Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET. Årgang 53 nr juni - august. Forskellig tro hindrer ikke venskab Læs side 6-7

Transkript

1 Årgang 53 nr juni - august Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET Forskellig tro hindrer ikke venskab Læs side 6-7

2 Kirkelig café i Sorø bymidte Årets sognerejse hedder Sydslesvig fra Østersøen til Nordsøen og varer fra den 6. til den 9. september. Indholdet af rejsen er: Ophold på hotel Wikingerhof i Kropp. Busudflugter til bl.a. Historiecenter Dybbøl Banke, Schleswig Altstadt, Schloss Gottorf, Eiderstedt, sluseværket ved Eideren og badeområdet Sankt Peter- Ording. Mulighed for vandreture på Danevirke og ved Hedeby samt sejlads på kanalerne i Friederichstadt. Morgen- og aftensang samt gudstjeneste. Pris pr person i dobbeltværelse 2850 kr.tillæg for enkeltværelse 400 kr. Depositum ved tilmelding 400 kr. Nærmere oplysning og tilmelding hos Annie og Lars Poulsen, Pedersborg præstegård, tlf Indbetaling til Trinbrædtet, Kirkevænget 2, - Bankkonto Den folkekirkelige intro-bus er blevet et fast led i Sorøs natteliv. Nu knopskyder ungdomscaféen med en mere bofast café for voksne i dagtimerne. Arbejdsgruppen bag projektet er meget tæt på at kunne præsentere den nye cafés beliggenhed. Gruppen, der består af Ulla Sørensen, Michael Fuglsang, Orla Janum, Jørgen Erik Larsen, Anders Bo Jørgensen samt Annie og Lars Poulsen, har arbejdet intenst med planerne siden årsskiftet. Undervejs har gruppen fået mange tilkendegivelser om både behovet for projektet og viljen til at bakke det op. Allerede inden placeringen er endelig besluttet, har man således fået forærent både komfur, støvsuger, symaskine, cafémøbler og private pengedonationer. Sorø kommunes socialforvaltning har foreslået og fået socialudvalgets tilslutning til, at man i caféen kan træffe både hjemmesygeplejerske og kommunal socialrådgiver. Udvalget har desuden bevilget kr til projektets opstart. Den megen medvind gør arbejdsgruppen optimistisk med hensyn til også at få opfyldt andre ønsker fra ønskeseddelen (se side 3). Folkekirken på gadeplan. Kirken har en stærk forpligtelse til at være til stede for alle mennesker, og tilbuddene i kirker og sognegårde er meget varierede. Men der er mennesker, som ikke føler sig tilpas i gængse etablerede fællesskaber, og disse har ikke let ved at træde ind gennem døren til kirken eller til kulturelle tilbud i menighedslokalerne. Det er ofte de samme borgere, som kommunen har svært ved at nå med hjælp til øget sundhed og stabile sociale rammer. I caféen får man lov til at være, som man er, og man modtages af frivillige, som har god tid. Der vil altid være mennesker tilstede, som kan samtale om tro og liv set i en kristen tydning. Sommetider vil det være en præst. Alt efter gæsternes ønsker vil der også blive tilbudt praktisk hjælp med f.eks. at betjene PC, reparere børnenes tøj eller forstå breve fra det offentlige og andre institutioner. Frivillige caféværter Det er et bærende element i projektet, at caféen skal drives af frivillige. Nogle kommer til at indgå i vagthold, der på skift holder caféen åben. Andre frivillige stiller sig med særlige kompetencer til rådighed for medborgere. På den måde opnår vi forhåbentlig en usynlig overgang mellem værter og gæster. Medarbejderne skal opøves i at kunne give plads, når brugere af caféen ønsker at tage medansvar. Ikke for klienter men for mennesker Den nye café intro tænkes placeret et meget synligt sted i bybilledet. Der planlægges udeservering i sommermånederne, og sortimentet vil være økologisk. Den helt store ambition er at gøre caféen tiltrækkende og til et mødested for alle typer af mennesker. Ungdomscaféen café intro har gode