Resultatet af offentlighedsfasen om

Transkript

1 Bilag A Resultatet af offentlighedsfasen om Forslag til dispositionsplan for Nordhavnen inklusiv Lystbådehavnen, Pier 2 og den nordlige bastion, området fra Sibirien til Østbanegården, Fiskeri- og Træskibshavnen samt arealet mellem Kystvejen/Skovvejen og Grenåbanen. Indhold 1. Skema med bidragydere fordelt på hovedspørgsmål side 2 2. Hovedspørgsmål, kommentarer og anbefalinger side 3 3. Resumé af alle bidrag side april 2006

2 1. Skema med bidragydere fordelt på hovedspørgsmål BIDRAGYDERE HOVEDSPØRGSMÅL A. Dispositionsplanen generelt B. Bebyggelse C. Trafik D. Kanaler og bassiner E. Pladser og promenader F. Fiskeri- og Træskibshavnen G Lystbådehavnen H Området ved Kystvejen/Skovvejen I. Pier 2 J. Fritid, kultur og idræt K. Borgerinddragelse L. Økonomi M. Bygge- og anlægsfasen N. Eks.bygninger, erhverv og funktioner O. Emner udenfor dispositionsplanen Sidetal Offentlige myndigheder og institutioner 1.1 Forsvarets Bygnings-og Etablissementstjeneste x 1.2 Banedanmark, Net x 1.3 Århus Amt 2. Organisationer og foreninger 2.1 Strandjægernes Motorbådsklub x x 2.2 Århus Miljøgruppe M97 x x x x x 2.3 Roklubben ARA x 2.4 Aarhus Studenter Roklub x 2.5 Dykkerklubben Nautica x x 2.6 Friluftsrådet i Århus Amt x x x 2.7 Aarhus Motorbaadklub x x x 2.8 DGI-Århusegnen x 2.9 Århus Sejlklub x x x x x 2.10 Århus Roklub x x 2.11 Idrætssamvirket Århus x x x 2.12 ÅUF og FolkeoplysningsSamvirket x 2.13 Bådelauget Krogen x x x 2.14 Sportsdykkerklubben Juggernaut x 2.15 Sejlklubben BUGTEN x x x x x 2.16 Ejerforeningen Langelinieparken og Klintegården x x 2.17 Træskibsforeningen i Aarhus x x 2.18 Århus Cityforening x 2.19 Foreningen Seniorsambo x x x 2.20 Dansk Sejlunion x 3. Privatpersoner 3.1 Susanne Engberg og Bent Windeløv x x x 3.2 Niels Konge Nielsen x 3.3 I.C. Petersen og Joan Andersen x 3.4 Søren S. Poulsen x 3.5 Lis Strandgård x 3.6 Hanne og Keld Henriksen x 3.7 Ove Nyrnberg x x x 3.8 Lissi Mørch x 3.9 Ruth Christensen x 3.10 Mads Veno Jessen x 3.11 Thomas Vorup Jensen x 3.12 Lars Nautrup x 3.13 Lise Schweiger Blichfeldt x x x 3.14 Ingrid Petersen x 3.15 Lars Elgaard x 3.16 Jan West-Hansen x x x x x x x x 3.17 B. Brodersen x 3.18 G.N. Halvorsen x x x x 3.19 Kenny Antonsen x 3.20 Tommy Jervidal x x 3.21 Lars Theiss Errboe x x 4. Virksomheder 4.1. Mols-Linien x 4.2 Havnens Perle x 4.3 Advance/1 x x x x x 4.4 Birch & Krogboe A/S x x x x x 4.5 AplusB, Arkitektur + Bæredygtighed x 4.6 Landskabsarkitekt Angela Beck Møller ApS x 4.7 Mimosa Foto x x x x 5. Magistratsafdelinger 5.1 Kultur og Borgerservice x x 5.2 Sundhed og Omsorg x 6. Borgermøde Debatindlæg x x x x x x x x x 2

3 2. Hovedspørgsmål, kommentarer og anbefalinger A. Dispositionsplanen generelt (Bidrag ) 1. Hoveddisponering (Bidrag ) I et af bidragene stilles spørgsmål ved planens hoveddisponering. Det anføres, at planen bruger for meget areal til kanaler og pladser og 'vindomsuste gennemgangsområder'. Der bør i højere grad tages udgangspunkt i, at Danmark har et klima som gør, at befolkningen i en stor del af året opholder sig inden døre. Derfor bør man ved indretningen af de nye byområder og bebyggelser hellere hente inspiration i f.eks. Canada end i lande under varmere himmelstrøg. Man burde i stedet udnytte området optimalt, til at få bygget så mange boliger som muligt. Fleksible lejligheder som kan tiltrække alle dele af befolkningen. En anden foreslår bebyggelsesprocenten hævet, både af hensyn til prisen på grundene og af hensyn til intentionerne om at skabe en rigtig by. En tredje stiller spørgsmål ved hvorfor der i planen lægges op til lys og luft over det hele og hvorfor der skal være så omfattende rekreative områder/pladser fordelt over hele Nordhavnen. Det er som om man skaber pladser udelukkende for at skabe sigtelinier for beboerne på "fastlandet". Planen beskæftiger sig for meget med "ligegyldige sigtelinier", "visuelle åbninger" og geometriske former og betragtninger mv. Alt skal være lige tilgængeligt og sigtbart overalt. Planen beskæftiger sig ikke med mennesker. Der savnes spænding og overraskelser i området. Der fremsættes et konkret forslag til hvordan der kan opnås en vekselvirkning ved at forskyde facader og tværveje langs boulevarden således at der skabes et mere afvekslende bybillede og vinden brydes. Der stilles spørgsmål ved intentionen om at alle bebyggelser har visuel kontakt med vand. "Det er da ikke en kvalitet i sig selv". Det påpeges, at kommunen tilsyneladende gennem stram styring ønsker at få maksimal indflydelse på alt lige fra husenes placering og udformning, de åbne pladser og kanaler og infrastrukturen samt via designmanualer ønsker at fastlægge alt fra de forskellige kategorier af offentlige rum til specifik beplantning, materialeholdning m.m. Det vigtigste spørgsmål - "Hvad er det for en by vi vil have?" er ikke stillet. Der opfordres til at snakke om liv og aktiviteter, om miljøer og byrum og ikke forsøge at haste sagen igennem. Dispositionsplanen er ikke ambitiøs nok. I et fjerde bidrag foreslås at der laves udkig-linier, som går vinkelret på Klintegården og Langelinieparken, så der også fremover er mulighed for at se vand mellem de nye bygninger på Nordhavnen. Det er en overordnet intention med såvel Helhedsplanen som Kvalitetshåndbogen at omdannelsen af De Bynære Havnearealer skal medvirke til at forbedre såvel det visuelle som funktionelle samspil 3

