hals, pat. u. 18 år , Tand- og mundhulesygdomme ekskl. tandudtrækning, pat. o. 17 år , Tand- og mundhulesygdomme ekskl. tandudtrækning, pat. u. 18 år , Indsættelse af cochleart implantat , Indlagt til observation for sygdom i øre, næse eller hals , Rekonstruktive operationer på kæbe eller kæbeled , Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 55

57 MDC-gruppe 04: Sygdomme i åndedrætsorganerne DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0401 Særligt store thoraxoperationer , Større thoraxoperationer , Andre operationer på luftveje , Respiratorbehandling ved sygdomme i luftvejene , Søvnapnø , Tuberkulose uden operation , Lungeemboli , Infektioner og betændelse i luftveje, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Infektioner og betændelse i luftveje, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag , Infektioner og betændelse i luftveje, pat. u. 18 år , Svulster i luftveje, behandling uden komplikationer , Større thoraxskader, m. kompl. bidiag , Større thoraxskader, u. kompl. bidiag , Lungeødem og respirationssvigt , Obstruktive lungesygdomme, pat. o. 59 år , Obstruktive lungesygdomme, pat. o. 16 år og u. 60 år , Obstruktive lungesygdomme, pat. u. 16 år , Lungebetændelse og pleurit, pat. u. 16 år, m. kompl. bidiag , Lungebetændelse og pleurit, pat. u. 16 år, u. kompl. bidiag , Pneumothorax, m. kompl. bidiag , Pneumothorax, u. kompl. bidiag , Bronkit og astma, pat. o. 59 år , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

58 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0432 Bronkit og astma, pat. o. 17 år og u. 60 år , Bronkit og astma, pat. u. 18 år, komplicerede , Bronkit og astma, pat. u. 18 år, ukomplicerede , Symptomer fra luftveje, med udredning , Symptomer fra luftveje, behandling uden komplikationer , Andre sygdomme i luftveje, m. udredning , Andre sygdomme i luftveje, u. udredning , Svulster og mistanke om svulster med udredning , Svulster og mistanke om svulster i luftveje, med udredning , Pleuritis exsudativa , Lungebetændelse og pleurit, pat. o. 59 år , Lungebetændelse og pleurit, pat. o. 17 år og u. 60 år , Interstitielle lungesygdomme, med udredning , Interstitielle lungesygdomme , Medicinske sygdomme i åndedrætsorganerne med dialyse , NIV-behandling ved sygdomme i luftvejene , Indlagt til observation for sygdom i åndedrætsorganerne , Bronkit og astma pat. o. 59 år med højdosis immunglobulin behandling , Bronkit og astma pat. o.17 år og u. 60 år med højdosis immunglobulin behandling , Lungebetændelse og pl. pat. o. 59 år, hæmatologiske patienter , Lungebetændelse og pl. pat. o. 17 år og u. 60 år, hæmatologiske patienter , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 57

59 MDC-gruppe 05: Sygdomme i kredsløbsorganerne DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0501 Hjertetransplantation , Indsættelse af mekanisk hjerte , Komplicerede hjerteoperationer , Hjerteklap operation , Kombineret hjerteoperation , By-pass operation , Amputationer pga. cirkulationssvigt, ekskl. arme, hænder og tæer , Amputationer af arme, hænder og tæer pga. cirkulationssvigt , Andre operationer på kredsløbssorganerne , Central karkirurgi med mors , Større central karkirurgi , Central karkirurgi , Større perifer karkirurgi , Perifer karkirurgi , Mindre perifer karkirurgi , Varicer , Implantation af ICD , Akut myokardieinfarkt med ST-segment elevation, proceduregrp. C , Akut myokardieinfarkt med ST-segment elevation, proceduregrp. B , Akut myokardieinfarkt med ST-segment elevation, proceduregrp. A , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

60 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0525 Stabil Iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. C , Stabil Iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. B , Stabil iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. A , Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation, proceduregrp. C , Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation, proceduregrp. B , Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation, proceduregrp. A , Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. C , Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. B , Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. A , Erhvervede hjerteklapsygdomme, proceduregrp. B og/eller C , Erhvervede hjerteklapsygdomme, proceduregrp. A , Medfødte hjertesygdomme, proceduregrp. C , Medfødte hjertesygdomme, proceduregrp. B , Medfødte hjertesygdomme, proceduregrp. A , Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. C , Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. B , Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. A , Andre kredsløbsdiagnoser, proceduregrp. C , Andre kredsløbsdiagnoser, proceduregrp. B , Andre kredsløbsdiagnoser, proceduregrp. A , Gns. liggetid a TAKSTSYSTEM vejledning

61 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0545 Andre operationer på kredsløbsorganerne , Akut myokardieinfarkt , Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt , Ustabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt , Endocarditis , Hjertesvigt og shock , Årebetændelse i de dybe vener , Hypertension , Erhvervede hjerteklapsygdomme , Medfødte hjertesygdomme , Hjertearytmi og synkope , Perifer karsygdom , Andre kredsløbsdiagnoser , Indlagt til observation for sygdom i kredsløbsorganerne , Sternuminfektion , Hjerteoperation med dialyse , Reoperationer efter hjerteoperation , Endovaskulær behandling m. stent , Endovaskulær behandling u. stent , Medfødte hjertesygdomme med hjerteoperation , Større hjertekaroperation , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 59

62 MDC-gruppe 06: Sygdomme i fordøjelsesorganerne DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0602 Større indgreb på spiserør og mavesæk, pat. o. 17 år , Større operationer på tyndtarm og tyktarm m. kompl. bidiag , Større operationer på tyndtarm og tyktarm u. kompl. bidiag , Større operationer på endetarm m. kompl. bidiag , Større operationer på endetarm u. kompl. bidiag , Operationer for sammenvoksninger i bughulen , Øvrige indgreb på spiserør, mavesæk og tolvfingertarm m. kompl. bidiag., pat. o. 17 år , Øvrige indgreb på spiserør, mavesæk og tolvfingertarm u. kompl. bidiag., pat. o. 17 år , Operationer på spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, pat. u. 18 år , Mindre operationer på endetarm , Fjernelse af blindtarm m. kompliceret hoveddiagnose , Fjernelse af blindtarm uden kompliceret hoveddiagnose og kompl. bidiag , Fjernelse af blindtarm uden kompliceret hoveddiagnose u. kompl. bidiag , Mindre operationer på tyndtarm og tyktarm , Større operationer på anus og kunstige tarmåbninger , Mindre operationer på anus og kunstige tarmåbninger, m. kompl. bidiag , Mindre operationer på anus og kunstige tarmåbninger, u. kompl. bidiag , Operationer for ingvinal- og femoralbrok, pat. o. 17 år m. kompl. bidiag , Operationer for ingvinal- og femoralbrok, pat. o. 17 år u. kompl. bidiag , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

63 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0623 Brokoperation, pat. u. 18 år , Andre operationer på fordøjelsesorganer m. kompl. bidiag , Andre operationer på fordøjelsesorganerne u. kompl. bidiag , Ondartede sygdomme i fordøjelsesorganerne m. kompl. bidiag , Ondartede sygdomme i fordøjelsesorganerne u. kompl. bidiag , Blødning fra mave-tarmkanal, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Blødning fra mave-tarmkanal, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag , Blødning fra mave-tarmkanal, pat. u. 18 år , Komplicerede mavesår , Ukompliceret mavesår m. kompl. bidiag , Ukompliceret mavesår u. kompl. bidiag , Inflammatoriske tarmsygdomme , Passagehindring i mave-tarmkanal m. kompl. bidiag , Passagehindring i mave-tarmkanal u. kompl. bidiag , Korttarmsyndrom , Betændelse i spiserør, mave og tarm m.v., pat. o. 17 år m. kompl. bidiag , Betændelse i spiserør, mave og tarm m.v., pat. o. 17 år u. kompl. bidiag , Betændelse i spiserør, mave og tarm i øvrigt, pat. u. 18 år , Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, pat. o. 17 år m. kompl. bidiag , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 61

64 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0644 Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, pat. o. 17 år u. kompl. bidiag , Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, pat. u. 18 år , Indlagt til observation for sygdom i fordøjelsesorganerne m. endoskopi , Indlagt til observation for sygdom i fordøjelsesorganerne u. endoskopi , Fistler til mave-tarmkanalen , Større brokoperationer , Mindre brokoperationer , Medicinske sygdomme i fordøjelsesorganerne med dialyse , Malabsorption, pat. u. 18 år , Gastroenteritis infectiosa, pat. u. 18 år , Fødevareallergi , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

