Statusrapport til Sundhedsstyrelsen Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper

Transkript

1 Statusrapport til Sundhedsstyrelsen Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper Projekt: Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Forebyggelsescenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Projektansvarlig: Birgitte Gade Koefoed Dato: 25. april 2011 Forebyggesescenter Nørrebro Tranevej 27 a-b 2400 Kbh NV 1

2 1. Generel del Forebyggelsescenter Nørrebro fik i juni 2009 bevilliget kr. fra satspuljemidlerne til projektet: Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Forebyggelsescenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Målgruppen for projektet er socialt udsatte borgere på Nørrebro med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt, samt familier til udsatte borgere med type 2 diabetes. Projektet blev igangsat d og projektperioden udløber Gruppen af socialt udsatte omfatter i dette projekt borgere, der har et eller flere af følgende karakteristika: Er udenfor arbejdsmarkedet (førtidspensionist, dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp/ bistandsydelse, langtidssyge eller borgere, som er under revalidering) Uuddannet og/eller ikke-dansktalende 1.1 Projektets relevans Projektet er stadig meget relevant, hvilket bekræftes af både borgere, personalet, referencegruppe og styregruppen. Igennem fokusgruppeinterviews har borgerne givet udtryk for, at tilbuddene giver mening for dem og at de får et stort udbytte af at deltage i aktiviteterne. Barrierer for målgruppen Der kan være flere barrierer for denne målgruppe, som betyder, at de har vanskeligt ved at benytte og gennemføre rehabiliteringstilbuddene i forebyggelsescenteret. En socialt udsat borger kan fx være belastet af flere problemer på en gang og derved ikke have de fornødne ressourcer og overskud, det kræver for at ændre på livsstilen. Vi har erfaret at barriererne hænger sammen med: 1) Dårlig økonomi 2) Svagt socialt netværk 3) Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet 4) Andre sociale problemer Samlet set udgør disse forhold en udfordring for arbejdet med målgruppen, og vi har erfaret at det er nødvendigt at udvise stor fleksibilitet og rummelighed over for udsatte borgere. Flere medarbejdere har udtrykt frustration i forhold til de problematikker, der kan opstå i arbejdet, eksempelvis i forbindelse med udeblivelser fra undervisning og træning eller i tilfælde, hvor enkelte borgere kræver særlig opmærksomhed og ekstra ressourcer på grund af andre problemer. Vi arbejder fortsat videre med dette område. 2

3 Rekruttering af projektdeltagere Et af projektets delelementer har fokus på rekruttering af målgruppen. Vi har etableret samarbejder med udvalgte kommunale og private aktører, som er beskrevet nærmere i afsnit 1.3. Dette tætte samarbejde med forskellige aktører har medvirket til, at det har været muligt at rekruttere de rette projektdeltagere i tilstrækkeligt omfang. Politisk bevågenhed Det har i projektperioden været politisk bevågenhed på projektet og de aktiviteter, der er sat igangsat som led i projektet. I projektperioden har der været besøg af Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, flere gange og hun har vist stor interesse for projektet. Som led i budgetforhandlingerne i Københavns Kommunen for 2011 blev der bevilliget midler til et nyt 4-årigt projekt, der skal nedbringe ulighed i sundhed, hvor vi vil arbejde videre på baggrund af erfaringerne fra nærværende projekt og fortsætte udvalgte aktiviteter. Region Hovedstaden har også udvist interesse for projektet og de aktiviteter, der er sat i gang som følge af projektet, Projektlederen deltager på Region Hovedstadens kommende Ulighedskonference d. 3. maj 2011 med oplæg om erfaringer fra dele af projektet på opfordring fra Region Hovedstaden. Projektlederen deltager desuden i en ERFA gruppe i Region Hovedstaden i forhold til et projekt vedr. sundhedstjek af særligt udsatte grupper og ældre. Endelig er Forebyggelsescenter Nørrebro blevet indstillet til Dagens Medicins lighedspris, af Centralforvaltningen i Københavns Kommune, bl.a. på baggrund af dette projekt. 