Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune. Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009

Transkript

1 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009

2 Indhold Overordnet Indledning 3 Historie, baggrund og mål 4 Holdning og overordnet idè 6 Delområder - overordnet beskrivelse 6 Delområde 1-6 Delområde 1 10 Delområde 2 18 Delområde 3 30 Delområde 4 38 Delområde 5 46 Delområde 6 48 Inventar vejanlæg Signalanlæg 58 Belysningsplan 60 Marselis Boulevard 62 Joh. Baunes Plads 64 Langenæs 65 Opsamling Opsamling vej 66 Tegningsoversigt 67 Opsamling tunnel 68 Tegningsoversigt 69 Århus Byråd vedtog 8. oktober 2008 at fortsætte arbejdet med det største anlægsarbejde i Århus nogensinde. Projektet består af to overordnede dele: Forlægning af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard samt etablering af tunnel under Marselis Boulevard og ny vej ovenpå denne. Målet med dette hæfte er at beskrive de æstetiske valg for de enkelte delområder, så den arkitektoniske hovedidé og projektets helhed sikres gennem hele processen. Der arbejdes i to faser: Første fase har været udarbejdelse af dispositionsforslag - et konceptforslag for hele strækningen fra Viby Ringvej til havnen, der skitserer den overordnede, arkitektoniske hovedidé og ud fra den angiver forslag til de forskellige delområder med eventuelle varianter. I denne fase blev der også fokuseret på holdningen for belysning, signalanlæg og skiltning. Denne fase er en viderebearbejdning af dispositionsforslaget og hvor der endeligt er valgt løsningsmodeller. Delområde 1, Åhavevej, udbydes i hovedentreprise. Delområde 2-6, Marselis Boulevard og tunnel udbydes i totalentreprise. I hæftet orienteres der kort for delområde 1 med øvrigt fokus på delområderne 2-6. Sidst i hæftet foretages en opsamling for Tunnel/Marselis Boulevard - vej og tunnel. Der henvises til tegninger undervejs. Tegningsoversigt for vej og tunnel findes sidst i hæftet. Indledning Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard December 2009 Udarbejdet af Byarkitektur med konsulentbistand fra Møller & Grønborg Arkitekter og planlæggere AS, siderne 10-17, og illu. side 21 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Grafisk Tilrettelæggelse: Byarkitektur 3

3 Skt. Lukas Kirke Historie Indtil 1874 fulgte bygrænsen jernbanen og Frederiksbjerg lå udenfor i Viby Sogn. Der fandtes kun en` bro over baneterrænet, Frederiks Bro ved Frederiks Allé. Den tiltagende vækst i området syd for jernbanelinierne medførte ikke alene et behov for bedre trafikale løsninger til og fra området men også et behov for at indlemme området fra Viby Sogn til Århus Kommune. I 1874 blev der således etableret en ny bro samtidig med anlæggelsen af M.P. Bruuns Gade. Arealet blev hurtigt udbygget, og i 1896 indledtes forhandlinger om køb af de tilstødende Marselisborg Jorde. Byrådet ønskede en samlet bebyggelsesplan for Marselisborg Gods, og i 1898 præsenterede arkitekt Hack Kampmann og Københavns stadsingeniør Charles Ambt en plan for området. Planen var stort anlagt med vægt på en oplevelsesrig gadestruktur. Gadenettet i området blev til ud fra opfattelsen af, at de eksisterende hovedlandeveje klart skulle forbindes til den nye bydel. Udover forslag til en fordeling af boliger til forskellige sociale klasser, var der tale om et ringgadeforløb (Marselis Boulevard), anlæggelse af brede boulevarder, udsigtskiler samt torve og pladser. Særligt Dalgas Avenue og Stadion Allé var sammen med Ingerslevs Boulevard betydningsfulde og karaktergivende forløb i planen. Planen blev delvist gennemført, og i 1919 kom afdelingsingeniør A.F. Frederiksen med en plan, der byggede videre på Kampmanns og Ambts. Specielt området omkring Stadion Allé er præget af hans ideer, og planen er i dag aflæselig. Den homogene røde karrébebyggelse på begge sider af Stadion Allé er med til at understrege planens storladne stramhed. På grund af den store tilflytning i 1930 erne opstod der behov for udbygning af vejnettet, og de mest markante ændringer bestod i et nyt og fuldt udbygget ringgadesystem samt overdækning af Århus Å. Samtidig blev Marselis Boulevard udbygget, og samlet set var der skabt bedre forhold for den tunge trafik fra oplandet til havnen. Baggrund og mål Med genåbning af åen og omdannelsen af De Bynære Havnearealer med flytning af industrihavnen i sydlig retning er der sket en forøget belastning af Marselis Boulevard. Havnens udvikling nødvendiggør en udbygning af Marselis Boulevard og ifølge den gennemførte VVM rapport samt den æstetiske delrapport er der valgt en model, der udover at imødekomme det overordnende krav om optimale trafikale forhold for alle typer trafikanter, også lægger vægt på en optimal æstetisk og samlet løsning for hele strækningen. Tilgængelighed Niveaufri overgange skal i forhold til optimal tilgængelighed for alle indarbejdes i projektet og der tilknyttes en tilgængelighedskonsulent. Ingerslevs Boulevard Stadion Allé Marselis Boulevard Dalgas Avenue Historie baggrund og mål Kampmanns og Ambts plan A. F. Frederiksens videreudvikling af Kampmanns og Ambts plan Stadion Allé: Frederiksens videreudvikling af Kampmanns plan Dalgas Avenue: Udsigtskile fra Kampmanns plan Marselisborg Skovene 4 5 Nrgi Park

