Tilsynserklæring for Skt. Petri skole (skolekode ), juni 2016 (skoleåret )

Transkript

1 Tilsynsrapport, juni 2016 Tilsynserklæring for Skt. Petri skole (skolekode ), juni 2016 (skoleåret ) Tilsynsfører: Jette von Holst-Pedersen, lektor i tysk på Institut for skole og læring, Metropol. Tilsynets opgave Overordnet set består opgaven i at vurdere, om eleverne på skolen får den undervisning, de er berettiget til. Med andre ord om undervisningen på Skt. Petri skole står mål med den undervisning, der tilbydes i folkeskolen. Der er hermed tale om en generel vurdering af skolens samlede undervisning og ikke tale om vurderinger af enkelte klasser/lærere eller enkelte elever. Det er et krav, at tilsynet: - overværer undervisningen et antal gange pr. år (afstemt efter skolens størrelse) inden for det humanistiske-,det naturvidenskabelige- og det praktisk-musiske fagområde - vurderer elevernes standpunkt i fagene: dansk, matematik, engelsk og historie - drøfter undervisningsplaner med lærere og ledelsen - vurderer undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet - vurderer om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre - afgiver en skriftlig erklæring til skolens bestyrelse om det gennemførte tilsyn Tilsynsbesøgene Jeg har overværet undervisning på skolen: d (kun 2 timer pga. syge lærere) d (5 timer) d (5 timer) Jeg har overværet undervisning: i indskolingen: - dansk (2. klasse), natek (3. klasse) på mellemtrinnet: - matematik (4. klasse), engelsk (5. klasse), geografi (6. klasse), dansk (6.klasse), biologi (6.klasse), historie (6. klasse), muspra (4.-5. klasse) i udskolingen: - dansk (8. klasse), historie (7. klasse), matematik (7. klasse) De pågældende lærere har før mit besøg tilsendt deres overvejelser over timens læringsmål, de valgte undervisningsaktiviteter samt hvordan timen/forløbet evalueres (jf. relationsmodellen i læringsmålstyret undervisning, Forenklede fælles mål, UVM, 2014). Dette giver mig et godt udgangspunkt for både at kunne følge undervisningen samt lærerens didaktiske overvejelser. I det nye skoleår ønsker jeg også at inddrage relationsmodellens sidste element: Tegn på læring i håbet om, at lærerne har udviklet en fortrolighed med dette begreb. Nogle af lærerne har efterfølgende bedt mig om en samtale/feedback ift. undervisningen, hvilket jeg gør med glæde, da det er en del af tilsynet at være i dialog med lærerne og sammen reflektere over undervisning. 1

2 Elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og historie Dansk I 2. klasse arbejdede eleverne individuelt hovedparten af timen, hvor de skulle finde adjektiver i en lærebogstekst i materialet: Den første læsning og gradbøje dem. Når dette var gjort skulle de op omkring læreren for at få deres arbejde tjekket, hvilket på et tidspunkt resulterede i lidt kø. Da der var uregelmæssige adjektiver iblandt adjektiverne, skulle der ofte forklaringer til fra lærerside for at finde frem til det rette resultat. Efterfølgende var der oplæsning af en tekst på klassen (alle elever læser sikkert og overbevisende) igen med fokus på gradbøjning af adjektiver, dog uden forklaringer/regler af nogen art. Eleverne var meget stille og rolige. 6. klasses danskunderviser startede med at præsentere timens læringsmål: at få kendskab til og genkende sproglige virkemidler/fremstillingsformer i Tove Ditlevsens novelle: Appelsiner, der blev efterfulgt af en meget levende repetition af virkemidler, der burde være kendte. Alle elever bød ind, der var en stor lyst til at være aktiv deltager i undervisningen. Dernæst arbejdede eleverne i grupper med fremstillingsformerne i novellen på den måde, at opgaveplanchen efter et vist tidsrum blev sendt videre til en anden gruppe, der så skulle arbejde videre med det allerede skrevne, og på den måde fik alle grupper arbejdet med alle fremstillingsformer. Timen blev afsluttet med uddeling af en evalueringsside, hvor eleverne individuelt skulle forholde sig til opnåelse af times læringsmål samt reflektere derover. Timen var kendetegnet af et højt aktivitetsniveau, en gejst/glæde og faglig høj kompetence for alle områder gælder det for både underviser og elever. Dette var ganske enkelt eksemplarisk undervisning. I 8. klasse blev der arbejdet med retstavning med målet, at konsolidere og styrke elevernes færdigheder i at skrive og stave korrekt, så de kan korrigere egne og andres fejl. Dette arbejde var en opfølgning af en diktat skrevet i ugen før. Klassen begyndte straks at arbejde i grupper med et opgaveark, hvor reglen skulle udledes i forskellige eksempelsætninger (f.eks. ligge-lægge; synessyntes). Dernæst fulgte en fælles gennemgang af de konstaterede regler, der så skulle anvendes i en ny tekst, der var fyldt med fejl: Ret fejlene! lød opgaven. Eleverne deltog aktivt i undervisningen, til trods for en ikke helt let opgave. Matematik Matematikundervisningen i 4. klasse handlede om, hvilke strategier man kan tage i anvendelse, når der skal løses tekstopgaver i matematik. Der blev arbejdet med 5 strategier/trin til anvendelse i kronologisk rækkefølge: Skimming, markering af matematiske informationer, at formulere opgaven med egne ord, at opstille et regnestykke ud fra informationerne og endelig løsningen på opgaven. Klasseundervisningen bar præg af, at alle elever blev set og hørt, og at timens fagudtryk blev oversat fra tysk til dansk, så alle elever dermed bliv tilbudt de bedste muligheder for at forstå strategierne. Klasseundervisning skiftede med pararbejde og konkret opgave med en tekstopgave og strategierne. Eleverne var meget aktive og deltog ivrigt og koncentrerede både i pararbejdet og klasseundervisningen. I 7. klasse blev der arbejdet med beregning af arealer denne dag var det et parallelogram, der stod i centrum. Timen startede dog med en forskellige elevers præsentation af lektien, nemlig beregning af arealet i de forskellige værelser i en lejlighed og samtale derom. Dernæst blev dagens opgave præsenteret: I et friluftsbad skal der bygges en kiosk, en oversigt over området viste 4 forskellige 2