4 mellem byen, havnen og bugten. Etableringen af den rekreative forbindelse og havnebyrummet, samt friholdelse af store udsigtskiler og små sigtelinier skal medvirke til at styrke dette samspil. Intentionerne med det nye byområde på Nordhavnen er formuleret i Kvalitetshåndbogen. Heraf fremgår blandt andet at "ved struktureringen af den fremtidige bydel skal væsentlige udsigtskiler fra byen mod bugten respekteres, ligesom der skal tages hensyn til eksisterende bygningsdimensioner, så der opstår et godt samspil mellem den eksisterende by og det nye byområde såvel fra bysiden som fra bugten". Det fremgår endvidere: "Området skal på langs og på tværs gennemskæres af kanaler som deler det i et antal mindre øer. Herved skabes der mulighed for at størstedelen af de nye bebyggelser får direkte tilknytning til vandarealer og der skabes visuelle åbninger mellem byen og bugten. Overalt i området skal arealer langs kaj- og kanalkanter være offentligt tilgængelige og bydelen skal rumme offentlige pladser og opholdsarealer placeret direkte ud mod bugten og internt på øerne". Det er disse overordnede intentioner dispositionsplanen grundlæggende tager udgangspunkt i og respekterer. Ved disponeringen af området har det været intentionen at skabe optimale overordnede fysiske rammer for det byliv der skal udfolde sig i den nye bydel. Det har samtidig været intentionen at skabe et robust og brugbart redskab til den omdannelse, der skal foregå over de næste år, så det er klart for kommende investorer og bygherrer hvad det er for en overordnet struktur de enkelte projekter skal "hægtes" på. Derudover har det været en forudsætning at planen ikke må virke begrænsende i forhold til at udvikle nye idéer og arkitektoniske løsninger. Hovedvægten i dispositionsplanen er således lagt på at fastlægge placeringen/retningslinier for offentlige rum, herunder trafiktracéer, pladser, kanaler og parkeringsarealer, samt sikring af tilgængelighed, visuelle sammenhænge mv. Med udgangspunkt heri er de fremtidige byggefelter defineret. Forslaget om at forskyde byggefelter og tværveje langs boulevarden kan ikke anbefales, da det er i modstrid med intentionen om at forbedre den visuelle sammenhæng mellem byen, havnen og bugten. Vedrørende forslaget om at hæve bebyggelsesprocenten kan oplyses, at byggemulighederne i dispositionsplanforslaget blev forøget med etagekvadratmeter i forhold til den ramme som blev fastlagt i Kvalitetshåndbogen. Det endelige bebyggelsesomfang vil dog først blive fastlagt i takt med udarbejdelse af de kommende lokalplaner. Det kan yderligere oplyses at byggemulighederne på Pier 2/den nordlige bastion er forøget med etagekvadratmeter. En yderligere forøgelse vil af hensyn til trafikafviklingen i Nørreportkrydset ikke umiddelbart kunne anbefales. Der synes ikke i de fremsatte bemærkninger, at være vægtige begrundelser for at ændre på den overordnede disponering af området. Det er dog vigtigt i det videre arbejde at fortsætte diskussionen om, hvorledes bymiljøet generelt udvikles jf. også nedenfor. Anbefaling: Bemærkningerne giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. 2. Mangfoldighed og byliv (Bidrag ) 4

5 Det anføres i et bidrag at der bør stilles krav til byområdets funktioner, såsom butikker, institutioner mv. som er med til at skabe en rigtig by. En anden påpeger, at planen indeholder selvmodsigende signaler, når man på den ene side ønsker en mangfoldig bydel og på den anden side ud af m2 regner med ca m2 til butikker og der ikke afsættes plads til idræts- og kulturfaciliteter, institutioner mv. "Hvorledes skal der af denne fordeling opstå et handelscenter?" Den levende by opstår omkring handel. Boliger får ikke et sted til at leve. "Hvor er den mangfoldighed, man fremhæver igen og igen?" Det anføres at det er begrænset, hvor meget variation man kan forvente af en bygningsmasse bestående af boliger og kontorer. Og pladsen til arkitektonisk leg med former og midler er indsnævret og defineret af vejforløb og forskrifter om arealanvendelse og højdefordelinger. De syv øer er principielt ens. Planen mangler poesi og vildskab. Det foreslås at indpasse et par kraner og nogle containere i området som påmindelse om områdets historie. Der efterlyses meget mere klarhed og åbenhed i forhold til, hvad det er man sigter efter og hvor vi bevæger os hen. Der efterlyses klare mekanismer til at sikre, at den mangfoldighed og det liv, man hele tiden lægger op til faktisk bliver en realitet. I ét bidrag påpeges det at der ikke kan være og heller ikke skal være lige meget liv overalt i en by. Det er derfor vigtigt at det via lokalplaner mv. planlægges i hvilke områder livet skal være og at der sikres mulighed for etablering af butikker, caféer og lignende. Endvidere understreges at de almene boliger ikke bør koncentreres i et enkelt område, men blandes med andre boligtyper i ikke for store enheder. I forbindelse med forundersøgelsen har magistratsafdelingerne bidraget med oplysninger om det fremtidige institutionsbehov, herunder lokalcenter, servicefunktioner og boliger til ældre, børneinstitutioner, fritidsfaciliteter og skole. Der er i Kvalitetshåndbogen formuleret en overordnet intention om at de nye byområder skal indeholde den samme mangfoldighed af byfunktioner og aktiviteter, herunder boligtyper med varierede ejerformer, som kendetegner de eksisterende Midtbyområder. Derudover vedtog Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kvalitetshåndbogen følgende erklæring: "Byrådet finder det afgørende, at den videre udvikling af De Bynære Havnearealer har som målsætning at skabe et spændende boligmiljø med en mangfoldighed af byfunktioner og en bred variation af boligtyper og plads til forskellige befolkningsgrupper. Konkret betyder det, at det skal sikres, at de fremtidige udbud af sammenhængende boligområder på De Bynære Havnearealer indeholder krav om, at boligbyggeriet skal indeholde forskellige ejerformer, herunder både privat ejet byggeri og offentligt støttet byggeri, der prioriterer miljømæssige tiltag med anvendelse af den nyeste afprøvede teknologi indenfor området. Det forudsættes, at der i det første udbud af et boligområde indgår et krav om, at 25 % af boligerne skal være almene boliger. På baggrund heraf skal det drøftes, om dette niveau skal fastholdes, når der er indhentet konkrete erfaringer med gennemførelse af det første udbud. 5

6 Endvidere tilstræbes, at udbud med henblik på etablering af den nye bydel foretages i sammenhæng med den kommunale sektorplanlægning på en sådan måde, at institutionsforsyning (daginstitutioner, skoler) forefindes ved indflytning, så den samlede planlægning ikke påfører indflyttede tvang til megen kørsel (samtidighedsprincippet)". Med hensyn til den fremtidige butiksforsyning i Nordhavnen vil butikker til områdets lokale forsyning, herunder mindre dagligvarebutikker mv. kunne indpasses efter Kommuneplanens gældende bestemmelser for blandede bolig- og erhvervsområder. Dette er skønsmæssigt opgjort til m2. Derudover vil der kunne indpasses caféer og lignende. Endvidere er der i dispositionsplanen indregnet etagekvadratmeter til offentlige formål, i størrelsesordenen m2. Det har ikke været sigtet med dispositionsplanen at fastlægge den præcise placering af disse funktioner. Dette vil ske i forbindelse med udbud og lokalplanerne for de enkelte delområder og på baggrund af en vurdering af hvilke funktioner der er behov for set i forhold til området som helhed. I den sammenhæng vil magistratsafdelingerne blive involveret. Det skal understreges at hensigten er at skabe et nyt byområde på Nordhavnen i stil med f.eks. Frederiksbjerg og Trøjborg, hvor hovedanvendelsen er boliger. Der er således ikke tale om et nyt cityområde, med det handelsliv mv. et sådant typisk indeholder. Med hensyn til poesi og vildskab, så udelukker planen ikke at der i området kan indpasses en kran eller lignende som et vidnesbyrd om områdets tidligere anvendelse. Af samme årsag er det gamle lodstårn foreslået bevaret. Med hensyn til fritids-, idræts- og kulturaktiviteter henvises endvidere til afsnit J. Anbefaling: Bemærkningerne giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. 3. Arkitektur (Bidrag ) I ét af bidragene anføres at det med hensyn til visionsafsnittets formulering om 'spændende arkitektur" bør præciseres: "at der tænkes på varieret byggeri, som spiller sammen med stedet og den eksisterende by og indenfor rammerne af den struktur der er tegnet for Nordhavnen. Billigt og tilfældigt byggeri skal undgås, men det må på den anden side heller ikke være for luksuriøst". Det anbefales at lave et idékatalog med spændende byggerier fra hele verden. I et andet bidrag påpeges at bebyggelsesplanen og Kvalitetshåndbogen er "meget vag, nærmest grænsende til det afmægtige, når det gælder forventninger til det arkitektoniske udtryk." Der efterlyses endvidere klare retningslinier og krav til arkitekturen i området. Der ønskes en bydel som "er et spektakulært plus til byens sjæl". Arkitekturen skal være kendetegnet ved et gennemgående helhedsindtryk og samtidig varieret så bebyggelsen ikke bliver kedelig at se på. Det anbefales at hente inspiration fra andre byområder, som f.eks. Ingerslev Boulevard-området og Universitetet. Arkitekturen i de to bastioner skal være i verdensklasse. Der må gerne indarbejdes bløde former i facadernes forløb og på interne pladser. 6