4 Landskabelige træk - det samlede forløb Holdning og overordnet idé Å-dalen - Boulevarden - havn/strandvejen: Land - by - vand De tre landskaber og koblingen til det eksisterende Å-dalen i vest er det store åbne landskab og de lange kig mod nord til byens skyline (delområde 1). Strandvejen og den rekreative forbindelse mod øst er byens kant mod havn, vandet og bugten (delområde 4), og Marselis Boulevard er det vigtige bindeled mellem land, by og vand (delområde 3). De tre landskaber, som nærværende projekt omfatter, indeholder hver deres specielle træk, der er vigtige for opfattelsen af byens topografi, historie og særlige geografiske placering. SAMLENDE ELEMENTER Delområde 2 Strækningen fra Å-dalen til havnen fungerer i dag og skal fremover fungere som indgang, adgang og forbindelse. De tre forskellige landskaber: Å-dalen - Boulevarden - og mødet med Strandvejen og havnen skal styrkes individuelt og fordele skal udnyttes. Det er vigtigt, at man gøres bevidst om, hvor man er på strækningen, så oplevelsen af stedet bliver total. Overgange/ byporte markeres, og der skal ske en vigtig bymæssig kobling og heling af eksisterende byrum. Boulevarden løber igennem et særligt kvarter, der er formet ud fra planlagte byplanmæssige overvejelser, og det er vigtigt, at disse træk respekteres og styrkes. Samlende elementer Der skal være elementer, der binder hele strækningen sammen trods bevægelsen gennem de forskellige landskaber. Elementer som belysning, signalanlæg og skiltning skal have en udformning, der er genkendelig for hele forløbet fra Å-dal til havn, så strækningens samlede identitet styrkes. Delomåde 3 - Boulevarden Delområde 4 SAMLENDE ELEMENTER Delomåde 5 - Havn Holdning og overordnet idè Delområde 1 - Åhavevej Delområde 1 - Åhavevej Delområde 2 - Langenæs og tunnelport Delområde 3 - Boulevarden Delområde 4 - Strandvejen og tunnelport Delområde 5 - Havn Delområde 6 - Tunnel I bevægelsen gennem landskabet før Viby Ringvej ses byens skyline, og den snarlige ankomst til byen er tydelig. Efter Viby Ringvej er bevægelsen igennem en grøn korridor indtil jernbanebroen ved Langenæs. Det nye vejanlæg og de nye kryds, der er skitseret i projektet, kræver landskabelig indpasning i den smukke ankomst fra syd. Jernbanebroen ved Langenæs fremstår i dag tung og lukket og ligger ned i en lavning. Fra broen og mod øst, mod byen, stiger forløbet, men først ved Kongsvang opleves egentlig bymæssig bebyggelse. Forløbet er indtil da udflydende og har karakter af indfaldsvej. Tunnelens munding vil ligge mellem jernbanebroen og Kongsvang, og en tydeligere definition af port på stedet vil stramme rummet op og understrege overgangen fra land til by. Marselis Boulevard er overvejende præget af en åben stokbebyggelse og med enkelte og markante bygninger. Store træer i midterrabatten giver rummet særpræg og karakter. Aksen fra stadion Nrgipark til Lukaskirken er et af de mest markante træk, og sammenhængen med den øvrige bydel er særlig tydelig her. Den perspektivisk forstærkede Dalgas Avenue fra Kampmanns plan er endnu et markant og karakteristisk træk, hvor det vil være vigtigt at styrke det uforstyrrede kig til vandet. Der er fine kig undervejs til de små anlæg mellem stokbebyggelserne og til de mindre sidegader. Flere bygninger møder boulevardens gangzone direkte, andre steder er bebyggelsen trukket let tilbage og har et forareal afgrænset med hækbeplantning. Udmundingen af den kommende tunnel og bearbejdningen af grænsefladerne omkring skal koordineres med planerne for De Bynære Havnearealer. Blandt andet får den rekreative forbindelse, der er et af hovedelementerne i den nye havnefront, direkte berøringsflade med tunneludmundingen mod øst. Området vil fremover også benyttes til havneindustri. Tunneludmundingen vil kræve en tilpasning, og nye vejføringer skal implementeres. Der er mange grænseflader, der skal bearbejdes, således at området kommer til at fremstå logisk og vedkommende. Selve tunnellen er et selvstændigt projekt, der skal opfylde en del sikkerhedskrav. Signalværdi, overfladebearbejdning og lys skal gøre færden i tunnellen sikker og behagelig. 6 7

5 Delområde 1 Åhavevej Delområde 2 Langenæs og tunnelport Delområde 3 Boulevarden Delområde 4 Strandvejen og tunnelport Delområde 1-6 Delområde 5 Havn Delområde 6 Tunnel 8 9

6 Delområde 1- Åhavevej I bevægelsen gennem landskabet og Å-dalen fra motorvejen og før Viby Ringvej ses byens skyline og man bliver som bilist gjort opmærksom på det snarlige møde med Århus. Efter Viby Ringvej er bevægelsen gennem en mere fortættet korridor indtil jernbanebroen ved Langenæs, som man møder brat efter en skarp kurve i vejforløbet inden. De nye vejanlæg og de nye kryds kræver landskabelig indpasning i den allerede smukke ankomst fra sydvest og kvaliteterne i landskabet skal fastholdes og understøttes. Viby Ringvej Åhavevej Delområde 1 - Åhavevej. motorvej 10 11

7 ÅRHUS Å Krat og rørskov på lavtliggende arealer omkring åen Rørskoven omkring åen i forgrunden, Viby Ringvej i mellemgrunden og byens kontur set i baggrunden. Å-dalen nu Århus ligger på højdedrag, der rejser sig på begge sider af Å-dalens lavtliggende landskab. KOLONIHAVER Oprindeligt har bakkedraget Eskelunden stået som en ø i Stenalderhavet. Landhævning har på et senere tidspunkt fået området til at ligge som en bakkeformation omgivet af moser og enge. Delområde 1 - Åhavevej Det åbne overdrev på bakkeøen og den nærværende himmel. I dag er stedets landskabelige karakter delvist sløret af opfyldninger og beplantning, men bakken ligger stadig som et isoleret højdedrag i ådalslandskabet. Det højtliggende, åbne overdrev danner et landskabeligt samspil med himlen på dette sted. Herfra er det muligt at se Århus som en horisont hen over den eksisterende kratbevoksning. 12 KOLONIHAVER 13

8 HUNDESKOV MINDRE PLANTEGRUPPER LANDSKABSVOLD Projektet for Åhavevej Det nye vejforløb møder Århus med ådalens karakterfulde landskab på den ene side og skoven på den anden side. For at fastholde Å-dalens landskab så langt ind mod byen som muligt, trækkes landskabet med rørskov, selvsået pilekrat og vådområder frem til det nye vejforløb. Å-dalens karakter fremhæves ved at plante grupper af lette buske og træer som forekommer naturligt i området. Beplantningen danner en let mellemgrund imellem Å-dalens rekreative rum og vejen med overgang til byen. Der kan dannes styrede kig så forbindelsen mellem de forskellige områder defineres og arealet specielt omkring de nuværende boldbaner kan benyttes til rekreative formål. På sydsiden af Åhavevej bevæger trafikanterne sig imod byens centrum langs 3 letforståelige landskabelige rum hvis karakter bliver mere og mere bymæssig; Skoven, æblelunden langs kolonihaverne og til sidst igennem alléen på Marselis Boulevard. Fra skoven mødes man af en linie af æbletræer på toppen af støjvolden. Træerne markerer et møde med kolonihavelivet bag støjvolden og danner samtidig en præcis linie i motorvejens skala og rum. Ved Stiunderføringen ved Viby Ringvej er der mulighed for en landskabsløsning, der holdes roligt og i harmoni med omgivelserne. Længdeprofilet bliver naturligt og letopfatteligt. I forbindelse med stiunderføringen giver cyklistens møde med tre broer efter hinanden mindelser om oplevelsen over åen på Brabrandstien længere inde mod byen. For at turen gennem underføringen opleves så æstetisk optimal og hermed så tryg som muligt, åbnes der op, så oversigten bevares. Ved en flot, tilpasset beplantning og bearbejdning af terrænnet omkring stierne og ramperne gøres oplevelsen smuk, suppleret af en enkel udsmykning af væggene under broerne og en velovervejet belysning. Delområde 1 - Å-dalen 1 - Åhavevej 14 15

