Spareforslag vedr. budget Plan- og Teknikudvalget maj mødet

Transkript

1 Økonomi og Ejendomme Sagsnr Brevid Ref. PIBE Dir. tlf Spareforslag vedr. budget Plan- og Teknikudvalget maj mødet 1. maj 2019 Her fremlæger forvaltningen 1) det uændrede notat fra udvalgets møde den 4. april 2019, punkt 59, 2) suppleret med det videre arbejde i forlængelse af udvalgets arbejde i april og drøftelserne på forårsseminaret sat ind sidst i notatet (efter det ordinære notat og før Bilag 1). Baggrund Byrådet har igangsat, at der i løbet af foråret 2019 skal udarbejdes besparelsesforslag til budget på i alt 70 mio. kr. Fordelingen på udvalg samt processen for arbejdet med besparelser i budget fremgår af bilag 1. Plan- og Teknikudvalgets andel af det samlede sparemål udgør i alt 2,2 mio. kr. Plan- og Teknikudvalgets aktiviteter Plan- og Teknikudvalget varetager overordnet følgende opgaver: Lokalplanlægning, byggesager og landzonesager Vejvedligeholdelse, vejbelysning og vintertjeneste, Havne, dyrskuepladsen og campingpladsen Grønne områder (primært parker), Budgetmæssigt fordeler Plan- og Teknikudvalgets nettoudgifter i 2020 på 135 mio. kr. sig således på udvalgets fagområder i mio. kr.

2 Side2/6 Muligheder for forøgelse af indtægter I grafens nettodriftsudgifter indgår indtægter på udvalgets område. Det drejer sig om nedenstående områder, hvor det også fremgår, om der er mulighed for at forhøje indtægterne: Beboerlicenser til parkering har et udgifts- og indtægtsbudget på ca. 0,25 mio. kr., og skal hvile i sig selv. Kommunens andel af parkeringsafgifter ( bøder, da vi pt ikke har betalingsparkering) har et indtægtsbudget på ca. 1,2 mio. kr. årligt. I 2018 var de realiserede indtægter under 0,7 mio. kr. Området finansierer to parkeringsvagter og administration i Borgerservice. Der er ved at blive lavet en analyse af mulighederne for betalingsparkering. Det er ikke på det nuværende grundlag mulighed for at forhøje indtægterne. Digelaget Inderfjord vest Strandgade har et udgifts- og indtægtsbudget på ca. 0,05 mio. kr. årligt, og skal hvile i sig selv. Indtægter fra fremleje af areal ved roklub har et indtægtsbudget på ca. 0,07 mio. kr. årligt. Lejeindtægter fra fortovsrestauranter har et indtægtsbudget på 0,55 mio. kr. årligt og udstillingsarealer i gågader har et indtægtsbudget på 0,43 mio. kr. årligt. Der anvendes årligt 0,35 mio. kr. heraf i dialog med gågadeforeningen til forskønnelse af bymidten. Hvis det ønskes, kan m2-prisen sættes op, men det er uvist, om det vil betyde, at nogle restauranter og butikker falder fra, og vi mister hele indtægten i stedet. Lejeindtægter fra torvene har et indtægtsbudget på ca. 0,36 mio. kr. årligt. Hvis det ønskes, kan m2-prisen sættes op. Det er uvist, om det vil betyde, at nogle stadeholdere falder fra, og vi mister hele indtægten i stedet. Refusion af byfornyelsesmidler har et indtægtsbudget på ca. 0,14 mio. kr. årligt. Da den statslige ramme til byfornyelse forventes stort set at falde væk fremover for Roskilde Kommune, er det i forvejen tvivlsomt, om indtægten realiseres. Det giver derfor ikke mening at forvente en højere indtægt her. Reklameindtægter fra AFA JCDecaux har et indtægtsbudget på ca. 0,28 mio. kr. årligt og er kontraktligt bundet i 10 år, ca. 8 år frem endnu. Der er derfor ikke mulighed for at forhøje indtægterne. Lejeindtægter fra Roskilde Dyrskueplads har et indtægtsbudget på ca. 1,7 mio. kr. årligt. Dertil har Roskilde Dyrskueplads et indtægtsbudget fra reetablering af bygninger og arealer på ca. 0,21 mio. kr. årligt og lejeindtægter fra bygninger på 0,19 mio. kr. årligt. Regningen for udgifter til reetableringer sendes direkte videre og hviler dermed i sig selv. Hvis det ønskes, kan taksterne for leje af dyrskuepladsens arealer og bygninger sættes op. De primære kunder, der vil blive berørt, er Roskilde Festival, Roskilde Dyrskue og Roskilde Kræmmermarked En række tekniske konti for Fjordudvalg, Havneselskabet m.fl. Mulige spareforslag til 1. drøftelse Til 1. drøftelse i udvalget, hvor udvalget skal pege på ønsker til udmøntning af besparelserne på udvalgets område, har forvaltningen valgt at vise, hvordan en ligelig fordeling af de 2,2 mio. kr. på udvalgets fagområder vil se ud som udgangspunkt for drøftelsen: Nr. Titel Beløb i 2020 Beløb i 2021 Beløb i 2022 Beløb i Byfornyelse (ydelsesstøtte) mv. 0,05 mio. kr. 0,05 mio. kr. 0,05 mio. kr. 0,05 mio. kr. 2 Parker og fritidsfaciliteter 0,26 mio. kr. 0,26 mio. kr. 0,26 mio. kr. 0,26 mio. kr. 3 Vejbelysning 0,28 mio. kr. 0,28 mio. kr. 0,28 mio. kr. 0,28 mio. kr. 4 Vintertjeneste 0,31 mio. kr. 0,31 mio. kr. 0,31 mio. kr. 0,31 mio. kr. 5 Vejvedligeholdelse og belægninger mv. 1,31 mio. kr. 1,31 mio. kr. 1,31 mio. kr. 1,31 mio. kr.