65 MDC-gruppe 07: Sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0701 Bugspytkirtel- og leveroperationer samt udredning for levertransplantation , Diagnostiske indgreb på lever og galdeveje, med ondartet svulst , Diagnostiske indgreb på lever og galdeveje, uden ondartet svulst , Fjernelse af galdeblære (åben kirurgi) , Operationer på galdeveje ekskl. cholecystectomi m. kompl. bidiag , Operationer på galdeveje ekskl. cholecystectomi u. kompl. bidiag , Fjernelse af galdeblære (laparoskopi) m. kompl. bidiag , Fjernelse af galdeblære (laparoskopi) u. kompl. bidiag , Andre operationer på lever, galdeveje og bugspytkirtel , Tilstand med transplanteret lever , Dialyse, respiratorbehandling og/eller plasmaferese , Kronisk leversygdom med hepatisk encephalopati og/eller hepatorenalt syndrom , Kronisk leversygdom med gastrointestinal blødning og/eller ascites , Kronisk leversygdom uden komplikationer , Paracetamolforgiftning uden leverpåvirkning , Akut infektiøs eller toksisk leversygdom , Neoplasi (malign) , Neoplasi (benign) eller cyster , Metabolisk leversygdom , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 63

66 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0720 Ondartede sygdomme i galdeveje og bugspytkirtel , Sygdomme i bugspytkirtel, ekskl. ondartede sygdomme , Komplicerede sygdomme i galdeveje , Sygdomme i galdeveje, u. kompl. bidiag , Indlagt til observation for sygdom i lever, galdeveje eller bugspytkirtel m. endoskopi , Indlagt til observation for sygdom i lever, galdeveje eller bugspytkirtel u. endoskopi , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

67 MDC-gruppe 08: Sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0813 Operation i håndled og hånd, kat , Operation i håndled og hånd, kat , Operation i håndled og hånd, kat , Operation i håndled og hånd, kat1, inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Operation i hofte og lår , Lårbensbrud , Brud på hofte og bækken , Forvridning og ledskred af hofte, bækken og lår , Osteomyelitis , Sygdomsbetinget brud og ondartede sygdomme i skelet, muskler og bindevæv , Kronisk leddegigt (reumatoid arthritis) og beslægtede tilstande , Sygdomme i bindevæv, m. kompl. bidiag , Sygdomme i bindevæv, u. kompl. bidiag , Knoglesygdomme og specifikke ledsygdomme, m. kompl. bidiag , Knoglesygdomme og specifikke ledsygdomme, u. kompl. bidiag , Septisk arthrit , Medicinske sygdomme i ryggen , Uspecifik ledsygdom , Symptomer fra muskel-skeletsystemet og bindevæv , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 65

68 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0844 Sene- og muskelbetændelse , Efterbehandling af sygdomme i skelet, muskler og bindevæv , Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år , Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. u. 18 år , Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år , Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. u. 18 år , Andre sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv , Indlagt til observation for sygdom i muskel-skeletsystemet eller bindevæv , Kompliceret behandling af inflammatorisk reumatisk sygdom , Medicinske sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv med plasmaferese , Medicinske sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv med dialyse , Amputationskirurgi , Ondartet svulst med implantat , Ondartet svulst uden imlantat , Godartet svulst uden implantat , Operationer for infektioner i led og knogler , Dobbeltsidige operationer , Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat 1, inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

69 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0878 Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat , Operation i ryg, kolumna, hals og bækken,kat , Operation i hofte og lår, kat1 inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Operation i hofte og lår,kat , Operation i hofte og lår,kat , Operation i hofte og lår,kat , Operation i knæ og underben, kat1, inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Operation iknæ og underben, kat , Operation i knæ og underben, kat , Operation i knæ og underben, kat , Operation i skulder og overarm, kat1, inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Operation i skulder og overarm, kat , Operation i skulder og overarm, kat , Operation i Albue og underarm, kat1, inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Oeration i albue og underarm, kat , Operation i albue og underarm, kat , Operation i fodled og fod, kat1, inkl. opr. med indsættelse af større implantater , Operation i fodled og fod, kat , Operation i fodled og fod, kat , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 67

70 MDC-gruppe 09: Sygdomme i hud, underhud og mamma DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0902 Total fjernelse af bryst ved ondartet sygdom , Delvis fjernelse af bryst ved ondartet sygdom , Operationer på bryst ved godartede sygdomme, ekskl. biopsi , Hudtransplantation og/eller revision af hudsår eller betændelse , Hudtransplantation og/eller revision ekskl. hudsår eller betændelse , Plastikkirurgiske operationer på hud, underhud og bryst , Biopsi og lokal ekscision på bryst, ved godartede sygdomme , Perianale indgreb og operationer for sacralcyste , Andre operationer på hud, underhud og bryst, m. kompl. bidiag , Andre operationer på hud, underhud og bryst, u. kompl. bidiag , Kroniske sår i huden , Ondartet sygdom i bryst, m. kompl. bidiag , Ondartet sygdom i bryst, u. kompl. bidiag , Godartet sygdom i bryst , Infektioner i hud og underhud, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Infektioner i hud og underhud, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag , Infektioner i hud og underhud, pat. u. 18 år , Lettere hudsygdom, m. kompl. bidiag , Lettere hudsygdom, u. kompl. bidiag , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

71 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 0929 Indlagt til observation for sygdom i hud, underhud eller mamma , Moderat hudsygdom m. kompl. bidiag el. svær hudsygdom , Lettere hudsygdom m. kompl. bidiag el. moderat hudsygdom u. kompl. bidiag , Lettere hudsygdom u. kompl. bidiag , Brystoperation med lymfeknudekirurgi og rekonstruktion af mamma , Brystoperation med lymfeknudekirurgi , Medicinske sygdomme i hud, underhud og mamma med dialyse , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 69

72 MDC-gruppe 10: Endokrine sygdomme, ernærings- og stofskiftesygdomme DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1001 Amputationer af underekstremiteter pga. stofskiftesygdom , Operationer på binyrer og hypofyse , Hudtransplantation og sårrevision ved stofskiftesygdomme , Operationer for adipositas , Operationer på biskjoldbruskkirtelen , Operationer på skjoldbruskkirtelen , Andre operationer ved stofskiftesygdommme, m. kompl. bidiag , Andre operationer ved stofskiftesygdomme, u. kompl. bidiag , Struma og stofskiftesygdomme , Knoglemetaboliske- og kalksygdomme , Diabetes mellitus , Ernærings- og diverse metaboliske sygdomme , Hypofyse-, binyre-, gonade- og andre endokrine sygdomme , Cystisk fibrose , Andre ernærings- og stofskiftesygdomme, pat. o. 17 år , Andre ernærings- og stofskiftesygdomme, pat. u. 18 år , Indlagt til observation for endokrine sygdomme , Medicinske endokrine sygdomme, ernærings- og stofskiftesygdomme med dialyse , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

73 MDC-gruppe 11: Nyre- og urinvejssygdomme DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1101 Nyretransplantation , Større blæreoperationer, m. ondartet sygdom , Operationer på nyre, nyrebækken og urinleder, ondartet sygdom , Operationer på nyre, nyrebækken og urinleder, godartet sygdom , Åbne operationer på prostata, ondartet sygdom , Større operationer i retroperitoneum/ i det lille bækken , Åbne operationer på prostata, uden ondartet sygdom , Mindre operationer på blære , Operationer på urinrør, pat. o. 15 år , Operationer på urinrør, pat. u. 16 år , Operationer gennem urinrør på øvre urinveje , Operationer gennem urinrør på prostata , Operationer gennem urinrør på blære , Operationer gennem urinrør på urinrør , Andre operationer på nyrer og urinveje , Akutte medicinske nyresygdomme med dialyse el. plasmaferese , Akutte medicinske nyresygdomme uden dialyse og uden plasmaferese , Andre primære eller sekundære medicinske nyresygdomme uden dialyse , Truende afstødning af transplanteret nyre , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 71

74 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1123 Svulster i nyre og urinveje, med ondartet sygdom , Svulster i nyre og urinvej, uden ondartet sygdom , Infektioner i nyrer og urinvej, pat. o. 15 år , Infektioner i nyrer og urinvej, pat. u. 2 år, komplicerede , Infektioner i nyrer og urinvej, pat. u. 16 år, ukomplicerede , Sten i urinveje , Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund , Sygdomme i prostata, ondartet sygdom , Sygdomme i prostata, ikke ondartet sygdom , Urinvejsforsnævring , Andre sygdomme i nyrer og urinveje, pat. over 15 år , Andre sygdomme i nyrer og urinveje, pat. under 16 år , Indlagt til observation for nyre- eller urinvejssygdomme , Cystoskopi med eller uden biopsi/koagulation , Andre symptomer fra nyrer og urinveje , Operation for hypospadi , Andre primære eller sekundære medicinske nyresygdomme med dialyse el. plasmaferese , Større blæreoperationer, m. godartet sygdom, m. substitut , Større blæreoperationer, m. godartet sygdom, u. substitut , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

75 MDC-gruppe 12: Sygdomme i mandlige kønsorganer DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1202 Operationer på penis, med ondartet sygdom , Operationer på scrotalindhold, med ondartet sygdom , Operationer på scrotalindhold uden ondartet sygdom, pat. o. 15 år , Operationer på scrotalindhold uden ondartet sygdom, pat. u. 16 år , Operationer på penis, uden ondartet sygdom , Andre operationer på mandlige kønsorganer , Ondartede sygdomme på mandlige kønsorganer , Betændelse i mandlige kønsorganer , Andre sygdomme el. mistanke om sygdom i mandlige kønsorganer , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 73

