Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Transkript

1 Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige og mundtlige forslag fra konferencen: Unge om frafald, som blev afholdt den 9. november 2009 hos 3F. På konferencen præsenterede eleverne deres egne svar på de to spørgsmål 3F havde stillet nemlig: Hvad skal der til for, at alle i klassen gennemfører uddannelsen? Hvad skal der til for, at alle i klassen får en praktikplads? Elevernes forslag og ideer præsenteres og tematiseres her efter fællestræk, som fremgår af overskrifterne. Som afslutning på hvert tema, har 3F uddraget essensen af forslagene og tilføjet retningslinjer for mulige aktiviteter, som kan følge op på elevernes anbefalinger. Elever fra følgende skoler deltog i konferencen: EUC Vest fra Esbjerg, Århus Tekniske Skole (ÅTS), Agri College Aalborg (Agri), Syddansk Erhvervsskole fra Odense (Syddansk), EUC Sjælland fra Køge og TEC Landtransport fra København (TEC) December 2009

2 TEMA: Det sociale sammenhold på skolen Det sociale miljøs betydning for fastholdelse, var et af de helt store og gennemgående temaer på konferencen. Og elevernes mange forslag vidner om, at der virkelig kan hentes noget, hvis man på skolen dyrker det område. Teambuilding (EUC Vest) fællesskab og styrkelse af sociale relationer kommunikation og samarbejde respekt for styrker og svagheder fede oplevelser og mange grin eleverne er aktive og ansvarlige fælles start på uddannelsen Cafe Pit stop (EUC Vest) sociale aktiviteter med plads til alle ansvar, ejerskab og indflydelse hvor alle byder ind med noget eleverne er aktive i caféen og koordinerer med andre elever og lærere ung til ung Få eleven til at føle sig som en del af fællesskabet. Bak eleven op hvis han/hun har brug for hjælp både praktisk og personligt (ÅTS) Ture hvor man kommer til at kende hinanden bedre (Agri) Sofaer i klasser det gør at man kommer til at snakke sammen om alt muligt (Agri) Plads til sjov og hinanden (Agri) Styrk det sociale miljø (TEC) teambuilding disciplin og konsekvens citat fra fremstillingen: disciplin overfor rødderne Flere studierejser Flere studieture (Syddansk) eleverne skal høres have indflydelse lad eleverne selv have ansvaret for 2 timer om ugen frie hænder og tillid Introforløb som ryster sammen

3 Der er ingen tvivl om at eleverne efterspurgte og ønskede sig et bedre socialt miljø på erhvervsskolerne, og at der er mange muligheder for at skabe en bedre grobund for mangfoldighed og sammenhold. Det er interessant at efterlysningen efter det gode sociale miljø er så stort på erhvervsuddannelsesretninger, som er præget en en-kønnet kultur. En del af efterlysningen efter et bedre socialt miljø, er muligvis forankret i et ønske om tilstedeværelse af flere elever af det modsatte køn, og samtidig også en efterspørgsel efter en mere mangfoldig kultur, som giver plads for, og virker motiverende på begge køn og elever med etnisk minoritetsbaggrund. Det gælder både for uddannelser domineret af drenge og uddannelser domineret af piger. Arbejdet med at sikre en mangfoldig kultur omfatter også underviserne. Her har skoleledelsen en særlig forpligtigelse til at lede arbejdet med udviklingen af en mangfoldig rekrutteringsstrategi samt sikre, at underviserne har den relevante viden der skal til, for at kunne begå sig i et mangfoldigt læringsmiljø. Samtidig blev der på den ene side efterspurgt mere frihed, mere medindflydelse og på den anden side fastere rammer og mere disciplin. Det kunne tyde på at der er noget usikkerhed omkring ansvarsfordelingen i forhold til arbejdet med at sikre det sociale miljø på skolerne. Det peger i retning af, at der på skolerne er behov for, at være mere præcise omkring rollefordelingen mellem undervisere og elever, så eleverne og underviserne er afklarede med, hvad de kan forvente af hinanden i læringsrummet og på skolen generelt. Det handler helt konkret om, løbende at aftale, hvem der har ansvaret for hvilket opgaver, hvorfor og hvor længe. Både de faglige opgaver og de sociale. Yderligere efterspørger eleverne helt konkret plads til at mødes på, også efter skole. Fysiske rum til social udfoldelse. Det kan være noget så konkret som en sofa i klassen, eller ret til at være på skolen efter skoletid.

