FORENINGSIDRÆT I FYNS AMT

Transkript

1 FORENINGSIDRÆT I FYNS AMT UDVIKLING, ØKONOMI OG ARBEJDSKRAFT Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport, Idræt og Wellness på Sydfyn: Fyns Amt Sport, Idræt og Wellness. Oktober BJARNE IBSEN CENTER FOR FORSKNING I IDRÆT, SUNDHED OG CIVILSAMFUND SYDDANSK UNIVERSITET Skælskør Landevej Slagelse SEPTEMBER 2005

2 INDHOLD 1. Indledning Antal foreninger Foreningstyper Udvikling Økonomi Arbejdskraft Samarbejde Sammenfatning...9 1

3 1. Indledning Formålet med dette notat er at sammenligne de organisatoriske ressourcer i den frivillige sektor indenfor idræt og motion på Sydfyn med Odense og resten af Fyns Amt. Med Sydfyn forstås i denne analyse følgende kommuner: Svendborg, Faaborg, Ringe, Årslev, Egebjerg, Ryslinge, Rudkøbing, Gudme, Sydlangeland, Ærøskøbing, Tranekær og Marstal. Notatet bygger primært på en undersøgelse af den frivillige sektor på Fyn, som blev gennemført i Undersøgelsen omfattede først en registrering af alle frivillige foreninger, organisationer og institutioner (foreninger, selvejende institutioner og almennyttige fonde) og derpå en spørgeskemaundersøgelse omfattende et udvalg af de registrerede foreninger. Spørgsmålene i spørgeskemaet er typisk besvaret af foreningens formand og kasserer. Se mere om undersøgelsen på Endvidere inddrages resultaterne fra tre tidligere undersøgelser i amtet. Analysen viser, at der er meget store forskelle mellem store og små foreninger og mellem forskellige idræts- og motionsaktiviteter. På tværs af disse forskelle viser undersøgelsen imidlertid, at der findes en meget stor foreningsbaseret idræt i amtet, at den efter alt at dømme fortsat vokser, og at tiltroen til foreningslivets og det frivillige arbejdes principper og idealer fortsat er stor. Dette gælder for hele amtet, og der er meget små forskelle på den foreningsorganiserede idræts udvikling, størrelse, økonomi og arbejdskraft mellem Sydfyn, Odense og resten af amtet. Men der er intet i analyserne som indikerer, at Sydfyn og resten af amtet skiller sig ud fra resten af landet på dette område. 2. Antal foreninger Idrætsforeningerne udgør en meget stor del af hele den frivilligt organiserede aktivitet i amtet, og den vokser efter alt at dømme fortsat. Hver fjerde forening i amtet er en idrætsforening, først og fremmest almindelige idrætsforeninger og sportsklubber men også motionsforeninger (fx marchforeninger, cykelklubber og foreninger for almen motion), danseforeninger (folkedans, linedance, modern dance mv.), støtteforeninger til idrætsforeninger, firmaidrætsforeninger, idrætssamvirker og regionale organisationer for idræt. En sammenligning af de tre områder viser, at idrætsforeningerne på Sydfyn udgør en lidt mindre andel af alle foreninger i området (22 pct.), end de gør i Odense (26 pct.) og resten af amtet (27 pct.). Forholdsvis er der dog lidt flere idrætsforeninger i de sydfynske kommuner (målt på indbygger pr. forening) end i Odense, men færre end i resten af amtet. I Odense findes der en idrætsforening for hver 412 indbyggere, i Sydfyn er der 326 indbyggere for hver idrætsforening og i resten af amtet er tallet Foreningstyper Idrætsforeningerne er meget forskellige. Både hvad angår størrelse og idrætsaktivitet. Sammenligningen mellem de tre områder afslører kun små forskelle. På Sydfyn er der forholdsvis flere flerstrengede foreninger end i såvel Odense som de øvrige fynske kommuner tilsammen. I øvrige kommuner er der forholdsvis lidt flere foreninger indenfor gymnastik, dans og skydning, mens Odense skiller sig ud ved at have flere foreninger i kampsport og indenfor det, der i tabellen er slået sammen til andet (tabel 1). 2