3 Side3/6 Uddybende bemærkninger Nr.1 /Byfornyelse mv. Området dækker over byfornyelse mv. Da den statslige ramme til byfornyelse forventes stort set at falde væk fremover for Roskilde Kommune, er det i forvejen tvivlsomt, om indtægten kan realiseres. Det giver derfor ikke mening at forvente færre nettoudgifter her. Nr. 2/Parker og fritidsfaciliteter Budgetreduktioner på disse områder vil betyde en mindre nedgang i service og pleje/vedligeholdelse. Nr. 3/Vejbelysning Området består primært af forbrugsafgift på el. Området har båret mange års produktivitetsforbedringer. Budgetreduktioner på dette område vil formentlig betyde, at der skal skæres ned i antallet af timer med belysning i mindre befærderede områder. Nr. 4/Vintertjeneste Områdets udgifter afhænger af vintervejret. Nr. 5/Vejvedligeholdelse og belægninger mv. Budgetreduktioner på disse områder vil betyde en mindre nedgang i service og vedligeholdelse, således at genopretning af kommunes nedslidte veje kan tage længere tid. Punkt Nr. 5/Vejvedligeholdelse og belægninger mv. samt punkt Nr. 2/Parker og fritidsfaciliteter tilsammen kan komme til at betyde afledte personalemæssige konsekvenser hos Materielgården i form af en nedgang på op til tre årsværk, afhængig af om opgaven varetages af private eller Materielgården. Uddybende oplæg om veje og vejvedligeholdelse -nyt i forhold til notatet, som forelå til martsmødet Markedets priser og serviceniveau Plan- og Teknikudvalgets budget omfatter indtægtsdækket virksomhed på Materielgården efter Bestiller-Udfører- Modtager-modellen (BUM). Forvaltningen vurderer, at besparelsesmuligheder ved konkurrenceudsættelse er høstet, men at styringsmodellen gør det enkelt at tilpasse serviceniveauet, hvor det ønskes. Roskilde Kommune konkurrenceudsætter løbende opgaverne med genopretning og nye slidlag på veje, stier og pladser. Det sker ved, at Roskilde Kommune hvert fjerde år udbyder asfaltarbejderne i de kommende 3-4 år i en samlet entreprise, der i de sidste udbud har været i størrelsesordenen 72 mio. kr. Parallelt med dette udbydes ca. 10% af de øvrige driftsopgaver med henblik på at finde markedspriserne. Efter udbuddet tilpasser Materialegården sine priser, så det balancerer med markedspriserne. Dertil kommer, at hvis

