YDELSER CASES STATISTIK

Transkript

1 YDELSER CASES STATISTIK

2 udgiver, som et nyt initiativ, løbende artikler igennem året, der indeholder emner af særlig faglig interesse. Artiklerne skildrer bl.a. det udviklingsarbejde og de nye projekter, som henholdsvis døvekonsulenter, døvblindekonsulenter og familiekonsulenter er involveret i. Det er muligt at læse artiklerne direkte på hjemmesiden eller downloade dem som pdf. De ovennævnte artikler erstatter de tidligere trykte årsberetninger, der indeholdt en samling af artikler samt statistik fra de forskellige konsulentordninger. I nærværende materiale har vi samlet statistiske opgørelser over aktiviteterne for 2012 sammen med en kort beskrivelse af de forskellige ydelser, som CFD s konsulenter tilbyder. Vi ønsker at give et overblik over den vifte af tilbud, som vi har til mennesker med alvorlige høretab, primært tegnsprogsbrugere, og mennesker med en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse samt til de fagfolk, der kommer i kontakt med disse borgere. Nærværende materiale indeholder endvidere en række cases, hvor man dels møder nogle af de borgere, som konsulenterne yder specialrådgivning til, dels møder nogle af CFD s konsulenter. De enkelte cases illustrerer en række af de forskellige ydelser, som tilbyder, samtidig med at de giver et indblik i, hvad det betyder at leve med et alvorligt hørehandicap samt de konsekvenser, der opstår i forlængelse af et kombineret høre- og synshandicap, dvs. erhvervet døvblindhed. Casene skildrer nogle af de udfordringer, som borgerne har i forhold til bl.a. livsomstilling, kommunikation, uddannelse, arbejds- og familieliv. God fornøjelse med læsningen Døvekonsulenter Døvblindekonsulenter Familiekonsulenter Ældrevejleder

3 Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med de borgere, som er afhængige af, at kommunikationen foregår på tegnsprog. Desuden har konsulenterne specialviden om de særlige vilkår, der gør sig gældende for personer med et alvorligt høretab, ligesom de har viden om de tilbud, der findes til denne målgruppe. Konsulenterne yder også vejledning til det nære netværk samt til kommunale medarbejdere, arbejdsgivere, studievejledere og andre, som er i kontakt med borgere med et alvorligt høretab. Om døvhed Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. Finansiering Døvekonsulentordningen finansieres af landets kommuner efter objektive kriterier. CFD s 15 døvekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Fredericia, Aarhus og Aalborg. Døvekonsulenterne rådgiver blandt andet om følgende: Lovgivning og kompensationsmuligheder Overgangen fra skole til arbejdsliv og muligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde Problematikker på arbejdsmarkedet Personlig rådgivning om det at leve med sin funktionsnedsættelse Vejledning om forældreroller og familieliv og støtte til familier med behov for en særlig indsats Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. April

4 case 1 Døvekonsulenten kan i forbindelse med opstart på et uddannelsesforløb rådgive om tegnsprogstolk, specialpædagogisk støtte gennem SU-styrelsen (SPS), hjælpemidler etc. Konsulenten kan fx foreslå At være ene døv studerende blandt hørende at rykke ud på uddannelsesstedet og give information til elever og lærere. Man kan foreslå, at uddannelsesstedet tager hensyn til de særlige behov og accepterer at danne en mindre gruppe på max 3-4 personer, så den unge døve har større mulighed for at bidrage til gruppearbejdet. Den store udfordring for den døve studerende under studiet er ensomheden, fortæller døvekonsulent Rikke Nørum Juul og fortsætter: Vi døvekonsulenter møder ofte unge døve, der beretter om følelsen af at føle sig alene og udelukket fra det sociale og faglige fællesskab. De kan ikke følge med i smalltalken i pauserne og til rus-turen, i fredagsbaren etc. Dette medfører, at mange unge døve i perioder oplever problemer med motivationen under uddannelsen og i værste fald springer fra. Gruppearbejde er også problematisk, idet den unge døve ofte oplever at blive hægtet af under diskussionerne og sjældent får mulighed for at markere sig eller bidrage med noget fagligt, idet personen altid vil være lidt bagud pga. tolkningen. De unge døve spørger ofte døvekonsulenten til råds om, hvordan de kan tackle disse udfordringer på bedst mulig vis, siger Rikke. Konsulenten kan fx foreslå at rykke ud på uddannelsesstedet og give information til elever og lærere. Man kan foreslå, at uddannelsesstedet tager hensyn til de særlige behov og accepterer at danne en mindre gruppe på max 3-4 personer, så den unge døve har større mulighed for at bidrage til gruppearbejdet. Både lærere, studievejledere og elever i klassen har behov for information om døve og det at bruge tegnsprogstolk, siger Rikke Nørum Juul og fortsætter: Døvekonsulenten kan også tage en generel snak med den unge døve om at acceptere de vilkår, der er ved gruppearbejdet, når der er tegnsprogstolk til stede, og så tale om hvordan den unge på andre måder kan bevare motivationen til studiet og gruppearbejde. April