4 Tabel 1: Idrætsforeningernes fordeling på forskellige idræts- og motionsaktiviteter, særskilt for Odense Kommune, kommuner på Sydfyn og øvrige kommuner i Fyns Amt (pct. fordeling af alle registrerede foreninger) Fyns Amt opdelt på tre områder Total Odense Kommune 'Sydfyn' Øvrige Fyn Flerstrenget forening ,6% 15,7% 11,3% 11,9% Holdboldspil ,9% 12,0% 13,1% 12,8% Individuelt boldspil (ketcher, bat + golf) ,1% 7,3% 10,0% 8,4% Gymnastik ,7% 4,2% 6,7% 5,4% Dans ,7% 7,1% 6,9% 6,2% Motion, gang, cykling, løb mv ,8% 5,8% 4,7% 5,3% Kampsport ,0% 3,4% 2,1% 3,7% Bowling, kegler, billard, dart, minigolf mv ,8% 5,8% 9,2% 8,5% Sejlsport ,6% 3,7% 2,9% 2,7% Skydning ,1% 3,9% 6,1% 4,6% Ridning ,3% 5,8% 4,3% 4,4% Støtteforening / fanklub ,3% 4,2% 4,7% 4,8% Idrætssamvirke, firmaidræt, amtsorg ,7% 3,4% 3,3% 3,7% Anden idrætsgren ,6% 17,8% 14,7% 17,7% Total ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 3

5 Denne gruppe omfatter de mange idrætsaktiviteter, som der er forholdsvis få foreninger for, og som der typisk kun findes et medlemsgrundlag for i større byer (yoga, vandski, dykning, roning, kajak, svømning, dykning, sportsklatring, sportsfiskeri, softball, skøjteløb, skisport, skateboard, rulleskøjteløb, rugby, orienteringsløb, motorsport, ishockey, hockey, handicapidræt, fægtning, floorball, faldskærmsudspring, curling, cricket, bueskydning, brydning, body-building, BMX, baseball og vægtløftning). 4. Udvikling Undersøgelsen af foreningslivet på Fyn viser, at hver fjerde forening er dannet siden 1990, og halvdelen er dannet siden Dette billede gælder også idrætsforeningerne, og der er kun små forskelle på dette mønster mellem Odense, Sydfyn og øvrige Fyn. Der er dog forholdsvis færre helt gamle foreninger i Odense end i resten af amtet, hvilket kan hænge sammen med, at bosætningen i amtet så helt anderledes ud før 1900-tallet, end den gør i dag (disse forskelle er ikke signifikante i statistisk forstand). De mange nye foreninger modsvares imidlertid af, at der også er foreninger, som hører op. Det har vi desværre ikke tal for, men det er efter alt at dømme langt færre end antallet af nye foreninger. En sammenligning af idrætsforeningerne i 2004 med idrætsforeningerne i 1993 i Ærøskøbing kommune, Marstal kommune, Gudme Kommune og Egebjerg Kommune bekræfter dette billede 1. I 1993 fandtes 62 idrætsforeninger i de fire kommuner. I 2004 var dette tal vokset til 78 foreninger. I mellemtiden er 10 idrætsforeninger blevet nedlagt, mens der er oprettet 26 nye foreninger. Det er flere forskellige typer af foreninger, som er blevet dannet, men det er ikke indenfor de store foreningsidrætsgrene som gymnastik, fodbold og håndbold. Det er indenfor motions- og rekreationsidræt og indenfor nye idrætsgrene, som især dyrkes af midaldrende og ældre. Endvidere er der dannet flere fællesforeninger for idrætsforeninger og støtteforeninger for en bestemt idrætsgren 2. Ser vi nærmere på de idrætsforeninger, som har besvaret spørgeskemaet, og som har svaret, at de er oprettet siden 1990, finder vi følgende foreninger på Sydfyn : To bueskytteklubber, en danseforening, en rideklub, to cykelmotionsklubber, en forening for japansk sværdfægtning, en golfklub, en petanque-klub, et par lokale (sogne)idrætsforeninger med flere aktiviteter, to bowlingklubber og to motions- og gangforeninger. Hvad angår udviklingen i de eksisterende foreninger, er der ingen signifikante forskelle mellem Sydfyn, Odense og Øvrige Fyn. Næsten halvdelen af de undersøgte idrætsforeninger svarer, at de har fået flere medlemmer de seneste fem år, mens en fjerdedel har fået færre medlemmer. Det er da også et fåtal af idrætsforeningerne (15 pct.), som synes, at det er et stort problem at få nye medlemmer. Analysen tyder også på en vækst i omsætningen de seneste ti år. Dette billede af den foreningsorganiserede idræt adskiller sig dog ikke væsentligt fra andre områder i Danmark, hvor foreningerne er blevet undersøgt. 