B R O D R E D R E L R I L N I E N

Transkript

1 Forståelse og behandling af borderline personligheds forstyrrelser i psykiatrien Overlæge Birger Guldbæk Overlæge Kjersti Lien Psykoterapeutisk Klinik Aalborg Psykiatriske Sygehus Smerten ved at være BORDERLINE Føle sig: OVERVÆLDET VÆRDILØS VRED T ALENE og SVIGTET OND og ude af kontrol LYST til SELVSKADING 1

2 Frygt for at være ALENE er et grundlæggende kendetegn for mennesker med BORDERLINE og forsøges undgået for enhver pris. Personlighed (1) Every person is in certain respects: A. Like all other people B. Like some other people C. Like no other person Kluckholm & Murray,

3 Personlighed (2) Personligheden er vor måde at tænke, føle og handle på i forskellige situationer over en længere tidsperiode. Personligheden kan ændre sig, men det sker gradvist og umærkeligt såfremt vi ikke bliver udsat for ulykker, sygdom eller hjerneorganiske ændringer. Personlighed (4) Ved personlighedsforstyrrelser..ses reduktion i kapaciteten til at tilpasse sig, have intime relationer, fungere autonomt, arbejde, være kreativ etc. (Kernberg) 3

4 Cluster A (DSM) De sære DIAGNOSER Paranoid Skizoid FORHOLD TIL ANDRE Forsvarspræget, Mistroisk Uden tilknytning, Selvtilstrækkelig KOGNITIV/FØLELSE S MÆSSIG STIL Mistænksom, opfarende Tør, tilbageholdende, hæmmet Cluster B (DSM) De dramatiske Cluster C (DSM) De ængstelige Dyssocial Emotionelt ustabil (borderline og impulsiv type) histrionisk Tvangspræget Ængstelig Afhængig/dependent Uansvarlig Ustabil, intense relationer Flirtende Stædig, respektfuld, samvittighedsfuld Sky, forsigtig, stræber efter anerkendelse Uselvstændig, føjelig og passiv afhængig Impulsiv, handler uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenser for andre Selvmodsigende, skiftende, ustabil m.h.t. selvopfattelse, følelser og impulskontrol Dramatisk, overfladisk, følelsespræget Højtidelig, snæversynet, regelbunden Følsom, anspændt Naiv Forekomst af personlighedsforstyrrelser i Oslo befolkningen (Torgersen og medarbejdere) Skizotyp 0,6% Skizoid 1,6% Paranoid 2,2% Antisocial 0,6% Borderline 0,7% Narcissistisk 0,8% Histrionisk 1,9% Undvigende 5,0% Afhængig 1,5% Tvangspræget 1,9% 4

