VEJLEDNING TIL LOKAL AFPRØVNING FAGLIG STØTTE TIL PLANLÆGNING AF UNDERVISNING OG AFVIKLING AF LÆRINGSCIRKLER
|
|
- Knud Østergaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING TIL LOKAL AFPRØVNING FAGLIG STØTTE TIL PLANLÆGNING AF UNDERVISNING OG AFVIKLING AF LÆRINGSCIRKLER
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vejledningen en del af den samlede faglige støtte Afprøvningen en læringscirkel Formålet Læringscirklens struktur Udfoldelse af læringscirklens faser Bilag 1: Drejebog til de lokale planlægningsmøder Bilag 2: Drejebog til de lokale refleksionsmøder
3 1. Vejledningen en del af den samlede faglige støtte Denne vejledning er et arbejdsredskab til skolernes ressourceperson ift. tilrettelæggelsen, afviklingen og refleksionen over den lokale afprøvning på egen skole. Vejledningen indgår som en del af den samlede faglige støtte i forsøget. En faglig støtte, som rummer en række videnspakker af forskellig karakter samt en række nationale, regionale og lokale aktiviteter. Hovedparten af den faglige støtte har konsortiets fagudviklere og ledelseskonsulenter ansvaret for, men nogle aktiviteter har skolens ressourceperson ansvar for at varetage (efter vejledning fra konsortiet og sparring fra ledelseskonsulent) En samlet oversigt over den faglige støtte og ansvarsfordelingen fremgår af tabellen nedenfor. 3
4 Tabel 1: Den faglige støtte i forsøgsprogrammet VIDENSPAKKER Intro til og indledende refleksion over fagligheden (udsendt i januar 2019) Ansvarlig: Konsortiet (redskabsgruppe) Lærervejledninger til undervisningen (prototyper med tilhørende lærer- og elevressourcer) NATIONALE AKTIVITETER Læringsseminarer (herunder kick-off) for alle skolens og kommunens repræsentanter December 2018 August 2019 August 2020 Ansvarlig: Konsortiet (fagudviklere agudviklere) Faglige netværksdage (herunder fagligt kick-off) for det pædagogiske personale og ressourcepersonerne REGIONALE AKTIVITETER Regionale kapacitetsnetværk for de kommunale repræsentanter, skolelederne og ressourcepersonerne Juni 2019 December 2019 Maj 2020 December 2020 Maj 2021 Ansvarlig: Ledelseskonsulenter LOKALE AKTIVITETER Planlægningsmøder i læringscirklen for det deltagende pædagogiske personale og ressourcepersonen Marts 2019 August 2019 Januar 2020 August 2020 Januar 2021 Ansvarlig: Ressourceperson Fagudvikler deltager Refleksionsmøder i læringscirklen for det deltagende pædagogiske personale og ressourcepersonen Februar 2019 Juni 2019 Januar 2020 Juni 2020 Ansvarlig: Fagudviklere Februar 2019 August 2019 Januar 2020 August 2020 Januar 2021 Ansvarlig: Konsortiet (fagudviklere agudviklere) Februar 2019 Maj 2019 September/oktober 2019 November 2019 Februar/marts 2020 Maj 2020 September/oktober 2020 November 2020 Februar/marts 2021 April 2021 Ansvarlig: Ressourceperson Ledelseskonsulent deltager i ét hvert halve år til og med maj
5 VIDENSPAKKER Vejledning til den lokale afprøvning (denne) Maj 2019 Ansvarlig: Konsortiet (redskabsgruppe) NATIONALE AKTIVITETER Udviklingslaboratorier for ressourcepersonerne (og skolelederne) Maj 2019 Oktober 2019 April 2020 Ansvarlig: Konsortiet (fagudviklere) REGIONALE AKTIVITETER LOKALE AKTIVITETER Opfølgende skolebesøg med involvering af ledelse, ressourceperson og pædagogisk personale Maj 2019 November 2019 Maj 2020 Ansvarlig: : Ledelseskonsulent L Vejledning/forslag til yderligere lokal kapacitetsopbygning (med afsæt i forundersøgelsens resultater i proces) August 2019 Opfølgende telefonsamtaler med ressourceperson/ledelse November 2020 Maj 2021 Ansvarlig: Ledelseskonsulent L Ansvarlig: Konsortiet (redskabsgruppe) Lokalt tilpasset sparring behov afstemt mellem skolens ressourceperson og fagudvikler/ledelseskonsulent Løbende Ansvarlig: Ressourceperson R 5