4 Side4/6 Materielgården vurderes ikke at kunne løse en af de mere specialiserede opgaver til markedspris, bliver opgaven udbudt til underentreprenører. Mål for vejvedligeholdelse I driftsbudgettet har der siden 2013 været afsat 18 mio. kr. årligt til genopretning og nye slidlag på veje, stier og pladser, som i 2020 efter pristalsreguleringer er ca. 19 mio. kr. Målet for vejkapitalen i Roskilde Kommune er, at kommunens samlede vej- og brokapital gennem en målrettet og systematisk indsats skal bevares på et højt niveau. Med det nuværende investeringsniveau i slidlagsarbejde er der tæt på at være balance mellem veje, stier og pladser, der nedbrydes og veje, stier og pladser, der får ny asfalt. Vurderingerne foretages i et vedligeholdelsesprogram (IT-system), som i detaljer holder øje med udviklingen i vejkapitalen. Kommunens veje bliver løbende tilstandsregistreret, så alle veje som minimum hvert sjette år bliver gennemkørt og skader registreret i vedligeholdelsesprogrammet. I 2016 blev stiernes tilstand registreret for første gang og følger nu samme niveau for registrering som vejene (minimum hvert sjette år). På kommunens hjemmeside kan man under Resultater i Roskilde følge udviklingen i vejenes tilstand. Målet er her, at andelen af veje i lav standard frem til 2020 skal nedbringes til maksimalt 25 km veje i kommunen svarende til ca. 5 % af vejene. Opfyldelsen af dette mål gennem årene er vist i tabellen nedenfor. Indikator for vej- og brokvaliteten i Roskilde Kommune Km kommunale veje og stier med lav standard* 60 (13 %) 59 (12 %) 52 (8 %) 34 (6 %) 58 (8 %) *At en vej kommer ud af lav standard er ikke ensbetydende med, at den opleves som værende i god stand. Det nuværende investeringsniveau til asfaltering af veje, stier og pladser ser ud til at dække behovet, så det efterslæb, der var i 2013 næsten er indhentet. Når efterslæbet er indhentet, og der er balance mellem på den ene side sliddet på veje, stier og pladser mv. og på den anden side udlægning af nye slidlag, vil budgettet kunne reduceres. Balancen forventes opnået i Hvis budgettet reduceres med ca. 2 mio. kr. før 2020, vil det tage et par år længere, inden der opnås balance. Der er desuden et budget på 2,6 mio. kr. årligt til ad hoc udbedring af huller i veje mv. fx efter at borgere har givet et praj. Benchmarking af vejudgifterne Nogle kommuner konterer dele af deres driftsudgifter til veje på anlægskonti. I Roskilde Kommune er stort set alle driftsudgifter (på nær 0,7 mio. kr. i 2017) konteret på driften. I de årlige benchmarkingrapporter er Roskilde Kommune på vejområdet i gruppe med Frederikssund, Helsingør, Hillerød og Køge kommuner. Som udgangspunkt for de oversigtlige benchmarkingstal bruges to forskellige indikatorer, dels udgifterne pr km vej og dels omkostningerne per indbygger. I begge disse beregnings modeller ligger Roskilde Kommune i den dyre ende. Den sidste faktor, der er afgørende for de samlede omkostninger, er hvor stor en andel af kommunens veje, der er beliggende i byzone. Vejene i byzone har fortove, cykelstier, rendestensbrønde, signalanlæg og gadebelysning og har derfor meget højere omkostninger pr. km vej end veje i landzone. Med en indikator for andel byzonevej

