Alle modtagne høringssvar i sin fulde version. Modtaget frem til høringsfristen 21. marts 2016.

Transkript

1 Supplement til Hvidbog til Kommuneplanstrategi Alle modtagne høringssvar i sin fulde version. Modtaget frem til høringsfristen 21. marts Nr. Afsender af høringssvar 01 Kulturhuset Nordstjernen, Forældrebestyrelsen v Ida Bruun Clausen 02 Erik Bohn-Jespersen, Sakskøbingområdet 03 GSIR, v. formand Ebbe Bressing 04 Nysted og Omegns Fællesråd, v formand Karl Krarup tilslutning fra Kettinge Bylav 05 Nysted og Omegns Fællesråd, v formand Karl Krarup/Follow up efter dialogmøde Nordfalsters Idræts og Kulturcenter NAIK 07 Folkeoplysningsudvalget 08 Energistyrelsen 09 Handicaprådet i Guldborgsund 10 Ældrerådet Guldborgsund 11 Guldborgsund Frivilligcenter 12 Sundgruppen, v formand Birgit Bjerre tilslutning fra Cyklistforbundet Guldborgsund 13 Grønt Råd 14 Nykøbing F Turistforening, v Birgit Bjerre 15 Birgit Lykke Nielsen 16 Birgit Lykke Nielsen 17 Danmarks Naturfredningsforening Guldborgsund 18 Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi 19 Uddannelsesrådet Lolland-Falster 20 Nørre Vedby Forum, v Anne Cathrine Wilhjelm 21 Landsbyerne i Falsters Hjerte, v Kristen Høegh-Andersen 22 Stubbekøbing Badmintonklub, v Jes Christiansen 23 Liv i Stubbekøbing, v Jørgen Sulkjær 24 Guldborg Fællesråd, v Peter Holstein 25 Enhedslisten Guldborgsund, v Frederik Lerche-Thomsen 26 Idestrup & Omegns LokalRåd, v Frode Vest Hansen og Preben Løj 1

2 Høringssvar fremsendt via kommentarmodul på hjemmeside: guldborgsund.dk/kommuneplanstrategi Høringssvar fra Kulturbørnehuset Nordstjernen af Ida Bruun Clausen, :40 Forældrebestyrelsen ved Kulturbørnehuset Nordstjernen mener at det er meget vanskeligt at indgive et fornuftigt høringssvar på kommuneplanstrategien da det er et meget ukonkret dokument. Vi bifalder de mange gode visioner i strategien, men mener samtidig at de senere års årlige nedskæringer på børne-, familie- og uddannelsesområdet viser os at der ikke er sammenhæng mellem de gode tanker ved skrivebordet og den virkelighed vi som forældre og ansatte oplever i vores dagligdag i institutionen. Vi ved at der lige nu udarbejdes sparekatalog for næste nedskæring. I høringsrunden der følger med sparekataloget, vil vi ikke forsømme at bruge de fine ord i kommuneplanstrategien til at vise at nedskæringer ikke er muligt hvis man ønsker at leve op til selvsamme strategi. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen ved Kulturbørnehuset Nordstjernen

