Høringssvar på administrationsgrundlag

Transkript

1 25. april 2012 Høringssvar på administrationsgrundlag Nedenfor gengives de 4 indkomne høringssvar via hjemmesiden. Desuden gengives indsendt kommentar fra Kirsten Kokborg, Gigtforeningen og medlem af Sygedagpengeforum, som var forhindret i at deltage på Sygedagpengeforums møde den 17. april Alle svar er oplistet i uredigeret form. Indsender: Marlene Lyck Ankersen, Digevej 2, 8654 Bryrup Det er en negativ spiral. For det første er det svært at være så syg, at man ikke kan bestride et job, og så er der oveni kampen for at være berettiget til sygedagpenge, de mange skiftende sagsbehandlere, dokumenter der forsvinder, aftaler der ikke bliver holdt, mistænkeliggørelse, mange måneder hvor man venter på afgørelser, usikkerheden om sygedagpengene stopper, og man ryger helt på røven økonomisk og psykisk. Denne spiral skulle gerne vendes til at blive positiv, således at andre kan få et bedre forløb! En længerevarende sygemelding han have været undervejs i årevis. Mange er i krise, når de bliver sygemeldte, og de har brug for stor omsorg, hjælp, forståelse og hurtig afklaring i stedet for årelange sags afklaringer under stor usikkerhed ift. fremtid. Både min mand og jeg har oplevet, at den sagsbehandling vi har fået i Silkeborg kommune har forværret vores sundhedstilstand væsentligt. De meget lange ventetider, der er til at komme til en psykolog og speciallæge i psykiatri, er helt groteske. Der er 8-12 måneders ventetid. Hvis man så er så uheldig ikke at matche med psykiateren/psykologen, er man på den, da det er virkelig vigtigt, at man matcher, hvis det er et terapeutisk forløb,man skal igennem, da det ellers kan have negativ konsekvens ift. ens tilstand, som i så fald vil kunne forværres. Desuden er denne lange ventetid meget uheldig ift. at stop af sygedagpenge ved varighed er ved 52 uger. Hvor er forebyggelsen henne ift. sagsbehandlernes behandling af sygemeldte? Forebyggelsen, for at sygemeldte ikke bliver mere syge - og sikkerheden for at få den nødvendige støtte for at komme videre? Får vi sygemeldte ikke denne støtte, har det katastrofale følger. I skriver, at I lytter, guider og ser muligheder frem for begrænsninger, men til det må jeg sige, at forståelsen ikke altid er til stede. I det sagsbehandlerne begrænser sig bag paragraffer og lægekonsulenter. Sagsbehandlere vil oftest ikke forholde sig til noget uden først at have hørt, hvad lægekonsulenten siger, og dermed virker det som ansvarsfravigelse. For at styrke denne forståelse vil jeg anbefale en workshop, hvor sagsbehandlere og deres lederer lytter til de sygemeldtes oplevelse af systemet. Sagsbehandlernes holdning til lægekonsulenterne er, at det er lægekonsulenten, der vurderer hvad der skal ske i sagen, og at sagsbehandleren ikke har noget at skulle have Michael Anderson Direkte tlf.: Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Sagsnr.:12/15038 Søvej Silkeborg Tlf.:

2 sagt. Dermed fraviger sagsbehandleren sit ansvar. Lægekonsulenterne må ifølge beskæftigelsesministeriets vejledning kun bruges til at oversætte andre lægers udtalelser, - men denne oversættelse kan en lægesekretær også lave, eller sagsbehandleren kan slå fagord op, således at lægekonsulenterne ikke bruges til at vurdere sagerne, som praksis er nu. Der kan laves en standardformular, som sendes til den behandlende læge/sundhedsfaglige person ift. af få belyst behandlingsmuligheder, om lidelsen er varig osv. Et standard-funktions evneskema ift., hvad den sygemeldte kan varetage i hjemmet. Dette ville den sygemeldte kunne udfylde sammen med en pårørende også gennemgå sammen med sagsbehandleren. De mange sagsbehandler skift gør, at meget væsentlige informationer går tabt, da den nye sagsbehandler ikke læser hele ens sag. For den sygemeldte, som ofte er i krise, kan det være svært ofte at skulle omstille sig til en ny