1.2 Organisation Projektledelsen er organiseret ved en projektejer, projektleder, projektgruppe, referencegruppe og styregruppe. Projektejer er lederen af Forebyggelescenter Nørrebro. Projektleder er ansat i forebyggelesescenteret. Projektgruppe Der er etableret en projektgruppe i Forebyggelsescenter Nørrebro bestående af i alt 5 medarbejdere i forebyggelsescenteret. Gruppen har tæt sparring med lederen af centeret. Projektgruppens ansvar er på baggrund af projektbeskrivelsen at igangsætte aktiviteter, følge op og evaluere projektet. Projektgruppen afholder møder hver 14. dag, hvor progressionen af projektet følges, og arbejdsdelingen drøftes og beslutninger vedtages. Referencegruppe Der er endvidere etableret en referencegruppe med repræsentanter fra andre forvaltninger i kommunen (Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen), Bispebjerg hospital, Folkesundhed København og en praktiserende læge fra lokalområdet. Referencegruppens medlemmer udgør vigtige interessenter for projektet og der har været en god kommunikation og tæt dialog med gruppen, hvor projektets elementer og aktiviteter er blevet drøftet. 3

4 Møderne i referencegruppen er forløbet godt og der har generelt været interesse fra de forskellige aktører i forhold til at samarbejde. Det har været tilfredsstillende at erfare, at andre dele af kommunen arbejder efter samme værdigrundlag og har samme mål for borgerne som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det må samtidig konstateres, at det tager tid at få etableret samarbejde med interessenterne. Dette skyldes ofte praktiske elementer i hverdagen, som travlhed, udskiftning af medarbejdere, at få identificeret de rette kontaktpersoner mv. Referencegruppen består af: Anne Kjærdgaard Svendsen - Folkesundhed København Helene Hansen Socialforvaltningen, Enheden for voksne Nordvest Lise Eriksen Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration Ulla Rubenkamp Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration Bitten Damm Jobcenter København Solveig Jansen Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd. Mette Zandar - Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro Kira Baun Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Britt Skibild Fysioterapeut, Forebyggelsescenter Nørrebro Mille Bjarrum- Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Henriette Curtz Jansen Sundhedskonsulent, Forebyggelsescenter Nørrebro Louise Reick Socialrådgiver, Forebyggelsescenter Nørrebro Birgitte Gade Koefoed Centerchef, Forebyggelsescenter Nørrebro Styregruppe I styregruppen drøftes vigtige beslutninger i projektet, og gruppen har fungeret som god sparringspartner for projektet. Anette Maj Billesbølle, der er Forebyggelsescenterchef på Amager har kendskab til de udfordringer, der forbindes med at arbejde med socialt udsatte målgrupper. Mette Ryle Tamstorf har såvel praktisk som teoretisk viden om målgruppen samt de sundhedspolitiske fokusområder i Københavns Kommune. Styregruppens medlemmer her derfor bidraget til gode dialoger om projektets progression og støttet op om vigtige beslutninger. Styregruppen består af: Birgitte Gade Koefoed Projektejer og centerchef Forebyggelsescenter Nørrebro Mille Bjarrum Projektleder Forebyggelsescenter Nørrebro Kira Baun Projektmedarbejder Forebyggelsescenter Nørrebro Anette Maj Billesbølle Forebyggelsescenterchef Amager Mette Ryle Tamstorf Projektkoordinator Sundhedsstaben Sammenhæng med andre projekter Nærværende projekt bygger videre på erfaringer, der er blevet opnået som følge af projekt Mere systematisk henvisning til sundhedscentrene (som nu hedder Forebyggelsescentrerne), hvor et af delprojekterne bl.a. handlede om etablering af udslusningstilbud til borgere med kronisk sygdomme ( Projekt udslusning ). Projektet blev finansieret af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, og blev gennemført på Forebyggelsescenter Nørrebro og Østerbro i Formålet med Projekt 4

