omkring rådgivningsarbejde og effekt

Transkript

1 Refleksioner omkring rådgivningsarbejde og effekt En evalueringsrapport med udgangspunkt i vores erfaringer med rådgivningsarbejde på Studenterrådgivningen i Roskilde Af: Nana Storm, socialrådgiver & Santos Paz Pérez, psykolog Studenterrådgivningen

2 Indhold Baggrund og kriterier for evalueringen 1 Henvendelsesprocedurer og internt samarbejde 5 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner 7 Hvem er de studerende der henvender sig: Typiske problemstillinger 9 Principper bag vores arbejdsmetode: Hvordan arbejder vi? 15 Fakta om sagerne 22 Oplysninger om effekten 24 Studenterunderlaget: Andre relevante oplysninger 26 Konklusion, visioner og tanker om fremtiden 29

3 Baggrund og kriterier for evalueringen Studenterrådgivningen i Roskilde er et tilbud til studerende ved RUC samt de mellemlange videregående uddannelser i Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde Amt. Det drejer sig i alt om ca studerende. I løbet af foråret 2001 blev hele personalegruppen i studenterrådgivningen i Roskilde udskiftet. Den 1. juli 2001 var det nye team samlet, bestående af en sekretær 20 t/uge, en psykolog 24 t/uge og en socialrådgiver 24 t/uge. Sekretæren fratrådte sin stilling pr. 1. juli 2002 og der har siden været en vikar ansat. Vi startede altså i en vis forstand forfra, forstået på den måde, at vi skulle opbygge vores egen kultur i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet med internt samarbejde, prioriteringer m.m. Henvendelserne var der jo fra starten (dog heldigvis ikke i samme omfang som i dag). Vi blev hurtigt enige om, at de problematikker de studerende henvendte sig med, er yderst relevante, og at vi ville forsøge at give alle et tilbud i vores rådgivning med mindre der var en helt klar indikation for at henvise videre. Det er indtil videre lykkedes. I perioden fra 1. august til 31. december 2002 har vi kun henvist 3 studerende videre der havde et ønske om at arbejde i gruppe med ligesindede. Evalueringen omfatter 180 personer der har haft et forløb i vores rådgivning, som er afsluttet i perioden 1/ / Et vigtigt kendetegn ved henvendelserne er, at de problemer de studerende ønsker hjælp til er direkte/indirekte studierelaterede. Det drejer sig om: 1

4 1. Konkrete rådgivningssager. Dvs. sager som drejer sig om økonomi, orlov, revalidering, SU og studiegæld etc. 2. Direkte studierelaterede problemstillinger som f.eks. studietvivl, præstationsangst, stress, problemer med at afslutte studiet, problemer med at arbejde i gruppe. 3. indirekte studierelaterede problemstillinger som f.eks. angst, kriser, depression, lavt selvværd, problemer i forhold til partner, problemer i forhold til opvækstfamilie, integration m.m. Når vi i denne evaluering måler effekten af vores indsats, vurderer vi et forløb på om det har været 1) godt, 2) dårligt eller 3) ved ikke. 1) Godt Et godt forløb er et forløb hvor den studerende klart har meldt at han/hun er i stand til at klare sig selv. Enten fordi han/hun er problem/symptomfri, er nået frem til en tilfredsstillende afklaring eller har en anden indstilling til det problem han/hun har søgt hjælp til. Derudover skal der være sammenfald mellem den studerendes vurdering og vores. 2) Ved ikke Et ved ikke forløb er et forløb hvor det er svært at udtale sig om udbytte. Det kan være fordi vi mangler en direkte vurdering fra den studerende eller fordi der er uoverensstemmelse mellem den studerendes vurdering og vores eller fordi den studerende er blevet viderehenvist eller selv har valgt et andet tilbud. 3) Dårligt Et dårligt forløb er et forløb som er blevet vurderet som utilfredsstillende enten af os eller af den studerende. Det kan være fordi den studerende har meldt, at han/hun ikke fik den hjælp de søgte efter, eller fordi den studerende valgte at udeblive fra en samtale og ikke reagerede på vores henvendelse eller hvis den studerendes problem/symptom ikke forbedredes. 2

5 Kriterierne er at der skal være sammenfald mellem den studerendes opfattelse og vores opfattelse af, om der har været et udbytte. I langt de fleste tilfælde er der et sammenfald, men der er enkelte tilfælde, hvor den studerende melder ud, at det har været godt, hvor vi kan være i tvivl om udbyttet. Den studerende evaluerer således løbende sit eget forløb her og giver altid ved afslutningen udtryk for udbyttet. Dette sammenholdt med vores oplevelse af forløbet udgør altså vurderingen af et forløb som godt, dårligt eller ved ikke. Vi finder det derfor overflødigt at sende evalueringsskema ud til den studerende efter endt forløb. Man kunne sende et sådan skema ud efter en tid for at vurdere langtidseffekten, men vi mener, de svar vi ville få ville være omgærdet med så megen usikkerhed. F.eks. hvordan skille et samtaleforløbs indflydelse på en aktuel tilstand ud fra de mange andre forhold, der influerer på et menneskes liv? at vi ikke finder det relevant. Som det vil fremgå er vores samtaleforløb i rådgivningen af kortere varighed. Det er vores udgangspunkt, at det er den studerende der bestemmer, hvornår et forløb skal afsluttes. Dvs. vi melder ikke et begrænset antal samtaler ud. For det første mener vi, at det kan være med til at skabe unødig stress for den studerende. For det andet mener vi, at det kan være med til at fratage den studerende et ansvar og skabe et afhængighedsforhold til den professionelle, hvis vi tager ansvaret for at vurdere en problemstilling ved første møde. Dvs. kende problemets omfang, sammenhæng med andre dele af den studerendes liv m.m.). Selvfølgelig er det vores ansvar, at forløbene ikke bliver af længere varighed, men det at vi ikke melder en tidsramme ud har i praksis vist sig ikke at være noget problem. Den studerende vurderer løbende udbyttet, og vi oplever ikke at nogen bliver hængende længere end nødvendigt og har svært ved at slippe os igen. Vores oplevelse er tværtimod, at de studerende er meget bevidste om, hvornår de er klar til at fortsætte på egen hånd. Vores udgangspunkt er, at hver enkelt samtale/intervention kan være den sidste. Formålet er at et forløb skal afsluttes, når de studerende føler sig i stand til at klare sig selv, hvilket betyder at de er problem/symptomfri, m.a.o. er nået frem til en tilfredsstillende afklaring. 3

