Årsrapport for SSP samarbejdet 2011 og bekendtgørelse af indsatsområder for 2012

Transkript

1 Årsrapport for SSP samarbejdet 2011 og bekendtgørelse af indsatsområder for 2012 O:\Kommunikationsafdelingen\PETER BJ\SAGER I GANG PBJ\ssp årsrapport _KA.doc

2 2 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk/ssp SSP konsulent: Sacha Sas Popovic og Helle Damgaard Telefon: E mail: ssp@gladsaxe.dk

3 Indholdsfortegnelse 3 1. Indsatsformer status for SSP samarbejdet Den generelle indsats 5 3. Den specifikke og gruppeorienterede indsats 6 4. Den individorienterede indsats 7 5. Afrapportering af indsatsområder for Afrapportering af SSP gademedarbejder 9 7. Indsatsområder i Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 5 17 Bilag 6 18 Bilag

4 1. Indsatsformer status for SSP samarbejdet 2011 SSP konsulenterne har deltaget i følgende opgaver: Ydet konsulentstøtte på en række skoler i forbindelse med specifikke sager som vold, trusler, tyveri og rusmiddelproblematikker Ydet konsulentstøtte i forbindelse med de specifikke socialpædagogiske projekter i klubregi Medvirket i interviews med skoleelever, og praktikanter fra pædagogseminarier Haft åben daglig mobiltelefonrådgivning fra klokken Samtalerne har primært været med unge og forældre, men også samarbejdspartnere i klubber og skoler Har medvirket i interviews og artikler til de lokale aviser (se bilag 1) samt Politiken, P4 og TV 2 nyhederne Har arrangeret det årlige SSP årsmøde (konference) med 110 deltagere SSP konsulenterne og SSP medarbejderen har stået for planlægning og afvikling af forældremøder. Temaerne har blandt andet været: De rigtige venner, mobil og netetik, alkohol, rusmidler, forældrenetværk og forældreroller. I alt er det blevet til forældremøder, der svarer til 46 klasser. 46 klasser er så skønsmæssigt blevet ganget med 18 forældre. Berøringsflade: Cirka 828 forældre. I skoleåret 2010/11 blev der besøgt, otte 4. klasser, otte 5. klasser, tretten 6. klasser, fireogtyve 7. klasser, syv 8. klasser, to 9. klasser, og Ungdomsskolen, i alt toogtreds klasser. Berøringsflade: Cirka 1116 elever. Nogle af temaerne ved klassebesøgene har været: De rigtige venner, Alkohol, Rusmidler, Udnyt fritiden fornuftigt, Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Desuden har vi: I skoleåret 2010/11 har vi udsendt tre nyhedsbreve. Se eventuelt de tre nyhedsbreve på gladsaxe.dk/ssp eller som bilag bagerst i denne årsrapport. Afholdt temadag om barnets reform. Se bilag 2 Deltaget i 17 konfliktmæglinger Udarbejdet pressemeddelelse for direktørens vandretur. Se Bilag 3 Radikaliseringsgruppen har medvirket til tekst i Integrationsministeriets nye pjece vedr. forebyggelse af Radikalisering (se Bilag 4). Afholdt foredrag for pædagogstuderende der er tilknyttet kommunen, i samarbejde med pædagogisk konsulent Deltaget i opsøgende arbejde til 9. og 10. klassernes sidste skoledag, Bagsværd og Søborg nat, samt opsøgende arbejde rundt i kommunen (primært i skoleferierne og onsdage) Kompetenceudvikling af SSP lærere på alle skoler. Alle SSP lærere i kommunen mødes to gange årligt på rådhuset, sammen med SSP konsulenterne. I 2011 har vi på SSP lærerdagen blandt andet haft besøg af Bent Nikolajsen fra politiets kriminalpræventive sektion. Bent fortalte om afdelingens medarbejdere, deres kompetencer, samt sektionens kerneydelser. Vi har også haft besøg af Karina M. Jensen, kommunens bandeexit medarbejder. Karina gav en status over hvor mange unge der var i gang med et exit forløb, hvordan der arbejdes i et exit forløb, samt hvordan man visiteres. Så har SSP konsulenterne fået en ekstra funktion de skal varetage. En SSP konsulent er blevet fast medlem af Gladsaxes Integrationsråd. 4

5 Vi har deltaget i følgende temadage/kurser: SSP Samrådets årsmøde på Vingsted centeret. Bandeseminar på Grundtvigs højskole Ære og konflikt drengenes rolle Temadag i Næstved med Sundhedsstyrelsen omkring tidlig forebyggende indsats. 2 dages Radikaliseringskursus med PET og Integrationsministeriet. Fra Værestedets Norgestur. 2. Den generelle indsats Indsatsen er generel og sker over for målgrupper, hvor der ikke nødvendigvis har været tegn på kriminel adfærd. Arbejdet består blandt andet af kriminalpræventiv undervisning, iværksættelse af diverse kampagner, oplysning om uddannelses og fritidsaktiviteter, kriminalpræventive kursustilbud til lærere og pædagoger, foredrag, artikler i lokalavisen, det opsøgende arbejde i klubberne også videre. Ad hoc aktiviteter i 2011 (og afrapportering af disse): A) Blå Mandag og 9. og 10.klassernes sidste skoledag, samt Bagsværd og Søborg Nat. Blå Mandag, 9. og 10.klassernes sidste skoledag samt Bagsværd og Søborg Nat, er dage, hvor mange unge er i byen på egen hånd, med penge på lommen og ofte med alkohol i blodet. I den forbindelse koordinerede SSP konsulenterne et forebyggende tiltag, hvor skolerne igen skulle melde tilbage omkring: Hvilken dag bliver der holdt Blå Mandag på jeres skole Hvor skal de unge hen (Bakken, Tivoli, andet sted)? På sidste skoledag hvornår har de unge fri? Og hvor skal der festes videre? 5

