Beskrivelse af God klinisk undervisning

Transkript

1 November 2005 Beskrivelse af God klinisk undervisning Baggrund Som led i CVSU-Fyns evalueringsprojekt, der har til hensigt at udvikle og implementere en evalueringspraksis for uddannelserne i CVSU-Fyn, er der udarbejdet en beskrivelse af, hvad CVSU-Fyn og kliniske samarbejdspartnere opfatter som klinisk undervisning af god kvalitet for CVSU-Fyns professionsbacheloruddannelser (Fysioterapeutuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Radiografuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen). Formål Formålet med evalueringsprojektet er at udvikle og implementere en evalueringspraksis for uddannelserne i CVSU-Fyn som: medvirker til kontinuerlig kvalitetsudvikling af grunduddannelserne, hvor intern og ekstern evaluering/selvevaluering bruges som afsæt for en konstruktiv dialog mellem studerende, undervisere og ledelse med henblik på udvikling af undervisningen og uddannelserne bidrager til at øge gennemsigtigheden af uddannelserne for CVSU-Fyns forskellige interessenter bidrager til en forventelig ekstern evaluering, der tager afsæt i kriteriekataloget for professionsbacheloruddannelserne (akkreditering) Hensigten med beskrivelsen God klinisk undervisning er, at udtrykke idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt efterstræbes. Der er tidligere blevet udarbejdet en beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af CVSU-Fyns professionsbacheloruddannelser. De 2 beskrivelser forventes at kunne bidrage til kvalitetsudvikling af uddannelserne. Beskrivelsen af God klinisk undervisning skal danne grundlag for evalueringer af formativ/udviklende karakter i den kliniske uddannelse. Der er tale om, at det kliniske uddannelsessted foretager selvevaluering af egne aktiviteter i den kliniske undervisning, med det fokus at undervisningen udvikler sig kontinuerligt i retning mod idealet for den gode kliniske undervisning. Beskrivelsen af God klinisk undervisning forventes anvendt til: Evaluering af den kliniske undervisning med henblik på kvalitetsudvikling. Der udvikles forskellige evalueringsmetoder og -redskaber. Resultaterne af evalueringerne skal medvirke til at skabe grundlag for vurdering af tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og evt. justering af denne i retning mod God klinisk undervisning.

2 Aktørerne i evalueringerne er de studerende, undervisere i den kliniske del af uddannelsen, den uddannelsesansvarlige samt ledelsen på det kliniske uddannelsessted. Resultaterne af evalueringerne indgår i såvel de kliniske uddannelsessteders som CVSU Fyns kvalitetsudviklende tiltag i relation til undervisningsforløb og uddannelse. Der vil blive udarbejdet forslag til en overordnet fælles evalueringsstrategi, der udmøntes i en konkret evalueringspraksis (hvem gør hvad hvornår sammen med hvem). Dette skal foregå i de monofaglige og lokale områder, da der er store forskelligheder i uddannelsernes opbygning og tilrettelæggelse. Der skal laves aftaler om, hvordan evalueringsresultater og tiltag formidles til forskellige interessenter, jævnfør lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne og etiske retningslinjer for evaluering af undervisning udarbejdet af CVSU-Fyn (Undervisningsministeriet 2002, CVSU-Fyn 2005). Baggrundsmateriale Beskrivelsen af God kliniske undervisning er baseret på nedenstående kilder: Katalog over kriterier for professionsbacheloruddannelserne. Specielt er anvendt de kriterier der omhandler undervisningen i praksis samt kriteriet der omhandler kvalitetsudvikling (se bilag 1). Oplæg fra monofaglige undervisergrupper bestående af repræsentanter fra både den kliniske- og den teoretiske undervisning. Oplæg fra studerende fra alle 4 uddannelser Materiale fra kliniske undervisningssteder Materiale fra andre uddannelsesinstitutioner Beskrivelsen af God undervisning rettet mod den teoretiske undervisning i CVSU- Fyn Litteratur Se oversigt af anvendt kildemateriale for uddybning. Definition på undervisning og læring Definitionen på undervisning og læring er primært baseret på kilderne Dale & Helleshøj 2000, Illeris 1999 og Ramsden Disse referencer har inspireret til en bred definition på undervisning og læring udformet af den tværfaglige evalueringsgruppe: Undervisning forstås således: Læring forstås således: Undervisning er en social proces og målrettet aktivitet, der har til hensigt at støtte, strukturere og udfordre de studerendes læring.