3 muligheder for anbringelsen af kiosken og det tilhørende areal alle i form af et parallelogram, og eleverne skulle individuelt vælge den placering, de synes bedst om og give en begrundelse for det. Dernæst blev der uddelt opgavesider med de 4 forskellige placeringer, der nu skulle udregnes individuelt eller med hjælp af naboen. Kioskarealet skulle klippes ud og klippes i stykker for at eleverne kunne se, at de faktisk allerede besad formlen til at udregne arealet med. Timen blev afsluttet med en klassesamtale om, hvordan man kan regne arealet af et parallelogram ud og det blev klart for alle, at trods forskelligt udseende var de 4 parallelogrammer ens, hvad angår areal. Eleverne ivrige og engagerede og der var tale om en meget tydelig og suveræn klasseledelse. Engelsk Den eneste engelsktime jeg overværede var i 5. klasse, der havde gang i emnet fantasy og ordklassen adjektiver. Timen startede med en snak 2 og 2 om den sidste times gennemgåede adjektiver, og de allerfleste elever talte engelsk i dette partnerarbejde. Dagens emne/spørgsmål stod skrevet på tavlen: What is a faun? og som en intro til dette emne blev der spillet musik med titlen: Afternoon of a faun. Elevernes opgave bestod nu i, at de skulle beskrive musikken igennem adjektiver, først individuelt, dernæst i 4 mands grupper og til sidst blev der fulgt op i en klassesamtale. Dernæst blev der fordelt tekster om fantasidyr, som skulle læses individuelt eller i par, hvorefter tekstens indhold skulle formidles til de andre i klassen, idet de interviewede hinanden om dyrene ud fra et skema, der skulle udfyldes. Der var tale om en meget svær engelsk tekst, med en lang gloseliste men eleverne gik til opgaven med krum hals. Der var et højt aktivitetsniveau gennem brug af CL-strukturer. Historie 6. klasses historieundervisning begyndte med højtlæsning af et brev fra Bertel Harder, der er blevet inviteret og vil komme på besøg på Sct. Petri uden at dette dog førte til jubelscener af nogen art Emnet for tiden er slaveri og Danmarks rolle i denne sammenhæng, der er arbejdet med en tekstbog om emnet, og de har set en dokumentarfilm. Dagens arbejde bestod af i grupper at læse en meget svær tekst fra Weekendavisen mit titlen: Skal Danmark sige undskyld? ; Grupperne skal i teksten samle argumenter for og imod en undskyldning. Til trods for at arbejdet foregår i grupper, tales der ikke meget sammen, det er en meget stille klasse. 7. klasse er godt i gang med gruppearbejde, da jeg kommer ind i deres 2. time. Temaet er Beginn der Neuzeit, og grupperne arbejder med hver med deres underordnede tema f.eks. opdagelsen af Amerika og reformationen. Alle grupper arbejder ud fra et opgaveark med formulerede opgaver, der skal resultere i en plakat-fremlæggelse af emnet. Eleverne er blevet bedt om at fordele bestemte opgaver i gruppen inspireret af CL-tænkningen. Før jeg kom, har der været en fælles opstart, hvor emnet er blevet introduceret og relateret til deres allerede eksisterende viden på området. Eleverne er koncentrerede og aktive der hersker en god arbejdsatmosfære i klassen. De sidste 5 minutter er der en fælles runde, hvor læreren spørger ind til arbejdet i grupperne: Hvor langt er I kommet? Har I brug for hjælp på nogen måde? Alle grupper bliver hørt og sammenfatter kort gruppearbejdet alt er, som det skal være, alle grupper er godt på vej! Biologi, geografi, natek Biologi Hvad er en orm? dette spørgsmål er 6. klasses omdrejningspunkt i biologiundervisningen, og målet er, at alle elever kan besvare dette spørgsmål. Efter en fælles opstart læses der individuelt en tekst, hvor vigtige informationer og ukendte ord markeres. Dernæst arbejdes der i grupper (sat sammen efter CL-tænkningen om heterogene grupper), hver gruppe har sin egen orm (for der 3