5 Udslusning var at hjælpe borgere med kronisk sygdom med at fastholde den fysiske træning efter træningsforløbet i forebyggelsescentret. Fremgangsmåden var at tilbyde borgerne med kronisk sygdom mulighed for et udslusningsforløb bestående af motionsbesøg under og/eller efter deres træningsforløb i Forebyggelsescentret samt motionsvejledning under træningsforløbet. I nærværende projekt har der ligeledes været arbejdet med fastholdelse og udslusning i forbindelse med aktiviteterne Motionscafé og KOL-løbehold som er beskrevet i afsnit 1.3. Der er endvidere to store projekter i gang, der vil få sammenhæng til dette projekt. Det ene er et led i Københavns Kommunes fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF-SUF og SOF, hvor der skal igangsættes forskellige initiativer i forhold til sundhed hos borgere uden for arbejdsmarkedet. Det andet er et 4-årige projekt, der handler om Forebyggelse af social ulighed i sundhed i nærmiljøet. Projektet, der startede styres af Folkesundhed København. En af 3 projektmedarbejdere er placeret på Forebyggelsescenter Nørrebro. I begge projekter vil der være flere områder, der har tæt forbindelse til nærværende projekt, særligt i forhold til rekruttering og etablering af samarbejde på tværs af forvaltningerne Opnåede resultater Projektet er opdelt i følgende fokusområder: 1) Målrettet rekruttering i forhold til socialt udsatte. 2) Udvikling af rehabiliteringstilbuddet med henblik på at rumme socialt udsatte. 3) Udvikling af samlet familietilbud til socialt udsatte yngre patienter med type 2 diabetes, som er forældre til børn under 18 år. Punkt 2 opdeles yderligere i følgende underpunkter: > A) Udvidelse af personalets handlemuligheder over for målgruppen gennem udvikling af Kontaktbasen og ansættelse af socialrådgiver. > B) Udvikling af træningstilbuddet i rehabiliteringsforløbet: Frafaldsundersøgelse, Afprøvning af elementer af mindfulness i træningen samt FC-løbet. > C) Fastholdelse af livsstilsændringer gennem etablering af sociale netværk: Motionscafe, KOL løbehold, Kvindecafé. De enkelte elementer beskrives i det følgende. Målrettet rekruttering gennem information og brobygning I dette delprojekt har vi sat fokus på rekrutteringen af socialt udsatte til rehabiliteringstilbuddene i forebyggelsescenteret gennem etablering af samarbejde med udvalgte kommunale og private aktører, der har kontakt til denne gruppe af borgere. Som led i projektet har vi eller er vi ved at etablere samarbejde med følgende aktører: Endokrinologisk afdeling, Bispebjerg hospital i forhold til målrettet rekruttering af patienter med type 2 diabetes Jobcenter København Musvågevej 5

6 Udvalgte boligsociale indsatser Socialforvaltningen enheden for voksne nordvest CBSI Sprogcenter (Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration) under Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Målet har været at skabe en tæt dialog med samarbejdspartnerne gennem målrettet information om forebyggelsescenterets tilbud. Fx via dialogmøder med deltagelse af samarbejdspartnere, gennem uddeling af materiale om de forskellige tilbud i forebyggelsescentret og nyhedsbreve. Korpset af etniske sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk er blevet inddraget som brobyggere mellem tilbuddene bl.a. ved etableringen af en kvindecafé, hvor kvinder med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk fra Center for Beskæftigelse Sprog og Integration (CBSI) er blevet inviteret til motion og dialogmøder om sundhedstemaer i Forebyggelsescenteret. Desuden har vi etableret direkte kontakt til målgruppen gennem vores deltagelse i lokale events som kulturelle markedsdage i lokalområdet m.m. Overordnet set er vi tilfredse, med de samarbejder, der er blevet igangsat og vi arbejder fortsat videre med disse. Der er planlagt et møde med endokrinologisk afdeling på Bispebjerg hospital i forhold til at rekruttere borgere med type 2 diabetes til Forebyggelsescenteret. Der har endvidere været samarbejde