5 case 2 Man ønsker ikke at være til besvær, når man bliver ansat og kommer let til at nikke ja til, at vi klarer det nok ved at skrive til hinanden Opstarten på en ny virksomhed er vigtig. At man får talt om udfordringerne, og hvordan man helt fra start prøver at imødekomme dem bedst mulig, siger døvekonsulent Pia Schmidt. Hjælp til kommunikation på arbejdspladsen Efter en periode på ledighedsydelse får Johan ansættelse i et tidsbegrænset fleksjob i en kantine. Han er den eneste døve medarbejder på virksomheden. I forbindelse med opfølgning på hans ansættelse har der været afholdt to møder med tegnsprogstolk, men i hverdagen i arbejdssituationer såvel som i pauserne - klares al kommunikation på skrift, samtidig med at Johan prøver at aflæse sine kolleger. Tingene foregår ofte i et stresset tempo, og Johan opfanger kun brudstykker af samtalerne og må gætte sig til langt det meste selv. Det skaber en masse misforståelser til frustration for Johan, men også for hans kolleger. Arbejdsgiveren er usikker på, om Johan trives i virksomheden og arrangerer et møde, hvor der efter ønske fra Johan også deltager en døvekonsulent. Man ønsker ikke at være til besvær, når man bliver ansat og kommer let til at nikke ja til, at vi klarer det nok ved at skrive til hinanden, siger døve konsulent Pia Schmidt og fortæller videre om det pågældende møde: Min fornemste opgave ved et sådant møde er at bidrage med information om kompensationsmuligheder og at give gode råd i forbindelse med kommunikation med døve. Jeg gør bl.a. opmærksom på, at der i lovgivningen om personlig assistance ligger andre muligheder udover bevilling af tolk til møder og videotolkning. For at sikre at Johan får de rigtige informationer, kan man fx udpege en medarbejder, der får tildelt tid til at orientere Johan om nye arbejdsopgaver i kantinen etc. Det er muligt at søge om kompensation til dette. Det er også muligt at ansøge om et 15 timers kursus i tegnsprog til Johans kolleger, hvilket der viser sig at være stor interesse for. Vi aftaler derfor, at jeg laver en ansøgning på virksomhedens vegne, efter vi har præciseret nærmere, hvad det er for begreber m.m. som de gerne vil have fokus på at lære. På denne måde kan døvekonsulenten altså gå ind konkret og bistå borger og arbejdsgiver, fortæller Pia. April

6 Statistik Døvekonsulenterne Antal døve brugere kendt af døvekonsulenterne 2. Antal døve brugere som døvekonsulenterne har været i kontakt med i 2012 Regioner Antal Hovedstaden 1043 Sjælland 320 Syddanmark 729 Midtjylland 452 Nordjylland 253 I alt 2797 Regioner Antal Hovedstaden 408 Sjælland 113 Syddanmark 340 Midtjylland 204 Nordjylland 132 I alt 1197 Døvekonsulenterne havde ved udgangen af 2012 kendskab til i alt 2797 døve borgere, omkring 20 flere end året før. Af de 2797 kendte døve borgere havde konsulenterne i 2012 kontakt med 1197, dvs. 43 %. 3. Antal døve brugere i perioden 2002 til 2012 Årstal Hele landet København Odense Fredericia Aarhus Aalborg Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Som det fremgår af ovenstående tabel, er der igennem årene generelt tale om meget små udsving i antallet af borgere, som får rådgivning fra døvekonsulenterne. April