4 TEMA: Mentorer og kontaktlærere Mentorordninger har været meget i fokus de seneste år. Både på erhvervsskolerne og andre steder. Konferencen viste, at eleverne virkelig sætter pris på deres mentorer og at mentorerne er med til at fastholde eleverne ikke mindst elever med anden etnisk baggrund. Elevernes Forslag: Flere mentorer og kontaktlærere (Syddansk) Forståelse for andre kulturer (Syddansk) Lytte til eleverne og forstå deres problemer og kulturelle baggrund (Syddansk) Hjælpe til at skaffe praktikpladser (Syddansk) Støtter og hjælper undervejs (og er også overbærende, når det er behovet) I forbindelse med elevernes efterspørgsel på mentorer er det relevant at overveje, hvordan det hænger sammen med den måde skolens læringsprocesser er tilrettelagt og normeret på. En mentor kan uden tvivl være et ekstra gode på skolen, men kan samtidig kan en mentor været et udtryk for, at skolen ikke kan magte opgaven med at rumme en mangfoldighed af elever. I stedet for at udvikle det pædagogiske rum for alle ansættes en mentor til at håndtere de få. Det kan være en risikofyldt strategi. For der en tendens til at de få bliver til flere og flere. En mere langsigtet strategi kan være en udvikling af skolens pædagogiske praksis i stedet. Det rokker dog ikke ved at eleverne er glad for deres mentorer. Og med god grund. Det er vigtigt at alle elever føler sig værdsatte, set, hørt og anerkendt for deres indsats. Det er vigtig for alle der deltager i en lærerproces, at have en tryg base som man kan vende tilbage til, når udfordringerne bliver for store. Opløsning af klassestrukturerne, undervisningsfri timer, mange forskellige undervisere og manglende socialt fællesskab, kan være med til at puste til usikkerheden. En mentor bliver et fast og stabilt holdepunkt i en forandringsproces. Der er vigtigt at arbejde for at sikre erhvervsskoleleverne trygge rammer for deres læreproces. Det kan være dels ved at arbejde med at forbedre elevernes psykiske arbejdsmiljø herunder sikre at normeringen af undervisertimer stemmer overens med de pædagogiske udfordringer. Dels kan det være ved at sikre kvalificerede mentorer, som kan fungere som kulturelle oversættere. En god mentor som kan hjælpe elever, med et snævert brancherelevant netværk, til at komme i kontakt med relevante nøglepersoner i forbindelse med f.eks. søgning efter praktikplads.

5 TEMA: Underviserne Det lå bag flere af indlæggene på konferencen, at eleverne igen særligt dem med anden etnisk minoritetsbaggrund havde mødt manglende forståelse hos underviserne. Det gælder både manglende forståelse for elevernes flerkulturelle baggrund og forståelse for, at elever med svage danskkundskaber kan have svært ved at forstå faglige begreber og terme. Mere rummelige, åbne og forstående overfor os med anden etnisk baggrund (Syddansk) Etniske elever har det svært og skal hjælpes (Syddansk) Ekstra hjælp det er nemmere at komme til lærerne og få hjælp i forhold til de lærere på andre moduler (Agri) Vi kender lærerne bedre og de kender os bedre Det er nemmere at søge støtte, hvis man har svært ved noget eller der er sket noget derhjemme. Lærerne er på vores niveau. Lærerne har også humor og de bliver aldrig gamle. Kend branchen, jargonen og historierne (TEC) Det er generelt for svært for eleverne at spejle sig i underviserne. Dels fordi andelen af undervisere med etnisk minoritetsbaggrund er forsvindende lille. Dels fordi underviserne er meget fokuseret på at skabe en skolekultur i modsætning til eleverne, som er mere orienterede mod en arbejdspladskultur. En del af løsningen på det eleverne efterspørger, er efteruddannelse af underviserne. Men det er ikke hele løsningen. Der er uden tvivl også behov for en holdningsændring hos grupper af undervisere. Det handler både om at være mere rummelige og anerkendende overfor minoriteter, men også at være mindre skolastiske i tilgangen til undervisningen og mere praktiske. Og endelig ønsker eleverne at underviserne kender mere til branchen, jargonen og historierne. Et rustent branchekundskab, er ikke den bedste baggrund for at undervise. Erhvervspraktik for lærerne kunne være løsningen her. Det sammen kunne en mangfoldig rekrutteringsstrategi for skolerne, når de skal ansætte nye undervisere.