6 Tilbagemeldingerne skulle bruges til en koordinering af de opsøgende medarbejdere i klubberne, beboerrådgivere i Høje Gladsaxe og SSP konsulenterne. Status: For andet år i træk koordinerede Vestegnens Politi og SSP Gladsaxe en samlet indsats hvor udgående klubmedarbejder og politiet holdt samlet briefing. SSP konsulenten sad på politistationen den aften, og fik med politiet koordineret aftenens indsatser. I forvejen var det meldt ud i aviserne om dette samarbejde og en del forældre og unge ringede dagene før og i løbet af aftenen for at fortælle hvor der var privatfester, så de udgående klubmedarbejdere præventivt kunne komme forbi og hilse på. Forløbet var igen en succes, og vi fik i samarbejdets ånd afbødet mange konflikter. 3. Den specifikke og gruppeorienterede indsats Den specifikke indsats i kommunen har til formål at gribe ind overfor grupper af børn og unge, hvor der er konstateret symptomer på begyndende misbrug eller kriminalitet. Det drejer sig typisk om unge, som har vanskeligheder med at finde deres plads i tilværelsen. De klarer sig dårligt i skolen, går ikke regelmæssigt til fritidsaktiviteter, og efter endt skolegang har de svært ved at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse. Den specifikke forebyggelsesindsats skal gennem målrettede SSP projekter hjælpe disse grupper af unge til at komme ud af deres misbrug eller begyndende kriminalitet og hjælpe dem til at finde deres plads i samfundet gennem en relevant uddannelse eller arbejde. Projekter i 2011: Ansøgninger der har modtaget SSP midler i 2011 i vilkårlig rækkefølge: Ungeprojektet (Klub 222) Fisketuren (Bagsværd Fort) Projekt Ny Chance (Værestedet) Solna ungeprojekt( Værebro Rådgivning) Koncert (Byggeren i Værebro) Kunstprojekt (Værebro Rådgivning) Dykkerprojekt (Værestedet og HG beboerrådgivning) kr kr kr kr kr kr kr. Der er brugt cirka kr. på Gladsaxes SSP årsmøde (bespisning, materialer og foredragsholder). SSP Samrådets tre dages årsmøde har vi alle tre deltaget i. Dette beløber sig samlet til cirka kr. SSP Samrådets kontingent for et år er kr. Principper for tildeling af SSP midler: Det er en forudsætning, at der ved større og mere omfattende projekter gøres brug af ansøgningsformularen, og at der afsluttes med en skriftlig evaluering eller erfaringsopsamling af projektet, hvis der skal bevilges midler fra SSP puljen (over kr.) Der kan desuden ydes støtte til mindre projekter af kortere varighed eksempelvis udflugter med bestemte grupper af unge med et forebyggende sigte. SSP midlerne kan søges af alle, der ønsker at søge støtte til projekter med børn og unge, der har et kriminalpræventivt sigte. Principper for tildeling af SSP midler samt ansøgningsskema downloades fra gladsaxe.dk/ssp 6

7 4. Den individorienterede indsats SSP konsulenterne arbejder primært på det koordinerende og ledende niveau, hvorimod specifikke tiltag overfor den enkelte unge primært ligger hos rådgiverne i Familie og Rådgivning, medarbejderne på Gladsaxe Kommunes Familie og Ungecenter, lærerne, pædagogerne samt beboerrådgiverne. SSP konsulenterne har dog også individuelle samtaler med unge og forældre og tager i nogle tilfælde også på hjemmebesøg. 5. Afrapportering af indsatsområder i SSP kursus Vi ønsker at udbyde et SSP kursus i Gladsaxe Kommunes interne kursuskatalog. Titlen vil være: SSP samarbejdet i Gladsaxe Kommune. Målgruppen er lærere, pædagoger, nye sagsbehandlere, nye medarbejdere på Pilegården og Gladsaxe kommunes familie og ungecenter, beboerrådgivere, ledere og andre interesserede. Noget af indholdet vil være: Hvad, hvorfor og hvordan SSP? Herunder netværksgrupper, aktører, organisation med mere Sikker chat herunder forældreansvar Rusmidler Sagsbehandler/underretning. Hvad sker der, når der ikke sker noget? Cases Den kriminalpræventive sektion med Vestegnspolitiet. Dette kursus er ikke blevet oprettet da der var for få tilmeldte. 2. Bande exit strategier I løbet af 2009 har der været en stigning i antallet af bandemedlemmer på 50 procent, størst indenfor AK81 og indvandrerbander. Samtidig fylder historier om hærværk, vold, bandeopgør, ildspåsættelser og skyderier mediebilledet. For unge, der er trætte af at stå alene i en brutal og nådesløs verden, der ikke ved, hvad de skal stille op med deres liv, som kommer fra dårligt fungerende familier, er gået ud af skolen, har mistet deres job og som oplever eksklusion og marginalisering, ligger vejen ind i det kriminelle miljø lige for. Hvad vi i det etablerede samfund ikke formår at give de unge i form af anerkendelse, tilhørsforhold, og fællesskab, kan de finde i diverse, ungdoms, gade, indvandrer, pige, og rockerbander, der lokker med loyalitet, status, respekt og ikke mindst spænding. Der vil altid være unge, som bliver tiltrukket af de kriminelle bandemiljøer. Som professionelle fagpersoner er det imidlertid en af vores vigtigste opgaver at sikre, at flest mulige børn og unge oplever at være en del af fællesskabet og føler sig inkluderet i det etablerede samfund. Derfor valgte vi, at vores SSP årsmøde 2011 havde særlig fokus på bander og exitstrategier. Vi har deltaget i banderådsmøder og løbende holdt os opdateret via tidsskrifter der har berørt bandeproblematikker. Vi vil til SSP årsmøde 2012 igen tage fat i bandeproblematikker. Til det formål har vi blandt andet inviteret Morten Frich der er forfatter til bogen: Kronvidnet. 7

