længst muligt i egen tilværelse eller.

Transkript

1 Projekt længst muligt i egen tilværelse eller. Udvikle og afprøve en model der kan beskrive miljøet - livet og arbejdslivet - i plejeboliger Projektbeskrivelse Århus d Udarbejdet af Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation

2 Resume`: Hovedformålet med projektet er, - at udpege indikatorer der er afgørende for miljøet i en plejeboligenheden. - at udvikle en model der kan beskrive miljøet i en plejeboligenhed - livet for borgeren og arbejdslivet for medarbejderen i en given plejeboliggruppe. Beskrivelser af plejeboliger tager typisk udgangspunkt i serviceniveau, fysiske og organisatoriske rammer og forhold, der vedrører plejen. Dette projekt vil søge at udvikle en model, der også beskriver de bløde værdier, der omfatter personalets fokus i samspillet med borgerne og de pårørende. Det omfatter forhold, som nogen vil kalde lugten i bageriet eller det der bliver fortællingen om, at her drikker beboeren vin en gang imellem. Forhold og indikatorer hvorom det ofte siges, at man ikke kan beskrive nærmere men som alle taler om, når de skal give en karakteristik af og beskrive oplevelsen af at have været på besøg i et givent plejeboligmiljø. I en kommune kan der være helt afgørende forskelle i det liv, der gives mulighed for at leve i plejeboligerne. Borgerne er afhængige af fysiske og strukturelle rammer - men i særlig grad er de afhængig af det fokus, personalet har for deres indsats. Et miljø kan være præget af fokus på den enkelte borgers privatliv i hjemmet og den enkeltes ønsker til tilværelsen et andet miljø kan være præget af de faste rytmer, faste spisetider og ønsket om at samle beboerne i fællesrummet. I fase et det første projektår gennemføres regionale fokusgruppe - interview med ledere og medarbejdere for at udpege indikatorer og udsagn, der opleves som afgørende for miljøet i plejeboligerne. Der gennemføres desuden et - to fokusgruppeinterview med pårørende, for at vurdere, om pårørende er optaget af andre indikatorer end personalet. På baggrund heraf opstilles en model for et profilbeskrivelsesværktøj. Et værktøj, der kan at give en karakteristik af de enkelte plejeboligmiljøer, og dermed de vilkår, beboerne oplever. I fase to andet projektår testes profilen i to plejeboligmiljøer. Modellen revideres og afprøves nu i 5-10 plejeboligmiljøer i udvalgte kommuner. En hjemmeside med profilen opbygges og bliver frit tilgængeligt. Det vurderes undervejs, hvilke indikatorer der påvirkes af - økonomi, struktur fysiske rammer og ledelse - personalets holdninger og ressourcer - pårørendes holdninger og ressourcer - beboernes holdninger og ressourcer Plejeboligprofilen kan anvendes til, at give beboere (og pårørende) mulighed for at vælge eller påvirke det miljø, der passer bedst til deres tilværelse. Beboeren får dermed mulighed for at forblive længst mulig i egen tilværelse, frem for at skulle tilpasse sig de værdier og holdninger, der præger et tilfældigt plejeboligmiljø. at give personalet et værktøj til at udvikle og synliggøre deres indsats, og det miljø, der er en konsekvens af deres indsats og deres faglige fokus. at give politikere og ledere mulighed for indsigt i de faktorer, der kan påvirke plejeboligmiljøerne i kommunen og dermed mulighed for at påvirke plejeboligmiljøerne, så de i højere grad end nu afspejler beboernes ønsker og behov. at give mulighed for, at tilsyn omfatter beboernes mulighed for selvbestemmelse på trods af svækkelse og ikke blot omfatter forhold, der primært vedrører plejen og medicinering. 2