76 MDC-gruppe 13: Sygdomme i kvindelige kønsorganer DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1301 Provokerede aborter efter 12 uger , Meget komplicerede gynækologiske indgreb , Komplicerede gynækologiske indgreb , Standard gynækologisk indgreb, m. kompl. bidiag , Standard gynækologisk indgreb , Enklere gynækologiske indgreb, m. kompl. bidiag , Enklere gynækologiske indgreb , Mindre gynækologiske indgreb, m. kompl. bidiag , Mindre gynækologiske indgreb , Gynækologiske infektioner, blødningsforstyrelser eller andre gynækologiske sygdomme eller mistanke herom , Meget komplicerede gynækologiske indgreb ved ondartet sygdom , Komplicerede gynækologiske indgreb ved ondartet sygdom , Standard gynækologisk indgreb, m. kompl. bidiag. ved ondartet sygdom , Standard gynækologisk indgreb ved ondartet sygdom , Enklere gynækologiske indgreb ved ondartet sygdom , Mindre gynækologiske indgreb, m. kompl. bidiag. ved ondartet sygdom , Mindre gynækologiske indgreb ved ondartet sygdom , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

77 MDC-gruppe 14: Fødsel, barsel og sygdomme under svangerskab DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1401 Kejsersnit, graviditetskomplikation , Kejsersnit, fødselskomplikation, kompliceret graviditet og/eller puerperium , Kompliceret vaginal fødsel, kompliceret graviditet og/eller puerperium , Ukompliceret vaginal fødsel, kompliceret graviditet og/eller puerperium , Kejsersnit, fødselskomplikation normal graviditet puerperium , Kompliceret vaginal fødsel, normal graviditet og puerperium , Ukompliceret vaginal fødsel, normal graviditet og puerperium , Indlæggelse i graviditet eller barselsperiode , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 75

78 MDC-gruppe 15: Sygdomme i perinatalperioden DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1501 Død eller overflyttet til anden afdeling inden 2 døgn , Mistanke om sygdomme i perinatalperioden , Børn med fødselsvægt < 1000 gram eller GA < 28 uger, meget komplicerede , Børn med fødselsvægt < 1000 gram eller GA < 28 uger, moderat komplicerede , Børn med fødselsvægt < 1000 gram eller GA < 28 uger, ukomplicerede , Børn med fødselsvægt gram, meget komplicerede , Børn med fødselsvægt gram, moderat komplicerede , Børn med fødselsvægt gram, ukomplicerede , Børn med fødselsvægt > 2499 gram, meget komplicerede , Børn med fødselsvægt > 2499 gram, moderat komplicerede , Børn med fødselsvægt > 2499 gram, ukomplicerede , Immaturitas/Praematuritas, alder mindst 28 dage , Nyfødte med mindre problemer , Raske nyfødte Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

79 MDC-gruppe 16: Sygdomme i blod og bloddannende organer DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1601 Antistofbehandling af sygdomme i blod og bloddannende organer , Immunmodulerende behandling , Afareser , Fjernelse af milt , Andre operationer ved sygdomme i blod eller bloddannende organer , Ideopatiske knoglemarvsaplasier , Sekundære og uspecifikke knoglemarvsaplasier , Granulo- og trombocytopeni , Hæmoglobinopati , Hæmolystiske anæmier og anæmier forårsaget af enzymatiske forstyrrelser m.m , Trombotisk trombocytopeniske purpuna , Immunglobulin mangel , Svær immundefekt og aflejringssygdomme , Koagulationsforstyrrelser , Øvrige sygdomme i blod og bloddannende organer , Indlagt til observation for sygdom i blod og bloddannende organer , Mangelanæmier , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 77

80 MDC-gruppe 17: Svulster i lymfatisk og bloddannende væv DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1701 Højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte , Højdosis kemoterapi uden stamcellestøtte , Antistofbehandling af svulster i lymfatisk og bloddannende væv , Biologisk modificerende stoffer på svulster i lymfatisk og bloddannende væv , Kompleks kemoterapi på svulster i lymfatisk og bloddannende væv , Større operationer ved lymfom og leukæmi , Operationer ved lymfom og ikke-akut leukæmi, m. kompl. bidiag , Operationer ved lymfom og ikke-akut leukæmi, u. kompl. bidiag , Større operationer ved knoglemarvssygdomme m.m , Mindre operationer ved knoglemarvssygdomme m.m , Malign hæmatologisk sygdom uden specifik behandling, høj malign grad , Diagnostik ved ondartede sygdomme , Observation pga mistanke om malign hæmatologisk sygdom , Svulster i lymfatisk eller bloddannende væv med aferesebehandling , Andre knoglemarvssygdomme , Malign hæmatologisk sygdom uden specifik behandling, lav malign grad , Antistofbehandling af svulster i lymfatisk og bloddannende væv, type , Mini KMT , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

81 MDC-gruppe 18: Infektionssygdomme og parasitære sygdomme DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1801 Operationer ved infektioner og parasitære sygdomme , Septisk chok , Sepsis med hæmatologisk kompl. bidiag , Sepsis, pat. o. 17 år , Sepsis, pat. u. 18 år , Postoperative og posttraumatiske infektioner, med komplicerende faktorer , Postoperative og posttraumatiske infektioner, uden komplicerende faktorer , Feber af ukendt årsag, pat. o. 17 år, uden biopsi og/eller scopi , Virussygdomme, pat. o. 17, med komplicerende faktorer , Virussygdomme, pat. o. 17, uden komplicerende faktorer , Virussygdomme og feber af ukendt årsag, pat. u. 18 år , Andre infektioner og parasitære sygdomme , Indlagt til observation for infektions- eller parasitærsygdom , Infektionssygdomme eller parasitære sygdomme med dialyse , Feber af ukendt årsag, med biopsi og/eller scopi , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 79

82 MDC-gruppe 19: Psykiatriske sygdomme DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 1901 Operationer på patienter hvor sindslidelse er hoveddiagnose , Akutte tilpasningsvanskeligheder og psykosomatiske forstyrrelser , Depressive neuroser , Ikke-depressive neuroser , Personlighedsforstyrrelser og adfærdsproblemer , Organisk betingede sindslidelser og mental retardering, pat. o. 17 år , Organisk betingede sindslidelser og mental retardering, pat. u. 18 år , Psykoser , Sindslidelser hos børn , Andre psykiske forstyrrelser , Indlagt til observation for en psykiatrisk sygdom , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

83 MDC-gruppe 20: Misbrug DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage Gns. liggetid Alkohol- eller stofmisbrug eller afhængighed og afgiftning etc., m. kompl. bidiag , Alkohol- eller stofmisbrug eller afgiftning etc., u. kompl. bidiag , DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 81

84 MDC-gruppe 21: Ulykkestilfælde og forgiftninger DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2101 Allergiske og allergi lignende reaktioner, pat. o. 17 år , Allergiske og allergi lignende reaktioner, pat. u. 18 år , Komplikationer ved behandling, m. kompl. bidiag , Komplikationer ved behandling, u. kompl. bidiag , Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, u. kompl. bidiag , Sårbehandling efter skade , Kirurgiske indgreb på hånden efter skade , Andre operationer efter skade, m. kompl. bidiag , Andre operationer efter skade, u. kompl. bidiag , Multitraume, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag , Multitraume, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag , Multitraume, pat. u. 18 år , Andre skader, forgiftning og toksiske virkninger, m. kompl. bidiag , Andre skader, forgiftning og toksiske virkninger, u. kompl. bidiag , Indlagt til observation ved ulykkestilfælde eller forgiftning , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

85 MDC-gruppe 22: Forbrændinger DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2201 Forbrændinger, overført til anden akut enhed , Omfattende forbrænding uden operativ behandling , Mindre omfattende forbrænding med sårrevision eller anden operation , Mindre omfattende forbrænding uden operativ behandling , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 83

86 MDC-gruppe 23: Øvrige DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2301 Operationer ved anden kontaktårsag til sundhedsvæsenet , Rehabilitering , Symptomer og fund, m. kompl. bidiag , Symptomer og fund, u. kompl. bidiag , Efterbehandling med ondartet sygdom som bidiagnose , Efterbehandling uden ondartet sygdom som bidiagnose , Andre påvirkninger af sundhedstilstanden , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

87 MDC-gruppe 24: Signifikant multitraume DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2401 Kranieoperation ved svært multitraume , Påsætning af lemmer, hofte- og lårbensoperation ved svært multitraume , Andre operationer ved svært multitraume , Andet svært multitraume , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 85

88 MDC-gruppe 25: HIV infektion DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2503 HIV med betydelig HIV relateret sygdom , HIV med eller uden bidiagnose , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

89 Uden for MDC-grupper DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2601 Større operationer uden sammenhæng med hoveddiagnosen , Ikke gruppérbar pga. manglende oplysninger , Mindre operationer uden sammenhæng med hoveddiagnosen , Levertransplantation , Lungetransplantation , Kompleks kraniekirurgi og kranioplastik m. respiratorbehandling , Kompleks kraniekirurgi og kranioplastik , Kompleks vaskulærkirurgi m. respiratorbehandling , Kompleks vaskulærkirurgi , Simpel kranie- og vaskulærkirurgi m. respiratorbehandling , Simpel kranie- og vaskulærkirurgi , Funktionel neurokirurgi og perifer nervekirurgi m. respiratorbehandling , Funktionel neurokirurgi og perifer nervekirurgi , Traumekirurgi m. respiratorbehandling , Traumekirurgi , Hydrocephalus m. respiratorbehandling , Hydrocephalus , Spinalkirurgi m. respiratorbehandling , Spinalkirurgi , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 87