6 2. Afprøvningen en læringscirkel 2.1 Formålet Formålet med at tilrettelægge afprøvningen som en læringscirkel er, at vi i konsortiet og I på jeres skole på en systematisk måde gennem nogle tilrettelagte faser udvikler, gennemfører og evaluerer prototyperne til undervisningen, der lever op til fagbeskrivelserne (teknologiforståelse i fag eller som fag). Idéen er, at vi/i arbejder som et professionelt læringsfællesskab med henblik på at undersøge, hvad eleverne får ud af denne undervisning og sammen vurderer, hvad der fungerer godt, og hvad der er behov for at ændre på i undervisningen til næste gang. Læringscirklen sigter dermed både mod en stærkere, fælles fagudvikling og mod en stærkere kompetenceudvikling hos jer lokalt igennem jeres refleksioner omkring jeres egen praksis og på sigt også en stærkere kapacitetsopbygning hos jer lokalt omkring teknologiforståelse. 2.2 Læringscirklens struktur Læringscirklens struktur er i forsøget inspireret af en model, der er udviklet på VIA University College 1 og knytter an til forsøgets ide om design og læring gennem iterationer; det vil sige gennem gentagne afprøvninger. Derfor er der tale om en cirkel, hvor de systematiske undersøgelser af elevernes læring fra et gennemført undervisningsforløb bruges til at forfine, nyudvikle eller re-designe kommende undervisningsforløb. Jeres lokale læringscirkel er tæt forbundet til selve forsøgets læringscirkel. Den samlede læringscirkel består således af 5 faser, hvoraf de sidste tre foregår lokalt på skolen, mens de to første foregår i nationale fora. Samtlige fem faser er illustreret i figuren nedenfor. 1 Se eventuelt: eller i bogen Nye veje mod professionelle læringsfællesskaber hvori der findes nogle konkrete redskaber, der kan benyttes i processen; 6
7 Figur 1: Læringscirklens struktur 2.3 Udfoldelse af læringscirklens faser Udvikling Læringscirklens første fase er selve udviklingsfasen. Denne fase består af to konkrete nedslag: et udviklingslaboratorium og et opfølgende fagligt review. Der afvikles således i forbindelse med hver forsøgsfase et udviklingslaboratorium for konsortiets fagudviklere og deres faglige udviklingsledere, konsortiets vidensgruppe/reviewgruppe og ledelseskonsulenter, men også for skolernes ressourcepersoner (og evt. ledere) og udvalgte læringskonsulenter fra STUK. Udviklingslaboratorierne afvikles som et internat over to dage. Formålet er både at kvalificere fagudviklingen og styrke ressourcepersonernes og ledelseskonsulenternes viden og kompetence i forhold til teknologiforståelse som faglighed. Ligesom laboratoriet også skal øge fagudviklernes viden og forståelse for præmisserne for faglighedens udfoldelse på skolerne. Her er tale om en nødvendig samskabelse af fagligheden, hvor vi både skal udfordre og berige hinanden. 7
8 Udviklingslaboratoriet skal afdække, tydeliggøre og udfordre sammenhængen mellem denne fagudvikling i form af didaktiske prototyper, fagenes udvikling på skolerne og den nødvendige kapacitetsudvikling på skolerne. Fagudviklerne skal derfor medbringe deres overvejelser/udkast til næste didaktiske prototype. De øvrige deltagere må meget gerne medtage eksempler på forløb og aktiviteter, der kan indgå i udviklingen af teknologiforståelse hos eleverne. Som opfølgning på udviklingslaboratoriet afvikles sidenhen et fagligt gt reviewseminar, hvor fagudviklerne og de faglige udviklingsledere får feedback på deres endelige udkast til prototyper. På seminaret mødes konsortiets videns-/reviewgruppe først med hinanden og STUKs læringskonsulenter og dernæst med fagudviklerne og de faglige udviklingsledere, som får en samlet feedback med afsæt i såvel gruppens perspektiver