5 Undersøgelser viser at: 0,2 1,8% af befolkningen har borderline. Osloundersøgelsen viser 0,7% 75% er kvinder 8 11% af de ambulante patienter har borderline 14 20% af de indlagte patienter har borderline 60 80% af de retslige patienter har borderline Ca. 10% begår selvmord og endnu flere har forsøgt optil flere gange. En historie En 23 årig kvinde indlægges akut på grund af selvmordsrisiko efter at have skåret sig overfladisk i håndledet. Hun er rasende på sin kæreste, fordi han kom en halv time senere hjem end aftalt. Ved indlæggelsen er hun angst og aggressiv, og ønsker ikke at tale med nogen, men falder dog i løbet af få timer til ro. Herefter fortæller hun sammenhængende sin historie. Forældrene blev skilt, da hun var tre, og hun boede i de næste fem år sammen med sin drikfældige mor hos mormoderen. Seks år gammel var hun i 1½ år i familiepleje, men moderen tog hende herefter hjem imod givet råd. Mormor, som var den person, hun var tættest knyttet til, døde, da hun var otte. De følgende to år boede hun hos skiftende familier, men blev 10 år gammel anbragt permanent i familiepleje. Hun klarede sig godt i skolen, men i teenageårene havde hun hyppige kærester, var seksuelt aktiv, men havde kun sjældent et tilfredsstillende seksualliv. Hendes relationer til mænd blev ofte afbrudt pludseligt, fordi hun blev vred og skuffet over et eller andet af mindre betydning. Hun konkluderede da, at de ikke havde været noget at samle på fra begyndelsen af. Ofte var hun jaloux over, at de så andre mennesker end hende, og forsøgte at manipulere og kontrollere dem ved at true med selvmord. Lige siden puberteten har hun haft en følelse af ensomhed og af ikke at kunne slå til. Hun har i perioder været trist og bange, og følte sig som en tom skal, der var gennemsigtig for alle. Efter handelsskoleeksamen har hun haft mange skiftende ansættelser. Tre måneder før indlæggelsen bliver hendes mor indlagt. Vor klient begyndte at drikke kraftigt og tvangspræget for at falde i søvn om natten. I samme periode førte hun et hektisk natteliv og havde flere korterevarende seksuelle kontakter, samtidig med at hun var voldsomt jaloux på kæresten. Da denne på indlæggelsesdøgnet ikke kom hjem til aftalt tid, troede hun, at han var sammen med en anden. I afdelingen er hun nedladende over for alle i personalet med undtagelse af sin kontaktperson, som hun hurtigt skaber et tæt tillidsfuldt forhold til. Kontaktpersonen får hurtigt en dyb medfølelse for patienten, men kommer hurtigt til at stå alene over for afdelingens øvrige behandlere. Nogle mener, at patienten udmærket kan klare sig selv og derfor skal udskrives, mens andre er af den holdning, at patienten er svært selvmordsfarlig og derfor må overflyttes til en anden afdeling. Borderline) (Uddrag fra Morten Kjølbye s pjece, 5

6 Borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved: Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustatrion Affektlabilitet, ekplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse Generelt skal adfærden være gennemgribende, unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig, går ud over patienten selv eller omgivelserne, og skal have været sådan siden barndommen eller ungdomsårene. Adfærden skal ikke være udtryk for anden psykisk lidelse. Usammenhængende selv Den anden Selvet opleves usammenhængende med en fremmed alien del Forsvar: Eksternalisering Jeg er mig selv, og føler mig sammenhængende Den anden 6

7 Typiske forsvarsmekanismer ved borderline Splitting (eks. god/ond sort/hvid tankegang) Projektiv identifikation eks. (tillægge/kontrollere egne følelser i andre) Benægten Mange veje til borderlineforstyrrelser Bio Psyko sygdomsmodel Social Psykologisk Psykodynamiske hypoteser TILKNYTNINGSTEORI Social Traumer, overgreb, omsorgssvigt Biologisk Genetisk, konstitutionel sårbarhed affekt dysregulation som reaktion på stress frontalkortex dysfunktion 7

8 Overgreb ved borderline personlighedsforstyrrelse. Herman, Perry og van der Kolk, 1989 Tidlig barndom (0 6 år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Latenstid (7 12 år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Teenår ( år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Borderline personligheds forstyrrelse 33 % 19 % 33 % 71 % 33 % 48 % 62 % 52 % 48 % Ikke borderline personligheds forstyrrelse 4 % 0 % 9 % 22 % 9 % 22 % 35 % 26 % 22 % Tilknytningsteoriens teoretikere Bowlby Ainsworth I nyere tid Holmes, Bateman, Fonagy Stikord: A secure base En tryg base 8