3 Projektideen Det er velkendt, at når man træder ind i forskellige plejeboligmiljøer, er der en markant forskel, som ikke blot er et udtryk for beboernes forskellighed. Som konsulent kan jeg opleve en atmosfære, hvor jeg tænker: * Her er godt at være, her kunne jeg godt bo andre steder tænker jeg: Her ville jeg ikke kunne trives. Et sted kan være præget af, at beboerne lever helt forskellige liv forbliver længst muligt i egen tilværelse. Andre steder kan man have fornemmelsen af, at beboerne er parkeret i fællesarealet i fælles kedsomhed. En væsentlig del af beboerne i plejeboligerne er ofte præget af en demenssygdom, der typisk reducerer deres evne til at tage initiativ. De forskelle der kan opleves, vil være præget af personalets opfattelse af, hvad der er et godt liv for beboerne. Personalets fokus bliver beboernes vilkår, da beboerne til dels er afhængige af, hvad personalet vælger at støtte beboerne i. Hovedidéen i projektet er at udvikle en model, der kan synliggøre de sammenhænge, der tilsammen er med til at skabe det særegne ved hver enkelt plejeboligmiljø. En profil, der beskriver miljøet i en plejeboligenhed - livet for borgeren og det gode arbejdsliv for medarbejderen. Udgangspunktet er således, at miljøet skabes og kan præges af de mennesker, der bor og arbejder i en plejeboligenhed og ikke blot er præget af normeringer, fysiske rammer m,v. I et plejeboligmiljø, hvor alle beboere spiser smurte madder ude i fællesrummet madder, de ikke selv har valgt, kan betragtes som et udtryk for personalets manglende forventninger til beboernes selvbestemmelse og egne ressourcer. Eller kan være et udtryk for en holdning om, at beboerne sviner hvis de selv skal tage pålæg og brød. Tilrettelæggelsen af måltiderne kan dermed være en indikator for det miljø, der præger en given plejeboliggruppe, da der, som det er på de gamle plejehjem, er en tendens til, at det der gælder for den ene beboer også gælder for den anden der opstilles fælles regler og rutiner for at reducere de udfordringer, der kan være for personelt ved at skulle forholde sig til hver enkelt beboers ønsker og behov. Derfor kan man også opleve at naboplejeboligenheden er præget af individuelle hensyn og hvor beboerne, der har ressourcer til det, selv smører deres mad. Måltiderne kan betragtes som en type indikator for et plejeboligmiljø. Folk med erfaring på området kan udpege en række forskelle indikatorer, der tilsammen er med til at skabe meget forskellige miljøer i plejeboligerne. Det er disse forskelle, der søges indkredset gennem projektet her. Fokus i modellen vil være, på hvilket indhold, livet giver de svækkede ældre mulighed for og hvilke faglige kriterier, struktur, ledelses- og medarbejderholdninger, der betinger forskelligheden plejeboligerne imellem. Der er gennem det sidste tiår opstået nye fysiske udformninger, og der udarbejdes aktuelt løbende beskrivelser af, hvordan indsatsen kan tilrettelægges. Ældreområdet har gennem de sidste mange år gennemgået en kraftig omstilling, men uanset strukturelle ændringer har det vist sig utrolig vanskeligt at udvikle det levede liv og miljøet i plejeboligerne. Etablering af nye og mere rummelige plejeboliger har haft en effekt. Leve- og bomiljøer, havde som grundlæggende ideal at normalisere tilværelsen i plejeboligen på trods af beboernes svækkelse. Der er aktuelt en tendens til at gå tilbage til gamle institutionslignende miljøer præget af hjælp på faste og på forhånd planlagte tidspunkter, da arbejdssituationen presses af tilpasning af budgetter og problemer med rekrutteringen. Mange medarbejdere, ledere, borgere og pårørende oplever, at deres 3