5 Side5/6 ligger Roskilde Kommune i den laveste ende. I Roskilde Kommune er mere end 55 % af vejene beliggende i byzone. Denne vurdering indgår ikke den almindelige benchmarking. En nærmere dialog med benchmark-kommunerne har vist, at Roskilde Kommune på en række områder har et højere serviceniveau end de øvrige kommuner (højere kvalitet af belægningerne, bedre renholdelse og lignende). Det vil naturligvis være muligt at spare ved at vælge et andet serviceniveau. Forvaltningen har planer om i løbet af 2019 at gå mere i dybden med nøgletal for udgifter til veje, stier og broer mv. inspireret af den tilgang, som anvendes til benchmarking i KL på området. Andre udgifter i vejområdets budget. Der er en lang række andre udgifter på vejområdets budget. Det er fx vejbidrag til Fors A/S, løbende renholdelse af veje (hvor Roskilde Kommune har et højt serviceniveau), diverse tilstands- og udførelseskrav på klasse 1, 2 og 3 veje, stier, torve og pladser, etablering af skilte, signaler og belysning samt eftersyn og service heraf samt udbedring af fejl og mangler herpå, afholdelse af arrangementer, terrorsikring, beboerlicenser til parkering, trafiktællinger og uheldsregistreringer, abonnementer til blandt andet Vejdirektoratet, døgnvagt til bestillerområdet mv. Det videre arbejde i forlængelse af udvalgets arbejde i april og drøftelserne på forårsseminaret PTU besparelser i budget 2020 Plan- og Teknikudvalget skal spare 2,2 mio. kr. og herudover levere en produktivitetsstigning på 0,6 mio. kr. - samlet 2,8 mio. kr. Sådan kan de 2,8 mio. kr. findes: Besparelsen må findes på vejvedligeholdelse og -belægninger (efterslæbet i vejbelægninger vil blive indhentet, men det vil tage længere tid. Løsningen er ikke den mest fordelagtige på lang sigt, men det er en mulighed). Hidtil har vejbelysningsområdet kunnet give produktivitetsbesparelse, men det er ikke muligt længere. Ud over ovenstående er der i øjeblikket drøftelser af yderligere besparelser på 30 mio. kr., og hvis de fordeles forholdsmæssigt på udvalgene, vil det svare til 0,9 mio. kr. for Plan- og Teknikudvalget.

6 Side6/6 Bilag 1: Fordeling af sparemål og beskrivelse af proces Fordelingen af sparemålet på 70 mio. kr. fremgår af tabellen nedenfor og er baseret på, at besparelsesrammen fordeles på baggrund af udvalgsområdernes aktuelle økonomiske situation, dvs. at overførelsesudgifterne indgår med en mindre andel på 6 mio. kr., og at voksensocialområdet friholdes. Øvrig besparelsesramme på 64 mio. kr. fordeles proportionalt på øvrige udgiftsområder svarende til 1,67 pct. Udvalg Sparemål Økonomiudvalget Kultur & Idrætsudvalget Beskæftigelses & Socialudvalget Heraf serviceudgifter 213 Heraf overførselsudgifter Skole & Børneudvalget Plan & Teknikudvalget Klima & Miljøudvalget Sundheds & Omsorgsudvalget I alt Proces for arbejdet med besparelser i budget Nedenstående proces er godkendt for de politiske forelæggelser af arbejdet med besparelser i budget : - Marts uge 10: Fagudvalg har 1. drøftelse af ønsker til udmøntning af besparelser - April uge 14: Fagudvalg har 2. drøftelse til udmøntning af besparelser - 23./24. april: Fagudvalg forelægger forslag til udmøntning af besparelser på forårsseminar - Opsamling på fagudvalgenes majmøder på baggrund af drøftelserne på forårsseminaret - Maj/juni: Inddragelse af MED-organisationen med afsæt i materialet, der udsendes til fagudvalgenes junimøder - Juni uge 23 og 24: Fagudvalg prioriterer besparelsesforslag på driftsbudgetterne svarende til udvalgets udmeldte ramme og oversender dette til budgetbehandlingerne