6 Vi siger altid til de studerende, at de er velkomne til at vende tilbage på et senere tidspunkt, hvis de får behov for det. Det mener vi også er motiverende for at afslutte, når tid er. Vi kan se, at enkelte benytter sig af muligheden for at vende tilbage for en enkelt eller 2 samtaler efter en periode, og de giver udtryk for stor lettelse ved at have denne mulighed, da det giver mod på at arbejde med de udfordringer, der er i deres liv. Vi har også studerende, som har et ønske om at kunne komme et par gange i løbet af hvert semester, hvilket vi også giver mulighed for. Denne evaluering er både en effektundersøgelse og en beskrivelse af vores arbejdsmetoder. Inden vi går videre, vil vi gerne understrege, at enhver evaluering skal tages med et vist forbehold fordi: Måske ville de ændringer, der er sket, have fundet sted uden vores indblanding Ændringer kan være midlertidige Der er ændringer vi ikke anerkender At skrive denne evaluering har vist sig at blive et vigtigt redskab i udviklingen af vores arbejde. Det har været befordrende at spørge os selv: Hvad vi gør? Hvorfor vi gør som vi gør? og Hvilken effekt har det? Det er et godt middel til at bekæmpe udbrændthed og bedrevidenhed, og fremfor alt at bevare nysgerrigheden. 4

7 Henvendelsesprocedurer og internt samarbejde Den studerende der henvender sig personligt læser typisk på RUC. Vedkommende henvender sig hos sekretæren og får en tid til en forsamtale. Socialrådgiveren tager de allerfleste forsamtaler. Det bliver forklaret for den studerende, at det ingen betydning har for det videre forløb, om det er den ene eller den anden rådgiver, der tager den indledende samtale. Der går typisk 2-3 uger, inden den studerende kan få en forsamtale. I tilfælde af kurser, ferie, eller sygdom kan der gå op til 4 uger. De fleste henvender sig pr. telefon og får samme behandling, som hvis de henvender sig personligt. Ved denne første henvendelse spørger vi ikke nærmere til deres problemer. Blot sikrer vi os, at de falder inden for målgruppen og dermed er berettigede til hjælp. Nogle fortæller selv til sekretæren, hvad det handler om. I tilfælde, hvor sekretæren får opfattelsen af, at der er tale om noget akut, vurderes henvendelsen i samarbejde med en rådgiver, og vi forsøger at give en tid så hurtigt som muligt. Evt. en ganske kort afklarende samtale. Vi beder altid om navn og telefonnummer i tilfælde af aflysning og forklarer proceduren m.h.t. forsamtalen og dens funktion. Den studerende gøres opmærksom på vigtigheden af at give besked i tilfælde af aflysning, hvis de alligevel ikke får behov for samtalen. Det har haft en effekt at gøre opmærksom på dette. Færre udebliver, og der bliver dermed mindre spildtid og større tilfredshed for alle. Når der af og til alligevel er én der udebliver, ringer sekretæren op for at høre om der foreligger en misforståelse m.h.t. tidspunktet. Når den studerende kommer til forsamtalen, starter hun på sekre- 5

8 tærens kontor, hvor der tilbydes kaffe eller te. Først præciseres, at alle på kontoret har tavshedspligt, ligesom det bliver gjort klart, at ingen af de personlige oplysninger, der afgives, vil komme uden for kontoret, da de bruges internt og til statistik. Derefter bliver hun bedt om at udfylde et skema med navn, adresse, studiested m.m. Der gøres opmærksom på muligheden for at være anonym. Meget få ønsker at benytte sig af dette. Ved forsamtalen præciseres det hvem studenterrådgivningen er, at vi ikke er en del af uddannelsesstedet, og der gøres opmærksom på, at der finder registrering sted m.h.t. henvendelsesgrunde m.h.p. udarbejdelse af statistik internt i rådgivningen og på landsplan. Én gang ugentligt afholdes visitationsmøde med deltagelse af alle 3 medarbejdere, hvor de nye henvendelser drøftes og det videre forløb aftales. Dette samarbejde fungerer uden problemer. Der er altid enighed om, hvorvidt den studerende skal tilbydes forløb hos socialrådgiveren eller psykologen. Viser det sig i forløbet, at den studerende har behov for én eller flere samtaler hos den anden rådgiver, arrangeres dette nemt. Rådgiverne tilhører to forskellige faggrupper, hvilket selvfølgelig giver forskellige kompetenceområder, men også en hel del overlapning. Vores udgangspunkt er fælles overordnede principper for arbejdet, hvilke vi gør nærmere rede for i afsnittet om vores arbejdsmetoder. Efter visitationsmødet skriver sekretæren brev ud til den studerende med angivelse af tidspunkt for næste samtale, og hvem hun skal tale med. I perioden har tilbuddet været individuelle samtaler. Vi har annonceret opstart af gruppe, men fik meget få henvendelser. Vi tilskriver det, at studerende på RUC, der er vores primære henvendelsesgruppe, arbejder rigeligt i grupper, og derfor foretrækker et individuelt tilbud. Vi har på nuværende tidspunkt konkrete ideer til grupper, som vi vil komme nærmere ind på i det afsluttende afsnit. 6

9 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner samt andre dele af studenterrådgivningen Vi samarbejder med studievejlederne såvel på RUC som på de andre uddannelsessteder. På RUC i form af møder med den centrale studievejledning efter behov. For at modvirke det generelt store frafald ved de videregående uddannelser, startede vi i oktober/november 2002 i samarbejde med studievejledningen, en oplysningskampagne for alle nye studerende. Vi besøgte samtlige basishuse på RUC og fortalte om vores arbejde, og opfordrede til at benytte os i tilfælde af studietvivl, overvejelser om at droppe ud m.v. Dette har vi besluttet at videreføre 1 gang årligt. Desuden samarbejdes på RUC med SU kontoret særligt i sager om ansøgning om ekstra SU p.g.a. sygdom, samt med SPS vejleder. Da vi, som det senere fremgår, har få henvendelser fra mellemuddannelserne, og da vi mener de skal orienteres om mulighederne her, har vi i februar 2003 afholdt møde med studievejledere fra samtlige uddannelsessteder. Fremover sendes der nyhedsbrev til dem hvert halve år herfra. Derudover vil vi give tilbud om eksamensgrupper, hvilket vi senere vender tilbage til. På RUC holder vi møder med Prorektor Inger Jensen ca. hver anden måned. Her drøfter vi generelle emner i forhold til studerende på RUC og Studenterrådgivningens holdninger og eventuelle muligheder for tiltag. Samarbejdet med såvel studievejledningerne som med Prorektor er meget givtigt i relation til at se de individuelle problematikker vi møder i et bredere perspektiv. Samarbejdet med andre dele af Studenterrådgivningen finder sted i form af: 7