erfaringer fra samarbejdet med SSP, Natteravnene og byens beværtninger. Caféen ledes af ungdomspræsten, der er ansat med særlig bevilling fra Ringsted-Sorø provsti. Åbning af værested i dagtimerne bygger videre på ideen om et tilbud, der ikke er snævert knyttet til et enkelt kirkesogn. Tekst: Annie og Lars Poulsen Café intros ønskeseddel: Højtemperatur opvaskemaskine Service til 50 personer Espressomaskine Emhætte Køle-fryseskab PC-ere Symaskiner Musikanlæg Håndværkertimer Facadeskilte Gavebeløb kan indsættes på Pedersborg kirkes indsamlingskonto reg. nr konto nr mærket værested. Sangcafé den 30. august kl. 10 (Bemærk den ændrede dato) Efterårssæsonen i Sangcaféen starter den 30. august i Sognegården i Pedersborg. Der synges fællessange, som kædes sammen med korte kommentarer. Der indledes med morgensang og formiddagskaffe. Alle er velkomne. 2 3

3 Tekst: Anders Bo Jørgensen Fænomenet Johannes Til Indien - og Kherwara Betina Juhl tog fastelavnssøndag en drastisk beslutning om at blive volontør på pigehjemmet i Kherwara i Indien. Under sin studietid på Ankerhus har hun været engageret i Café intro og i Pedersborg og Bromme kirker, hvor hun har fået kendskab til pigehjemmet. Betina afslutter sin uddannelse i juli måned og har spekuleret på, hvad der så skulle ske i hendes liv. Jeg havde egentlige ikke tidligere haft i tankerne, at pigehjemmet skulle være en del af mine fremtidsplaner, men til kirkekaffen efter gudstjenesten fastelavnssøndag kom samtalen til at handle om pigehjemmet, og pludselig faldt brikkerne på plads: Jeg skulle da til Indien og være volontør! 25 årige Betina glæder sig rigtig meget til at møde pigerne, se stedet og lære kulturen at kende. Hun har sine aner i det vestjyske, hvor hun er opvokset i en kristen familie, og hvor søndagsskole og kirkegang har været en stor del af opvæksten. Nu glæder hun sig til at give det, som hun har fået med i rygsækken videre til andre: Jeg ser nok allermest frem til at skulle være et kristent forbillede for pigerne, som måske aldrig har hørt om Jesus, før de kom til pigehjemmet. Mit håb og ønske for opholdet er, at Gud må bruge mig både som et kristent forbillede, men også rent praktisk: at jeg må kunne være med til at give pigerne nogle betydningsfulde oplevelser og minder, som får dem til at føle sig elsket og ønsket. Vi er i Pedersborg og Bromme kirke glade for, at vi til gudstjenesterne d. 12. august kan udsende Betina og den jævnaldrende Tine Engrob fra Aarhus som volontører til pigehjemmet i Kherwara i efteråret ØGLEYNGEL! Skældsordet svirpede som en pisk gennem den hede ørkenluft ved Jordans bred og ramte nogle af de ledende farisæere lige i hjertet. De slog blikket ned på samme måde, som når en skoledreng fanges i at have kastet med leverpostejmadder i frikvarteret. Andre af farisæerne lagde armene over kors og lavede himmelvendte øjne. Sådan var det hver gang, Johannes talte: Nogle blev ramt af hans ord og indså, at også de var en del af problemet. Andre vrængede mund og vendte sig hovedrystende bort fra denne galning, som råbte op ude i ørkenen. Også Samuel var gået ud i ørkenen denne hede eftermiddag for at opleve fænomenet Johannes eller Johannes Døber, som han også blev kaldt. Rygterne havde længe gået om denne gådefulde mand, som gik i tøj af kradsende kamelhår. Nogle påstod, at han levede af vild honning og græshopper måske var han en profet ligesom dem, der var til i gamle dage, og som Samuel hørte om i synagogen hver lørdag. Der var endda nogle, som bare overvejede tanken om, at han måske var den lovede Messias befrieren som var forudsagt til at skulle komme. Samuel blev helt paf ved tanken: Tænk hvis han, Samuel, skulle opleve den tid, hvor Gud sendte sin salvede til deres forpinte folk. Det var derfor, Samuel havde taget den lange gåtur herud. Hvem var denne Johannes? Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden! Tak for kaffe! Det var råt for usødet. Verbale tæsk. Hvem i alverden kunne holde ud at høre på det? tænkte Samuel. Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså, fortsatte Johannes med øjne, der på en og samme tid flammede af alvor og samtidig lyste af barmhjertighed, som når en mand er grebet af en gennemtrængende passion for retfærdighed. Guds retfærdighed! Samuel følte sig lidt utilpas. Var det varmen? Han havde allermest lyst til at gå hjem igen, men et eller andet sted i sit hjerte var han blevet ramt af Johannes ord. Og han var ikke den eneste. Folk stod i lange køer for at lade sig døbe af ham ude i floden. Kritisk set kunne alt dette postyr godt virke temmelig hysterisk men han gennemskuede sig selv nok til at vide, at denne kritik blot var et forsvar mod ikke at indrømme, at han faktisk følte sig afsløret af Johannes ord. Som om han prøvede at holde sandheden en arms længde fra livet og i stedet påtage sig en arrogant og rationel holdning. Men den gik ikke. Samuel vidste med sig selv, at Johannes havde ret: De var som jøder kaldet af Gud til at være hans ejendomsfolk og være lys for ham blandt alle folkeslag. Men der var ikke meget lys at finde blandt jøderne i disse dage! Alle var så selvoptagede og ligeglade med andre. Og Samuel var en del af alle. Han var selv en del af problemet. Nej, at gå hjem ville bare være at fastholde dette ørkesløse status quo. Han måtte døbes! Alene det klare og forløste blik, som de allerede døbte havde, når de steg op fra floden, vidnede om, at dette var den eneste rigtige vej at gå. Så Samuel stillede sig forventningsfuld op i køen.han havde en sær fornemmelse af, at han var vidne til noget stort i verdenshistorien. Og Samuel lod sig døbe. Det var som en ny begyndelse. Det føltes forløsende at indrømme sine fejl og blive vasket ren igen. Fornyet sjaskede han op af floden, mens han hørte Johannes sige endnu nogle sælsomme ord: Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Hvem mon det var, Johannes talte om? Næste dag hørte Samuel for første gang om Jesus fra Nazaret og ingenting blev igen som før. Heldigvis! Johannes Døber var fætter til Jesus og var sendt af Gud for at forberede folks hjerter til Jesu budskab. Vi fejrer Johannes Døbers fødselsdag Skt. Hans aften, når det er solhverv den aften på året, hvor lyset igen bliver mindre indtil vi når juletid. Billedet af Johannes Døber er malet af Leonardo da Vinci ( ). 4 5

4 Forskellig tro hindrer ikke venskab De allerfleste i 8. klasse på Pedersborg skole blev konfirmeret. Kun nogle ganske få ville ikke eller var slet ikke døbt. Og så var der Iman, Maries muslimske veninde, som naturligvis heller ikke skulle konfirmeres. Men Iman blev glad, da hendes veninder begyndte at tale om, at de skulle konfirmeres, og hun ville gerne med og overvære den kirkelige handling. Det kom hun også til. Hun blev inviteret til både Maries og en anden venindes konfirmation og var begge gange med i kirken og til festen bagefter: Det var hyggeligt, og der var en god stemning, fortæller hun. Selvom der ikke findes et tilsvarende ritual for hende som muslim, synes hun, at det er spændende at opleve, hvad der sker i venindernes liv. Jeg kan jo altid lære noget nyt, som hun udtrykker det. Men hun har ikke savnet den bekræftelse, som kammeraterne giver udtryk ved konfirmationen: Når det ikke er en del af ens egen tro, tænker man ikke så meget over det. For Marie var det lige omvendt. Hun glædede sig meget til konfirmationen. Hun blev konfirmeret for at sige ja for at