Daniel Giles Effort Model til simultantolkning

Transkript

1 SPECIALEAFHANDLING DET ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATSTUDIUM I SPANSK INSTITUT FOR SPROG OG ERHVERVSKOMMUNIKATION AARHUS SCHOOL OF BUSINESS, UNIVERSITY OF AARHUS Daniel Giles Effort Model til simultantolkning En test af modellens forklaringsevne af de mest hyppige fejltyper i simultantolkning mellem dansk og spansk December 2009 Jens Boutrup Groth Hovedvejleder: Helle Dam-Jensen Bivejleder: Bente Jacobsen

2 Indhold 1. Indledning Videnskabsteoretisk tilgang og metode Hvad er god forskning? Valg af paradigme Kritik af paradigmevalg Andre paradigmer Metode Daniel Giles Effort Model til simultantolkning The Listening and Analysis or Comprehension Effort The Production Effort The Memory Effort Coordination Opstilling af The Effort Model Problem triggers Præsentation af empirisk materiale Tolkene Talerne Talen fra spansk til dansk Talen fra dansk til spansk Situationen Metode for transskribering af tolkningerne Opdeling af talerne i segmenter Parametre til analyse af tolkningerne Analyse af de seks tolkepræstationer Analyse af tolk 1s tolkning af talen Eksamen Analyse af tolk 2s tolkning af talen Eksamen Analyse af tolk 3s tolkning af talen Eksamen Analyse af tolk 1s tolkning af talen Iværksætteri Analyse af tolk 2s tolkning af talen Iværksætteri Analyse af tolk 3s tolkning af talen Iværksætteri... 69

3 6. Test af Daniel Giles Effort Model til simultantolkning Fyldord og tøven Grammatiske fejl type Grammatiske fejl type Interferens Uidiomatisk sprog Inkohærens i tolkningen Udeladelser Ændringer Konklusion Resumen Bibliografi Bilag Omfang: tegn svarende til 79,38 normalsider

4 1. Indledning Generelt kan det siges, at tolkning er betegnelsen for den proces, der finder sted, når to parter grundet manglende forståelse af hinandens sprog får assistance af en tredjepart, der kan formidle, hvad parterne siger på deres respektive sprog. Disciplinen har flere ligheder med skriftlig oversættelse, men der er en grundlæggende forskel, som ikke altid bliver respekteret, når betegnelserne tolkning og oversættelse bliver anvendt især af lægfolk. I forbindelse med diverse freelance-opgaver er jeg ofte blevet præsenteret som oversætteren, selvom arbejdet bestod af både simultan og konsekutiv live-tolkning. I disse sammenhænge er der tydeligvis tale om mundtlig oversættelse, dvs. tolkning, hvorfor oversættelse ikke er et præcist termvalg. En basal definition af forskellen mellem tolkning og oversættelse kunne lyde således: Tolkning er en mundtlig (her og nu) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en mundtlig fremført tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk), mens Oversættelse er en skriftlig (efterfølgende) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en skriftlig tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk) (Baaring 2001:12) Kort sagt dækker tolkning over det mundtlige aspekt af sprogoverførsel, mens oversættelse betegner det skriftlige. Begge discipliner har dog til formål at overføre budskaber fra kildesprog til målsprog 1. Der, hvor de to begreber adskiller sig, er, som nævnt, formen. Inden for tolkning findes der to subdiscipliner, nemlig konsekutiv tolkning, eksempelvis tolkning af afhøringer i en retssal, tolkning af taler, etc., og simultantolkning, for eksempel konferencetolkning via anlæg, hvisketolkning ved møder, retssager, etc. Forskellen mellem disse discipliner ligger i tidspunktet for tolkningen set i relation til produktionen af udgangsteksten. Konsekutiv (= efterfølgende) tolkning finder sted, efter udgangsteksten er blevet produceret, mens simultantolkning finder sted simultant, dvs. samtidigt med udgangstekstens produktion 2 (Ibid: 21 ff.). Denne opgave vil udelukkende beskæftige sig med simultantolkning. Dog er det ikke opgavens hensigt at behandle alle former for simultantolkning samt deres særegenheder, eksempelvis hvisketolkning, men jeg vil udelukkende beskæftige mig med simultantolkning via tolkeanlæg. Ved f.eks. hvisketolkning er der flere variabler, der skal tages højde for, eksempelvis afstand til taler og tilhører, afstand til andre tilhørere, rummets størrelse og akustisk, mens simultantolkning via tolkeanlæg, altså i tolkekabine, er en relativ lukket situation, hvor variablerne her forstået som fysiske omstændigheder er færre i 1 Inden for oversættelse arbejder man ikke nødvendigvis mellem to sprog der findes også intralingval oversættelse, hvor man oversætter fagsproglige tekster til lægmandssprog inden for ét sprog. 2 I realiteten foregår simultantolkning ikke simultant, da der altid vil være en lille pause af varierende varighed fra talerens ytring på kildesproget til tolkens gengivelse på målsproget. 1

5 forskningsøjemed. Dermed er der færre forbehold, der skal tages, og færre elementer, der kan påvirke undersøgelsen. Simultantolkning via tolkeanlæg er ligeledes det format, der lægges mest vægt på i tolkeundervisningen på mit uddannelsessted, Aarhus School of Business, University of Aarhus (ASB). Det er således det format, jeg er mest bekendt med, og dette gør sig også gældende for de studerende, hvis tolkninger jeg vil anvende i min opgave. Grundet dette fokus må de forventes at have stiftet et særdeles godt kendskab til netop denne disciplin. Desuden er der den praktiske fordel ved kabinetolkning, at disse tolkninger bliver optaget og dermed er lettilgængelige med henblik på transskribering og efterfølgende analyse. Selve tolkefaget er et forholdsvis nyt område inden for forskning 3. I historien er der dog utallige eksempler på, at tolkning har fundet sted. For eksempel brugte Hernán Cortés en mexicansk kvinde, Malinche, til at tolke for sig under erobringen af Mexico i 1500-tallet. Under mere officielle omstændigheder tolkede historikeren Paul Mantoux under Fredskonferencen i Paris i 1919 efter 1. Verdenskrig, og med den omfattende tolkeindsats ved Nürnberg-afhøringerne efter 2. Verdenskrig kom tolkning i fokus som egentlig forskningsområde. Da tolkning, officielt set, er en ung disciplin, er forskningen i faget ligeledes af yngre dato. Den første publikation, som kan siges at have et direkte tolkefagligt fokus, er en tekst af den spanske psykolog Jesús Sanz, som i 1931 beskrev konferencetolkes evner og arbejde. Dog skulle man forbi afhøringerne ved Nürnbergprocessen efter 2. Verdenskrig, før forskning i tolkning egentlig tog fart. I 1950erne blev der udgivet flere banebrydende lærebøger om konferencetolkning skrevet af praktiserende tolke, flere af observerende og deskriptiv karakter. Senere, i 1960erne, begyndte den eksperimentelle psykologi at interesse sig for faget, hvilket resulterede i en stigende produktion af forskningslitteratur, hvor man især interesserede sig for psykologiske fænomener inden for tolkning. I 1970erne fandt der en begivenhed sted i Venedig, der var vigtig for udviklingen i tolkeforskningen. Der blev afholdt et symposium om tolkeforskning med deltagere fra mange forskellige discipliner, såsom lingvistik, kognitiv psykologi og sociologi, hvilket mundede ud i udgivelsen af en samling tekster i publikationen Language Interpretation and Communication (Gerver, Sinaiko 1978), som i dag regnes for et klassisk værk inden for tolkeforskning. Dermed begyndte det akademiske grundlag for området at tegne sig. Dette symposium satte skub i diverse forskningsprojekter, som blev mere og mere organiserede, hvilket især kunne ses i Frankrig. I slutningen af 1970erne og i starten af 1980erne stod ESIT-skolen i Paris som en 3 Følgende gennemgang af tolkning som profession og forskningsområde er udarbejdet med udgangspunkt i Pöchhacker 2004:

6 fremtrædende forskningsinstitution bl.a. med la théorie du sens udviklet af Danica Seleskovitch, hvis primære fokus er mening (sens) i tekster og overførsel af denne gennem tolkning 4. Gennem 1980erne kom der fokus på andre områder af tolkning end konferencetolkning, f.eks. retstolkning og tegnsprogstolkning. Desuden steg produktionen af forskning inden for området med flere specialer, ph.d.-afhandlinger og forskningsartikler dog primært inden for konferencetolkning. 1980erne var også årtiet, hvor franskmanden Daniel Gile etablerede sig i tolkeverdenen via flere innovative udgivelser og forskningsprojekter med rødder i den kognitive psykologi. Han fremførte bl.a. sine Effort Models (både til konsekutiv og simultan tolkning), som stadig i dag nyder stor respekt. I 1990erne brød tolkning ud som en selvstændig disciplin eller nærmere en subdisciplin inden for oversættelse gennem bl.a. en kongres i Wien, der omhandlede studier inden for oversættelse og tolkning. I det nye årtusinde har blandt andre Robin Setton gjort sig bemærket med sin tilgang til tolkning, som bunder i den kognitive pragmatik. Status i dag er, at tolkning er blevet studeret af, og stadig bliver kædet sammen med, mange forskellige forskningsretninger, men samtidig har disciplinen fået etableret sig selv som et selvstændigt forskningsfelt. Følgende citat beskriver det krav til tolkning, som feltet gennem de seneste årtier har arbejdet på at opfylde: The recognition of interpreting as a profession implies that there is a body of specialized knowledge and skills which are shared by its practitioners (Pöchhacker 2004: 32) Dermed synes det rimeligt at betragte tolkning som en selvstændig disciplin, dog med interdisciplinære kendetegn. Et af områdets store problemer er fortsat, at der er mangel på tolkefaglige forskningsprojekter og dermed udgivelser om tolkeforskning både hvad angår kvalitative og kvantitative undersøgelser. Simultantolkning er ingenlunde et simpelt forskningsområde, hvilket ovenstående gennemgang af tolkeforskningens korte historie tydeligt bevidner. Ser man på tolkning som profession, så bevirker dens interdisciplinære karakter, at tolken skal besidde mange egenskaber, for at en ideel eller tilfredsstillende tolkning kan finde sted. Tolken skal have en høj koncentrationsevne, en skarp korttidshukommelse, en god notatteknik, et indgående kendskab til ikke alene kilde- og målsprog, men også disses kulturforskelle, en vidtspændende almen viden samt en højt udviklet evne til at multi-taske. Disse egenskaber viser, at der er mange aspekter, der fortjener opmærksomhed i forskningsøjemed og også, at det er velbegrundet, at så forskellige retninger som psykologi, neurologi og lingvistik har dedikeret både tid og ressourcer til at dykke ned i emnet. 4 Denne teori var banebrydende med sine påstande om, at tolkning er en naturlig proces, der ikke kræver specielle strategier, og at der i tolkeprocessen sker en deverbalisering af budskabet, således at produktionen af målteksten ikke adskille sig fra almindelig taleproduktion. Se evt. Seleskovitch 1978 eller Setton 1999:

7 Som nævnt ovenfor er tolkning et relativt ungt forskningsområde, og flere andre forskningsdiscipliner har bidraget med flere væsentlige aspekter. Der er dog flere og flere praktiserende tolke, som har valgt at dykke ned i disciplinen og lave egne forskningsprojekter ud fra en pragmatisk vinkel med elementer fra flere af de ovennævnte felter. En af de førende forskere inden for feltet, Daniel Gile, har været på banen i flere årtier. Som tidligere beskrevet har han bidraget på mange områder, blandt andet med sin teori the Effort Model 5 (Gile: 1995), som anskuer tolkning som en proces, der kræver, at tolken er i besiddelse af visse mentale ressourcer og samtidig er i stand til at administrere disse i forskellige faser, der konstant overlapper. Gile selv betegner denne model, som er udviklet ud fra hans egne erfaringer med tolkning, således: model(s) that attempt to explain this difficulty (J.G.: for the interpreter) in a way that should facilitate the selection and development of strategies and tactics toward better interpreting performance (Ibid: 159) Jeg stødte første gang på ovennævnte model i tolkeundervisningen på ASB, og den fangede hurtigt min interesse. Jeg syntes, at det var særdeles hensigtsmæssigt med en model, der kunne forklare en så kompleks proces, som simultantolkning er. Som tolk er der stor værdi i at kunne dissekere tolkeprocessen og finde frem til de elementer, man skal arbejde særligt meget på, hvilket ellers kan være svært at gennemskue. Dog er jeg med tiden blevet en anelse skeptisk og nysgerrig efter at finde ud af, hvor god modellen egentlig er. Gile har selv skrevet følgende om sin model: and I have found the explanatory power of the three basic components listed above to be quite good (Ibid: 162) Dette synspunkt finder jeg meget interessant og mener, at det fortjener at blive efterprøvet. Derfor har jeg valgt at skrive et speciale, hvis formål netop er at teste Daniel Giles Effort Models ud fra en falsifikationistisk tilgang til emnet. Det overordnede spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare er: Er Daniel Giles Effort Model til simultantolkning i stand til at forklare de mest hyppige fejltyper inden for simultantolkning mellem dansk og spansk? 5 Gile skabte to modeller: en til simultantolkning og en til konsekutiv, men da denne opgave kun omhandler simultantolkning tillader jeg mig at se bort fra modellen til konsekutiv tolkning og referere til førstnævnte i singularis gennem resten af opgaven. 4

