Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær
|
|
- Tina Mia Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget Anne Jensen, redaktionssekretær Referatet af Folketingets forhandlinger er siden efteråret 2007 blevet fremstillet ved hjælp af talegenkendelse, dvs. et system, der omsætter tale til tekst. Hvorfor valgte Folketingets Administration at indføre talegenkendelse, og hvordan fungerer tale til tekst-systemet? Fra stenografi til talegenkendelse Siden indførelsen af grundloven i 1849 er talerne i Folketinget (og tidligere også i Landstinget) blevet refereret i deres fulde længde. Frem til midten af det 20. århundrede sørgede stenografer for at fastholde politikernes ord og sætninger. Da det blev svært at rekruttere stenografer, der kunne arbejde i det høje tempo og med den kvalitet, der krævedes, gik man i 1968 over til at optage forhandlingerne i Folketingssalen på spolebånd, som blev skrevet ud på elektrisk skrivemaskine fra 1985 på computer og derefter redigeret. I 2000 blev spolebåndoptagelserne erstattet af et digitalt optagelsessystem, og frem til 2007 blev referatet produceret i to tempi: En medarbejdergruppe, tekstbehandlerne, skrev ordret af, hvad der blev sagt på Folketingets talerstol; desuden opdelte de teksten i afsnit og satte komma, punktum m.v. En anden medarbejdergruppe, referenterne, redigerede talerne; det vil sige, at de bl.a. omsatte talesproget til talesprogsnært skriftsprog. I starten af 2000-tallet skulle man udskifte det daværende it-system til indskrivning og redigering, fordi det var baseret på en forældet teknik. I den forbindelse valgte Folketingets Administration i 2003 at indhente viden om tale til tekst-systemer anvendt i andre parlamenter, der er sammenlignelige med det danske. Baggrunden var bl.a., at det blev stadig sværere at rekruttere og fastholde kvalificerede tekstbehandlere under de gældende ansættelsesbetingelser. Dengang var der endnu ikke udviklet et dansk tale til tekst-system, og man kontaktede derfor Videnskabsministeriet, som i samarbejde med Kulturministeriet, DR og TV 2 stod for udviklingen af et dansk system. Desuden fik man Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet, til at foretage en afdækning af markedet. Konklusionen var, at det ville være muligt at få leveret og implementeret et dansk tale til tekst-system af tilfredsstillende kvalitet inden udgangen af På den baggrund besluttede Folketingets Præsidium i 2005, at referatet af forhandlingerne for fremtiden skulle produceres ved hjælp af et tale til tekst-system, der skulle udvikles til Folketinget. Systemet blev taget i brug ved fremlæggelsen af finanslovforslaget i efteråret Udviklingen af Folketingets system Vores system er udviklet og implementeret af Sirius IT i samarbejde med Prolog Development Center A/S og Max Manus A/S. De to sidstnævnte firmaer har specialiseret sig inden for bl.a. talegenkendelse og indgår i partnerskab med Philips Speech Recognition Systems, der har leveret software til systemet. I opstillingen af krav til systemet, herunder brugervenlighed, kunne vi trække på de erfaringer, som Vejle Sygehus, DR og TV 2 havde gjort sig med udviklingen af de tale til tekst-systemer, de tidligere havde indført som de første i Danmark. Derudover er brugerne af systemet blevet inddraget i udviklingen af vores system for at sikre, at brugergrænseflader o.a. på den bedst opnåelige måde imødekommer brugernes behov. Systemet er integreret med Folketingets digitale lydoptagelsessystem, Folketingets dokumentbehandlingssystem, Folketingets hjemmeside, ordbøger og andre arbejdsredskaber. Tale til tekst-systemets opbygning Folketingets talegenkendelsessystem består af tre komponenter: en akustisk profil af referenten en ordbog en sprogmodel. 1