sagsbehandler. Det giver usikkerhed, da man ikke ved, hvad den nye sagsbehandler kender til ens sag, og det tager tid for begge parter at lære hinanden at kende. Det virker nærmest, som om de mange, mange sagsbehandler skift sker bevidst for at svække borgerens sag, da disse skift mellem sagsbehandlere sker flere gange årligt. Det samme gælder, når jobkonsulenterne hyppigt skiftes ud. Det er meget krævende for alle parter, både den sygemeldte, virksomheden og jobkonsulenten. Jeg oplever, at rundbordssamtalerne mellem arbejdspladsen, sagsbehandler og den sygemeldte ikke bliver afholdt. Psykiateren bliver presset af kommunens sagsbehandlere til at skrive statusser og tage stilling til optimal behandling, stationær tidspunkt osv. Dette pres smitter helt sikkert af på behandlingen, for psykiateren er jo også et menneske, der påvirkes af pres. Dette resulterer i et pres mod klienten fra psykiaterens side, og er der noget, der bestemt ikke dur ift. psykiatrisk behandling, er det pres, da helbredelse tager tid. Forsøger man selv at forcere et behandlingsforløb ved f.eks. at tale om chok og traumer, som man ikke er parat til - eller uden at have den rette tillid til psykiateren -, ja så går det faktisk den forkerte vej og det bliver endnu sværere at blive behandlet med positiv effekt. Den lokale psykiater er meget træt af al den tid han skal bruge på at skrive statusser, og han har dermed mindre tid til at behandle folk, - og imens vokser ventelisten. Hele det pres, som man skal klare sig igennem og navigere i, når man i forvejen er nede med sygdom, gør det meget svært for både den sygemeldte og dennes pårørende, og det har meget negative langstrakte konsekvenser. Desværre kan det ende med præcis det modsatte af det, der faktisk er målet: En borger, der har fået det endnu værre på trods af at have været i behandling, og som har fået endnu sværere ved at komme på arbejdsmarkedet. Giv slip på kontrollen og presset, - lyt til borgerne og ikke mindst de pårørende, som kender borgeren virkeligt godt, spar lægekonsulenterne, spar statusopdateringer fra speciallæger - og så se, hvad folk kan, når de får vurderet deres arbejdsevne. Side 2

3 De pårørende kan udtale sig meget nøje om en borgers helbred, funktionsevne i hjemmet og dermed bidrage til helhedsvurderingen. Dette kunne gøres gratis, da de fleste pårørende gerne støtter den syge pårørende. Det ville også være meget mere fornuftigt, hvis psykiatere og psykologer ville udføre deres behandling efter først at have foretaget en nøje undersøgelse og udredning. Denne undersøgelse kunne så i helt særlige tilfælde bruges til dokumentation til sagsbehandlerne. Dermed spares alle de mange, mange penge, der bruges på speciallægeerklæringer fra psykiatere og neuropsykologiske udredninger, og de kan koncentrere sig om at behandle i stedet for at skrive vurderinger, som koster kommunen ca. kr per styk. Disse vurderinger gælder kun i et år og hvis sagen ikke er afsluttet inden for et år, skal der laves nye vurderinger som så igen koster kr per styk. Dette koster så mange penge og har ikke noget med selve behandlingen at gøre, men er for at sagsbehandleren kan få en sundhedsfaglig vurdering udefra - Få flere frivillige ind over, som vil give den syge en hånd. - Drop status opdateringer - Pårørende bruges i vurderinger af funktionsevne udfra standard funktionsevne skema - Omsorg, hjælp, forståelse og hurtig afklaring = forebyggelse - Workshop hvor sagsbehandlere og deres ledere lytter til sygemeldtes oplevelser - Afskaf lægekonsulenterne - Standard formular til den behandlende læge/sundhedsfaglige person - Ingen sagsbehandler og jobkonsulent skift. Indsender: Syg i Silkeborg v/ Karina Lauridsen, Grøndalsgårdvej 45, 8600 Silkeborg og David Schiess, Fibigersgade 3, 8600 Silkeborg. Høringssvar fra Syg i Silkeborg Den politiske ramme for indsatsen. Afsnit om Lov om sygedagpenge. Her