90 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2620 Allogen knoglemarvstransplantation m. ubeslægtet donor , Allogen knoglemarvstransplantation m. beslægtet donor , Tilstand med allogen knoglemarvstransplantation , Multipatologi og svær funktionsnedsættelse , Multipatologi og moderat funktionsnedsættelse , Multipatologi og let funktionsnedsættelse , Kompleks funktionel neurokirurgi og perifer nervekirurgi , Plastikkirurgisk dækning af større overfladedefekter og tryksår hos rygmarvsskadede , Rekonstruktion med frie vaskulariserede lapper , Rekonstruktion med stilkede lapper , Mindre plastikkirurgiske rekonstruktioner m. kompl. bidiag , Mindre plastikkirurgiske rekonstruktioner u. kompl. bidiag , Intensiv gruppe I: Simpelt organsvigt i et eller to organer , Intensiv gruppe II: Tiltagende alvorligt organgsvigt i et organ , Intensiv gruppe III: Tiltagende alvorligt organsvigt i flere organer , Intensiv gruppe IV: Alvorligt multiorgansvigt , Neurorehabilitering af svært hjerneskadet pt. m. overgang til svært hjerneskadet pt , Neurorehabilitering af svært hjerneskadet pt. o. 15 år m. svære kompl , Neurorehabilitering af svært hjerneskadet pt. u. 16 år m. svære kompl. ell. pt. o. 16 år. m. mindre kompl , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

91 DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2639 Neurorehabilitering af svært hjerneskadet pt. u. 16 år m. mindre kompl. ell. pt. o. 16 år. u. kompl , Neurorehabilitering af svært hjerneskadet pt. u. 16 år m. u. kompl , Neurorehabilitering af moderat hjerneskadet pt. m. efterfølgende botræning , Neurorehabilitering af moderat hjerneskadet pt. m. svære fysiske og kognitive skader , Neurorehabilitering af moderat hjerneskadet pt. m. svære fysiske skader , Neurorehabilitering af moderat hjerneskadet pt. m. svære kognitive skader , Botræning for moderat hjerneskadet pt , Kontrolindlæggelse efter neurorehabilitering , Neurokirurgi for parkinson, dystoni og epilepsi , Neurokirurgi for epilepsi med elektrokortikografi , Gns. liggetid 2004 DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og grå-zonepatienter 89

92 Onkologiske behandlingsgrupper DRG-gruppe DRG-tekst DRG-takst DRG-vægt Trimpkt. antal sengedage 2701 Højdosis kemoterapi , Biologiske modificerende stoffer , Kompleks kemoterapi og antistofbehandling , Strålebehandling > 5 fraktioner (ekskl. stereotaksi) , Kompleks kemoterapi , Brachyterapi , Antistofbehandling , Basis kemoterapi og strålebehandling<= 5 fraktioner (ekskl. stereotaksi) , Stereotaksi , Isotopterapi , Basis kemoterapi , Strålebehandling <= 5 fraktioner (ekskl. stereotaksi) , Basis kemoterapi med antistofbehandling , Gns. liggetid TAKSTSYSTEM vejledning

93 Bilag 3. Ambulante takster, DAGS Ambulant gruppering I 2002 blev DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) taget i brug til gruppering af ambulante behandlinger. Det indebar væsentlige ændringer i forhold til tidligere. Disse ændringer er beskrevet i Takstsystem 2002 Vejledning. DAGS er fortsat grundlaget for de ambulante takster og er under løbende udvikling. I forbindelse med takstsystemet for 2004 blev antallet af proceduregrupper således udvidet betragteligt. DAGS omfatter i proceduregrupper. Der findes endvidere takster for ambulante besøg, telefonkonsultationer og skadestuebesøg samt diagnosegrupper for cancer, neurologi, HIV og kroniske smertetilstande. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, findes en komplet liste over de koder, der medfører indplacering i de forskellige DAGSgrupper. Omkostningsberegninger De ambulante takster for 2006 er beregnet ved omkostningsstudier på 44 danske sygehuse, jf. oversigt over deltagere i omkostningsdatabasen i bilag 2. I omkostningsstudierne fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på sygehuset kan forklares. Der er beregnet en gennemsnitlig omkostning for ambulante besøg i hver af de ambulante grupper i DAGS-systemet. Den gennemsnitlige omkostning, som udgør taksten for den pågældende DAGS-gruppe, er beregnet eksklusiv eventuelle særydelser for at tage højde for den særskilte afregning for disse ydelser ud over den ambulante takst. Skade-stuetaksten er ligeledes omkostningsbestemt som en del af DAGS-systemet. De beregnede DAGS-takster er eksklusive tjenestemandspensioner, forrentning og afskrivning. Taksten er den samme, uanset om der er tale om et akut eller et elektivt forløb. De ambulante takster er beregnet på basis af cirka 4,3 mill. ambulante besøg i omkostningsdatabasen. Heraf er cirka skadestuebesøg. Ambulante takster, DAGS 91

94 Bilag 3.1 Dags-takster for ambulante patienter 2006 De ambulante takster kan inddeles i tre kategorier: en kategori med diverse besøgstakster, en kategori med takster for diagnosegrupper og en kategori med takster for proceduregrupper. Reglerne for opkrævning af ambulante takster er nærmere beskrevet i afsnit Takster for diagnosegrupper tillægges den ambulante besøgstakst. Takster for proceduregrupper tillægges den ambulante besøgstakst ved procedurer, der er givet i forbindelse med besøg på kliniske afdelinger, og tillægges ikke den ambulante besøgstakst ved procedurer, der er givet uden forbindelse med besøg på kliniske afdelinger. Ved besøg på radiologiske afdelinger, afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin eller afdelinger for fysio- og ergoterapi uden samtidigt besøg på en klinisk afdeling kan der ligeledes udelukkende opkræves proceduretakst. Der kan endvidere udelukkende opkræves proceduretakst i følgende tilfælde: Hvis proceduren grupperes til PG10C Neonatal Hørescreening Hvis proceduren grupperes til PG13N Klinisk Fysiolo-gi/nuklearmedicin grp. 1. Hvis proceduren grupperes til en af grupperne PG15A-PG15D Fysio- og ergoterapi grp Takster for besøgsgrupper mv. Gruppe Tekst Takst BG50A Ambulant besøg BG50B Skadestue BG50C Telefonkonsultation Takster for diagnosegrupper (ekskl. ambulant besøg) Gruppe Tekst Takst DG30A Cancer DG30C HIV-infektion DG30D Komplekse kroniske maligne eller non maligne smertetilstande DG30E Simple kroniske maligne eller non maligne smertetilstande DG30F Neurologi DG30G Geriatri med socialmedicinsk intervention DG30H Geriatri med socialmedicinsk intervetion og hjemmebesøg DG30I Geriatri med socialmedicinsk behandling og hjemmebesøg og flere behandlere TAKSTSYSTEM vejledning

95 Takster for proceduregrupper (ekskl. ambulant besøg) 01: Hudsystem Gruppe Tekst Takst PG01A Overfladisk biopsi med nål og væskeudsugning PG01B Incision og punktur PG01C Kompleks hudoperation PG01D Simpel hudoperation PG01E Simpel excision og biopsi PG01F Sutur og sårbehandling PG01G Plastikkirurgisk rekonstruktion PG01H Lette dermatologiske procedurer PG01I Tunge dermatologiske procedurer : Muskelsystem Gruppe Tekst Takst PG02A Kompleks procedure i muskel el. skelet PG02B Simpel procedure i muskel el. skelet PG02D Anlæggelse af skinne el. bandage, arthrocentese el. lukket reposition : Åndedrætssystem Gruppe Tekst Takst PG03A Kompleks luftvejsendoskopi PG03B Væskeudtømmelse fra pleura : Hjerte-, kar- og lymfesystem Gruppe Tekst Takst PG04A Operation på kar el. lymfesystem Ambulante takster, DAGS 93

96 05: Fordøjelsessystem Gruppe Tekst Takst PG05A Rektoskopi PG05B Endoskopi el. intubation i øvre mavetarmreg PG05D Brokoperation PG05E Operation i anus el. rectum PG05F Laparaskopi PG05G Kompleks koloskopi, sigmoidoskopi, ERCP el. endoskopi i nedre mavetarmregion PG05H Simpel koloskopi, sigmoidoskopi, ERCP el. endoskopi i nedre mavetarmregion : Urinveje Gruppe Tekst Takst PG06A Stenknusning ved trykbølge (ESWL) PG06B Indlæggelse af kateter el. anden simpel procedure i urinveje PG06C Kompleks cystoskopi el. urinrørsoperation PG06D Simpel cystoskopi PG06E Transurethral Microwave Therapy (TUMT) : Mandlige kønsorganer Gruppe Tekst Takst PG07A Sterilisation el. anden operation på mandlige køns : Kvindelige kønsorganer Gruppe Tekst Takst PG08B Komplekse gynækologiske indgreb PG08C Simple gynækologiske indgreb PG08D Kunstig befrugtning ved IVF/ICSI, ægudtagning el. ægoplægning PG08E Fostervandsprøve og moderkagebiopsi TAKSTSYSTEM vejledning

