KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Ørestad City Nord. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE LANORIENTERING Lokalplan nr. 309 Bygge- og Teknikforvaltningen lan & Arkitektur Ørestad City Nord Vestamager Udbygning af Ørestaden Boliger og serviceerhverv Februar 2000

2 Z Z Z Z Z Z Z S S S S S S Københavns Kommunes lanorientering Lokalplan nr. 309 VEJLANDS ALLÉ 171 1ac 89 BELLA CENTER 146 STATION I EKSERCERLADSEN SUNDBY OVERDREV RÆ KALVEBOD FÆLLED UMATR. 136 NORDRE LANDKANAL KONGELUNDSVEJ CENTER BOULEVARD IV 136 V II ØRESTADS BOULEVARD METRO EVT. STATION BYD UL LSBO E E VA RD EKSERCERLADSEN SUNDBY OVERDREV UMATR. SLUSEVEJ 890 III 890 ØRESUNDSFORBINDELSENS BANE STATION ØRESUNDSFORBINDELSENS MOTORVEJ ØRESTAD STATION

3 Københavns Kommune Lokalplan nr. 309 Lokalplan for et område begrænset af Vejlands Allé, kvartergrænsen mod Sundby Overdrev og dennes forlængelse mod syd, Øresundsforbindelsen, den fremtidige Ørestads Boulevards vestlige vejlinie, den fremtidige Bydelsboulevards sydlige vejlinie, Center Boulevards vestlige vejlinie og grænsen mod Bella Center. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) fastsættes herved følgende bestemmelser for området. 1. Formål Lokalplanen skal udgøre det planlægningsmæssige grundlag for, at størstedelen af den del af Ørestad, der ligger mellem Vejlands Allé og Øresundsforbindelsen, kan udbygges til et integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter den optimale beliggenhed i forhold til Metro, Øresundsforbindelsen og den fredede Amager Fælled. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - Ud fra en grundlæggende idé om, at Ørestad skal bygges op om vand og natur, skal der i området etableres nærmere angivne vandelementer i form af kanaler mv. samt grønninger. Vandelementer og grønninger placeres således, at de virker strukturerende, og således, at boligbebyggelse så vidt muligt opføres i tilknytning til åbne, rekreative arealer. - Metro og bydelsgaderne Ørestads Boulevard og Bydelsboulevard, der anlægges i brede byrum med kanaler, er andre væsentlige strukturerende elementer. Metro giver området en højklasset kollektiv trafikbetjening, og der er dermed baggrund for at begrænse privatbilismen i området. Gennem det interne vejnets opbygning og udformning med bl.a. blinde veje skal det tilstræbes, at gennemkørende trafik benytter de overordnede veje. Desuden fastsættes der grænser for parkeringsdækningen. - Området fastlægges til boliger og serviceerhverv med henblik på at opnå et levende miljø med høj grad af integration mellem funktionerne. - Bebyggelse skal placeres og udformes med henblik på særligt at markere Ørestad Station, de brede byrum omkring Ørestads Boulevard og Bydelsboulevard samt grønningen mellem Ørestads Boulevard og Kalvebod Fælled. - Krav til bebyggelsens ydre fremtræden og friarealer skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet. - Gennem kollektiv trafikbetjening og ved at prioritere fodgængere og cyklister ved udformningen af infrastrukturen, ved etablering af grønninger og vandelementer, ved træbeplantning, ved brug af naturlige, genanvendelige materialer og ved at stille krav om kollektiv varmeforsyning samt miljømæssige servicefunktioner tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by.* ) Med lokalplanen bortfalder dele af lokalplan nr Område Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr og omfatter ejendommene matr.nr. 89 og 171 Eksercerpladsen, København, dele af ejendommene matr.nr. 1 ac, 136 og 146 ibid., dele af ejendommene matr.nr. 42 og 890 Sundby Overdrev, Køben- * ) Borgerrepræsentationen har i mødet den 3. december 1998 tiltrådt forslaget Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner. 1