8 3. Kvalitetssikring og udvikling af de opsøgende medarbejdere i klubberne. I vores daglige arbejde mærker vi fra samtlige faggrupper en stærk interesse for SSP samarbejdet. SSP samarbejdets styrker bygger blandt andet på at alle aktører i et lokalområde løfter i flok. Vi har som SSP konsulenter helt naturligt, da vi er en del af skoleafdelingen på rådhuset, serviceret SSPlærerne samt klasselærerne, og skolelederne i kommunens folkeskoler. Vi vil i 2011 rette en særlig fokus på klubbernes opsøgende medarbejdere (i nogle klubber tiltalt som SSP medarbejder). Vi vil mødes med de opsøgende medarbejdere, to gange årligt på rådhuset fra Tiltaget skal ske i samarbejde med klubkonsulent og klubledere. Indholdet af møderne skal defineres i samråd med alle interessenter. Vi ønsker blandt andet at lægge fokus på: A) Fortidsfortolkning, B) nutidsforståelse og C) fremtidsforventning. a) Hvilke succeshistorier og fiaskofortællinger har der været sidste år? Hvad kan vi lære af vores fortidige handlinger? b) Hvordan fungerer det opsøgende arbejde i dag? c) Hvilke ønsker og forventninger har vi til fremtiden? Er der brug for en specialviden? Hvad vil I som opsøgende gerne vide noget mere om? Dette tiltag er blevet udskudt til 2012 grundet ny klubstruktur. Vi ønsker at udvikle og udforme tiltaget i samarbejde med kommunens nye klubchef. Meget træt ung på vej hjem fra Lalandia med SSP og Klub Værebro. 8

9 6. Afrapportering af SSP gademedarbejder Kim Grouleff Kim Grouleff har i flere tilfælde fungeret som støttekontaktperson for børn/unge i alderen: 8 17 år og sideløbende samarbejdet med barnets forældre, skole og sagsbehandlere. I et enkelt tilfælde fungeret som mentor for en 18 årig ung i samarbejde med ungdomsskolen. Siden foråret 2011 har Kim Grouleff været ansvarlig for 1/3 af kommunens skoler på lige fod med SSPkonsulenterne. Kim har afholdt obligatoriske 7. klasses foredrag om SSP s motto: Du bliver hvem du går sammen med, straffeattester, den kriminelle lavalder, alkohol samt flertalsmisforståelser og efterfølgende foredragsaften for forældrekredsen. Sej når jeg siger nej kampagnen: I september blev kampagnen: Jeg er sej når jeg siger nej implementeret i Gladsaxe Kommune. Obligatorisk forebyggende undervisning for 5. klassetrin omkring emnerne: sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Kampagnen er efterhånden blevet landsdækkende og er et samarbejde mellem det lokale politi, kommunens SSP og skolerne. Politiet underviser eleverne om formiddagen i 4 lektioner og SSP afholder foredrag/infomøde for forældrekredsen om aftenen. Fra september og til og med januar måned har Kim været ansvarlig for afholdelsen af forældreforedragene på alle kommunens skoler. VEGA Vest Egnens Gadeplansmed Arbejdere: Demetrius fra Værebro Rådgivning og Kim repræsenterer nu Gladsaxe Kommune i dette netværk af gadeplansmedarbejdere. 11 kommuner er nu repræsenteret. Netværket afholder 4 møder årligt. Gladsaxe Kommune var vært ved VEGA mødet i november 2011 som blev afholdt i Værebro Centret. 22 gadeplansmedarbejdere fra 11 kommuner deltog. Youth Exchange og 2013: Youth Exchange er et projekt hvor formålet er, at skabe relationer blandt unge på tværs af landegrænser i EU. Projektet er således sponsoreret af EU midler. I maj/juni 2011 deltog Kim i et 3 dages planlægningsmøde i Stockholm. Repræsentanter fra Sverige, Frankrig og England skulle her planlægge Youth Exchange Meeting 2011 i Stockholm. Et arrangement hvor 15 unge fra hvert land skulle bo sammen i 9 dage og træne/udvikle musik og dans sammen for efterfølgende offentligt på gadeplan at optræde. I juli 2011 rejste Demetrius fra Værebro Rådgivning og Kim af sted med 14 unge piger og drenge fra henholdsvis Høje Gladsaxe og Værebro små ambassadører der skulle repræsentere ikke alene Gladsaxe kommune men Danmark. Til juli 2012 rejser Demetrius og Kim til Frankrig med 15 unge mennesker fra Gladsaxe igen et 9 dages ophold, hvor cirka 60 unge skal mødes på tværs af landegrænser og arbejde sammen omkring et fælles projekt. I Juli 2013 skal Danmark være værtsland og Demetrius og Kim skal være ansvarlig for arrangementets afholdelse. SSP Projekter i samarbejde med Lion`s Club Gladsaxe: Sommerkoloni til Lolland i uge 27. Mange børn afholder deres sommerferie på legepladsen eller fritidsklubben og deres familier har ikke ressourcer og eller økonomi til, at give deres børn ferieminder/oplevelser som for eksempel en tur i Tivoli eller BonBon Land. Kim forelagde ideen for Lion`s Club i Gladsaxe om, at inviterer 15 børn fra ressourcesvage familier på gratis sommerkoloni. Det blev blandt andet til tur til Knuthenborg Safari Park, tur til Tyskland strandture, boldspil og rigtig restaurationsbesøg. 9