3 Sakskøbing, den 24. januar (Forslag 24. januar 2016) Bemærkninger til Forslag til Kommuneplanstrategi Guldborsund Kommune har sendt et forslag til kommuneplanstrategi i høring fra 4. januar 2016 til 28. februar Nedenstående bemærkninger er særlig udarbejdet med hensyn til udviklingen i Sakskøbingområdet og tallene efter overskrifterne henviser til omtalen i den nugældende kommuneplan Bemærkningerne vil også kunne bruges til at komme med en udtalelse og ændringer til det kommende forslag til Kommuneplan De overordnede mål Det overordnede mål for Strategien og den kommende kommuneplan 2017 må være, at der må ske en ligelig fordeling af udviklingen i hele kommunen og ikke at hovedparten af udviklingen sker i Nykøbingområdet og at lang de fleste af budgetmidlerne bruges i Nykøbing. Kommunens landområde med dets smukke og unikke natur bør bevares og skånes for ødelæggende bebyggelse herunder kæmpevindmøller og byggeri inden for standbeskyttelseslinien og kystnærhedszonen. Der bør snarest sættes en detailplanlægning i gang for at beskytte de byomåder der er truet af klimaændringerne med forhøjet vandstand og kraftige skybrud herunder Sluseprojektet i Sakskøbing Fjord. Befolkningsudviklinger i 3.1 Der peges på at en tilbagegang af indbyggertallet for kommunen som helhed vil falde, men at Nykøbing byområde vil stige væsentligt, mens Sakskøbing byområde vil kunne holde indbyggertallet. Om det vil blive resultatet tvivler vi på, da bl.a. boligbyggeriet er gået i stå og tros en bedring af den private økonomi ikke forventes at stige væsenligt de kommende år. I Sakskøbing bør kommende boligbyggeri opføres i de udlagte arealer ved havnen. Byer og landdistrikter 3.2 På Strategiens side 27 er Sakskøbing udpeget som Stationsby. Der bør på ligefod med Nørre Alslev kunne ske en udbygning til såvel bolig- som erhvervsformål. Der peges også i 3.2 på at det nuværende erhvervsområde i Sakskøbing er attraktivt ved motorvejen. Området ved Elskildsrup bør udgå som erhvervsområde og ikke indgå som stationsby. Som den eneste landby er Guldborg er udpeget som landdistriktscenter for den nordøstlige del af Lolland og de større landsbyer er i strategien udgået: Det gælder for landsbyerne Soesmarke, Majbølle, Radsted, Slemminge og Våbensted. I Våbensted ønskes der fortsat lagt op til at der kan bygges hotel ved Forsamlingshuset i kommuneplanen. Kollektiv trafik I 2014 trådte en ny busplan træde i kraft, som rettede fokus på en bedre betjening af kommunens yderområder. Det er særligt Guldborgområdet og Slemmingområdet der i dag har en dårlig trafikforsyning. Hvorfor disse 2 områder bør tilgodeses i en nye busplan.. Boligudbygning Byrådet ønsker at der skal ske en by- og områdefornyelse. Byfornyelse for området mellem Torvet, Vestergade og Juniorgade blev i efteråret 2015 af kommunen godkendt som et byfornyelsesområde jævnfør lokalplan nr. 31. Vi ønsker dette udført heri 2016 ligesom bebyggelsen langs Vestergades nordside er moden til boligforbedring.