3 Læring er en personlig forandringsproces. Det er en integreret proces, der omfatter dels samspillet mellem person og omgivelser og dels den personlige tilegnelsesproces. Disse delprocesser er uadskillelige i praksis og påvirker gensidigt hinanden. Opfattelse af God Klinisk Undervisning Beskrivelsen af, hvad der opfattes som God klinisk undervisning er inddelt i nedenstående 3 kategorier: Læringsmiljø Klinisk underviser/vejleder Studerende Kategorierne rummer elementer, som medvirker til, at de studerendes læring kan finde sted. Læringsmiljø I God klinisk undervisning er læringsmiljøet karakteriseret ved, at der er: Kliniske undervisere/vejledere, der som minimum har klinisk vejlederuddannelse eller svarende hertil, samt mulighed for fortsat udvikling af pædagogiske og faglige kompetencer Rammer og vilkår, der gør det muligt at arbejde fokuseret på uddannelse i forhold til: o Tid o Rum o Vejlederfunktionen Det bør tilstræbes at vejleder er tilstede i dagtimerne og har et minimum af vagter Klare mål for den aktuelle kliniske undervisningsperiode Adgang til litteratur, IT og en bred vifte af andre relevante læringsredskaber Informationsmateriale udleveret til den studerende inden den kliniske uddannelsesperiode Mulighed for at den studerende kan udvikle faglige og personlige kompetencer, i et miljø som rummer: o Faglighed og engagement o Opmærksomhed, anerkendelse respekt og tillid Mulighed for at den studerende kan være en aktiv og respekteret deltager i uddannelsesstedets praksisfunktioner såvel mono- som tværfagligt Mulighed for at den studerende udvikler samarbejdsevne, evne til faglig fornyelse, selvstændighed og refleksion Læringssituationer, formelle og uformelle, hvor den studerende deltager i et praksisfællesskab med patienter/borgere, pårørende, klinisk underviser/vejleder, mono- og tværfaglige samarbejdspartnere Opgaver og udfordringer i den aktuelle kliniske undervisningsperiode, som er meningsfulde og sammenhængende for den studerende og med stigende kompleksitet gennem uddannelsen Fokus på at den studerendes professionsrettede handlekompetence udvikles sammen med den kliniske vejleder/underviser (alene eller i grupper såvel mono- som tværfagligt) ved: o Øvelse og refleksionsprocesser o Skabelse af sammenhænge mellem erfaringsdannelse og teoridannelse i den kliniske undervisning o Udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv

4 Mulighed for og krav om at den studerende indgår aktivt i tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning Formativ evaluering og feedback Klinisk underviser/vejleder Den kliniske undervisers/vejleders indsats og engagement i den Gode kliniske undervisning er karakteriseret ved, at den kliniske underviser/vejleder: Tager medansvar for, at den studerende når målene for den aktuelle kliniske uddannelsesperiode, blandt andet ved at vejlede og medvirke til at konkretisere målene Medvirker til at det kliniske uddannelsessteds værdier, mål og retningslinjer er tilgængelige og forståelige for den studerende Vejleder den studerende: o med anerkendelse og respekt for dennes læreproces o i en ligeværdig og åben dialog o i balancen mellem med- og modspil, stabilitet og udfordring Differentierer og koordinerer undervisning og vejledning i forhold til den enkelte studerendes forudsætninger og mål for den aktuelle kliniske uddannelsesperiode Medvirker til en spørgende og undersøgende tilgang til praksis, samt at der skabes mulighed for refleksion, diskussion og argumentation i den studerendes læreproces Støtter og udfordrer den studerende: o i at afprøve nye færdigheder i retning mod det selvstændigt udøvende niveau o til udvikling af klinisk vurderingsevne i relation til professionen o i at bygge videre på erfaringer og ressourcer fra tidligere i nye situationer og sammenhænge Medvirker til at den studerende orienteres om og evt. inddrages i uddannelsesstedets udviklingsaktiviteter Vejleder den studerende før, under og efter udøvelsen af praktiske færdigheder med henblik på feedback/evaluering Foretager formative evalueringer med henblik på udvikling af den studerendes læringspotentiale Varetager sin vejlederrolle ansvarligt i forhold til målene for uddannelsesperioden i såvel den formative evaluering som den afsluttende bedømmelse (summative evaluering) Er engageret i faget og dets udvikling samt holder sine faglige kompetencer ajour Medvirker til fortsat udvikling af den kliniske undervisning Studerende Den studerendes indsats og engagement i den Gode kliniske undervisning er karakteriseret ved, at den studerende: Forbereder sig i forhold til informationsmaterialet om det kliniske undervisningssted inden den kliniske uddannelsesperiode Arbejder med målene for den kliniske undervisning og egne mål i uddannelsesperioden Tager medansvar for egen læring og er aktivt deltagende, interesseret og reflekterende i forhold til læringsmuligheder på uddannelsesstedet Deltager i arbejdsstedets kultur og arbejdsfællesskab såvel monofagligt som tværfagligt Anerkender og respekterer samarbejdet med vejlederne og deltager i åben dialog