9 Tilknytningsmønstre Sikkert tilknyttede børn lader sig trøste, når mor går, opsøger hende, når hun kommer igen og leger glad og tilfreds videre (65%) Ængstelig/afvisende børn viser få tegn på tristhed når mor går, ignorerer hende, når hun er tilbage efter fravær. Behandler ofte fremmede mere venligt end mor. De er anspændte/hæmmede i leg (20%) Ængstelig/modstræbende (ambivalente) børn bliver kede af det, når mor går er vanskelige at trøste, når hun er tilbage. Kontaktsøgende, men også aggressive og modstræbende. Bliver vrede, når mor vil have dem til at lege selv (10%) Ængstelig/desorganiserede børn har ingen strategier til at møde belastninger, som børnene i de andre grupper. Angst og forvirring, når mor er tilbage. (5%) Sikre tilknytningsrelationer er vigtige for den normale udvikling af præfrontal kortex og således af affektregulation (Schore 2001) Oprindelig tænkemåde hos børn = PSYKISK EKVIVALENS Der sættes lighedstegn mellem barnets oplevelse og virkeligheden. Fantasi = virkelighed Mine følelser = egenskaber ved verden Problem: tænkningen kan blive FOR virkelig og skræmmende. 9

10 OPRINDELIG TÆNKEMÅDE HOS BØRN PRETEND mode som om /leg forhold til verden En tænkemåde som barnet lærer sig i 2 3 års alderen, hvor det kan overskride psykisk ekvivalenstænkning og tanker Tænke om følelser som LØSREVET fra verden roller Evne til MENTALISERING=evne til refleksion (1) opøves i moderne psykoterapi Evnen til at forstå at både egne og andres adfærd er udslag af indre mentale tilstande (som tanker, følelser, tro, overbevisning, mål, intentioner) 10

11 Mentalisering (2) MENTALISERING: Kompleks psykologisk funktion som er en integration af de oprindelige tankemåder. Fordel: tanker og følelser opfattes som repræsentationer, ikke virkelighed. Indre og ydre realitet er forbundet, men adskilte, (behøver ikke længere at være lige som i ekvivalent tankegang eller totalt adskilte som i pretend mode). Udviklingsmæssige ingredienser for mentalisering Intakt social hjerne Tryg tilknytningshistorie Optimal arousal niveau MENTALISERING 11

12 Neurobiologi og kemi ved forringet mentalisering Mild/moderat arousal (stres) forårsager optimal præfrontal funktion optimal problemløsning. Hyperarousal (noradrenalin og dopamin) aktiverer en neurokemisk kontakt, som: Slår af/bremser den præfrontalt kortex (sæde for executiv kontrol eller opmærksomheds /adfærdskontrol). Udløser automatiske kamp flugt flugt fryse fryse reaktioner reaktioner i amygdala. Opmærksomhedsfunktioner og affektregulation er vigtige forudsætninger for mentalisering. Nedsat bremse/slå fra tærskel, som konsekvens af trauma og stresoplevelser tåler mindre stress. Forskning viser, at personer med BPD, der samtidig har haft en meget traumatisk opvækst, i særlig høj grad får en stærkt forringet evne til at regulere egne affekter via denne neurokemiske bremsemekanisme. Problemer med døgnindlæggelse og sædvanlig psykiatrisk behandling Fører ofte til yderligere regression, selvdestruktiv og suicidal adfærd. Fører ofte til gentagne indlæggelser og større forbrug af sundhedstjenester Tager man udgangspunkt i borderline patienter, der har været indlagt på psykiatriske institutioner, viser internationale undersøgelser, at 10% før eller siden vil begå selvmord. Vi mangler erfaring om langtidseffekten af længerevarende psykoterapi med borderline patienter. 12

13 Psykoterapeutisk Dagbehandling for patienter med personlighedsforstyrrelser John Toft, psykolog & daglig teamleder Psykiatrien i Nordjyllands Amt Aalborg Psykiatriske Sygehus Psykoterapeutisk afsnit S14 v14.tk Selvmords adfærd hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelser (BPD) Selvmordsadfærd er hyppig blandt patienter med BPD. Mindst 75% af disse patienter forsøger selvmord. Det lykkes for ca. 10% at begå selvmord. (Black, Blum, Pfohl & Hale, 2004) 13