4 2 havn, umatrikuleret offentligt vejareal ibid. samt alle parceller, der efter den 1. juli 1999 udstykkes i området. Stk. 2. Lokalplanområdet opdeles i underområderne I, II, III, IV og V som vist på tegning nr Anvendelse Stk. 1. For områderne I og III gælder: a) Områderne fastlægges til serviceerhverv. Der må opføres eller indrettes bebyggelse til administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til serviceerhverv. Indtil 10 pct. af etagearealet kan anvendes til boliger fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. Stk. 2. For områderne II, IV og V gælder: a) Områderne fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Inden for område II skal mindst m² etageareal anvendes til boliger og inden for hvert af områderne IV og V skal mindst m² etageareal anvendes til boliger. Boliger skal i overensstemmelse med tegning nr primært placeres ud til grønninger. b) Boliger skal i gennemsnit have en størrelse på mindst 85 m². c) I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere, herunder kollektive anlæg og institutioner samt anlæg for affaldssortering (miljøstationer). Stk. 3. For hele lokalplanområdet gælder: a) Indretning af bebyggelse må ikke uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse ske således, at erhverv eller kollektive anlæg og institutioner mv. placeres over etager med boliger. b) Stueetagen i bebyggelse mod Ørestads Boulevard, den i 4, stk. 5 fastlagte kanalgade og Bydelsboulevard, skal primært indrettes med publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter, pengeinstitutter og lignende, med fritidsprægede og kulturelle funktioner samt med sådanne udadvendte virksomhedsfunktioner, såsom foyer, reception, møde- og udstillingslokaler, kantine og lignende, der vurderes at medvirke til at skabe et varieret og levende miljø i området. c) Butikker må alene etableres i de i pkt. b nævnte stueetager. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige ca m² etageareal, hvoraf højst m² må anvendes til dagligvarehandel. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige m² for dagligvarebutikker og 500 m² for udvalgsvarebutikker. d) Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). 4. Bane-, vej- og stiforhold Stk. 1. Der fastlægges et banetracé for Metro som vist på tegning nr Gennem området etableres Metro som en højbane på søjler med en samlet bredde på m, jf. snit på tegninger nr og Der fastlægges 2 stationer, Bella Center og Ørestad, og reserveres mulighed for en 3. station mellem disse. Ørestad Station omfatter desuden regionalbanestationen på Øresundsforbindelsen, og der etableres overdækket adgang hertil fra metrostationen. Arealerne under banen anlægges som befæstede eller beplantede arealer i tilslutning til Ørestads Boulevard og med kanal, jf. 10, stk. 4.