4 indflydelse på egen situation reduceres. Mange medarbejdere lige nu opleves at være opgivende i forhold til deres arbejdsliv i plejeboligerne. Mange forsøger at udføre væsentlig flere opgave end de magter, og der er ressourcer til. Når dette ikke lykkes, giver det sig udslag i mismod gamle rutiner kan få overtaget. Dermed kan borgerens mulighed for selvbestemmelse og indflydelse på egen tilværelse reduceres - beboerne bliver samlet i fællesrummene og fokus på den enkeltes liv og hjem reduceres. Det vil formodentlig styrke området, hvis medarbejderen udførte lidt færre opgaver men gjorde det med glæde og stolthed. Profilen kan medvirke til at øge gennemskueligheden af de dynamikker, der skaber et miljø og påvirke muligheden for at skabe bedre plejeboligmiljøer. Medarbejderne kan få mulighed for at se, hvor der er plejeboligmiljøer, der fremmer såvel det gode arbejdsliv som det gode liv for borgeren. Projektet her er et modelprojekt, der skal formidles og opbygges, så det kan medvirke til at skabe et positivt fokus på, mulighederne for borgeren og for personalet i plejeboligerne. Forstået sådan at borgeren kan opleve at være længst muligt i egen tilværelse, og personalet oplever glæden ved arbejdet. Perspektiverne i projektet synes meget aktuelt og særdeles nyskabende. Det er ikke nyt, at der sætte fokus på kvalitet og standarder i den plejemæssige del af livet i plejeboligerne. Men det er nyt at der etableres et systematisk fokus på miljøets kvalitet og indhold i tilværelsen, herunder også sammenhængen til arbejdslivet i plejeboligerne Projektet medvirker dermed til at sætte fokus på centrale områder (indikatorer), der er afgørende for at opnå den ønskede kvalitet og nogle attraktive plejeboligmiljøer og en attraktiv arbejdsplads. Baggrundsovervejelser: De positive billeder af miljøerne i plejeboligerne, der udtrykkes i offentligheden bliver ofte til eksempler på, at der drikkes rødvin, spises festmad i fællesrummet. Kvaliteter der hører de gode institutioner til. Institutionernes kvalitet var, at de kunne skabe traditioner til jul, sommerfest mv. I institutionerne overså man ofte beboernes ønsker og behov for gode stille dage i eget hjem, som ofte var en kvalitet for borgeren, inden de flyttede i plejebolig. Gennem det sidste årti har der i plejeboligerne været fokus på borgernes hverdagsliv et hverdagsliv, der rigtig mange steder mere eller mindre bliver betegnet som leve- og bomiljøer. I disse plejeboligmiljøer var ideen, at der i høj grad skulle fokuseres på muligheden for det individuelle liv i plejeboligen suppleret med det halvoffentlige liv i naboskabet mellem en gruppe af plejeboliger. Det betyder, at den typiske udformning er opbygget, så en række plejeboliger (7-12) er placeret rundt om en form for fælles torv boligerne imellem. I visse leve- og bomiljøer er dette suppleret med fælles centerfunktioner for den samlede bebyggelse og lokalområdet. Fokus på den indholdsmæssige side af disse plejeboliger var en opprioritering af personalets fokus på det sociale liv - hverdagslivet - et hverdagsliv, der kræver støtte i form af pleje og praktisk hjælp. Og samtidig kom der fokus på støtten til at støtte borgeren i at fungere i det sociale liv i boligen og i naboskabet borgerne imellem. 4

5 Plejeboligtilbudene kan strukturelt inddeles i plejehjem og skærmede enheder og en stor gruppe plejeboliger med tilknyttet centerfunktion og endelig også en stor gruppe af plejeboligmiljøer, der er kendetegnet ved at høre med til betegnelsen - leve- og bomiljøer. Leve- og bomiljøerne kan ses som en videreudvikling af de skærmede enheder for demente og det fælles hverdagsliv, der her blev fokuseret på. Leve- og bomiljøerne har typisk ikke en bestemt gruppe af ældre som målgruppe - men sigter mod at sikre alle grupper af svækkede ældre et værdigt liv uanset karakteren af svækkelsen. Et liv, der respekterer det individuelle liv samtidig med, at det tilgodeser behovet for overskuelige naboskabsrelationer. Er fokus på at samle beboerne eller er fokus på at støtte borgeren i at have et privat hjem? 11 grundprincipper (fra projekt Naboskaber i plejeboliger støttet af Helsefonden) udtrykker en form for ideal der har været enighed om normalisering af tilværelsen. Gennem tiden har der således været forskellige idealer, som har præget miljøet i plejeboligerne/ plejehjemmene. Det er forskellige indikatorer for kvalitet, der kan være med til at udtrykke forskellene i miljøerne og nuancerne imellem afdelingerne /boenhedsgrupperne. Institutionaliseringen fratog beboerne og personalet handlefrihed. Kendetegnene var: Dagens orden var styret af personalets tidsdisponeringer pauser og spisetider gav dagen struktur. De fleste arbejdede i formiddagstimerne det blev betragtet som en kvalitet, at borgerne deltog i fællesarrangementer, de fælles måltider tre fire gange om dagen faglig vurdering af kvalitet styrede borgerne mulighed for indhold i tilværelsen Lytter medarbejderne primært til egen faglig vurdering eller lytter de til beboerens ønsker om selvbestemmelse/pårørendes - Indikatorerne for institutionaliseringen var, fokus på faglig vurdering af indhold og kvalitet. Det er personalet, der sætter en fælles standard for, hvor ofte en beboer skal vaskes, have børstet tænder eller barberes koordinering (synkronisering af faggruppernes tidsdisponering). Alting foregår på bestemte klokkeslæt hver til hverdag, uafhængigt af beboerens ønsker til døgnets rytme. det faglige fokus var på fællesskabets muligheder frem for den enkelte bolig. Det opleves som en kvalitet, at flest mulige af beboerne er med i terapien eller deltager i fællesmåltider. De nye pleje-boligmiljøer var et udtryk for et ønsker om at afinstitutionalisere. Udtryk som at normalisere tilværelsen for svækkede ældre blev centralt. De ti grundprincipper fra bogen Leve- og bomiljøer var et udtryk for en række indikatorer der udtrykker graden af målopfyldelse i forhold til principperne om leve- og bomiljøerne (et projekt der blev gennemført med støtte fra Helsefonden i perioden ) De principper og eksempler på indikatorer er: 1. Beboerne kan leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Et normalt hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse. Kan beboeren få hjælp til selv at stå for dele af rengøringen? 5