som perspektiver modtaget fra skolernes deltagerkreds og STUKS læringskonsulenter. Skolernes ressourcepersoner vil derfor også forud for hvert fagligt reviewseminar få adgang til de udkast, som vedrører deres skoles afprøvning med henblik på dialog herom med skolens øvrige pædagogiske personale. Skolens ressourceperson har ansvar for at indsætte evt. kommentarer hertil skriftligt i disse udkast. Udkastene gøres tilgængelige i Forsøgsskolernes Sharepoint-mappe, hvori kommentarerne også uploades Præsentation I denne anden fase præsenteres og udfoldes de endelige prototyper for skolernes pædagogiske personale og ressourcepersoner på et fagligt netværksmøde. Præsentationen varetages af de faglige udviklingsledere og fagudviklerne. Som en del af denne præsentation og udfoldelse vil skolernes deltagere blive tilbudt workshops om den/de digitale teknologier, der måtte være i spil i det/de pågældende forløb 2. De faglige netværksmøder afvikles hvert halve år, men suppleres en gang årligt af såkaldte læringsseminarer for hele kommunens aktørkreds, dvs. for både skolernes pædagogiske personale og ressourcepersoner, men også for ledere, forvaltning og evt. skolebestyrelser. Fokus er her igen på at styrke kendskabet til de konkrete digitale, teknologier der er i spil i prototyperne, men også på at styrke aktørerne kendskab med prototyper, som ikke er til afprøvning på kommunens skole/skoler. Læringsseminarer skal således bidrage til et bredere indblik blandt de deltagende aktører i, hvordan undervisning i teknologiforståelse kan udfolde sig både som fag og i fag. 2 På de faglige netværksmøder fra og med januar 2020 deltager Rambøll og faciliterer en systematisk erfaringsopsamling omkring erfaringerne med de afprøvede prototyper. Dette indgår som del af dataindsamlingen til evalueringen af forsøget. 8
9 2.3.3 Framing Prototyperne vil være det didaktiske og materielle udgangspunkt for det pædagogiske personales afprøvning lokalt på skolerne. Det pædagogiske personale kan vælge at afprøve prototyperne 1:1 eller frame inden for de rammer, som prototypeformaterne giver. Det centrale krav er, at når/hvis prototyperne tilpasses lokalt, så skal undervisningen afvikles på en møde, der sikrer, at der arbejdes med de kompetenceområder, videns- og færdighedsområder og -mål, som er udpeget som værende i fokus i de enkelte prototyper. For at understøtte det pædagogiske personales framing /tilpasning af prototyperne til egen undervisning, er der indlagt et 2 timers planlægningsmøde på skolerne. Det er skolens ressourceperson, der har ansvaret for at planlægge og afvikle mødet, men i tæt samarbejde med den/de relevante fagudviklere fra konsortiet, da disse deltager i mødet. Formålet med planlægningsmødet er at drøfte brugen af prototypen og understøtte, at det pædagogiske personale er forberedt så godt som muligt til at gennemføre undervisningen i det nye fag/den nye faglighed med afsæt heri. Det er også på planlægningsmødet, at I beslutter jer for, hvilken problemstilling I særligt vil arbejde med i den kommende undervisning, herunder hvilke data I vil indsamle og inddrage i forbindelse med jeres lokale evaluering (se næste fase). I skal således også beslutte, hvad I især er nysgerrige på at vide mere om i forhold til elevernes læring i processen. Konkrete problemstillinger, der kan fungere som udgangspunkt for dataindsamling, kan fx være: Hvilke skift i lærer- og elevroller oplever vi i vores undervisning? Hvordan forholder vi os til elevprodukter, og hvordan vurderer vi dem i vores praksis? Hvordan får vi teknologiforståelsesfaglighedens kompetenceområder til at spille sammen i vores undervisning? Hvordan understøtter vores organisering af og adgang til