Fællesbestyrelsen i skoledistrikt Molsskolen

Transkript

1 Fællesbestyrelsen i skoledistrikt Molsskolen Der indkaldes herved til bestyrelsesmøde i skoledistrikt Molsskolen den kl på Molsskolen. Dagsorden: Kommentarer til dagsordenen ingen Skolereformen I kan forberede jer til vores drøftelse ved at læse reformen igennem på: Et forslag til hvordan skoledagens struktur kan se ud v/claus (15 min) Bevidningsrunde: hvad har vi hørt hver især og hvad lagde vi særligt mærke til (25 min) Struktur: Claus gennemgik skoledagens struktur. med minikonfirmand og ressourcebånd. Busserne kører som de gør, og derfor er vi nødt til at planlægge ud fra det. Vi lægger meget vægt på natur og udeskole. Vi er en af de skoler i Syddjurs kommune der skal køre pilotprojekt omkring udeskole i kommende skoleår 14/15. Visionsarbejde for de næste år: Vi skal sætte nye mål for vores it, linjeskole, omkring idræt, sprog, musik Debat omkring mødetider: tidlig kontra sen mødetid. Debat om pausetid - konflikter - lærerstyrede aktiviteter Runde til bevidning: Måske lave projektuger hvor man f.eks. er i Mols Bjerge en hel uge. Mix mellem fordybelse og anden aktivitet. Super med lang pause, måske med en guidning i form af legepatrulje mv. Svært at gennemskue skemaet, da der ikke er tider på. Vigtigt med moduler, da det giver mere, i hvert fald i de store klasser, måske svært i de små klasser. God ide med længere tid til fagene, måske en hel dag med engelsk mv. Udskolingen har kørt med x-dage, hvor man har et fag en hel dag, så det er ikke ukendt.. Meget forskelligt hvornår børn fungerer bedst. Det første vi skal gøre noget ved, er at lave mere trinafgrænsning, og allerede i det kommende år, vil vi forsøge at komme i den retning. Det er besluttet af vi kører med moduler næste år. Spændende hvis man kan forestille sig at køre uden skema. Med hensyn til mødetid: der sker noget omkring stresshormoner i teenagealderen, der gør at de vågner senere.

2 Hvordan skal idræt og bevægelse bygges ind i den fagfaglige undervisning, i den understøttende undervisning, i båndlagte aktiviteter v/claus (15 min) Brainstorm 2 og 2: gode idéer til hvordan idræt og bevægelse bliver en del af hverdagen og hvor bevægelse og indlæring kombineres (10 min) Idéer skrives på planche (5 min) Fortæl én god erfaringer med at bruge idræt og bevægelse i en læringssammenhæng (15 min) Fra drøftelse og gode idéer til visioner og principper: Hvordan får vi lavet nogle visioner eller principper, som er så tilstrækkelige retningsanvisende, at de bliver styrende for praksis og så vi som bestyrelse, i vores tilsyn, kan se, at de bliver udmøntet. (15 min. brainstorm på plenum) Claus gennemgik i oversigtsform hvilke muligheder der er. Brainstorm: En hel dag ved lavuen, med bevægelse mv. Bevægelsesbånd. gøre mange små ting, som f.eks. go morgen politik, så alle siger god morgen til hinanden. Mange børn der ikke får morgenmad, der er noget der hedder fødevarebanken, der henter mad på udløbsdato, som børnene kunne få til morgenmad, så børnene starter med en løbetur og derefter får morgenmad. Massage er en mulighed. Dansk skoleidræt. Der er hæfte der hedder skolereform, hvor der er meget inspiration at hente. Definition på bevægelse. Hvis det er bevægelse i faget, hvad er så det primære selve faget eller at få pulsen op. Det må være faget, men en del indlæring kan indeholde bevægelse. Der er perspektiver i båndene, hvor man kan lave noget på tværs af klasser. Måske noget tematisk, hvor de f.eks. skal igennem 10 forskellige sportsgrene i løbet af en periode. Både for at få styrket det sociale og bevægelsen. QR koder/smartphones kan bruges med de standere der allerede er i området, så man kan lave koder til de forskellige opgaver. Tænke bevægelse som en måde at lære på, mærke, røre, over, under, hvad kan holde osv. Hvad sker der, udviklingsmæssigt når vi bevæger os. Bruge sin krop til at bygge, begribe og forstå verden. Mærke sine sanser, kan se hvor meget 2 meter, mærke tingene. Gør brug af sin teoretiske viden til den udføre ting. Rollespil som en del af undervisningen, hvor de gennemlever et forløb. Bånd: der er perspektiver i fx aktivitetsbånd. Eleverne kan arbejde tematisk fx. at eleverne på tværs af alder skal prøve 10 forskellige idrætsaktiviteter (fx fodbold, dans, boldspil mm.) organisatorisk udfordringer & muligheder ift. at tænke fagfagligt og bevæg. del sammen hele dage (naturskoler) godmorgen politik. Når elever & personale møder hinanden så siger man godmorgen (hvis det er morgen). Der er også klaser/lærere hvor læreren står i døren om morgenen og giver hånd. Kontrolleret fremmøde / SFO, fremmøderegistrering massage - du mobber ikke den du har givet massage - altså også ift. elevernes trivsel: dansk skoleidræt getmovin aktivrundti.dk hvilken definition på bevægelse går vi efter? Skal pulsen være oppe for eleverne? Er det