bekræfte dåben, fortæller hun, men glædede sig naturligvis også til festen. Jeg synes, jeg har lært mere om Gud af at gå til præst, men jeg tror jo ikke helt vildt meget, siger hun. Marie regner heller ikke med at komme særlig tit i kirke, selv om det er meget hyggeligt at komme derop. Under konfirmationsforberedelsen var Marie den, som kom flest gange til højmessen, også langt flere gange end præsten kræver. Synlighed En gang imellem kan Marie også finde på at bede til Gud: Når man beder til Gud, så har man det også godt bagefter. Det er fordi, Gud passer på os, og så siger man tak til ham. Det er sådan en taknemmelighed. Iman er ikke i tvivl om sin tro: Islam betyder, at man skal tro på Gud, og jeg mener, at alle muslimer tror på Gud. Det står også i Koranen. Jeg synes, at man gør mere ud af det i islam, end andre religioner gør. Troende muslimer skal bede til Allah fem gange om dagen, men det kan godt knibe med at få tid til det, når man er en travl skolepige: Jeg kan jo ikke gå midt i timen i skolen, og jeg kan heller ikke bede, når jeg ikke er hjemme. Så jeg må springe lidt over, forklarer hun. Netop synligheden, eller rettere usynligheden af det religiøse, er en meget væsentlig forskel på kristendommen og islam, sådan som de to piger oplever det. Marie bliver hele tiden mindet om, at Iman er muslim, fordi Iman ikke spiser svinekød, og fordi Iman ikke drikker øl eller vin, heller ikke til en konfirmation. Og selvom Iman ikke går med tørklæde, er hun alligevel mere tildækket i sin påklædning end veninderne. Iman oplever på sin side, at de kristne veninder har langt større frihed, end hun har. Hun mener f. eks., at hun skal være tidligt hjemme om aftenen, fordi hun er muslim. Hvis veninderne skal være tidligt hjemme, er det ikke fordi, de er kristne, men fordi deres forældre siger det, mener hun. Modsat ser Marie et stort plus ved de faste rammer, der er lagt om Imans liv. Det må være nemmere at være muslim, mener hun, for så tænker man ikke over det, man ikke må. Det må man bare ikke. Marie har helt tjek på, hvad Iman må og ikke må. Solidaritet Iman har derimod svært ved at finde ud af, hvad Marie har lov til. Hun kan se, at Maries forældre ikke blander sig i så mange ting i Maries liv, som Imans forældre gør i hendes. Og hun aner, at hun engang i fremtiden kan komme til at føle det som lidt snærende bånd, når hun ikke må det samme som veninderne. Men hun kunne ikke drømme om at skippe sin tro af den grund. Og det kunne Marie heller ikke. Men Marie er parat til at være solidarisk med Iman og undlade at drikke noget, hvis det en dag bliver sådan, at alle de andre til en fest drikker alkohol. Og det har ikke noget at gøre med tro, men med venskab. Marie var ikke i tvivl om, at hun ville bekræfte sin dåb. Hun tror lidt mere på Gud efter sin konfirmation, men hun føler sig ikke sikker i sin tro. Der sker så meget, som ikke burde ske, selvom hun beder til Gud om det modsatte, siger hun. Og den slags skaber tvivl: Uden at det skal være sådan, at alle ønsker bliver opfyldt, så kan man godt tvivle, når ingenting går i opfyldelse. Iman tvivler ikke på, at Gud findes, selvom hun ikke kan få opfyldt alt, hvad hun håber og ønsker: Hvis alle var gode, og der ikke skete noget ondt, ville der jo heller ikke være en verden. Der skal være lidt af det hele, mener hun. Tekst: Jette Hvidtfeldt Foto: Lars Rugaard 6 7