14 Problemer med døgnindlæggelse og sædvanlig psykiatrisk behandling Fører ofte til yderligere regression, selvdestruktiv og suicidal adfærd (dilemma at indlægge ved selvmordstrussel). Vi ved at mange faktisk lykkedes med at suicidere under en indlæggelse. Fører ofte til gentagne indlæggelser og større forbrug af sundhedstjenester Tager man udgangspunkt i borderline patienter, der har været indlagt på psykiatriske institutioner, viser internationale undersøgelser, at 10% før eller siden vil begå selvmord. Vi mangler empiri om langtidseffekten af længerevarende psykoterapi med borderline patienter. Psykoterapeutisk Afsnit S14 Ambulant funktion: Angstlidelser Depression (lette og moderate depressioner) Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser (mild moderat grad) Dagbehandlingstilbud (5 mdr./ 3 år): Personlighedsforstyrrelser ( svær grad) 14

15 Behandlerteamet 2005 Kjersti Lien, overlæge. John Toft, psykolog, daglig teamleder. Brian Petersen, sygeplejerske, psykoterapeut (orlov). Ann Mary Blaabjerg, sygeplejerske, psykoterapeut. Lisbeth Pedersen, sygeplejerske, psykoterapeut. Kirsten Bruus, sygeplejerske, psykoterapeut. Jette Staal, ergoterapeut, psykoterapeut. Elin Hansen, socialrådgiver, psykoterapeut. Trine Strands, psykolog. Helga Nørgaard, lægesekretær Tilknyttede: Musikterapeut, Niels Hannibal. Overfysioterapeut, Susanne Sternberg og Speciallæge konsulent, Niels Balle Christensen. Målgruppe Personer med svære personlighedsforstyrrelser, som f.eks. udviser følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer såsom selvdestruktiv og ud agerende adfærd, og som ikke profiterer tilstrækkeligt af indlæggelser og alm. psykiatrisk behandling. 15

16 Behandlingsprogrammet: 1. fase: Dagbehandling (5 mdr.) Kapacitet: 14 patienter 2. fase: Gruppe og/eller individuel psykoterapi (op til 3 år). Forundersøgelse (1) Henvisning: Patienten henvises fra egen læge, andre psykiatriske afdelinger/sygehuse, speciallæger, somatiske afdelinger. Patienten bedes om at skrive et brev om sine problemer, sociale situation, opvækst, evt. erfaring med tidligere psykoterapeutisk behandling og forventninger til en evt. kommende psykoterapi. Patienten udfylder selvrapporterings skemaer. Patienten indkaldes til 2 forsamtaler ( psykoterapeutisk assess ment ) samt 2 diagnostiske interviews (PSE og SCID II). II). 16

17 Forundersøgelse (2) Psykoterapeutisk assessment: 2 samtaler med terapeut fra teamet, hvor formålet er at vurdere egnethed til psykoterapi; efter konference mulighed for at tilbyde et for forløb forløb med op til 10 motiverende/forberedende samtaler. Indgåelse af behandlingskontrakt. Diagnostiske interviews: PSE, SCID II. II. Diagnose(r) stilles ud fra ICD 10 og DSM IV); foretages i løbet af forvisitation og senest inden de første uger af behandlingen. Lægelig vurdering (diagnoser, medicinering) Teamet scorer GAF (s/f split version). Kropsundersøgelse v. fysioterapeut. Behandlingskontrakt Jeg forpligter mig til at deltage i hele behandlingsforløbet og lægge andre aftaler udenfor behandlingstiden. Jeg er indforstået med at afbud skal meldes til min nøgleperson mellem kl Jeg er indforstået med at misbrug af alkohol og stoffer ikke er tilladt. Jeg er indforstået med at det ikke er tilladt at ødelægge inventar, true eller skade andre. Jeg er indforstået med at tale om hvis jeg får selvmordstanker, men at jeg ikke foretager selvmordsforsøg. Jeg er indforstået med at tale om hvis jeg får selvskadende tanker og eller selvskadende handlinger. Jeg har forståelse for at det vil forstyrre den terapeutiske proces at træffe medpatienter udenfor behandlingstiden, og jeg vil derfor undlade dette. Jeg er også indforstået med, at det at etablere et kæresteforhold til en medpatient er uforeneligt med behandlingen. Jeg er indforstået med at eventuel medicinsk behandling varetages af afsnittets læger. Jeg er indforstået med at jeg har tavshedspligt om andre patienters navn og privatliv. Jeg er indforstået med at ville efterleve afsnittets husregler. Jeg er indforstået med at eventuelle brud på ovenstående kan medføre afslutning af behandlingen DATO NAVN TERAPEUT 17