4 Erhverv Med fjernelsen af erhvervsområdet ved Eskilstrup er der 2 større områder for erhvervsbyggeri nemlig i Sakskøbing vest og Nørre Alslev. Disse områder ligger begge med gode tilkørselsforhold til motorvejen og vil blive attraktive erhvervsområder i forbindelse med åbningen af den nye Femern bælt forbindelse, hvis Byrådet vil støtte dette. Lollands Kommune nye erhvervsområde ved Maribo vil dog blive en konkurrent. Detailhandlen Som nævnt ovenfor har Sakskøbing og Guldborg kunne fastholde og udbygge butikkerne til dagligvareforsyningen, mens udvalgsbutikkerne antal er faldende i Sakskøbing og ikke findes i Guldborg. Tilladelse til større butikker i Nykøbing bør begrænses til de i rammernes fastsatte størrelser. Byrådet bør forhindre større varehuse i at etablere sig ikke kun i Nykøbing, men også i de tilstødende kommuner Lolland og Vordingborg. Dette ville kunne skade handlen i de mindre byer i Kommunen herunder Sakskøbing. Kommende dagligvarebutikker eller flytning af eksisterende evt. Netto bør i fremtiden placeres i området omkring centrum i bymidten. Bemærkninger til Retningslinier og redegørelsen Skiltning punkt 10. I Kommunens større byer er der Facaderåd som er rådgivende for kommunen. Fællesråd findes i Guldborg, og et nyt Fællesråd blev oprettet i Sakskøbing i oktober Fællesrådet i Sakskøbing kom per 1. januar 2016 med i det lokale Facaderåd. For Sakskøbings Bycenter er lokalplan nr. 54 fra 1999 for skilt og facader m.v. gældende. Den blev taget op til revision i 2014/15 i lighed med det der er sket i kommunens andre større byer. Men den er endnu ikke godkendt endeligt. Det bør snarest ske Solceller punkt 18 Der peges på at der kan opsættes solceller op på alle bygninger. Der bør stilles krav placeringen i hver enkelt ansøgning og opsætning af solceller inden for Naturbeskyttelseslovens beskyttelsesliner for stande og åer bør undgås. Både i området inden for strandbeskyttelseslinien langs Sakskøbing Fjord og i byområdet er der opsat solcelleanlæg der virker skæmmende på landskabet og på bygningerne. Vej og trafikanlæg Med kommunens målsætning om at ville forbedre trafiksikkerheden bør der igen afsættes midler til gennemførelse af Trafiksikkerhedsplanen fra 2010 også for Sakskøbing området på bl.a. Orebyvej, Nykøbingvej Apotekervænget og Vestergade. Tekniske anlæg 4.2 om vindmøller Her angives der for store vindmøller en række krav. Man har bl.a. forøget den maximale højde fra 80 til 150 m. I efteråret 2015 har kommunen offentliggjort et forslag til kommuneplan om kæmpevindmøller med udlæg af 5 områder heraf 2 i den gamle Sakskøbing Kommune nemlig ved Idalund og Maltrup. Disse 2 områder er ude i en ny høring på grund af forholdet mellem højden og vingestørrelser. Fællesrådet i Saksøbing og en lang række berørte lodsejere har gjort indsigelse mod de 2 området i den gamle Sakskøbing Kommune. Med henvisning til Sakskøbing Byråds beslutning om at det flade landskab ikke kan bære flere og

5 større møller bør det indstilles, at der ikke godkendes møller på landjorden med max. 150 m højde. I forbindelse med den iganværende vindmølleplanlægning bør det undersøges at anbringe kæmpemøllerne til vands og ikke på landjorden. Byrådet bør afvente en revision af Vindmøllebekendtgørelsen inden et nyt tillæg godkendes. Stier og fritidsområder Guldborgsund Kommunen ønsker at fremme og videreudvikle rammerne for naturoplevelser som skal ske i samarbejde i dialog med lodsejerne og interesser i det åbne land. Det bør undersøges at udbygge stisystemerne ved Sakskøbing med med adgang fra Maltrupvænge til Maltrupskoven, en ny stiforbindelse mellem Hydesbyskoven og Flintinge Byskov og stien langs åen østside fra Saxes Alle til Stationvej. Skiltning i det åbne land. For skilt i det åbne land er det Naturfredningsloven 21 der er gældende. Denne administreres af kommunen, men med henvisning til anmeldelser i perioden er forvaltningen behandling mangelfuld og meget langsommelig. På landvejsstrækket fra Toreby over Sakskøbing til Våbensted var der mindst 20 ulovlige reklamer og skilte og det samme på Nystedvej. Det lykkedes kun at få fjernet et af disse skilte Der bør sættes langt større resurser af til at få rettet op på dette forhold. Erik Bohn-Jespersen