finder vi det væsentligt at formulere det mål, at borgeren bliver afklaret indenfor de for sygedagpenge gældende tidsmæssige rammer på en måde, så borgeren undgår at blive efterladt på selvforsørgelse. Borgernes oplevelse af sagsbehandlingen. Vi mener, at de anvendte formuleringer som størst mulig, mindst mulig, så kort som muligt m.v. er alt for upræcist og uforpligtende, og bør konkretiseres mere meningsfyldt. Til de anførte udsagn har vi følgende kommentarer: Vi lytter må indebære, at borgeren også føler sig reelt HØRT. Vi guider må indebære, at der vejledes positivt fyldestgørende fra start, så man i fællesskab kan planlægge og herefter nøje følge op på det videre sagsforløb. Side 3

4 Vi kommunikerer i øjenhøjde Det kommer kun til at fungere, hvis man skrotter al snak og henvisning til paragraffer, og i stedet taler sammen konstruktivt på ganske almindelig dansk! Vi ser muligheder frem for begrænsninger Det forudsætter, at borgeren fra starten orienteres og forklares om alle kendte, eksisterende muligheder. Det kan ikke være rigtigt, at borgeren føler sig tvunget til at søge privat hjælp til sagsbehandlingen. Vi koordinerer internt Der bør kun være een person som borgerens sparringspartner. Een, som kender borgerens sag til bunds, og som koordinerer alle forløb og tiltag indtil borgeren evt. endeligt overgår til anden afdeling eller ud af systemet. Skift af sagsbehandler virker ineffektivt, informationer går tabt og sagsbehandlingen forlænges unødigt. Det er frustrerende for borger, og skift bør derfor kun forekomme i yderste nødstilfælde, hvor borgeren i så fald orienteres i god tid. Videre i borgers oplevelser ville det være ønskeligt med formuleringer, som - at borgeren oplever en positiv, gennemskuelig, målrettet og resultatorienteret sagsbehandling, - at tomgangstid, hvor intet sker, f.eks. ventetid på psykiatrisk behandling, undgås, - at borgeren ikke oplever, at sagen går i stå, fordi sagsbehandleren er på ferie, barsel eller lign., - at borgeren ikke oplever, at sagsbehandler er svær at få i tale, at denne ikke holder hvad hun/han lover, at møder og sagsbehandling udskydes umotiveret, og at post og rapporter forsvinder. Sygedagpengestrategi. Vi mener, at en tidlig indsats bør erstattes af en omgående indsats. Godt begyndt er halvt fuldendt siger et ordsprog. Det gælder også den sygemeldte. Det kan virke frustrerende at gå i uge- eller månedsvis inden man får klarlagt, hvilken situation man er havnet i. Det er vigtigt med en hurtig orientering, som følges op med aftalte tiltag. Borgeren vil føle sig tryg, hvis han/hun føler/oplever, at sagsbehandler sørger for, at de rette ting sker i rette tid og i rette rækkefølge ikke mindst i relation til den lovjungle, som kun de færreste borgere har kendskab til. Det er også vigtigt at påpege, at borgere med mulige varige skader med ringe chance for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet bliver behandlet lige så positivt, sagligt og effektivt som alle øvrige, og ikke bliver overladt til altødelæggende ventetider i usikkerhed. Side 4

5 Indhentede læge- og statuserklæringer bør benyttes inden de forældes. Dvs. at de bruges aktivt i sagsbehandling/beslutningsgrundlag indenfor overskuelig tidsfrist. Det bør tilstræbes at borgernes retsikkerhed højnes, eks. ifbm. varsling af sygedagpengestop, klagemuligheder og tidsfrister herfor. Lægekonsulentens rolle. Det er os magtpåliggende at pointere, at den grundlæggende (og rigtige) ide med lægekonsulenterne er, at de alene skal virke indenfor sagsbehandlingen, men ikke kan foretage nogen form for vurderinger i relation til borgeren i sager om flexjob og førtidspension. Lægekonsulenten har ikke og må ikke have - noget kendskab til den sygemeldte borger. Hvis lægekonsulenten og for den sags skyld sagsbehandleren skal vurdere en borgers lidelse og funktionsniveau, varighed, skånebehov, samlet