8 Med min afhandling ønsker jeg at bidrage til forskningen i simultantolkning og sætte mere fokus på disciplinen, således at den viden, vi har om emnet, bliver ved med at udvikle sig, og professionens forskningsmæssige grundlag styrkes yderligere. Metoden for opgaven er empirisk analyse. Jeg har valgt at foretage en kvalitativ analysere af seks simultantolkninger mellem dansk og spansk, hhv. tre fra dansk til spansk og tre fra spansk til dansk. Antallet af taler er blevet valgt ved at konsultere specialer af samme type og længde (Henriksen 1997 og Houe Thomsen, Carius 1995) for at få en vurdering af, hvad der lader sig gøre pladsmæssigt i en afhandling af denne type. Talerne er tolket af studerende på cand.ling.merc.-forløbet (Tolk og Translatør) i spansk, som er ved afslutningen af deres tolkeforløb. Disse taler vil jeg transskribere med udgangspunkt i et fastlagt sæt af regler for transskribering (Styringsgruppen for Initiativområdet Dansk Talesprog i dets variationer 1992) for at kunne arbejde videre med dem, da de danner baggrund for min empiriske analyse og dermed er grundlaget for den endelige test af Daniel Giles Effort Model. Efter transskribering af de seks simultantolkninger vil jeg foretage en kvalitativ analyse, der har til hensigt at lokalisere de mest hyppige fejltyper i tolkningerne ud fra en række fastsatte parametre. Disse parametre vil være baseret på en model udarbejdet af Anne Schjoldager (Schjoldager 1995). Formålet med den kvalitative analyse er at spore forskellige fejl i tolkepræstationerne, såsom tøven, sproglige fejl, udeladelser, etc. Disse fejl vil efterfølgende blive kategoriseret efter type og stillet op i et skema, således at deres frekvens kan måles. Denne kategorisering betyder samtidig, at opgaven ikke udelukkende har et kvalitativt fokus, men også inddrager et element af kvantitativ analyse. Slutteligt vil de mest hyppige fænomener blive forsøgt forklaret ud fra Daniel Giles Effort Model for at efterprøve, om modellens forklaringsevne er så god, som Gile selv påstår. I opgaven vil der blive gjort rede for flere teorier, såvel inden for videnskabsteori som specifik behandling af Daniel Giles Effort Model. Efter denne indledning vil jeg fortsætte med et kapitel af overordnet videnskabsteoretisk karakter, hvor jeg diskuterer forskellige videnskabsteoretiske paradigmer og gør rede for mit eget ståsted og metode. Her vil flere videnskabsteoretikere som eksempelvis Karl Popper og Hans- Georg Gadamer blive gennemgået, da de har udarbejdet teorier, som jeg finder relevante at inddrage i gennemgangen af Giles Effort Model. I gennemgangen af teorier inden for tolkedisciplinen vil jeg gøre grundigt rede for Daniel Giles Effort Model, som er det primære fokus for min opgave. I dette kapitel vil jeg både forklare modellen ud fra Giles egne overvejelser samt se på modellen med videnskabsteoretiske briller for at få en dybere forståelse af den. 5

9 Transskriptionen af tolkningerne vil tage udgangspunkt i Dansk Standard I og II (Styringsgruppen for Initiativområdet Dansk Talesprog i dets variationer 1992) for at sikre en retvisende transskription. Dog vil jeg tilføje enkelte elementer, der ikke er taget højde for i disse skrifter, da jeg skønner dem relevante for min opgave. Disse elementer er der gjort rede for i præsentationen af empirien, se pp. 21 ff. Efter transskriberingen af talerne vil disse også blive udsat for en opdeling i segmenter med det formål at frembringe mindre analyseenheder. Denne segmentering vil følge principperne fra en Ph.d.-afhandling af lektor Helle Vrønning Dam (Dam, Helle Vrønning 1995). Til den kvalitative analyse af tolkningerne har jeg valgt at tage udgangspunkt i en model af Anne Schjoldager (Schjoldager 1995), som er udarbejdet med henblik på at evaluere studerendes tolkninger. I analysen af tolkningerne vil det være nødvendigt at støtte mig op ad relevant, teoretisk materiale, især hvad angår kontrastive forskelle mellem dansk og spansk samt grammatik. Til disse punkter har jeg valgt et kompendium om endocentriske og exocentriske sprog (Handelshøjskolen i København 2004) samt et kompendium om spansk universitetsgrammatik (Dam, Dam-Jensen 2009). Det empiriske materiale består som nævnt af i alt seks tolkninger mellem dansk og spansk, hvoraf den ene halvdel er med retningen dansk spansk, og den anden halvdel er spansk dansk. Tolkningerne er blevet foretaget af tre spanskstuderende i slutningen af deres tolketræning på cand.ling.merc.-studiet i spansk på Aarhus School of Business, University of Aarhus, og de er blevet optaget af deres tolkeunderviser, Cristina Riera Canalias. De tre studerende bidrager med én tolkning hver vej. Naturligvis ville det være ideelt at arbejde med professionelle tolke og lave en analyse af deres tolkninger, men dette lader sig desværre ikke gøre i denne sammenhæng. Dette er der taget forbehold for i det følgende kapitel samt i præsentationen af det empiriske materiale(se pp. 21 ff.). Opgavens omfang (ca. 80 sider) og størrelsen af det empiriske materiale (seks tolkninger af 8-12 minutters varighed) er ikke nok til at drage endegyldige konklusioner, som definitivt kan vurdere Giles Effort Models forklaringsevne inden for simultantolkning generelt. Dermed søger opgaven blot at give et fingerpeg om, hvorvidt modellen er i stand til at forklare en række fænomener, hvilket kunne påvise visse tendenser og give en indikation af modellens anvendelighed. En tilbundsgående undersøgelse af Giles Effort Model, dens gyldighed og berettigelse i flere sammenhænge ville kræve en opgave af et helt andet format og andre ressourcer. Denne problemstilling går igen i flere opgaver, hvilket visse tolkeforskere tidligere har 6