6 Høringssvar vedr. kommuneplanstrategi Vores fælles fremtid. Guldborgsund sports- og idrætsråd takker for at blive hørt i denne vigtige sag. Mange af vore kritikpunkter kunne have været undgået, hvis man havde haft en følgegruppe, som fungerede ved udarbejdelsen af sidste kommuneplanstrategi og kommuneplan. GSIR og FOU sad i denne følgegruppe, og denne måde at samarbejde på kunne overvejes i fremtiden. Kommuneplanstrategien hænger tæt sammen med fagudvalgenes udvalgsstrategier, som gælder for denne byrådsperiode. Udvalgsstrategierne er en ny måde for udvalgene at strukturere deres arbejde på. Det havde været mere hensigtsmæssigt, at man som normalt begyndte med at lave en kommuneplanstrategi, som øverst retningsgivende paraplystrategi, inden man gik videre med strategiarbejdet på fagudvalgsniveau. Der er ikke tale om nytænkning men om dårlig planlægning at køre processerne parallelt. Fokusskiftet i det politiske landskab er ikke lykkedes. Tilrettelæggelsen af sportsaktiviteter klarer foreningerne på udmærket måde, og vi har ikke brug for kommunale tiltag vedr. tilrettelæggelse af sportsaktiviteter, som nævnes i afsnittet om trivsel i sunde rammer. I samme afsnit beskrives samarbejdet med de mange dygtige foreninger. Dette samarbejde er vigtigt, og det er på høje tid at få det i gang

7 I afsnittet udvikling i alle aldre mangler der et afsnit om folkeskolereformen og samarbejdet mellem foreningslivet og skolerne. Foreningerne bør inddrages i den understøttende undervisning eller i nye spændende valgfag. Et succesfuldt samspil mellem skoler og foreninger kræver et struktureret samarbejde. Kommuneplanstrategien forholder sig overhovedet ikke til de muligheder og værdier, som kommunen har med sine store landdistrikter, og som kunne aktiveres til fordel for kommunen ved en balanceret udvikling. Vi henviser til den tidligere kommuneplanstrategi, som dannede retning for kommuneplanen GSIR kunne tænke sig et afsnit om landsbyklynger, som har til mål at gøre landsbyerne mere attraktive. Hvis man begynder at se de små bysamfund som klynger, hvor der lever et stærkt foreningsliv, så er det en udvikling, vi gerne ser fremmet. Man samler og koordinerer aktiviteter, faciliteter og ledelse i landsbyklyngen, og på den måde sikrer man høj kvalitet i tilbud og mødesteder og ikke mindst en sund driftsøkonomi. Et godt eksempel er Falsters hjerte. Alle handicappede borgere skal kunne færdes uhindret overalt i kommunen. Adgangsforholdene skal være så tilgængelige, at man som handicappet ikke bliver udsat for forskelsbehandling og for unødig fare. Forslaget bør tilrettes således, at den fejlagtige omtale af en naturpark Guldborgsund fjernes og erstattes med en beskrivelse af arbejdet med udvikling af områderne på og omkring Guldborgsund man er i fuld gang med arbejdet i et nedsat brugerråd, hvor GSIR deltager med stor interesse. Den foreliggende kommuneplanstrategi er en strategi, som i høj grad har brug for revision og udbygning. Med venlig hilsen Ebbe Bressing Formand for GSIR.

8 Høringssvar på Guldborgsund Kommunes Kommuneplanstrategi fra Nysted og Omegns Fællesråd Byrådet har primo 2016 sendt sin Kommuneplanstrategi til høring med frist den 28. februar De undertegnede tager gerne mod invitationen til at kommentere Kommuneplanstrategien. Ikke mindst fordi borgmesteren i forordet til strategien meddeler, at den indeholder de strategiske målsætninger, som byrådet mener, det er vigtigt at prioritere for at bane vejen for det gode liv i vores fælles Guldborgsund. Høringssvaret er samlet under et antal temaer med direkte relation til den fremlagte kommuneplanstrategi. 1: Det gode liv i vor kommune Kommuneplanstrategien opstiller en lang række smukke målsætninger og intentioner for det gode liv i kommunen i meget generelle formuleringer. Man henviser til fagudvalgenes udvalgsstrategier, hvor man skal kunne læse, hvordan Byrådet har tænkt sig at sætte handling bag alle de flotte ord i Kommuneplanstrategien. Udvalgsstrategierne er også meget generelle, så det er svært at få øje på, hvordan byrådet vil sætte handling bag ordene. 2: Fokusskifte Kommuneplanstrategien angiver, at den er udtryk for et fokus-skifte. Det fremgår ikke, hvad skiftet består i: fra hvad til hvad? Det eneste nye er, at man tager samskabning i brug. Men der er ingen forklaring på, eller eksemplificering af, hvad en sådan samskabning består i. En konstruktiv fortolkning kan være, at man i højere grad vil inddrage borgerne i formuleringen af kommunens mål og i tilrettelæggelse af kommunens virksomhed. Vi ser med forventning frem til den konkrete udmøntning af samskabningen. I kontrast til dette opfatter vi kommunens udmeldinger sådan, at man ikke agter at afholde borgermøder. Tidligere søgte kommunen at inddrage borgerne i udformning af kommunens strategi. Man gennemførte indholdsrige borgermøder, hvor borgerne havde mulighed for at bidrage. De strategier, som kommunen tidligere har udformet i sammenhæng med en række borgermøder, hvor centrale temaer blev drøftet, blev bare slettet, og man kom med nye strategier - uden argumentation. Det vil være i dialogens ånd at pege på, hvilke dele af strategien der er ikke mere er med, og hvilke andre elementer man har sat ind - og hvorfor Høringssvar på GSKs KPS 1