digitale teknologier vores undervisning i teknologiforståelse? Hvordan skaber vi balance mellem teknologiforståelsesfaglighed og fagfaglighed i vores undervisning? (delforsøg 2) Skolerne der deltager i forsøget SOM FAG vil skulle afviklet ét planlægningsmøde. Skolerne, der deltager i forsøget I FAG vil enten skulle afvikle ét, fælles planlægningsmøde for alle fag eller fire individuelle planlægningsmøder. Når der skal afprøves tværfaglige forløb anbefales det dog at afvikle ét, fælles planlægningsmøde på tværs af fag. I bilag 1 er indsat forslag til drejebog/dagsorden til planlægningsmøderne. 9
10 Tabel 2: Hvad er data? I LÆRINGSCIRKLEN INDGÅR DET, AT I ANALYSERER OG FORTOLKER INDSAMLET DATA FRA UNDERVISNINGEN. DATA SKAL HER FORSTÅS BREDT. DATA ER INFORMATION, SOM ER INDSAMLET OG ORGANISERET MED HENBLIK PÅ AT VISE BESTEMTE ASPEKTER VED UNDERVISNINGEN. DATA SUPPLERER SÅLEDES DE ERFARINGER OG OVERBEVISNINGER, SOM I ALLEREDE HAR OM ET EMNE. EKSEMPLER PÅ DATA, SOM GIVER JER MULIGHED FOR AT REFLEKTERE OVER JERES PROBLEMSTILLING, KUNNE VÆRE: FRA ELEVVINKEL, FX: LYD ELLER VIDEOOPTAGELSER AF ARBEJDSPROCESSER OG ELEVSAMTALER ELEVPRODUKTER, FX DIGITALE ARTEFAKTER, ELEVOPGAVER ELLER TEGNINGER INTERVIEWS LOGBØGER OG LIGN. REFLEKSIONER OVER EGEN PROCES I FLERE MODALITETER EVALUERINGER FRA ELEV TIL LÆRER FRA LÆRERVINKEL, FX: UNDERVISNINGSPLANER OBSERVATIONER/VIDEOER TUTORIALS M.M. HANDOUTS, SLIDES M.M. SOCIALE MEDIER OPSLAG OG EVT. GRUPPESAMTALER. LYD OG VIDEOMATERIALE MED FOKUS PÅ FORMIDLINGSSITUATIONER. VURDERINGER ELLER FEEDBACK OG ANDRE EVALUERENDE SAMTALER Afprøvningen (og indsamling af data) I fjerde fase gennemføres undervisningen med teknologiforståelse i fag eller som fag. I forbindelse med gennemførslen bemærker og undersøger I noget bestemt, som aftalt i planlægningen. De data, som I kan indsamle og bringe med jer fra undervisningen, kan som nævnt være forskellige (fx elevprodukter, observationer, logbøger). Delforsøg 1 (som fag) I skal i alt afvikle 60 klokketimer pr. årgang (80 lektioner a 45 min.) i den understøttende undervisning. Det svarer til gennemsnitligt to ugentlige lektioner. Protyperne udvikles med den forventning, at der afvikles 30 klokketimer (40 lektioner a 45 min.) hvert halvår. Vi forventer, at der i løbet af en årgang skal afprøves 3-4 forløb, som hver især max varer lektioner. Delforsøg 2 Skolerne i delforsøg 2 skal afprøve teknologiforståelsesfagligheden i forskellige fag og på forskellige trin. 10
11 Skolerne skal her afprøve prototyperne inden for de eksisterende fags time- og lektionstal. Det er således en præmis i forsøget, at fagligheden nok skubber til det eksisterende fags faglighed, men også at faglærerne skal kunne genkende deres eget fag. Teknologiforståelsesfagligheden må således ikke fremstå som løsrevet. Hver prototype skal rumme videns- og færdighedsområder fra begge fagligheder. I den lokale afprøvning skal dette videreføres. Hver afprøvning skal derfor afstemmes det eksisterende fags størrelse og stå mål med den bredde ift. videns- og færdighedsområder, der berøres fra såvel det eksisterende fag som de supplerende målmatrixer. Forløbene vil således kunne variere i omfang fra 5-10 lektioner til max lektioner. I læseplanerne er der indlagt krav om 2 tværgående forløb/trin på mellemtrin og udskoling, men ikke i indskolingen. Der skal således kun afprøves monofaglige forløb i indskolingen. Det gør, at der er forskel på det, som skolerne i de enkelte delindsatser i delforsøg 2 skal afprøve. Tabel 3 giver et overblik over afprøvningen for de enkelte delindsatser (indskoling, mellemtrin og udskoling): Tabel 3: Overblik over afprøvningen I FAG AFPRØVNING FORÅR 2019 EFTERÅR 2019 FORÅR 2020 SKOLEÅR 2020/2021 Delindsats: Indskoling Delindsats: Mellemtrin 1. klasse.: 1 og billedkunst 4. klasse: 1 forløb i både samt i håndværk & design 1. og 2. klasse: 1 og billedkunst 4. og 5. klasse: 1 samt i håndværk & design 1. og 2. klasse: 1 og billedkunst 4. og 5. klasse: 1 samt i håndværk & design 5. klasse: 1 tværgående forløb 1. og 2 klasse: 2 og billedkunst 3. klasse: 2-3 og billedkunst 4. og 5. klasse: 2 samt i håndværk & design 6. klasse: 2-3 samt i håndværk & design 11