status m.v., kan dette kun ske på grundlag af andre lægers og specialisters rapporter. Altså en ren skrivebordsvurdering, som i sagens natur må betegnes som uansvarligt. Vurderingerne må alene ligge i eksperternes svar. Skulle kommunen alligevel fortsat ønske at anvende skrivebordsvurderingen, må det være et ubetinget krav, at der etableres en klagemulighed over denne funktion alene. Lægekonsulenten bør alene vejlede om, hvilke, i hvilket omfang og hvor lægelige oplysninger skal indhentes for at belyse sagen tilstrækkeligt samt evt. forklare og sammendrage specialisternes rapporter og konklusioner. Vi anser det for specielt vigtigt, at lægekonsulenten vejleder sagsbehandleren om, at denne ved rekvisition af eksterne undersøgelser formulerer formålet klart og præcist, så man får de rette og fyldestgørende svar, så behovet for egne vurderinger slet ikke opstår. Lægekonsulent og sagsbehandler bør ikke plukke i de eksisterende lægeerklæringer for derved at undgå at helhedsbilledet går tabt. Kommunens nuværende retningslinjer er videre end retningslinjerne fra Beskæftigelsesministeriet. Vi mener der bør skeles mere til Beskæftigelsesministeriets retningslinjer. Generelt. Der er mange positive hensigtserklæringer i forslaget til Administrationsgrundlaget, men disse er intet værd, hvis ikke den gode, positive vilje er til stede. Her må tilføjes, at en praksis med selektiv brug af især lægeoplysninger til skade for borger samt fortsættelse af sagsforløb udover rimelighedens grænser naturligvis må ophøre. Side 5

6 Mange borgere har fået stor hjælp fra den uvildige borgerrådgiver der var periodisk tilknyttet kommunen. Vi finder at borgerrådgivningen bør gøres permanent. Vi finder at information til borgere om borgerrådgiveren og frivillig bisidderhjælp har været utilstrækkelig. De sygemeldte bør modtage skriflig orientering herom, da det ikke kan forventes at alle har mulighed for at læse avisen. Information kan evt. ske i forbindelse med anden information fra Jobcentret. For at arbejdsmarkedsudvalg og borgere kan opnå et korrekt overordnet billede og sagsbehandling og resultat af de politisk udstukne retningslinjer, finder vi det ikke tilstrækkeligt at det udelukkende er budgetterne for overførselsindkomster der offentliggøres. Eksempelvis mangles der oversigt over: 1. Antal selvforsørgende sygemeldte. Altså hvor mange borgere der får lukket for sygedagpengene og ikke kan modtage kontanthjælp. Herunder også borgere der ikke har opnået en afklaring og ikke modtager aktiv sagsbehandling. 2. Antal sygemeldte der overføres til kontanthjælp efter endt sygedagpengeperiode. 3. Hvor mange sager vedr. sygedagpengeforlængelser der underkendes/hjemsendes fra beskæftigelsesankenævnet, samt antallet af afgørelser der ankes af Jobcenter Silkeborg. 4. Gennemsnitligt sagsbehandlerskift pr. sygemeldte, fordelt efter sygemeldingsperiode. 5. Gennemsnitlig responstid på indgående korrespondence i Jobcentret. 6. Antal tilkendelser og underkendelser af fleksjob-, revaliderings- og pensionsansøgninger og -indstillinger. 7. Sygedage for sagsbehandlere og antal af opsigelser/ansættelser, kan være et målpunkt for sagbehandlers arbejdsmiljø. 8. Oversigt over antal uddannede socialrådgivere blandt sagsbehandlerne. 9. Gennemsnitlig venteperiode for den kommunale lægekonsulents beskrivelse. 10. Antal sager hvor kommunen ikke har truffet afgørelse om sygedagpengeforlængelse eller stop inden sygedagpengeperiodens udløb. 11. Procenttal for korrekt sagsbehandling ifbm. sygedagpengestop og lignende. Herunder korrekt procedure for tidsfrister for partshøring. Indsender: FOA Silkeborg-Skanderborg, Dalgasgade, 8600 Silkeborg Høringssvar til: Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Fra FOA, Silkeborg- Skanderborg. FOA anerkender at Silkeborg kommune bestræber sig på at optimerer sagsbehandlingen for den sygemeldte på sygedagpengeområdet ved beskrivelse af et administrationsgrundlag. Silkeborg kommune har brugt mange flotte ord i Side 6