5 Stk. 2. Mod Vejlands Allé opretholdes den eksisterende vejlinie. Stk. 3. Center Boulevard fastlægges som vist på tegning nr i en bredde af 31 m. Boulevarden anlægges som en 4-sporet vej med rabat og fællessti i begge sider samt midterrabat, jf. snit vist på tegning nr Stk. 4. Ørestads Boulevard fastlægges som vist på tegning nr i en bredde af 25,5 m vest for Metro. Boulevarden anlægges som en 2- sporet vej med fortov, træbeplantet rabat og cykelsti i vestsiden samt fortov og cykelsti i østsiden, jf. snit vist på tegninger nr og Stk. 5. Øst for Metro og den i 10, stk. 4, fastlagte kanal fastlægges der en 8,5 m bred vej benævnt kanalgaden. Vejen får status som opholds- og legeområde. å den sydligste strækning udvides kanalgaden til en pladsdannelse i tilknytning til metrostationen til en samlet bredde inklusive vandelementer på ca. 23 m fra Metros østside. Snit i kanalgaden fremgår af tegninger nr og Vejen afsluttes med vendeplads både mod nord og syd. Stk. 6. Bydelsboulevard fastlægges som vist på tegning nr i en bredde af 41 m. Boulevarden anlægges som en 4-sporet vej vest for Ørestads Boulevard og en 2-sporet vej øst for, på begge strækninger med fortov, cykelsti og træbeplantet rabat i sydsiden, træbeplantet midterrabat samt træbeplantet rabat, fællessti og træbeplantet opholdsareal i nordsiden, jf. snit vist på tegning nr Boulevarden forbindes med Slusevej via en bro over Nordre Landkanal. Øst for broen skal der etableres en bus- og cykel/fodgængersluse. Stk. 7. Syd for Bella Center fastlægges en 16,5 m bred vej mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevard som vist på tegning nr Vejen anlægges som en 2-sporet vej med fortov og cykelsti i begge sider, jf. snit vist på tegning nr Stk. 8. Fra de i stk. 2-7 fastlagte veje må der ikke etableres overkørsler til de enkelte ejendomme inden for lokalplanområdet. Stk. 9. Langs vestsiden af Nordre Landkanal syd for Bydelsboulevard fastlægges der en 16,5 m bred vej, der kan forlænges over Øresundsforbindelsens bane- og vejanlæg med en ny bro. Vejen anlægges som en 2-sporet vej med fortov i begge sider samt beplantet rabat og dobbeltrettet cykelsti i østsiden, jf. snit vist på tegning nr Fra denne vej kan der etableres en midlertidig vej til Ørestad Station/ Ørestads Boulevard som del af en bussløjfe. Stk. 10. Fra Vejlands Allé ved krydset Digevej/ Fælleddiget og langs Nordre Landkanal til en stibro over Øresundsforbindelsens bane- og vejanlæg fastlægges der en 6,5 m bred gang- og cykelsti som vist på tegning nr med en placering tilpasset landskabet. Desuden fastlægges der en 6,5 m bred gang- og cykelsti herfra mod vest gennem den i 10, stk. 2, fastlagte store grønning ligeledes som vist på tegningen med forbindelse med stinettet på Kalvebod Fælled via en niveaufri skæring med Center Boulevard. Disse stianlæg, der skal indgå i Kommunens overordnede cykelrutenet, kan for så vidt angår strækningen syd for Slusevej og strækningen mellem Nordre Landkanal og Ørestads Boulevard etableres langs med og eventuelt som en del af de her fastlagte vejanlæg, jf. stk. 9 og 11. Stianlægget langs Nordre Landkanal skal herudover forbindes med stiadgange til eksisterende vej- og stianlæg øst for lokalplanområdet som minimum fra Fælleddiget ved Gårdfæstevej, fra Landehjælpvej, og fra Slusevej som markeret på tegningen. Mod vest skal stianlægget forbindes med Ørestad, herunder metrostationerne, samt Bella Center og Kalvebod Fælled via de på tegningen principielt angivne stibroer over Nordre Landkanal, de fastlagte veje samt en sti langs Øresundsforbindelsen til Ørestad Station. Cykelstier forudsættes udført med fast belægning (pulverasfalt). Ud over ovennævnte stier skal der etableres et stinet, der gennem grønninger skal udføres med grusbefæstelse i en bredde på 2-3 m. Stk. 11. Den interne trafikbetjening af området i øvrigt skal ske ved udlæg og anlæg af private 3