7 statistik Døvekonsulenterne Antal kontakter i 2012 Hele landet under 18 år år år 65+år I alt 1-3 kontakt kontakter Over 10 kontakter I alt ,4 % af borgerne har haft mellem 1-3 kontakter med deres konsulent, 30,3 % har haft mellem 4-10 kontakter, mens 19,3 % har haft over 10 kontakter i løbet af Der er en stigende tendens til, at flere har over 10 kontakter, fra 16 % (205 borgere) i 2011 til 19 % (231 borgere) i Antal døve brugere med anden etnisk baggrund i Antal døve med CI blandt alle døve borgere, som vi kender til Regioner Antal Hovedstaden 86 Sjælland 10 Syddanmark 42 Midtjylland 25 Nordjylland 17 I alt 180 Regioner Antal Hovedstaden 32 Sjælland 9 Syddanmark 54 Midtjylland 23 Nordjylland 14 I alt 132 Af de 1197 borgere døvekonsulenterne havde kontakt med, havde 180 anden etnisk baggrund. Af ovenstående tabel fremgår det, at døvekonsulenterne kender 132 brugere, som har fået en CI-operation. Dette er 33 flere end året før. Der er tale om borgere, der fortsat har brug for at kommunikere via tegnsprog. April

8 statistik Døvekonsulenterne Social status Social status Hele landet Under 18 år år år 65+år Antal % Beskæftigelse på alm. vilkår ,7 Dagpenge ved barsel ,6 Dagpenge ved arbejdsløshed ,6 Dagpenge ved sygdom ,0 Efterlønsmodtager ,0 Fleksjob ,3 Fleksydelse 2 2 0,2 Folkepension ,2 Forrevalidering 4 4 0,3 Forsørget af ægtefælle ,0 Førtidspension uden beskæftigelse ,3 Førtidspension med ansættelse m/løntilskud ,9 Førtidspension med beskyt. beskæftigelse ,5 Kontanthjælpsmodtager ,4 Ledighedsydelse ,4 Skoleelev ,7 Starthjælp 1 1 0,1 SU ,0 SU og handicaptillæg ,8 SU og revalidering 2 2 0,2 Hjælp til udd./revalidering efter aktivloven ,8 Andet ,3 Ved ikke ,8 I alt Tallene i tabellen viser den sociale status for de døve borgere, som konsulenterne har været i kontakt med. Der var ved udgangen af 2012 i alt 268 borgere, som fik arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse, svarende til 22,4 %. Til sammenligning var tallet ved udgangen af ,4 %. Der er tale om en stigning i alle tre grupper. Der har i de sidste fem år været tale om en gradvis stigning i antallet af arbejdsløse døve. April

9 statistik Døvekonsulenterne Oversigt over døve under uddannelse pr Uddannelsestyper i henhold til København Odense Fredericia Aarhus Aalborg I alt undervisningsministeriet: Grundskoleniveau mv Individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser (EUD) mv Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 0 Erhvervsakademiuddannelser Videregående voksenuddannelser (VVU) 2 2 Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser 0 Universitetsuddannelser Masteruddannelser 0 Kunstneriske uddannelser 1 1 Politi og forsvar 0 Andre uddannelser I alt Ovenstående tabel giver en oversigt over antallet af døve uddannelsessøgende, som konsulenterne har været i kontakt med i løbet af I forhold til året før er der tale om en stigning fra 146 personer til 159. April

10 Døvblindekonsulenterne CFD s døvblindekonsulenter yder specialrådgivning i hele Danmark til og om voksne med erhvervet døvblindhed, dvs. voksne i alle aldre, som er ramt af døvblindhed, efter at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog - enten dansk eller tegnsprog. Døvblindekonsulenterne har en specialviden om blandt andet døvblindes særlige livsvilkår og om muligheder for kompensation. Desuden behersker konsulenterne forskellige kommunikationsformer herunder tegnsprog og taktilt tegnsprog, således at de kan kommunikere direkte med de borgere, som de er i kontakt med. Om døvblindhed Erhvervet døvblindhed er oftest en fremadskridende tilstand, hvor enten syns- eller hørefunktionen (eller begge funktioner forværres gradvist). Der vil derfor løbende være brug for at evaluere og justere den indsats, der skal ydes ud fra personens ændrede livssituation. De løbende forværringer og gentagne tilpasninger for personen med døvblindhed skaber usikkerhed og udgør en psykisk belastning i personens liv. Finansieringen Af døvblindekonsulentordningen er delt mellem staten (VISO), som betaler for den mest specialiserede rådgivning og udredning, samt kommunerne, hvoraf de fleste har indgået kontrakt med CFD om konsulenbistand til ældre med erhvervet døvblindhed samt konsulentbistand, supervision og undervisning i forbindelse med kontaktpersonordningen. CFD s 13 døvblindekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Fredericia og Aarhus. Døvblindekonsulenternes specialrådgivning omfatter blandt andet følgende: Udredning og vurdering af funktionsnedsættelsen Rådgivning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Hjælp til ansøgning om kontaktpersonordning, jf. Servicelovens 98 Rådgivning og kursus for pårørende Rådgivning om og undervisning i erhvervet døvblindhed for professionelle Supervision og undervisning til kontaktpersoner Erhvervet døvblindhed er oftest en fremadskridende tilstand, hvor enten syns- eller hørefunktionen (eller begge funktioner forværres gradvist). Der vil derfor løbende være brug for at evaluere og justere den indsats, der skal ydes ud fra personens ændrede livssituation. De løbende forværringer og gentagne tilpasninger for personen med døvblindhed skaber usikkerhed og udgør en psykisk belastning i personens liv. April