9 Man kan bevæge sig i en æbleallé på toppen af støjvolden eller gå ned ad støjvoldens anden side langs kolonihaveforeningerne hvor Ved Å-dalens side trækkes det karakterfulde ådals-landskab helt ud til vejen med vandhuller, grupper af pil og birk. højt græs og bliver et rekreativt mellemrum. Blomstrende frugttræer på æbletræerne spreder sig til mindre lunde i Brabrandstien fastholdes som idag. Eksisterende vandhul ud mod Åhavevej støjvolden. Delområde 1 - Åhavevej Åbent overdrev på højdedrag Beplantet skråning Brabrandstien Lavtliggende vådområde Åhavevej Landskabsvold med frugttræer Kolonihaveforening 16 17

10 Åhavevej Delområde 2 - Langenæs og tunnelport Jernbanebroen ved Langenæs danner i dag overgang fra land til by. Umiddelbart øst for broen starter Marselis Boulevard men først ved Kongsvang opleves egentlig bymæssighed. Området indtil da er opløst og åben i strukturen - understreget af Skanderborgvejs status som bred og trafikeret indfaldsvej. Indgangen til tunnellen fra vest vil ligge mellem Langenæsbroen og Skanderborgvej. Sammen med en ny og bredere brokonstruktion ved Langenæs, skal indgangen til tunnellen være med til at styrke oplevelsen af overgang og give området karakter. Langenæs TUNNELMUNDING Skanderborgvej nr.112 Delområde 2 - Bro og tunnelport Delområde 2 - Langenæs og tunnelport

11 Langenæs og tunnelport Åhavevej forlægges nord for den eksisterende vej. Herved får forløbet en blødere kurve og mødet med broen ved Langenæs vil visuelt opleves tidligere end i dag. Se delområde 1. Længere henne i forløbet skal udtrykket i den nye brokonstruktion ses i sammenhæng med valgene for udformningen af tunnellens indgang. Det er vigtigt, at bro og tunnelindgang virker sammen og at den samlede oplevelse gøres så klar og enkel som mulig. Herved øges det æstetiske udtryk samtidig med at orienteringen for bilisten gøres så optimal som muligt. Selve indgangen til tunnellen udgøres af tunnelport, støttemure, støjforanstaltning, ramper og dagslysskærm. Støttevæggene og ramperne påsættes støforanstaltning og der skal benyttes så få materialer som muligt i hele anlægget. Skilte til færden i tunnellen vil også indgå i mødet og skal være så lidt dominerende som muligt. Valg af skiltning skal ske ud fra krav om orientering i tunnellen og ud fra den æstetiske tilpasning. Overgang til Boulevardens udtryk og kendetegn - den stramme træbeplantning i siderabatterne, den wirehængte belysning og den græsbeklædte midterabat - se delområde 3 - vil ske ved Skanderborgvej og skal være så klart og enkelt som muligt. Servicebygningen, der er placeret i forbindelse med tunnellens indgang, er designet udfra samme koncept som de øvrige mindre bygninger knyttet til tunnellen langs Marselis Boulevard. Se delområde 6. Delområde 2 - Langenæs og tunnelport 20 21

12 Støjskærm - hele forløbet set mod syd STØTTEMUR MED STØJFORANSTALTNING I TRÆ RAMPEVÆGGE MED STØJ- FORANSTALTNING I METAL DAGSLYSSKÆRM OG OVEN- LYS Støttemure og støjforanstaltning Anlægget betragtes udefra og ind: Yderst de skrå støttemure med støjforanstaltning. For at give det store trafikanlæg et venligt modspil, bygges den synlige del af støjforanstaltningen i træ. Ved selve tunnelmundingen er udtrykket mere maskinelt i form af dagslysskærm i glas, stålkonstruktioner og støjabsorbenter i metal. Støttemurene går under broerne og danner vanger / sider for broerne. På den sydlige side føres støttemuren videre frem hvor der er behov på Åhavevej og stopper før volden mod kolonihaverne langs Åhavevej. Støjforanstaltninger Støjabsorbenten monteres på støttemuren og etableres videre som skærm i en højde over terræn, der opfylder støjkravene. Støjforanstaltningen udformes som et sammenhængende element opbygget synligt af trælameller med støjabsorberende materiale bag. For at skabe ro i forløbet, fremhæves lamellerne i et felt på 2.5 meter og den enkelte lamel / træstav udformes så lyd kan kastes tilbage hensigtsmæssigt i forskellige retninger. I anlægget indgår servicebygning vest hvis nordfacade er integreret i støjforanstaltningen. Tunneltag Det brede areal, der danner tunneltag, er samlet set en del af den brede midterrabat på Marselis Boulevard og skal som denne beplantes med græs. Afstanden fra terræn til overkant tunnelloft er ca. 50 cm. Der etableres ovenlys til tunnellen. Servicebygning vest - se delområde 6. Belysning Se Belysningsplan side 60 og 65 Støjskærm - hele forløbet set mod nord Delområde 2 - Langenæs og tunnelport STØTTEMUR MED STØJFORANSTALTNING I TRÆ SERVICEBYGNING Støttemure Støttemurene har en hældning 8:1 og overkant følger i princippet det bagvedliggende terræn. Væggen er i beton og skal udføres med plan front, hvor støjabsorbenter og skærm monteres efterfølgende. Beplantning Terrænet bag støjskærmene bearbejdes og bagsiden af støjskærmen kan bearbejdes / begrønnes mod boligside. Der henvises til plan og opstalter for støjabsorbenter og detalje samt servicebygning vest

13 Delområde 2 - Langenæs og tunnelport TRÆLISTER lysbånd indbygget i støjforanstaltning til markering af fremhævet felt Vejbane Udsnit af støjforanstaltning. Et felt markeres ved at øge dybden af lameller. Udformning af trælamellerne har betydning for hvordan lyden reflekteres. Afstanden mellem de enkelte lameller har betydning for den lydabsorberende effekt. Konstruktionen monteres på støttemurene og fortsætter som skærm monteret ovenpå

14 Ved enderne afsluttes støjforanstaltningen før støttemuren, som fortsætter med plan, glat front. Støttemurens endeflade skråner. Snittet viser de forskellige aftrapninger i støjforanstaltningen. terræn terræn TRÆLISTER TRÆLISTER Delområde 2 - Langenæs og tunnelport terræn Vejbane BETONMUR Vejbane 26 27

15 Langenæs tunnelindgang vest Dagslysskærm ved tunnelmundingen er opbygget som en glasskærm opdelt med svag hældning ind mod den midterste støttevæg. Da det er et krav, at det skal være en lukket konstruktion, er rampevæggene i siderne forhøjet lokalt, således skærmen i hele sin udstrækning er under rampevæggenes øvre kant (se snit). Glasset behandles så krav om varierende lysgennemtrængning overholdes. Den bærende konstruktion er et enkelt stålgrid der udover at forenkle udtrykket også minimerer skyggedannelser. Der opsættes en tilsvarende glasskærm ved tunnelmundingen i øst - se delområde 4. På rampevæggene opsættes støjabsorbenter med en synlig front af perforerede stålplader. Overgang fra rampevæg til tunnelvæg skal være uden forskydning. Ovenlys For at opnå en lysmæssig effekt, etableres ovenlys i tunnelloftet umiddelbart inde i selve tunnellen i vest. Dagslysskærm og ovenlys designes sammen. Der henvises til tegning for dagslysskærm vest og lydabsorbenter rampevæg. Delområde 2 - Langenæs og tunnelport 28 29