6 4 fællesveje i princippet som vist på tegning nr med en bredde af mindst 16,5 m med fortov i begge sider. Ud over disse veje kan der internt i forhold til byggefelterne udlægges og anlægges de af hensyn til betjening af de enkelte ejendomme fornødne supplerende veje. Stk. 12. Bestemmelserne i stk. 2-7 og 9 er ikke til hinder for, at der ved vejkryds kan ske yderligere udvidelser af hensyn til etablering af svingbaner mv. Det samme gælder ved etablering af buslommer. Blinde veje skal forsynes med vendepladser. Stk. 13. Belægninger, træbeplantning, belysning og inventar i øvrigt på vej-, plads- og stiarealer skal udformes på en måde, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse skal medvirke til at give området en kvalitativ, bymæssig og helhedspræget fremtræden, jf. også 10, stk. 10. For så vidt angår træbeplantning henvises der desuden til 10, stk Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110 for område I, 150 for områderne II og IV samt 200 for områderne III og V. Bebyggelsesprocenten gælder for hvert af områderne som helhed inklusive grønninger, vandarealer og lokalgader mv. Stk. 2. Bebyggelsen skal opføres inden for de på tegning nr viste byggefelter. For bebyggelse i de markerede randzoner, der har en dybde på 13 m, gælder, at den skal opføres i overensstemmelse med de på tegningen angivne principper som henholdsvis: - et højhus - sluttet randbebyggelse - bebyggelse, der udfylder hjørner - randbebyggelse, der kan udføres med åbninger - åben bebyggelse. For bebyggelse i næstsidste kategori gælder, at mindst 75 pct. af længden af hver randzone inden for det enkelte byggefelt skal bebygges. For bebyggelse i sidstnævnte kategori gælder, at højst 50 pct. af længden af hver randzone inden for det enkelte byggefelt må bebygges. Herudover kan der opføres bebyggelse i de ikke markerede randzoner samt i det indre af byggefelterne. Tegning nr viser et eksempel på en bebyggelsesplan i overensstemmelse med ovennævnte principper. Stk. 3. Husdybden må ikke overstige ca. 13 m for boligbebyggelse, ikke ca. 17 m for erhvervsbebyggelse og ikke ca. 20 m for punkthuse samt højhuset. Ved atriumbebyggelse og lignende kan husdybden øges. Langs nordsiden af Bydelsboulevard skal bebyggelsen udformes med en åben arkade ved en tilbagerykning af stueetagen på 3-4 m, og langs kanalgaden kan stueetagen rykkes indtil 4 m tilbage. Stk. 4. For bebyggelsen gælder de på tegning nr angivne maksimale etageantal på 8 og 12 etager. Det maksimale etageantal er inklusive udnyttelig tagetage, bortset fra tagterrasser og tekniske opbygninger og lignende. For det i stk. 2 fastlagte højhus gælder dog, at det skal opføres med en højde mindst svarende til kote 75,0 og højst kote 85,0 (DNN), inklusive enhver form for opbygning, herunder antenner. For de på tegning nr markerede randzoner gælder, at bebyggelsen skal opføres i henholdsvis 6-8 etager, 8 etager og 6-12 etager. Der må kun opføres én bygning i over 8 etager i hvert byggefelt, og denne bygning, der højst må have et bebygget areal på ca. 500 m 2, skal placeres ud mod de i 10, stk. 2, fastlagte grønninger. For bebyggelsen i maksimalt 8 etager må gesimshøjden ikke overstige 32 m, for randbebyggelsen fastlagt i 8 etager skal gesimshøjden være m, og for bebyggelsen i maksimalt 12 etager må gesimshøjden ikke overstige 36 m. Tagopbygninger må opføres i en højde af indtil 3 m over de maksimale gesimshøjder. Tagetager kan udformes traditionelt eller som tilbagetrukket etage afhængig af tagformen. I den bebyggelse langs Bydelsboulevard og kanalgaden, der i henhold til stk. 3 henholdsvis