11 case 3 Døvblindekonsulenterne informerer og rådgiver også andre professionelle om konsekvenserne af en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse. At finde nye veje i takt med ændret syns- og hørefunktion Jeg kunne godt ønske mig, at min kæreste Kasper havde kendt mig den gang, da jeg kunne være mere selvstændig og ikke havde brug for så meget hjælp. Dengang jeg stadig måtte køre bil. Eller dengang jeg endnu var på arbejdsmarkedet, fortæller Sandie. Sandie er 32 år og har Usher 2. Kort fortalt betyder det, at Sandie foruden et middelsvært høretab også er ramt af den progredierende øjensygdom Retinitis Pigmentosa, som medfører en række symptomer som fx natteog mørkeblindhed, lysfølsomhed og indskrænket synsfelt (også kaldet tunnelsyn eller kikkertsyn). Sandie har haft høreapparater, siden hun var to år, men det er først inden for de seneste fem år, at Sandie for alvor har oplevet, at synet er forværret. Min største udfordring er at acceptere, at jeg ikke kan klare alt selv. Jeg skal fx vænne mig til at tage en anden person under armen. Men på den anden side kan jeg mærke nu, at det at blive ledsaget af min kontaktperson giver mig en tryghed, som gør, at jeg kan slappe af, siger Sandie. Det, som ofte anses som sværest at håndtere ved udvikling af døvblindhed, er at udviklingen sker gradvis over lang tid, og at der kræves gentagne ændringer og tilpasninger i livet. Det er selvsagt en stor udfordring at tackle. Jeg har brugt Kirsten rigtig meget i forhold til alt det nye, jeg skal håndtere, siger Sandie. Kirsten er døvblindekonsulent og forklarer: Det handler om, at jeg er med til at støtte omstillingsprocessen bedst muligt ved i et samspil med Sandie at finde ud af, hvad det er for tiltag, som er brugbare for hende hér og nu. Når det så viser sig fx at være en kontaktperson, så handler det om, at Sandie også kan tale med mig om, hvordan hun så bruger en kontaktperson i det liv, som hun er i gang med at finde ud af, hvordan hun skal leve. Jeg har også brugt Kirsten i forhold til at orientere andre professionelle, som jeg er i kontakt med omkring det at have Usher 2, indskyder Sandie. Hun fortsætter: Jeg har ikke noget imod, at fx mine naboer spørger til mit syn. Men det er en udfordring at forklare, hvad det rent praktisk betyder for mig at have et kikkertsyn eller et slør rundt om hele mit syn. Sådan plejer jeg at forklare det, at jeg intet kan se til siderne. Når Sandie en gang imellem, som hun siger, både bander og svovler over sin situation, prøver hun at tænke på de positive ting. Fx glæder hun sig til, at hun og kæresten snart skal på deres første udlandsrejse sammen: Men jeg tænker selvfølgelig også på, at jeg ikke har rejst de sidste femseks år og derfor ikke ved, hvordan det vil være med de synsproblemer, som jeg har nu. Heldigvis har jeg en tålmodig og hjælpsom kæreste. Men ham ønsker jeg jo heller ikke at belaste, slutter Sandie. April