10 Månedlige faggruppemøder for henholdsvis socialrådgivere og psykologer ansat i de sjællandske rådgivninger. Supervision 8 gange pr. år for socialrådgiver sammen med de 3 socialrådgivere fra de andre små rådgivninger i Københavnsområdet (DTU, HHK og KUA) Hver anden måned små rådgivningers møde for alle ansatte i de små rådgivninger i Københavns området sammen med vores leder. 2 gange årligt (1 + 2 dage) faggruppemøder for alle 3 faggrupper på landsplan 1 gang årligt (2 dage) personaleseminar for samtlige medarbejdere samt ledelse på landsplan. Ad hoc samarbejde omkring konkrete spørgsmål samt konkrete udviklingsprojekter. Ad hoc samarbejde med leder Vi finder samarbejdet med andre dele af vores organisation vigtigt i den forstand, at en lille rådgivning med kun 3 ansatte er i risiko for på sigt at blive for indforstået med risiko for faglig udsultning til følge. Det er befordrende at blive inspireret og udfordret af vores kollegaer og deltager gerne i faglige diskussioner hvilket vi håber denne evaluering kan bidrage yderligere til. 8

11 Hvem er de studerende der henvender sig Typiske problemstillinger Når vi ser på de generelle tendenser i gruppen af studerende, der henvender sig i Studenterrådgivningen i Roskilde, er der ingen tvivl om at de studerende er karakteriseret ved at stille store krav til sig selv. De har en forestilling om at de skal gøre tingene godt og vide, hvor de er på vej hen. Drømmen om at være perfekt fylder i bevidstheden og dominerer forestillingen om det gode liv. Det betyder, at der er dårlig plads til fejltagelser. Fejl betragtes nærmest som en synd. Det gælder såvel i studielivet, som i privatlivet. Man skal være 100% sikker på, man har valgt det rette studie, sige de rette ord, når man rækker hånden op, præstere det optimale til eksamen etc. Vi oplever, at der er meget lidt plads til at føle sig trist og deprimeret i den studerendes verden. I et samfund, hvor den enkelte er opdraget med forestillingen om at alt er inden for ens rækkevidde, er det nærliggende at konkludere, at ens verden kan gå i opløsning, når man ikke føler man udnytter sine ubegrænsede muligheder. Vi oplever ikke sjældent, at studerende i tilfælde af fortvivlelse søger hjælp hos egen læge og får udskrevet medicin (lykkepiller) uden tilbud om anden form for hjælp. Når den studerende efterfølgende henvender sig her, er det fordi de oplever, de har brug for noget andet end pillerne. Nogen har slet ikke taget medicinen, eller har taget den en kortere periode og er holdt op igen. Andre tager medicinen, men oplever, at den ikke hjælper dem. Enkelte oplever, at de får god hjælp af medicinen, men at de har behov for samtaler sideløbende. Vi finder tendensen bekymrende, da vi mener den er udtryk for en sygeliggørelse af naturlige følelser og reaktioner, som hører ethvert normalt liv til. 9

12 Det at føle at man ikke kan leve op til kravene til sig selv kan medføre krisetilstande, hvor følelsen af ikke at slå til dominerer. Dette giver sig udslag i forskellige psykiske symptomer som angst, opgivenhed, tristhed, depression, stress, manglende selvtillid etc. De hyppigste studiemæssige problemstillinger vi præsenteres for er præstationsangst (herunder eksamens- og praktikproblemer), studietvivl, stress (koncentrationsproblemer), specialeproblemer (problemer med at afslutte studiet) og problemer med at fungere i gruppearbejde. Præstationsangst Knytter sig til forestillingen om at skulle være perfekt. Angsten for at dumme sig, og på den måde afsløre sig overfor andre fylder. Det at blive vurderet af andre er provokerende. I nogle tilfælde hænger angst for eksamen, praktik og det at skulle tale i en forsamling sammen men ikke altid. Studietvivl Er et andet tema, vi ofte præsenteres for. Man fordømmer sig selv, hvis man er i tvivl. Tvivlen opfattes som et tegn på umodenhed og en manglende evne til at vide, hvad man vil altså en fejl. Dette skal ses i sammenhæng med at vi lever i et samfund i dag, hvor alle muligheder tilsyneladende står åbne- der er ingen begrænsninger, og evnen til at kunne vælge rigtigt bliver konstant udfordret. Stress Kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Vi præsenteres ofte for søvnløshed, manglende koncentration og fysisk ubehag med angst(lignende) symptomer. Med stress følger følelsen af, at det der ydes aldrig er helt tilfredsstillende. Specialeproblemer Er ofte forbundet med følelsen af skam. Der er en tendens til, at jo længere det har stået på, des mere svigtende faglig og personlig selvtillid og des mere isolation, da man forsøger at skærme sig mod omverdenens spørgsmål og pres. 10

13 Det er her man skal bevise, man har lært noget i sin studietid og mange har en ambition om at frembringe noget unikt. Det er her man for alvor skal bevise at man kan klare det akademiske niveau, at man ikke har spildt tiden gennem årene på studiet. Specialet bliver for nogen en umulig opgave, hvilket resulterer i at man går i stå. Når man på RUC når til specialet har man mange erfaringer med sig fra gruppearbejdsprocessen. Mange vælger at skrive specialet alene, hvilket forøger presset på den enkeltes præstationer. Flere sidder hjemme og skriver. Det får studieliv og privatliv til at flyde sammen og fører for nogen til at det er vanskeligt at holde fast i skriveprocessen. Problemer med at fungere i gruppearbejde Kan komme til udtryk på forskellig vis. Nogle eksempler kunne være: at opleve sig selv som passiv og have fået for lidt indflydelse, at fylde for meget, blive for dominerende og føle ansvaret som et stort pres, at komme i gentagne konflikter, at føle sig fagligt underlegen, at føle sig dårligt behandlet, ikke at kunne forstå og gennemskue et ubehageligt klima etc. Nogen kommer og har det meget skidt ovenpå et nærmest mareridtsagtigt forløb der er endt i gruppesplittelse. I nogle tilfælde er den der henvender sig blevet ekskluderet af gruppen og sidder alene tilbage sommetider uden at forstå hvorfor. Disse føler sig ofte voldsomt krænket ved at ende i en syndebukrolle, hvor alle gruppens samlede problematikker er blevet tillagt dem som enkelt person. I forhold til gruppeproblematikkerne kunne vi forestille os at vi også kunne have en rolle på et tidligere tidspunkt i forløbet inden en enkelt person er blevet stemplet, som den der er årsag til problemerne. Dette vil vi vende tilbage til senere. Vi møder ofte problemer i form af koncentrationsbesvær og manglende motivation. Vi betragter dog ikke disse som hovedproblemer, men som følgeproblemer i forbindelse med de hovedproblemer vi har beskrevet. 11