10 Lions Club ønskede at bidrage økonomisk så projektet kunne realiseres og klublederen fra Værebro Fritids og Ungdomsklub samt en pædagog og Kim kørte således til Maribo Ungdomsklub, der var stillet til rådighed gratis i en uge. Lydstudie Projektet: 15 unge drenge har igennem flere år ønsket, at kunne indspille deres egen musik. Drengene skulle selv bygge lydstudiet efter skoletid og på denne måde få ansvar og ejerskab af projektet. Demetrius og Kim har været tovholdere på projektet. Lions Club har støttet projektet økonomisk. I oktober/november måned blev to rum opført i Værebro Fritids og Ungdomsklub. Et teknik IT rum samt et indspille/mikrofon rum. Lydstudiet forventes at kunne tages i brug medio februar Rytterstue/hus projektet: Værebro Fritids og Ungdomsklub har ca. 25 medlemmer dvs., ride piger der udelukkende kommer pga. tilbuddet om ride aktiviteter. Pigerne havde ingen steder, hvor de samlet har kunnet opholde sig i læ for regn, blæst og snestorme. Omklædning foregik et sted, sadler og ride udstyr var opbevaret et andet sted. På grund af sidste års hårde vintervejr udmeldte 7 store piger sig med den begrundelse, at de manglede et sted, at kunne opholde sig i læ for blæst, snestorm mv. Pigerne havde igennem mange år ønsket sig bedre forhold et sted hvor de kunne havde deres rideudstyr, omklædning og i øvrigt være socialt sammen. Pigerne ville gerne selv være med til, at bygge et sted som kunne blive deres eget. Kim forelagde ideen for Lions Club, der godt ville støtte projektet økonomisk. Klubben støttede ligeledes projektet økonomisk og Kim blev tov og projektholder for gennemførelsen af et ride hus. Projektet blev færdiggjort kort før juleferien og pigerne kunne flytte ind med ridekasser, sadler, støvler og hjelme. Efteruddannelse, kurser, konferencer og lignende: Kim har deltaget i 3 dages SSP Landsmøde i Vejle. Bandeseminar afholdt på Christiansborg i København. Deltaget i: Ansvarlig udskænkning af alkohol afholdt af Sundhedsstyrelsen, samt deltaget i kurserne: Kollegial Coaching I og II. 10

11 7. Indsatsområder for 2012 A) Ung til ung I år sætter vi fokus på det frivillige arbejde blandt unge. Vi ønsker at starte: ung til ung projekt op. Inden da vil vi hente erfaringer fra Vollsmose, Gjellerup og Det Kriminalpræventive Råd. Unge der i kriminalitetsøjemed sætter fokus på at flertallet af de unge ikke begår kriminalitet. B) Kvalitetssikring og udvikling af de opsøgende medarbejdere i klubberne. Som nævnt ovenfor i punkt 5,3. C) Temadag om Islam i Danmark Islam i Danmark er en temadag, der giver en kort introduktion til de vigtigste aspekter om kring Islam som religion, hvad muslimer tror på og forholder sig til af regler, samt hvordan Islam i Danmark er organiseret, og hvilke udfordringer danske muslimer står overfor i frem tiden. Temadagen vil blandt andet byde på: Et indblik i islams fem søjler, herunder en forklaring af sharia og andre begreber Et kort svar på udvalgte og ofte debatterede emner En opridsning af, hvordan muslimer er organiseret i Danmark Et fremadrettet syn på, hvordan Islams rolle bliver i Danmark Diskussion og besvarelse af spørgsmål SSP og Klub Værebro på tur. 11