12 case 4 Ester og Paul er fælles om at mene, at en god kemi er den første forudsætning for et godt samarbejde mellem kontaktperson og borger. Før jeg fik kontaktperson, var jeg meget isoleret. Jeg kan jo ikke bare deltage på lige fod med andre ældre i de aktiviteter, de er med til. Når flere personer taler på en gang, må jeg give op, og jeg er afhængig af, at en person kan ledsage mig og synstolke for mig. Med en kontaktperson får man orden i nogle ting - alt det der ellers ville tynge mig Kontaktpersonen hjælper mig også til at blive lidt klogere Det er snart ni år siden, at Ester i løbet af blot to uger blev helt blind som følge af sygdom. For Ester er det svært at sætte ord på den kolossale omvæltning, det har betydet for hende. I dag er Ester også svært hørehæmmet og kan betegnes som funktionel døvblind. En bekendt af Ester, der tilfældigt havde hørt om døvblindekonsulentordningen på CFD, henviste for to år siden Ester til en døvblindekonsulent. Konsulenten foretog en udredning af Esters kombinerede sansetab og vurderede på baggrund heraf, at Ester var berettiget til en kontaktperson, og konsulenten udarbejdede efterfølgende en ansøgning. Ester har to kontaktpersoner - Paul som kommer fire timer hver mandag, og Susanne som kommer et par timer sidst på ugen. Ester fortæller om det at have kontaktperson: Før jeg fik kontaktperson, var jeg meget isoleret. Jeg kan jo ikke bare deltage på lige fod med andre ældre i de aktiviteter, de er med til. Når flere personer taler på en gang, må jeg give op, og jeg er afhængig af, at en person kan ledsage mig og synstolke for mig. Med en kontaktperson får man orden i nogle ting - alt det der ellers ville tynge mig. Jeg får fx læst min post og kommer uden for min dør. Det sker også, at vi går på biblioteket og finder en lydbog. Kort sagt det hjælper på humøret at have en kontaktperson. Kontaktpersonen hjælper mig også til at blive lidt klogere, siger Ester med et smil og uddyber: Jeg vil fortsat gerne kunne følge med i, hvad der sker fx i politik. Det har jeg en chance for nu, hvor kontaktpersonen kan give mig nye input. April

13 Statistik Døvblindekonsulenterne Antal borgere med erhvervet døvblindhed, som konsulenterne har været i kontakt med Region år år år 80+ år I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Konsulenterne har i 2012 været i kontakt med i alt 700 borgere med erhvervet døvblindhed. Blandt de 700 borgere befinder hovedparten sig - i alt 552 i aldersgruppen fra 65 år og opefter. 2. Kommunikationsform Region Talebrugere Tegnsprog Taktil I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Som det ses af denne tabel, er de fleste af de borgere, som døvblindekonsulenterne har været i kontakt med, talebrugere. 103 borgere anvender tegnsprog eller taktilt tegnsprog (føler tegnsproget med deres hænder). Herudover er der borgere, der anvender anden alternativ kommunikation såsom punktskrift eller haptisk kommunikation (følbare signaler på ryg og skulder). Signalerne bruges fx til at beskrive, hvad der foregår i et rum. April

14 statistik Døvblindekonsulenterne Antal kontakter med borgere fordelt på aldersgrupper Hele landet år år år 80+ år I alt 1-3 kontakter kontakter Over 10 kontakter I alt % af borgerne har haft mellem 1-3 kontakter med deres konsulent, 35 % har haft mellem 4-10 kontakter, mens 22 % har haft over 10 kontakter i løbet af Sager, hvor der er kontrakt med VISO Region Talebrugere Tegnsprog Taktil Ialt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Af de 700 borgere, som har modtaget specialrådgivning fra døvblindekonsulenterne, er 154 henvist gennem VISO. Dette svarer nogenlunde til året før, hvor tallet var Antal borgere med anden etnisk baggrund som har haft kontakt med en døvblindekonsulent i Borgere med CI Regioner Antal Hovedstaden 7 Sjælland 3 Syddanmark 4 Midtjylland 0 Nordjylland 0 I alt 14 Regioner Antal Hovedstaden 3 Sjælland 2 Syddanmark 18 Midtjylland 5 Nordjylland 1 I alt borgere med erhvervet døvblindhed havde anden etnisk baggrund. Blandt de 700 borgere, som døvblindekonsulenterne havde kontakt med i 2012, har 29 borgere fået en CI-operation. April