10 bemærket og gjort opmærksom på, bl.a. Anne Martin, som i sin undersøgelse af tolkning fra A- B-sprog 6 konkluderer: the validity of this survey is very limited and a larger scale project would be necessary in order to draw applicable conclusions (Godjins, Hinderdael 2005: 94) Efter dette indledende kapitel vil opgaven fortsætte med mine videnskabsfilosofiske overvejelser i forbindelse med opgaven samt valg af metode i kapitel 2, pp. 8 ff. Disse overvejelser vil danne fundamentet for at kunne anskue Giles Effort Model fra et dybere perspektiv. Dernæst følger en gennemgang af netop Daniel Giles Effort Model i kapitel 3, hvor modellen både vil blive gjort rede for ud fra Giles egne ord, og samtidig vil modellen blive anskuet fra et videnskabsteoretisk perspektiv, pp. 14 ff. Efter den teoretiske gennemgang af Giles Effort Model i kapitel 3 ser jeg nærmere på det empiriske materiale i kapitel 4 og gør rede for de nærmere omstændigheder i denne sammenhæng, hvilket vil sige forbehold og andre karakteristika, pp. 21 ff. Med det empiriske grundlag for analysen grundigt beskrevet i kapitel 4 følger selve analysen af de studerendes taler i kapitel 5, pp. 32 ff., hvorefter det egentlige hovedafsnit i opgaven, testen af Daniel Giles Effort Model, vil følge i kapitel 6, pp. 74 ff. Slutteligt rundes opgaven af med en endelig konklusion på baggrund af testen af Giles model, kapitel 7 pp. 93 ff. 6 I tolkebranchen er der følgende inddeling af arbejdssprog: A: Modersmål eller tilsvarende, B: Aktivt, tillært fremmedsprog, som tolken i visse tilfælde kan tolke til, C: Passivt, tillært fremmedsprog, som tolken udelukkende kan tolke fra. 7

11 2. Videnskabsteoretisk tilgang og metode 2.1. Hvad er god forskning? Efter nogen overvejelse har jeg valgt at dedikere plads i denne afhandling til at diskutere nogle få videnskabsteoretiske problemstillinger, som har relevans for min opgave. Jeg mener, at det er nødvendigt at inddrage dette aspekt for at kunne redegøre for visse grundlæggende valg, som jeg har truffet, især i forbindelse med min tilgang til emnet. Desuden giver en videnskabsteoretisk grundviden efter min overbevisning en dybere forståelse for de forskellige anvendte teorier og deres baggrund, hvorfor disse kan behandles mere detaljeret og endda kritiseres ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv. Dermed er det teoretiske fundament stærkere og mere velovervejet, og det sikres, at fundamentet for analysen er relevant. Man kan spørge sig selv: Hvad kendetegner god forskning? Hvilke grundlæggende kriterier bør man opfylde i forbindelse med et forskningsprojekt, eksempelvis et speciale? For at have et solidt fundament har jeg forsøgt at opfylde nedenstående fire kriterier 7 med min opgave. Disse kriterier er blevet formuleret af Professor ved Harvard University, Gary King, i samarbejdet med to forskerkolleger, Keohane og Verba. Kriterierne er blevet udviklet som generelle retningslinjer for god socialvidenskabelig forskning men deres meget generelle karakter gør, at de også bør kunne finde anvendelse i forbindelse med andre genrer, hvilket forfatterne da også selv nævner: We focus on political science, but our argument applies to other disciplines (King et al. 1994: 3) Det er ud fra ovennævnte kilde ikke muligt at fastslå, hvilket videnskabsteoretisk grundlag, kriterierne er blevet udviklet ud fra, men forfatterne lægger gentagne gange vægt på, at der er tale om generelle retningsregler, som alle videnskabelige undersøgelser bør følge. De fire kriterier er som følger 1. Målet er inferens, altså ny viden. Fundamentet for at kunne opnå ny viden er empiri. Det er ikke tilstrækkeligt bare at indsamle empiri, men derimod er det vigtigt at nå til konklusioner på baggrund af denne empiri. I min opgave indsamler jeg empiri, som jeg bruger til en analyse af, hvilke fænomener i simultantolkning der er hyppige inden for mit afgrænsede, empiriske område. Derefter anvender jeg så resultaterne fra denne analyse til at teste en teori, som er velanset inden for mit område og slutteligt at drage de konklusioner, som min opgaves begrænsninger tillader mig, hvilket må siges at udgøre ny viden. 7 Frit opsummeret efter (King et al. 1994) 8

12 2. Fremgangsmåden er offentlig. Dermed kan validiteten af forskningen vurderes af andre forskere, som kan lære af den og blive klogere derved. I min opgave er fremgangsmåden offentlig. Jeg har gjort rede for metoden (se nedenstående metodeafsnit) samt for opgavens begrænsninger i indledningen. Desuden indledes analysen af en præsentation af det empiriske materiale, hvori dets styrker og svagheder belyses(se Kapitel 4 Præsentation af empirisk materiale pp. 21 ff.). 3. Konklusionerne er usikre. Per definition er inferens en uperfekt proces. Man kan ikke drage sikre konklusioner på baggrund af usikkert materiale. Jeg foregiver ikke at kunne træffe endelige konklusioner på baggrund af min undersøgelse. Dog søger jeg at afdække, hvilke tendenser der gør sig gældende, når man ser på Daniel Giles Effort Model og dens validitet i forbindelse med forklaring af fænomener i simultantolkning. 4. Indholdet ligger i den anvendte metode. Her citeres matematikeren og statistikeren Karl Pearson: The unity of all science consists alone in its method, not in its material (citeret i King et al. 1994: 9) Hermed menes der, at alt kan studeres, men det virkelige indhold i et forskningsprojekt er at anvende den korrekte metode, da man ved hjælp af denne kan studere alle mulige fænomener især inden for socialvidenskaben. Naturligvis er konklusionen af en given undersøgelse vigtig, men den anvendte metode er nøglen, mener forfatterne. 8 Jeg har valgt en metode til den kvalitative analyse af tolkningerne, som tidligere er blevet anvendt i specialer på ASB (se Henriksen 1997 og Houe Thomsen, Carius 1995) til opgaver med samme struktur. Desuden finder jeg metoden for selve testen af Giles Effort Model logisk, da den består i at gennemgå alle Efforts i modellen i forhold til det enkle eksempel (Se evt. Test af Daniel Giles Effort Model, pp. 74 ff.). Desuden har jeg forsøgt at beskrive metoden så grundigt som muligt for at gøre opgaven så gennemskuelig som muligt Valg af paradigme Jeg har bestræbt mig på at anvende det videnskabsteoretiske afsæt, der er mest adækvat til opgaven og dennes formål. Samtidig er jeg klar over, at både den videnskabsteoretiske tilgang og metoden, som jeg har 8 Dette kriterium virker en anelse uklart, og derfor vil jeg nøjes med at fastslå, at metoden er et vigtigt punkt i enhver undersøgelse, hvorfor jeg naturligvis har gjort meget ud af at eksplicitere denne i opgaven. 9