12 Bilag 1 Høje Gladsaxes unge klar til at tage fat Er du erhvervsleder, har du en virksomhed i Gladsaxe og har du brug for unge hænder, der er klar til at tage fat? Uddannelsesvejleder Mette Sørensen har bred kontakt til Høje Gladsaxes unge og kan hjælpe dig med at finde den rette. Når du eller din virksomhed skal til at ansætte en ung i fritidsjob, almindeligt job eller i en elevplads, kan du spare penge og tid på annoncer og samtidig være med til at støtte Høje Gladsaxes unge i deres vej ud i arbejdslivet. Det kræver blot en opringning til uddannelsesvejleder Mette Sørensen fra Gladsaxe Jobcenter. Mette Sørensen arbejder som uddannelsesvejleder i Høje Gladsaxe, hvor hun har en bred kontakt til områdets unge, ligesom hun samarbejder med SSP i Gladsaxe Kommune (samarbejde mellem skole socialforvaltning og politi). Gennem sit netværk kan hun derfor finde den person, som passer til jobbet og virksomheden. Vælge mellem to ungegrupper Du kan vælge at tage en ung uden pletter på straffeattesten eller en ung med en plet på straffeattesten. Og du bør ikke være bekymret for at ansætte en ung med en plet på straffeattesten, fortæller SSP konsulent Sacha Popovic, der har en stor berøringsflade med de unge, som er kommet lidt skævt af sted. De er generelt meget motiverede for at komme videre i deres liv og er derfor parate til at yde lidt mere. Mange fortæller mig, at selv om de har overstået deres straf, holder pletten på straffeattesten dem fast i noget de gerne vil ud af. Så ved at ansætte en unge med en plet på straffeattesten kan virksomhederne altså indirekte være med til at gøre lokalområdet til et mere sikkert sted med mindre kriminalitet, siger han. Mange gode eksempler SSP konsulent Sacha Popovic har set eksempler i det offentlige og i det private erhvervsliv, såsom ISS og forsikringsselskabet TRYG, der har investeret i unge ex kriminelle, og resultaterne er gode. Man giver de unge noget de ikke vil miste, og derved får man gode loyale medarbejdere. Selvfølgelig kan der også være nogen, der ikke lever op til de forventninger, man stiller. Men sådan er det jo i virkeligheden med alle unge, og så må man ansætte en ny, siger han. Du kan kontakte uddannelsesvejleder Mette Sørensen på telefon Også blot for en uformel snak om mulighederne. 12

13 Bilag 2 Barnets reform Dialog om tidlig indsats Gratis temadag 31. marts 2011 Morgenmad og indskrivning Fra observation til reaktion 9 10 Forløb af den første bekymring for et udsat barn frem til en tværfaglig indsats. Det tværfaglige samarbejdes betydning for kvaliteten i arbejdet med børns udsathed. Hvad sker der i Gladsaxe, når underretningen kommer til rådgivernes kundskab og hvem spiller hvilken rolle i sagen videre forløb? Udveksling af oplysninger i det tværfaglige samarbejde (Servicelovens 49a) og fagpersoners underretningspligt (Servicelovens 153) Ved Tine Vesterby Sørensen chef for Familie og Rådgivning Pause Hvad skal der til, før at politiet kan påbegynde en efterforskning Sagens gang hos politiet. Undersøgelser på rigshospitalet, samt video afhøring af unge under 12. Ved Michael Liebst Sørensen politikommissær og Helle Damgaard politiassistent. Pause Cases og praktiske hverdagseksempler i arbejdsgrupper Efterfølgende fremlæggelse diskussion og spørgsmål fra arbejdsgrupperne til oplægsholdere. Frokost Tak for i dag :0) Tilmelding på ssp@gladsaxe.dk senest 20. marts Sted: Aktivcenteret, Telefonvej 8, 2860 Søborg. Arrangør: SSP konsulenterne i Gladsaxe 13

14 Bilag 3 Vandretur blev vendepunkt for fire rødder fra Gladsaxe For to år siden blev fire unge fra Gladsaxe med begyndende kriminelle løbebaner inviteret på en vandretur i Kroatiens bjerge sammen med kommunens skolechef, børne og kulturdirektør og SSP konsulenter. Turen indledte et toårigt projekt, hvor de fire unge er blevet vejledt og fulgt tæt. Projektet er nu afsluttet med en 100 procents succesrate. For ingen af de fire har begået ny kriminalitet i perioden, og alle er i job eller i gang med en uddannelse. Politiet kendte dem udmærket godt. Det samme gjorde kommunens SSP konsulenter. Men ikke for det gode. Ahmed, Dennis, Camilla og Mathias, alle mellem år, var for to år siden godt i gang med at give sig selv den sværeste start på voksenlivet. Med en plads i politiets synderegister og en masse negativ voksenkontakt i kølvandet på deres gøren og laden. Derfor besluttede kommunens SSP konsulenter og chefer på børneområdet at tage lidt mere utraditionelle metoder i brug for at nå ind bag den hårde facade på de fire unge. De inviterede dem alle med på en fem dage lang vandretur i Kroatiens bjerge. Med masser af tid til at tale om tilværelsen som ung, som voksen og skabe relationer. Og turen blev et vendepunkt for de fire unge. Starten på et toårigt projekt Vandreturen indledte nemlig et toårigt projekt med det overordnede formål at sætte særlig fokus på de fire unge med støtte og vejledning. De seneste to år har de fået hjælp og motivation til at komme på ret køl og videreføre deres uddannelse, job og fritidsliv. SSP konsulenterne i Gladsaxe har holdt individuelle med de fire unge et par gange om måneden, og kommunens skolechef og børne og kulturdirektør har holdt statusmøder med de unge. Men det har ikke været en fribillet uden forpligtigelser for de unge. Fik en af de unge en yderligere plet på straffeattesten i projektperioden, ville den unge mistet den udstrakte hånd som Gladsaxe Kommune har tilbudt i projektperioden. Og de unge har i den grad betalt tilbage på tilliden. Ingen af de fire har begået ny kriminalitet, og alle fire er i dag i job eller i gang med en uddannelse. En ubetinget succes Projektet har været en ubetinget succes. Alle er i job eller i gang med en uddannelse, og ingen har begået ny kriminalitet. Det viser, hvor vigtigt det er at give de unge en succesoplevelse. At de oplever at troværdige voksne tager dem alvorligt, lytter, taler og giver dem råd. På vandreturen fik vi skabt gode relationer, og det gav os et godt afsæt til de seneste to års arbejde med de unge, der alle er i gang med at bygge positivt på deres fremtid i stedet for at ødelægge den, siger SSP konsulent i Gladsaxe Kommune Sacha Sas Popovic, der som den ene af kommunens to SSP konsulenter har fulgt de unge. 14

