International strategi for Randersgade skole
|
|
|
- Margrethe Olesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 International strategi for Randersgade skole Københavns profilskole frem mod 2020 Hvorfor laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? Verden er globaliseret og skolens opgave er at (ud)danne eleverne til at kunne navigere i en globaliseret verden. Skolen må forberede eleverne på et international uddannelses- og arbejdsmarked og vi må derfor arbejde målrettet med styrkelse af elevernes interkulturelle kompetencer. Ifølge Ph.D. fra Syddansk Universitet, Tove Heidemann er følgende interkulturelle kompetencer nødvendige i fremtiden: - Evne til at kunne kommunikere også på fremmedsprog - Evne til at kunne anvende teknologi interaktivt - Evne til at sætte sig i andres sted empati - Evne til at indgå i nye grupper og arbejde sammen med nogen, der ikke ligner en selv - Evne til at handle selvstændig og refleksivt i uforudsigelige situationer (punkterne er hentet fra Tove Heidemanns foredrag og slideshow om Interkulturelle kompetencer og skolens struktur d. 15. august 2014 på Blaagårds Seminarium) Randersgades skole ønsker som Københavns Kommunes profilskole at gå forrest i dette arbejde, og derigennem også kunne bidrage med ny viden til andre skoler i kommunen og i Danmark. Hvad er internationalt arbejde på Randersgades skole? Man kunne fristes til at sige, at alt der handler om noget med andre lande er internationalt. Men når vi taler om elevernes interkulturelle kompetencer, er der fordele i at indskærpe definitionen. Man kan overordnet skelne mellem kernen (det gule) og periferien (det blå) af det arbejde, som illustreret her: Det er vigtigt og godt at lave projekter og undervisningsforløb, der placerer sig i det blå felt (periferien), men vores målsætning er at alle klasser i alle fag mindst en gang om året arbejder med noget fra kernen af det arbejde. (Fra 2016 mindst to gange om året) 1
2 Kernen af det arbejde defineres i prioriteret rækkefølge som: 1. Læringssituationer hvor eleverne indgår i et fagligt samarbejde (fysisk eller virtuelt) med elever fra andre lande 2. Læringssituationer hvor eleverne undervises af/ indgår i fagligt samarbejde med mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dansk 3. Læringssituationer hvor eleverne tager aktivt stilling til emner, og hvor de kan redegøre for forskellige kulturelle/nationale synspunkter Periferien af det arbejde kunne fx være - Læringssituationer hvor eleverne på egen krop oplever en anden nations/kulturs traditioner, koder og/eller sprog - Læringssituationer hvor eleverne stifter bekendtskab med andre lande Hvordan laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? For at styrke elevernes interkulturelle kompetencer, må vi som skole prioritere de områder højst, hvor vi mener det største læringspotentiale er. Derfor satser vi på følgende tre felter: Internationale projekter Større projekter De seneste 5 år har Randersgades skole haft stor succes med større projekter som fx Green Kids, Global Partner Junior. Projekterne har krævet et stort arbejde og er desuden knyttet op på ekstern funding. Projekterne kører fx via Erasmus + midler. De kommende år vil vi fortsat arbejde med større projekter, og vores målsætning er et større internationalt projekt pr storteam. (Betinget af at vores ansøgninger går igennem) Det vægtes at både erfarne og nye lærere i forhold til projekter inddrages. Desuden vægtes det at alle klasser berøres af et større internationalt projekt, mens eleven befinder sig på det givne trin. Mindre projekter De fleste lærere laver allerede flere, mindre projekter med deres elever I løbet af et skoleår. Det kan være brevudvekslinger med andre klasser, emner og meget andet. Vi ønsker at sikre os at alle elever inddrages i projekter og får erfaring med at arbejde internationalt i alle fag. Derfor er målsætningen indtil sommeren 2016 at alle lærere laver mindst et hvert fag hvert år. Fra skoleåret 2016/2017 laver alle lærere mindst to 2
3 projekter hvert år. Læreren kan efter behov og ønske få støtte til planlægning, udførelse og evaluering af projektet af den. Den kommer også selv ind i hver klasse mindst en gang om året for at gennemføre et mindre internationalt projekt. Det forventes at projekter i udskolingen indeholder læringssituationer fra kernen, mens det bestræbes så vidt muligt i mellemtrin og indskoling. Der udarbejdes en inspirationsplatform for projekter med idéer, eksempler og kontakter til relevante skoler og partnere. Cambridge Associate School I sommeren 2014 blev Randersgades skole godkendt som Cambridge Associate School. Det betyder at elever fra Randersgades skole kan supplere deres danske afgangsbevis med et internationalt bevis fra Cambridge i et eller flere fag. Al undervisning foregår på engelsk og foregår på et højt fagligt niveau. Satsningen på Cambridge skal ses i forlængelse af den tidligere sprogstart og det generelle fokus på sproglige kompetencer på skolen. Skolerelationer og søsterskoler Læreres og elevers egne relationer til skoler i udlandet Det vægtes højt at lærerene benytter sig af de kontakter, man selv måtte have. Erfaringen siger at tingene glider meget nemmere når de involverede lærere har et godt forhold til hinanden. Det er oplagt at bruge smartboards, mobiltelefoner, ipads og laptops som portaler til verden, fx via , skype og andre online kommunikationsredskaber. På lærerintra oprettes der et kartotek med kontakter, samt en beskrivelse af tidligere erfaringer, kontaktoplysninger og anbefalinger. Søsterskolerelationer Ud over disse relationer ønsker Randersgades skole at indlede et tæt og forpligtende samarbejde med mindst to skoler i Sverige, Tyskland/England og andre EU-lande over de kommende år. Vi ønsker at skabe et samarbejde, hvor vi kan bruge hinanden i det daglige arbejde med fagene. Det vægtes at søsterskoleaftaler er på plads inden opstarten af skoleåret 2015/2016. Internationale praktikanter Randersgades skole modtager hvert år praktikanter, som ud over at bidrage til elevernes interkulturelle kernekompetencer også er med til at skabe tætte relationer til skoler i deres respektive hjemlande og fremtidige arbejdspladser. 3