3 nok at eleverne går rundt, bevæger sig over skolens område, i naturen o.a. områder talenthold (musik og idræt) cyklistprøven, cykelbus i børnehaverne har bevægelsen måske en anden betydning QR-koder (bevægelsesløb, skolesti, REKO lydapp.) praktisk : hvor får lærerne og eleverne adgang til materialer som kan bruges ift. bevægelse? bevægelseskasser, faglokaler udeværksted (læringshaver / time2l.dk kropslige erfaringer med ellers abstrakte forklaringer fx : nederlag, den livgivende kamp mm. kroppen / bevægelse som et skabende redskab Projekt Drøn på skolegården (TJ) eleverne skal kunne mærke sine sanser fx måle, str.forhold mm. give teoretisk viden en praktisk vinkel / oplevelse rollespil (unge på flugt, kaffefremstilling / chokolade - det sorte guld, FN) Aktionslæring : dynamiske elevplaner (jf. ny folkeskolelov) Hvordan gøres principper til styringsredskaber? Inddrage lærere og pædagoger, måske i arbejdsgrupper. Når det er nyt det hele, så lave det mere afsøgende. Men dokumentere det vi gør, og måske kombinere det med vores hjemmeside, så vi viser best practice, og får profileret skolen. Man kunne sætte krav om at der bliver lavet film om projekter og forløbet måske en gang om måneden, som man så kan evaluere på. Måske samle fokus, så der ikke er for mange krav om at man skal gøre tingene en gang om måneden. Og det så f.eks. både er bevægelse, sprog mv. Men mere en opfordring til at dokumentere sine resultater med film. Mere direkte kommunikation mellem bestyrelse og lærere/pædagoger. Forslag om at man sætter et mål op om aktionslæring, hvor lærerne selv vælger hvordan de tilgår opgaven, men skal vælge at vise bestyrelsen resultaterne til evaluering i løbet af året, hvorefter man så kan se om der er noget der kan ophøjes til princip for Molsskolen Pause og lidt mad Hvad skal de understøttende undervisningstimer bruges til, fordelingen 80/20 (lærere og pædagoger), fra undervisningsmål til tværfaglige læringsmål v/claus (15 min) Drøftelse 2 og 2: Med udgangspunkt i Claus oplæg hvad forstår I så ved understøttende undervisning og hvilke aktiviteter tænker I der kunne være relevante? (15 min) Tilbagemelding på plenum (15 min) Fra drøftelse og gode idéer til visioner og principper: Hvordan får vi lavet nogle visioner eller principper, som er så tilstrækkelige retningsanvisende, at de bliver styrende for praksis og så vi som bestyrelse, i vores tilsyn, kan se, at de bliver udmøntet. (15 min. brainstorm på plenum)

4 Claus gennemgik formålet med de understøttende timer og hvilke muligheder der er. Hvad er definitionen på understøttende undervisning, og hvor meget drejer det sig egentlig om pr. uge. Måske indeholde etik, kulturel og social læring omkring fremmede kulturer, mobning mv. dvs. typiske opgaver der normalt ligger i klassens time. Hvad skal der til for at eleverne lærer mere, og hjælpe eleverne der. Eleven der er bange for at åbne munden skal i råbekor osv. Sociale kompetencer. Understøttende i forhold til projekter der er blevet igangsat. Drage fordel af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Samarbejde om talentklasser. Huske de dygtigste. Inklusion handler ikke kun om de svage, men i høj grad også de stærke. Stærk pædagogfaglighed, for at man kan understøtte undervisningen, og ikke bare fjerne problemet fra undervisningen. Hvor skal analysearbejdet for at lave planlægningen foregå, dialogen mellem pædagog og lærer meget vigtig. De ting der er pillet ud de sidste år er de kreative, håndværksmæssige og musiske fag, måske skulle man se dette som en mulighed for at få nogle af de aktiviteter ind igen. Bufferagtige timer, så de kan bruges efter lærerens og pædagogens behov, så de f.eks. kan bruges til observationer og udredninger af elever. Hvad skal der til for at den enkelte elev kan lære mere? Denne opgave skal de understøttende timer bruges til. Team/lærere/pædagoger skal tage udgangspunktet i den enkelte elev el. gruppe af elever. Så kan opgaven/tiltaget afhænge af den aktuelle udfordring (er det en gruppe af elever som er tilbageholdende? for udfarende/larmende mm.)? pædagogernes faglighed - læ. faglighed. Snitflader, ansvarsopg., planlægning & organisering Undervisningsdiff. opgaven / inklusionsopgaven for skolen Samarbejde med Rønde gym. / talentklasser (Annie Wernblad) Tænk den understøttende undervisning sammen med bevæg. timerne/tiden Hvilken fagfaglighed skal være tilstede for de personer der skal varetage den understøttende undervisning? Hvad er opgaven ift. den understøttende undervisning? Hvordan (hvornår mm.) sker den tværfaglige forberedelse/samarbejde mellem læ.&pædagoger? De understøttende timer kan fx bruges til at vejlede (elevsamtaler) eleverne i hvilke værksteder de bør vælge for at udvikle faglige eller almenpersonlige egenskaber (forskellige udtryksformer etc.) Værksteder m. sociale kompetence Et lyst-bånd Kjeld Fredens Nye elevplaner Gerne Fokusgrupper med grupper af lærere - - RP, Louise, Eva, CO, Thomas, Dorthe: vedr. skolehjemsamarb. / kommunikation & dialog - journalist : kursus - kommunikationspolitik