4 findes mange forskellige arter, erfarer jeg!), som skal præsenteres for klassen. Der arbejdes stille og koncentreret, og grupperne præsenterer på 5 min hver deres orm de andre kan stille spørgsmål. Timen afsluttes med, at læreren viser et glas med levende melorm frem til stor begejstring fra elevernes side. Nu kan de med egne øjne se en orm og følge dens udvikling i de kommende timer. Denne time præsenterede et indgangsspørgsmål og en afslutning, der var ganske eksemplarisk ift. at gøre undervisning levende og relevant for eleverne. Geografi Geologi er det overordnede emne for 6. klasses undervisning, der er tilrettelagt som værkstedsundervisning til forskellige underemner som f.eks.: Alpernes dannelse, og isens betydning for landskabsdannelse; til hvert emne findes der et opgaveark. Der arbejdes i grupper, der er dannet ud fra elevernes ønsker, hver gruppe skal nå to værksteder på en lektion. Til trods for at læreren er dansktalende, anvendes der en tysk geografibog med den begrundelse, at niveauet er højere. Der er tale om udfordrende opgaver, men eleverne arbejder ambitiøst med at løse dem. De sidste 3 minutter anvendes til en opsamling: Hvad har vi lært? Natek 3. klasse arbejder med emnet Grønland et tværfagligt forløb med dansk og natek - i form af værkstedarbejde, individuelt eller i grupper alt efter elevernes ønske. Klasseværelset er fyldt med en mangfoldighed af opgaver af forskellig art, som eleverne kan vælge, også en lang række kreative opgaver. Eleverne arbejder til nogle af opgaverne med informationssøgning på ipads, f.eks. om forskellige dyr, spændende for dem, men også en mulighed for at søge andet hvis læreren ikke lige er opmærksom ;-) Der hersker en afslappet og alligevel koncentreret stemning. Når en opgave er løst evalueres arbejdet mundtligt med læreren; hele forløbet evalueres med en CL-struktur: Møde på midten, som eleverne er fortrolige med. Det praktisk-musiske område Muspra-undervisningen, med elever fra 4. og 5. klasse, arbejder med opgaven, at forme fantastiske dyr i ler og sætte dem ind i en diorama (i form af en papkarton). Der arbejdes med farver, former og materialer og ikke mindst fantasien! Timens starter med en samtale om, hvad en diorama overhovedet er for en størrelse, og på denne måde gives der også rum for, at eleverne arbejder med det tyske sprog og får mulighed for at træne det. Dernæst præsenterer elever og lærer forskelligt materiale, som de har medbragt for at skabe et fantasiunivers. Eleverne arbejder individuelt eller i par, som de ønsker det og alle arbejder aktivt med stor iver. Sammenfattende bemærkninger Der er ingen tvivl om, at undervisningen, jeg har overværet, står mål med folkeskolens undervisning i de pågældende fag, og at elevernes standpunkt i fagene dansk, matematik, engelsk og historie er på et højt fagligt niveau; til tider måske for ambitiøst ift. at få alle elever med. Eleverne på Sankt Petri skole er motiverede, koncentrerede og aktivt deltagende ja undervisningsparate på en måde, som er iøjnefaldende. Lærerne byder ind med velforberedt undervisning, der bærer tydeligt præg af, at der på skolen har været fokus på at integrere CLstrukturer i undervisningen, der stilladserer den enkelte elevs udvikling igennem struktureret samarbejde i teams. Det er ganske centralt for læring at interagere/kommunikere med andre i form af gruppearbejde, men det er i min optik også meget væsentligt at give rum for en fælles opstart og en fælles 4

5 afslutning på timen med læreren som fagpersonen, der har et stof at byde ind med. Der er tale om en gylden mellemvej og en til tider svær balancegang, men væsentlig at holde sig for øje. Læringsmiljøet er kendetegnet af lydhørhed og en åben dialog mellem elev og lærer, hvilket er grundessensen i et demokratisk samfund. I det kommende skoleår vil jeg gerne i dialog med eleverne på mine besøg for at høre om deres oplevelser med at gå på Sankt Petri skole. Vi har aftalt, at Ulrikke arrangerer møder med elever fra elevrådet. Jeg vil ligeledes gerne overvære undervisning med to lærere i tyskundervisningen (DaF) for at opleve, hvordan der arbejdes med sprog og sproglig differentiering på denne tosprogede skole. Arnakke d Jette von Holst-Pedersen 5