7 Kvalitetshåndbogen, som fortsat udgør den overordnede ramme for udviklingen af De Bynære Havnearealer, indeholder en række overordnede forudsætninger med hensyn til udformningen af de nye byområder og bebyggelser. Det forudsættes blandt andet: "Anvendelsesmæssigt og arkitektonisk forudsættes at de nye bebyggelser indeholder en bred variation og tilpasses de enkelte byområders særlige karakter, bevarings- og udsigtsforhold samt udviklingsmuligheder". Endvidere fremgår: "Opførelse af nyt byggeri samt etablering af byrum, parkeringsarealer mv. forudsættes generelt at ske under iagttagelse af høje kvalitetskrav og på en sådan måde, at omgivelser og bebyggelser udgør en helhed". Ovennævnte forslag til præciseringer synes at være indeholdt i disse formuleringer. Med hensyn til spørgsmålet om klare retningslinier og krav til arkitekturen skal det understreges at at det har været en forudsætning i forbindelse med såvel Kvalitetshåndbogen som dispositionsplanen, at planen ikke må virke begrænsende i forhold til at udvikle nye idéer og arkitektoniske løsninger. Dette skal især ses i lyset af at planen realiseres over en lang årrække. Det kan endvidere oplyses at det første udbud på Pier 4 forudsættes gennemført som en projektkonkurrence. Anbefaling: Bemærkningerne giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. 4. Bæredygtighed (Bidrag ) Der udtrykkes i enkelte af bidragene ønske om at omdannelsen på havnen skal ske på et miljømæssigt og bæredygtigt grundlag. Man bør have som mål at minimere energiforbruget i driften, især til opvarmning, ventilation og trafik, for ikke at bidrage yderligere til den globale opvarmning. Planlæggere og politikere i kommunen anmodes om at tage konkret stilling til om man ønsker at sætte en energi- og miljøstandard der kræver lavenergiklasse 2 og 1 byggerier på Nordhavnen. Et kvalitetsniveau, som vil give området en særlig attraktion og vil virke positivt på den enkelte bygherres totaløkonomi og kommunens CO 2 -regnskab. I givet fald bør der allerede i dispositionsplanen redegøres for de energi- og miljømæssige standarder for området. Hvis man ønsker et naturindhold anbefales det at der defineres minimums biofaktorer for de enkelte områder/byggegrunde - et urbant naturindhold som f.eks. begrønnede facader eller tagflader, taghaver eller gårdhaver på eller over terræn og lignende. Én påpeger at lysforholdene ved havnen er meget specielle og grønne arealer og grønne tage vil hjælpe med at mildne solens indstråling og refleksion. Det opfordres til at udnytte denne eksisterende stråling og at De Bynære Havnearealer bliver et foregangs-projekt hvad angår udnyttelse af både sol og varme. I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af Kvalitetshåndbogen blev der i enkelte af debatbidragene efterlyst strategier for hvordan bæredygtighed indgår i De Bynære Havnearealer og det blev blandt andet foreslået at indarbejde en målsætning i Kvalitetshåndbogen som kan sikre 7

8 både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Derudover blev der foreslået forskellige miljø- og energimæssige tiltag inddraget ved planlægningen af de nye bebyggelser. Med henvisning til kommuneplanens generelle målsætninger om bæredygtighed og mangfoldighed og Århus Kommunes vejledning "Miljøorienteret byggeri", blev det anbefalet Byrådet, at der i forbindelse med udbudsmaterialet indgår en anbefaling om, at den nævnte vejledning anvendes som inspiration. Byrådet vedtog efterfølgende, i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kvalitetshåndbogen, at der i forbindelse med udbud blandt andet skal stilles krav om "miljømæssige tiltag med anvendelse af den nyeste teknologi indenfor området". Hele erklæringen er indsat ovenfor under punkt A-2. På den baggrund vil miljøhensyn i relation til byggerierne være én af de parametre, som de kommende projekttilbud vil blive vurderet på. Anbefaling: Bemærkningerne giver ikke anledning til at anbefale ændringer af dispositionsplanen. 5. Terræn (Bidrag 2.2) Der stilles spørgsmål ved om det er tilstrækkeligt at forvente en vandstandsstigning på en halv meter som følge af klimaændringen og at der bør indbygges mulighed for en yderligere sikring. I forbindelse med forarbejdet til dispositionsplanen har Rambøll Nyvig as foretaget en vurdering af de havnekonstruktioner, der skal sikre, at De Bynære Havnearealer bliver funktionelle og attraktive og anbefaler at terrænkoten generelt hæves til minimum kote 2,5 meter. Denne anbefaling beror på: - Ministerielle tilkendegivelser og prognoser for den forventede vandstandsstigning som følge af landsænkninger og klimaændringer. - At sikre en vis frihøjde mellem underkanten af de broer, der skal anlægges over kanalerne og selve vandspejlet. Anbefaling: Bemærkningen giver ikke anledning til at foreslå ændringer i dispositionsplanen. 6. Skibsaktivitet (Bidrag 3.1) Det påpeges at der fortsat skal være mulighed for skibsanløb i Inderhavnen såsom flådebesøg, Tall Ship træf, besøg af Kongeskibet mv. Det er en intention i såvel Kvalitetshåndbogen som dispositionsplanen at bidrage til opretholdelse at havneatmosfæren blandt andet ved at sikre besejlings- og anløbsmuligheder for større og mindre skibe. Anbefaling: Bemærkningen giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. 8