med boligsociale indsatser, som også forventes at fortsætte. Som tidligere nævnt er der netop igangsat et nyt projekt med fokus på forebyggelse af social ulighed i sundhed i nærmiljøet, hvor et særligt fokusområde drejer sig om rekruttering af udsatte borgere, hvor erfaringer fra dette projekt vil blive inddraget. Derved kommer vi til fortsat at arbejde målrettet med rekruttering. Udvikling af rehabiliteringstilbuddet mhp. at kunne rumme socialt udsatte I dette delprojekt fokuseres på indholdet i rehabiliteringstilbuddene for borgere med type 2 diabetes, KOL og hjertesygdom med henblik på at målrette tilbuddene til de særlige behov, som findes hos gruppen af socialt udsatte med kronisk sygdom. Som led i dette delprojekt har vi arbejdet med følgende områder: A. Udvidelse af personalets handlemuligheder over for målgruppen gennem udvikling af Kontaktbasen og ansættelse af socialrådgiver Socialt udsatte har ofte flere samtidige sociale og helbredsmæssige problemstillinger. Personalet i forebyggelsescenteret har derfor ofte behov for at kunne hjælpe borgeren videre til relevante støttetilbud i lokalområdet. Kontaktbasen Som led i projektet har vi oprettet en database Kontaktbasen, som samler oplysninger om relevante tilbud og projekter i lokalområdet. Det kan fx dreje sig om tilbud om gratis psykologhjælp, familierådgivning, retshjælp, særlige tilbud til flygtninge og indvandrere, væresteder og klubber. Personalet i forebyggelsescenteret er løbende blevet introduceret til udvalgte tilbud i lokalområdet ved præsentation af samarbejdsparterne fra foreninger og frivillige tilbud på personalemøder. Kontaktbasen er udviklet og taget i anvendelse af personalet og den projektansatte socialrådgiver har fortsat mulighed for at tilføje ekstra tilbud til databasen. 6

7 Socialrådgiver Fra 1/ er en socialrådgiver blevet ansat en dag ugentligt. Socialrådgiveren vejleder og rådgiver borgerne, både i forhold til problemstillinger, der er relateret til den kroniske sygdom og andre sociale problematikker. Desuden underviser og superviserer hun personalet i arbejdet med socialt udsatte. Socialrådgiveren varetager ikke egentlig sagsbehandling. Socialrådgiveren har indtil videre afholdt 22 samtaler med 13 borgere, 1-4 samtaler pr. borger. Desuden har hun afprøvet bisidderfunktion og henvist til andre dele af Københavns Kommune som: Modtageenheden, børnefamilieteam, handicapcenter, jobcenter, statsforvaltningen, mødrehjælpen, retshjælpen, foreningsguiderne, etc. Emner der er blevet rådgivet om har været: Tilskud til medicin, hjælpemidler, merudgifter, tandbehandlinger, huslejerestancer, samt bolig, krisecentre, separation, boligsikring, kontanthjælp, frivilligt arbejde, samarbejde m plejefamilie, etc. Personalegruppen har udtrykt stor tilfredsstillelse ved denne mulighed for at tilbyde socialrådgivning til borgerne. Det opleves som en stor hjælp hos borgerne, der får frigivet overskud til at følge træningsforløb og undervisning i Forebyggelsescenteret. B. Udvikling af træningstilbuddet i rehabiliteringsforløbet Minimering af frafald: Der er konstateret et relativt stort fravær fra træningen blandt forebyggelsescenterets brugere, hvilket kan betyde, at der ikke opnås den ønskede effekt af træningen. Gennem telefoninterviews med borgere, som har haft stort fravær, har vi undersøgt hvilke grunde, der ligger bag udeblivelsen med henblik på at identificere eventuelle barrierer hos borgerne, og undersøge hvordan vi kan støtte borgerne til et mere stabilt fremmøde. Denne undersøgelse gav os desværre ikke de forventede resultater, da den ikke viste et klart billede af årsagerne til udeblivelserne eller gav ideer til en fastholdelsesstrategi. Forventningen var, at borgerne selv havde konkrete forslag til forbedringer, der ville virke for dem, og som vi efterfølgende kunne afprøve og implementere. Forebyggelsescenteret er i mellemtiden blevet kontaktet af en forsker fra Københavns Universitet, som ønsker at gennemføre en større undersøgelse, der kan udbygge vores erfaringer på