2 Den akustiske profil er en statistisk model/matematisk repræsentation af sprogets lyde. Systemet er leveret med en standardmodel for dansk, som tilpasses den enkelte referent, ved at han/hun indtaler 1 times tekst, inden systemet tages i brug. Referentens udtale af fonemerne i dansk gemmes i den statistiske model, og derved bliver den akustiske profil specifik for den enkelte referent. Den forbedres, i takt med at referenten bruger systemet. Ordbogen indeholder ca ord og er opbygget på baggrund af de sidste 10 års referater; den er fælles for alle brugere. Vi opdaterer løbende ordbogen med nye ord, f.eks. rødvinsreform og CO 2 -udslip og navne på nye folketingsmedlemmer. Hvert ord er opført i skrevet form og i en fonetisk transskription (lydskrift), og alle nødvendige former af et ord skal lægges ind i ordbogen, hvilket f.eks. betyder, at vi både opfører rødvinsreform, rødvinsreformen og rødvinsreformens. Sprogmodellen er en statistisk baseret beskrivelse af, hvordan ord kan følge efter hinanden, dvs. sandsynligheden for, at et bestemt ord følger efter et andet. Den er udviklet ved at træne systemet på de sekvenser af ord, som forekommer i de sidste 10 års folketingsreferater. Der er således ingen syntaks i sprogmodellen, og det betyder, at der ikke indgår nogen som helst information om, hvilken ordklasse et ord tilhører, og hvilken syntaktisk funktion et ord har i en given streng af ord. Det betyder, at systemet ikke skelner mellem, at ordet lærer er et verbum bøjet i nutid og udsagnsled i sætningen De unge lærer ikke nok matematik, og at ordet lærer er et navneord og indgår i grundleddet i sætningen En ung lærer har lang forberedelsestid. Sprogmodellen forbedres, efterhånden som man anvender systemet, dvs. systemet lærer af at behandle nye strenge af ord. Hvordan omsætter systemet tale til tekst? 5 minutter efter at en tale er blevet holdt på Folketingets talerstol, kan referenten lytte til den og begynde indtalings- og redigeringsarbejdet. Referenten lytter til en eller flere sætninger og indtaler derefter sætningen, samtidig med at han/hun redigerer den. Den dikterede tale omsættes til tekst, ved at systemet sammenligner strengen af lyde i de dikterede ord med lydene i den akustiske model. Systemet finder den streng, der bedst svarer til den dikterede lyd, og sammenligner så med de fonetiske transskriptioner af ord, der ligger i systemets ordbog, for at finde ord, der bedst svarer til de dikterede. Derefter bruges sprogmodellen til at finde den mest sandsynlige tekststreng. Gennem de processer finder systemet altså den mest sandsynlige overensstemmelse mellem det dikterede og det, der ligger i ordbogen og i sprogmodellen; og systemet omsætter så det indtalte til en tekst på referentens skærmbillede. Hvis udtalen af det dikterede ord er enslydende med et andet ords udtale som f.eks. hver og vejr, finder systemet flere ord i ordbogen, hvis transskription svarer til det dikterede ords. Ordene forekommer måske med forskellig frekvens, så systemet bruger derfor også sprogmodellen til at finde den mest sandsynlige tekststreng, som de fundne mulige ord kan indgå i. Systemet afstemmer så de sandsynligheder med hinanden, finder den mest sandsynlige sekvens af ord og omsætter talen til tekst. Ukendte ord Det forekommer af og til, at medlemmerne af Folketinget i deres taler bruger ord, som ikke ligger i systemets ordbog. Dem kan systemet naturligvis ikke genkende. I stedet omsætter systemet ordet til det ord i ordbogen, hvis udtale ligger tæt på det indtalte ords. Et par eksempler på det er følgende: Referenten indtalte kommunikere via Facebook, systemet omsatte det til kommunikere via fisk. Referenten indtalte Undtagelse fra reglen gælder tvangskonvertering, mens systemet genererede teksten Undtagelse fra reglen gælder Tange Sø og Beijing. Hverken Facebook eller tvangskonvertering lå på det tidspunkt i systemets ordbog, så referenten måtte taste de rigtige ord ind i teksten. Sammensatte ord, der ikke ligger i ordbogen, men hvis led ligger i ordbogen, omsættes til to ord, f.eks. blev ordet porteføljeaktier omsat til sekvensen portefølje aktier. Systemet lærer Som omtalt ovenfor sker der en forbedring af både den akustiske profil og sprogmodellen, i takt med at systemet anvendes. Forbedringen foregår på den måde, at systemet sammenligner den genkendte tekst og 2