16 Delområde 3 - Boulevarden Marselis Boulevard er anlagt i etaper. Den østlige del er den ældste, og man oplever i sin bevægelse fra øst mod vest en ændring i stil og tid. Den ældste del er den mest fortættede i sit udtryk; beplantningen er mere markant her, og strækningen er præget af smukke enkeltbygninger og store villaer. Efter Stadion Allé sker et skift, og den klare rytme i stokbebyggelsen mod syd indtil Kongsvang tegner forløbet. Herefter er oplevelsen og strukturen opløst og de brede indfaldsveje dominerer. Det fælles kendetegn for forløbet er det brede vejprofil, siderabatterne og midterrabatten. Trævæksten er ikke konstant og mangler tydeligvis, jo længere man kommer mod vest. Marselis Boulevard grænser op til villaområdet tæt på Marselisborg Skovene, og det grønne element er en naturlig del af området og optimeres derfor i den nye boulevard. Krydsningspunkt - Joh. Baunes Plads Joh. Baunes Plads ved Stadion Allé er et af de mest markante træk, der er realiseret på baggrund af de særlige byplanmæssige ideer som først Kampmann og siden ingeniør A.F. Frederiksen fremførte i forrige århundrede. Koblingen til den øvrige by er særlig tydelig og som et af de få steder i Århus er her et klart aksialt forløb med fikspunkter i både sydlig og nordlig retning. Joh. Baunes Plads ligger som et flot og stramt punkt på linien. Det er vigtigt at fastholde aksen, og både den trafikale afvikling såvel som den rumlige bearbejdning af selve pladsen skal vægtes højt i forhold hertil. Jyllands Allé TEKNIKBYGNING nord 1 - se delområde 6 Ørumsgade Joh. Baunes Plads Stadion Allè TEKNIKBYGNING nord 2 NØDNEDGANG syd 2 Krydsningspunkt - Dalgas Avenue Dalgas Avenue Delområde 3 - Boulevarden Str Skanderborgvej Kongsvang NØDNEDGANG syd 2 Sammen med Stadion Allé er Dalgas Avenue det andet markante træk i planen for Frederiksbjerg Øst og Kampmanns ide om en udsigtskile. Forbindelsen til vandet er raffineret, men i dag er krydsningen ved Marselis Boulevard sløret. Vejgeometrien i krydset har ændret fokus fra Dalgas Avenue til Hans Broges Gade, og Dalgas Avenue på den nordlige side af Marselis Boulevard er ikke en del af oplevelsen. Selvom vejgeometrien i den fremtidige boulevard ikke vil ændres betydeligt, foreslås den visuelle forbindelse henover krydset styrket

17 Beplantning på Marselis Boulevard Beplantningen langs Marselis Boulevard skal for et typisk udsnit bestå i en stram og tilstræbt rytmisk trærække af mindre træer i de to siderabatter. Midterrabatten skal have et mere uformelt udtryk og en til to markant større trætyper. Både siderabat og midterrabat har græs som bund i hele rabattens udstrækning. Ved vejkryds vil trærækkerne i siderabatterne være vanskelige at opretholde men skal tilstræbes at føres så langt frem som muligt så oplevelsen af den grønne korridor er så hel som muligt. Beplantningen i midterrabatten er mere fleksibel i forhold til kryds og svingbaner. Plantetyper på Boulevarden skal som udgangspunkt være af en type der er robust i forhold til klima / sygdom, egnet i forhold til beskæring og placering i by samt have et rodnet, der ikke påvirker belægningen i nævneværdig grad. Dalgas Avenue Indretning Dalgas Avenue har et markant, perspektivisk forstærket kileformet forløb, der forbinder Ingeslevs Boulevard med vandet. Det er som for Joh. Baunes Plads et vigtigt byplanmæssigt og historisk træk, der skal understreges. For at forberede en evt. senere retablering af et oprindeligt græsbekædt areal på den nordlige side - med afgrænsning mod Assensgade - etableres den del af græsarealet, der ligger indenfor det aktuelle projekt. Belægning Fortovet på den nordlige del af Dalgas Avenue fortsættes langs græsarealet og støder på Marselis Boulevard. Kørebanearealet langs græsarealet belægges med asfalt. Siderabatter På planen er angivet en beplantning af siderabatterne, hvor træerne er placeret i sammenhængende forløb med indbyrdes afstand på ca meter. Placeringen af træerne er tilrettelagt så optimalt i forhold til overkørsler, kryds, sideveje, garager, parkering m.v som muligt. Som trætype anvendes røn - Sorbus Iatifolia Atro. Det samme træ står i dag langs Strandvejen og vil fuld udvokset have en ca. højde på 10 meter og en kronebygning på ca. 4-5 meter i bredden, pyramidal og tæt. Plantehuller Siderabatterne skal være minimum 2 meter brede indvendig fra forkant kantsten til forkant sti belægning og der skal i længden opnås størst mulig sammenhængende rabat. Midterrabat Beplantning Beplantningen skal ikke forstyrre det lange kig mod vandet. På den nordlige side af krydset fjernes skulptur og etablering af træer skal ske ud fra et princip om færre træer. Cirkelslaget fra en tidligere rundkørsel anes stadig - cirklen skal styrkes ved at placere træer langs kanten af de arealer, der tegner cirklen. Arealerne skal retableres med græs i bunden. For yderligere at styrke den visuelle linie hen over krydset, plantes der i den sydvestlige siderabat på Dalgas Avenue en række allètræer, der er identisk med træerne i siderabatten på Dalgas Avenue nord for krydset. ASSENSGADE Delområde 3 - Boulevarden De åbenkronede træer, der i dag står flere steder i midterrabatten og overvejende på den østlige del af strækningen, vurderes at være en særlig karaktergivende faktor og et bevaringsværdigt element. De store træer understøtter det store rum og temaet skal gå igen og styrket i den nye boulevard. Plantehuller Afstand fra overkant tunnel til overkant terræn skal minimum være 150 cm, da der skal være plads til fald på drænledningen. Der henvises til beplantningsplan og snit 32 33