14 Andre betragtninger omkring de studerede For en stor del af vores henvendelser gælder det, at der er et sammenfald mellem problemer i studiet og problemer i forhold til de nære relationer forældre, bedsteforældre, stedforældre, søskende kærester m.fl. Vanskelighederne med at tackle problemer i forhold til disse relationer afspejler sig tydeligt i vanskelighederne i relation til studiet. Uddannelsesvalget kan være en måde at leve op til forældres eller families forventninger på, eller en måde at lægge afstand på. Flere med store problemer på hjemmefronten igennem deres opvækst beskriver skolen som et frirum, hvor de har kunnet høste anerkendelse, og hvor de har kunnet bevise, at de duer til noget. Det betyder, at det at fungere på sin uddannelse bliver af afgørende betydning, hvilket kan medvirke til følelsen af at problemerne tilspidses og fastlåses på ekstrem facon. De studiemæssige og de personlige problemstillinger er altså tæt vævet sammen, og vi synes ikke det giver mening at forsøge at skille dem ad. Vi tilbyder derfor de studerende, at de kan arbejde med de problematikker, der er aktuelle for dem i den tid de har brug for det. De studerende giver ofte udtryk for lettelse over ikke på forhånd at skulle sortere i problematikkerne, som for dem ofte er kaotisk sammenvævede på tidspunktet for henvendelsen. Mange er usikre på om deres problemer er relevante for Studenterrådgivningen. Spekulationerne kan gå på om problemet er for småt, for stort, for uklart etc. Vi møder studerende der har skullet tage sig sammen igennem længere tid før de henvender sig, hvor angsten for at blive afvist fylder. Mange synes desuden at man skal klare sine problemer selv og føler det som et nederlag at have brug for hjælp. Generelt er de studerende meget motiverede for at arbejde med deres problematikker, ansvarlige omkring aftaler, åbne i kontakten og vil gerne tage ansvaret for sig selv og deres liv. Det er derfor vigtigt at behandle dem som kompetente mennesker, og vi ser det som en vigtig opgave at hjælpe med at holde fokus på alle de ting der faktisk fungerer i deres liv. Dog uden at forklejne vanskelighederne og problemerne, der i mange tilfælde medfører stærkt belastende symptomer. 12

15 De studerendes motivation betyder, at vi har gode vilkår for vores arbejde og ligeledes gode vilkår for vellykkede forløb. Vi taler med de studerende hver 14. dag eller hver 3. uge. Det er i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt. Har nogen behov for i en periode at komme oftere, tilstræber vi at give mulighed for det. Det kan dog være vanskeligt at finde plads i kalenderen til det, når behovet er der. I nogle ganske få tilfælde har det betydet, at en studerende har meldt tilbage, at vedkommende har fundet et andet tilbud, hvor det var muligt at få en mere intensiv støtte. Vores oplevelse er dog generelt, at den gruppe af studerende, vi møder, har et stort potentiale for at arbejde med sig selv. Også i de tilfælde, hvor den studerende føler sig ekstremt presset af angst, tristhed el.lign. viser det sig hurtigt at vedkommende kan bruge forløbet konstruktivt, og profiterer af intervallet mellem samtalerne. Vi mener, at det er med til at sende et signal om, at vi tror på, at den studerende magter sit liv. At på trods af store problemer her og nu, er der ikke indtruffet en katastrofesituation, og livet går videre. Som oftest udtrykker folk lettelse over at blive mødt på denne måde i en situation, hvor de føler at alt er gået galt, og de selv har skylden for det. Vi mener at dette kan være med til at mindske afhængigheden af den professionelle. I den situation, hvor man vælger at søge professionel hjælp, er man sprød og derfor stærkt modtagelig overfor den professionelles tilbagemeldinger, hvorfor vi finder det yderst vigtigt både at høre og se vanskelighederne men også at give udtryk for de kompetencer der er. Vi har ikke på forhånd nogen ide om, hvor folk skal bringes hen. F.eks. arbejder vi i princippet ikke for at folk skal blive på en uddannelse, de er stærkt i tvivl om. Det er deres egen beslutning, og vi kan ikke vide, hvad det rigtige er. Vi mener, at det er med til at skabe et frirum, hvor flere muligheder står åbne, og hvor det er tilladt at tale om, at smide det hele over bord uden fordømmelse. Det vi ser, er at det ikke er farligt at tale om tingene på den måde snarere tværtimod. Mange ender med at beslutte sig for at blive hvor de er, men under helt andre forudsætninger end tidligere, hvor de følte sig i en spændetrøje. Altså en mulighed for at vælge sin uddannelse på ny. Studerende der har børn eller får det undervejs, og som måske på for- 13

16 hånd havde tendens til at stresse sig selv, bliver særligt pressede. Følelsen af ikke at kunne være nok til stede nogen steder, sammenholdt med det, ikke at have mulighed for frit at disponere over tiden, giver følelsen af ikke at slå til. Vi møder ikke mange studerende med anden etnisk baggrund end dansk. De få vi har mødt har været plaget af splittelsen mellem to kulturer. For nogle er det at tage en universitetsuddannelse en bevægelse væk fra egen baggrund, med en følelse af svigt af familien til følge. Andre oplever at være i gang med en videregående uddannelse, som ikke er værdsat i deres miljø, hvor man skal være læge, advokat el.lign. for at høste anerkendelse. 14