7 skal eller kan udformes med arkade, skal stueetagen have en højde på ca. 5 m. Stk. 5. Bebyggelsens højde må ikke overstige 0,3 x afstanden til modstående vejudlægslinie mod Fælleddiget, Landehjælpvej og øvrige fastlagte veje umiddelbart øst for lokalplanområdet. Uanset denne bestemmelse kan det i stk. 2 og 4 fastlagte højhus opføres med den her angivne placering og højde. For bebyggelsens højde i forhold til de omgivende veje i øvrigt gælder alene de i stk. 4 fastsatte maksimale bygningshøjder. Bebyggelsens højde må ikke overstige henholdsvis afstanden til anden boligbebyggelse inden for området og 4/3 x afstanden til anden erhvervsbebyggelse inden for området. Afstanden beregnes ud fra den højeste af bygningerne. Undtaget herfra er det i stk. 2 og 4 fastlagte højhus. For så vidt angår de i henhold til stk. 4 muliggjorte bygninger i 9-12 etager ud mod de i 10, stk. 2, fastlagte grønninger, gælder højdegrænseplanet 4/3 x afstanden også i forhold til boligbebyggelse. Med bestemmelserne, der kan lempes under forudsætning af, at beboelses-, opholds- og arbejdsrum efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnår tilfredsstillende lysforhold, er bygningslovgivningens bestemmelser om bebyggelsens højde i forhold til vej, sti, naboskel og anden bebyggelse tilsidesat. Stk. 6. Uden for de i stk. 2 fastlagte byggefelter kan der opføres metrostationer, mindre bygninger til byøkologiske og andre tekniske anlæg samt mindre bygninger til drift mv. af grønninger. Stk. 7. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindre arkitektonisk begrundede afvigelser fra de i stk. 2, 3, 4 og 5 fastlagte byggefelter, husdybder, etageareal og bygningshøjder. Stk. 8. Den fastlagte bebyggelse må påregnes opført i flere etaper. Bebyggelsen skal udføres således, at de enkelte etaper fremstår som passende afsluttede enheder og på en måde, der muliggør opførelse af efterfølgende etaper i overensstemmelse med de overordnede bebyggelsesprincipper. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Bebyggelse skal med hensyn til bygningsdimensionering, proportionering samt facade- og tagudformning tage udgangspunkt i den storskala, der fremgår af byggefelternes bebyggelsestæthed, således at der byarkitektonisk opnås et velargumenteret fællespræg. å tegning nr er vist eksempler på mulig udformning af bygningerne. Stk. 2. Bebyggelse skal udføres i et nutidigt formsprog med tydelige vandrette og lodrette markeringer i facaderne og med skift mellem lette og tungere udtryk. Der skal i hvert enkelt byggeri tilstræbes et højt arkitektonisk kvalitetsniveau ud fra en overordnet arkitektonisk hovedidé. Bebyggelse må ikke senere ændres uden Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse. Stk. 3. Bebyggelse skal udformes således, at hovedgesimsen fremtræder som bygningens afslutning i facadeflugten. ermanent fritstående gavle skal behandles som facader. Stk. 4. Stueetagen i den bebyggelse langs Bydelsboulevard og kanalgaden, der i henhold til 5, stk. 3, henholdsvis skal og kan udføres med arkade, skal udføres overvejende i transparent glas, således at der opnås en visuel kontakt udefra til funktionerne i stueetagen. Mod Bydelsboulevard skal arkaden udformes som udkragning af etagerne ovenover uden søjler. Mod kanalgaden kan eventuelle arkader udformes som udkragning med eller uden søjler. Stk. 5. Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer, som ikke må blændes med tilklæbning eller lignende, således af de får karakter af facadebeklædning. Stk. 6. Bygningsoverflader skal fremstå i naturlige genanvendelige materialer, såsom tegl, natursten, træ, metal, beton og glas. Bestemmelsen gælder også bygningsdetaljer, såsom vinduer, døre, tagrender, nedløbsrør og inddækninger mv. Stk. 7. Bygningsoverflader skal overvejende fremstå i afdæmpede farvenuancer f.eks. lyse 5