7 administrationsgrundlaget for sygedagpengeområdet, men det vanskelige projekt består i at lade ord følge handling. Vedrørende: Borgerens egen oplevelse af sagsbehandlingen FOA vil gerne foreslå at fokus intensiveres ved at lytte til den sygemeldte, således at det borgerne siger, ikke alene bliver et spil om ord. F.eks.: Flere af vores medlemmer vil gerne tidligt afklares. Når en sygemeldt bruger denne vending overfor en sagsbehandler bør det ikke imødekommes af en lang udredning af, hvad man kan hvornår i sygedagpengeforløbet, regler og paragraffer. Det er måske en praktik som den sygemeldt ønsker, så vedkommende kan føle hvordan det er at være i gang på eget eller et andet arbejdsområde. En praktik der kan være afklarende for den sygemeldte selv. Sygedagpengestrategi tidlig og arbejdsmarkedsrettet indsats I udkastet til administrationsgrundslagt skrives: Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, og derfor har Silkeborg kommune prioriteret, at den sygemeldte får hjælp og støtte til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Dette er lovgivningen! Men det opleves ikke altid sådan. FOA foreslår derfor, at opfølgning på sagerne differentieres. Der kan være sygemelde hvor det er fatalt at vente til næste lovformelige opfølgning, men hvor sagen bør følges meget oftere samt nuanceret i en periode. F.eks.: En sygemeldt kan have flere konkurrerende årsager til ikke at blive rask. Skal der iværksættes støtte et andet sted fra? Måske fra jobcentrets beskæftigelsesafdeling, eller fra et socialt team til afklaring af hjemlige forhold. Der skrives: Silkeborg kommune målretter derfor indsatsen for de sygemeldte borgere mod arbejdsmarkedsrettede tilbud og fastholdelse i arbejde, ud fra princippet om mindst mulig indgriben størst mulig effekt. FOA foreslår at Silkeborg kommune øger fokus på fastholdelse, og ser på at fastholdelse ikke alene er fastholdelse på eget arbejde, men på arbejdsmarkedet generelt. I den øvelse, foreslås sagsbehandlingen til i større opfang at have fokus på samarbejdsaftalens elementer. F.eks. med at kontakte den sygemeldtes faglige organisation/ a-kasse/ jobcentrets beskæftigelsesafdeling/ andre for hjælp. I stedet oplever vi at der i for stort omfang pr. automatik benyttes et aktivt tilbud fra anden aktør, hvilket ikke altid er løsningen. Skal der bruges anden aktør, bør der også ses kritisk på hvilket tilbud den sygemeldt kan få størst mulig støtte i, for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Nogle af tilbuddene giver ingen mening for den sygemeldte. FOA vil desuden gerne foreslå at refusionsreglerne i sygedagpengelovgivningen ikke skal være styrende for et aktivt tilbud, som beskrevet i Socialudvalgets referat om sygedagpengestrategien Der skrives: Silkeborg kommune har derfor besluttet at specialisere og målrette sagsbehandlingen til den gruppe af alvorligt syge mennesker der er på standby. Det er ikke relevant at give tilbud til alle. Dette er uklart fremstillet, med mindre Silkeborg kommune har mulighed for at forlænge ydelserne længere end varighedsbegrænsningen Side 7

8 foreskriver. Der skrives: Der er ikke noget krav i lovgivningen om, at jobcentret skal udarbejde en ressourceprofil, før der gives aktive tilbud til den sygemeldte, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Silkeborg kommune arbejder dog løbende i sagen ud fra princippet om at oplyse og afklare om de 12 elementer i ressourceprofilen har indflydelse på arbejdsevnen. FOA har forståelse for at ressourcerne i jobcentret skal bruges optimalt, men advarer samtidig imod at en travlhed i hverdagen ikke skal udnyttes til en undskyldning for at se borgeren ud fra alle 12 vinkler som beskrevet i ressourceprofilen. FOA foreslår derfor at Silkeborg kommune investerer mere