5 Udviser respekt for borgernes/patienternes autonomi, integritet og værdighed Arbejder med sammenhængen i erfaringsdannelse og teoridannelse samt forholder sig reflekterende og argumenterende til professionens praksis Er opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og ny praksis Foretager selvevaluering og evaluerer den kliniske undervisning Kildemateriale anvendt til beskrivelsen af God klinisk undervisning Litteratur Brøbecher, Helle & Ulla Mulbjerg (red). (2005) Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsbacheloruddannelserne. København, Munksgaard Danmark Dale, Lars Erling og Hanne Helleshøj (2000) Retningslinjer for god undervisning i sundhedsuddannelserne. I: Lise Hounsgaard og John Juul Eriksen (red.). Læring i sundhedsvæsenet. København, Gyldendal Uddannelse Dansk Sygeplejeråd (2005) Oplæg fra MVU-rådets arbejdsgruppe vedrørende kvaliteten i praktikken et inspirationskatalog Espeland, Valbjørg. (2003) Evaluation of students`satisfaction with nursing education in Norway. Journal of advanced Nursing, 42 (3), s Helleberg, Kristin Mjelde (1995) Veiledning i kliniske studier. Sykepleien nr.20, s , 63 Himm, Hilde & Else Hippe (2003) Undervisningsplanlægning for faglærere. København, Gyldendals lærerbibliotek Høyrup, Steen og Kim Pedersen (2003). Kampen om kompetencerne. I: Inge Bryderup (red.). Pædagogisk sociologi. København. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Illeris, Knud (2003) LÆRING aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag Kjersheim Maria Daisy (2003) Læringsbarrierer i klinisk praksis. Sykepleien nr.8, s Knoop, Hans Henrik. ( 2004) Nogle almene principper for gode læringsmiljøer. Unge pædagoger, nr. 5, s Lave, Jean (1999). Læring, mesterlære, social praksis. I: Nielsen, K & Kvale, S (red). Mesterlære. Læring som social praksis. København, Hans Reitzels Forlag Lauvås, Per og Gunnar Handal (1997) Vejledning og praktisk fagteori. Århus, Forlaget Klim. Lo, Ruth. (2002) Evaluation of a Mentor-Arranged Clinical Practice Placement for Student Nurses. Collegian Vol 9 No ( Australien) Schøn, Donald. (2000) Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, Knud. Tekster om læring. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Ramsden, Paul (1999) Strategier for bedre undervisning. København, Nordisk forlag A/S