5 Sang og samspil I begyndelsen af 2012 indledtes et spændende samarbejde med musikpædagog Anne-Mette Riis om musikgudstjenester for demente i Ringsted-Sorø provsti. Anne Mette Riis havde fået bevilliget en pose penge fra Roskilde Stift til forsøg med anderledes salmesang for demente ældre. Og da jeg udover at være sognepræst i Sorø - er ældrepræst i vores lokale provsti og derfor holder gudstjenester på demensafdelingen Rosenhaven, indgik vi i et godt samarbejde til gavn og gode for de demente. Anne-Mette Riis og jeg var enige om, at gudstjenesten i Rosenhaven skulle bæres af genkendelse og gentagelse. Men Anne-Mette Riis vidste meget mere: Gudstjenesten og sangen skulle være både for høre-, syns- og også følesansen og derved fremgrave og fremelske nogle erindringer. Det skulle ske med ganske enkle virkemidler: gentage salmevers med klassiske, genkendelige salmer. Forløbet skulle være kort og intensivt - gik der for lang tid imellem gudstjenesterne, ville beboerne højst sandsynligt glemme os. Derfor kom vi på afdelingen hver 14. dag. Sanserne og salmerne Anne-Mette foreslog, at vi lod salmebøgerne ligge og indledte gudstjenesten med bedeslag på en xylofon, hvorefter hun gik rundt i kredsen og sang et vers til hver enkelt beboer med dennes navn. Først da sang vi i fællesskab. Men på en anden måde: Vi gentog det første vers flere gange, mens vi lavede gestik til. Under bibellæsningerne og fadervor sad beboerne med et kors, fremstillet i bløde former, slebet og poleret, og kropsligt og rart at have i hånden. Anne-Mette havde et musikindslag med i gudstjenesten, og mens vi lyttede, blæste hun sæbe- bobler. Det kan lyde barnligt, men det var til stor glæde for beboerne, som fik stimuleret deres sanser. Gudstjenesten sluttede med, at beboerne fik uddelt salmebogen, og vi sang en salme. Efter det åbnede Anne-Mette sin flotte og sanserige paraply og gik igen rundt og sang til og for hver enkelt beboer, f.eks. Dagen går med raske fjed. Det var et godt forløb, både for de demente i Rosenhaven og for mit videre arbejde med de demente. Anne-Mette Riis fik fremkaldt nogle gode erindringer og tilmed en reaktion: Det viste sig, at beboerne efterlyste salmebogen. Og er det ikke også en form for kropsligt indslag i gudstjenesten at sidde med salmebogen i hånden og vende bladene, mens man synger? Beboerne var så glade for deres salmebøger, at vi derefter inddrog dem aktivt i gudstjenesterne. En bekræftelse på, at der både er mening for dem og for os i et anderledes arbejde med demente. Tekst: Lis Samuelsen, sognepræst Sorø og ældrepræst i Ringsted-Sorø provsti. Salmer & tro Særlige øjeblikke At bede mig, som kirkesanger, udvælge min yndlingssalme er at stille et spørgsmål, der er uden svar. Jeg har sunget altid og har mange salmer på min hitliste. Gode salmer, for mig, kan være salmer med en dyb tekst, salmer med en flot melodi eller en sammensætning af begge dele. Men det alt overskyggende er, at jeg kan koble et særligt øjeblik sammen med salmen. De første salmer, jeg erindrer fra min barndom, har min far haft en stor andel i. I mit barndomshjem sang jeg meget sammen med min far. Vi sad i køkkenet og havde hverken noder, salmebøger eller musikinstrumenter til rådighed på det tidspunkt, men min far havde lært salmevers i sin skoletid og kunne mange salmer udenad - eller i hvert tilfælde nogle vers fra hver salme udenad. Nogle af dem vi sang var: Nu vågne alle Guds fugle små, Altid frejdig, når du går og ved juletid Julen har bragt velsignet bud. Salmerne har stadigvæk betydning for mig, ikke pga. poesien, melodien eller teksten, men fordi jeg har oplevet salmerne i en tryg, kærlig og dejlig atmosfære - nogle særlige øjeblikke, som jeg ofte tænker tilbage på. Tænk, hvad nutidens børn kunne få med i livets bagage, hvis der var den samme tid, og at tiden blev prioriteret til samvær af den slags. Der var ikke slikposer på bordet, og i det hele taget kostede det ikke noget. I min skoletid kan jeg huske, at Nu ringer alle klokker mod sky var yndlingssalmen. Jeg