8 jordfarver. Metalflader skal fremstå ikke-reflekterende, og glas skal være uden spejlvirkning. Stk. 8. I vinduer må kun anvendes planglas. I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas. I erhvervsbebyggelse kan herudover anvendes let tonet eller svagt coated glas. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende, således at de får karakter af facadebeklædning. Stk. 9. Det skal tilstræbes, at boligbebyggelsen udføres med karnapper, terrasser, balkoner, altaner og lignende bygningsdele. Sådanne bygningsdele skal udformes således, at de efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn fremtræder som integrerede dele af bebyggelsens arkitektur. Stk. 10. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsætning af markiser, solafskærmninger og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse og skal udformes således, at der efter forvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Stk. 11. Boligbebyggelse skal forsynes med adgang i såvel gade- som gårdfacade. Stk. 12. Tages udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen og skal være tilpas ensartede, således at der efter forvaltningens skøn opnås en homogenitet i bebyggelsens fjernvirkning. Tage må ikke udføres med trempel. Tagmaterialer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn passe til bygningens arkitektur og tagets udformning. Tagmaterialet må ikke være reflekterende eller på anden måde være til gene for omgivelserne. Stk. 13. Tekniske anlæg og installationer på tag samt tagterrasser skal udformes således, at de efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn fremtræder tilpasset tagudformningen i øvrigt og som integrerede dele af bebyggelsens arkitektur. arkering på tag skal inddækkes og udformes som en integreret del af bygningens tagarkitektur. Stk. 14. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg eller af tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. Antenner, herunder paraboler, må alene placeres på tag eller gårdfacader. lacering og udformning skal ske så diskret som muligt og i øvrigt under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. 7. Foranstaltninger mod forureningsgener** ) Bebyggelse og primære opholdsarealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, jf. dog 5, stk. 2, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra vej og jernbane, herunder Metro. Det indendørs støjniveau hidrørende fra trafikken på vej og jernbane må i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende ikke overstige 35 db(a).*** ) 6 ** ) Opmærksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanområdet muligvis er tidligere opfyldningsområder og som følge heraf potentielt forurenede. I henhold til 19 i lov nr. 939 af 27. oktober 1996 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forurening af jorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljøkontrollen) herom. I henhold til samme lovs 20 skal arbejdet standses, såfremt der under et bygge- og jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening af jorden, og arbejdet kan først genoptages, når området frigives efter 17 af kommunen. Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler ejeren af den pågældende ejendom og den, der er ansvarlig for det pågældende arbejde. *** ) Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 om Trafikstøj i boligområder samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/ 1997 om Støj og vibrationer fra jernbaner. I henhold hertil må støjbelastningen ved støjfølsom anvendelse ikke overstige 60 db(a), hvilket af Miljøkontrollen er vurderet at være overholdt i en afstand af ca. 15 m fra nærmeste spormidte på metro, såvel på strækninger på dæmning som på bro.