15 Bilag 4 15

16 Bilag 5 Børne og Kulturforvaltningen SSP Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: E mail: ssp@gladsaxe.dk August 2010 SSP Nyhedsbrev Så er skolernes sommerferie ved at være slut, og alle de unge skal i gang med skole igen. Desværre har der inden for de sidste 2 uger været et stigende antal af hærværk så som knuste fla sker og ruder på nogle skoler og på daginstitutioner, samt graffiti på husmure. Dette skal ikke øde lægge det overordnede billede, af at de fleste unge faktisk er rigtig gode til at rydde op, når de har siddet og hygget sig. For at undgå at indtrykket af sommeren bliver hærværk, ville det være super dejligt om du som forælder eventuelt ville gå en aftentur, så de unge ser flere synlige voksne i aftenlivet. Teen Club fester Der har været mange bekymrede forældre der har haft ringet til SSP og spurgt ind til de pri vateteen Club fester. Vi skal med tyk streg understrege at det IKKE er SSP fester der afholdes, men at vi jo som altid er behjælpelige med at besvare spørgsmål og problematikker hos forældre og unge ved rørende alle forebyggende tiltag. I Gladsaxe kommune udlånes 3 skoler på skift til afholdelse af fester til de unge mellem år. Festerne arrangeres af en lokal forening. Flere oplysninger om festerne og hvordan de afholdes på I SSP har vi tæt og løbende kontakt med Esben Berger, der står bag foreningen, om udfordringer, problemer og positive oplevelser. SSP har været forbi til nogle af festerne og vurderer på nuværende tidspunkt, at arrangørerne har godt styr på alt det, der foregår indenfor. Problemerne opstår, når de unge skal til og fra festen. Her ville det være dejligt om I som forældre på skift kunne aftale at hente de unge, så der ikke opstår problemer i form af slåskampe, røverier og unge der har det dårligt, fordi de har drukket for meget og ikke kan finde hjem. SSP er altid interesseret i at høre om forskellige problemstillinger og udfordringer I som forældre skulle høre om vedrørende disse fester, så tøv ikke med at kontakte os. Elever som skal skrive opgave om kriminalitet og forebyggelse, kan finde en række informationer på (Det Kriminalpræventive Råd). Informationerne kan også bruges af unge som bare interesserer sig for emnet og gerne vil vide mere. Ud over emner som vold, voldtægt, drab, butikstyveri, bandekriminalitet, vold på arbejdspladsen, straffeattester og mange andre informationer, er der også podcasts og test for de unge. Vi i SSP synes at det er en super god hjemmeside, der giver rigtig mange gode svar. 16

17 Bilag januar 2011 Til forældre i 7., 8., 9.,10. klasse og Ungdomsskolen Status på de seneste dages skyderier i Gladsaxe Kommune I perioden tirsdag 12. til mandag 17. januar har der været en række episoder, hvor Gladsaxe har været centrum for nogle skyderier og voldssager. Tre personer er blevet såret af skud, og indtil videre er fire mænd blevet anholdt i forbindelse med skudepisoderne. Kunne ske hvor som helst Gladsaxe Kommune bliver løbende briefet om situationen fra Vestegnens Politi. Det er politiets opfattelse, at der er tale om banderelaterede begivenheder. Men at Gladsaxe kun ved en tilfældighed har været kampplads for de seneste dages opgør mellem bandegrupperinger fra hele landet. Skudepisoderne kunne derfor lige så godt være sket i Ballerup, Skovlunde eller andre steder i Storkøbenhavn, da medlemmerne af involverede grupperinger bor på adresser i hele Storkøbenhavn. Skyderierne er en politiopgave Da både ofre og gerningsmænd er voksne mænd godt op i tyverne, er der tale om rene poli tiopgaver. Derfor har Gladsaxe Kommune ikke nogen egentlig rolle i forhold til de konkrete hændelser. Men kommunens SSP netværk, der er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi om at forebygge kriminalitet, gør en stor indsats for at informere unge, forældre, skoler og beboerrådgivninger i Gladsaxe, for at forebygge, at de unge bliver invol veret i konflikterne. Vil bryde fødekæden Mens politiet står for opklaringen, er det SSP netværkets primære opgave at bryde føde kæden til de grupperinger, der kommer her for at bekrige hinanden. Derfor arbejder vi på højtryk med at forebygge, at kommunens unge under 18 år, som er sårbare og i gråzonen, bliver brugt som håndlangere i konflikten, eller er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Mandag 17. januar var SSP netværket rundt og banke på dørene i udvalgte områder i Gladsaxe hos forældre til de drenge, som vi var bange for kunne blive manipuleret ind i striden, blandt andet på grund af den spænding og action, som følger med den type episoder. De kontaktede forældre tog godt imod de gademedarbejdere, der var rundt, så vi håber det har en god, forebyggende effekt.2 17