12 AFPRØVNING FORÅR 2019 EFTERÅR 2019 FORÅR 2020 SKOLEÅR 2020/ og 6. klasse: 1 tværgående forløb Delindsats: Udskoling 7. klasse: 1 forløb i både matematik og fysik/kemi 7. klasse: 1 forløb i både matematik og fysik/kemi 8. klasse: 1 forløb i både fysik/kemi samt i samfundsfag 7. klasse: 1 forløb i både matematik og fysik/kemi 8. klasse: 1 forløb i både fysik/kemi samt i samfundsfag 8. klasse: 1 tværgående forløb 7. klasse: 2 forløb i både matematik og fysik/kemi 8. klasse: 2 forløb i både fysik/kemi samt i samfundsfag 9. klasse: 2-3 fysik/kemi samt i samfundsfag 8. og 9. klasse: 1 tværgående forløb Evaluering I den femte fase vurderes afprøvningen, herunder ikke mindst, hvad eleverne har fået ud af undervisningen. Dette gøres med fokus på de data, der er blevet indsamlet, og de erfaringer der er gjort. De ledende spørgsmål er her: Hvordan virkede forløbet? Hvad kan vi arbejde videre med? Hvad har vi brug for (yderligere) faglig støtte til? I bilag 2 er indsat forslag til drejebog/dagsorden til de lokale refleksionsmøder. Der skal afvikles to refleksionsmøder hvert halve år. Det ene afvikles i forbindelse med ledelseskonsulentens opfølgende skolebesøg i fase 1 og 2. Et opfølgende skolebesøg over en hel dag, som herudover skal involvere et møde med ledelse og ressourceperson samt lokalt afstemt støtte efter aftale mellem ledelseskonsulenten og skolens ressourceperson. Denne kan evt. vedrøre et eller flere af følgende punkter Sparring på og udfoldelse af ressourcepersonens rolle, fx med afsæt i (kommende) vejledninger til yderligere inddragelse? 12
13 Observation af undervisning som afsæt for refleksionsmødet? Møde om teknologiforståelsens læringsrum, herunder adgangen til teknologier (hvad kan I på skolen? hvordan bruger I bedst det, I har til rådighed? Etablering af samarbejde med CFU?) Andet I tillæg til dialogerne på det opfølgende skolebesøg får såvel ressourcepersoner, ledere og forvaltningsrepræsentanter mulighed for dialog med ledelseskonsulenten på de regionale kapacitetsnetværk, som vedkommende har ansvar for at tilrettelægge og afvikle i samarbejde med en af de deltagende skoler/forvaltninger i regionen. Der er afsat 4 timer til de regionale kapacitetsnetværk, som grundlæggende fordeles ligeligt mellem et fokus på værtsskolen-/kommunen og dialoger faciliteret af ledelseskonsulenten, hvor temaerne vil være fælles på tværs af de regionale kapacitetsnetværk. Disse temaer vil tage afsæt i de perspektiver, der er kommet frem under refleksionsmøderne. 13
14 3. Bilag 1: Drejebog til de lokale planlægningsmøder Formålet med planlægningsmødet er at understøtte, at det pædagogiske personale er forberedt så godt som muligt til at gennemføre undervisningen i det nye fag/den nye faglighed med afsæt i prototyperne. Deltagere: I mødet deltager en fagudvikler samt skolens ressourcepersonen og det pædagogiske personale, der skal gennemføre undervisningen. Såfremt skolerne finder det relevant, kan der deltage yderligere fagpersoner, for eksempel fra ledelsen. Ressourcepersonerne har ansvaret for at organisere og facilitere processen. Varighed og sted: Der er afsat to timer til mødet, og det afholdes på skolen, hvor undervisningen skal gennemføres. Mødet afvikles i forlængelse