9 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er tilsluttet Københavns Belysningsvæsens fjernvarmesystem. Alternativ energiforsyning forudsætter dispensation i henhold til varmeforsyningslovgivningen. 9. Ledningsforhold Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af ledninger. 10. Ubebyggede arealer Stk. 1. Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal inden for område I være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 15 pct. af erhvervsetagearealet, inden for områderne II, IV og V være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet og inden for område III være af størrelsesordenen 30 pct. af boligetagearealet og 5 pct. af erhvervsetagearealet. Friarealet, der skal anlægges med opholdsarealer, tilvejebringes på egen grund og ved andel af de i henhold til stk. 2 fastlagte fælles grønninger samt andre fællesarealer, herunder den del af det interne vej- og stinet, der er forbeholdt fodgængere og cyklister, ubebyggede arealer under metroen samt vandarealer. Stk. 2. Arealerne vist med raste på tegning nr skal anlægges som åbne grønninger med spredte grupper af træer. Grønningen vest for Ørestads Boulevard skal anlægges med en vegetation, der afspejler nærheden til fælleden. Grønningen udvides mod nord og syd ud mellem byggefelterne således, at der dannes visuelle forbindelser mellem vej- og parkrum. å tegning nr er vist eksempler på mulige udformninger af grønninger. Stk. 3. Som overordnet retningslinie for træbeplantning på de ubebyggede arealer uden for egentlige gårdrum, herunder på parkeringsarealer og langs veje, stier samt kanaler, gælder de på tegning nr viste principper med overvejende øst-vestorienterede plantninger. I gårdrum kan træer desuden plantes solitært eller med haveagtig karakter. Eksisterende træer, der følger disse retningslinier, skal bevares i videst muligt omfang. Arealer, der er fastlagt til såvel bebyggelse som friarealer, kan midlertidigt tilplantes i tættere strukturer med henblik på rekreativ udnyttelse og visuel forskønnelse samt senere flytning af træer. Stk. 4. Der skal etableres en retlinet nord-sydorienteret kanal langs med Metro i princippet som vist på tegning nr Kanalen skal anlægges med en bredde på mellem 10 og 20 m. Eksempler på snit i kanal er vist på tegninger nr og Kanalens afslutninger mod nord og syd kan desuden yderligere markeres ved en særlig udformning, herunder mod syd i spejlbassiner, der kan optage terrænstigninger på ca. 3 m. Kanalen skal udformes med lodrette kajsider på østsiden og med lodret eller skrå afgrænsning på vestsiden. Der etableres dæmningsbroer over kanalen ved de i 4 fastlagte veje. Stk. 5. Der skal etableres en buet øst-vestorienteret kanal langs med Bydelsboulevards nordside som vist på tegning nr Kanalen skal være ca. 10 m bred, jf. tegning nr Vest for Ørestads Boulevard skal kanalen udformes med lodrette kajsider og granithammer. Øst for Ørestads Boulevard kan kanalens nordlige afgrænsning desuden udformes som græsklædte, bløde kanter. Der etableres dæmningsbroer over kanalen ved de i 4 fastlagte veje. Herudover kan der ud for hver enkelt ejendom etableres en stibro med en bredde på 2-3 m. Stk. 6. Nordre Landkanal opretholdes som kanal og kan ved Vejlands Allé udvides i en sø i princippet som vist på tegning nr Stk. 7. Ubebyggede arealer langs Center Boulevard anlægges med græs og grupper af tætte træer vekslende med befæstede arealer. Ubebyggede arealer langs Øresundsforbindelsen anlægges overvejende med befæstede arealer og rækker af træer. De ubebyggede arealer mod Vejlands Allé skal anlægges med græs og en- 7

10 kelte træer. rincipper for arealernes behandling er vist på tegning nr Stk. 8. arkeringsdækningen skal inden for områderne II, IV og V være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal og inden for områderne I og III være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Til parkeringsdækningen medregnes parkering på det interne vejnet. arkering kan indrettes på terræn, i underjordiske anlæg og i parkeringshuse/-etager. Inden for område I må højst halvdelen af parkeringsdækningen indrettes på terræn, og inden for de øvrige områder må højst ¼ af parkeringen indrettes på terræn. Stk. 9. Hegning af de ubebyggede arealer, der som hovedregel skal henligge uindhegnede, må ikke finde sted uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse. Stk. 10. Belægninger, beplantning, kajsætninger, broer, belysning og inventar i øvrigt på de ubebyggede arealer skal udformes på en måde, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse kan medvirke til at give området en kvalitativ og helhedspræget fremtræden. Stk. 11. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. Stk. 12. Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. 11. Tilladelser i henhold til anden lovgivning Uanset foranstående må der ikke a) foretages grundvandssænkninger uden miljømyndighedernes (Miljøkontrollens) tilladelse, jf. vandforsyningslovens 26, eller b) udpumpes forurenet grundvand/drænvand uden tilladelse fra miljømyndighederne (Miljøkontrollen) i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28, jf Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens 14. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 13. åtaleret Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 14. Dispensationer I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. 15. Ophævelse af lokalplan Lokalplan nr. 278 ( Baner i Ørestaden ) bekendtgjort den 16. juni 1996 ophæves for så vidt angår ejendommen matr.nr. 171 Eksercerpladsen, København, samt de dele af ejendommene matr.nr. 1 ac og 136 ibid. samt 890 Sundby Overdrev, København, der ligger inden for lokalplanområdet. 8