9 7. Vindforhold (Bidrag ) Enkelte bidrag efterlyser analyser af vindforholdene og deres indvirkning på havnemiljøet. Der udtrykkes bekymring for vindforholdenes indvirkning på det nye byområde og især i områderne omkring de høje huse. I et enkelt bidrag gøres der opmærksom på at der bør foretages en vindmodellering, hvor bymodellen sættes ind i en computermodel for at afdække hvor der eventuelt er problemer med vind og om der i givet fald sker ændringer ved at ændre på byggefelternes placering. I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsplanen har det været en overordnet forudsætning at en udnyttelse af de udsigtskvaliteter mv. som områdets beliggenhed direkte ud mod bugten giver mulighed for også må betyde en accept af vindpåvirkninger mv. i en grad som ikke forekommer i bebyggelser og byrum inde midt i byen. Målinger/modelleringer af vindforholdene er derfor ikke indgået i forundersøgelserne til planen. Det kan oplyses at i forbindelse med fremtidige projektforslag om høje huse er vindforholdene ét af de emner der skal gøres nærmere rede for i det dokumentationsmateriale der forudsættes leveret af bygherren. Endvidere bør spørgsmålet om vindforhold medtages generelt i lokalplanlægningen i området. Anbefaling: Bemærkningen giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen men det anbefales at spørgsmålet om vindforhold medtages generelt i den videre lokalplanlægning. 8. Arealudbud (Bidrag 4.3) Det vil være formålstjenligt at udbyde større arealer så der kommer gang i tingene. Risikoen herved er dog, at områderne bliver for ensartede. På den anden side bør Kommunen overveje at opdele området i mindre bidder, så flere arkitekter - evt. i konkurrence får mulighed for at sætte sit præg på området. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø er enige i, at ovennævnte synspunkter udtrykker et dilemma og afdelingerne finder det endvidere væsentligt at der skabes variation i området. Dette kan blandt andet sikres ved at stille krav om brug af forskellige arkitektfirmaer og ved at skabe mulighed for at udbyde mindre byggefelter. Det fremgår således af en særskilt indstilling vedrørende offentligt udbud af De Bynære Havnearealer at det anbefales, at den første udbudsetape på Pier 4 opdeles i to runder. I første runde udbydes store byggefelter (men med krav om et forskelligt arkitektonisk udtryk), med henblik på at kunne overlade en stor del af byggemodningen til professionelle aktører. I anden runde vil der kunne udbydes arealer i delvist byggemodnet stand så der skabes muligheder for at kunne udbyde i flere mindre byggefelter. Anbefaling: Det anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. 9

10 B. Bebyggelse (Bidrag ) Flere af bidragene forholder sig til byggehøjderne i området herunder idéen om høje huse. De to sejlklubber og motorbådsklubben på Lystbådehavnen finder det problematisk med høje huse på de arealer der støder op til Lystbådehavnen, da det vil medføre skygge- og indbliksproblemer for brugerne af havnen. Desuden findes det i strid med intentionerne i Kvalitetshåndbogen om en aftrappet bebyggelse med 3-4 etager mod kajkanterne mod øst og mod vest. De høje huse bør rykkes længere mod øst. Ejerforeningerne Langelinieparken og Klintegården er utilfredse med at der er sket en forøgelse af bygningshøjden på Nordhavnen. Det hævdes, at der i 2003 var tale om 3-4 etager og punktvis op til 8 etager og nu taler man om 3-7 etager, enkelte steder etager samt et højhus på 110 meter. Foreningerne mener ikke at bebyggelsen bør være højere end hvad der svarer til containere i 4-5 lag, dvs. en maksimal kote på 15 meter. I øvrigt bør bygningshøjder overalt i materialet angives med en maksimal kote. Det anføres, at det af dispositionsplanen fremgår, at med enkelte høje huse samt et højhus på 110 meter behøver området ikke at blive bebygget i 6 etager, som det er muligt i flg. den gældende kommuneplan. Det må derfor være muligt at sænke den generelle bygningshøjde til 3-4 etager. Det påpeges, at byggefeltet langs boulevarden, hvor der gives mulighed for 6-7 etager, punktvis 9 etager, vil påvirke udsigtsforholdene for alle fra den sydlige del af Dronning Margrethes Vej og næsten frem til Nørreport. Hvis man fastholder de 6 etager, bør koten ikke overstige 21 m (ca. 18 m bygningshøjde) og i øvrigt sikre at den længste facade ligger vinkelret på kystlinien. Der udtrykkes flere forskellige holdninger til høje huse i området: - Idéen med at etablere højere huse på enkelte steder i området findes interessant, da det som nævnt i dispositionsplanen vil muliggøre sænkning af højderne for andre dele af bebyggelsen. - Der udtrykkes enighed om at der skal bygges i højden. "Men området som det er visualiseret i planen er grimt. De fire punkthuse vil ikke skabe sammenhænge men vil kulderystende skrige til hinanden tværs over en vindomblæst plads uden mennesker. Og der er alt for megen symmetri". Højhuset for enden af Nordhavnen virker malplaceret. Der bør i stedet satses på højhuse på Mellemarmen. - Det foreslås at Nordhavnens højhuse vendes, så den smalle side vender ind mod Klintegården og Langelinieparken. - Der udtrykkes tilslutning til idéen om højhuse og det foreslås at højhuset yderst på Pier 4 som minimum bliver 110 meter, gerne højere f.eks meter. - Boligfyrtårnet på 110 meter foreslås droppet. Den halve højde er rigelig. - Der gøres indsigelse mod et højhus på 110 meter på Pier 4 p.g.a. udsigten, skyggevirkninger og hensyn til Domkirken og Rådhuset. - Planen indeholder alt for mange højhuse. Der burde kun være to. Boligfyrtårnet yderst på Pier 4 er ikke en god idé. "Det vil blive en vindomsust katastrofe". Én foreslår at der som modspil til den øvrige bebyggelse og med henblik på at skabe en variation i området, etableres små samfund af flydende boliger. Det anføres i øvrigt at man undervurderer flydende boligers betydning for den samlede maritime atmosfære. 10

11 Det påpeges endvidere at de syv øer skal være forskellige, såvel i deres funktioner som i deres udseende. Dette kan eventuelt gøres ved at tillade husbåde i én af kanalerne. Både Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen indeholder illustrationer af hvordan området kan bebygges. I Helhedsplanen i form af fotos af den arbejdsmodel der er udstillet i Informationscentret og i Kvalitetshåndbogen i form af billeder af den elektroniske bymodel. Det skal understreges at der i begge tilfælde er tale om eksempler på hvordan rammerne kan udfyldes. Kvalitetshåndbogen fastlægger for de enkelte delområder, på nær Nordhavnen, kommuneplanrammerne for den fremtidige omdannelse med hensyn til bygningsvolumener, højder og placeringer. For Nordhavnen fastlægger Kvalitetshåndbogen udelukkende det samlede maksimale etageareal indenfor området idet den fremtidige disponering skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. I Kvalitetshåndbogen udtrykkes intentioner om, at den nye bydel på Nordhavnen skal have samme tæthed/bymæssighed som de eksisterende midtbyområder. Der anføres endvidere at bebyggelsen på Nordhavnen tænkes nedtrappet på begge sider af den nord-sydgående kanal samt at der centralt i området eventuelt placeres markante punkthusbebyggelser. Endelig lægges der vægt på at væsentlige sigtelinier fra byen mod bugten skal respekteres, ligesom der skal tages hensyn til eksisterende bygningsdimensioner, så der opstår et godt samspil mellem den eksisterende by og det nye byområde. Der er efterfølgende sket en viderebearbejdning og konkretisering af planen. I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsplanen er det med henblik på at skabe bedre økonomi og herigennem forbedre muligheden for almene boliger i området fundet nødvendigt at forøge byggemuligheden i området med etagekvadratmeter, således at der i alt kan opføres etagekvadratmeter på Nordhavnen. Efter den gældende kommuneplan vil det som udgangspunkt sige en bebyggelse i 6 etager overalt i området. Med henblik på at skabe en varieret bebyggelse, sikre udkiglinier mellem den eksisterende by og bugten, samt at skabe lys og luft på de offentlige pladser, opereres der i dispositionsplanen punktvis med højere bebyggelser. Der arbejdes fortsat ud fra princippet om at nedtrappe bebyggelsen mod vandsiden, både mod bugten og mod Fiskeri og Lystbådehavnen. Det skal understreges at placering af huse over 6 etager kun kan finde sted på baggrund af en vurdering af et konkret projekt og i henhold til de retningslinier der er fastlagt i forslaget til højhuspolitik for Århus Kommune. Heraf fremgår, at projektforslag som omfatter bygninger over 6 etager, i områder hvor høje huse som udgangspunkt ikke kan udelukkes, vil skulle underkastes en nærmere konsekvensvurdering, herunder 3D-dokumentation, til belysning af om projektet arkitektonisk og byplanmæssigt kan indpasses det pågældende sted. Dokumentationen vil indgå i forelæggelse af projektet for byrådet og i forbindelse med de offentlige høringer forbundet med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner. Vedrørende husbåde: Placering af husbåde langs kaj- og kanalkanter eller i tilknytning til større vandflader findes ikke forenelig med intentionerne om at sikre og forbedre det visuelle samspil mellem byen havnen og bugten og kan derfor ikke anbefales ud over nedenstående mulige anvendelse af bassin 7. I dispositionsplanen skitseres forskellige alternative anvendelser af bassin 7, herunder placering af husbåde, gæstehavn for lystbåde mv. Da der imidlertid først vil være mulighed for at tage bassin 7 i anvendelse til nye formål i forbindelse med omdannelsen af Pier 3 i 2020, foreslås at beslutningen om anvendelsen af dette bassin henvises til den videre planlægning for Pier 3. 11