3 den eventuelt rettede tekst, dvs. rettelser, der er sket ved indtaling. Nye sekvenser af kendte ord vil derefter indgå i den statistiske sprogmodel. Ord, som systemet ikke har genkendt, fordi de ikke ligger i dets ordbog, og som referenterne derfor har rettet ved indtastning, opføres automatisk på en liste og kan derefter lægges ind i ordbogen. Problemer ved talegenkendelsen På trods af at tale til tekst-systemet fortløbende lærer nye sekvenser af ord, er der nogle problemer med genkendelsen. Det gælder især på følgende områder: 1. Homofoner, dvs. ord, der udtales ens, men som har forskellig betydning. Referenten dikterer f.eks. Det har hverken fremmet samarbejdet eller de resultater, man har opnået Er den tanke ministeren fremmed? Den korte tillægsform fremmet og tillægsordet fremmed udtales på samme måde, og systemet genererer teksten Det har hverken fremmed samarbejdet eller de resultater, man har opnået Er den tanke ministeren fremmed? Ved de udsagnsord, hvis rod ender på vokal efterfulgt af -r, f.eks. køre, udtales navneformen køre og nutidsformen kører på samme måde. Nogle gange danner systemet den forkerte form som i Vi kan ikke se, hvordan det skal kunne kører godt og Det gælder om, at alle lære at følge reglerne. De to forholdsord af og ad udtales begge a, og systemet omsætter af og til dikteret ad til af som i Det bringer os ingen vegne at gå videre af den vej. Dette problem kan til en vis grad undgås, ved at man udtaler ad med såkaldt blødt d. Men referenterne skulle gerne kunne bruge systemet uden at lægge deres udtale radikalt om. Også infinitivpartiklen at og bindeordet og kan udtales ens, nemlig å, så vi kan opleve, at systemet danner teksten Og komme videre i debatten synes ikke muligt nu, selv om der blev dikteret At komme videre i debatten synes ikke muligt nu. Problemet kunne imødegås ved altid at bruge udtalen åw af ordet og; også det ville gøre indtalingen mindre ubesværet, for den udtale af og ligger ikke lige på tungen hos de fleste sprogbrugere. Systemet skelner ikke altid mellem næsten-homofoner som f.eks. ven og vend, hvis udtale kun adskiller sig ved, at vend udtales med stød og ven uden. Det skyldes, at stød ikke indgår i systemets akustiske model, og transskriptionen af ordene i ordbogen omfatter derfor ikke angivelse af stød. 2. Sekvenser af enstavelsesord, hvoraf flere er ubetonede. Af og til bliver ikke alle enstavelsesord i en sekvens omsat til tekst. Der dikteres f.eks. Vi har jo lige haft en lignende oplevelse, som genereres til Vi lige haft en lignende oplevelse. Mest problematisk er det, hvis ordet ikke mangler i teksten: Sundhedsministeren har ikke haft området i lang tid omsættes til teksten Sundhedsministeren har haft området i lang tid. 3. Ord, der efterfølges af ord med initialt s-. Referenten dikterer f.eks. Hr. Peter Christensen sagde det så tydeligt, mens systemet omsætter det til Hr. Peter Christensens sagde det så tydeligt. Eller der bliver indtalt Ministerens svar lader meget tilbage at ønske, som omsættes til teksten Ministeren svar lader meget tilbage at ønske. De ovennævnte problemer med genkendelsen eksisterer stadig, 2 år efter systemet blev taget i brug, og altså på trods af at systemets sprogmodel har haft 2 år til at lære de omtalte ordsekvenser at kende. Fejlene i den tekst, systemet genererer, skal selvfølgelig rettes, inden referatet sættes på Folketingets hjemmeside. Dog er netop de ovennævnte fejltyper lette at læse henover, og derfor kræver arbejdet med tale til tekst-systemet en større grad af koncentration og omhu af referenterne end tidligere. 3