97 09: Nervesystem Gruppe Tekst Takst PG09A Fjernelse el. behandling af nerve PG09B Intravenøs neurologisk test PG09C Kontrol af baklofenpumpe : Øre, næse og hals Gruppe Tekst Takst PG10A Kompleks procedure på øre, næse el. hals PG10B Simpel procedure på øre, næse el. hals PG10C Neonatal hørescreening : Andre test og procedurer Gruppe Tekst Takst PG11A Simpel hjælpeprocedure : Diverse behandlinger Gruppe Tekst Takst PG12A Dialyse PG12B Peritonealdialyse PG12C Strålebehandling PG12D Komplex kemoterapi eller antistofbehandling PG12E Basis kemoterapi PG12F Komplex kemoterapi kombineret med antistofbehandling PG12G Behandling med ciclosporin PG12H Transfusion af blod og/eller plasma PG12I Botulinumtoksin-injektion PG12J Påbegyndelse af behandling med insulinpumpe PG12K Avanceret radioterapi PG12L Planlægning af IMRT, stereotaksi og isotopbehandling Ambulante takster, DAGS 95

98 13: Diverse undersøgelser Gruppe Tekst Takst PG13C Alm. urodynamisk undersøgelse PG13D Udv. urodynamisk undersøgelse PG13E Alm. kardiologisk undersøgelse PG13F Udv. kardiologisk undersøgelse PG13G Kompleks kardiologisk undersøgelse PG13H Kardiologi, proceduregruppe A PG13I Kardiologi, proceduregruppe B PG13J Kardiologi, proceduregruppe C PG13K Komplekse endokrinologiske procedurer PG13L Udvidet allergologisk undersøgelse/behandling PG13M Kompleks allergologisk undersøgelse/behandling PG13N Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13O Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13P Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13Q Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13R Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13S Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13T Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp PG13U Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp : Radiologiske procedurer Gruppe Tekst Takst PG14A Alm. røntgenundersøgelser PG14B Gennemlysningsundersøgelser, urografi og flebografi PG14C CT-scanninger og osteodensitometrier PG14D MR-scanninger PG14E UL-scanninger PG14F Angiografier PG14G Koronararteriografi (KAG) PG14H Mammografier TAKSTSYSTEM vejledning

99 15: Fysio- og ergoterapi procedurer Gruppe Tekst Takst PG15A Fysio- og ergoterapi grp PG15B Fysio- og ergoterapi grp PG15C Fysio- og ergoterapi grp PG15D Fysio- og ergoterapi grp Bilag 3.2 Særydelsesliste Ydelsestype Gruppe Tekst Takst SYD01 Behandlingshjælpemidler for mere end 681 kr Kostpris SYD02 Høreapparater Kostpris SYD03 Medicin for mere end 681 kr. pr. dag Kostpris 1 Det vil eksempelvis sige korset, karkirurgiske stents og implantater m.v. Overstiger den samlede kostpris 681 kr., kan det fulde beløb opkræves. Kostprisen opgøres som faktisk kostpris inkl. evt. rabat. 2 Amtskommuner yder støtte til høreapparater i henhold til regler i den sociale lovgivning. 3 For patienter grupperet til DAGS-grupperne PG12D (Kompleks kemoterapi eller antistofbehandling), PG12E (Basis kemoterapi), PG12F (Kompleks kemoterapi kombineret med antistofbehandling) og PG12I (Botulinumtoksin-injektion) kan der ikke opkræves for særydelser for medicin. Det samme gælder for patienter, hvor den producerende afdeling har speciale 61 (klinisk fysiologi og nuklearmedicin), 66 (radiologi) eller 98 (fysio- og ergoterapi). 4 Udlevering af medicin til ikke-indlagte patienter til en periode betragtes afregningsteknisk som én udlevering, som derfor relateres til én dag. Overstiger den samlede udgift til udlevering af medicin på denne måde 681 kr., kan det fulde beløb opkræves til kostpris. Kostprisen opgøres som faktisk kostpris inkl. evt. rabat. Ambulante takster, DAGS 97

100 Bilag 4. Procedure for budgettakster Anvendelsen af DRG-systemet som et redskab til aktivitetsbaseret fi-nansiering af sygehusene har øget opmærksomheden på de incitamenter, som systemet giver i forhold til hensigtsmæssig klinisk prioritering og adfærd i behandlingen af patienterne. Det er således vigtigt for en hensigtsmæssig incitamentstruktur, at DRGsystemet udbygges med en mulighed for løbende at supplere de årligt omkostningsbestemte takster med midlertidige takster for nye behandlinger de såkaldte budgettakster, som kan fungere som grundlag for finansiering, indtil de nye behandlinger finder deres naturlige plads i DRG-systemet. Formålet med budgettakster er at sikre, at takstsystemet ikke er brem-sende for introduktionen af nye behandlinger i sygehusvæsenet. Budgettakster skal udelukkende anvendes til behandlinger, der ikke via kodeværkerne kan indgå i den kvartalsvise opdatering af grupperingen. Det vurderes umiddelbart, at der højst er brug for oprettelse af 5 til 10 budgettakster om året. Budgettakster skal som hovedregel kun eksistere i det år, hvor de er oprettet. Herefter skal de indarbejdes i DRG-systemets gruppering og almindelige takstberegning. Ansøgninger om oprettelse af budgettakster fremsendes til et af de tre regionale fora, som behandler ansøgninger om igangsættelse af nye behandlinger. De regionale fora kan indhente yderligere oplysninger hos ansøgerne, hvis ansøgningen ikke anses for fyldestgørende. De regionale fora tager stilling til, om behandlingen skal igangsættes. Hvis en behandling godkendes, fremsendes det foreliggende materiale om den nye behandling til DRG-enheden i Sundhedsstyrelsen. Det forudsættes, at de regionale fora har taget udgangspunkt i en mini-mtv. Inden for 6 uger fra modtagelsen af materialet udarbejder DRG-enheden herefter en indstilling til en budgettakst for den godkendte behandling til Styregruppen for DRG-udviklingen. Oprettede budgettakster vil løbende blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 98 TAKSTSYSTEM vejledning

101 Bilag 5. Fra patientdata til afregning Bilag 5 indeholder dokumentation for den anvendte metode ved beregning af DRG-takster samt ved gruppering af patientforløb. Ligeledes beskrives det system, som håndterer afregningen af udenamtslige basispatienter mellem amterne. Bilag 5.1 er en beskrivelse af den anvendte beregningsmetode ved DkDRG-taksterne for stationære basispatienter og DAGS-taksterne for ambulante basispatienter år 2006, hvor beregningen af taksterne gennemgås trin for trin. I bilag 5.2 beskrives, hvordan selve tilordningen af DRG-grupper foregår i DkDRG-systemet. Dette er en forholdsvis teknisk beskrivelse udarbejdet med henblik på de personer, der ønsker at gå i dybden med den elektroniske håndtering af patientoplysninger i systemet. I bilag 5.3 beskrives det DRG-afregningssystem, som amtskommunerne i fællesskab har udviklet som grundlag for den mellemamtslige betaling. Bilag 5.1 Beregning af takster for 2006 DRG-takster for stationære patienter DRG-taksterne er ved omkostningsstudier udarbejdet på grundlag af fordelingsregnskaber på de enkelte sygehuse og ved identifikation af alle de ydelser, der er givet til de enkelte patienter ved en kontakt til sygehuset. Herefter kobles de to kilder, og omkostningerne ved de registrerede ydelser beregnes. På denne baggrund kan selve DRG-taksterne findes. Beregningen af DRG-takster for stationære heldøgnspatienter kan ind-deles i seks trin: 1. Gruppering af oplysninger med DkDRG. 2. Beregning af afdelingsvægte (inkl. liggetidstrimning og omkostningstrimning). 3. Dannelse af sygehusforløb. 4. Beregning af DRG-vægte (inkl. liggetidstrimning og omkostningstrimning). 5. Normering. 6. Beregning af takster ved tilordning af kroneværdi. I første trin grupperes data i omkostningsdatabasen og i Landspatient-registeret efter grupperingslogikken i DkDRG-systemet. I andet trin beregnes et sæt afdelingsvægte, som anvendes ved dannelse af sygehusforløb i tredje trin. Beregningen indledes med liggetidskalibrering, hvor den liggetidsafhængige andel af omkostningerne trækkes mod landsgennemsnittet. Ligeledes omkostningstrimmes data, hvor ekstreme værdier erstattes med trimpunktet. Jf. også fjerde trin. Fra patientdata til afregning 99