1 I 1993 indgik Ærøskøbing Kommune, Marstal Kommune, Gudme Kommune og Egebjerg Kommune i en undersøgelse af kredsene (= foreningerne) i 17 kommuner i Danmark, som led i en evaluering af Folkeoplysningsloven. 2 Sammenslutning af idrætsforeninger (2), motionscykling (2), roning og kajak (2), flerstrenget idrætsforening (3??), petanque (1), bowling (1), ridning (2), folkedans (1), støtteforening (2), boksning (1), bueskydning (2), marchforening (1), mandsgymnastik (1), svømning (1), ældreidræt (1). De nedlagte foreninger omfatter en kajakklub, en tennisklub, en støtteforening, en svømmehalsforening, en motionsforening, to cykelforeninger, en handicapidrætsforening og en vandreforening. Dvs. at det overvejende er den samme type af idrætsforeninger, som der er dannet nye foreninger af og også er nedlagt. 4

6 5. Økonomi Resultaterne af analyserne af foreningernes økonomi er lidt mere usikre end de øvrige analyser, fordi omkring hver tredje af de foreninger, som har besvaret spørgeskemaet, ikke har besvaret spørgsmålene vedrørende økonomi eller har givet ufuldstændige eller tvivlsomme svar. Endvidere er gennemsnitsanalyser usikre, fordi få afvigende foreninger med fx meget store indtægter kan påvirke det gennemsnitlige tal forholdsvis meget. Analyserne påvirkes også af flere amtsorganisationer (dvs. regional organisation for et specialforbund eller en landsidrætsorganisation) og støtte- og venneforeninger (som har det formål at skaffe penge til en bestemt idrætsforening), der har forholdsvis store indtægter. Idrætsforeningerne i Fyns Amt har i gennemsnit indtægter for ca. kr (seneste regnskabsår ved besvarelsestidspunktet) 3. Dette dækker dog over meget store variationer. Knap hver tiende forening har mindre end kr i årsindtægt, halvdelen af foreningerne har under kr , og knap ti pct. har indtægter for mere end kr Indtægterne fra disse ti pct. af foreningerne udgør 60 pct. af alle idrætsforeningernes samlede indtægter. De 281 idrætsforeninger, som har givet troværdige oplysninger om foreningernes økonomi, har samlede indtægter på 66 mio. kr. Hvis dette er repræsentativt for alle idrætsforeningerne og organisationerne i Fyns Amt, er de samlede årlige indtægter på ca. 340 mio. kr. Dette beløb omfatter dog også den offentlige støtte til foreningerne, derunder især delvis refusion af udgifter til lokaleleje til de foreninger, som benytter egne eller lejede lokaler. Godt to tredjedele af indtægterne kommer fra kontingenter, medlemsbetalinger eller arrangementer (der bl.a. tager sigte på at tjene penge til foreningen). Den offentlige støtte udgør 13 pct. af indtægterne, mens indtægter fra sponsorer og reklamer kun udgør 4 pct. Det store flertal af idrætsforeningerne i amtet synes ikke, at det er et problem at skaffe de nødvendige indtægter til foreningens aktiviteter, selvom hver femte forening synes, at det er et stort problem, at den offentlige støtte til foreningen er for lille. Det opfattes i højere grad som et stort problem at skaffe penge fra private fonde, virksomheder eller bidragsydere. Der er forholdsvis små forskelle mellem de tre områder på idrætsforeningernes økonomi. I Odense Kommune har idrætsforeningerne i gennemsnit indtægter for knap kr., mens det i såvel Sydfyn som resten af amtet er kr Tager vi højde for foreningens størrelse og sammenligner indtægterne pr. medlem er der dog kun små og ikke signifikante forskelle mellem Odense, Sydfyn og resten af amtet. 33 pct. af idrætsforeningerne har mellem 0 og 500 kr. i indtægter pr. år pr. medlem, 27 pct. har mellem 500 og 1000 kr. og 40 pct. har mere end 1000 kr. i samlede indtægter pr. medlem. Der er dog visse forskelle på indtægternes fordeling på hovedindtægtskilderne. Således udgør kontingenter og medlemsbetalinger en forholdsvis større del af indtægterne i idrætsforeningerne i Odense end i resten af amtet. Til gengæld har idrætsforeningerne i Sydfyn i højere grad end foreningerne i Odense og resten af amtet indtægter fra aktiviteter og arrangementer (tabel 2). 3 I denne analyse er foreninger med tvivlsomme svar udeladt. 5