4 Helt ny arbejdsmetode I Folketingstidende findes der ikke mere tekstbehandlere, men udelukkende referenter. Før vi indførte talegenkendelsessystemet, redigerede referenterne ved at læse den udskrift af den rå tekst, som tekstbehandlerne havde fremstillet. Nu skal referenterne først lytte til sekvenser af en tale, og mens de lytter til en sekvens, skal de samtidig redigere for derefter at indtale det redigerede. Det er dermed en ganske anden og ny arbejdsmetode, som referenterne har måttet lære sig selv gennem at arbejde med systemet og udveksle erfaringer. Arbejdsmetoden kan nemlig ikke sammenlignes med, hvordan en simultantolk arbejder, for referenten skal ikke blot videregive indholdet af, hvad en taler har sagt fra Folketingets talerstol, nej, referenten skal holde sig så tæt som muligt til de sproglige udtryk, som folketingsmedlemmerne har anvendt, og omsætte talesprog til talesprogsnært skriftsprog. Desuden skal referenten bryde talestrengen op med punktummer og sætte komma og andre tegn, mens han/hun dikterer. Oftest kan referenten ud over syntaksen bruge intonationen (sætningsrytmen) til at afgøre, hvor en helsætning slutter. Andre gange er det ikke så klart, hvor taleren slutter en helsætning, eller hvordan en ledsætning hænger sammen med et efterfølgende sætningsfragment, og referenten skal så overveje, hvordan der kan skabes syntaktisk sammenhæng i talen. Derudover skal referenten rette faktuelle fejl og fortalelser i talerne. Hvorfor indtaler politikerne ikke direkte i tale til tekst-systemet? Der er flere grunde til, at systemet ikke kan anvendes i Folketingssalen, så folketingsmedlemmer ville kunne indtale deres taler direkte. For det første kræver opbygningen af en akustisk profil, at man indtaler mindst 1 times tekst, og en forbedring af profilen forudsætter, at man løbende indtaler i systemet. Nogle folketingsmedlemmer er sjældent på talerstolen, hvilket ville betyde, at systemet ikke ville kunne omsætte deres tale til tekst med et tilfredsstillende resultat. For det andet begynder opbygningen af den akustiske profil med, at den mikrofon, man indtaler i, indstilles til lydforholdene i det lokale, man arbejder i, og den lydstyrke, man taler med. Hvis lydforholdene og lydstyrken for indtalingen ændres, skal man igen justere mikrofonen. Det vil ikke være muligt i Folketingssalen, hvor lydforholdene ikke kan holdes konstante, f.eks. står talerne ikke i samme afstand fra mikrofonen, og hvor talerne taler med forskellig lydstyrke. For det tredje opnås den optimale genkendelse, når man taler tydeligt og ikke alt for hurtigt, man skal nærmest tale som en nyhedsoplæser. Det kan man hverken forlange eller forvente at folketingsmedlemmer skal. Eftersom der er taletidsregler under Folketingets forhandlinger, vil en taler udnytte sin taletid så effektivt som muligt, og det kan betyde, at han/hun taler meget hurtigt. Det kan også betyde, at han/hun afbryder sig selv og starter på en ny sætning, laver fortalelser eller kommer til at bruge et forkert ord. For det fjerde nævner politikerne selvfølgelig ikke, hvor der skal være punktum, komma m.v. i deres taler. Af disse fire grunde kan systemet ikke anvendes af folketingsmedlemmerne i Folketingssalen. Og selv om de opbyggede en akustisk profil og lydforholdene kunne holdes konstante m.v., skulle deres taler redigeres, herunder rettes for faktuelle fejl og fortalelser, inden de kunne lægges på Folketingets hjemmeside. Ønsker til et fremtidigt system Vores tale til tekst-system genkender hurtigt meget tale med bl.a. de undtagelser, der er nævnt ovenfor. For at imødegå de fejl kræves et ganske andet tale til tekst-system, nemlig et system, som er tilpasset det danske lydsystem på den måde, at transskriptionen af ordene i systemets ordbog bl.a. omfatter stød. Desuden burde der indgå information om, hvilken ordklasse ordene i ordbogen tilhører, og hvilken bøjningsform de har. Endvidere skulle den statistisk baserede sprogmodel trænes på et større antal tekster, så den fra starten omfattede flere mulige strenge af ord, og sprogmodellen skulle kombineres med en regelbaseret model, dvs. syntaktisk information om, hvilke sætningstyper der findes i dansk, og hvilke(n) syntaktisk(e) funktion(er) et ord kan have, f.eks. at kun et udsagnsord, der er bøjet i tid, kan være udsagnsled i en sætning. Et sådant system findes ikke endnu, heller ikke til genkendelse af engelsk; men vi har da lov til at håbe, at forskning i især kombinationen af en statistisk og en syntaktisk baseret sprogmodel, men også i 4