18 Formål med 1. fase af behandlingen (5 måneder) Det overordnede formål er, at hjælpe pt. med at ændre mønstret med selvdestruktiv og selvundertrykkende adfærd, opbygge en terapeutisk alliance samt øge evnen til at profitere af længerevarende psykoterapi, herunder: Udvikle en mere tryg/sikker og stabil tilknytning ( terapeutisk alliance ) til teamet/terapeuterne. Erstatte selvdestruktive handlinger og mønstre med refleksion/verbalisering, øget mentalisering og problemløsning. Få en begyndende indsigt i kerneproblematikken. Begynde en reparation af selvet. Motivere for længere tids psykoterapi (fase 2). Mindske behov for døgnindlæggelse samt øvrige brug af sundhedsydelser. Stabilisere livssituationen (bolig, økonomi, revalidering, arbejde, uddannelse etc.). Behandlingens 2. fase: Formål Fortsætte det terapeutiske arbejde med reparation af selvet og fortsat udvikle evnen til mentalisering, sikker tilknytning, stabilisere/bedre interpersonelle relatio ner, således at pt. i højere grad bliver i stand til, dels at forstå sig selv bedre, og dels at håndtere de problemer, som pt. møder i livet, mere hensigtsmæssigt. 18

19 Elementer i behandlingsprogrammet Programmet består af følgende obligatoriske elementer: Storgruppe (2 x ugentlig, alle + 3 terapeuter) Psykoedukation (1 x ugentlig, alle terapeuter) Dynamisk gruppe (2 x ugentlig, 7 ptt. + 2 terapeuter) Kognitiv gruppe (1 x ugentlig, 7 ptt. + 2 terapeuter) Tegne eller Musikterapi (1 x ugentlig, 7 ptt terapeuter) Krop og bevægelsesgruppe (1 x ugentlig, 7 ptt.+ 1 tp.) Individuel terapi (1 x ugentlig) Nøgleperson (samtale inden 3 uger, ellers efter behov) Lægesamtaler, evt. medicinering (efter behov). Inddragelse af pårørende (efter behov). Behandlingsstruktur og elementer Ugeplan for dagbehandling Patienter / personale MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Teammøde Teammøde Teammøde Teammøde Teammøde Kognitiv gr. I Storgruppe Gruppeterapi Gruppeterapi Kognitiv gr. II inkl. 10. min. pause Psykoedukation Behandlingskonf Teammøde Kommunale møder med samarbejdspartnere Teammøde Krop og bevægelse gr. II Undervisning el.personalemøde Teammøde Musikterapi gr. I Mølleparkvej Tegneterapi gr. II Teammøde Krop og bevægelse gr. I Storgruppe Teammøde Supervision 19

20 Rollefordeling i behandlingen Individualterapeut Gruppeterapeuter Nøgleperson Læge Teamleder Teamsamarbejde Mentalisering: Patientens og gruppens mentale tilstand får opmærksomhed og forståelse Konstruktion og rekonstruktion af patienten og gruppen ud fra forskellige vinkler og relationer Med det formål at give det tilbage til patienten Støtte hinanden (teamet) til fortsat at kunne opretholde en empatisk forståelse af patienten 20