12 Anbefaling: Bemærkningerne giver ikke anledning til at foreslå ændringer i dispositionsplanen. Bemærkningen vedrørende husbåde henvises til den videre planlægning for Pier 3. C. Trafik 1. Trafikstruktur generelt - herunder ny adgangsvej til Skovvejen, nord for Østbanegården (Bidrag: ) Banedanmark udtrykker tilfredshed med at den kollektive trafikbetjening af det nye område prioriteres højt. Det findes væsentligt, at den lette trafik sikres en god adgang til stationen ved Østbanetorvet - Trafikstyrelsen og Banedanmark deltager gerne i den videre planlægning af forbindelser mellem den rekreative forbindelse og perronerne. Banedanmark finder det uacceptabel, at der etableres en ny adgangsvej i niveau for biler mellem Skovvejen og Nordhavnsområdet, nord for Østbanegården. En sådan løsning findes ikke foreneligt med afvikling af jernbanetrafik på Grenåbanen. I et andet bidrag udtrykkes tilfredshed med planer om en letbanebetjening, herunder at Grenåbanens barrierevirkning fjernes. I et tredje bidrag gøres indsigelse mod at Grenåbanen anvendes til letbanetrafik som følger vejtrafikken, idet en sådan situation vil medføre forøget transporttid til Grenå. Det anføres i et bidrag, at den kollektive trafik - letbane eller højklasset busbetjening - bør være effektiv, billig og etableret fra start, samt at Grenåbanen bør ledes væk fra havnearealerne. Dette - samt "Park and Ride"-pladser ved indfaldsvejene - anføres at kunne bidrage til at begrænse biltrafikken i Midtbyen. Endelig foreslås at al trafik langs havnen afvikles i en tunnel under Kystvejen - for at eliminere den trafikale barriere. I et bidrag foreslås Grenåbanen at skulle føres over eller under Nørreport-krydset, for at lette trafikafviklingen i dette trafikknudepunkt. Mols-Linien udtrykker bekymring for - med de mange planlagte ombygninger og ændringer af vejinfrastrukturen - at skulle blive i området (Pier 3) i en længere periode. Der tænkes især på en lukning af Nordhavnsgade og ombygning af Nørreport-krydset. Selv de eksisterende forhold anføres at være problematiske for kunderne. Mols-Linien foreslår 3 tiltag til forbedring af trafikafviklingen fra færgerne: 1) en hurtig etablering af en ny adgang til Skovvejen, nord for Østbanegården, 2) en ændring af Grenåbanen til letbane, som kan køre integreret i vejtrafikken og 3) en indretning af det signalregulerede kryds ved Nørreport, således at færgetrafikken tilgodeses. I et bidrag problematiseres dispositionsplanens overvejelser om mulige trafikafviklingsproblemer i tilknytning til Nørreport-krydset - herunder i forhold til en forøgelse af byggemulighederne og muligheden for en aflastning ved etablering af en ny vejadgang til Skovvejen. Desuden efterlyses nærmere overvejelser om udformning af Nørreport-krydset, herunder muligheder for en tunnel hvor trafikken fra Nørreport føres under Kystvejen. Det anføres i øvrigt at en anden anvendelse af 12

13 arealerne, end ren bolig og erhverv, vil medføre mindre udprægede trafikale spidsbelastninger. Endelig stilles spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i en letbanebetjening - herunder hvilket ruteforløb banen skal indgå i, samt nødvendigheden af et dobbeltspor til letbanen. I et bidrag anbefales en ny vejstruktur. Med henblik på at reducere den trafikale barriere mellem City og havn (Skolebakken, Kystvejen) foreslås det etableres en ny "Øster Allé" mellem Sønder Allé og Nørreport - via Mellemarmen og Pier 2. I et bidrag udtrykkes frygt for generelt problematiske tilkørsels- og parkeringsforhold i tilknytning til den nye bydel - og en stor trafikbelastning. Endelig foreslås at øerne forbindes med bilbroer for at skabe bevægelse på tværs af dem. Hvad angår den kollektive trafikbetjening satses der på en højklasset betjening - bl.a. med henblik på at minimere den individuelle biltrafik. For at kunne gøre denne trafik tilstrækkelig attraktiv - og med baggrund i det betydelige potentielle passagerunderlag - er der forudsat en høj frekvens (10 minutters drift), hvilket nødvendiggør et dobbeltsporet tracé. Et sådant tracé er også hensigtsmæssigt i forhold til en eventuel højklasset busbetjening. En letbanebetjening af Nordhavnen tænkes fremtidigt at indgå i et samlet letbanenet, med forbindelse mod Århus H og mod Randersvej - jvf. aktuelle arbejder med en letbanevision. Der foreligger dog ikke på nuværende tidspunkt nogen præcis plan for driften. Som allerede vedtagen forudsætning for arbejdet med De Bynære Havnearealer indgår, at Grenåbanen formentlig opretholdes i sin nuværende form i en længere årrække - og må som sådan forventes at skulle fungere i sammenhæng med de første etaper af det kommende byggeri. Et udredningsarbejde vedrørende muligheder for sporvognslignende drift på Grenåbanen forventes dog påbegyndt i indeværende år - i samarbejde med Trafikstyrelsen og Banedanmark. En tilpasning af eksisterende stationer på Grenåbanen ved Skolebakken og Østbanegården - i forhold til betjening af de nye byområder - vil ske som en del af den fortsatte planlægning og i samarbejde med nævnte instanser. Hvad angår vejstrukturen, så indgår det i planerne at boulevarden med tilslutning til Nørreport udgør den primære adgang for trafikken til det nye byområde - samt at en ny adgang til Skovvejen, nord for Østbanegården, etableres som en sekundær adgang. Der er med baggrund i de foretagne trafikanalyser og -simuleringer ikke tvivl om nødvendigheden af en sådan sekundær vejadgang. Adgangen vil kunne aflaste Nørreport-krydset, der til tider forventes meget belastet - og vil kunne forbedre adgangen til Fiskeri- og Lystbådehavnen, herunder for den lette trafik. For nuværende kan det ikke siges, hvornår den sekundære adgang kan anlægges. Dette vil ikke mindst afhænge af forhandlinger med Trafikstyrelsen og Banedanmark. Den nye adgang til Skovvejen betragtes som før nævnt som meget afgørende for den fremtidige trafikbetjening af Nordhavnen. Adgangen - der kun vil kunne etableres i niveau med Grenåbanen - vil selvfølgelig gribe ind i banedriften, men vurderes ikke afgørende at være i strid med en acceptabel banedrift. Adgangen forventes både at kunne fungere som forbindelse for biler og let trafik til Nordhavnen samt som forbindelse fra Nordhavnen til stationen ved Østbanegården. 13