6 2. Frihed til forskellighed. Der er fleksible løsninger og åbenhed overfor forandringer. Den enkelte beboers valg og fravalg kan være meget forskellig. Kan selv bestemme hvad de vil drikke til maden eller forventes man at drikke saftevand? 3. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse. Kan beboeren selv bestemme, hvor tit og hvornår på dagen de vil i bad? 4. Boligen indgår i et tvangsfrit naboskab og det individuelle hjem. Der skal være mulighed for, at beboerne kan opleve den variation i at være hjemme, i naboskabet eller komme i byen til interessefællesskaber, de ønsker og magter. Er det accepteret, at beboeren spiser i egen lejlighed, hvis de skal have hjælp til at bære den derind? 5. Beboerne bor i overskuelige enheder, personalet arbejder i mindre enheder med udgangspunkt i, at arbejdet foregår i beboernes hjem. Personalet arbejder på beboernes domæne. Er det acceptabelt at beboeren er i boligen, når der gøres rent i hjemmet? 6. Madens tilberedelse og måltiderne er centralt for hverdagslivet, men det er ikke det eneste saliggørende. Kan beboeren selv bestemme om han/hun ønsker at smøre sin mad? 7. Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligeligt henover dag- og aftentimerne. Er der pres på for at visse beboerne skal tidligt i seng? 8. Opgaverne udføres med en høj grad af fleksibilitet. Opgavernes placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker til, hvordan og hvornår på døgnet de ønsker hverdagens hushold, gøremål og stunder skal placeres. Kan beboeren få et bad sidst på dagen? 9. Personalet har relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer. Personalet har en pædagogisk indsigt og kompetence, der skaber et personligt og imødekommende miljø for den faglige indsats. Er det oplevelsen at personalet gode til at skabe en imødekommende stemning? 10. Der arbejdes på tværs af faggrænser, med udgangspunkt i hverdagens gøremål og hushold. Ùdarbejdes der, som det er foreskrevet i serviceloven, en handleplan sammen med beboere (og evt. de pårørende), der beskriver forventningerne til den tværfaglige indsats. En række af de førnævnte indikatorer i forhold til at normalisere tilværelsen for borgere i leveog bomiljøerne synes i disse år at være under pres. Der er stadig en udbredt tendens til, at der er mange medarbejdere på arbejde om formiddagen og ganske få om eftermiddagene og aftenen. 6