af det faglige kick-off/de faglige netværk. Hvis skolen har et ressourcecenter eller et lab, kan mødet med fordel afholdes dér. I nødstilfælde kan mødet afholdes på Skype og eventuelt fastholdes gennem optagelse. Fagudvikleren afklarer i dialog med skolens ressourceperson, hvordan den faglige støtte bedst organiseres. Materiale: Det pædagogiske personales skitse til undervisningsforløb, den didaktiske prototype og de teknologier der skal inddrages i undervisningen. Skolens ressourceperson kan med fordel på forhånd sende det pædagogiske personales undervisningsskitse til den fagudvikler, der kommer på besøg. Forslag til drejebog/dagsorden Drejebogen nedenfor i tabel 4 er vejledende. Der kan således blive berørt yderligere eller andre faglige og pædagogiske spørgsmål alt efter hvilken aftale fagudvikleren og skolens ressourceperson indgår i fællesskab. Tabel 4: Forslag til drejebog for planlægningsmødet PUNKT Status, tryghed i fagligheden Brug af den didaktiske prototype Evt. tekniske udfordringer BESKRIVELSE Hvad var udbyttet af det faglige kick-off/faglige netværk? Er der brug for at gennemdiskutere den teknologifaglighed, der bliver anvendt i prototyperne? Er der brug for at afprøve fagligheden, som den tænkes iværksat i undervisningen? Er der konkrete udfordringer i planlægningen af undervisningsforløbet? Hvor er der bistand at hente, hvis man gerne vil klædes bedre på? Er der behov for at diskutere, hvordan den didaktiske prototype bruges i planlægningen af undervisningen? Er der behov for at diskutere prototypens didaktik som sådan? Er der behov for at diskutere, hvordan man holder sig inden for den aktuelle didaktiske prototypes færdigheds- og vidensmål, når man ændrer og udvikler prototypen til konkret undervisning? Er de relevante teknologier til rådighed i et passende omfang? Hvordan er elevernes relation til teknologien? Er den differentieret? Hvad er de almindelige sammenbrud ifm. med teknologierne? Hvordan kan de forebygges? Er der teknisk hjælp at hente? 14
15 PUNKT Opsamling BESKRIVELSE Hvordan kan eleverne inddrages i fælles læreprocesser med teknologierne? Hvad kan være interessante problemstillinger at belyse i løbet af undervisningen? Hvilke data skal indsamles til brug på refleksionsmødet? 15
16 4. Bilag 2: Drejebog til de lokale refleksionsmøder Formålet med refleksionsmødet er, at I bliver klogere på, hvordan afprøvningen af prototyperne virker/virkede i praksis. Det gælder ikke mindst i forhold til et bedre indblik i, hvad eleverne har fået ud af undervisningen, men også i forhold til, hvad der virkede godt, som I kan arbejde videre med, og hvad I evt. oplever at have brug for (yderligere) faglig støtte til i undervisningen. Deltagere: I mødet deltager skolens ressourcepersonen og det pædagogiske personale, der gennemfører undervisningen. Såfremt skolerne finder det relevant, kan der deltage yderligere fagpersoner, for eksempel fra ledelsen. Hertil kommer, at en ledelseskonsulent fra konsortiet deltager i et af de halvårlige refleksionsmøder til og med fase 2 3. Ressourcepersonerne har ansvaret for at organisere og facilitere processen, herunder for at lave en lokal opfølgningsplan på bagkant af møderne, hvis der er behov for det. Vær opmærksom på, at refleksionsmødet er for hele det pædagogiske personale, der er involveret i forsøget på skolen. Der afholdes således ét møde på tværs af årgange og ikke ét for hver årgang. Deltagerkredsen vil derfor potentielt blive udvidet undervejs i forsøgsperioden alt efter hvordan afprøvningen er organiseret og bemandet lokalt på skolerne. Varighed og sted: Der er afsat to timer til mødet, og det afholdes på skolen, hvor undervisningen skal gennemføres. Der afvikles