5 Skole-/hjemsamarbejdet m. fokus på trivsel og inklusion Hvorfor er skolehjemsarbejdet vigtigt, når vi taler om børnenes trivsel og inklusion i skolen? Hvilken tænkning/tilgang/diskurser skal gennemsyre samarbejdet, så vi sikre at forældremøder, trivselsgrupper, børnesamtaler etc. skaber bedre trivsel og inklusion v/louise (15 min) Forslag om udarbejdelse af skriftlige beskrivelser af en anerkendende og systemisk tænkning i forældresamarbejdet udarbejdet af bestyrelsen i samarbejde med personalet v/louise (5 min til oplæg og 10 min til beslutning) Oplæg ved Louise: Meget stor forskel på hvordan skole-hjem samarbejdet udmøntes på i de forskellige klasser. Hvordan skal tænkningen beskrives, så den bliver styrende for praksis. LP skole - hvordan praktiseres det? LP går ud på systemisk tænkning omkring trivsel og adfærd, der kan være flere faktorer der opretholder et barns adfærd. I LP er det ikke kun skolens og lærernes perspektiv på hvad der opretholder den negative tænkning, men også forældrenes perspektiv. Hos mange lærere findes den tænkning ikke, hvor man tænker forældrene ind. Mange forældre føler sig ikke hørt, anerkendt mv. Hvordan får vi sikret at vi får ændret den tænkning? Hvordan skal bestyrelsen føre det tilsyn der pålægges dem, og hvordan sikres det at principperne efterleves? Måske få lavet arbejdsgrupper med lærere og nogle i bestyrelsen om at få udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Balancegang mellem at blive for konkret i metoden for at møde forældrene kontra at de værdier som bestyrelsen har for forældresamarbejde ikke bliver efterlevet, måske fordi det ikke er kommunikeret godt nok ud. Debat om emnet: Claus har en opgave i at finde nogle retningslinier så der ikke er så store forskelle på hvordan skole-hjem samarbejdet udmøntes. Der er behov for at se skole-hjem samarbejdet i sømmene, måske kan mindre være bedre. Trivselsgrupper er forpligtende, når man har elever på Molsskolen er man forpligtet til at deltage. Tænkt de understøttende timer sammen med skole-hjem samarbejdet. Tænke vejledning til forældrene, om hvordan de støtter deres børns undervisning. Skal lærerne bruge tiden på at forberede forældrene, eller børnene, da der kun er den samme forberedelsestid, og den tid der bruges på at forberede forældrene, går fra den tid man bruger på forberedelse på undervisningen. Forslag om at man kunne bruge en dag på kommunikation hvor lærere og bestyrelser får forventningsafstemt kommunikation, og får fælles fodslag om hvad god kommunikation og godt forældresamarbejde er. Måske mindre metode frihed om hvordan vi kommunikerer. Nedsættelse af udvalg til udarbejdelse af skole-hjem samarbejde og en temadag om kommunikation. Eva, Louise, Claus, Thomas fra Knebel børnehave og Rikke P i udvalg. (Rikke skal spørges) Sammenlægningen af børnehaverne siden sidst Ansøgningen og møder i børnehaverne v/claus

6 Den demokratiske proces i bestyrelsesarbejdet. Dialog styret af Louise FI udvalget den 5. maj kl på rundtur på institutionerne på Mols. Fra kl. 15 har bestyrelsen en halv time til dialog med FI udvalget, hvorefter de har lukket udvalgsmøde. Dagsorden kun ansøgning om børnehus. Næste gang og evt. Næste gang fortsætter drøftelserne om reformen: vi skal gerne have fokus på faglighed hvordan højner vi fagligheden på Molsskolen og hvordan evaluerer vi på det? Der er fredsvalg, og Mette Foged, Trine Klaudi Sørensen og Susanne Hvem vil sidde i ansættelsesudvalg til pæd.leder: Claus skriver ud, hvorefter man kan melde sig. Afbud fra Eva til 5/5 og næste møde 22/5 Mødeleder: Louise Referent: Dorthe Nørring Med venlig hilsen Claus Peter Olesen Skoleinspektør Louise Juul Skolebestyrelsesformand