18 MARSELIS BOULEVARD FORTOV CYKELSTI RABAT Typisk tværsnit og belægningsprincip KØREBANE MIDTERRABAT KØREBANE RABAT CYKELSTI FORTOV BEBYGGELSE / GRØNT AREAL MARSELIS BOULEVARD 1 Ved Stadion Allè - se Johannes Baunes plads belægninger 2 Ved Kongsvang 3 Ved Ørumsgade Belægning på Marselis Boulevard Belægningen på Boulevarden skal som udgangspunkt være en retablering af eksisterende. Boulevarden er et eksisterende byrum med eksisterende by omkring og retableringen skal ske med materialer, der er typiske og gængse for området. Tilgængelighed For at sikre høj grad af tilgængelighed, skal en godkendt tilgængelighedskonsulent tilknyttes. Fodgængeovergange og andre overgange bearbejdes så de overholder tilgængelighedskrav på maksimum tre cm. Vejdirektoratets Færdselsregler for alle - Håndbog i tilgængelighed, december 2003 skal følges. MARSELIS BOULEVARD Tilpasning til andre gadestræk - se oversigstkort side 30 for lokalisering af udsnit Ved overgang til sidegader og eksisterende belægninger er det vigtigt, at både tilgængelighed og belægningstilpasning tilgodeses. Det prioriteres, at der benyttes gennemgående løsninger. Kantsten fra tilstødende veje går om hjørnet og støder sammen med de tre rækker chaussèsten enten ved opmærksomhedsfelter eller ved fald på cykelsti. Brønde placeres så de kan danne overgang mellem chaussèsten og kantsten (se principper). Kantsten fra sidevejene skal flugte den yderste række chaussèsten, mod cykelsti. Kantsten sænkes ved fortov. Der vises på de tre udsnit gennemgående principper for: Delområde 3 - Boulevarden TRE RÆKKER CHAUSSESTEN, GRANIT MELLEM FORTOV OG CYKELSTI TO RÆKKER FOR- TOVSFLISER EN RÆKKE CHAUSSESTEN, GRANIT MELLEM FLISER FRA FORTOVSFLISER MOD BYG- NINGER: ASFALT. STØJABSORBERENDE ASFALT FRA FORTOVSFLISER MOD GRØN- NE AREALER: ASFALT - KANTSTEN OG 0.5 M STENMEL Belægning - typisk og gennemgående. Et typisk udsnit på Marselis Boulevard vil udover vejbaner og bred midterrabat bestå af siderabat, cykelsti i asfalt og tre rækker chaussèsten i granit for at adskille til fortov. Herefter to rækker fortovsfliser i beton, adskilt af en række chaussèsten i granit og med asfalt mod tilstødende arealer (se belægningsprincip på modstående side). Et typisk fortovsprofil; to rækker fortovsfliser adskilt af en række chaussèsten i granit, skal holdes så gennemgående som muligt og variation i bredden på gangzonen optages i belægningen fra fortov og ind mod tilstødende arealer. Ved meget brede gangzoner kan fortovet evt. øges til tre rækker fortovsfliser - alle adskilt af en række chaussèsten. Afvigelser fra det typiske fortovsprofil vurderes og godkendes. 1. Overgang ved et firebenet, reguleret kryds. 2. Ved en overgang, hvor kun en retning er reguleret med fodgængerfelt. 3. Overgang uden regulering. Ved portoverkørsler lægges chaussèstens felt med to rækker overkørbare fortovsfliser. Ved alle principper er Marselis Boulevard som hovedretning prioriteret. Der vil være overgange, hvor der benyttes varianter af gennemgående principper. Varianter vurderes og godkendes. Der henvises til tegningen Johannes Baunes plads belægninger hvor krydset ved Stadion Allè og Marselis Boulevard vises fuldt som eksempel på princip for belægning på Marselis Boulevard og tilpasning til andre gadestræk

19 RETABLERING AF EKSISTERENDE FORTOV. RETABLERING AF EKSISTERENDE FORTOV. Joh. Baunes Plads Indretning Joh. Baunes Plads er et vigtigt og markant sted, ikke alene som en pladsdannelse langs Marselis Boulevard, men også ud fra en byplanmæssig og historisk betragtning. Det er vigtigt, at stedet opleves klart og at den fremtidige indretning understreger både aksen på Stadion Allé og er med til at understøtte udtrækningen af pladsen. Belægning BETONFLISER FRA SØNDER RING- GADE FORTSÆTTES UBRUDT. TILPASNING MED ASFALT MOD FACADE OG KANTSTEN PARKERINGSAREAL - ASFALTBE- LAGT OG MED KANTSTEN MOD FORTOV OG RABAT. TVÆRGÅENDE BROSTENSBÅND TIL MARKERING AF PARKERINGSFELTER OG PLADSEN OVER VEJBANERNE RABATTER BEPLANTET MED GRÆS I BUND OG KASTANIE I LINIE MED ØVRIGE TRÆER PÅ STADION ALLÈ. Baunes Plads skal anlægges med de materialer, der allerede findes på pladsen og i området. Overgang og direkte kobling til andre gadestræk skal ske med de samme materialer, det vil sige kantstene og fortovsfliser som er identisk med kantstene og fliser på Stadion Allè og Sønder Ringgade. For enkelt at markere pladsen på tværs, skal der lægges et brostensbånd i granit. Båndene ligger med fast afstand og tegner både parkeringsbåse og indrammer pladsen henover kørebanerne. Det er hensigten, udtrykket i belægningen er enkelt og kan danne en rolig bund for den markante træplacering. Beplantning For at opretholde og styrke den vigtige akse, skal de to siderabatter / heller beplantes med den samme kastanietype, der i dag findes på strækningen. Der plantes henholdsvis fem og syv og de skal plantes på linie med de øvrige træer på Stadion Allè. Bunden i hellerne plantes til med græs. På grund af det udvidede vejprofil, kan de store træer, der i dag står på et bredt grønt areal mellem parkeringsgarealet og fortovet, ikke bevares. For at styrke pladsen og give den karakter, skal der således plantes en række kastanier på fem mellem fortov og parkeringsareal, svarende til placeringen af de nye træer på de to andre heller. Delområde 3 - Boulevarden BETONFLISER FRA SØNDER RING- GADE FORTSÆTTES UBRUDT. TILPASNING MED ASFALT MOD FACADE OG KANTSTEN. Belysning Indretningen skal ses sammen med belysningen. Belysningen er sammen med træerne de elementer, der er vigtigst i forhold til at understøtte rummets udtrækning og definere pladsen- se Belysningsplan side 60 og 64. RABAT BEPLANTET MED GRÆS I BUND OG KASTANIE I LINIE MED ØVRIGE TRÆER PÅ PLADSEN Der henvises til beplantningsplan og Joh. Baunes Plads belægninger 36 37

20 Strandparken Delområde 4 - Strandvejen og tunnelport Marselis Boulevard har sit østlige endepunkt ved mødet med Strandvejen. Strandvejen repræsenterer overgangen til vandet og havnen og den fremtidige rekreative forbindelse, som er et af hovedelementerne i den nye havnefront, vil være en del af denne kant. Bebyggelsen Strandparken ligger som et flot punktum ved overgangen mellem Marselis Boulevard og Strandvejen. Strandparken er en særlig flot repræsentat for datidens funkisbyggeri og skal indgå i helhedsbetragtningerne for området. Udmundingen af tunnellen ved Adolph Meyers Vej vil få direkte berøringsflade med den rekreative forbindelse og servicebygning øst skal indpasses i området. Marselis Boulevard og De Bynære Havnearealer / den rekreative forbindelse er altså fysisk forbundet ved krydset på Strandvejen og ved tunnellens udmunding i øst. Denne kobling skal bearbejdes så de to projekter kan mødes ud fra velovervejede løsningsmodeller. På den følgende side vises en skitse, der illustrerer den rekreative sti og forløbet ved det nye kryds på Strandvejen og ved tunnellens udmunding. Dalgas Avenue Adolph Meyers Vej Strandvejen REKREATIV FORBINDELSE TUNNELMUNDING SERVICEBYGNING ØST Delområde 4 - Strandvejen og tunnelport 38 39