6 TEMA: Skolen som arbejdsplads Vi møder kl. 7 nogle kommer kvart i og begynder at mure. Dem der møder kl. halv ni er jo bagud, når de kommer (EUC Sjælland). Dette er et helt centralt emne. Eleverne efterlyser ganske enkelt noget andet end det, de er vant til fra folkeskolen. De ønsker praktisk arbejde og en skole, som ligner en rigtig arbejdsplads. Det lyder måske banalt, men det er alligevel nødvendigt at understrege det. Her er der tale om praktiske uddannelser og derfor skal teorien være understøttende. Eleverne skal opleve teorien som nødvendig og relevant understøttelse af praksis. Ikke som teoretiske strækøvelser som svæver i det fri. Med andre ord: Færre skolastiske øvelser og mere praktisk arbejde. Og så efterlyser eleverne en anerkendende pædagogisk tilgang til undervisningen. Helt konkret har de et ønske om at deltage i læreprocesser der sætter det praktiske arbejde i centrum, og som er inkluderende og relevant for den enkelte elev og den praktiske opgave eleven er optaget af at løse. Stil store krav til eleven, men ikke urealistiske (ÅTS) Giv indflydelse til eleven, det giver motivation (ÅTS) Forklar sammenhængen i alt det eleven laver, så det giver en mening (ÅTS) Giv eleven anerkendelse og påskyndelse måske en belønning (ÅTS) Sørg for at holde eleven godt orienteret om evt. ændringer (ÅTS) udtryk kritik og krav på en venlig måde (ÅTS) Lidt mere frihed (Agri) medbestemmelse i undervisningen lange og korte dage små pauser Man sidder ikke på sin flade røv (Agri) Idrætsdage og blokke med mere praktisk arbejde blåtværksted hvor man ikke sidder ned en hel dag mange forskellige undervisningsformer Det går langsommere end på de andre moduler (om forlænget grundforløb) (Agri) det giver mere tid til det hele, så er det meget nemmere at få det hele med i de forskellige fag. Man forstår det bedre og det er nemmere at følge med styrk det faglige miljø (TEC) mindre klasseteori mere praktisk arbejde lærerbemanding efter klassens størrelse lærere der kender branchen, jargonen og historierne Der er ikke tvivl om, at det er utilstrækkeligt for en underviser, alene at være branchefagligt kvalificeret og forankret. Det pædagogiske fundament og erfaringer med produktionsskolepædagogikkens redskaber, forekommer at være yderst relevant og savnet. Der er al mulig god grund til at kigge nærmere på den pædagogiske praksis på erhvervsskolerne og gerne lad sig inspirere af nye måder at tænke læring og læringsstile på. Det er stærkt påkrævet og kan være med til at flytte eleverne langt. Og igen eleverne har valg en praktisk uddannelse og efterspørger en praktisk tilgang. Udviklingsarbejder som det der foregår på AGRI Colleges Erhvervsklar, er et rigtig godt eksempel på, hvordan der kan tages fat på den pædagogiske praksis.