i dette redskab, eventuelt som et relevant tilbud til den sygemeldte i form af 1 uge, med en form for kursus, i udfyldelsen af ressourceprofilen. At få denne udstukket i hånden, er for mange som at skulle læse kinesisk. En optimalt udfyldt ressourceprofil får også sagsbehandleren til at se borgeren og dennes problemfelter, mere præcist. Vedrørende: Lægekonsulenternes rolle. FOA foreslår, at der i afsnittet om lægekonsulenternes rolle bliver sammenfald med dokumentet af 16. marts 2012 Principper for brug af lægekonsulenterne. Her tænkes specielt på følgende linje: Lægekonsulenterne skal være opmærksomme på beskrivelser i lægematerialet, som indikerer diagnoser, der ikke er forsøgt udredt. Denne sætning figurerer ikke i dokumentet med Principper for brug af lægekonsulenterne. FOA foreslår i stedet at beskrive, at lægekonsulenten skal bruges til at undersøge om alle behandlingsmuligheder er udtømte. Der skrives: Lægekonsulenterne har ingen afgørelseskompetence i sygedagpengesagen eller øvrige sagstyper. På den baggrund foreslår FOA at Silkeborg kommune overvejer, om det er nødvendigt at have en lægekonsulent siddende i pensionsteamet, da man må formode at sagen inden fremstillingen i pensionsteamet, har været forelagt lægekonsulenterne op til flere gange. I Folketingets åbne samråd den 10. januar 2012 har socialminister Karen Hækkerup udtalt, at lægekonsulenter/ sagsbehandlere ikke må underkende eller ændre behandlende læger eller speciallægers udsagn eller diagnoser, trods ikke retligt bindende vejledninger eller lovgivning for lægekonsulenter og sagsbehandleres roller. FOA foreslår Silkeborg kommune at indlemme dette udsagn om, at lægekonsulenten ikke må underkende behandlende læger eller speciallægers udsagn eller diagnoser, i Principper for brug af lægekonsulenterne samt i administrationsgrundlaget. Vedrørende: Effektiv sagsbehandling. FOA foreslår at Silkeborg kommune tydeliggør hvad der egentlig står i dette første afsnit, da det er svært at forstå betydningen. FOA er enig i at der skal være en rød tråd i sagsbehandlingen, det er derfor dejligt at Silkeborg kommune selv ønsker denne tydeliggjort. Side 8

9 FOA foreslår at der på den baggrund, tænkes i en sagsbehandling hvor medarbejderne i Silkeborg kommunes egne afdelinger* bruges mere optimalt sådan at enhver sagsbehandler tænker: Hvilken anden sagsbehandler i Silkeborg kommune kan bidrage positivt i denne sag med at få den sygemeldt tilbage på arbejdsmarkedet? Desuden kan man også tænke ind, om der er andre der kan bidrage lokalpsykiatrien, Regionhospitalets rygcenter, genoptræningscentret, fagforeningen/ a-kassen etc., så sker en mere bred og koordinerende indsats og meget gerne via rundbordssamtaler. Det kræver selvfølgelig tillid mellem den sygemeldte og systemet, men når det først opleves positivt af de sygemeldte så rygtes det også. *det socialsektionen, ydelseskontoret, jobcentrets beskæftigelsesafdeling, kontanthjælpsafdeling, familieafdelingen, m.m. Indsender: Thanning og Jensen, Præstevangen 25, 8643, Ans By Vil du sende din bil til tandlæge, hvis bremserne ikke virker? Næppe. Af samme grund bør det heller ikke være muligt, at en lægekonsulent med speciale i ortopædkirurgi er ansat til at vurdere f.eks. psykiske lidelser, men dette er ikke desto mindre tilfældet hos Jobcenter Silkeborg. Omtalte lægekonsulent laver derfor grundet sin manglende kompetence graverende fejl, opfinder nye diagnoser og formulerer sig i et uforståeligt sprog (både for borger og sagsbehandler). -Dette får store konsekvenser for de berørte borgere og deres familier, og når man som borger og / eller sagsbehandler stiller spørgsmålstegn ved hans udtalelser, får man at vide, at det ikke er muligt at kommentere på hans vurderinger / formuleringer i kraft af hans position. Dette har vi som sygemeldt og pårørende personligt oplevet. Kommunen betaler ham angiveligt