13 valgt til denne opgave, har visse begrænsninger og disse gør jeg rede for i nedenstående kapitel (Se Kritik af paradigmevalg, pp. 11 ff.). Simultantolkning er, som nævnt i indledningen, en kompleks og interdisciplinær størrelse, som er blevet undersøgt fra mange forskellige felter med vidt forskellige afsæt. Således er flere forskellige videnskabsteoretiske paradigmer blevet anvendt på faget, alt efter hvilket fokus disse undersøgelser har haft. I min undersøgelse har jeg valgt at bekende mig til falsifikationismen. Denne tankegang blev introduceret af filosoffen Karl Popper i 1900-tallet (se Chalmers 1995: 73-87), og den benytter sig af deduktion som arbejdsmetode. Her er fremgangsmåden, at man tager en fremsat hypotese og tester den på enkelte tilfælde. Består teorien denne test, kan den siges at være styrket, men aldrig bekræftet, da falsifikationismen ikke anerkender begrebet verifikation (Se afsnittet Andre paradigmer pp. 11 ff.). Man kan ifølge falsifikationismen ikke verificere en teori, da en undersøgelse af et fænomen under nogle omstændigheder ikke kan overføres til at gælde for alle tænkelige situationer. Består teorien ikke, må der fremsættes en ny og bedre, der så atter må forsøges falsificeret. Ifølge falsifikationisterne vil man aldrig nå til den perfekte teori. Styrken ved denne arbejdsmetode er, at teorier, som er falsificerbare, dvs. teorier, der ikke kan forklare fænomener tilstrækkeligt, bliver forkastet i stedet for at blive accepteret som almengyldige sandheder, når der reelt set ikke er grundlag for det. Dermed undgås det, at vi baserer vores viden på myter og pseudo-teorier, og vi tvinges i stedet til at nytænke hypoteser for at skabe ny viden og gøre den eksisterende viden mere eksakt. En vigtig forudsætning ved falsifikationismen er, at det kræves, at en teori er falsificerbar, dvs. at den skal formuleres således, at den kan modbevises. Popper kritiserede blandt andet Freuds psykoanalyse, dens forklarende kraft og de tilsyneladende uendelige verifikationer af hypotesen. Popper mente, at det faktum, at en teori altid bliver bekræftet kan rumme mulighed for, at teorien egentlig er svag frem for stærk. I tilfældet med Freuds psykoanalyse kunne Popper ikke forestille sig nogen menneskelig adfærd, som ikke kunne hævdes at være en verifikation af disse 9 teorier (Madsen 1990: 40) Poppers vurdering af, hvornår en teori er videnskabelig frem for pseudovidenskabelig kan formuleres som følger: kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet, eller dens prøvbarhed (Ibid: 40) 9 Popper kritiserer flere teorier, heriblandt Freuds psykoanalyse. 10

14 Dermed kan en teori ikke anerkendes som værende en teori ud fra Poppers tankegang, hvis den ikke er formuleres således, at den kan tage fejl. Med andre ord: hvis en teori er for vag eller generel, og kun kommer med forsigtige hypoteser, vil den ikke blive anerkendt som teori af Popper Kritik af paradigmevalg Falsifikationismen er naturligvis ikke en ufejlbarlig tilgang intet videnskabsteoretisk afsæt kan vel siges at være det. Jeg nævnte tidligere, at falsifikationismens fornemste opgave er at falsificere teorier. Idéen med denne falsifikation er som nævnt ovenfor, at der efterfølgende udarbejdes nye teorier, som så igen forsøges falsificeret, hvorefter der udarbejdes nye teorier, som så igen forsøges falsificeret, hvorefter der udarbejdes nye teorier, som så igen forsøges falsificeret Så hvor stopper denne skrue uden ende? Det gør den for så vidt ikke. Man vil aldrig nå til en endegyldig sandhed, og ingen teori kan nogensinde siges at være god nok. Der kan altid komme en, der er bedre. Man kan heller ikke sige, at en nyere teori nødvendigvis er bedre end en tidligere falsificeret teori. Det er muligt, at man bare ikke har fundet en metode, der muliggør falsifikation af den nye teori endnu. Efter min overbevisning opvejer falsifikationismens fordele til dels ovenstående svagheder ved paradigmet. Nej, man vil aldrig opnå en ufejlbarlig sandhed, men man opnår et system, hvor fejlagtige teorier hverken lever længe eller højt på en række fejlagtige verifikationer (Se nedenstående afsnit). Desuden er jeg af den overbevisning, at grundprincippet om at fremsætte diverse teorier, som af og til vil være ukonventionelle og potentielt banebrydende, åbner muligheden for nye fremskridt i langt højere grad end positivismen, der verificerer teorier ud fra et begrænset empirisk materiale. Ydermere er det sundt at stille sig kritisk over for nye idéer og granske disse med skeptisk nysgerrighed. På denne måde sikres det, at idéer, holdninger og deslige aldrig kommer til at stå uprøvede hen Andre paradigmer Når man nævner falsifikationismen, kan man ikke komme uden om positivismen, som falsifikationismen blev formuleret som et modsvar på. Modsat falsifikationismens deduktion baserer positivismen sig på induktion. Arbejdsmetoden for positivismen er, at man laver et antal singulære, objektive observationsudsagn og på baggrund af disse forsøger at opstille et sæt almengyldige regler, som gælder for alle tænkelige observationer af samme typer som dem, der er blevet undersøgt. Jo flere observationer man har under flere forskellige forhold, desto mere sandsynlig kan teorien siges at være. Induktionsprincippet kan formuleres således: 11