14 Ombygningen af Nørreport-krydset kan ikke undgå at medføre gener i anlægsperioden, men forventes at kunne udføres samtidig med en afvikling af trafikken. Den nye indretning af krydset vil ske således, at der sikres den bedst mulige trafikafvikling, herunder også for færgetrafikken. Lukningen af Nordhavnsgade er nødvendig og vil ske i tilknytning til nyt byggeri på Pier 2. Trafik på Nordhavnsgade, med ærinde i Nordhavnen, vil i stedet primært skulle benytte Nørreport. En udformning af Nørreport-krydset, således at trafikken via Nørreport føres under Kystvejen, vurderes ikke at være fysisk mulig. De tilhørende ramper og disses længde vil ikke muliggøre nødvendige tilslutninger ved Mejlgade og Pier 2. Ligeledes er det ikke muligt at føre Grenåbanen over eller under Nørreport-krydset, bl.a. på grund af krav til banens stigningsforhold. Forslag om en tunnellægning af Kystvejen samt anlæg af en ny østlig ringvej via Mellemarmen og Pier 2 er ikke i overensstemmelse med vedtagne strategier for den fremtidige vejstruktur i området. Strategierne indgår både i den vedtagne handlingsplan for De Bynære Havnearealer og den vedtagne Trafikplan for Århus Midtby. Som grundlag for arbejdet med dispositionsplanen - og med henblik på en minimering af den trafikale barriere mellem by og havn - indgår bl.a. at Kystvejen/Skolebakken ombygges og trafikdæmpes. Vejens fysiske udformning og kapacitet skal indrettes med henblik på at den skal betjene lokal trafik og trafik til og fra City - og ikke gennemfartstrafik. Samlet set forventes den planlagte vej- og stistruktur samt den planlagte kollektive trafik at sikre en god trafikbetjening af Nordhavnsområdet, om end der må forventes en omfattende trafik i Nørreport-krydset. Den generelle trafiksituation ved Nordhavnen forventes ikke afgørende at adskille sig fra situationen i de øvrige centrale bydele. Med hensyn til at forbinde øerne med bilbroerne kan oplyses at de skitserede broer ikke er tiltænkt bilkørsel, om end nogle broer vil skulle kunne anvendes til brand- og redningskørsel. Herudover bør det overvejes om der skal være mulighed for servicekørsel og lignende mellem øerne. Anbefaling: Bemærkningerne/bidragene giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. Forslaget om at forbinde øerne med bilbroer medtages i den videre planlægning. 2. Parkeringsdækning (Bidrag: ) I et bidrag udtrykkes der tilfredshed med den planlagte parkeringsnorm, som svarer til normer for Midtbyen i øvrigt - og der gives udtryk for at normen kan reduceres yderligere. I flere bidrag ønskes der modsat en højere parkeringsdækning - herunder flere offentligt tilgængelige pladser (f.eks. på Pier 2). De planlagte parkeringsnormer anses for at være for lave - både for erhvervs- og boligbebyggelse - og der frygtes for et pres på naboområderne. I et bidrag foreslås at sikre mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser (mellem bolig og erhverv). Se også efterfølgende punkt 3 vedr. parkeringsomfang. 14

15 Den relativt lave parkeringsnorm for det nye byområde - 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv og ½ p- plads pr. bolig - er bevidst fastsat med henblik på at begrænse biltrafikken her og i de centrale bydele i øvrigt. Dette svarer helt til målene i den vedtagne Trafikplan for Århus Midtby samt til den vedtagne parkeringspolitik. For den nye bydel - og med henblik på samlet at sikre en god trafikbetjening - indgår, at der samtidig planlægges en meget omfattende kollektiv trafikbetjening, som skal løse relativt store dele af transportbehovet. Endvidere sikres gode trafikforhold for cyklister og gående. Udover de gældende normer for den nye bebyggelses parkering planlægges der etableret yderligere ca. 300 parkeringspladser på Pier 2/den nordlige bastion. For at leve op til de angivne og vedtagne mål for trafikken i Midtbyen - og for at kunne sikre en forsvarlig trafikafvikling for den nye bydel - anses det for afgørende at fastholde de planlagte parkeringsnormer. Normerne anses for at være realistiske i forhold til at realisere det nye byområde - tilsvarende normer er praktiseret i nyt byggeri i Ørestaden. I den efterfølgende mere detaljerede planlægning vil det blive tilstræbt at sikre muligheder for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser - ligesom der, under indtryk af den mere præcise anvendelse, konkret vil blive fastlagt et bestemt antal parkeringspladser i de enkelte delområder. Anbefaling: Bemærkningerne/bidragene giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. 3. Adgang og parkeringsforhold, Fiskeri- og lystbådehavn (Bidrag: ) Flere bidrag - især fra brugere af Fiskeri- og Lystbådehavnen - indeholder ønsker om at sikre gode tilkørselsforhold til Fiskeri- og Lystbådehavnen - herunder for lastbiler og til transport af forskelligt grej. Flere anfører endvidere, at der er behov for bedre adgang for let trafik - passage ved Østbanegården, udenom Nørreport-krydset. Nogle frygter trafik- og parkeringskaos i Fiskeri- og Lystbådehavnen ved etablering af så omfattende ny bebyggelse. Der udtrykkes herunder betænkelighed ved en relativ lav parkeringsnorm for den nye bydel, idet en sådan forventes at medføre et øget pres på havnens eksisterende parkeringspladser. Det anbefales nøje at overveje parkeringsbehovet på den fremtidige Fiskeri- og Lystbådehavn. I et enkelt bidrag frygtes for høj hastighed og for mange biler på den planlagte nye parallelvej til boulevarden. Det indgår i den planlagte trafikstruktur, at der sikres gode adgangsforhold til Fiskeri- og Lystbådehavnen - på vestsiden via Fiskerivej og på østsiden via Kystpromenaden og en ny parallelvej til boulevarden. Sidstnævnte forventes hastighedsdæmpet. 15