5 udvikling af bedre statistisk baserede sprogmodeller vil bringe os nærmere et endnu bedre talegenkendelsessystem i en fager og nær verden. Denne artikel fremkom første gang i Mål + Mæle for april Siden har Folketinget besluttet at udskifte Max Manus-delen og Word med en anden editor, der er RTF-baseret, så man ikke længere er afhængig af Microsofts opdateringer af Word og Microsoft Office. Samtidig har Prolog Development Center overtaget hele ansvaret for talegenkendelsessystemet. Selve SpeechMagic-systemet er blevet overtaget af det USAbaserede Nuance, der er førende inden for tale til tekst-genkendelse. 5
ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen
ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen Version 1.0 Oktober 2015 Sygehus Lillebælt IT-Afdelingen, Sygehus Lillebælt 1 ConText Adaptations funktion Talegenkendelse er baseret på en multimed ordbog,
Læs mereSMART TRANSCRIPTION MANUAL
SMART TRANSCRIPTION MANUAL 1 Har du spørgsmål til programmet, så send en email til support@mirsk.com eller ring på 70 25 00 29 Vi ønsker rigtig god fornøjelse med Smart Transcription Healthcare TM Med
Læs mereBrug Photo Story 3 en let introduktion
Brug Photo Story 3 en let introduktion Denne vejledning forudsætter at programmet Photo Story 3 er installeret på din computer. Se andetsteds for vejledning i at installere programmet, der kan findes gratis
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual
Indholdsfortegnelse Installation... 2 Første gang programmet startes...7 Konfiguration... 7 Hvad er en kommando... 8 Fonetisk forskel... 8 Gemme dine indstillinger...9 Træning af kommando... 9 Avanceret
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereNotat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked
Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 15. Aug 2012 Udfærdiget af: Gitte Vesti og Torben H. Kristensen Vedrørende: Talegenkendelse Notatet sendes/sendt til: Erik Mouritsen, Ole
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereStavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6
Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 10 Retskrivningsprøver 12 De enkelte træningsprogrammer
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs mereAktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk
Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk "Skal vi kigge lidt i spejlet?" -om personkarakteristik "I faklernes skær" - om miljø "I et glimt trådte næsen frem" - om komposition "Vil
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Tlf.: +45 7248 6000. Email: sl@sl.dk
SOCIALPÆDAGOGERNES LOKALLØNSBEREGNER ET VÆRKTØJ TIL TILLIDSREPRÆSENTANTER OG LEDERE BRUGERVEJLEDNING Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Tlf.: +45 7248 6000 Email: sl@sl.dk
Læs mereSucceskriterier og mål for projektet
Page 1 of 5 Succeskriterier og mål for projektet Individuelle Lasse Bager: Min personlige målsætning med det her projekt er først og fremmest at lave et projekt at jeg og hele gruppen i sidste ende vil
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereElevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009
Elevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009 Forord Denne guide hjælper dig til at komme hurtigt i gang med at bruge Elevplansværktøjet. Elevplansværktøjet er et webbaseret
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.