15 Hvis et stort antal X er er blevet iagttaget under mange forskellige betingelser, og det viser sig, at alle disse X er uden undtagelse har egenskaben y, så har alle X er egenskaben Y. (Chalmers 1995: 32) Ovenstående er en af Poppers store kæpheste med positivismen. For hvornår har man en empiri, som kan siges at være repræsentativ? Og hvad er mange forskellige betingelser? I det hele taget troede Popper ikke på termen verifikation : Det er let at opnå bekræftelser eller verifikationer for næsten enhver teori hvis vi søger efter bekræftelser (Madsen, Werner 1990: 40) Et andet af problem med positivismen er ideen om, at der findes objektive iagttagelser (se Chalmers 1995: 55 ff.). Problemet er her, at to mennesker ikke nødvendigvis ser det samme ved en visuel observation. Ifølge Chalmers observerer man altid med et bestemt udgangspunkt eller med et bestemt sæt briller, om man vil. Dermed kan man ikke lave foretage en objektiv observation i en undersøgelse. Man vil altid anskue en empiri ud fra et teoretisk synspunkt, ifølge Chalmers. Og positivismen har da også været udsat for megen kritik. Nedenstående citat forklarer en grundlæggende problematik med induktion: Sandsynligheden for, at det universelle udsagn er sandt, beregnes således ved at dividere et endeligt antal med et uendeligt antal, hvilket bliver nul, uanset hvor stort det antal observationsudsagn, der danner belæg på udsagnet, gøres (Ibid: 49) Dermed har jeg valgt at fravælge positivismen som videnskabsteoretisk afsæt, da jeg ikke har til hensigt at verificere nogen teorier ud fra min empiriske undersøgelse, ej heller at opstille nogen universelle regler for simultantolkning. Da der allerede er udarbejdet en teori på området, ville det desuden ikke give megen mening at gå induktivt til værks. Min arbejdsmetode er deduktion, hvilket i dette tilfælde vil sige, at jeg tager en generel teori, Giles Effort Model, og anvender den på et særtilfælde, altså en række simultantolkninger. Udover falsifikationismen vil opgaven inddrage hermeneutikken. Mit eget afsæt er fortsat falsifikationismen, men det synes relevant at inddrage hermeneutikken, da andre teoretikere inden for tolkning tager udgangspunkt i denne tankegang. De centrale begreber i hermeneutikken er fortolkning og mening, hvilket i høj grad er forenelig med undersøgelser af disciplinen simultantolkning, da disciplinens fornemste opgave er at overføre netop mening fra ét sprog til et andet, blandt andet via en fortolkning af en udgangstekst. 12

16 Dele af Giles Effort Model kan forstås ud fra hermeneutikken og dens tankegang, hvilket jeg vil gå i dybden med i det pågældende kapitel (Se Daniel Giles Effort Model til simultantolkning, pp. 14 ff.). Desuden vil jeg inddrage Hans-Georg Gadamers overvejelser om forståelseshorisont (se Collin, Køppe 2005: 119 ff.). Begrebet forståelseshorisont vil sige, at for at forstå et andet menneske (herunder dettes aktivitet eller produkt af aktivitet) er det nødvendigt at forstå, hvordan denne person forstår sig selv. Denne grundforståelse af blandt andet tekster er yderst relevant i forbindelse med tolkens forudsætning for overhovedet at kunne foretage en simultantolkning. Desuden vil jeg kort komme ind på strukturalismen (se Kapitel 3 Daniel Giles Effort Model til simultantolkning, pp. 14 ff.), herunder den danske lingvist Louis Hjelmslev (Ibid: 168), der ligesom Gadamer har et syn på sprog og oversættelse, som kan kædes sammen med aspekter i Giles Effort Model Metode Som nævnt ovenfor, så synes det oplagt at bekende sig til falsifikationismen i forbindelse med min opgave. Jeg har udvalgt en anerkendt teori, nemlig Giles Effort Model, og målet med mit arbejde er at teste den, dvs. undersøge, hvorvidt der er elementer i tolkeprocessen, den ikke kan forklare. Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke kan verificere eller efterprøve Giles teori, da dette teoretisk set ikke lader sig gøre ifølge mit videnskabsteoretiske afsæt. Ifølge falsifikationisterne kan man jo netop aldrig teste en given hypotese i alle tænkelige situationer og dermed sige, at den altid vil være gældende, hvilket ville være at opnå verifikation. Selve metoden for opgaven er som følger: Jeg ønsker at teste Daniel Giles Effort Model på grundlag af resultaterne fra en analyse af en række simultantolkninger. Først vil jeg foretage en analyse af en række tolkninger for at få et overblik over, hvilke fejltyper der er mest fremtrædende 10 hos tolkene. Disse problemstillinger vil blive forsøgt forklaret ved hjælp af Giles Effort Model i en efterfølgende analyse, hvor modellens forklaringsevne testes. Tankegangen bag dette eksperiment er, at hvis Giles model ikke kan forklare visse fejltyper inden for mit empiriske materiale, så kan det tyde på, at modellen ikke er kvalificeret nok til at forklare fejltyper generelt inden for tolkning, hvilket igen er en falsifikationistisk tilgang til problemet. Kan modellen derimod forklare de udvalgte problemstillinger, må teorien siges at være styrket, men ikke verificeret på nogen måde. 10 Denne undersøgelse er på ingen måde repræsentativ for alle mulige simultantolkesituationer, hvilket jeg gør opmærksom på i præsentationen af datamaterialet, pp. 23 ff. 13

17 3. Daniel Giles Effort Model til simultantolkning I de følgende kapitel vil jeg gå i dybden med objektet for min undersøgelse, som er Daniel Giles Effort Model. Daniel Gile er en fransk forsker, der om nogen har sat sit tydelige præg på tolkeforskningen. Han er mangeårigt medlem af AIIC (Association Internationale des Interprètes de Conférence), har en Ph.d. i japansk og lingvistik og har desuden udgivet utallige artikler og bøger omkring de forskellige aspekter af tolkning. En af hans mest berømte teorier, The Effort Model, udviklede han i slutningen af 1970erne og starten af 1980erne, og siden da har han fortsat arbejdet med denne og flere variationer af modellen. Hans arbejde citeres ofte og bruges af andre tolkeforskere (eksempelvis i Hansen et al. 2008, hvor Gile har inspireret udgivelsen af værket samt flere artikler omhandlende simultantolkning). The Effort Model er udviklet på baggrund af to grundidéer 11 : 1. Tolkning kræver en slags mental energi, som kun er tilgængelig i et begrænset omfang 2. Tolkning optager næsten al denne mentale energi, og nogle gange behøver tolkning mere, end hvad der er til rådighed, hvilket fører til en forringelse af tolkepræstationen. Det, Gile mener med ovenstående, er, at hjernen er en organisme, der har en begrænset mængde ressourcer til rådighed på et givent tidspunkt meget lig menneskekroppen. Denne grundidé synes logisk, da mental udmattelse er et ligeså velkendt fænomen som fysisk udmattelse 12. Hjernen kan ikke bare køre på i en uendelighed. Gile nævner endnu et aspekt ved den begrænsede mentale energi, eller kapacitet, som er kendt fra den kognitive psykologi, nemlig de automatiske og de ikke-automatiske processer. Automatiske processer er de processer, som finder sted, uden at vi selv skal bruge ressourcer på at sætte dem i gang eller stoppe dem igen. Dette kunne for eksempel være blinke-refleksen, som hjernen sætter i gang ved f.eks. skarpt lys, eller hvis noget kommer hurtigt imod os. Modsat de automatiske processer findes de ikkeautomatiske processer, som kræver ressourcer og en bevidst indsats for at kunne sættes i gang og stoppes igen. Giles tese er, at hvis man kan påvise, at tolkning er en ikke-automatisk proces, så er der grundlag for at opstille en model, der behandler aspektet vedrørende begrænsninger for og krav til den mentale kapacitet. Ud fra denne tese, og på grundlag af Giles erfaring med og studium af simultantolkning 13, opstiller han tre hovedelementer, som han mener, udgør simultantolkeprocessen (Gile 1995: ).: 11 Frit oversat fra Gile 1995: artikel på engelsk omkring mental udmattelse. 13 Hermed kan det siges, at hans model er udviklet ved hjælp af induktiv metode: Gile har observeret en række enkelttilfælde af simultantolkning og har formuleret en teori eller lovmæssighed på baggrund af sine observationer. 14