knap en halv million kroner om året for dette bijob behæftet med omfattende fejl. Borgerne har krav på kompetent sagsbehandling samt, at vores penge bliver brugt hensigtsmæssigt og anstændigt. Det er jo i sidste ende os, der betaler de omtaltes lønninger. Når man som borger så påpeger disse fejl og andre ulovlige tilstande hos Jobcenter Silkeborg overfor borgerservicechef Michael Måløe, så bliver man mødt af en meget afglidende holdning, hvor der ikke tages ansvar for tingenes tilstand, og borgeren får at vide, at man bare kan anke, hvis man er utilfreds med noget. - En leder i det private erhvervsliv var nok blevet fyret ret hurtigt, hvis han havde denne holdning, og mon ikke også en kompetent leder ville undersøge sagerne istedet for blot at afvise dem...? Indsender: Kirsten Kokborg, Gigtforeningen Allerførst synes jeg, at det er et rigtig godt initiativ at beskrive og konkretisere administrationsgrundlaget for kommunens indsatser på sygedagpengeområdet. Det er med til at synliggøre arbejdet og kan være et godt redskab i dialogen omkring arbejdet og dets indhold. Side 9

10 Vedr. Borgernes oplevelse af sagsbehandlingen vil jeg foreslå, at der i det sidste afsnit tilføjes, at det er væsentligt, at sagsbehandlerne informerer og kommunikerer tydeligt til den enkelte borger, hvad der er årsagen til ventetiden, så man sikrer en forståelse. Derudover vil jeg foreslå, at man i dette afsnit tilføjer et afsnit omkring partshøring. Min erfaring fra Rådgivningen i Gigtforeningen er, at mange oplever, at de bliver hørt for sent. Altså det emne, som vi også talte om på sidste møde. Det er dårlig skik, at sende den foreløbige afgørelse ud i samme ombæring, som man partshører. Det giver en oplevelse af, at sagen er afgjort hvilket også ofte er tilfældet og at man i virkeligheden ikke fra kommunens side er interesseret i at høre borgeren. Der skal fra kommunens side større fokus på kvaliteten af partshøringen det skal være et led i sagsbehandlingen på en måde, så også borgeren oplever, at det tages alvorligt. Vedr. sygedagpengestrategi tidlig og arbejdsmarkedsrettet indsats vil jeg foreslå, at der kommer mere fokus på den koordinerede indsats ikke kun mellem de forskellige afdelinger i kommunen men også på tværs af sektorer. Det er afgørende for mennesker med muskel- og skeletsygdomme, at der sker en samling af de forløb, de møder i sundhedsvæsenet og de samtidige forløb, de møder i den kommunale social- og beskæftigelsessektor. Det er langt fra tilfældet i dag. Unødvendigt opsplittede forløb og manglende koordination over sektorgrænser koster kommunerne dyrt i sygedagpenge og pensioner, det koster samfundet dyrt i form af produktionstab og den enkelte dyrt i tab af indkomst og selvværd. Især gigtsygdomme vejer tungt i statistikken over udgifter til sygedagpenge og førtidspension som den største gruppe af langtidssygemeldte og den næststørste gruppe af førtidspensioner. Under samme overskrift vil jeg også foreslå, at der kommer en passus ind omkring kommunens forpligtelse til fortsat at følge borgere, som falder for sygedagpengelovens varighedsbegrænsning og overgår til kontanthjælpsreglerne. Det er min generelle erfaring, at der er en tendens til, at kommunen mister interessen for borgeren, når der ikke længere er en udgift. Vedr. lægekonsulentens rolle, så fremgår det af kommunens principper, at lægekonsulenten ikke skal vurdere arbejdsevnen. Jeg mener, det vil være rigtigt at tilføje, at både læge og lægekonsulent har til opgave at beskrive hvilken betydning den kroniske sygdom konkret har for den enkelte borgeres funktionsniveau herunder behov for evt. skånehensyn. Og endelig vil jeg nævne, at min erfaring fra Gigtforeningens Rådgivning er, at lægekonsulenterne fra tid til anden underkender speciallægers udtalelser. Hvordan vil man i Silkeborg kommune sikre, at specialviden ikke på den måde går tabt? Side 10