to refleksionsmøder pr. halvår. Materiale: Det pædagogiske personales indsamlede data fra afprøvningen. Forslag til drejebog/dagsorden dagsorden Drejebogen nedenfor er vejledende. Der kan således blive berørt yderligere eller andre faglige og pædagogiske spørgsmål alt efter hvilket fokus, der afstemmes på planlægningsmødet og evt. opmærksomhedspunkter, der opstår i løbet af afprøvningen. Vigtigst er det, at mødet struktureres på en måde, så I alle får mulighed for både at præsentere data og give feedback til hinanden. Det vil afhænge af antallet af deltagere på mødet, og det kan derfor være nødvendigt at dele jer op i mindre grupper (fx i par). Dertil kommer, at det på refleksionsmøder I FAG også vil være naturligt at lade hvert fag være afsæt for en runde vurdering af undervisning i gruppe. 3 Ledelseskonsulenten har ansvar for at viderebringe erfaringerne på de møder, som vedkommende deltager i, som tværgående perspektiver til de regionale kapacitetsnetværk. På baggrund af de regionale kapacitetsnetværk laver ledelseskonsulenten en kort opsamling, der tilgås fagudviklerne fra konsortiet samt forvaltning, ledelse og ressourcepersoner, og som bl.a. kan bidrage til indhold på de faglige netværk. 16
17 Antallet af gange I kan gentage punktet vurdering af undervisning i gruppe vil derfor variere både mellem I FAG og SOM FAG og formentlig også variere i løbet af forsøgsperioden. I skal derfor være opmærksomme på at tilpasse den afsatte tid til punktet/protokollen nedenfor. Den overordnede drejebog ser således ud: 1. Introduktion Ressourcepersonen skitserer forløbet for mødet (10 minutter) 2. Vurdering af undervisning i gruppe del 1 (ca. 45 minutter) 3. Vurdering af undervisning i gruppe del 2 (ca. 45 minutter) 4. Opsamling Ressourcepersonen samler op på de erfaringer, der er gjort i grupperne (20 minutter) Se forslag til proces for vurderingen af undervisningen i grupperne i tabellen nedenfor. Tabel 5: Forslag til protokol for vurderingssamtalerne i grupperne (i alt 45 minutter pr. gang) PUNKT/VARIGHED Introduktion (5 min.) Fælles beskrivelse af data (10 min.) Fortolke data (10 min.) BESKRIVELSE I fastlægger fremgangsmåden for vurderingssamtalen. Den af jer, som har medbragt data, giver en kort beskrivelse af sammenhængen uden at gå i detaljer eller at vurdere disse medbragte data. Som par/gruppe ser I nærmere på de medbragte data. I beskriver alle, hvad I ser, uden at vurdere kvaliteten heraf eller fortolke på, hvad der er blevet gjort. I prøver at skabe mening ud af de medbragte data ved at fortolke, hvad der er gjort og hvorfor. I må her komme med så mange fortolkninger som muligt og vurdere dem ud fra de belæg, der foreligger. Implikationer for undervisningen (10 min.) Reflektere over processen (10 min.) Ud fra dette drager I nogle konklusioner om, hvad der er sket i forløbet. Baseret på jeres beskrivelse og fortolkninger diskuterer I de implikationer, det kan have for undervisningen fremadrettet. Afslutningsvis reflekterer I over, hvordan processen fungerede. Her deler I de nye indsigter, som I må have opnået i forhold til de medbragte data det kan være i forhold til eleven, kollegerne, sig selv og nye indsigter om jeres praksis. 17
Tidsplan: Kompetenceudviklingen og afprøvningen
Tidsplan: Kompetenceudviklingen og afprøvningen De tre tabeller herunder opremser aktiviteterne i forsøgets tre faser. Bemærk, at der kan ske ændringer i tidsplanen! Tabel 1: Tidsplan (fase 1 skoleår 2018/2019)
Læs mereVelkommen til årligt læringsseminar. Margit Holm Basse Københavns Professionshøjskole
Velkommen til årligt læringsseminar Margit Holm Basse Københavns Professionshøjskole mahn@kp.dk Tidsplan 2018/2019 2019/2020 2020/2021 Fase 1 Fase 2 Fase 3 1. 4. og 7. klasse 1.,2, 4.,5., 7. og 8. klasse