7 Tabel 2: Den gennemsnitlige procentuelle fordeling af indtægterne på forskellige indtægtskilder i Idrætsforeningerne i Fyns Amt, særskilt for Odense, Sydfyn og resten af amtet (pct.) Foreninger i Odense, Sydfyn og resten af Fyn Total Indtægtskilde Odense Sydfyn Resten af Fyn Offentlig støtte (direkte) Kontingenter og andre medlemsbetalinger Indtægter fra arrangementer, aktiviteter mv Sponsor- og reklameindtægter Andre indtægter N = 249 I denne analyse indgår kun de idrætsforeninger, som har opgivet en indtægt på mindst et af de indtægtskilder, der er spurgt om. Det har to ud af tre af de foreninger, som har besvaret spørgeskemaet. Til sammen giver ovenstående beregning ikke 100 pct., fordi det er beregnet af den indtægt, som foreningerne har opgivet, og ikke som en andel af det samlede beløb, som er opgivet for hver af de specifikke indtægtskilder Den største støtte til idrætsforeningerne er imidlertid den indirekte støtte i form af kommunale lokaler og anlæg mv., som stilles gratis (eller næsten gratis) til rådighed for foreningerne. Det er ikke muligt at opgøre denne støtte i penge, men foreningerne har svaret på, hvilke former for indirekte støtte og hjælp, de modtager. Blandt idrætsforeningerne benytter 63 pct. sig af offentligt ejede lokaler og anlæg, som de ikke skal betale lejeudgiften for (eller kun skal betale en mindre del af). Mellem de tre områder er der ingen signifikante forskelle på denne andel. Analyserne tyder også på, at der har været en betydelig økonomisk vækst i idrætsforeningerne de seneste år. 14 idrætsforeninger fra Ærøskøbing Kommune, Marstal Kommune, Gudme Kommune og Egebjerg kommune har både besvaret et spørgeskema i 1997 og i Desværre er det kun 6 af foreningerne, der i begge undersøgelser har besvaret spørgsmålene vedrørende økonomi. Det giver et meget spinkelt sammenligningsgrundlag. Sammenligningen viser imidlertid, at de seks foreningers samlede indtægter er vokset fra kr i 1997 til kr , dvs. næsten en fordobling af indtægterne på 7 år. Tre af foreningerne har en indtægt på næsten samme niveau, mens de tre andre foreninger har en meget stor indtægtsstigning. Idrætsforeningerne synes da heller ikke, at det er et stort problem at skaffe de nødvendige indtægter til foreningens aktiviteter. 12 pct. svarer, at det er et stort problem, og 36 pct. svarer delvist et problem, men hele 51 pct. svarer, at det ikke er et problem. Denne andel er dog signifikant lavere hos idrætsforeningerne på Sydfyn end hos idrætsforeningerne i Odense og resten af amtet. Vanskelighederne ved at skaffe de nødvendige indtægter til foreningens aktiviteter synes altså at være et større problem i de kommuner, som her hører under Sydfyn, end i resten af amtet. Det opfattes i lidt højere grad som et problem at skaffe penge fra sponsorer, fonde eller private virksomheder. Næsten hver fjerde forening svarer, at det er et stort problem, mens hver femte forening svarer, at det slet ikke er et problem. Men det er især foreningerne i Odense, der oplever dette. 11 pct. af idrætsforeningerne i Odense mod 29 pct. af idrætsforeningerne på Sydfyn svarer, at det slet ikke er et problem. 6