21 Den rekreative forbindelse Helhedsplan og Kvalitetshåndbog for de Bynære Havnearealer udstikker de overordnede retningslinier for udformningen af en rekreativ forbindelse, som skal forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra Tangkrogen i syd til Den Permanente i nord. Den rekreative forbindelse løber gennem det aktuelle område i den østlige side af Strandvejen og skal passere dels det nye vejkryds og dels tunnelmundingen øst for Adolph Meyers Vej. Den rekreative forbindelse skal som hovedprincip bestå af en sti for fodgængere og cyklister og skal forløbe parallelt med en kanal eller et kanalmotiv. Den viste skitse illustrerer en underføring ved krydset på Strandvejen. Stien fører videre mod syd og går op i niveau ved tunnellens munding øst for Adolph Meyers Vej. Servicebygning øst ved tunnellens munding skal indpasses i området. Delområde 4 - Strandvejen og tunnelport Princip for underføring af Den rekreative forbindelse ved det nye kryds ved Strandvejen

22 Servicebygning øst Servicebygning set fra nordøst Forslag til ny servicebygning øst 02.SEPTEMBER 2009 Bygningen ved havnen har sit helt eget udtryk og er løsrevet de øvrige bygninger knyttet til tunnellen- se delområde 6 - i kraft af den anderledes beliggenhed. Huset skal fremstå mere råt og have en facadebeklædning, der harmonerer placeringen i havnemiljø. Den viste form på bygningskroppen er udtryk for en tilpasning til det bagvedliggende terræn / skrænt og muligheden for kig indefra bygningen og ud over tunnelmunding og dagslysskærm. Bygningens endelige form skal ses i forhold til den fremtidige rekreative sti og terræn. Bygningen skal rumme flere funktioner og bemandes. Der henvises til tegning for Servicebygning øst. Tværsnit_1:200 Servicebygning set fra nordvest Delområde 4 - Strandvejen og tunnelport Facadeopstalt mod øst_1:

23 Tunnelindgang øst - dagslysskærm Dagslysskærm ved tunnelmundingen er opbygget som dagslysskærmen i vest - se delområde 2. Skærmen er opdelt med svag hældning ind mod den midterste støttevæg. Da det er et krav, at det skal være en lukket konstruktion, er rampevæggene i siderne forhøjet lokalt, således skærmen i hele sin udstrækning er under rampevæggenes øvre kant (se snit). Glasset behandles så krav om varierende lysgennemtrængning overholdes. Delområde 4 - Strandvejen og unnelport Den bærende konstruktion er et enkelt stålgrid der udover at forenkle udtrykket også minimerer skyggedannelser. Der er ikke krav om opsætning af støjabsorbenter på rampevæggene. Der henvises til tegning for dagslysskærm øst

24 Delområde 5 - Havn Området på havnen fremstår i dag som et industriområde hvor færdslen domineres af store transporter. Adolph Meyers Vej Sumatravej Østhavnsvej Oliehavnsvej Havneområde Delområde 5 - Havn Delområde 5 - Havn Det nye kryds og den nye tunnelmunding vil kræve tilpasning og de mange grænseflader og arealer mellem de nye vejføringer på havneområdet skal bearbejdes, så området kommer til at fremstå logisk og vedkommende. Materialevalg, opbygning af skråninger mv. på de nye vejføringer skal ses sammen med valgene for terrænbearbejdningen og forløbet ved den rekreative sti - delområde 4. Strandvejen Tangkrogen 46 47

25 Delområde 6 - Tunnel Selve tunnellen er et selvstændigt projekt, der skal opfylde en del sikkerhedskrav. Signalværdi, overflader og lys skal gøre færden i tunnellen sikker og behagelig. I forbindelse med driften af tunnellen, placeres der mindre bygninger - servicebygning vest og teknikhuse - langs Marselis Boulevard. De mindre bygninger skal have et fælles design og indpasses i området som en vigtig del af det samlede udtryk. Servicebygning øst vil få sit eget udtryk - se delområde 4. Skanderborgvej Jyllands Allè Stadion Allé TEKNIKBYGNING nord 2 NØDNEDGANG syd 2 SERVICEBYGNING ØST - se delområde 4 Delområde 6 - Tunnel - TEKNIKBYGNING nord 1 Dalgas Avenue SERVICEBYGNING VEST NØDNEDGANG syd

26 Tunnelvægge Tunnelvæggens overflade skal vælges udfra optimal rengøringsvenlighed og generelt tåle færdslen i tunnellen. Ved opsætning af fliser, skal overfladen fremstå med et mønster, der giver tunnellen karakter. På modstående side vises et mønster med firkantede fliser opsat med lodret fuge. For at opnå en visuel effekt, skal der opsættes fliser i to varianter. Ved opsætning af fliser, skal overkant følge tunnellens bevægelse - således beklædningen har konstant højde uden aftrapning. Beklædningen opsættes ubrudt til bund uden skørt (se snit side 28-29). Nødvendigt udstyr og nødudgange i tunnellen skal indgå som en del af udtrykket. Forudsat alle tekniske og sikkerhedsmæssige krav er opfyldt, skal udstyret vælges ud fra en designmæssig sammenhæng mellem de enkelte elementer og det samlede udtryk i tunnellen. Lyset i tunnellen vil ligeledes have indvirkning på tunnelvæggene og hvorledes de opfattes. Det er vigtigt, at disse to elementer ses og vælges i sammenhæng. vægpanel plade skydedør plade Delområde 6 - Tunnel Nødudgange i tunnelvæg vægpanel plade vandret snit - ved valg med panelløsning vægpanel vægpanel plade skydedør plade lodret snit - ved valg med panelløsning 50 51

27 Servicebygning vest Delområde 6 - Tunnel 52 53

28 Servicebygning vest og teknikbygning nord Ud fra ideen om at forenkle materialevalg og udtryk og skabe sammenhæng i det samlede forløb, er de mindre bygninger placeret på Marselis Boulevard designet efter samme koncept. Teknikbygning nord Støjforanstaltningen på støttemurene ved Langenæs opsættes med en front af trælameller - se delområde 2. For at opnå et samlet udtryk i anlægget ved Langenæs, er der valgt sammen facadebeklædning på servicebygningen, der ligger ved tunnelmundingen i vest. Bygningens nordfacade er en integreret del af støjforanstaltningen. For at opnå et fælles design på de mindre bygninger, er beklædningen på servicebygningen i vest således bestemmende for valget af beklædning og udtryk på de to teknikbygninger langs Marselis Boulevard og de beklædes tilsvarende med trælameller. Det viste snit af lameller på siden er fra støjforanstaltningen ved Langenæs. Lamellerne til bygningerne skal have en form, der designmæssigt harmonerer. Der henvises til tegning for Servicebygning vest og for Teknikbygning nord. Delområde 6 - Tunnel 54 55