102 I de tilfælde, hvor en patient undervejs i indlæggelsesforløbet har skiftet afdeling på samme sygehus, er vedkommende i omkostningsdatabasen blevet registreret en gang for hver afdeling. Ved dannelsen af sygehusforløb i trin tre kobles disse registreringer sammen til et forløb for den enkelte patient, og forløbet tildeles den højeste af de i forløbet registrerede afdelingers beregnede vægt. DRG-vægtene beregnes i fjerde trin med udgangspunkt i en liggetidskalibrering, hvor liggetiderne i omkostningsdatabasen erstattes med den gennemsnitlige liggetid for den enkelte DRG-gruppe beregnet ud fra omkostningsdatabasen. Ligeledes foretages en omkostningstrimning for DRG-grupper med mere end 20 observationer, hvor der trimmes ved 5 og 95 pct. fraktilerne. Værdier over 95 pct. fraktilen erstattes med 95 pct. fraktilen, og værdier under 5 pct. fraktilen erstattes med 5 pct. fraktilen. Herefter beregnes et samlet sæt af omkostningsvægte, hvor vægten for den enkelte DRG-gruppe beregnes som den gennemsnitlige omkostning pr. udskrivning i gruppen i forhold til den gennemsnitlige omkostning pr. udskrivning for alle grupper. I trin fem normeres sættet af omkostningsvægte, så det landsgennemsnitlige sygehusforløb tildeles vægten 1. Herefter er vægtene gennemgået manuelt med henblik på i videst mulige omfang at imødekomme de kommentarer, der er modtaget fra eksterne samarbejdspartnere. I sidste trin beregnes DRG-taksterne ved tilordning af kroneværdien, som udtrykker den landsgennemsnitlige omkostning ved en udskrivning. Taksten for den enkelte DRG-gruppe beregnes som vægt gange kroneværdi. Beregning af DAGS-takster DAGS-taksterne udarbejdes, som takster for stationære patienter på basisniveau, på baggrund af omkostningsstudier ved de enkelte sygehuse og ved identifikation af de ydelser, der er givet til de enkelte patienter ved en kontakt til sygehuset. De to kilder sammenholdes, og omkostningerne ved de registrerede ydelser beregnes. Herefter beregnes selve DAGS-taksterne. Beregningen af DAGS-takster for ambulante patienter kan inddeles i 3 trin: 1. Oplysninger grupperes med DAGS 2. Oplysninger grupperes med DkDRG 3. Beregning af DAGS-takster (inkl. omkostningstrimning) Først grupperes data i omkostningsdatabasen efter grupperingslogikken i DAGS-systemet. I andet trin grupperes data i omkostningsdatabasen efter grupperingslogikken i DkDRG-systemet for at bestemme mulige ambulante besøg i gråzonegrupperne. 100 TAKSTSYSTEM vejledning

103 I tredje trin beregnes takster på den enkelte DAGS-grupper på basis af omkostningstrimmede data, hvor ekstreme værdier erstattes med trimpunktet. Omkostningstrimningen for DAGS-grupper med mere end 20 observationer, trimmes ved 5 og 95 pct. fraktilerne. Omkostningstrimningen for DAGSgrupper med færre end 20 observationer, trimmes ved 10 og 90 pct. fraktilerne. Herefter beregnes rene gennemsnit for de enkelte DAGS-grupper. Bilag 5.2 Tilordning af DRG-grupper Til DRG-gruppering af flere udskrivninger ad gangen anvendes en grupperingsnøgle i form af et softwareprodukt kaldet en DRG-grouper. DRG-grouperen DkDRG version 2006 skal anvendes i forbindelse med afregning i år Grouperen findes til PC (DOS version) og UNIX (til afvikling under AIX). For at DRG-grupperingen sker korrekt, skal følgende oplysninger anvendes som input til grouperen: Patientens køn, alder (opgjort i dage), aktionsdiagnose, bidiagnoser, tillægskoder til aktionsdiagnosen (men ikke tillægskoder til eventuelle bidiagnoser), procedurekoder (operationskoder, behandlingskoder og undersøgelseskoder), operationsart, tillægskoder til procedurer, dato for vigtigste eller første primære operation samt ud-skrivningsmåde. Når DRG-grouperen anvendes til DRG-gruppering, er det ikke umiddelbart muligt at se, hvordan tilordningen af DRG-gruppe til den enkelte sygehusbehandling sker. I dette afsnit beskrives derfor, hvordan tilordningen af DRGgruppe foregår. Det bemærkes, at beskrivelsen er forholdsvis teknisk. Al information nødvendig for gruppering af en patientrecord er indeholdt i en række tabeller, kaldet definitionstabellerne. Det betyder, at det på baggrund af opslag i disse tabeller er muligt at DRG-gruppere en patientrecord uden brug af nogen form for software. Dette er imidlertid en temmelig langsommelig metode, hvorfor DRG-grouperen er udviklet. I princippet er det der sker inde i grouperen en lang række tabelopslag. Tildelingen af DRG-gruppe kan inddeles i to trin. Først knyttes en række hjælpevariable til patientrecorden. Dette beskrives nøjere nedenfor, men ganske kort betyder det, at der til patientrecordens diagnoser og procedurer hæftes en række egenskaber. Når alle hjælpevariable er knyttet på patientrecor- Fra patientdata til afregning 101

104 den, består næste trin i at sammenholde den udbyggede patientrecord med DRG-logikken. DRG-logikken er en tabel, der indeholder cirka regler for gruppering til DRG-grupperne. Da der er 599 DRG-grupper i DkDRG 2006, betyder det, at der ofte er fl ere regler for gruppering til den enkelte DRGgruppe. Rækkefølgen af reglerne i logiktabellen er afgørende for tilordningen af DRG-gruppe. Den udbyggede patientrecord sammenholdes med hver enkelt regel i logiktabellen, startende med regel 1, indtil et match og dermed patientens DRG er fundet. Nedenfor ses først en oversigt over DRG-defi nitionstabellerne, og dernæst gennemgås de enkelte tabellers indhold mere detaljeret: DG1 Tabellen indeholder alle diagnosekoder i den danske ICD10- klassifikation. Til hver diagnosekode er knyttet en række hjælpevariable. OBSPRO Indeholder alle diagnoser for observation pga. mistanke om ondartet svulst (DZ031) med tillægskoden for den ondartede svulsts placering. Tabellen er nødvendig for at sikre, at patienter bliver grupperet ens, uanset om patienten registreres ved en specifi k OBSPRO-kode eller ved en kombination af den generelle OBSPRO-kode og en tillægskode. DRGTPT Indeholder alle procedurekoder, som har betydning i DRG-systemet. Til hver procedurekode er knyttet en række hjælpevariable. KOMPLEX Indeholder komplikationskategorier og undtagelser. KOMPKAT Indeholder komplikationskategorier og inkluderingskriterier. TILL Indeholder alle de koder, der anvendt som tillægskode kan have indflydelse på DRG-grupperingen. Til hver kode er knyttet en eller flere hjælpevariable. PAED Indholdet af denne tabel er sygdomme i perinataperioden inden for MDC 15, dvs. neonatalogien. Tabellen indeholder en række diagnosekoder, som ikke må grupperes til MDC 15 sygdomme i perinataperioden hvis patienten også har en operationskode. DRGLOGIK Indeholder cirka regler for DRG-tildeling. Reglernes rækkefølge er som nævnt afgørende for grupperingen. 102 TAKSTSYSTEM vejledning

105 Hjælpevariable ud fra diagnoser Først knyttes hjælpevariable til patientens diagnosekoder ved hjælp af definitionstabellen DG1. Herved kan følgende hjælpevariable knyttes til patientrecorden: 1. En diagnosekategori til aktionsdiagnosen. 2. En aktionsdiagnoseegenskab til aktionsdiagnosen. 3. Diagnoseegenskaber til aktions- og bidiagnoser. 4. Bidiagnoseegenskab til bidiagnoser. 5. Procedureegenskaber til aktions- og bidiagnoser. 6. Komplikationskategorier til bidiagnoser. 1. Diagnosekategori Diagnosekategorien knyttes entydigt til aktionsdiagnosen. Der knyttes ikke diagnosekategorier til eventuelle øvrige diagnosekoder. Fx knyttes diagnosekategorien 01M02_C til diagnosen DD320. Herefter bestemmes MDC (Major Diagnostic Categori) som de to første cifre af diagnosekategorien, dvs. at diagnosen DD320 tilhører MDC 01. Der findes en diagnosekategori af formen 98M<digit><digit>. Denne kategori tildeles de diagnosekoder, hvor endelig MDC er afhængig af patientens køn. Det drejer sig om diagnoser, der enten hører til MDC 12 eller Aktionsdiagnoseegenskaber Der knyttes en eller flere aktionsdiagnoseegenskaber på patientrecorden. Aktio nsdiagnoseegenskaben knyttes ligeledes på via aktionsdiagnosen. Aktionsdiagn oseegenskaben anvendes i DRG-logikken til tildeling af DRG, der ligger udenfor aktionsdiagnosens MDC. Den har kun betydning i forbindelse med få DRG-grupper, og kun forholdsvis få diagnoser har en aktionsdiagnoseegenskab. Aktionsdiagnoseegenskaben har formen <digit><digit>p<digit><digit>. 3. Diagnoseegenskaber Der knyttes eventuelle diagnoseegenskaber til patientrecorden. Til hver af patientens diagnoser (aktionsdiagnose og bidiagnoser) kan knyttes diagnoseegenskaber. Der kan knyttes flere diagnoseegenskaber til en diagnose, da en diagnose kan have betydning for grupperingen i flere MDC. Diagnoseegenskaber har formen <digit><digit>x<digit><digit>. De to første cifre angiver i hvilken MDC, diagnoseegenskaben kan have betydning. Alle diagnoseegenskaber, som er knyttet til en af de diagnoser patienten har, skal knyttes til patientrecorden. Fra patientdata til afregning 103