Læs mereMere frihed til at arbejde, som du vil
Mere frihed til at arbejde, som du vil Se, hvor langt du kan nå med det videreudviklede GN 9120 headset Global innovator in headsets Hvornår havde du sidst kun én ting, der skulle gøres? Du arbejder hurtigere
Læs merePhotoStory. Et fedt program til præsentation af digitale billeder. Version: August 2012
PhotoStory Et fedt program til præsentation af digitale billeder Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er PhotoStory 3?...4 PhotoStory 3 i undervisningen / på skolen...4 Hvad skal jeg bruge?...4
Læs merePCSYS Label Print Server. Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere.
PCSYS Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere. PCSYS Overordnet set sørger en Label Print Server for, at en virksomheds etiketter har en høj kvalitet. Løsningen sørger for at berige
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereI Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.
SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereRetningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk
Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Til grundskolen
Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereFormålet er, at brugeren får forståelse for, hvordan TGK-systemet fungerer, og hvordan man får det bedste resultat ud af at arbejde med det.
Introduktionsprogram til undervisning af nyansatte COSMIC TGK-brugere Introduktionsundervisningen foregår i 2 dele: Del 1 er baggrundsinformation om, hvordan TGK fungerer. Formålet er, at brugeren får
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mereBRUGERMANUAL. Ruteplanlægning i RUT. Røde Korsindsamlingen 8. MARTS 2012. RødeKors.dk
BRUGERMANUAL 8. MARTS 2012 Ruteplanlægning i RUT Røde Korsindsamlingen RødeKors.dk INDHOLD 1 Introduktion til RUT... 3 2 Sådan finder du og logger på RUT... 4 3 Et par tips... 4 4 Planlægning af ruter...
Læs mereBevægelses analyse med SkillSpector. Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008
Bevægelses analyse med SkillSpector Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008 Hvad er SkillSpector SkillSpector er software program til video baseret bevægelses analyse. Der er følgende muligheder med
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereHjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.
Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Skriftlige prøver Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, 14, bekendtgørelse nr. 863 af 5.
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs mereFrygter misbrug af lægekonsulenter
Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning
Læs mereFremtidens dagtilbud i København
Fremtidens dagtilbud i København Klik for at redigere typografi i masteren Andet niveau Tredje niveau Fjerde niveau» Femte niveau Hvorfor tænke anderledes? Anderledes forventninger til fysiske rammer,
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag
Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs mereSæt bilsættet i bilens cigartænder. Bilsættet kan forsigtigt drejes i den ønskede retning. Tryk bilsættet rigtigt ind i bilens cigartænderen.
Produktoplysninger 1 12 V-stik 2 Mikrofontilslutning 3 Venstre tast 4 Funktionsindikator (blå/rød) 5 Opkaldsknap 6 + lydstyrkeknap Bilsæt Mikrofon Kort mikrofon 7 - lydstyrkeknap 8 Højtaler 9 Tænd/sluk-knap
Læs mereREFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA
REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid: Onsdag d. 6. maj Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet. C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Ulrich Jacobsen, Orbicon Søren Bjørn, Alectia
Læs mereMere IT i folkeskolen
Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge
Læs mereAutomatisering Af Hverdagen
Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereNummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen
Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen 1 Integrationsrådet Rådet er positivt stemt overfor målsætningerne i politikken og håber, at den vil være med til at sikre, at foreningsliv og
Læs mereTUSASS Mobil. Kom godt fra start
TUSASS Mobil Kom godt fra start 1 Indhold DIN TUSASS PAKKE INDEHOLDER... 3 KOM GODT FRA START MED TUSASS... 3 SÅDAN TANKER DU OP... 3 SERVICER MED TUSASS... 4 TELEsvar... 4 Aflytning af TELEsvar... 5 Andre
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER + PC behov Mandag 9.00 10.30 Dansk, retskrivning
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereBeskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab, Folketinget Christiansborg 1218 København K Orientering om
Læs mereBilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4
Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:
Læs mereIP-adressen findes ved at trykke først på pil ned tasten og så på pil op tasten og derefter på tasten.