11 Nærværende lokalplan nr. 309 med indhæftede tegninger nr , , , , , , , , , , , og er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 27. januar 2000 og endeligt bekendtgjort den 8. februar Bygge- og Teknikforvaltningen, den 30. november 2001 eter Høiriis Nielsen kontorchef KØBENHAVNS BYRET Indført den 3/ Lyst under nr Jette Jønsson /Rita Justesen arkitekt 9

12 171 VEJLANDS ALLÉ 1ac 89 EKSERCERLADSEN SUNDBY OVERDREV STATION BELLA CENTER 146 I NORDRE LANDKANAL UMATR. 136 CENTER BOULEVARD IV V 136 ØRESTADS BOULEVARD EVT. STATION METRO II BYD 890 UL LSBO E E VA RD EKSERCERLADSEN SUNDBY OVERDREV UMATR. III STATION 890 SLUSEVEJ ØRESUNDSFORBINDELSENS BANE ØRESTAD STATION ØRESUNDSFORBINDELSENS MOTORVEJ 42 Lokalplanområde Grænse mellem underområder EMNE EJERLAV LOKALLAN ØRESTAD CITY NORD EKSERCERLADSEN OG SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN MÅL TEGN. DATO BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V m JOURN. NR. 1:8.000 D 476 JULI 1999 TEGN. NR

13 BELLA CENTER Arealanvendelse Lokalplanområde Grænse mellem underområder rimært boliger rimært erhverv Erhverv - maks. 10% boliger EMNE EJERLAV LOKALLAN ØRESTAD CITY NORD EKSERCERLADSEN OG SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN MÅL TEGN. DATO BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V m JOURN. NR. 1:8.000 D 476 JULI 1999 TEGN. NR

14 FÆLLEDDIGET VEJLANDS ALLÉ A A BELLA CENTER STATION BELLA CENTER NORDRE LANDKANAL I G CENTER - BOULEVARD G I ØRE- STADS BOULEVARD B EVT. STATION B LANDEHJÆLVEJ H H E F B YDELS- E O B U LEV AR D C C F J J SLUSEVEJ D D ØRESUNDSFORBINDELSENS BANE ØRESTAD STATION EKS. STIBRO ØRESUNDSFORBINDELSENS MOTORVEJ Vejforhold m.v. Metro Bydelsgader Lokalgade/evt. fremtidig bydelsgade Lokalgader i øvrigt Kanalgade (opholds- og legeområde) Cykelruter Stibro EMNE EJERLAV LOKALLAN ØRESTAD CITY NORD EKSERCERLADSEN OG SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN MÅL TEGN. DATO BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V m JOURN. NR. 1:8.000 D 476 JULI 1999 TEGN. NR

15 BELLA CENTER Byggefelter mv. Lokalplanområde Byggefelter Højhus Sluttet randbebyggelse Bebyggelse, der udfylder hjørner Randbebyggelse med mulighed for åbninger Åben bebyggelse i randzone EMNE EJERLAV LOKALLAN ØRESTAD CITY NORD EKSERCERLADSEN OG SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN MÅL TEGN. DATO BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V m JOURN. NR. 1:8.000 D 476 JULI 1999 TEGN. NR

16

17 Eksempel på bebyggelsesplan EMNE EJERLAV LOKALLAN ØRESTAD CITY NORD EKSERCERLADSEN OG SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN m MÅL TEGN. DATO BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. 1:6.000 D 476 JULI 1999 TEGN. NR

18 EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476

19 Eksempler på udformning af snit og facader EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476

20 EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476

21 Eksempler på variation af vandelement EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476

22 EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476

23 EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476

24 Eksempler på udformning af pocket-park EMNE LOKALLAN EJERLAV EKSERCERLADSEN OG TEGN. DATO TEGN. NR. SUNDBY OVERDREV, KØBENHAVN JULI MÅL BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, LANDIREKTORATET RÅDHUSLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V. JOURN. NR. ØRESTAD CITY NORD D 476