området. Afprøvning af elementer af mindfulness i træningen: Elementer af mindfulness er blevet afprøvet som en del af træningen i rehabiliteringsforløbet. Der har været fokus på øvelser, der skærper kropsbevidstheden og træner fysisk opmærksomhed og nærvær samt afspændingsøvelser med fokus på vejrtrækningen, men ikke meditation. Formålet med disse øvelser er at introducere metoder til reduktion af stress gennem opmærksomhed på nuet. Der er blevet foretaget fokusgruppeinterview med to hold, der har afprøvet mindfulness og tilbuddet videreudvikles på baggrund af den viden, vi har opnået gennem disse interviews. De første interviews viste, at borgerne generelt har svært ved at skelne mindfullness-elementerne fra de øvrige elementer i træningen og udtrykker et ønske om at få italesat øvelserne i mindfulness i højere grad. Samtidig giver borgerne udtryk for, at øvelserne i mindfulness giver mening for dem. En kvinde fortæller under fokusgruppeinterviewet: jeg opdagede at mine skuldre var spændte jeg fik dem [skuldrene] til at slappe af, og jeg er meget spændt i forvejen, så det er rigtig godt Senere siger hun: Jeg kunne godt lide det Jeg kunne godt holde andre tanker ude 7

8 Disse citater viser, at kvinden har fået gavn af afspændingen og har opnået erfaringer med at have opmærksomhed på nuet. Vi mangler fortsat at gennemføre fokusgruppeinterview med et hold, og det er planen, at fortsætte med at afprøve elementer af mindfulness på de forskellige træningshold, idet vi tager højde for den viden vi har fået gennem fokusgruppeinterviewene. Til efteråret har vi planlagt to mindfulness kurser á 3 gange halvanden time, for borgere som har særlig interesse for området. Kurset bliver afholdt af en ekstern underviser, som er uddannet afspændingspædagog og har stor erfaring med at undervise i mindfulness. Der har været afholdt en træningsseance for personalegruppen, hvor øvelser i mindfulness blev introduceret, men det er ikke alle fysioterapeuter, der føler sig fortrolige med undervisningen i dette. Derfor er det planen, at fortsætte på de hold, hvor underviserne føler sig kompetente og samtidig opkvalificere alle fysioterapeuter, så de kan benytte metoderne i deres undervisning. FC-løbet: Den 1. juni i 2011 planlægges et fælles motionsløb for alle fem forebyggelsescentre i Københavns Kommune. Formålet er at arrangere en event der kan motivere borgerne til at løbetræne og samtidig synliggøre forebyggelsescentrene. I perioden op til løbet vil der blive arrangeret ekstra løbetræning i Forebyggelsescenter Nørrebro bl.a. i motionscaféen og på træningshold i rehabiliteringen. Motionsløbet vil være for alle brugere af forebyggelsescenteret og vil foregå i fælledparken. Vi er i gang med at planlægge løbet og inviterer også relevante foreninger og Sundhedscenter for kræftramte med. Fastholdelse af livsstilsændringer gennem etablering af sociale netværk: Motionscafe, KOL løbehold Som led i projektet afprøves to koncepter for fastholdelse af aktiv livsstil efter endt rehabiliteringsforløb: Motionscafé og løbehold for borgere med KOL. I begge tilbud er der fokus motion gennem etablering af sociale netværk og brug af rollemodeller gennem uddannelse af borgere til instruktører. Målet med de to indsatser er at minimere de praktiske og økonomiske barrierer, der måtte stå i vejen for, at socialt udsatte borgere fortsætter med en aktiv livsstil efter endt rehabilitering. Motionscafé: I forhold til motionscaféen har det været overraskende at opleve, hvordan deltagerne, der har forholdsvis få ressourcer, har involveret sig og taget ansvar og ejerskab. Deltagerne er gode til at tage sig af hinanden og det sociale fællesskab, der opstår omkring træningen er unikt. Det er vores erfaring, at det er et godt udgangspunkt at samles om motion og koble andre sundhedsrelaterede emner til. Samme erfaringer viser sig fra kvindecaféen, der endnu ikke har været i gang så længe, og derfor ikke er et ligeså etableret tilbud. Motionscaféen afholdes en gang ugentligt. Her mødes borgerne til stavgang, begynderløb og andre udendørs aktiviteter sammen med to medarbejdere fra forebyggelsescenteret. Indimellem afprøves også andre motionsformer som eksempelvis Zumba, boksning, styrketræning mm. Der er i motionscaféen særligt fokus på det sociale element, både under og efter motionen, der afsluttes med kaffe, te og socialt samvær. I motionscaféen arbejdes ud fra en empowermentorienteret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i borgernes egne ressourcer. Borgerne står selv for flere af aktiviteterne og medarbejderne motiverer og støtter dem til selv at komme med ideer. 8