21 Typiske projektioner, kognitive skemata og forvrængninger Terapeuterne (andre) er: kolde, kontrollerende, krævende, kritiske, vrede, utilregnelige, svigter og er ligeglade.. Patienten opfatter sig selv som: ligegyldig, værdiløs, ikke værd at elske, ond, kold, hjælpeløs, et offer. Behandling: (Emotionelt) korrigerende oplevelser, hjælp til mentalisering, overleve som terapeut i spændingsfelt mellem at blive til patientens projektioner og samtidig bevare evnen til at forholde sig og intervenere empatisk. Bekræftelse: Undgå flg. adfærd Ikke lyttende eller uopmærksomhed Ikke at vise/tilbyde støtte Afvise eller kritisere erfaringer og handlinger Fejle i at tage bekymringer alvorlig Insistere på korrektheden af tolkninger, som patienten ikke accepterer Fortolke uenighed med tolkninger om modstand Tolke erfaringer som patologiske Ikke anerkende områder med kompetence 21

22 Kvalitetssikrings Projektets formål Løbende evaluering af behandlingens kvalitet og effekt. Dokumentere effekt af behandling internt i organisationen (sam arbejdspartnere, ledelse, politikere) og eksternt i samfundet (forskning, publikation m.m.). Danne grundlag for udvikling og eventuelle justeringer af behand lingen sikre patienter optimal kvalitet i behandlingen. Fagligt engagement, udvikling og sammenhold i personalegruppen. Kombination af: Måleinstrumenter Selvrapporteringsskemaer: Symptom Checklist Revised (SCL 90 R). Inventory of Interpersonal Problems (IIP c). Clarks Personality and Social Adjustment Scale (CPSAS). Target Complaint Measure (TC). Skema I & II (selvdestruktiv adfærd, tilfredshed m.m.) Skemaer personalet udfylder: GAF s/f (split version: s= symptomer; f = funktion 22

23 Resultater (1): Dagbehandlingsfasen Dagbehandling jan jan (n=53) I perioden har 53 patienter deltaget i dagbehandlingsprogrammet 40 (75%) gennemførte behandlingen. 8 (15%) droppede ud af behandlingen. 5 (10%) blev henvist til anden behandling. Resultater (2): Dagbehandlingsfasen Demografiske/sociale data: Gennemsnitsalder: 27 år (SD = 6,5). 85% var kvinder. 43% var enlige. 18% boede med partner. 17% m. partner og barn. 5% alene med barn. 12% m. forældre. 60% var arbejdsløse. 12,5% var under uddannelse. 10% var på orlov. 10% sygemeldte. 7% fik førtidspension. 2,5% var i arbejde. (i alt:102,5%) 23

24 Resultater (3): Dagbehandlingsfasen Diagnoser (DSM IV): Alle patienter havde en personlighedsforstyrrelse (PF), heraf: Borderline PF: 63% Avoidant PF: 20% Dependent PF: 8% Obses/comp PF: 5% Blandet PF: 4% De fleste havde en eller flere symptomdiagnoser oveni: Angst: 48% Depression: 22% Spiseforstyrrelser: 22% Somatoforme lidelser: 18% OCD: 8% Sexuelt misbrug: 15% (Z diagnose) Resultater (4): Dagbehandlingsfasen Indlæggelser, suicidal og selvmutilerende adfærd: Der var ingen selvmord. Der var 2 suicidalforsøg (5%). Omganget af selvbeskadigelse, selvmordsforsøg og selvmordstanker blev markant reduceret (se figur med selvdestruktive mønstre). Der har været enkelte korte indlæggelser på åben/lukket psykiatrisk sengeafdeling. 2 patienter havde kortvarigt kontakt med den psykiatriske skadestue (1 overnatning, 1 personlig samtale) (tidligere opgørelse). 24

25 Resultater (5): Dagbehandlingsfasen Tilstand ved afslutning (5 mdr.): Selvrapporterede symptomer (SCL R) viste, at den gennemsnitlige symptom score score (GSI) var på 1,38 (fald på 0,35). Oplevede interpersonelle problemer (IIP C) var gennemsnitlig på 1,66 (fald på 0,14). Det generelle funktionsniveau (GAF) var gennemsnitligt på: GAF/s = 50,8 (stigning på 6,2); GAF/f = 47,8 (stigning på 5,6). Patienternes vurdering af livskvalitet (skala fra 1 10), 10), udviklede sig i gennemsnit fra 4,1 til 5,4 (øgning på 1,3). Selvdestruktive mønstre (N = 32) Selvmordstanker Selvmordsforsøg Selvbeskadigelse Forud for sidste år I løbet af sidste år Ved behandlings Start Under behandlingen Ved behandlings Af slutning 25