18 Rådgivning til de ældste elever Udover at sætte gang i forældrenetværket har skolerne og SSP lærerne taget hånd om problemet. Således er eleverne i udvalgte og ældste klasser mandag 17. januar blevet in formeret om skudepisoderne. Eleverne er også blevet rådgivet om, hvordan de skal forhol de sig og hvordan de bedst undgår at blive involveret i den igangværende konflikt. De har blandt andet fået følgende tre råd: Hvis du på nogen måde hører om, at der er skyderier eller andet under opsejling, så gå ikke alene med den viden. Brug en voksen, du har tillid til. Fortæl det til dine forældre, din lærer eller kontakt politiet. Du bliver, som dem, du går sammen med. Gå sammen med de rigtige personer. Gå ikke sammen med dem, som er involveret i kriminalitet eller vold. Det kan få alvorlig betydning for din fremtid. Gør ikke noget, du ikke har lyst til eller som føles forkert. Lad dig ikke presse eller overtale. Lyt til dig selv og din mavefornemmelse. Hvis du mærker det mindste tegn på, at noget ikke er, som det skal være, så tag hjem, eller hold dig væk. Vi holder jer orienteret Vi håber dette brev skaber mere klarhed over situationen og den indsats, vi gør for at forebygge at konflikten udvikler sig. Vi håber, at den intensive politiindsats, som vi er vidne til i disse dage, snart vil standse konflikterne grupperne imellem, så vi kan vende tilbage til normal hverdag. Indtil da vil vi fortsætte vores arbejde for at skabe trygge rammer om jeres børn. Og sker der noget nyt, som I skal vide, vil vi informere jer så hurtigt som muligt. Har I spørgsmål eller oplysninger, vi bør vide, er I velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen SSP konsulenterne i Gladsaxe Kommune Linda Nielsen, mobil: og Sacha Popovic, mobil:

19 Bilag 7 SSP nyhedsbrev dec SSP konsulenterne har i dette nyhedsbrev udarbejdet et resume af rapporten: FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper. Udgivet af Justitsministeriets forskningkontor 2011 RESUMÉ Baggrunden for denne rapport er et ønske om at få mere viden om rekrutteringen til organiserede bander, herunder rockergrupperinger. Problemstillingen søges belyst ved at se nærmere på kriminelle ungdomsgrupper, da disse kan udgøre et rekrutteringsgrundlag for banderne. Derudover er kriminelle ungdomsgrupper i sig selv et interessant fænomen, da en uforholdsmæssig stor andel af ungdomskriminaliteten i de undersøgte områder er begået af unge i disse grupper. Kategorier af unge i undersøgelsen De unge i spørgeskemaundersøgelsen er inddelt i fire kategorier ud fra deres erfaringer med kriminalitet og kriminelle grupper: Lovlydige er unge, som aldrig har begået nogen af de 17 former for kriminalitet, der spørges til i undersøgelsen. Småkriminelle er unge, der mindst én gang har begået hærværk, butikstyveri eller andre mindre alvorlige former for tyveri. Ingen af dem har begået alvorligere tyverier eller røveri. Alvorligt kriminelle er unge, der har begået biltyveri, motorcykeltyveri, indbrudstyveri eller røveri. De unge har generelt en højere kriminalitetsfrekvens end de småkriminelle, og de har begået flere forskellige former for kriminalitet. Unge i kriminelle grupper er dem, der opfylder de ovennævnte kriterier for at være en del af en kriminel gruppe, uanset hvor meget og hvilken form for kriminalitet, de har begået. Godt halvdelen af dem har dog begået alvorligere kriminalitet. Risikofaktorer og beskyttende faktorer i forhold til at indgå i kriminelle grupper I spørgeskemaundersøgelsen er de unge blevet spurgt om en række forhold vedrørende deres baggrund og deres livsstil. Dette er gjort for at undersøge, hvilke forhold der karakteriserer unge i kriminelle grupper, og med henblik på at kunne pege på forhold, der bør fokuseres på i det forebyggende arbejde. Foruden de unges køn, alder og etnicitet er der spurgt ind til forhold vedrørende deres skolegang, deres forældre, deres venner og fritid. Sidstnævnte drejer sig eksempelvis om, hvor ofte de færdes i risikofyldte miljøer, om de gør brug af rusmidler, og hvilke erfaringer deres venner har med forskellige former for kriminalitet og ulovlige rusmidler. Disse spørgsmål rækker ud over dem, der indgår i afgrænsningen af kategorien unge i kriminelle grupper. 19