7 Der er fokus på borgernes liv i fællesrummene men i meget begrænset omfang er der fokus på borgernes liv i deres egen lejlighed, hvorfor mange borgere uden evne til at tage initiativ (eks. på grund af demens) kan opleves en tilværelse i et fællesrum, selvom mange ved indflytning udtrykker ønske om at kunne leve et liv ofte præget af stille stunder i egen bolig. Fordomme om ensomhedsfølelse er ofte styrende for det, der foregår i omkring plejeboligen. At være meget alene er ikke uvant og forbindes ikke nødvendigvis som ensomhed hvis blot der er god kontakt med pårørende. pårørendes ressourcer og betydningen af pårørendekontakten overses. Ofte anses pårørende som en besværlighed for personalet. Personalets faglige vurdering af renlighed, livsindhold, ensomhed står typisk over de ønsker borgeren har til et godt liv med fokus på stille dage i eget hjem og god kontakt til personalet og til pårørende. Fremtiden kvalitet og miljø længst mulig i egen tilværelse En kvalitet der kan forventes at være et nøglebegreb for fremtidens plejebolig er - længst mulig i eget liv. Et begreb der vil modsvare kvaliteten i hjemmeplejen, hvor frit valg har været et centralt begreb i en periode. En række principper, der understøtter disse tanker, kan præge fremtiden. Lige nu er mange kommuner meget optaget af at udnytte stordriftsfordelen. Det betyder centrale madordninger, hvor maden produceres i miljøer, der ikke er i kontakt med borgerne. Indikatorer for kvalitet kan her blive, om beboeren har indflydelse på, hvad det er de spiser og drikker Der er fokus på at fagliggøre genoptræningen mere end at skabe hverdagsaktivitetet, der støtter borgeren i at bruge egne kræfter på trods af svækkelse. Der planlægges store boenheder eller centre. De faglige kompetencer og det plejefaglige ansvar defineres mere og mere præcist. En række forhold der kan indikerer at vi er på vej mod en institutionalisering som i 60 erne og 70 erne. En indikator for kvalitet i genoptræning kan eks. være, om beboeren kan få støtte til fortsat at udføre mindre huslige opgaver i eget hjem, og om der tilbydes hjælp til genoptræning ved mindre blodpropper. Som det her er beskrevet, er der således en række indikatorer der kendetegner forskellighederne i miljøerne. Disse indikatorer ønskes gennem dette projekt præciseret, så de kan udtrykke en egentlig plejeboligprofil. Personalet er uddannet og har de faglige traditioner indenfor det plejefaglige, hvorfor det typisk er forhold omkring plejen, der anvendes til at beskrive miljøerne. Der er brug for at kunne beskrive personalets indsats i forhold til det sociale miljø og samspillet med borgerne. En række indikatorer påvirkes ikke af økonomiske forhold. Nogle indikatorer kan handle om faglig viden. Andre indikatorer handler om den enkelte medarbejders personlighed eller medarbejdergruppes fokus på ressourcer eller belastninger. Blandt medarbejdere og ledere tales der om naturtalenter, der er gode til at skabe kontakt med, respektere borgeren og dermed skabe glæde hos borgeren. Der tales om, at har personalet det godt, så har borgerne det også godt. Borgerens forskellige ønsker og behov for renligheden kan nogen medarbejdere rumme andre kan ikke rumme forskelligheden, og det bliver så personalets opfattelser der trods oplevelsen af begrænsede 7

8 ressourcer medfører, at der næsten eller nogen gange anvendes tvang i plejen for at sikre personalets opfattelse. Aktuelt er det bekymrende at opleve, at personale og ledelse kan udtrykke at med de ressourcer der nu er til rådighed, er man nødt til opgive en række kvaliteter, der er opnået, og dermed gå tilbage i retning af en form for rundpleje vi kendte i institutionsmiljøerne. Det bliver derfor vigtigt at tilbyde kommunerne et værktøj til at håndtere de udfordringer, der aktuelt kan være med baggrund i justering af normering, pres på arbejdslivet grundet rekrutteringsproblemer mv. Projektets gennemførelse og tidsplan Fase 1 første projektår ( ) Liitteratursøgning med henblik på at beskrive kvaliteter og indikatorer for kvalitet. Der søges ligeledes indkredset forskellige typer af miljøer, der har og kan forventes at præge området. Der tages kontakt til relevante ressourcepersoner på området. Flere har vist interesse for projektets ide. Fokusinterview med udvalgte erfarne ledere og medarbejdere på området. Arrangeres regionalt så der tages højde for forskelle, der kan være mellem landsdelene. Der forventes gennemført 5 fokusgruppeinterview. Et af fokusgruppeinterviewene gennemføres med beboer- og pårørenderådsmedlemmer. På baggrund heraf beskrives og diskuteres hovedindikatorerne og de 8-12 forhold/spørgsmål, der kan være indikator for hver af de væsentligste hovedindikatorer. Der opstilles en model for, hvordan profilen kan opstilles så den giver såvel fagfolk, politikere og pårørende den indsigt, der kan være relevant for dem. Det forventes således at der kan være flere modeller eller vægtninger af modellernes indikatorer afhængig af målgruppen. 1. Udkast modellen præsenteres for udvalgte ressourcepersoner der repræsenterer de forskellige perspektiver ledere, medarbejdere, pårørende og beboere. 2. udkast til plejeboligprofil udarbejdes. En hjemmeside med profilen opbygges og testes. Fase 2 andet projektår ( ) I fase to andet projektår testes profilen i to plejeboligmiljøer. Modellen revideres 8