6 Undervisningsministeriet (2001) Professionsbacheloruddannelserne katalog over kriterier Undervisningsministeriet (2001). Bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen. BEK nr 237 af 30/03/2001 Undervisningsministeriet (2001). Bekendtgørelse om fysioterapeutuddannelsen. BEK nr 236 af 30/03/2001 Undervisningsministeriet (2001). Bekendtgørelse om radiografuddannelsen. BEK nr 233 af 30/03/2001 Undervisningsministeriet (2001) Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr 232 af 30/03/2001 Undervisningsministeriet.(2002) Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Lov nr Wacherhausen, Steen (2004) Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder. I: Hansen, Niels Buhr og Jørgen Gleerup (red); Videnteori, professionsdannelse og professionsforskning. Odense, Syddansk Universitetsforlag Wahlgren Bjarne m.fl (2002) Refleksion og læring- kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur Andre kilder Oplæg fra monofaglige undervisergrupper (ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne) bestående af repræsentanter fra både den kliniske undervisning og den teoretiske undervisning ved CVSU-Fyn. Oplæg fra studerende fra de 4 uddannelser ved CVSU-Fyn (ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne) Materiale fra kliniske undervisningssteder Fra praktikvejledning til klinisk undervisning. Sygehus Fyn. Marts Evaluering og perspektivering. Sygehus Fyn. August Materiale fra andre uddannelsesinstitutioner Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, Københavns Amt. Arbejdsmateriale vedr. standarder og kriterier for god klinisk undervisning Vejle Amt, Sygeplejeskolen. Det gode kliniske uddannelsesforløb CVSU-Fyn (2003) Beskrivelse af Evalueringsprojekt for CVSU-Fyn. CVSU-Fyn (2004) Beskrivelse af God undervisning rettet mod den teoretiske undervisning i CVSU-Fyn. CVSU-Fyn. (2005)Etiske retningslinjer for evaluering af undervisning ved CVSU-Fyn..

7 Udarbejdelse Materialet er udarbejdet af en tværfaglig klinisk/cvsu-fyn evalueringsgruppe, som består af: Anette Jâger Laursen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense( klinisk repræsentant, Ergoterapeutudannelsen) Anette Madsen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense (CVSU-Fyn) Erik Aalund, uddannelseskonsulent, Ribe Amt, (klinisk repræsentant, Radiografuddannelsen) Birthe Degn, Radiografuddannelsen i Odense (CVSU-Fyn) Vivi Ovesen klinisk underviser, Odense Kommune (klinisk repræsentant, Fysioterapeutuddannelsen) Ulla Muldbjerg, Fysioterapeutuddannelsen i Odense (CVSU-Fyn) Helle Stryhn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg (CVSU-Fyn) Anne Grete Schreiner klinisk sygeplejelærer OUH. (klinisk repræsentant, Sygeplejerskeuddannelsen) Lone Møller Henriksen uddannelseskoordinator Odense Kommune (klinisk repræsentant, Sygeplejerskeuddannelsen) Dorte Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, projektleder (CVSU-Fyn)

8 Bilag 1 Professionsbacheloruddannelserne katalog over kriterier Læring i Praktik Kriterium nr. 18 Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Kriterium nr. 19 Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Kriterium nr. 20 Praktikken skal tilrettelægges, således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Kriterium nr. 21 Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Kriterium nr. 22 Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken Kriterium nr. 23 Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Kriterium nr. 24 Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav, der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Kriterium nr. 40 Institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Der er etableret mekanismer til kvalitetsvurdering og udvikling, som til stadighed kan belyse, om uddannelsen som helhed og uddannelsens enkeltelementer 1) lever op til regelfastlagte samt egne formål og målsætninger, og 2) har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i professionen/erhvervslivet.

9 Kvalitetsmekanismerne bygger på en procedure, der systematisk inddrager studerende (herunder evalueringer af uddannelsesdele) og kontakt til og tilbagemelding fra relevante erhverv/professioner og fra fagmiljøer. Desuden inddrages indberetninger fra censorformænd og censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer. Der er defineret kriterier for vurdering af henholdsvis gode og mindre gode underviserpræstationer. Kvaliteten af underviseres virksomhed og undervisningsforløb evalueres løbende og systematisk med aktiv studenterdeltagelse og ledelsesopfølgning, fx ved evalueringer af uddannelsesdele. Disse er omfattet af krav om skriftlighed og dokumentation. Der samles systematisk op på kursusevalueringer, hvilket producerer input til fremtidig koordinering og planlægning af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Uddannelsesinstitutionen har en strategi til håndtering af situationer, hvor undervisningsaktiviteten gentagne gange vurderes negativt. De fornødne ressourcer er afsat til pågældende evaluering af undervisningsaktiviteten og opfølgning herpå. Uddannelsesinstitutionen overvåger udviklingen i eksamensvurderinger, -resultater og -karakterer samt disses forhold til uddannelsens formål og indhold. Der sikres troværdighed herom. Der foretages systematisk indsamling af dimittenders opfattelser af og erfaringer med uddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet.(2001) Professionsbachelor-uddannelsen. Katalog over kriterier