8 Hvis ovenstående tal er repræsentative for alle idrætsforeningerne og organisationerne, er de samlede årlige indtægter i den foreningsorganiserede idræt i Fyns Amt 345 mio. kr. Fordelt på de tre områder er de samlede årlige indtægter i idrætsforeningerne i Odense ca. 135 mio. kr., i Sydfyn ca. 80 mio. kr. og i resten af Fyns Amt ca. 130 mio. kr. Forskellen skyldes primært, at der i Odense findes forholdsvis flere idrætsforeninger med mere end 1 mio. kr. i årlig indtægt end der gør i resten af amtet. 6. Arbejdskraft Det karakteriserer de fleste foreninger, at hovedparten af arbejdet udføres af frivillige og ulønnede personer. Dette gælder også i idrætsforeningerne, selvom hver femte af foreningerne har lønnede medarbejdere. Der er ingen signifikante forskelle på dette mellem Odense, Sydfyn og resten af amtet. Ud fra idrætsforeningernes oplysninger om antal ugentlige lønnede og ulønnede arbejdstimer i foreningen er det samlede lønnede arbejde i idrætsforeningerne pr. år omregnet til 286 stillinger på fuld tid, hvoraf dog kun få er egentlige fuldtids-stillinger. Da der ikke er væsentlige forskelle på professionaliseringsgraden mellem de tre områder, kan antallet af omregnede fuldtidsstillinger opgøres til 89 i Odense, 76 i Sydfyn og 121 i resten af amtet. Det er ikke en eksakt opgørelse men et kvalificeret skøn på baggrund af idrætsforeningernes egne oplysninger. Det lønnede arbejde fordeler sig dog på et mindretal af idrætsforeningerne. Fire ud af fem idrætsforeninger har slet ikke udgifter til løn (typisk de mange små idrætsforeninger), og det er kun i hver tiende forening, at udgifterne til løn udgør mere end tyve pct. af udgifterne. En opgørelse af foreningernes oplysninger hvoraf nogle dog er noget usikre viser, at personer udfører et frivilligt arbejde i en idrætsforening i amtet. Det svarer til 10 pct. af befolkningen over 15 år i amtet. Et tal som svarer til resultaterne af en landsdækkende undersøgelse af frivilligt arbejde, gennemført i 2004 som en del af Frivillighedsundersøgelsen, som viste, at 11 pct. af den voksne befolkning udfører frivilligt arbejde indenfor idræt. Hvis det antages, at de frivillige i gennemsnit arbejder fire timer om ugen i idrætsforeningen (som flere undersøgelser har vist, at frivillige i gennemsnit gør), svarer det frivillige arbejde til ca stillinger på fuld tid. Det frivillige og ulønnede arbejde udgør således langt den største del af arbejdet i idrætsforeningerne i Fyns Amt, som det gør i hele landet, og der er ikke forskel på dette mellem de tre dele af amtet, som her er sammenlignet. Den store majoritet af foreningerne ønsker da heller ikke en større professionalisering af idrætsforeningerne. En meget lille del af idrætsforeningerne ca. 5 pct. erklærer sig enige i, at: arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes, mens tre ud af fire foreninger er helt enige i, at frivilligt / ulønnet arbejde er en værdi i sig selv, det er vigtigt at bevare. Hver fjerde af idrætsforeningerne synes dog, at det er et stort problem at få frivillige til bestyrelsen, men hver tredje svarer, at det ikke er et problem. En sammenligning af svarene i et mindre antal foreninger i fire kommuner i Sydfyn, der også har svaret på spørgsmålet i en undersøgelse i 1993, tyder ikke på, at problemet er blevet større. Der er ingen væsentlige forskelle mellem de tre områder på professionaliseringsgraden i idrætsforeningerne, dvs. andelen af foreningerne der har lønnede medarbejdere, og andelen af udgifterne der går til løn. I alle tre områder er der stor opbakning til frivillighedsidealet. Der er dog en lidt større andel af idrætsforeningerne udenfor Odense, som mener, at arbejdet i foreningerne skal være helt ulønnet (tabel 3). 7