106 4. Bidiagnoseegenskab Bidiagnoseegenskaberne knyttes til patientrecorden alene via patientens eventuelle bidiagnoser. Bidiagnoseegenskaberne adskiller sig således fra diagnoseegenskaberne, som kan knyttes til både aktions- og bidiagnoser. Bidiagnoseegenskaber er af formen <digit><digit>k<digit><digit>. 5. Procedureegenskaber Endelig knyttes diagnosers eventuelle procedureegenskaber til recorden. Der knyttes procedureegenskaber til diagnosekoder som en sikring mod fejlregistrering. Det vil eksempelvis sige tilfælde, hvor der er registreret en diagnose, men ingen procedure, selvom diagnosen ikke forekommer, uden der er foretaget en procedure. Udover procedureegenskaben tilknyttes en markering af, om der er tale om en operationsstuekrævende operation. Der findes kun ganske få diagnosekoder, der har procedureegenskaber. 6. Komplikationskategorier Der knyttes komplikationskategorier til recordens bidiagnoser, jf. afsnittet Komplikationer nedenfor. Hjælpevariable ud fra procedurer Der knyttes følgende hjælpevariable til patientrecorden ud fra patien-tens procedurekoder. Tilknytningen sker ved hjælp af definitionstabellen DRGTPT. 1. En hjælpevariabel for hvorvidt operationen er operationsstuekrævende 2. Procedureegenskaber til procedurekoderne 3. Diagnoseegenskaber til procedurekoderne 4. Komplikationskategorier 1. Operationsstuekrævende For alle operationskoder er det vurderet, om operationen er operationsstuekrævende eller ej. Til hver operationskode knyttes en værdi for variablen OR (0 eller 1). Hvis der er mindst én operationsstuekrævende operation, det vil sige OR=1, knyttes patientrecorden til en kirurgisk DRG. 2. Procedureegenskaber Dernæst knyttes procedureegenskaber til procedurekoderne. De fl este men ikke alle procedurekoder har en eller flere procedureegnskaber tilknyttet. Der kan være flere procedureegenskaber knyttet til en procedurekode. Det skyldes, at en procedure kan have indflydelse på DRG-tildelingen i flere forskellige MDC-grupper. Procedureegenskaber har formen <digit><digit>s<digit ><digit>, hvor de to første cifre angiver, i hvilken MDC-gruppe proceduren har indflydelse. 104 TAKSTSYSTEM vejledning

107 3. Diagnoseegenskaber Der knyttes ligeledes diagnoseegenskaber til enkelte procedurekoder. Det skyldes, at visse operationskoder kun kan forekomme i sammenhæng med bestemte diagnosekoder. Til disse knyttes derfor en diagnoseegenskab for at sikre mod mangelfuld kodning. 4. Komplikationskategorier Der knyttes komplikationskategorier til recordens procedurer, jf. nedenfor. Kun få procedurer har komplikationskategorier. Hjælpevariable ud fra tillægskoder Der knyttes en eller flere tillægskodeegenskaber til patientrecordens tillægskoder. Det er som tidligere beskrevet dog kun tillægskoder til aktionsdiagnosen eller tillægskoder til procedurerne, som kan få tilknyttet tillægskodeegenskaber. Tilknytningen sker ved hjælp af definitionstabellen TILL. Komplikationer For en lang række områder bliver patienterne grupperet til forskellige DRGgrupper afhængigt af, om patienten er kompliceret eller ej. Der anvendes i DRG-systemet to forskellige metoder til afgørelse af, om patienten er kompliceret eller ej. For nogle grupper anvendes blot bidiagnosekategorien (se punkt 4 under afsnittet Hjælpevariable ud fra diagnoser ) og/eller procedureegenskaberne. For andre grupper anvendes nedenstående princip: Visse operationer udføres på grund af komplikationer opstået i forbindelse med en operation, men disse komplikationer fremgår ikke nødvendigvis af bidiagnoserne. Der kan derfor knyttes en komplikationsmarkering til en operationskode via DRGTPT. 422 operationskoder indikerer i sig selv en komplikation. Til patientens bidiagnoser kan knyttes en komplikationskategori ved hjælp af definitionstabellen DG1. Sammenhængen mellem diagnose og komplikationskategori er entydig diagnosekoder har en komplikationskategori tilknyttet, det vil sige, at der er potentielt komplicerende diagnosekoder. Komplikationskategorien kan være af formen 1. <digit><digit>i<digit><digit> eller 2. <digit><digit>c<digit><digit> Hvis komplikationskategorien er af formen 1., betyder det, at ICD10-koden kun er komplicerende i sammenhæng med en anden diagnose. Det vil sige, at et såkaldt inkluderingskrav skal være opfyldt. Det består i, at der til patientrecorden skal være knyttet en given diagnoseegenskab. Hvilke diagnoseegen- Fra patientdata til afregning 105

108 skaber, der skal gælde for at den pågældende ICD10-kode virker komplicerende, fremgår af definitionstabellen KOMPKAT. Et eksempel: Af tabellen DG1 fremgår det, at diagnosen DJ041 har komplikationsegenskaben 03I01. Det betyder, at diagnosen kun er komplicerende i kombination med bestemte diagnoser. Af tabellen KOMPKAT fremgår det, at komplikationsegenskab 03I01 har inkluderingskravet 04X02. Af DG1-tabellen fremgår hvilke diagnoser, der har denne egenskab. Diagnosen DJ041 er altså kun komplicerende, hvis patientrecorden samtidig indeholder en diagnose med diagnoseegenskaben 04X02. Er komplikationskategorien i stedet af formen 2., betyder det, at ICD10- koden virker komplicerende, med mindre en diagnose i patientrecorden har en såkaldt eksklusionsegenskab. Til hver komplikationskategori af formen <digit> <digit>c<digit><digit> hører en række undtagelser. Der gælder dog, at diagnoser med komplikationskategorien 00C00 altid virker komplicerende. Der er altså ingen undtagelser for kategorien 00C00. Et eksempel: Af tabellen DG1 fremgår det, at diagnosen DA150 har komplikationskategorien 04C02. Det betyder, at diagnosen DA150 som hovedregel virker komplicerende, dog ikke hvis patienten har en diagnose, der har eksklusionsegenskaben 04C02. Af KOMPLEX fremgår det, at bl.a. koden DA151 har eksklusionsegenskaben 04C02. Diagnosen DA150 virker altså ikke komplicerende på diagnosen DA151. Årsagen til, at systemet er opbygget på denne måde, er, at for eksempel en bidiagnose, der ligger tæt op ad en aktionsdiagnose, ofte ikke må virke komplicerende, ligesom en gentagelse af aktionsdiagnosen som bidiagnose heller ikke må virke komplicerende. Særlig variabel i forbindelse med gruppering til MDC 15 Sygdomme i perinatalperioden For at sikre korrekt gruppering til DRG-grupperne i MDC 15 Syg-domme i perinatalperioden har det været nødvendigt at oprette en særlig hjælpevariabel. Det skyldes, at børn, der grupperes til MDC 15, ikke må have en operationskode, hvis de har en given aktionsdiagnose. Hvilke aktionsdiagnoser, dette særlige forhold gælder, fremgår af tabellen PAED. Indeholder patientrecorden en af disse aktionsdiagnoser samt en operationskode, sættes den særlige hjælpevariabel til værdien 0, ellers til værdien 1. Tildeling af DRG Til den oprindelige patientrecord er der nu knyttet en hel række hjæl-pevariable. Den udvidede patientrecord sammenlignes herefter med reglerne i DRG-logikken i den rækkefølge, reglerne står. Første gang den nye patientrecord matcher på alle variable med en regel i DRG-logikken, har man fundet den korrekte DRG. 106 TAKSTSYSTEM vejledning