17 Principper bag vores arbejdsmetode Hvordan arbejder vi med problemstillingerne? Når de studerende henvender sig til os, kommer de med det håb, at vi fortæller dem om vejen ud af de problemer, de plages af. I nogle tilfældeisær i såkaldt rene socialrådgiver sager - kan der anvises en konkret vej at gå. Når der er tale om mere komplekse problemstillinger som f.eks. angst, studietvivl, stress, depressive følelser, eksamens- og præstationsangst...rækker anvisninger og teknikker som regel ikke. I disse komplekse tilfælde bliver det at finde vejen et fællesprojekt mellem rådgiveren og den studerende. Til dette fællesprojekt bruger vi nogle redskaber. Det er disse redskaber lad os kalde dem principper vi i det følgende vil gøre rede for. Når folk er i krise, er de som regel i en tilstand af magtesløshed. Deres situation kan sammenlignes med stillestående vand, og den studerendes beskrivelse af situationen er meget ofte præget af rigiditet og fastlåsthed. Det er ikke fordi de står stille- i virkeligheden har de forsøgt mange ting for at bekæmpe det problem/de symptomer, de plages af. Det er snarere fordi deres forsøg ikke medfører de ønskede forandringer, snarere tværtimod. De føler sig kort sagt skakmat. Gregory Bateson (1969) beskriver i Steps to an ecology of mind double-bind teori. Double-bind betyder, at personen føler, at uanset hvad man gør, er man skakmat. Sagt på en anden måde: personen oplever, at der ikke findes flere valgmuligheder. For at beskrive denne tilstand, bruger Bateson et eksempel fra zen-buddhismen. I Zen-buddhismen er et af hovedmålene at opnå bevidsthed. Til det formål stiller zen-mesteren lærlingen overfor nogle opgaver. En af dem går ud på følgende: mesteren holder en stok over sin lærlings hoved, og råber truende: Hvis du siger, det her er en stok, så slår jeg dig. Hvis du siger, det her ikke er en stok, så slår 15

18 jeg dig også. Hvis du ingenting siger, bliver du også slået. Lærlingen står tilsyneladende overfor 3 lige håbløse muligheder og han skal klare denne opgave for at komme videre. Sådan oplever de studerende tit deres egen situation f.eks. når de er kommet i studietvivl, og føler at uanset hvad de vælger, vil deres tvivl ikke forsvinde eller de vil gå glip af noget. Når de overvældes af eksamens- og præstationsangst og i deres tanker igen og igen gennemgår, hvordan de skal imødegå eksamenssituationen og ikke kan finde nogen udvej, situationen bliver blot mere og mere truende. Når de plages af angst hver gang de skal til at række hånden op til en forelæsning... De studerende føler, at uanset hvad de gør, vil det gå galt at de vil blive slået af stokken. Men tilbage til eksemplet fra Bateson: hvordan klarer lærlingen sin tilsyneladende umulige opgave?. I virkeligheden findes der mange muligheder dog ingen af dem lærlingen bliver præsenteret for. F.eks. kan lærlingen vælge at rejse sig op og tage stokken fra mesteren, eller han kan vælge at gå sin vej... En af vores opgaver er derfor, at hjælpe den studerende til at finde frem til nye valgmuligheder, til at finde nye sammenhænge, en anden indstilling. Hjælpe dem til at komme ud af deres skakmat situation. Og hvordan gør man det? Kirkegård har engang skrevet, at for at hjælpe et andet menneske, er det ikke nok at forstå, vi må også forstå hvad det andet menneske forstår. I vores verden (i den professionelle verden) bliver symptomer og adfærdsmønstre alt for tit udelukkende betragtet som sygdomme, som elendighed. Men det som virker som sygdom i vores øjne, har så at sige en mening dvs. er meningsfuld i den sammenhæng den finder sted i i det andet menneskes verden. Eller sagt på en anden måde: det problem, der ønskes en løsning på, er ofte et problem og en løsning samtidig. Hvor paradoksalt det end kan lyde, bliver man nødt til at kunne acceptere / rumme dette symptom, før vi og de kan finde andre alternativer dertil. 16

19 Nysgerrighed Begrebet nysgerrighed spiller en central rolle i vores måde at arbejde på. Nysgerrighed har noget at gøre med at udforske de studerendes bevæggrunde uden forudfattede meninger og moraliserende tendenser. Nysgerrighed er det redskab, som skal inspirere både den studerende og rådgiveren til at udforske nye meninger, indfaldsvinkler og muligheder. Derfor er det en af vores opgaver at tilføre de studerende, som søger hjælp, nysgerrighed omkring sig selv og deres krisesituation, hvilket kommer til at stå i kontrast til den ofte selvbebrejdende holdning de har til sig selv og deres situation. Ovenstående betyder, at vi ser kriser/ symptomer som en overgangsperiode, som kan give den enkelte mulighed for en forandring. Ved at lægge vægten på overgange ser vi på kriser, symptomer og lidelser" som denne specielle situation og ikke alene som tilstande af psykisk uligevægt. Uligevægten giver mulighed for at tage stilling til relevante problemstillinger i ens tilværelse, og dermed mulighed for at oprette en ny ligevægt. Symptomerne er ikke alene tegn på, at noget er galt, men også en værdifuld kilde som kan give mulighed for en positiv forandring. Dette udgangspunkt er et grundlæggende princip i vores måde at arbejde på. Interventioner På denne baggrund går vi ikke ud fra en kategorisering af problemer som tilhørende længere eller kortere forløb. Vi opfatter vores samtaler som interventioner, som kan være med til at fremme en ny udvikling og derved åbne for muligheden for at ændre indstilling til det problem, man søger hjælp til også mulighed for at træffe et valg på ny. Den sidste samtale Det betyder i praksis, at hver enkelt samtale kan være en kilde til en ny organisering, at hver enkelt samtale kan være medvirkende til en ny indstilling til det problem, man plages af kort sagt hver samtale kan i princippet være 17

20 den sidste samtale. Derfor fortæller vi de studerende, at de kan få hjælp, til de selv synes, de har fået styr på deres problemer. Denne holdning, mener vi, kan være med til at modvirke afhængigheden mellem rådgiveren og de studerende Vores opgave er naturligvis at sørge for, at forløbet bliver tidsbegrænset. Ser vi på alle de sager vi har haft, har det på intet tidspunkt været et problem.. Vi har kun haft 4 forløb med over 10 samtaler. Krisen som sendebud Men tilbage til krisebegrebet. Som vi nævnte før, er vi ikke tilhængere af at opfatte kriser og symptomer som sammenbrud af en ligevægt, som skal genoprettes. Dels fordi vi mener, at der ligger en negativ sygdomsopfattelse bag denne indstilling, og dels fordi vi stiller spørgsmålstegn ved det sunde i at genoprette, hvad der var før krisen. Vi mener også, at bag denne kriseopfattelse kan der ligge en negativ konnotation, som kan hæmme en udvikling og fremme afhængighed mellem rådgiveren og den studerende. Det kan også være med til at forstærke den studerendes følelse af afmagt. Når vi taler om, at der bag symptomet ligger en værdifuld kilde, er det fordi vi opfatter kriser, symptomer og lidelser, som kommunikation. Det betyder, at bag symptomet gemmer der sig en fortælling. En værdifuld fortælling til sig selv og om sig selv. Man kan fristes til at betragte symptomer, som et sendebud. I det gamle Rom, brugte man sendebudene i krigene. Det var et hårdt erhverv især når sendebuddet medbragte en dårlig nyhed, så kunne de risikere at miste livet eller blive straffet. Sådan gør man tit med tilstande af psykisk uligevægt, man prøver at aflive dem, når man ikke bryder sig om meddelelsen. Der er en udbredt tilbøjelighed til at fokusere på symptomets negative konnotation (angsten er meget kraftig, har sumpet i flere år, er selvdestruktiv..). og tit overses det, at udover dets negative konnotation findes der også den positive: Det positive betyder, at ved at forstå symptomets meddelelse åbner sig mulighed for at forholde sig til en bestemt problemstilling på en anderledes måde. Der åbner sig en mulighed for en nødvendig reorganisering til en ny ligevægt. Lad os tage følgende eksempel. Vi fik en henvendelse fra en mandlig studerende, som var angst for at gå i praktik: 18