15 statistik Døvblindekonsulenterne Social status Social status Hele landet år år år 80+ år Antal Beskæftigelse på alm. Vilkår Dagpenge ved barsel 0 Dagpenge ved arbejdsløshed 0 Dagpenge ved sygdom Efterlønsmodtager 1 1 Fleksjob Folkepension Foreningsarbejde eks. FDDB konsulent Forrevalidering 0 Forsørget af ægtefælle 0 Førtidspension uden beskæftigelse Førtidspension med ansættelse m/løntilskud Førtidspension med beskyt. beskæftigelse Kontanthjælpsmodtager Ledighedsydelse Skoleelev 4 4 SU 0 SU og handicaptillæg 1 1 SU og revalidering 2 2 Hjælp til udd/revalidering efter aktivloven 2 2 Andet Ved ikke I alt Som det fremgår af ovenstående tabel, er det kun seks borgere, der har et arbejde på ordinære vilkår, mens seks personer har et fleksjob. Der er 83 førtidspensionister uden beskæftigelsestilbud, mens 22 modtager førtidspension og har enten et job med løntilskud eller et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Hovedparten af borgerne er folkepensionister, dvs. 551, og langt størstedelen i denne gruppe er over 80 år. April

16 statistik Døvblindekonsulenterne Antal betalingsaftaler med kommuner i forbindelse med kontaktpersonordning Region primo 2012 Opsagte Nye Ultimo Tegnsprog Dansk Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Ved årets begyndelse havde 317 borgere en kontaktpersonordning. Dette tal var ved årets udgang steget til 330. Ud af de 330 var 268 dansktalende og 62 tegnsprogstalende. For disse borgere er der indgået kontrakt mellem CFD og betalingskommunen om konsulentbistand med tilbud om undervisning og supervision til kontaktpersonerne. Det skal nævnes, at når kontrakter ophører, sker det først og fremmest i forbindelse med dødsfald. 9. Førstegangsbesøg i løbet af 2012 og henvisende instans Region Syns/ Kommuner Læge Pårørende FDDB/ Andre I alt hørepdg. m.m. DBS Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Konsulenterne har i 2012 aflagt besøg hos 105 nyhenviste borgere. 10. Antal døvblinde familier med børn under 18 år Regioner Talebrugere Tegnsprogsbrugere I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Døvblindekonsulenterne har kendskab til 27 familier, hvor en af forældrene har erhvervet døvblindhed. April

17 Familiekonsulenterne CFD s familiekonsulenter tilbyder intensiv støtte til familier, hvor et eller flere medlemmer har et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere, og hvor der er særlige behov i familien. Endvidere tilbyder konsulenterne støtte til forældre, samt støttet og overvåget samvær, i forbindelse med børn, som er anbragt uden for hjemmet. Der ydes også støtte til enlige med særlige pædagogiske behov. I nogle tilfælde kan der være tale om familier eller enlige, hvor der udover hørenedsættelsen også optræder alvorlige synsproblemer, dvs. døvblindhed. Familiekonsulenterne behersker tegnsprog på højt niveau og kan derfor kommunikere direkte med de døve borgere, som de er i kontakt med. Konsulenterne har specialviden om familiernes særlige vilkår. Familiekonsulenternes arbejde er en mere omfattende og intensiv indsats end den generelle rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne og døvblindekonsulenterne på CFD. Om familierne Døve familier er familier, hvor den ene eller begge forældre er døve og kommunikerer via tegnsprog. De fleste døve familier har hørende børn. Som døv forælder skal man bruge ekstra ressourcer på at orientere sig og skaffe information. Afhængig af hvordan forældrene tackler udfordringerne, har det konsekvenser for børnenes opvækst og udviklingsmuligheder. Finansiering Familiekonsulentordningen er etableret som indtægtsdækket virksomhed med betaling fra borgerens kommune. Der udarbejdes en kontrakt mellem handlekommunen og CFD, som præciserer omfanget og rammerne for indsatsen. CFD s seks familiekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Familiekonsulenterne tilbyder blandt andet følgende ydelser: Besøg i hjemmet med støtte og rådgivning til forældre og børn Udredning og beskrivelse af familiens behov for støtte (efter aftale med de kommunale myndigheder og familien) Udredning og pædagogiske observationer Rådgivning og vejledning til familiens netværk (fx daginstitutioner, skoler og sagsbehandlere) Døve familier er familier, hvor den ene eller begge forældre er døve og kommunikerer via tegnsprog. De fleste døve familier har hørende børn. Som døv forælder skal man bruge ekstra ressourcer på at orientere sig og skaffe information. Afhængig af hvordan forældrene tackler udfordringerne, har det konsekvenser for børnenes opvækst og udviklingsmuligheder. April