109 Er en variabel i DRG-logikken blank, betyder det, at patientrecorden kan antage hvilken som helst værdi for denne variabel. I DRG-logikken indgår en variabel SECPROC1, som er en sekundær procedureegenskab. Er der angivet både en procedureegenskab og en sekundær procedureegenskab, skal patientrecorden indeholde begge. I visse tilfælde er SECPROC1 angivet med et minus (-) foran. Det betyder, at patientrecorden ikke må indeholde den aktuelle egenskab. Er SECPROC1 angivet som plus (+), betyder det, at patientrecorden udover PROCPROP blot skal have yderligere en procedure. Bilag 5.3 DRG-afregningssystem Amterne har i fællesskab udviklet et afregningssystem, der kan håndtere afregningen af udenamtslige basispatienter efter de regler, der er beskrevet ovenfor. Udviklings- og vedligeholdelsesopgaven herfor varetages af CSC Scandihealth A/S. DRG-systemets version 1 blev udviklet ultimo 1999 og taget i brug af samtlige amter primo Systemet samler de oplysninger, der er nødvendige for at udskrive regninger til andre amter fra eksisterende patientadministrative systemer. DRGafregningssystemet bygger på eksisterende patientadministrative data fra sygehusene. Der skal således ikke indtastes fl ere data på det enkelte sygehus til brug for DRG-afregningen. Alle nødvendige oplysninger for afregningen dannes, når data har forladt sygehusene, og knyttes til de patientadministrative data i CSC Scandihealth s Sundhedsdatabank. Det er ikke afgørende, om sygehuset i forvejen bruger systemer fra CSC Scandihealth (eksempelvis GS eller GS!åben), eller om der anvendes et patientadministrativt system fra en anden leverandør. I korthed består afregningssystemet af en sundhedsdatabank, som modtager, validerer og opbevarer patientdata fra alle sygehuse. Oplysninger fra GS og GS!åben overføres automatisk hver dag, mens data fra andre systemer indberettes løbende. På amtets eller sygehusets (elektroniske) bestilling dannes der et udtræk til afregning ud fra data i Sundhedsdatabanken. I CSC Scandihealth s CPR-register hentes den rette betaler, det vil sige patientens hjemamt på indlæggelses- eller besøgstidspunktet. Herefter DRG-grupperes udtrækket, og der tilknyttes en pris, jf. takstreglerne. Afregningsdata samles herefter i CSC Scandihealth s Afregningsdatabank, som behandlende sygehus og amt samt betalende amt kan lave faktura og statistik fra. Fra patientdata til afregning 107

110 DRG-afregningssystemet kan illustreres ved figur 2, som er gengivet neden for. Dannelse af afregningsdata styres fra en brugergrænseflade på det enkel-te sygehus, hvor det er hensigten, at man en gang månedligt skal kunne bestille en fakturering af de patienter, der skal afregnes. Afregningen består af følgende 5 overordnede trin, som er detaljeret beskrevet neden-for. 1. Overførsel eller afsendelse af patientdata 2. Bestilling af afregning 3. Afregning 4. Godkendelse af afregning 5. Afregning og statistik Overførsel eller afsendelse af patientdata Som nævnt får brugere af CSC Scandihealth s patientadministrative systemer GS og GS!åben automatisk overført data til Sundhedsdatabanken hver dag, mens data fra andre systemer indberettes løbende efter aftale med det enkelte amt, eksempelvis en gang om måneden. De modtagne data valideres, og det sikres, at data er lagret korrekt med henblik på den senere afregning. GSog GS!åben-brugere skal være opmærksomme på, at data fra fødesystemerne først overføres til Sundhedsdatabanken natten efter, at de er registreret. Bestilling af afregning Ved implementeringen af systemet har hvert sygehus opbygget en afregningsprofil med oplysninger om, hvordan kontakter vedrørende basisbehandling er identificeret lokalt. For eksempel kan identifikationen ske ved at tilknytte koden basis til en betalingsaftale, eller man kan vælge, at basispatienter ikke er påført nogen betalingsaftale. Der kan angives flere betalingsaftaler i profi len. Afregningsprofi len skal end-videre indeholde oplysninger om, hvilke afdelinger der kan afregne ydelser, hvor der ikke er tale om egentlige besøg, eksempelvis den kliniske serviceafdeling røntgen. Sygehuset har nu mulighed for at bestille en afregning for en af de to typer af ydelser i takstsystemet, det vil sige stationære sygehusforløb eller ambulante besøg for en bestemt periode. Ved bestilling af afregning angiver sygehuset afregningsperioden, ydelsestype og tillige, om indenamtspatienter eventuelt skal afregnes. Den validerede bestilling afvikles ikke online, men som et batchjob uden for normal arbejdstid. Der dannes på denne måde et udtræk fra Sundhedsdatabanken, der indeholder sygehusforløb, klar til afregning. Dette udtræk tilgår DRG-afregningssystemet. Tidligere måneder skal være afregnet og godkendt, inden der kan bestilles en afregning for næste måned. Måneder kan ikke overspringes. 108 TAKSTSYSTEM vejledning

111 Figur 2. DRG-afregningsystem Kilde: Scandinavian Healthcare Informatics 2000 Fra patientdata til afregning 109

112 Afregning Afregningen af det udtræk, der blev defineret under Bestilling af afreg-ning, sker automatisk. Ønskes der afregning for andre / flere forløb eller besøg, skal der bestilles et nyt udtræk, idet disse data ikke er udtrukket og dermed ikke ligger klar til afregning. Den automatiske afregning består af nedenstående punkter. Når udtrækket fra Sundhedsdatabanken foreligger, udvælges ude-namtspatienter. Det sker for så vidt angår stationære patienter ved opslag i personregistret (CPR) efter kontaktens bopæl på første indlæggelsesdag i forløbet (sygehusudskrivningen). For ambulante besøg sker udvælgelsen efter bopæl på datoen for hvert besøg. Herefter laves der opslag i afregningsprofi len med henblik på at afgøre hvilke kontakter, der er basispatienter. Det sker ved den identifikation af basisbehandlinger, som amtet har valgt. Udfra oplysninger om færdigregistreringsdato, oplysninger om udskrivningsdato for indlæggelser og om besøgsdatoer for ambulante ydelser vælges de sygehusudskrivninger og ambulante ydelser, der skal afregnes. Er der allerede afregnet for sygehusudskrivningen, sker der ikke en ny afregning. Det samlede udtræk DRG-grupperes herefter og prissættes efter takstreglerne, og der påsættes betaler ud fra patientens bopæl. Udtrækket lagres som ikke godkendte ydelser i Afregningsdatabanken. Har en patient mere end én indlæggelse i samme sygehusudskrivning, påsættes taksten for den dyreste, jf. takstreglerne. Såfremt der er flere sengedage i en sygehusudskrivning end det antal dage, der er angivet som trimpunktet for pågældende DRG-gruppe, anføres endvidere antal sengedage udover trimpunktet, og de prissættes med langliggertakst. Godkendelse af afregning Når afregningen er afsluttet, skal den godkendes. Ud fra fejllister og kontrol af det afregnede vurderes det, om afregningen er i orden og kan godkendes. Sygehuset kan (bør) gennemgå afregningen og sikre sig, at den er korrekt, og at der er påført den rigtige betaler. Hvis patienten ikke har en dansk folkeregisteradresse, eller der ikke er påsat en korrekt betaler på afregningen, skal disse oplysninger registreres ved indtastning. Sygehuset afslutter altid med at godkende afregningen. Sker der fejl under valideringen, kan sygehuset afbryde uden at godkende afregningen og påbegynde en ny validering. Er der fejl i afregningen, som ikke kan rettes ved indtastning, rettes oplysningerne i fødesystemerne, og der indledes en ny afregning. Når afregningslinierne er godkendt af sygehuset, lagres de i Afregningsdatabanken med denne status. Psykiatriske patienter og kautionspatienter afregnes i fødesystemerne, inden oplysningerne overføres til Afregningsdatabanken. 110 TAKSTSYSTEM vejledning

113 Oplysninger om særydelser for basispatienter registreres fortsat i fødesystemerne. Det samme gør sig gældende for særydelser for kautionspatienter. Oplysningerne overføres til Afregningsdatabanken fra fødesystemerne på samme måde som oplysninger om sengedage og besøg for kautionspatienter. Afregningsgrundlag og statistik Afregningsdatabanken med godkendte ydelser er tilgængelige for be-handlende sygehus, behandlende amt og betalende amt. Der er kun adgang til relevante oplysninger. Det vil sige oplysninger, som amtet eller sygehuset selv har dannet eller har interesse i. Betalende amt kan således se afregningsoplysninger om patienter, der bor i betalende amt, mens behandlende amt kan se oplysninger om patienter, der er blevet behandlet i amtet. Det behandlende sygehus kan se oplysninger om patienter, der er blevet behandlet på sygehuset. Behandlende amt og betalende amt samt sygehus kan inden for disse rammer se oplysninger om alle patientens afregnede ydelser, uanset om der er DRGafregnet, afregnet efter sengedage og besøg eller afregnet for sæ-rydelser. Udfra denne adgang til afregningsoplysninger kan der, udover den egentlige afregningsliste, endvidere udskrives forskellig statistik til brug i såvel behandlende som betalende amt. Statistisk bearbejdelse af afregninger I tilslutning til DRG-systemet har CSC Scandihealth, på foranledning af samtlige amters ønske herom, udviklet to datavarehuse. Datavarehusene giver amterne mulighed for statistisk at viderebearbejde såvel deres indtægter som udgifter for eget amt, samt foretage landsdækkende opgørelser over den totale sygehusaktivitet. Fælles for datavarehusene er, at det giver mulighed for at foretage statistisk bearbejdelse af data på eksempelvis diagnoser, procedurer og behandlende amter/sygehuse/afdelinger. Fra patientdata til afregning 111

114 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax [email protected]