16 Hertil kommer, at der planlægges en ny vejadgang til Skovvejen, nord for Østbanegården. Denne vil kunne forbedre biladgangen til bl.a. Fiskeri- og Lystbådehavnen - og vil endvidere lette adgangen hertil for den lette trafik, som i mindre grad vil skulle benytte Nørreport-krydset. Fiskeri- og Lystbådehavnen vil selvfølgelig blive påvirket trafikalt af en ny nabo i form af en helt ny bydel, men trafikmønsteret i selve området forventes ikke ændret væsentligt i forhold til det kendte. Det vil indgå i den efterfølgende mere detaljerede planlægning, at der sikres gode parkeringsforhold i Fiskeri- og Lystbådehavnen - i forhold til de funktioner som er og som kommer her. Den relativt lave parkeringsnorm for det nye byområde er bevidst fastsat med henblik på at begrænse biltrafikken her og i de centrale bydele i øvrigt. Samtidig planlægges en meget omfattende kollektiv trafikbetjening, som skal løse relativt store dele af transportbehovet. I fald parkeringsdækningen medfører et utilsigtet pres på parkeringsmulighederne i naboområderne, vil der kunne ske en regulering heraf. Anbefaling: Bemærkningerne/bidragene giver ikke anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen - men vil indgå i den videre planlægning af området. D. Kanaler og bassiner (Bidrag ) Lystbådehavnens sejlklubber foreslår at havnepladserne i bassin 7 blandt anvendes til større lystbåde, herunder langtursbåde, som vanskeligt kan anvises plads i den nuværende Lystbådehavn. Det understreges at disse ikke har behov for landplads på samme måde som mindre lystbåde idet de ikke tages på land om vinteren. Bådlauget Krogen kan tilslutte sig idéen om en ny lystbådehavn i Bassin 7, men er bekymret over at der ikke anvises vinteropbevaringsplads. Det foreslås at broerne der fører ind til henholdsvis det nye bassin ved Østbanetorvet og kanalen/bassinet sydvest for bassin 7 gives en frihøjde så mindre og mellemstore motorbåde kan passere. Der foreslås anlagt permanente fortøjningspladser. I et par bidrag foreslås at etablere en kanal mellem Bassin 7 og Fiskeri- og Lystbådehavnen, med henblik på henholdsvis at skabe en spændende maritim cirkulation i området og bryde monotonien i det lange bybånd, idet boulevarden og parallelvejen skal føres over en bro. Kanalen foreslås endvidere anvendt til husbåde. Bassin 7 foreslås "lukket" på alle tre sider, også bygningsmæssigt, idet der skal være en klar fornemmelse af et indre havnebassin. Vedrørende bassin 7: I dispositionsplanen skitseres forskellige alternative anvendelser af bassin 7, herunder placering af husbåde, gæstehavn for lystbåde mv. Da der imidlertid først vil være mulighed for at tage bassin 7 i anvendelse til nye formål i forbindelse med omdannelsen af Pier 3 i 2020 foreslås, at beslutningen 16

17 om anvendelsen af dette bassin henvises til den videre planlægning for Pier 3. Under alle omstændigheder vil anvendelser der kræver store disponible arealer på land ikke kunne anbefales. Forslaget om at 'lukke' bassin 7 på tre sider kan ikke anbefales da det er i modstrid med planen om at skabe visuel kontakt mellem Fiskeri- og Lystbådehavnen og havnebassinet og indsejlingen til havnen mod øst. Vedrørende broer: Det er i dispositionsplanen forudsat, at kanalerne skal kunne anvendes til sejlads med småbåde som f.eks. småjoller, kajakker, og mindre motorbåde. Områdets kanaler og broer, såvel gangbroer som bilbroer, er dimensioneret til ovennævnte formål. Spørgsmålet om eventuelle permanente fortøjningspladser i kanaler og bassiner skal afklares i forbindelse med den videre planlægning med delområdeplaner og udbud. Vedrørende 'ekstra' kanal mellem Bassin 7 og Fiskeri- og Træskibshavnen: Forslaget kan ikke anbefales blandt andet fordi det vil betyde dels at landarealer i forbindelse med Lystbådehavnen reduceres og dels at ca. 30 bådepladser skal nedlægges. Endvidere kan det ikke anbefales at tilskynde Lystbådehavnens brugere til at benytte ind- og udsejlingen ved erhvervshavnen. Anbefaling: Bemærkningerne giver ikke anledning til at foreslå ændringer i dispositionsplanen. Bemærkningerne vedrørende fortøjningspladser og anvendelsen af Bassin 7 henvises til den videre planlægning. E. Pladser og promenader (Bidrag ) Det understreges at en stor kvalitet ved planen er at den sikrer flere offentlige pladser, som kan gøre området attraktivt for alle byens borgere. Det er vigtigt at holde fast i disse elementer og at sikre at deres udformning bliver optimal. Det findes vigtigt at der kommer en havnepromenade for gående helt nede ved vandkanten langs hele havnearealet - altså gennemgående fra nord til syd. Det anføres at de syv gennemgående kvarterpladser på øerne vil være vindomblæste og tomme. I stedet for de syv foreslås kvarterspladserne integreret i byggefelterne, eksempelvis som indendørs offentlige pladser. Der mangler store og små offentlige indendørsrum spredt ud over hele området, som kan åbnes når vejret er godt. Det kunne eksempelvis være aktivitetsrum til idræt, kultur og fritid. Planen bør stille krav om, at der også kan etableres indre gårdmiljøer og grønne arealer mellem husene. Der bør tænkes på læpladser og afskærmende og sikre legemiljøer. Som modspil til de traditionelle større parker foreslås etableret mange små parker og gårdhaver, fordelt ud over bydelen og med forskelligt indhold/aktivitetsmuligheder. Det anbefales at gårdene eller nogle af disse gøres offentligt tilgængelige. 17

18 Et af hovedformålene med dispositionsplanen har været at fastlægge placeringen af de offentlige rum, herunder små og store pladser og promenader som har en offentlig karakter og er beliggende udenfor planens byggefelter. Derudover er det hensigten, at der skal etableres byrum, karrérum, gårdhaver og lignende internt i de enkelte bebyggelser/byggefelter. Det har dog ikke været intentionen at fastlægge udformningen eller retningslinier for disse interne byrum, idet det anses for hensigtsmæssigt at disse planlægges i tilknytning til de enkelte bebyggelser. Med hensyn til spørgsmålet om at integrere de syv kvarterpladser i de enkelte byggefelter kan det ikke anbefales, da det anses som en kvalitet ved planen at den indeholder forbundne forskelligartede lokale pladser og grønne områder. Det vil i forbindelse med den videre planlægning nærmere skulle fastlægges hvad de enkelte pladser skal bruges til, således at de kan medvirke til at hvert kvarter får sit særlige kendemærke. Anbefaling: Det anbefales, at de konkrete forslag til små og store byrum indgår i den videre planlægning. Det anbefales at bemærkningerne ikke giver anledning til at anbefale ændringer i dispositionsplanen. F. Fiskeri- og Træskibshavnen (Bidrag ) 11 bidrag omhandler forholdene på Fiskeri- og Træskibshavnen. Bemærkningerne kommer hovedsageligt fra områdets foreninger og brugere, herunder Strandjægernes Motorbådsklub, Roklubben ARA, Århus Studenter Roklub, Århus Roklub, Bådelauget Krogen, Sportsdykkerklubben Juggernaut og Træskibsforeningen i Aarhus. Flere gør opmærksom på, at det er vigtigt at sikre idræts- og fritidslivet i området og bevare det nuværende miljø og sociale liv i området. Foreningerne er medvirkende til at skabe liv i området og gøre det attraktivt for byens borgere at færdes og opholde sig i. Roklubbernes bemærkninger drejer sig primært om genhusningsproblematikken som følge af den planlagte kanal langs Fiskerivej og kanalen i tilknytning til det nye bassin ved Østbanegården. Det påpeges, at fremtiden for de nuværende idrætsklubber i området gennem mange år har været uafklaret, idet der endnu ikke er sket konkrete tiltag for at realisere planen om en ny opfyldning syd for Træskibshavnen. Der opfordres til at detailplanlægningen af genhusningen bliver påbegyndt så hurtigt som muligt. Det ligger roklubberne meget på sinde, at etableringen af det nye landareal og opførelsen af nye klubhuse mv. er afsluttet inden de gamle klubhuse og værkstedsfaciliteter i 'Søsporten' fjernes. Roklubberne kan ikke overleve én sæson uden klubhuse og opbevaring. Der gøres opmærksom på at den nuværende uafklarede situation bevirker, at det bliver stadig sværere at motivere medlemmerne til vedligeholdelse af klubfaciliteterne. Idrætssamvirket gør yderligere opmærksom på, at det areal der oprindeligt var afsat til idrætsfaciliteter efterhånden er blevet indskrænket som følge af at der også gøres krav på arealer til parkering, ophaleplads og vinteropbevaring for træskibe. Idrætssamvirket foreslår at der i forbindelse med salget af området afsættes midler til det fælles genhusningsprojekt. Bådelauget Krogen og Træskibsforeningen redegør blandt andet for nuværende og fremtidige behov såsom arealer til vinteropbevaring, klubhuse og værkstedsbygninger, toiletbygning mv. 18