Indledning Denne vejledning er udarbejdet med henblik på at beskrive de mest anvendte funktioner på SNOM 300 telefonen. På den sidste side er der svar på de spørgsmål vi oftest er stødt på. De viderestillingsfunktionaliteter
Læs mereDISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE
Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet
Læs mereI afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om
Læs mereLad os begynde med begyndelsen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 14. maj 2008 Kontor: Retsstillings og Internationalt kt. J.nr.: 2008-16200- Sagsbeh.: Iho Fil-navn: Samrådstale Y Tale samråd Y Erstatning til ventende kræftpatienter
Læs mereKvikguide til opsætning af Menuvalg i Scale SystemWeb. Adgang til Scale SystemWeb:
Kvikguide til opsætning af Menuvalg i Scale SystemWeb Adgang til Scale SystemWeb: 1) For at få adgang til Scale SystemWeb vælges Scale SystemWeb i menuen i Selvbetjening Erhverv. Opsætning af en Menuvalg
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereBeskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Læs mereGrundejerforeningen i Lodshaven
Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse
Læs mereUdtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg
Udtaleundervisning (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg 1 Hvad skal der til, for at rette op på udtaleproblemer? Skal man som voksen lære et nyt sprog, er udtalen ikke noget, der bare kommer
Læs mereHøringssvar vedr. budget 2015.
Skuldelev, d. 22/9 2014. Til Byrådet Høringssvar vedr. budget 2015. Bestyrelsen ved Skuldelev skole har nærlæst høringsmaterialet og har følgende kommentarer. Hvorfor ødelægge et velfungerende læringsmiljø?
Læs mereComputerens anatomi. Flashklip for børn
Computerens anatomi Flashklip for børn Rapport der beskriver vores arbejde med at fremstille produkter, der kan formidle information om computerens opbygning til børn. Anders og Asger 11-05-2011 Indhold
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30
Læs mereAutomatisk nødopkald Ofte stillede spørgsmål
Her giver vi en gennemgang af nogle af de oftest stillede spørgsmål om Automatisk nødopkald og svarene på dem. De er baseret på erfaringer fra opkald til nødtjenester og deres besvarelser. De indeholder
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereLINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL
LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL K A P P E N D I X I lærebogens kapitel 29 afsnit 3 er det med 2 eksempler blevet vist, hvordan kapacitetsstyringen kan optimeres, når der er 2 produktionsmuligheder og flere
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereKinect. i undervisningen
Kinect i undervisningen Om projektet Projektet har kørt på Morten Børup Skolen i Skanderborg fra efteråret 2012 og indtil sommeren 2014. Her har det været en 3. og senere 4. klasse, der har arbejdet med
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereReferat bestyrelsesmøde d. 10. december 2013
Referat bestyrelsesmøde d. 10. december 2013 Deltagere: Kasper (Vug. Vesterbo), Søren (Hasle Vuggestue), Maria (Frydenlund), Mogens (Haven), Helene (Bhv. Vesterbo), Charlotte (Vestervang), Anne (medarb.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mereMøllehjul. oktober/november 2012. Lejrskoler. Lys på cyklerne
Der er nu gået et par måneder af skoleåret, så det er på tide med et Møllehjul med en omtale af mange af de ting, der arbejdes med og i perioden er arbejdet med på skolen. Vi er startet på den nye struktur
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereSpørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk
Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Vi er fire studerende fra Aarhus Universitet, der i øjeblikket gennemfører en undersøgelse om
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs merePostillonen og miljøet:
Postillonen og miljøet: Postillonen er en virksomhed, som primært beskæftiger sig med kurértransport af stykgods. Vi udfører desuden transporter af levende vilde dyr, og vi udfører fast firmakørsel. Vi
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er fra
Læs mereKom godt igang med Inventar registrering
Kom godt igang med Inventar registrering (InventoryDB) (Med stregkodesupport) programmet fra PetriSoft Introduktion... 1 Inventar registrering... 2 Værktøjsudleje... 3 Service database til reperationer
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereKasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?
Læs mereBrugervejledning PBS Flexi Mobil
Brugervejledning PBS lexi Mobil 1 GOD ORNØJELSE MED DIN NYE LEXI MOBIL! PBS lexi Mobil terminalen gennemfører transaktioner lynhurtigt stort set hvor som helst. Terminalen er baseret på den nyeste teknologi,
Læs mere