9 Modellen afprøves nu i 5-10 plejeboligmiljøer i udvalgte kommuner. Den endelige hjemmeside udarbejdes og der åbnes for hjemmeside hvor alle frit kan hente modellen Der udarbejdes artikler om modellen. Disse artikler sendes til relevante fagblade for fagpersoner og for politikere. Projektets resultat og anvendelighed Projektet forventes at resultere i en form for plejeboligprofil med fokus på centrale indikatorer der på baggrund af indikatorspørgsmål, nøgletal mv. kan give en profil, der kan anses for at være et udtryk for de muligheder, der er for det gode liv i plejebolig længst muligt i egen tilværelsen Profilen skal give anledning til dialog om de kvaliteter, der ønskes fremmet i en kommune og i de enkelte plejeboligmiljøer. Miljøerne forventes dermed skabt via en offensiv proaktiv tankegang og ikke som en defensiv tankegang. Politikere, ledere og medarbejdere får et værktøj til at afstemme forventninger, prioriteringer, opgaver og struktur. Politikerne kan gennemføre temakonferencer, hvor de diskuterer ønsker til profilen og sammenhængen til de økonomiske forhold, der kan påvirke de enkelte indikatorer. Ledere og medarbejdere får lettere ved at vurdere, om de gør som de siger. Er det arbejdsrutinerne, der styrer hverdagen eller oplever den enkelte borger, at der er fokus på det gode liv længst muligt i egen tilværelse. Beboere og pårørende kan få en mulighed for at finde ud af, hvilket liv, det er muligt at føre i de forskellige plejeboligmiljøer i kommunen. Hvad er personalets primære fokus rettet mod fællesskabet i fællesstuen eller muligheden for selvhjælpsindsats i den enkeltes plejebolig. Plejeboligprofilen kan anvendes til, at give beboere (og pårørende) mulighed for at vælge eller påvirke det miljø, der passer bedst til deres tilværelse. Beboeren får dermed mulighed for at forblive længst mulig i egen tilværelse, frem for at skulle tilpasse sig de værdier og holdninger, der præger et tilfældigt plejeboligmiljø. at give personalet et værktøj til at udvikle og synliggøre deres indsats, og det miljø, der er en konsekvens af deres indsats og deres faglige fokus. at give politikere og ledere mulighed for indsigt i de faktorer, der kan påvirke plejeboligmiljøerne i kommunen og dermed mulighed for at påvirke plejeboligmiljøerne, så de i højere grad end nu afspejler beboernes ønsker og behov. at give mulighed for at tilsyn omfatter beboernes mulighed for selvbestemmelse på trods af svækkelse og ikke blot omfatter forhold, der primært vedrører plejen og medicinering. 9

10 Organisering: Projektet ledes og gennemføres af Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation, der har mange års erfaring på plejeboligområdet personaleområdet og med udviklingsprojekter. Der etableres en følgegruppe med 4-5 ressourcepersoner på området Tidsplan: Projektet iværksættes primo Det første projektår udvikles modellen. Projektet afsluttes ved udgangen af Det andet projektår 2010 afprøves og videreudvikles modellen. Formidling og evaluering: Projektets resultater blive frit tilgængeligt på en hjemmeside, der som minimum vil være tilgængelig et år efter projektets afslutning. Der sættes fokus på modellen gennem artikler i relevante fagblade. 10