18 1. The Listening and Analysis or Comprehension Effort 2. The Production Effort 3. The Memory Effort Dernæst går Gile i gang med at argumentere for, at disse Efforts er ikke-automatiske hvis ikke de er, er der ikke grundlag for hans tese om, at tolkning er en ikke-automatisk proces. Dette punkt er væsentligt i forhold til andre forskere som eksempelvis Danica Seleskovitch, som i sin théorie du sens argumenterer for, at tolkning er en automatisk proces, som kun kræver et veludviklet modersmål samt forståelse for kildesproget men altså er automatisk i selve processen. Her er Gile helt uenig, hvilket han argumenterer for i sin gennemgang af de tre Efforts: 3.1. The Listening and Analysis or Comprehension Effort Gile definerer denne Effort som bestående af alle processer, der omhandler forståelse. Det vil sige, at alt fra genkendelse af en enkelt lyd til forståelsen af større betydningsenheder går ind under denne kategori. Selv en umiddelbart simpel proces som at genkende de ord, som en taler ytrer, kan være vanskelig pga. faktorer som dialekt, talens tempo og udefrakommende støj. Desuden lægger Gile vægt på, at visse undersøgelser viser, at forståelse i tolkning ikke kun omhandler forståelsen af ord, men at der er flere niveauer i det. Ofte skal en tolk bruge sin almen- og baggrundsviden for at deducere den egentlige mening i en tekst. Gile bemærker, at flere tolkeforskere har understreget vigtigheden af dette punkt, deriblandt Seleskovitch, som mener, at det lingvistiske aspekt er underkastet en anden størrelse, nemlig meningen i udgangsteksten. På grundlag af disse overvejelser mener Gile, at tolkens lytte-, analyse- og forståelsesarbejde er ikkeautomatisk, dvs. at dette arbejde, eller disse processer, kræver mental kapacitet og er dermed afhængig af, at hjernen har ledig kapacitet til rådighed til netop disse opgaver. For at underbygge denne opfattelse yderligere kan jeg her henvise til filosoffen og hermeneutikeren Hans-Georg Gadamer, som postulerede, at kun hvis en persons forståelseshorisont har noget til fælles med en andens forståelseshorisont, kan man forstå hans handlen 14. Gadamer talte her generelt om alle menneskelige aktiviteter eller produkter af disse, hvilket også må inkludere talen. Men faktisk ytrede han sig også omkring netop talen eller mere præcist teksten, hvilket følgende citat bevidner: At det at forstå en tekst er at anvende den på sit eget liv, at tilegne sig den, at gøre den hidtil ukendte og fremmede teksts forståelse af livet og verden til sin egen forståelse, at føje den ind i sin egen forståelseshorisont (Collin, Køppe 2005: 120) 14 Omformuleret fra Collin, Køppe 2005:

19 Hvis bare Gadamer har lidt ret i sine overvejelser, så kan der næppe herske tvivl om, at forståelse af en tekst kræver aktiv deltagelse fra tolken og dermed ikke er en automatisk proces, som ubevidst klares af hjernen The Production Effort At produktion af tale er en kompleks proces er Gile heller ikke i tvivl om. Han fremhæver, at talen ikke blot sker spontant, men at taleren til enhver tid må overveje ikke alene, hvilke ord han vil bruge i en given sammenhæng, men også den struktur, igennem hvilken han vil udtrykke sit budskab. Et godt bevis på talens kompleksitet er tøven. Gile bruger følgende citat til at underbygge sin påstand: Hesitations are the symptom that makes speakers and their listeners aware of speech production difficulties (Gile 1995: 166) Med dette mener Gile at have fundet et klokkeklart bevis på, at produktion af tale ikke er en automatisk proces. Og ræsonnementet bag er da også logisk. Hvis tale blot var en automatisk proces, ville det ikke kræve ressourcer fra hjernen, hvorfor ordene, i teorien, burde flyde i en lind strøm. Men grundet taleproduktionens kompleksitet opstår der altså disse pauser, hvorfor talen ingenlunde kan betragtes som en automatisk proces. Gile går et skridt videre og behandler tale ud fra tolkens synspunkt. Han mener, at forskellen på tolkens taleproduktion og almindelig taleproduktion er, at tolken til en vis grad altid vil være styret af talerens udgangstekst. Tolken har naturligvis mulighed for at omformulere og omstrukturere, men er grundlæggende bundet af talerens disposition og opbygning af argumenter. Og netop omformulering og omstrukturering er bevidste valg fra oversætterens side for at undgå en assimilering af udgangsteksten, hvilket, i tilfælde hvor der er store syntaktiske forskelle mellem kilde- og målsprog, kan resultere i en stærkt markeret måltekst. Det vil sige en tolkning, der bærer stærkt præg af, at den netop er en tolkning, grundet en struktur og muligvis også ordvalg, der læner sig kraftigt op af en stil, der ikke er sædvanlig for det pågældende sprog. Derfor er tolken tvunget til at fokusere på meningen bag udgangsteksten, men stadig holde øje med det lingvistiske aspekt, og derefter overføre denne mening til målsproget på dettes præmisser, hvad angår syntaks, leksikon og ofte register. Af ovenstående udleder Gile, at produktion af tale umuligt kan være en automatisk proces og derfor, sammen med lytte-, analyse- og forståelsesarbejdet, hører ind under hjernens ikke-automatiske processer. 16