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereTeknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse
Teknologiforståelse Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse Mål for denne session 1. Kendskab til Teknologiforståelsesforsøgets udfordringer på tværs 2. Identifikation
Læs merePROGRAM FAGLIGT NETVÆRK OG LÆRINGSSEMINAR AUGUST 2019 I ODENSE
PROGRAM FAGLIGT NETVÆRK OG LÆRINGSSEMINAR 6. 7. AUGUST 2019 I ODENSE Formål med mødet Formålet med det faglige netværksmøde (tirsdag) er at præsentere de endelige prototyper for efterårets afprøvning for
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereKontraktbilag 1 Kravspecifikation Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Forsøgsprogram om teknologiforståelse som del af folkeskolens
Læs merePRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs merePRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereLangmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret
Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret 2018-19 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Læs mereArtikel 5: Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering
Artikel 5: Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering Uddannelse af administratorer og superbrugere Netcompany gennemfører følgende uddannelsesforløb inden
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR STORE HEDDINGE SKOLE. Kontaktoplysninger side 2. Præsentation af Store Heddinge Skole side 3
Indholdsfortegnelse Kontaktoplysninger side 2 Præsentation af Store Heddinge Skole side 3 Indskolingen side 3 Mellemtrinnet side 3 Udskolingen side 3 Naturligvis side 3 Indsatsområder side 4 Praksissamarbejde
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereImplementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse
Implementering af LMS platform Nibe skole MinUdannelse Ramme for implementering Forventningsramme Superbrugerne Aktiviteter Aktører Procesplan 2016-2017 Forventningsramme I forbindelse med arbejdet som
Læs mereDen løbende opfølgning på skolens mål og indsatser
Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser v/ Anna Sandell & Anders Winter PLC seminar 2 28.11 2017 Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser Nedslag: Skolens mål- og indsatsbeskrivelse
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs meredecember 2017 Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering
december 2017 Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering Indhold Uddannelse af administratorer og superbrugere... 223 Uddannelse af institutionsadministratorer
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs merePRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereMariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende
Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende Praktikansvarlig: Pernille Poulsen, mail: pernille@mariendalfriskole.dk Anders Blom Salmonsen, mail: anders@mariendalfriskole.dk
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereBørn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...
Ved skoleårets planlægning Før studiestart Under studiet Efter Dialog med lærere om: Kompetenceudvikling hvem og hvorfor? KOPRA hvad er det Kompetenceafklaring Dialog med lærerne Dialog med lærerne Dialog
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereUddannelsesplan for Klostermarksskolen
Uddannelsesplan for Klostermarksskolen Grundoplysninger: Navn: Klostermarksskolen Adresse: Dronning Christines Vej 6, 9000 Aalborg Telefon og mail: 96 31 18 18 - mail@klostermarksskolen.dk Webadresse:
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mere