29 Vejanlæg - samlet oversigt Der skal være elementer, der binder hele strækningen sammen trods bevægelsen gennem de forskellige landskaber. Belysning, signalanlæg og skiltning skal have en udformning, der er genkendelig for hele forløbet fra Å-dal til havn, så strækningens samlede identitet styrkes. Her beskrives holdningen og princippet for signalanlæg, belysning og skiltning. Der vises eksempler på belysning på Marselis Boulevard. Al materiel på terræn til signalanlæg og vejbelysning er ikke med i totalentreprisen. Der forberedes til belysning og signalanlæg. Inventar vejanlæg - Samlet oversigt 56 57

30 Signalanlæg Skiltning Inventar Signalanlægget skal indgå som en del af det genkendelige for hele strækningen, og valget skal være ens for alle kryds fra Viby Ringvej til Strandvejen. Udtrykket skal være enkelt og være designmæssigt tilpasset lysmasterne. Udover et enkelt design bør der tilstræbes en forenkling af selve signalanlægget. Kombimaster undgås idet princippet ikke kan gennemføres konsekvent. Der vælges ikke arm på standerne. Det er vigtigt, at placeringen af emner sikrer en optimal betjening af de signalregulerede kryds. Samtidig med dette skal placeringen ligeledes foretages udfra princippet om, at sigtelinier på tværs og overskuelighed i krydset vægtes højt. Udformning af ophæng til skiltning skal vælges som en del af udformningen af vejanlæggene. Det er vigtigt, at designet ikke danner visuelle barrierer, men indgår som en flot og naturlig del af helheden. Materialer, form og farve bør igen vælges i forhold til signalanlæg og lysmaster, så alt vejudstyr fremstår som et sammenhængende og afpasset design. Skiltning skal i videst muligt omfang integreres i wiresystemet på Marselis Boulevard - se Belysning. Viby Ringvej 1 2 Øvrigt inventar kan inddeles i to grupper: Gennemgående inventar skal være ens for hele strækningen. Inventar til de to vigtige krydsningspunkter ved Stadion Allé og Dalgas Avenue vælges individuelt til stedernes særlige rumdannelser. Stadion Allé Dalgas Avenue Signalanlæg Skiltning Inventar Signalanlæg og belysning for sig. Det overodnede design binder emnerne sammen så helhedsindtrykket er roligt og afbalanceret. Fra Århus. En enkel måde at skilte på - skiltene er synlige men i kraft af anonymt og diskret ophæng, dominerer skiltningen ikke udtrykket. Antal og placering af vejudstyr kræver omtanke

31 Samlet belysningsplan De tre landskaber Princippet om, at de forskellige landskaber skal styrkes, samtidig med at der dannes en genkendelighed for hele forløbet, vil afgøre valget af belysning. Belysningen tænkes derfor i to lag: 1 2 Belysningsformen er tilpasset landskaberne, og de forskellige karakteristika understøttes. I det overordnede design af selve masterne, uanset belysningsform, tilstræbes en genkendelighed og et ensartet valg, hvad angår form, materiale og farve. Valg af armatur vil være ens og gennemgående på hele strækningen. Ådalen Belysningen i Å-dalen vil bestå af en kombination af høje master, der placeres i midterrabatten og mindre master i siderne nær krydsene. Krydset ved Viby Ringvej markeres med store master i en opstilling der er med til at danne en landskabelig port og markering af overgang fra det åbne land til den mere fortættede Åhavevej. Ved de store, nye kryds på Viby Ringvej og ved Langenæs etableres der belysning under broerne der udover at skabe tryghed i forhold til færdslen også vil skabe et genkendeligt tema. De to porte og Marselis Boulevard Ved Langenæs / Skanderborgvej og ved Strandvejen opleves et skift i landskabet, og overgangen fra en belysningsform til en anden skal virke naturlig og enkel. Lyset på Boulevarden vælges som wirehængt belysning med master placeret i siderne. Herved styrkes det bymæssigt definerede rum med den stramme træbeplantning i siderabatterne. Havnen I havneområdet er det vigtigt, at de forskellige belysningsformer i krydsningspunktet med den rekreative forbindelse ikke udspiller hinanden. Belysningsvalg på havnen vil ske ud fra eksisterende. Åhavevej Joh. Baunes Plads Det er hensigten at styrke den visuelle forbindelser hen over krydset. Her vil en enkel og klar markering af pladsen understrege rummet og den stramme akse. Koblingen til eksisterende by og belysningsform skal ske uden markante overgange. Langenæs 3. MÅLSÆTNINGER - i bymæssigt område Hovedlandeveje i bymæssige områder omfatter meget forskelligartede veje fra landeveje gennem mindre byer til storbyernes ind- og udfaldsveje. Alle typer veje skal belyses, jf. Vejbelysningsreglerne. For hovedlandeveje i bymæssige områder er der flere begrundelser for belysning og samtidig en flerhed af målsætninger. En forholdsvis høj belysning af kørebanen skal give god synlighed på kørebanen og modvirke at lys i omgivelserne blænder eller virker distraherende eller generende. En vis belysning af de nærmeste omgivelser skal give synlighed af trafikanter som nærmer sig kørebanen, hjælpe orienteringen og genkendeligheden og endelig give belysning for de bløde trafikanters færdsel. Joh. Baunes Plads Dalgas Avenue Strandvejen Belysningsplan Signaturer Kryds ved Viby Ringvej Der er bl.a. mange bløde trafikanter (sammenlignet med veje i åbent land), krydsende trafik og parkering ved vejsiden som gør trafiksituationen kompliceret. Herudover er der meget lys i omgivelserne og endelig har man behov for at kunne orientere sig og genkende steder for at kunne finde vej. - i åbent land Den generelle målsætning om bevarelse af landskabelig ro i nattetimerne vægtes højt således at belysning normalt undlades på disse veje. Omvendt kan der findes strækninger i åbent land hvor sikkerhedsmæssige, tryghedsmæssige eller andre forhold kan 11 Høje master placeret i midten af vejforløbet Eksempel på markering af landskabsport. Ved Lisbjerg, Århus. Eksempel på en enkel mast i midterrabat, der samtidig tegner vejforløbet. Fra Belysningsplan for statens veje Wirehængt belysning Havnebelysning på master Markering af kryds Tunnelmunding Stiunderføring ved Viby Ringvej - eksempel på en flot belysning, der også giver fornemmelse af tryg færden. Fra Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning Belysning der etableres af hensyn til tryghed opleves kun som tryg, hvis den samtidig er behagelig og æstetisk. Flere af de store indfaldsveje til København forløber både i bymæssigt og landligt miljø. (Ballerup Byvej) 61