9 Tabel 3: Professionaliseringsgraden i idrætsforeninger i Fyns Amt, særskilt for Odense, Sydfyn og resten af amtet Foreninger i Odense, Sydfyn og resten af Fyn Total Odense Sydfyn Resten af Fyn Andel af idrætsforeningerne. der har haft lønnede medarbejdere det seneste regnskabsår? 19,6% 20,2% 20,9% 20,3% som ingen udgifter havde til løn det seneste regnskabsår 79,2% 78,8% 78,8% 78,9% hvor der udføres frivilligt arbejde i mere end 10 timer om ugen 58,1% 58,2% 48,4% 54,2% som er helt enige i følgende udsagn: Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes som er helt enige i følgende udsagn: Frivillig/ulønnet arbejde er en værdi i sig selv, det er vigtigt at bevare 7,0% 6,7% 1,5% 4,6% 67,4% 73,1% 82,1% 75,3% som synes, at det er et stort problem at få frivillige til bestyrelsen 27,3% 21,5% 28,1% 25,7% Som er helt enige i følgende udsagn: Alle med lyst/interesse for aktiviteten kan bruges uanset uddannelse og kvalifikationer 52,4% 52,4% 56,4% 54,1% 7. Samarbejde Det sidste, som her skal tages op, er idrætsforeningernes relationer til den offentlige sektor og den kommercielle sektor. Foreningerne har bl.a. svaret på, om foreningen indenfor de seneste 5 år har haft samarbejde om aktiviteter, arrangementer og projekter med andre foreninger, med private virksomheder eller med kommunale institutioner 4. Analysen viser, at idrætsforeningerne ofte samarbejder med kommunale myndigheder og institutioner. 25 pct. af idrætsforeningerne havde på svartidspunktet et samarbejde med en skole og 15 pct. har haft det inden for de seneste 5 år. 10 pct. har et samarbejde med en daginstitution, skolefritidsordning eller fritidsklub, og en lige så stor andel har tidligere haft det. Endvidere har 13 pct. et samarbejde med en anden kommunal institution eller forvaltning. Endelig svarer 15 pct. af idrætsforeningerne, at de har en driftsaftale eller anden skriftlig aftale om bestemte opgaver eller aktiviteter. På alle disse samarbejdsområder var der forholdsvis færre idrætsforeninger på Sydfyn, som i første halvdel af 2004 deltog i et sådant samarbejde med en kommunal institution eller forvaltning, end i Odense og resten af amtet pct. af foreningerne har besvaret mindst et af otte samarbejdsmuligheder, men for hver samarbejdsmulighed er andelen af foreningerne, som ikke har besvaret det betydeligt højere. Manglende svar betragtes derfor som svaret Har aldrig haft samarbejde (men det gælder kun for de foreninger, som har besvaret mindst ét af de otte svarmuligheder). 8

10 Det er altså især offentlige institutioner (og andre foreninger), som idrætsforeningerne samarbejder med, og det er især kommunen, som foreningerne er afhængige af i form af offentlige tilskud og faciliteter, som kommunen stiller til rådighed for foreningen. Samtidig er der store politiske forventninger til foreningerne om at kunne medvirke til at løse sociale problemer, forebygge kriminalitet, integrere indvandrere og flygtninge mv. Det store flertal af idrætsforeningerne mener imidlertid ikke, at det er foreningens opgave, at den skal medvirke til at løse sociale problemer i samfundet. Tilsvarende mener foreningerne heller ikke, at de skal indrette deres aktiviteter efter, hvad kommunen vil støtte økonomisk. Her er foreningerne i Odense dog mere indstillet på at rette sig ind efter kommunale ønsker, end de er udenfor Odense. Samarbejdet med den private, kommercielle sektor er derimod langt mindre almindelig. 5 pct. af foreningerne svarer, at de for tiden (foråret 2004) har et sådant samarbejde, og 5 pct. har tidligere haft det. Den privat-økonomiske støtte (sponsorstøtte mv.) er da også meget beskeden, selvom det udgør en betydelig del af indtægterne i bestemte foreningstyper (især boldspilklubber) og har stor betydning i relativt få foreninger (eliteklubber). Der er ingen signifikant forskel mellem Odense, Sydfyn og resten af amtet på andelen af idrætsforeningerne, der samarbejder med en privat virksomhed, og som får sponsorstøtte. Foreningerne mener da heller ikke, at de skal drives som en forretning. Kun 9 pct. af idrætsforeningerne har denne holdning, mens 58 pct. mener, at foreningen alene bør drives efter foreningens idégrundlag. Der er ingen signifikante forskelle på denne holdning mellem