21 Hans historie ligner mange andre studerendes. Han engagerede sig 100%, i alt hvad han foretog sig. I hans engagement var der ikke plads til at begå fejl, til at have en dårlig dag. Han ville være 100% en god far, en god kæreste, en god studerende... Efterhånden begynder han at reagere med typiske stresssymptomer: rastløshed, mavepine og søvnløshed. Senere kommer angsten, en angst han ikke forstår, og som optræder i mange for ham mærkelige sammenhænge: For første gang i sit liv bliver han angst for at gå i praktik- han forstår det ikke, for han har tidligere klaret svære arbejdsopgaver uden problemer. Han begynder også at blive usikker og begynder at melde fra i mange sammenhænge- han siger han ikke kan magte det, fordi angsten forhindrer ham deri. Han fortæller, at noget inde i ham har lyst til at melde helt fra har lyst til at blive uansvarlig, endda overveje at holde helt op, mens noget andet driver ham til at bevise det helt modsatte over for sig selv : at han bør og må klare det hele, på samme måde som han altid har gjort. Det er noget pjat at han ikke kan klare noget. Han ryger ind i en ond spiral: enhver ny udfordring handler ikke længere om selve udfordringen, men om at bevise over for sig selv, at han kan være ligesom de andre at han kan overvinde sin angst- problemet er blot, at der også er noget, som trækker i den modsatte retning, noget inden i ham som har lyst til at opgive. Han skifter hele tiden fra sort til hvidt: blot angsten ikke havde været der tænker han. Jeg vil være ligesom før. Enten klarer jeg denne her praktik 100%, ellers bliver jeg nødt til at droppe min uddannelse... Praktikken bliver for ham som en frygtelig eksamen, der skal bringe afklaring i hans tilværelse. Det handler om at være rigtigt god til sin praktik, ellers dumper han. De 2 valgmuligheder han tror han har (at være perfekt eller dumpe), er forbundet med fiaskoen hans tilstand minder om eksemplet fra Bateson... Denne studerende oplever sin angst som den egentlige forhindring men han overser noget væsentligt. F.eks. at angsten prøver at fortælle denne mand, at der er noget i vejen (ikke med ham, som 19

22 han selv tror), men noget i vejen med den måde han forholder sig til alt, hvad han foretager sig i sit liv (en tilværelse hvor han skal være 100% perfekt...). Men denne advarsel bliver af ham og omgivelserne forvekslet med at der er noget sygeligt ved ham. Ligesom i historien med munkelærlingen findes der andre muligheder i den historie denne mand kom med. En af dem kunne være, at det for denne mand ikke handlede om at bruge praktikken til at bevise at han skal være perfekt til sit arbejde, men f.eks. bruge praktikken til at lære at være lærling. At være lærling betyder, at han kunne give sig mulighed for at lære at tackle arbejdslivet på en anden måde, end han er vant til, f.eks. hvordan han kunne lære at være der uden at brænde sig selv ud, hvordan kunne han lære at være i lærlingepositionen, hvordan lære at lære af sine fejl- hvilket i sidste ende betyder, at gå til praktikken med en nysgerrig holdning frem for den strengt evaluerende holdning han var vant til. I samtalerne med ham, er det derfor ikke så meget angsten som sådan, der kommer til at fylde, men snarere dialogen om præmisserne for hans liv, livsopfattelsen og livsværdierne. En del af de studerende vi møder er kommet i tvivl - er det nu det rette studium? Er jeg dygtig nok til det? Har jeg valgt rigtigt mht. erhvervsudsigter? De studerende har svært ved at rumme den tvivl. De opfatter denne tvivl som tegn på umodenhed, på at man ikke kan tage ansvar for sit liv, som tegn på at der er noget galt denne negative fortolkning deles tit af den studerendes omverden. Der er ingen tvivl om, at det kan være meget psykisk belastende at være i tvivl, men det er tankevækkende, at denne reaktion alene anskues ud fra en negativ synsvinkel (der er noget galt med mig, alle de andre synes at være afklarede, det må være tegn på umodenhed, jeg er uansvarlig...). Problemer som tvivlen, udsættelsen, osv. behøver ikke alene være udtryk for at der er noget galt med den person som plages af den... At give sig selv lov til at være i tvivl kræver mod, fordi tvivlen opstår af modsætninger, af spørgsmål man stiller til sig selv og til omverdenen. Disse spørgsmål kan være kilder til en nødvendig reorganisering. At stille sig selv disse spørgsmål kan give mulighed for at tage stilling til relevante ting 20

23 i tilværelsen. Når vi arbejder med de studerende som er i tvivl, går vi ud fra, at man umuligt kan træffe et valg, hvis man på forhånd har den indstilling at een af mulighederne er et dårligt valg. Vi arbejder ud fra det princip, at det er en succes, at give sig selv lov til at tage stilling på ny. I praksis betyder det, at vores udgangspunkt er, at det kan være ligeså godt at holde op, som at skifte studium eller at blive på studiet. Vores opgave er at hjælpe de studerende til at træffe det rette valg, ikke at være moralister. Ser vi på alle de studietvivlere vi har haft, er det kun sket 2 gange, at den studerende valgte at droppe studierne. Noget af det, der efter vores mening, karakteriserer et vellykket forløb er nok først og fremmest det, at en tilsyneladende fastlåst problemstilling bliver mere bevægelig. Dette kan ske, i og med personen begynder at se på sig selv og/eller sin situation med andre øjne og derved åbner sig mere overfor ny muligheder. Det vil vise sig ved, at såvel den studerende som den professionelle begynder at fokusere mere på muligheder i stedet for udelukkende at se på problemerne. 21