19 Bådelauget Krogen gør opmærksom på behovet for en afklaring af den fremtidige placering af bådelaugets klubhus mv., hvis planen om en kanal langs Fiskerivej fastholdes. Træskibsforeningen vedlægger et konkret forslag til disponering af området ved Træskibshavnen og den afsluttende plads i forbindelse ved den rekreative forbindelse. Træskibsforeningen ønsker blandt andet udlagt et byggefelt fra kanalens udløb i nord til Nordre Mole mod nord. Et par af foreningerne foreslår at kanalen langs Fiskerivej opgives, da den vil betyde så store indgreb i området, at der kan være svært at fastholde de nuværende aktiviteter. Enkelte gør opmærksom på behovet på en forbedring af adgangs- og parkeringsforhold i området generelt. Endelig udtrykkes stor interesse for at foreningerne inddrages i den videre planlægning af området. En enkelt foreslår at ro og dykkerklubberne placeres ved Bassin 7 således, at vandarealet mellem Fiskeri- og træskibshavnen kan bevares. Både i forbindelse med den offentlige høring af Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer har flere af områdets brugere og klubber understreget vigtigheden af at bevare det nuværende miljø og funktionerne omkring Fiskeri- Lystbåde- og Træskibshavnen. Det er ligeledes understreget, at en væsentlig forudsætning for dette er at klubberne fastholder de nuværende såvel vand- som landfaciliteter såsom bådepladser, bådebroer, vinteropbevaringspladser, klubhuse, bedding, værksteder mv. samt, at der sikres mulighed for mindre udvidelser. I forbindelse med de fremtidige arealdisponeringer er der to spørgsmål der har været væsentlige at få en afklaring på. Det ene er om den 'gamle' plan om at samle ro- og dykkerklubber på en ny opfyldning syd for Træskibshavnen kan realiseres. Denne plan er blevet aktualiseret yderligere i og med, at der i Helhedsplanen foreslås etableret kanaler dér hvor ro- og dykkerklubbernes klubhuse og værkstedsfaciliteter mv. er beliggende i dag. Det andet er muligheden for at sidetrække Grenåbanens spor således at der skabes plads til at etablere den skitserede kanal og promenade mellem jernbanesporene og Fiskerivej. En flytning af Grenåbanens spor vil indvirke på byggemulighederne på DSB's areal, der er beliggende mellem Grenåbanen og Skovvejen. Som opfølgning på den endelige vedtagelse af Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer, har Teknik og Miljø fået udarbejdet en linieføringsskitse for flytning af Grenåbanens spor. Skitseringen viser at der kan skabes plads til den rekreative forbindelse, hvis sporet flyttes op til 6 meter indenfor en strækning på ca. 550 meter. Den skitserede linieføring respekterer den eksisterende strækningshastighed på 100 km/t. I den forbindelse er der udarbejdet nogle foreløbige skitser på hvordan området kan disponeres med hensyn til bebyggelse på DSB's areal, samt disponering af landarealerne på Fiskeri- og Træskibshavnen. Der har i forbindelse med dispositionsplanen ikke været mulighed for at arbejde i 19

20 dybden med den nævnte disponering, men det erkendes, at der er et klart behov for at udarbejde en samlet mere detaljeret dispositionsplan for Fiskeri- og Træskibshavnen. Det er i dispositionsplanen nødvendigt at afklare både de lokale virksomheders og klubbernes nuværende arealbehov samt de samme aktørers fremtidige behov. Det forudsættes i den forbindelse, at den økonomiske kompensation i forbindelse med en eventuel genhusning af klubberne i erstatningsfaciliteter sker ud fra en vurdering af værdien af de nuværende faciliteter. Denne andel af udgiften til genhusning indgår i den samlede økonomi for de bynære havnearealer. Blandt andet arealforholdene på havnen kan medføre, at der i forbindelse med etablering af nye faciliteter vil blive tænkt i fællesfaciliteter. Det er i samme forbindelse væsentligt at afklare, hvordan den rekreative forbindelse kan udformes således at de nuværende funktioner og miljøer kan bevares. Dispositionsplanen skal ud over placeringen og udformningen af den rekreative forbindelse blandt andet fastlægge byggefelter, opbevaringspladser, p-pladser og adgangsforhold. Anbefaling: Det anbefales, at der i forlængelse af Byrådets endelige vedtagelse af dispositionsplanen tages initiativ til at igangsætte en detaljeret dispositionsplanlægning for Fiskeri- og Træskibshavnen og for arealerne mellem Grenåbanen og Kystvejen/Skovvejen. Foruden fastlæggelse af byggefelter til bolig-, erhvervs- og rekreative formål, udpegning af arealer til parkering, vinteropstilling af både mv., skal den detaljerede dispositionsplan endeligt afklare udformningen af den rekreative forbindelse. Det foreslås at Kultur og Borgerservice og repræsentanter for områdets klubber og erhverv involveres i udarbejdelse af dispositionsplanen samt, at dispositionsplanen forelægges Byrådet til endelig godkendelse. Det anbefales endvidere at de konkrete forslag til disponering af området indgår i den videre planlægning. G. Lystbådehavnen (Bidrag ) 6 bidrag drejer sig om forholdene og aktiviteterne på Lystbådehavnen, herunder bidrag fra områdets klubber, Århus Sejlklub, Sejlklubben 'Bugten', og Aarhus Motorbaadklub (AMK). Det påpeges at sejlklubbernes eksistens og aktiviteter er grundlæggende vigtige dele af den nye bydels identitet - 'byen ved vandet'. Århus bugten er internationalt vurderet som Danmarks bedste kapsejladsfarvand - det forpligter byen. Lystbådehavnen bør være et unikt maritimt idrætsanlæg 'midt i Århus'. Det påpeges endvidere at dispositionsplanen viser et byggefelt der strækker sig ind over en del af vinterpladsen der som om sommeren anvendes i forbindelse med jolleaktiviteter og stævner og om vinteren til oplag af både. Der gøres opmærksom på behovet for at fastholde det nuværende omfang af landareal til øget sejlsportsaktivitet, især til joller og mindre kølbåde samt til vinteroplag af både. Sejlklubberne kan se et behov for at udvikle arealet i samarbejde med kommunen så det passer ind i sammenhæng med den nye bydel. I ét bidrag anføres, at idéen om at placere både under de nye huse er problematisk, da de nye beboere næppe vil acceptere de støj- og lugtgener der følger med klargøring af både. AMK gør opmærksom på, at en reduktion af vinterpladsen vil forringe mulighederne for at bevare Lystbådehavnen i sin nuværende form. Det forventes at eventuelle indskrænkninger erstattes af tilsvarende arealer i direkte tilknytning til havnen og klubhusene. 20