18 case 5 Når der er brug for støtte i familien Jeg kommer hos familien en gang ugentligt. Familien består af mor og far, der begge er døve og deres datter på fire år, som går i børnehave. Mit samarbejde med familien tager udgangspunkt i de fokuspunkter, der er formuleret af sagsbehandleren sammen med familien. Vi har fokus på samspillet mellem forældrene og deres datter i forhold til, hvordan de kan støtte hendes udvikling og trivsel. Desuden har vi fokus på samarbejdet mellem forældrene og pædagogerne i børnehaven. Sådan fortæller én af CFD s familiekonsulenter og uddyber sin opgave: I forhold til at støtte datterens udvikling er kommunikationen mellem forældre og barn central. Sammen med forældrene undersøger vi, fx hvordan de med nysgerrighed og spørgsmål styrker forståelsen af hinanden og støtter datteren i den tegnsproglige udvikling. Forældrene er som flere andre døve opvokset i hørende familier, hvor tegnsprog har været det sekundære sprog, og hvor det har været vanskeligt for de hørende familiemedlemmer at få formidlet nuancer, diskussioner og smalltalk, som er vigtig for forståelsen af begreber og egne og andres følelser. Alt det som de døve forældre har brug for, når de skal støtte deres datter i hendes møde med sig selv og andre. Det kan være rigtig svært for barnets nære netværk - forældre og pædagoger - at forstå de særlige opvækstvilkår, som et hørende barn af døve forældre har. En væsentlig opgave for mig i denne sag er derfor også at give information til personalet i børnehaven om den døve kultur og være i dialog med forældrene om forventninger og barnets oplevelser i den hørende kultur, og hvad det betyder for et barn at have to kulturer og at skulle foretage skift mellem to så forskellige verdener - den hørende og den døve. Hørende børn, som kommunikerer med forældrene på tegnsprog, bliver visuelle mennesker. De lærer at opfatte sproget gennem øjnene. Forleden dag løb pigen med drengene, selvom pædagogen havde givet en fælles besked om, at børnene skulle deles op i henholdsvis en pige og en drengegruppe, når de skulle ud at lege. Børn af døve kan være tilbøjelige til at overhøre auditive beskeder, hvis ikke de har øjenkontakt med den pågældende. Pigen havde derfor ikke hørt informationen og forsøgte at aflæse omgivelserne, handlede på det og smuttede med drengene. Det er et godt eksempel på, at de hørende børn navigerer så godt de kan efter, hvad de ser i omgivelserne. Vi kan støtte børnene ved fx i mindre grupper af børn at give dem erfaringer med at lytte til oplæsning, lege med ord og lade barnet fortælle og forklare. Familiekonsulenten fortæller om samarbejdet mellem forældre og børnehave: Jævnligt tager jeg sammen med forældrene hen i børnehaven og henter deres datter, hvor jeg i disse situationer formidler kommunikationen mellem forældre og personale. Det skaber en dialog mellem barnets voksne om almindelige hverdagssituationer. Det er min erfaring, at det styrker relationerne og tilliden mellem de voksne, så de ikke kun taler sammen, når der er opstået misforståelser eller vanskeligheder. Det kan være rigtig svært for barnets nære netværk - forældre og pædagoger - at forstå de særlige opvækstvilkår, som et hørende barn af døve forældre har. April

19 Statistik Familiekonsulenterne 2012 Kontrakt mellem Kommunerne og CFD Kontrakter Familie- Hjemmevejleder- SL 54 Voksenven I alt pr. kontor kontrakter kontrakter København Odense Fredericia Århus Aalborg I alt Tabellen viser, at der i 2012 har været indgået kontrakt mellem CFD og kommunerne i 54 sager, hvor der enten er ydet rådgivning til døve familier eller til enlige døve med særlige pædagogiske behov. I fire sager er rådgivningen til familien ydet i forbindelse med et barns anbringelse, og i en enkelt sag er der ydet støttet samvær i forbindelse med et barns anbringelse. April