9 Motionscaféen fungerer som en base, hvortil der kan kobles andre sociale arrangementer. Der har været afprøvet forskellige aktiviteter som fælles madlavning, foredrag o.l. KOL-løbehold: Det har overrasket os, at det er lykkedes for flere af borgerne med KOL at komme i gang med at løbe. Flere af deltagerne har en forholdsvis høj alder og er plaget af sygdomsrelaterede gener og bivirkninger fra medicinen. Der er flere borgere, som er faldet fra pga. sygdom mm. Der er 6 deltagere der er meget stabile i fremmødet. De har alle oplevet sundhedsmæssige forbedringer og forøget motivation og selvværd. Kol-løbeholdet deltager også i det planlagte FC-løb i juni. Der er gennemført forskellige fysiske test 2 gange, hvor alle har vist fremgang. Der er planlagt en testdag mere i oktober måned, hvor samme fysiske tests gentages. Løbeholdet løber to gange om ugen fra Bispebjerghospital. Løbetræningen foregår med skiftevis gang og løb og på flere niveauer. Løbetræningen medfører bedre kondition, hvilket har en positiv afsmittende effekt for borgernes trivsel og hverdag. Deltagerne oplever mere overskud og energi til at klare daglige, praktiske gøremål og mindre angst i forbindelse med sygdommen, symptomer o.l. Desuden giver løbetræningen nye positive historier at tale om, hvilket kan have en betydning for borgernes selvopfattelse. Udvikling af familietilbud til socialt udsatte yngre patienter med type 2 diabetes, som er forældre til børn under 18 år Dette delprojekt omfatter udvikling af et samlet familietilbud til socialt udsatte yngre patienter med type 2 diabetes, som er forældre til børn under 18 år. Baggrunden for familieskolen er, at Forebyggelsescenter Nørrebro har mange borgere med type 2 diabetes som er relativt unge og har børn. Dette er primært personer med anden etnisk baggrund end dansk Tilbuddet har fokus på ændring af hele familiens livsstil med henblik på at øge forståelsen for nødvendigheden af livsstilsændringen hos borgeren samt at forebygge udviklingen af diabetes hos børnene. Familietilbuddet benævnes Familieskole og er en videreudvikling af det allerede eksisterende diabetestilbud, hvor børnene deltager. Fokus er på sund madlavning efterfulgt af fysiske lege enten indendørs eller udendørs i naturen. Familieskolen er planlagt 4 gange i projektperioden og har indtil nu været afholdt 2 gange. Der har været forskellige udfordringer i forbindelse med afholdelse af familieskolen. Dels har der været stor udeblivelse fra familierne på dagen og dels kræver familieskolen mange ressourcer i form af personale: diætist, fysioterapeut, sundhedsformidler/tolk, der afsætter tid til undervisningen. Da tilbuddet er tilgodeset familier, afvikles undervisningen en lørdag, hvor det kan være vanskeligt at rekruttere personale. Hertil kommer at der kan være kulturelle barrierer, der vanskeliggør undervisningen eksempelvis om det er muligt for kvinder og mænd at motionere sammen. Der planlægges fortsat 2 familieskoler i løbet af 2011, hvor vi forventes at samle flere erfaringer Proces Der har generelt været en god proces igennem projektperioden. I starten blev der afholdt en projektdag, hvor mål, leverancer, succeskriterier mv. blev formuleret og der blev udfærdiget en interessentanalyse og milepælsplan. I løbet af perioden er der blevet afholdt flere statusmøder for hele personalegruppen på temamøder, hvor det har været muligt at diskutere og inddrage personalets ideer. Der er også blevet informeret pr. mail til personalegruppen om nyheder i 9