20 Sammenlignes de unge i kriminelle grupper med de øvrige unge er følgende forhold forbundet med en øget risiko for at indgå i kriminelle grupper (risikofaktorer): At være dreng frem for pige At være efterkommer af indvandrere frem for af dansk herkomst At have svage prosociale værdier, det vil sige ikke at tage afstand over for norm og regelbrud At have mange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler At færdes hyppigt i højrisikomiljøer, det vil sige på offentligt tilgængelige steder uden at foretage sig noget, være sent ude om aftenen eller om natten og komme på værtshuse, diskoteker med videre. At have forældre, der holder ringe opsyn, det vil sige at de kun sjældent har kendskab til, hvor de unge er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme Der er foretaget en separat sammenligning mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle, og denne viser stort set det samme som den ovennævnte, nemlig at ringe opsyn fra forældrene, hyppig færden i højrisikomiljøer samt venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler er forbundet med en øget risiko for at indgå i en kriminel gruppe. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at risikoen for kriminalitet og risikoen for at indgå i kriminelle grupper stiger med antallet af risikofaktorer og mindsker med antallet af beskyttende faktorer. Desuden vises det, at de unges livsstil er tydeligere forbundet med kriminalitetsrisikoen end de undersøgte baggrundsfaktorer og psykologiske forhold. Hvad de unge laver i fritiden, hvem de er sammen, og hvor de færdes, ser med andre ord ud til at betyde mere for omfanget af kriminalitet og deltagelse i kriminelle grupper end de unges selvkontrol, moral samt forholdet til forældrene og skolen. Rekruttering til kriminelle grupper og organiserede bander Ifølge informanterne i interviewundersøgelsen består de kriminelle grupper typisk af unge, der har kendt hinanden fra barnsben. De er opvokset i samme område, har gået på samme skole, hængt ud de samme steder i lokalområdet i fritiden, og langsomt har deres fællesskab udviklet sig i kriminel retning. Der er derfor næppe tale om rekruttering til kriminelle grupper, men snarere en glidende overgang og en proces, hvorunder grupperne langsomt bevæger sig ind på en mere kriminel bane. Heller ikke i forhold til nye medlemmer af kriminelle grupper er termen rekruttering relevant. I stedet anvendes begrebet tiltrækning, da det er mere betegnende for det, der sker, når andre unge søger en kriminel gruppe og langsomt glider ind i den. De kriminelle grupper kan tiltrække andre unge, fordi de er meget synlige i det lokale gadebillede, og fordi de udstråler energi og dynamik. Det, der virker tiltrækkende ved grupperne, er primært deres tilbud om et stærkt fællesskab og sekundært gruppernes image og livsstil. Deltagelse i kriminelle grupper kan desuden opleves at indebære status, magt og anerkendelse. Også muligheden for tryghed og beskyttelse kan virke som en motiverende faktor. Kriminalitet er ikke det primære, de unge søger i de kriminelle grupper, men snarere noget, der følger med medlemskabet. Undersøgelsen viser videre, at især relativt mange af de unge i kriminelle grupper gerne vil være medlem af en bande, og at nærheden til bander eller det at opleve bander i nærmiljøet er tæt forbundet med ønsket om at være med i en bande. De unge i kriminelle grupper har allerede bevist deres værd på gaden og de kan derfor være af større interesse for banderne end de øvrige unge. 20

21 Forud for indlemmelse i eller rekruttering til en organiseret bande vil der være en kontaktfase med henblik på at opbygge den fortrolighed og tillid, som ifølge informanterne i interviewundersøgelsen er en forudsætning for at blive en del af en bande. Rekruttering er altså ikke noget, der sker gennem annoncering, da der altid vil være en personlig forbindelse eller berøring, og typisk endda af en ret langvarig karakter, inden nye lukkes ind i en bande. Bandemedlemmernes lokalområde, hvor de dagligt ser de unge, er derfor en vigtig base for rekrutteringen af nye medlemmer. De unges vej ind i et bandemiljø varierer alt efter, hvilket område der er tale om. Særligt to forhold lader dog til at have betydning: Den faktiske og oplevede isolation af lokalområdet og andelen af bandemedlemmer, der bor i det område, hvor banden er aktiv. Førstnævnte har betydning, idet isolationen og den sociale ensartethed, som findes i de fleste af de områder, der indgår i undersøgelsen, blokerer for positive indtryk. Sidstnævnte har en mere direkte betydning for den kontakt, der er mellem de unge i et område og bandemedlemmerne, da de som en konsekvens af at bo i det samme område helt naturligt skal forholde sig til hinanden. Den svære forebyggelse Samlet om undersøgelsen kan det siges, at det er lykkedes at afgrænse en gruppe af unge, som begår særlig meget kriminalitet, og som generelt markerer sig ved at være mere udsatte og dårligere fungerende end andre unge. Dette gælder også i sammenligning med unge, der har begået alvorlig kriminalitet, men som ikke indgår i en kriminel gruppe. Dertil kommer, at unge i kriminelle grupper er mere i farezonen for at blive rekrutteret til organiserede bander end andre. Der bør derfor være mere fokus på unge i kriminelle grupper i det kriminalpræventive arbejde. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at bandekriminalitet ikke blot er en mere alvorlig form for kriminalitet, men at der er tale om to forskellige fænomener. I modsætning til den ungdomskriminalitet, der i øvrigt udfolder sig, og som også begås i grupper, så er det, de kriminelle grupper og organiserede bander kan tilbyde, mere end blot fællesskabet om at begå en kriminel handling og at opnå den øjeblikkelige og kortvarige spænding og gevinst, der er forbundet hermed. De kriminelle grupper kan tilbyde en identitet eller et livsindhold til nogen, der i andre sammenhænge måtte opleve, at de ikke slår til. Forebyggende initiativer bør derfor tage udgangspunkt i viden om kriminelle grupper som fænomen, ligesom mere viden om de kriminelle gruppers fremkomst og beståen bør tilvejebringes, for det er snarere forebyggelse heraf end af de enkelte medlemmers kriminalitet, der skal være i fokus. De kriminelle grupper indebærer således store og svære kriminalpræventive udfordringer. Dels handler det om at kunne tilbyde et andet livsindhold til unge, der får stærke fællesskabsoplevelser i deres kriminelle gruppe. Dels at kunne hindre at kriminelle grupper opstår og spreder sig ved at fokusere på nogle overordnede strukturelle og økonomiske forhold, der knytter sig til bestemte typer af lokalsamfund. Ønsker man at læse hele rapporten kan man sende en til ssp@gladsaxe.dk, derefter vil sspkonsulenterne sende rapporten elektronisk. SSP konsulenterne Sacha Sas Popovic og Helle Damgaard 21

22 SSP og Klub Værebro i Knuthenborg. 22