foreningerne i Odense, på Sydfyn og i resten af amtet. Fyns Amts undersøgelse af idrætsforeningerne fra 2003 bekræfter dette resultat. I denne undersøgelse svarede 35 pct. af foreningerne, at de er helt eller delvis enig i udsagnet: Idrætsforeningerne skal i dag ledes som en privat virksomhed 5 8. Sammenfatning Foreningen er den helt dominerende organisationsform i idrætten i Fyns Amt. Af knap foreninger i amtet er knap 1500 en idræts-, motions- eller danseforening. Trods det store antal kommer der hele tiden nye foreninger til. Hver fjerde idrætsforening er dannet siden 1990, og halvdelen af foreningerne har haft medlemsfremgang de sidste 5 år. I takt med denne udvikling bliver foreningsbilledet mere og mere broget med mange forskellige og meget specialiserede idrætsforeninger. Blandt de nye finder vi også foreninger for motions- og rekreationsidræt og for dans, selvom det i vid udstrækning har været aktiviteter, som især er blevet organiseret i kommercielt regi. Idrætsforeningerne er generelt meget tilfredse, og flertallet af foreningerne synes hverken at det er svært at skaffe de nødvendige indtægter til foreningens aktiviteter eller at rekruttere frivillige til bestyrelse, udvalg mv. Samtidig tilslutter det store flertal af foreningerne sig de gamle foreningsidealer med vægt på frivilligt arbejde og uden offentlig og kommerciel indblanding. Den samlede omsætning i idrætsforeningerne i Fyns Amt er opgjort til 345 mio. kr. Kontingenter og medlemsbetalinger udgør halvdelen af indtægterne. Det lønnede arbejde i foreningerne udgør en lille del af det samlede arbejde. Omregnet til heltidsstillinger svarer det lønnede arbejde fra deltidsansatte og heltidsansatte i idrætsforeningerne til 286 stillinger på fuld tid. Det er vanskeligt at 5 Lund, Jeanette (2003): De fynske idrætsforeningers forhold og vilkår. Arbejds- og Voksenuddannelsesafdelingen, Fyns Amt. 9

11 foretage en tilsvarende opgørelse af det frivillige arbejde. Ud fra foreningernes oplysninger kan antallet af frivillige i idrætsforeningerne i amtet dog opgøres til personer, og omregnes den tid, disse personer gennemsnitligt udfører frivilligt arbejde i foreningen, til heltidsstillinger, svarer det frivillige arbejde til ca stillinger på fuld tid. Dette billede af foreningsidrætten gælder også for Sydfyn, men analysen afdækker dog enkelte mindre forskelle: Idrætsforeningerne i Sydfyn udgør en lidt mindre andel af alle foreningerne i området end idrætsforeningerne gør i Odense og resten af amtet, men i forhold til indbyggertallet er det Odense, der har den lavest dækning af idrætsforeninger. I Sydfyn er der i sammenligning med Odense og resten af amtet - forholdsvis flere flerstrengede idrætsforeninger, rideklubber og sejlklubber og forholdsvis færre foreninger indenfor aktiviteter, der i vid udstrækning også tilbydes kommercielt (bowling, kegler, billard, dart, minigolf). I Sydfyn og Øvrige Fyn er foreningernes gennemsnitlige omsætning lavere end i Odense, men det skyldes udelukkende, at der findes flere store idrætsforeninger i Odense. Kontingent og medlemsbetalinger udgør en forholdsvis større del af indtægterne i foreningerne i Odense end i resten af amtet, mens indtægter fra arrangementer og aktiviteter udgør en forholdsvis stor del af indtægterne i foreningerne i Sydfyn. Foreningerne i Sydfyn synes i lidt højere grad end i resten af amtet, at det er svært at skaffe de nødvendige indtægter til foreningen. Undersøgelsen, som ovenstående analyser bygger på, er kun gennemført i Fyns Amt, og der findes ikke undersøgelse af andre områder eller hele landet, som resultaterne fra denne undersøgelse direkte kan sammenlignes med. Der er dog intet i resultaterne, der tyder på, at den foreningsorganiserede idræt i Fyns Amt adskiller sig væsentligt fra resten af landet. 10