24 Fakta om sagerne I vores evaluering har vi inddraget alle sager i perioden 1. august 2001 til I denne periode har der i alt været 284 nyhenvendelser. Generelle oplysninger om effekten Til evalueringen af effekten har vi kun brugt de sager som er blevet afsluttet i denne periode. Det drejer sig om i alt 180 afsluttede sager. Godt forløb (74%) I 133 af sagerne (74%) er forløbet afsluttet tilfredsstillende for begge parter. Den studerende har klart meldt at han/hun er i stand til at klare sig selvhvilket betyder, at han/hun er problem/symptomfri og/eller nået frem til en tilfredsstillende afklaring, har en anden indstilling til det problem han/hun har søgt hjælp til. I de forløb vi har evalueret som tilfredsstillende er der sammenfald mellem den studerendes og vores oplevelse af forløbet. Ved ikke forløb (16%) I 29 af sagerne (16%) har det været svært at udtale sig om forløbet. Det kan være fordi: Vi mangler en direkte vurdering fra den studerende (det kan være fordi der kun er tale om en enkelt samtale eller fordi den studerende melder afbud og siger at vedkommende ikke har brug for yderligere samtaler uden videre forklaringer, eller fordi der er uoverensstemmelse mellem rådgiverens og den studerendes vurdering, eller fordi den studerende er blevet viderehenvist eller selv har valgt at søge hjælp andre steder. 22

25 Dårligt forløb(10%) I 18 af sagerne (10%) har forløbet være utilfredsstillende... Vi har tolket det sådan, hvis den studerende valgte at udeblive fra en samtale og ikke reagerede på vores henvendelse. Hvis den studerende udtrykte, at han/hun ikke fik den hjælp de søgte efter. Hvis den studerendes problem/symptom ikke forbedredes. 23

26 Oplysninger om effekten De hyppigste problemsstillinger Eksamens præstationsangst: I 36 (20%) af de 180 sager vi har evalueret har der været tale om eksamenspræstationsangst. I 28 (78%) har forløbet været tilfredsstillende, i 4 (11%) er det svært at udtale sig, i 4 (11%) har forløbet været utilfredsstillende. Studietvivl: I 44 (24%) af de 180 sager har der været tale om studietvivl. I 33 (75%) har forløbet været tilfredsstillende. I 7 (16%) er det svært at udtale sig. I 4 (9%) har forløbet været utilfredsstillende. Specialeproblemer: I 22 (12%) af de 180 sager har der været tale om specialeproblemer. I 14 (64%) har der været tale om et tilfredsstillende forløb. I 5 (22%) er det svært at udtale sig. I 3 (14%) har forløbet været utilfredsstillende. Stress: I 21 (11%) af de 180 sager har der været tale om stresssymptomer. I 17 (80%) har der været tale om et tilfredsstillende forløb. I 3 (15%) er det svært at udtale sig. I 1 (5%) har forløbet været utilfredsstillende. Praktikproblemer: I 8 (5%) af de 180 sager har der været tale om praktikproblemer. I 5 (62%) har der været tale om et tilfredsstillende forløb. I 3 (38%) er det svært at udtale sig. 24

27 Problemer med at fungere i gruppe: I 26 (15%) af de 180 sager har der været tale om problemer med at fungere i gruppe. I 21 (80%) har forløbet været tilfredsstillende. I 3 (12%) er det svært at udtale sig. I 2 (8%) har forløbet været utilfredsstillende. 25

28 Studenterunderlaget Andre relevante oplysninger Studenterrådgivningen i Roskilde dækker i alt ca studerende, fordelt således: 57% fra Roskilde Universitetscenter (RUC) og 43% fra de mellemlange videregående uddannelser i Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde Amt. Antallet af henvendelser fordelt på uddannelser I den periode vi har evalueret ( = 17 måneder) har der i alt været 284 nyhenvendelser. Disse er fordelt således: 36 henvendelser Dvs. 13% af alle nyhenvendelser kom fra de mellemlange videregående uddannelser. 248 henvendelser Dvs. 87% af alle nyhenvendelser, kom fra RUC. Disse er fordelt således: 90 henvendelser (32,5% af alle nyhenvendelser) fra Basis Uddannelser (49 fra Sam-Bas, 38 fra Hum-Bas og 2 fra Nat-Bas). Fra overbygning var der 158 henvendelser (54,5% af alle nyhenvendelser). Tendensen i 2003 har ændret sig lidt. Tager vi det første halvår af 2003 er antallet af henvendelser fra de mellemlange videregående uddannelser steget til 20% af samtlige henvendelser. Dette hænger formentlig sammen med, at vi har afholdt informationsmøde for studievejlederne på uddannelsesinstitutionerne, og de efter dette henviser flere. Fra Basis Uddannelserne på RUC udgør antallet 28%. Fra overbygning 52%. 26

29 Antallet af nyhenvendelser Antallet er nyhenvendelser har været stigende de sidste 3 år. I året 2000 var der 146 nyhenvendelser. I året 2001 (hvor personalet blev udskiftet) var der 137 nyhenvendelser I året 2002 var der 214 nyhenvendelser. Sammenligner man årene 2002 og 2003 er tendensen den samme. I det første halvår af 2002 var der 109 nyhenvendelser. I det første halvår ( ) af 2003 har der været 132 nyhenvendelser. En stigning på 21%. Henvendelser fordelt på alder og køn I den periode vi har evalueret har 72,5% af henvendelserne været kvinder, mod 27,5% mænd. Tallene skal ses i forhold til kønsfordelingen generelt. For RUCs vedkommende er fordelingen ca. 58% kvinder og 42% mænd. På de mellemlange videregående uddannelser er der så godt som alle steder en stor overvægt af kvinder, ca. 90% mod ca. 10% mænd. I det første halvår af 2003 er der fortsat overvægt af kvinder, dog med en lille ændring: 67,4% er kvinder mod 32,6% mænd. Hvad alder angår: Alders fordeling af henvendelser Alder Procent

30 Henvendelser fordelt på studieanciennitet 31% af henvendelser finder sted indenfor det første års studieanciennitet. Procentvis fordeling af henvendelser efter studieanciennitet ser sådan ud: Procentvis fordeling iht. studieanciennitet Studieancienitet 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Procent Det er altså indenfor det 1. og 3. års studieanciennitet antallet af henvendelserne er størst. RUC studerende starter overbygningen i det 3. år. Antal sessioner pr. klient Den procentvise fordeling efter antal sessioner pr. studerende ser sådan ud: Procentvis fordeling af antal sessioner pr. studerende Antal samtaler > Procent