4 Internationale besøg Randersgades skole modtager hvert år mange gæster. Det bestræbes så vidt muligt i planlægningen at disse besøg tilrettelægges således, at vores elever får læring ud af disse besøg. Endelig anses besøgene for en god netværksmulighed for at knytte nye samarbejdskontakter. Internationale aktiviteter på et skoleår Et skoleår på Randersgades skole Indskoling Mellemtrin Overbygning Et større internationalt Et større internationalt Et større internationalt projekt (i løbet af sin tid projekt (i løbet af sin tid projekt (i løbet af sin tid i indskolingen) på mellemtrinnet) i overbygningen) hvert fag (fra kernen) Samarbejde med andre skoler i Danmark hvert fag Søsterskolesamarbejde med søsterskoleskole (i Sverige) og mindre samarbejde med skoler fra primært EU-lande hvert fag Søsterskolesamarbejde med søsterskole (i Tyskland) og mindre samarbejde med skoler fra hele verden Mulighed for at vælge et eller flere Cambridge fag Lejrskoletur til søsterskole i udlandet Samarbejde og værtsrolle i forbindelse med besøg fra hele verden 4
5 Tilbud til andre skoler i Københavns Kommune Randersgades skole ønsker som Københavns Kommunes profilskole at dele ud af de erfaringer og resultater, der er opnået inden for det felt Derfor ønsker vi at tilbyde følgende: Naboskolerne fra Østerbro inviteres til samarbejde om valgfag, og Randersgades skole kan i denne forbindelse tilbyde fag fra Cambridge International Examinations Tilbud til lærere om at observere undervisningsprojekter Tilbud om sparing inden for det intersproglige felt og tidlig sprogstart Tilbud til skoler, der ønsker at styrke det arbejde om en heldagsworkshop med Randersgades skoles Tilbud til skoleledelser om sparring på det felt med Randersgades skoles ledelse og Man kan læse om de tilbud på hjemmesiden. Kontakt: International, Simon Astrup [email protected] 5
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS INTERNATIONALE PROFILSKOLE FREM MOD 2020 V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP [email protected] / 29 42 51 45 KORT OM MIG 32 år, gift
Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Forslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann [email protected]
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann [email protected] DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
[email protected] Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Tvis Skoles trafikpolitik
Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?
BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København
Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde i april 2014 blev mulige tiltag på undervisningsstedet Vestervang drøftet. Udvalget ønskede yderligere
INNOVATION I GRØNLAND Hvorfor er det så svært?
INNOVATION I GRØNLAND Hvorfor er det så svært? Iværksætterkultur i Grønland Er ca. på dette niveau 1 INNOVATION I GRØNLAND!! Fangerkulturen har jo udviklet sig gennem tiderne den fantastiske kajak, er
Pædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Uddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: [email protected] Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk [email protected]
Food safety. esmiley. Din bedste ven, når det gælder fødevaresikkerhed
Food safety Din bedste ven, når det gælder fødevaresikkerhed e Elektronisk egenkontrol Hurtig og sikker egenkontrol = glade kontrolbesøg egenkontrol sørger for, at du opfylder kravene fra myndighederne
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions
ARX Fremtidssikret online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions 2 Ruko ARX åbner for nye muligheder Ruko ARX er designet til større virksomheder og institutioner, fordi
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man
BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med
Skoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole
10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup
Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 [email protected] www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
tænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole
Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole Tre afdelinger: KRAI, mellemtrin, linjer, elevgrundlaget, størrelse Tidlig engelskundervisning
Virksomhedsophold på grundforløbet. Forventninger til institutioner, der møder grundforløbselever fra SOSU Nord i virksomhedsforløb
Virksomhedsophold på grundforløbet Forventninger til institutioner, der møder grundforløbselever fra i virksomhedsforløb 2 Indledning 3 Jeres institution skal have en grundforløbselev fra i virksomhedsophold.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Skoleleders beretning 2015 Generalforsamling, Høng Privatskole 28. april 2015
Skoleleders beretning 2015 Generalforsamling, Høng Privatskole 28. april 2015 Dagligdagen på skolen i skoleåret 2014/15 har overordnet set været præget af to afgørende ændringer. Det er implementering
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Golf-kørekort. Asserbo Golf Club
Golf-kørekort Junior Asserbo Golf Club Medl. Nr.: Navn: Adresse Telefon/mobil: Mail: RØDT GOLF KØREKORT Når du har bestået pkt. 1-2, har du erhvervet dig det Røde Golf Kørekort. Det giver dig ret til at
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Tønder Festival som kulturelt Fyrtårn 2015-16: Grænseoverskridende kulturmøde i børnehøjde og Talentudvikling i verdensklasse
Tønder Festival som kulturelt Fyrtårn 2015-16: Grænseoverskridende kulturmøde i børnehøjde og Talentudvikling i verdensklasse 1. Baggrunden for projektet På baggrund af et ekstremt bæredygtigt samarbejde
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser
Forår 2009 Kontormotion, der virker! AfMartinSpangOlsen Konceptet Krop & Kontor er navnet på et koncept, som Martin Spang Olsen i samarbejde med Mads Andreasen har udviklet til Arbejdsmiljøsekretariatet
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Notat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr. 152. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9.
Notat Projekt nr. 152 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 9. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397
NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede
NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk
Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