20 Igen vil jeg knytte en kommentar til ovenstående med hjælp fra en anden forsker, i dette tilfælde den danske sprogforsker og strukturalist Louis Hjelmslev, som mente, at det fælles for en oversættelse og original tekst er meningen, og at man ikke kan tale om mening, uden at denne er knyttet til et sprog: meningen aldrig er tilgængelig uden at være formet i overensstemmelse med et bestem sprogs regler; Der findes ikke uformet indhold (Collin, Køppe 2005: 168) Dermed lægges der op til, at sprog, stilistik etc. er en integreret del af meningen eller budskabet. Derfor skal der gøres en indsats for at finde det sproglige udtryk, der bedst udtrykker meningen fra udgangsteksten, da meningen jo ikke findes for sig selv. Og dette må siges at kræve en bevidst og ikkeautomatisk indsats fra tolken The Memory Effort Den sidste Effort omhandler hukommelsen, nærmere betegnet korttidshukommelsen. Denne del af hukommelsen er stærkt nødvendig i simultantolkning, da tolken ofte må lagre lingvistiske elementer, semantiske elementer, etc., inden en egentlig betydningsenhed er til stede. Desuden er det for tolken ofte nødvendigt at lagre længere segmenter af udgangsteksten for at kunne foretage strukturelle ændringer i sin måltekst. Ovenstående viser, at der ikke er noget default tidsrum, hvori tolken lagrer elementer af talen i sin korttidshukommelse. Tolken må konstant variere sin afstand til taleren afhængigt af tempo, informationstæthed, m.m. og dermed lade korttidshukommelsen variere sin ophobning af data, hvorfor processen ikke kan siges at være automatisk. Tolken moniterer og analyserer konstant talen og bruger sin korttidshukommelse som elastik. Dette punkt kunne bære flere afhandlinger i sig selv, da der er skrevet meget inden for tolkeverdenen vedrørende korttidshukommelsen, især med fokus på begrebet tidsforskydning, også kaldet ear-voice span (Se Setton 1999: 28), som kort sagt er den tid, der går, fra tolken hører en ytring, til han selv påbegynder tolkningen. Denne proces er ifølge Giles argumentation i høj grad ikke-automatisk ligesom de to foregående Efforts, da der er tale om en konstant mental balancegang, som kræver mange ressourcer fra tolken Coordination Denne fjerde Effort nævner Giles ikke som basis-effort, men ikke desto mindre er den en del af den model, som han efterfølgende udarbejdet. Dermed kan dens status som Effort diskuteres, og Gile bruger da heller ikke megen plads på at gøre rede for den. Han henviser blot til værket Cognitive Psychology af Eysenck og Keane (1990), og nævner kun selv, at koordinationen tjener det formål at koordinere de øvrige Efforts. Den 17

21 har altså ikke samme direkte berøring med teksten, som de andre Efforts, og må siges at være en Effort, der fungerer på et andet plan end de øvrige Opstilling af The Effort Model For nu at vende tilbage til Giles tese, om at tolkning i høj grad er en ikke-automatisk proces, så har han i det foregående argumenteret for det og fortsætter nu derfor til udarbejdelsen af sin model om kravene til den mentale kapacitet og dennes begrænsninger. Gile opstiller følgende model: SI = L + P + M + C 15 (Gile 1995: 169) Denne model er en oversigt over, hvilke processer simultantolkning forudsætter. Modellen forklarer, at Simultantolkning (SI) = Lytte-, analyse- og forståelsesarbejde (L) + Taleproduktion (P) + Korttidshukommelse (M) + Koordinering (C) Dog siger modellen intet om, hvor meget mental kapacitet hver proces kræver. Dette skyldes, at simultantolkning er en yderst variabel størrelse, og kapacitetskravene til hver Effort afhænger af faktorer som talens indhold, tempo, lingvistisk niveau, etc. Som Gile selv siger: it may be difficult to associate a particular quality deterioration phenomenon with the specific problem it originated in, because quality deterioration may occur at a distance and affect a segment which poses no particular problem in itself (Ibid: 175) Et eksempel kunne være starten af en tale, som ofte indledes af en standardiseret bemærkning, som indeholder meget lidt betydning (Se Dam, Helle Vrønning 1995: ) som for eksempel: Mine damer og herrer. Velkommen til konferencen om Innovation i Danmark. Jeg er glad for at se så mange fremmødte i dag, m.m. (fiktivt eksempel) En sådan indledning er forventet af tolken, emnet er i de fleste tilfælde kendt, og tolken skal ikke gøre sig store anstrengelser for hverken at forstå budskabet, lagre information til senere brug i korttidshukommelsen eller for at producere en adækvat måltekst. Dermed er både den samlede mængde 15 Simultaneous Interpretation (SI) = Listening and Analysis Effort (L) + Speech Production Effort (P) + Short Term Memory Effort (M) + Coordination Effort (C) 18

22 nødvendige mentale kapacitet samt den nødvendige mentale kapacitet til hver enkel delproces relativ lav. Et eksempel på det modsatte kunne være, at talen indeholder mange informationer, f.eks. mange tal og proprier: I 2008 brugte Danmark i alt 17 mia. kroner til innovationsprojekter, hvilket svarer til en stigning på 31% i forhold til året før. Denne stigning placerer Danmark på en fornem 2. plads i EU mod en 7. plads i 2007, og dermed har vi overhalet lande som Tyskland, Frankrig og Sverige, når det kommer til investering i innovation målt i kroner pr. indbygger. (opstillet eksempel) En så informationstung passage stiller store krav til især lytte-, analyse og forståelsesarbejdet (L) og korttidshukommelsen (M), da både tolkens opmærksomhed mod udgangsteksten samt korttidshukommelsen er under stor belastning. Dermed risikerer man, at de andre processer ikke har nok mentale ressourcer til rådighed, og dette kan føre til en forringelse af tolkepræstationen. Gile har opstillet en model for, hvordan man kan anskue de mentale kapacitetskrav: TR = LR + MR + PR + CR 16 Modellen skal forstås således: Totale kapacitetskrav (TR) = Kapacitetskrav til lytte- analyse- og forståelsesarbejde (LR) + Kapacitetskrav til korttidshukommelsen (MR) + Kapacitetskrav til taleproduktionen (PR) + Kapacitetskrav til koordinationen (CR) Formlen er meget lig ovenstående model over de forskellige Efforts, blot med de forskelle, at de mentale kapacitetskrav er i fokus denne gang, her symboliseret ved R (Capacity Requirements), samt at kravene til korttidshukommelsen er stillet før kravene til taleproduktionen. Ifølge Gile er der flere problemstillinger i forbindelse med den mentale kapacitet. For det første skal TR < TA Ovenstående formel betyder, at det den totale, tilgængelige, mentale kapacitet (TA) skal være større end de totale, mentale kapacitetskrav (TR). Hvis dette ikke er tilfældet, vil der ikke være nok ressourcer til de 16 I Giles model optræder C uden R, hvilket virker ulogisk, da han senere taler om requirements til denne Effort. Af praktiske årsager og for at understrege, at koordinationen også kræver visse ressourcer, har jeg valgt at lade C i formlen optræde med det nævnte R. 19