havde en meget dygtig sanglærer, der var gift med en organist. Som følge heraf blev vi præsenteret for mange sange og salmer. Det var lige noget for mig, som holdt meget af at synge. Jeg kan nok komme i tanke om nogle fra klassen, som ikke havde sangtimerne som yndlingstimer. Det skete af og til, at vi på skift måtte ønske en sang eller salme. Når turen kom til mig, ønskede jeg, uanset om det var sommer eller vinter, Nu ringer alle klokker mod sky. Det var ikke hver gang det lykkedes, at vi skulle synge den. Jeg tror, at Weyses melodi har været medvirkende årsag til, at det var min salme, fordi det er en smuk, pompøs og udfordrende melodi. Senere i livet har B.S. Ingemanns tekst givet mig en ekstra dimension. I kraft af mit arbejde som lærer, sommerlejrleder og konfirmandklub-leder er der også salmer, der har knyttet sig til oplevelser, der er blevet noget særligt. Intet kan være så stemningsfyldt som at sidde omkring et lejrbål om aftenen, hvor guitaren er stemt og alle synger med på fx Du som har tændt millioner af stjerner og Nu går solen sin vej for at skinne på andre. Her er der tale om varme på flere måder, fællesskab, hygge, frihed og god tid! Jeg kunne fortsætte i flere timer med at fortælle om særlige øjeblikke i forbindelse med salmer, da jeg samler på dem, men jeg vil til sidst fortælle om en helt særlig jul. I 1986 var min mor livstruende syg, det var juleaften, julemaden var indtaget og som en lille tæt familie, sad vi behageligt henslængt i sofa og lænestole og slog mave. Traditionen tro skulle vi synge julesalmer. Vi skiftedes til at forslå en salme. Min mor havde ikke for vane at ønske, men denne jul kom det spagt fra hende, at hun kunne tænke sig, at vi sang Dejlig er jorden. Tiden stod stille. Vi vidste alle, at det var den sidste jul, vi ville opleve med hende. Det udviklede sig til et meget særligt øjeblik, hvor vi naturligvis sang salmen, og nok ubevidst lagde ekstra mærke til teksten. Dette blev for os alle et meget særligt øjeblik, som vi tænker tilbage på med stor glæde og taknemmelighed. I forvejen var det én af mine yndlingssalmer, og den har bestemt ikke tabt i værdi. Det er en salme, vi ofte synger i kirken både til gudstjenester og til begravelser og bisættelser, og jeg sender altid en kærlig tanke til min mor og mindes det særlige øjeblik den juleaften. Tekst: Birgit Rønne 8 9

6 Kontakt Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen (LP) Kirkevænget 2 Tlf Træffes bedst tir.-fre Fax Mail: LPO@km.dk Sogne- og ungdomspræst Anders Bo Jørgensen (ABJ) Tlf el Træffes bedst: tir.-fre i sognegården Mail: ABJ@km.dk Organist Solveig Bjergkvist Søskovvej 28 Tlf Kordegn Helle Holm Christensen Tlf Træffes man.-fre. i dagtimerne Kirkebil til begge kirker Tlf Der er flere informationer på internetsiderne og og på. Kirkebladet udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Redaktionsudvalg: Lisbeth Grove Lundgaard, Anker Lundgaard, Esther Hancock, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen, Anders Bo Jørgensen og Lars Rugaard (ansv.). Tryk: Narayana Press Pedersborg sogn Graver John Truelsen Søholm 9 Tlf Træffes tir.-fre på nævnte tlf. eller dagligt på kirkegården Tlf Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej 70 Tlf Træffes bedst Mail: 7384@sogn.dk Aktivitetsgrupper m.m. Bromme sogn Graver Niels Larsen Tlf Træffes på alle hverdage 8-17 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej Munke Bjergby Tlf Menighedsrådsformand Lars Rugaard Munke-Bjergbyvej Sorø Tlf Mail: 7339@sogn.dk Besøgstjeneste Koordinator: Esther Hancock, tlf , mail: esthernaomi@hancock.nu Bogsalg - i sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne. Kontakt: Henriette Hansen, tlf , mail: hbhansen@dlgtele.dk Børnebibler - uddeling på 4 års dåbsdag. Koordinator: Else Janum, tlf Børneprogram - under gudstjenester i Pedersborg - markeres i gudstjenestelisten Koordinator: Anette Pind, tlf , mail: anettepind@stofanet.dk Café intro og introsforum - mobil ungdomscafé og samtaleforum for unge om tro og eksistens. Information på Kherwara - pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme. Kontakt: Lisbeth Lundgaard, tlf , mail: grovelundgaard@gmail.com Kirkebakkebil i Pedersborg - transport af gangbesværede op til kirken. Oldermand: Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne. Netværket - mødested for børnefamilier. Kontakt: Henriette Hansen, tlf , mail: hbhansen@dlgtele.dk Pedersborg kirkes børnekor - korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf Teenklubben i Pedersborg - for nuværende og foregående års konfirmander og andre teenagere. Kontakt: Anders Bo Jørgensen, tlf el Gudstjenester Pedersborg Bromme Juni 2. Dåbslørdag LP 3. Trinitatis ABJ 9.00 ABJ søndag efter trinitatis ABJ 9.00 ABJ søndag efter trinitatis LP 9.00 LP 23. Midsommerandagt LP søndag efter trinitatis Ingen ABJ Juli søndag efter trinitatis LP 9.00 LP søndag efter trinitatis LP 9.00 LP søndag efter trinitatis 9.00 LP LP søndag efter trinitatis LP 9.00 LP 28. Dåbslørdag LP søndag efter trinitatis LP 9.00 LP August søndag efter trinitatis Gudstjenesteudflugt til Sct. Bendt i Ringsted (se nedenfor) søndag efter trinitatis ABJ 9.00 ABJ søndag efter trinitatis 9.00 ABJ ABJ søndag efter trinitatis LP 9.00 LP September søndag efter trinitatis LP 9.00 LP søndag efter trinitatis ABJ 9.00 ABJ Kirkeudflugt til Sct. Bendt i Rindsted søndag den 5. august Årets kirkeudflugt går til Sct. Bendts kirke i Ringsted, hvor vi deltager i højmessen kl. 11. Fællestransport starter ved sognegården i Pedersborg kl Ønsker om kørsel eller tilbud om at tage passagerer med bedes givet til Jette Hvidtfeldt/Lars Rugaard på tlf eller lru@rugfeldt.dk. Gudstjenestelisten er kun få klik væk hvis du bruger en mobiltelefon eller ipad/tablet, der kan læse QR-koden her til venstre. På din PC eller Mac skal du til eller

7 Skt. Hans med country-fortællinger Ester Brohus med band leverer musikken Sankt Hans aften i Pedersborg præstegårdshave. Musikrepertoiret ved de årlige Sankt Hans fester har gennem tiden favnet vidt. Fra opera til folkesang og gospel, og uanset genren plejer haven at være fuld at tilhørere. Det bliver den helt sikkert også i år, hvor vægten kommer til at ligge på countrymusik og henvisninger til Ester Brohus kristne baggrund. Country er mere end fine melodier og cowboystøvler. Countrymusik er fortællinger fra den virkelige verden, og de fortællinger formidler Ester Brohus på en helt speciel måde gennem sin musik, både mellem numrene, men også mens hun spiller og synger. Det kan være historier fra hendes 35 år i musikbranchen eller om sin barndom i Gospel Singers eller små anekdoter fra det virkelige liv. Ester Brohus har gennem mange år formået at bevæge sit publikum med sin særprægede stemme og sit musikalske univers og sin iver efter at fortælle sine historier. Kodeordet her er indlevelse. Både i egne numre, i orkesterets lyd, i historierne og i publikum. Foruden den musikalske underholdning kommer aftenen naturligvis også til at omfatte mulighed for middag og fællessang ved bålet. Program: Kl Kl kl kl ca Åbent for spisning af medbragt mad eller forudbestilt midsommermenu (drikkevarer købes i haven) Ester Brohus band Bål og fællessang Midsommerandagt i Pedersborg kirke Vafler og drikkevarer sælges til støtte for det kristne pigehjem i Kherwara. Bestilling af midsommermenu til 60 kr (børn halv pris) sker på tlf eller LPO@km.dk.