7 TEMA: Lærepladser og uddannelsesgaranti Endnu et meget centralt tema på konferencen. Sagt meget enkelt, så er det uforståeligt for de unge, at de ikke kan få lov til at gøre den uddannelse færdig, de nu er begyndt på. Og det meget enkle spørgsmål bør være pejlemærket for alle, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelserne og deres placering i det samlede uddannelsesbillede. Det er ganske simpelt ikke muligt, at forklare den nuværende uddannelsesgaranti så den giver mening. Alle unge skal have mulighed for at gøre den uddannelse de er begyndt på, færdig. Samtidig er det utrolig svært for eleverne at sikre sig lærepladser, på trods af ihærdige og kreative tiltag. Hvorfor kan man ikke få garanti for at gøre den uddannelse færdig, som man er begyndt på? (TEC) 1 uge praktik i grundforløbet skaber kendskab til en arbejdsgiver og omvendt åbent hus for Arbejdsgiverne (EUC Sjælland) Brochure til arbejdsgiverne, hvor holdet/klassen præsenterer sig selv, tilskudsmulighederne og faget (EUC Sjælland) Der skal skolepraktik på alle uddannelser Skolen kan (TEC) sikre et vist antal lærepladser, som skolen skal fordele, når nye hold starter jobsøgningskursus/coaching med professionelle scorekort/fordomskort på hver enkelt elev, som firmaerne kan vælge ud fra, så de ikke bliver snydt arrangere åbent hus, for elever og virksomheder, så branche og skole mødes mere Eleven kan (TEC) sørge for at have valgt noget de har stor interesse for være mere opsøgende inden for branchen blive bedre til at skabe sig et netværk og bruge det flittigere Staten kan (TEC) reklamere mere for uddannelserne, og de firmaer der er villige til at tage lærlinge kræve ved lov at større virksomheder SKAL godkendes til at tage lærlinge Sørge for større økonomisk støtte til firmaer, der er villige til at tage lærlinge Belønne de virksomheder, der ikke har fordomme ved at tage lærlinge med anden etnisk baggrund Virksomhederne kan (TEC) være mere modige mht. at afprøve at have lærlinge reklamere mere med at de er villige til at tage lærlinge engagere sig mere med uddannelserne de har også et socialt ansvar Der er to åbenbare udfordringer som der skal tages fat på. For det første skal uddannelsesgarantien gælde den uddannelse man starter på og ikke som nu gælde for en faglig indgang. Konstruktionen omkring den nuværende uddannelsesgaranti er et politisk og administrativ kunstgreb, som alene giver en teoretisk hjemmel til påstanden om uddannelsesgaranti. Reelt er eleverne ikke garanteret,

8 at de kan afslutte den uddannelse de er startet på. Og det kan de forståeligt nok ikke være tjent med. Det er på ingen måde motiverende og slet ikke for den gruppe af elever, som også kæmper med sproglige eller kulturelle barrierer. Den anden udfordring gælder antallet af lærepladser, som hænger tæt sammen med antallet af elever, der selv sagt kan gennemføre en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Nu er tilskuddet til arbejdsgiverne sat op. Og forhåbningen er, at det skal tilvejebringe de lærepladser der mangler. Sker det ikke, må der tages andre midler i brug. I den sammenhæng kan det være relevant at få kigget skolepraktikken, og så i øvrigt overveje om der kan findes alternative modeller, hvor afhængigheden af arbejdsgiverne spiller en mindre væsentlig rolle end i dag. Yderligere vil det også være yderst relevant at kigge på fordelingen af tilskuddet til arbejdsgiverne. Det bør være sådan, at tilskuddet fordeles efter socialt taxameter, som tilgodeser arbejdsgivere som tager lærlinge med etnisk minoritetsbaggrund og andre minoriteter, der har brug for en ekstra hånd.

9 TEMA: Lærestedet og arbejdsgiveren Erhvervsuddannelserne har to læringsfora. Nemlig skolen og lærepladsen. Fokus er med rette på skoledelen det er her frafaldet er størst. Men det må ikke betyde, at vi glemmer lærepladsen og arbejdspladsen som lærested. Eleverne efterlyser også her anerkendelse og bevidsthed om hvilke opgaver, der gives til eleverne. Vis tillid til eleven (ÅTS) Ros er altid godt både personligt og arbejdsmæssigt (ÅTS) Giv eleven opgaver så eleven føler, at han/hun lærer noget (ÅTS) Tag jævnligt en snak med eleven om hvordan det går. Trives eleven eller ej? (ÅTS) Giv eleven nogle opgaver så han/hun mærker, at det bliver sværere og sværere (ÅTS) Det er ikke alle skoler der besøger deres elever på lærepladsen. Og det er heller ikke alle fagforeninger der besøger lærlingene på lærepladsen. Men her kunne begge parter hver for sig, og i et samarbejde - spille en stor rolle i dialogen med lærlingen og med virksomheden. Samtaler af denne karakter kan både omhandle det faglige, det sociale og det overenskomst stoffet.