10 projektet. Desuden har vi som beskrevet løbende afholdt referencegruppemøder og styregruppemøder, hvor vi har fået foreksllige inputs til projektet. Disse har vi inddraget i projektet og på denne baggrund er justeringer blevet foretaget undervejs. Derudover har vi gennem fokusgruppeinterviews med borgerne og mundtlige evalueringer inddraget borgerne i udviklingen af de forskellige aktiviteter. Ligeledes har hele personalet også været involveret i et eller flere delprojekter i større eller mindre grad. 1.5 Ressourcer Bevillingen har haft afgørende betydning for udviklingen af rehabiliteringsindsatserne i forhold til gruppen af socialt udsatte borgere i Forebyggelsescenter Nørrebro. Der er med dette projekt kommet et generelt fokus på denne gruppe borgere, og vi er ved at opbygge stor viden om det praktiske forebyggende arbejde med denne gruppe baseret på den sundhedspædagogiske tilgang. Vi vurderer, at udbyttet af projektet i høj grad står mål med ressourceforbruget. Der blev fremsendt et revideret budget til Sundhedsstyrelsen d. 8. november 2010, fordi vi forventede et mindre forbrug på projektet på kr. i forhold til det oprindelige budget for Det mindre forbrug i 2010 skyldtes, at udgifterne til projektleder og fysioterapeut og til kommunikation og konsulentforbrug i 2010 blev mindre end forventet. Efter afslutningen af regnskabet for 2010 var det samlede mindre forbrug på kr., der er blevet overført til brug for projektet i Der vil derfor snarest blive fremsendt et revideret budget for 2011 til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. De ekstra overførte midler vil i 2011 blive brugt blandt andet til forlængelse af ansættelse af socialrådgiver mph at kunne beskrive erfaringerne med denne funktion indgående. 2. Plan for det kommende år Vi fortsætter med de planlagte aktiviteter og sætter ikke yderligere delprojekter i gang. I anden halvdel af 2011 vil der være særligt fokus på evaluering af projektet, hvor vi samler erfaringerne i en samlet rapport til gavn for andre bydele og kommuner. Desuden planlægger vi at invitere de andre forebyggelsescentre til en temaeftermiddag, hvor vi vil formidle erfaringer og resultater fra projektet. Det forventes at de metoder og værktøjer, der viser sig at virke overfor målgruppen implementeres i bedst muligt omfang efter år Vi er i gang med at evaluere projektets delelementer, som hver især er beskrevet nedenfor. Den mest anvendte metode vil være fokusgruppeinterviews. Som en særskilt del er tre studerende fra Roskilde Universitet i gang med at evaluere motionscaféen, ved hjælp af en kvalitativ metode (se evalueringsplanen som er vedhæftet som bilag). Vi vil i efteråret udføre fokusgruppeinterviews med personalet for at få deres synspunkter i spil, i forhold til hvordan projektets delelementer implementeres i praksis efter projektperioden ophører. 10

11 Bilag 1 Evalueringsplan Projektets delelementer Metode Tidsplan KOL-løbehold Fysiske test: Blodtryk, hvilepuls, livvidde, vægt, Rejse sætte sig, 2.45, 6 min gangtest Fokusgruppeinterview Registrering af deltagere Logbog Fysiske test: Starttest, sluttest, november 2010 (8mdr), april 2011, oktober 2011 Fokusgruppeinterview: juni 2011, oktober 2011 Motionscafé FC-løbet Mindfulness Frafaldsproblematik Socialrådgiver Samarbejdsaftaler Fokusgruppeinterview Logbog Registrering af deltagere Registrering af deltagere Fokusgruppeinterview med personalet/deltagere Fokusgruppeinterview Spørgeskema Telefoninterview Mini rapport med sammenfatning af resultater Registrering af borgere, der benytter tilbuddet Spørgsmålenes art Mundtlig evaluering af samarbejdsaftalerne med samarbejdspartnere Fokusgruppeinterview gennemført Kvalitative interviews med RUCstuderende April / Kol-hold, marts 2011 Kvinde-hold, april 2011 Hjerte-hold, maj 2011 November-december 2010 Oktober September 2011 Personalet på FCN Fokusgruppeinterview Oktober 2011 Familieskole Mundtlig evaluering efter hver familieskole 11