26 Resultater (9): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (1): Et generelt indtryk, som slog mig allerede første dag, er at blive mødt set som et menneske, med respekt. Ikke følt mig sygeliggjort/klient gjort. gjort. Det gælder samtlige af personalet, også de dejlige sekretærer. Det har været meget vigtigt for mig, da jeg selv tror på (og har tidligere erfaring med), at bedring kun er mulig, hvis jeg også får spejlet det sunde. Hvis den respekt ikke havde været der, tror jeg ikke jeg ville have gennemført forløbet. Resultater (10): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (2): Jeg har været utrolig glad for at gå på V14, og for det tilbud jeg har fået! Jeg synes selv, at jeg har fået meget ud af terapien og er kommet et stykke vej selvom der er lang vej igen! Det er godt at få mange vinkler på. Dog synes jeg at overgangen fra at gå hver dag til ambulant behandling er for brat. Oplevede især ved en episode, at blive behandlet som et barn. 26

27 Resultater (11): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (3): Jeg er utrolig taknemmelig for at jeg fik dette tilbud. Udover min (tidl. terapeut), er det første gang i psykiatrien, at jeg føler mig mødt som et menneske med problemer, i stedet for en diagnose. Det har betydet at jeg har turde se på mine problemer uden at tænke på, at de var sygelige og farlige. Det er en lang proces jeg er i gang med, og derfor er jeg også glad for det opfølgende tilbud, blot er jeg ked af ventetiden. Hvad karakteriserer succesfuld behandling Engagement væsentligt Sammenhængende og eksplicit filosofi Gode relationer med andre dele af sundhedssystemet Styrkelse af patienters ressourcer og ansvarlighed God støtte og supervision for terapeuter Realistiske mål Jeremy Holmes (2004) 27

28 Konklusion af foreløbig undersøgelse Efter 5 måneders intensiv dagbehandling, har patienterne opnået en lille moderat reduktion af symptomer, der typisk forbindes med personlighedsforstyrrelser (depression, angst, OCD m.m.). Samlet har patienterne opnået en lille, men statistisk signifikant reduktion i det globale mål for psykisk belastning, det generelle symptombillede (GSI). Vurderingen af patienternes globale funktionsniveau (GAF), viser en lille, men signifikant forbedring. Patienternes Interpersonelle problemer (IIP C), udvikler sig også i en positiv retning, selv om der foreløbig er tale om beskedne ændringer (fase 1). Patienternes egne bedømmelser af behandlingen viser, at de generelt oplever at have fået et moderat til godt udbytte, en lidt forbedret livskvalitet og angiver en relativ høj grad af tilfredshed med behandlingsprogrammet. Referencer Bateman, A. & Fonagy, P. (1999): Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, oct.156:10. Bateman, A. & Fonagy, P. (2001): Treatment of Borderline Personality Disorder With Psychoanalytically Oriented Partial Hospitalization: An 18 Month Follow Up Up. American Journal of Psychiatry, jan. 158:1. Black, D.W., Blum, N., Pfohl, B., Hale, N.: (2004): Suicidal behavior in Borderline Personality Disorder: Prevalence, Risk factors, prediction, and prevention. Journal of Personality Disorders, 18(3), Karterud, S. et. al. (2003): Day Treatment of Patients with Personality Disorders: Experiences from a Norweigan Treatment Research Network. Journal of Personality Disorders, 17(3), Toft, J., Christensen, N.B. & Petersen, B. (2003): Psychotherapeutic Day Treatment of Personality Disorders. Poster præsenteret på VIII Interna tional ISSPD Congres: Controversial Issues in Personality Disorders, oct , Florence, Italy. 28