32 Belysning Belysning på Marselis Boulevard Lyset på Boulevarden tænkes som et gennemgående element med armaturer ophængt i stålwire tværs over og på langs, det vil sige en belysning, der også dækker vejkrydsene. De helt store kryds: Skanderborgvej, Johannes Baunes plads og Dalgas Avenue, har hver sin vigtige belysning, der indflettes i lysloftet på Marselis Boulevard. Masterne, der skal bære armaturerne, placeres udenfor cykelstierne ved overgange til fortovene, således at disse indgår i det samlede udtryk. Masterne på Marselis Boulevard vil være specialdesignede VG stålmaster. Som armatur opereres der med et kendt design, der i udtryk er alment og enkelt, idet armaturet skal kunne bære at være gennemgående på hele strækningen fra Viby Ringvej til Strandvejen. Marselis Boulevard Armaturet hænges i wire og placeres i begge sider over den vejbane, der er yderst for at opnå den bedste spredning til alle trafikanter. Afstanden mellem masterne er ca meter og tilpasses ved vejkrydsene. Den wirehængte belysning danner et lysloft, der er uafhængig af signalanlæg på standere. Skiltning skal i videst muligt omfang integreres i wiresystemet

33 Joh. Baunes Plads Belysningen på pladsen er bestemt ud fra tre overordnede principper: 1. Armaturernes placering skal følge den eksisterende belysning på Stadion Allè således linien og aksen understøttes via belysningen. 2. Belysningen skal angive pladsens udtrækning og er valgt som et gridmønster, der er i sin form også tilgodeser den øvrige indretning af pladsen - det vil sige træernes placering og den trafikale geometri. 3. Tilpasning og overgang til eksisterende belysning skal foregå på en enkel måde så overgangen ikke opleves forstyrrende. Langenæs Ved Langenæs sker en overgang fra belysningen på Åhavevej til belysningen på Marselis Boulevard. Masterne i midten på Åhavevej trækkes videre ind på midterrabatten på den anden side af de nye broer. Masterne ophører ca. 50 meter før solafskærmningen. Der placeres mindre master i siderne langs støttevægge og standerbelysningen overgår til wirehængt belysning umiddelbart før krydset ved Skanderborgvej. I støjforanstaltningen af træ kan indbygges lysstriber, der vil markere det fremhævede felt i de mørke timer (se side 25). Armatur Der arbejdes med et kendt armatur, der er enkelt og gennemgående. Armaturet skal kunne ophænges både på stander og i wire. Det viste design er ikke endeligt men afspejler et valg af udtryk og tekniske forudsætninger. Foto: Ballo - Lampas belysning 64 65

34 Boulevarden samlet Dalgas Avenue Joh. Baunes Plads Langenæs Tegningsoversigt Indretning og belægning Indretning Indretning og belægning Støttemure og støjforanstaltning. Beplantningsplan H-TT-XXX-8901, 8902, 8903 Retableringen af Boulevarden skal ske med samme materialer, der er typiske og gængse for kvarteret. Den direkte kobling til det øvrige gadenet skal udføres efter gennemgående principper. Der skal sikres en høj grad af tilgængelighed i de offentlige rum og der skal tilknyttes en tilgængelighedskonsulent. Overgange skal være niveaufri og integreres i det øvrige udtryk. Beplantning Træbeplantningen i siderabatterene skal som vist fremstå i et lige og tilstræbt rytmefast forløb. Beplantningen i midterrabatten skal fremhæve det store rum og beplantes som vist med en mere uformel gruppering af store træer. Bunden i alle rabatter plantes med græs. Der stilles krav til opbygning og pleje. Udstyr Al materiel på terræn til signalanlæg og vejbelysning er ikke med i entreprisen. Der forberedes til belysning og signalanlæg. Dalgas Avenue krydser Marselis Boulevard og der skal skabes klare linier for at styrke forløbet. Der skal sikres en høj grad af tilgængelighed i de offentlige rum og der skal tilknyttes en tilgængelighedskonsulent. Overgange skal være niveaufri og integreres i det øvrige udtryk Beplantning Der plantes så udsigtslinien på Dalgas Avenue holdes så fri som muligt. Den tidligere rundkørsel på stedet markeres. Der stilles krav til opbygning og pleje. Udstyr Al materiel på terræn til signalanlæg og vejbelysning er ikke med i entreprisen. Der forberedes til belysning og signalanlæg. Pladsen ligger i en eksisterende og historisk vigtig bystruktur. Aksen på Stadion Allè understreges og pladsens udstrækning understøttes. Direkte kobling til det øvrige gadenet skal ske med samme materialer og udformning. Der sikres en høj grad af tilgængelighed i de offentlige rum og der skal tilknyttes en tilgængelighedskonsulent. Overgange skal være niveaufri og integreres i det øvrige udtryk Beplantning For at fastholde aksen fra Stadion Allè mest muligt, retableres siderabatterne / hellerne i samme linie og plantes som vist med samme kastanie som den øvrige Stadion Allè. For at understrege pladsens udtrækning, gentages denne beplantning i rabatten mellem fortov og parkeringsareal. Der stilles krav til opbygning og pleje. Udstyr Al materiel på terræn til signalanlæg og vejbelysning er ikke med i entreprisen. Der forberedes til belysning og signalanlæg. Belysning Støttemure monteres støjabsorbenter / skærm i træ og udføres som vist. Støttemure fortsætter under Langenæsbroerne og langs første del af Åhavevej. Der skal koordineres med entreprisen for Åhavevej, så der opnås total sammenhæng i anlægget for støttemure. Beplantning Terrænet bag støttemurerne bearbejdes og beplantes. Udstyr Al materiel på terræn til bomanlæg, signalanlæg og vejbelysning er ikke med i entreprisen. Der forberedes til belysning og signalanlæg. Belysning Indretningen iøvrigt skal koordineres belysningen. Planter - snit i vej og tunnel H-TT-XXX-8911 Johannes Baunes plads belægninger H-TT-XXX-8800 Lydabsorbenter Langenæs H-TT-XXX-8601, 8602, 8603 Lydabsorbenter Langenæs, detalje H-TT-XXX-8610 Opsamling vej Lyset understøtter rummets udstrækning og er sammen med træerne med til at definere pladsen. Opsamling Generelt Belægningsvalg og udformning skal godkendes af Byarkitektur, Århus Kommune. Der skal sikres en høj grad af tilgængelighed og der skal tilknyttes en tilgængelighedskonsulent. Planteopbygning skal følges som beskrevet og plantevalg samt plejeplan skal godkendes af Natur og Miljø, Århus Kommune. Beplantningsprincippet skal følges og udføres som vist. Ved ønske om fravigelser af projektforudsætninger i forbindelse med beplantning, grundet særlige enkeltstående omstændigheder, skal Natur og Miljø kontaktes for fastlæggelse af kompenserende foranstaltninger. Indretningen skal koordineres belysningen. Udsigtskilen fremhæves vidt muligt og rundkørslen markeres beplantningsmæssigt som vist. Indretningen skal koordineres belysningen. Der skal etableres to rabatter på minimum 2 meter med kastanie i flugt med træerne på Stadion Allè som vist. Rabat ved p-areal skal beplantes tilsvarende som vist. Udformning af støttemure og støjforanstaltning skal udføres som vist og godkendes af Byarkitektur, Århus Kommune. Prøvefelt af støjforanstaltning udføres og godkendes. Der skal koordineres med entreprisen for Åhavevej for total sammhæng i støttemure. Opbygning og plantevalg bag støttemure samt plejeplan skal godkendes af Natur og Miljø, Århus Kommune. Der henvises til Vejdirektoratets Færdselsregler for alle - Håndbog i tilgængelighed, december