20 Ældrevejleder CFD s ældrevejleder i København yder rådgivning til ældre døve borgere over 65 år i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Rådgivningen kan iværksættes, når borgerens bopælskommune har givet betalingstilsagn til ordningen. I det øvrige Danmark dækkes ældrevejledningen af Danske Døves Landsforbund. Udover den direkte rådgivning til ældre døve på tegnsprog yder ældre vejlederen også rådgivning og vejledning til professionelle, der er i kontakt med ældre døve borgere. Isolation og udfordringer i kommunikationen Ældre døve borgere bliver nemt isolerede og ensomme, fordi de ikke har samme muligheder som andre for at kommunikere med naboer, hjemmehjælp eller andre i nærmiljøet. Ældrevejlederen kan være med til at bryde isolationen ved at yde støtte til kontakt og information i forhold til lokalsamfundet. Ældre døve har ofte kun begrænset erfaring med kommunikation via tegnsprogstolk pga. den manglende adgang til tolke tidligere. Ældrevejledningen omfatter blandt andet følgende ydelser: Rådgivning og vejledning til den ældre døve om rettigheder og muligheder for støtte Være bisidder hos læge, tandlæge Hjælp med ansøgninger om hjælpemidler Oversættelse og formidling på tegnsprog af indholdet af post Informere om ældre døves vilkår og behov for hjælp Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. April

21 case 6 Tegnsprog har sin helt egen grammatik og er døves modersmål, mens dansk er et fremmedsprog. Ældrevejlederen er en vigtig kilde til informationer på tegnsprog for den ældre døve borger At blive mødt med den rette støtte og forståelse en lille beretning om Kaja Kaja er en 90-årig døv kvinde. Hendes ægtefælle døde for 15 år siden. Hun har ingen børn, men kun perifer familie, der ikke kan tegnsprog. Kaja har igennem en længere årrække modtaget ældrevejledning. Hun beder ofte ældrevejlederen om hjælp til at få oversat breve til tegnsprog fx skrivelser fra kommunen. Tegnsprog har sin helt egen grammatik og er døves modersmål, mens dansk er et fremmedsprog. Derfor har mange af de borgere, som jeg er i kontakt med svært ved at læse breve fra offentlige myndigheder, fortæller ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen. Kaja fik diagnosen Alzheimers sygdom for tre år siden. Forud var der gået et stykke tid, hvor Kaja var begyndt at fravælge flere arrangementer bl.a. døves pensionistklub. Det bekymrede ældrevejlederen, der altid har kendt Kaja som en meget aktiv kvinde, og samtidig observerede Anne Margrethe Philipsen også andre ændringer hos Kaja. Anne Margrethe forklarer: Kaja havde hukommelsesproblemer og gentog sig selv flere gange. Jeg talte med Kaja, om det jeg så. I starten gik hun i forsvar, men ret hurtigt åbnede hun sig, og fortalte bl.a. at hun havde svært ved at finde vej til pensionistklubben, at hun havde prøvet at tage en forkert bus og i det hele taget var begyndt at glemme ting. Kaja indvilgede i, at jeg bestilte tid hos hendes læge. Jeg var med hos lægen og efterfølgende også med, da Kaja blev henvist til hukommelsesklinikken. Kaja kom hurtigt i medicinsk behandling, som viste sig at have en positiv effekt med hensyn til at lette symptomerne. Hun er løbende til kontrol hos sin læge, således at behandlingen hele tiden kan tilpasses hendes situation. Foruden en tegnsprogstolk deltager ældrevejleder Anne Margrethe altid som bisidder ved disse kontroller: Der er ofte flere ting, som Kaja gerne vil have, at jeg forklarer og uddyber bagefter. Det giver hende en tryghed. Kaja har i lighed med flere ældre døve kun lidt erfaring med kommunikation gennem tegnsprogstolk. De ældre døve har tidligere måttet klare sig selv på forskellig vis, idet det først er inden for nyere tid, at tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning er oprettet, slutter Anne Margrethe. Der er ofte flere ting, som Kaja gerne vil have, at jeg forklarer og uddyber bagefter. Det giver hende en tryghed April

22 Statistik ældrevejleder 2012 Ældrevejlederens kontakt med ældre døve over 65 år Antal ældre Antal ældre brugere Antal kontakter Region over 65 år* af ældrevejledningen i 2012 Hovedstaden og Sjælland * (bosiddende i kommuner som har indgået kontrakt med CFD om ældrevejledning) I alt 182 ældre døve over 65 år er bosiddende i de kommuner, som har lavet aftale med CFD om ældrevejledning. Ældrevejlederen har været i kontakt med 125 af disse borgere, dvs. at 68 % benytter sig af tilbuddet. Der har været i alt 808 kontakter mellem ældrevejlederen og de borgere, som har benyttet sig af rådgivningen. April