31 Konklusion, visioner og tanker om fremtiden Når vi ser på effekten af de individuelle forløb, synes vi der er god grund til at være tilfredse med resultatet. Den overvejende del (74% ) af de der henvender sig, profiterer af det tilbud, vi giver. Når vi ser på de forløb, hvor der ingen effekt har været (10%), eller hvor det har været svært at udtale sig om forløbet (16%) er der formentlig mange forskellige forhold der spiller ind: forskellige forhold i den studerendes liv der hæmmer motivationen for eller overskuddet til at forholde sig til problemerne, dårlig kemi mellem rådgiver og den studerende, problemer med at overholde aftaler ( her spiller rammerne for vores arbejde ind, da det er svært at være fleksibel mister man en aftale, går der tid før man kan få en ny, og så mister man måske modet og så er der måske mange andre forhold, som vi ikke har tænkt på. Generelt må vi dog sige, som også tidligere nævnt, at de studerende, der henvender sig er meget motiverede og går åbent ind i arbejdet, og vi oplever det som et stort privilegium at arbejde med sådan en gruppe. Vi er glade for at arbejde i en rådgivning, der er placeret på et uddannelsessted, da det giver god føling med studiemiljøet, og vi finder samarbejdet med ansatte på RUC meget inspirerende. Følingen med de andre uddannelsessteder er i sagens natur ikke af samme omfang, men vi vil fremover være opmærksomme på, hvordan vi bedst muligt inden for de givne rammer kan tilrettelægge samarbejdet, så vores rådgivning også vil blive benyttet af studerende derfra. Der er 2 områder hvor vi p.t. gerne vil gøre en ekstra indsats: 29

32 Grupper på RUC Vi har tanker om at udarbejde en folder om gruppevanskeligheder, og hvordan man kan arbejde med dem. Den skal også indeholde oplysning om muligheden for at henvende sig hos os som gruppe og få tilbud om 1-3 samtaler i forhold til en aktuel problematik. Vi forestiller os, at vi som neutrale personer, der ikke er ansat på uddannelsesstedet, ville kunne blive involveret mere åbent i konflikter, da man ikke behøver frygte for konsekvenserne rent uddannelsesmæssigt. Vi gør os ligeledes tanker om, hvordan man kunne nå vejlederne på de enkelte fag og åbne op for en dialog omkring, hvordan man kan tale med grupperne om det sociale samspil i gruppen. Det er vores indtryk, at der er meget store forskelle blandt vejlederne på, hvorvidt man betragter sin rolle som én der yder faglig vejledning i snæver forstand, eller man oplever også at have en funktion m.h.t. den sociale del. Eksamensproblemer på mellemuddannelserne Det andet er i forhold til eksamensproblemer på mellemuddannelserne, hvilket der ifølge studievejlederne er et stort behov for. Vi påtænker at starte en gruppe lokalt i efteråret. Beskrivelse af principperne for vores arbejdsmetode Med hensyn til beskrivelsen af principperne for vores arbejdsmetode, kunne det være relevant at mindes den franske forfatter Andre Gides ord: Jeg tvivler på et menneske som ikke søger efter sandheden, men jeg tvivler endnu mere på det menneske som har fundet den. Beskrivelsen af vores arbejdsmetode må vel nærmest betragtes som en fortælling om, hvor vi er nået til i vores søgen. Vi lærer løbende af vores erfaringer undervejs, og det har været meget lærerigt at skrive denne rapport, men vores formål har ikke været at nå frem til en bestemt løsningsmodel som kan være gældende til en bestemt problematik. Det er en vigtig del af vores faglige udvikling at konfrontere vores teoretiske udgangspunkt med vores erfaringer i den daglige praksis, og ligeså relevant er det også at vide så meget som muligt om andre teorier og erfaringer i lignende situationer, men da ethvert menneske 30

33 er enestående, bliver ethvert forløb det også. På en måde bliver ethvert forløb en søgen på ny. Der er dog visse principper som danner udgangspunkt for vores arbejdsbegreb. Et fælles projekt Generelt opfatter vi vores opgaver som et fælles projekt, vi skal udføre sammen med de personer som søger hjælp. I konkrete rådgivningssager, kan der anvises en konkret vej at gå, men når der er tale om mere komplekse problemstillinger rækker anvisninger og teknikker som regel ikke. I dette fælles projekt går vi ud fra, at de problemer folk søger hjælp til, både er et problem og en løsning for den person som søger hjælp- en løsning som tit virker selvdestruktiv i vores øjne. Men denne psykisk belastende løsning kan være meget meningsfuld i den kontekst den finder sted. Det er derfor vigtigt, at vi kan respektere, rumme, acceptere denne løsning, før vi og de kan se på den med ny øjne, og ad den vej måske finde alternativer dertil. Nysgerrighed Begrebet nysgerrighed spiller derfor en central rolle i vores måde at arbejde på. Nysgerrighed er det redskab som kan hjælpe både rådgiveren og den studerende til at finde nye indfaldsvinkler, meninger og muligheder bag deres krisesituation. Kriser/symptomer som kilde til forandring Vi går altså ud fra, at kriser/symptomer kan være en overgangsperiode, som kan give den enkelte mulighed for en forandring. Gennem vores eget arbejde, vores samarbejde med andre, har vi tit oplevet, at der er en stor risiko for at blive meget problemfikseret. Denne indstilling resulterer ofte i, at rådgivningsarbejde i højere grad tager udgangspunkt i hvad folk ikke kan, hvad folk ikke magter, i hvornår folk er deres symptomer. Rådgivningsarbejdet tager i mindre grad udgangspunkt i, hvad folk magter og kan, hvornår folk ikke er de diagnoser, vi giver dem. På den måde risikerer man at overse noget vi anser for meget væsentligt: at symptomerne/krisen ikke alene er tegn på psykisk uligevægt, men også er en værdifuld kilde 31

34 som kan give mulighed for at tage stilling til relevante problemstillinger i ens tilværelse, og derfor også en mulighed for positiv forandring. Når vi taler om, at der bag symptomerne ligger en værdifuld kilde, er det fordi vi opfatter kriser, lidelser og symptomer som kommunikation. Ved at forstå symptomets meddelelse, åbner sig mulighed for en positiv forandring. At overse disse muligheder, kan få folk til at føle sig endnu mere hjælpeløse, fastholde dem i deres rolle som uligevægtige og være med til at skabe et afhængighedsforhold til den person, de søger hjælp hos. Man skal ikke tro, at disse principper altid virker, at vi altid kan følge dem. Vi kan også føle at vi ikke kan komme videre med en sag, men med det at gå i stå, er det som med andre symptomer: de kan bruges som et signal til, at det nu er tid til at tænke i nye baner, finde nye indfaldsvinkler, nye muligheder. Altså som et vendepunkt. Nana Storm, socialrådgiver og Santos Paz Pérez, psykolog Roskilde, august