9 Man siger, at borgerne ikke møder frem til borgermøder. Det hænger nok sammen med måden, man har holdt borgermøde på. Der blev indkaldt til borgermøde om Bosætningsstrategien i Der var et flot fremmøde. Men de fremmødte borgere fik ikke mulighed for at kommentere selve strategien. Da formanden havde talt, var der sagt det, der skulle siges om strategien. Borgerne kunne få lov at gå i emnedelte grupper og bidrage med detaljer. Det blev endelig oplyst, at hvis deltagerne ønskede at kommentere bosætningsstrategien, så burde man allerede have gjort det. Man kunne dog indgive sit bidrag inden for det næste døgn eller to. Som deltager i borgermødet følte man sig til grin. En helt uacceptabel dialogform. 3: Centraliseringsstrategien Kommunen meddeler i sin strategi, at yderligere byudvikling hovedsageligt sker omkring Nykøbing F og i centerbyerne. Med andre ord - man vil fortsætte den igangværende centraliseringsstrategi. Kommuneplanstrategien meddeler dog en sproglig fornyelse. Den intenderede centralisering hedder nu bæredygtig byomdannelse. Og det oplyses, at denne bæredygtige byomdannelse fortsat er målet for både små og større projekter. (s30 ) Kommuneplanstrategien er renset for overvejelser eller intentioner vedrørende kommunens landdistrikter. Det er så meget mere iøjnefaldende, som landdistrikterne omfatter hovedparten af kommunens areal og næsten halvdelen af kommunens borgere. Udeladelse af strategiske mål for landdistrikterne og deres betydning i og for kommunen gør den fremlagte kommuneplanstrategi så skæv, at den er uegnet som grundlag for en planlægning for kommunen. Den fremlagte kommuneplanstrategi bekræfter desværre, at man er så fokuseret på centraliseringens fordele, at man ikke engang orker at se på eller formulere en strategi for denne vitale del af kommunen, eller at formulere en strategi for, hvordan de værdier der findes i landdistrikterne kan nyttiggøres for og i kommunen. Andre kommuner med store landdistrikter vælger at satse på en balanceret udvikling, hvor man satser både på byerne og på landdistrikter og landsbyer. Der ønsker man at fremme bosætning ved at tilbyde borgerne et bredt spektrum af bo og levemuligheder - også i det åbne land og i landsbyer. Her skal blot nævnes kommunerne: Vejle, Esbjerg og Skjern-Ringkøbing. Vi må anbefale kommunen, at den reviderer sin strategi og fastlægger, at man satser på en balanceret udvikling af Guldborgsund Kommune, hvor man både Høringssvar på GSKs KPS 2

10 fremmer Nykøbing F som kommunens center og fremmer livet og levemulighederne i kommunens landdistrikter. Den fremlagte kommuneplanstrategi dokumenterer desværre, at Guldborgsund Kommune er hårdt ramt af den centraliseringsideologi, som er udbredt på både nationalt og lokalt plan. Man anfører, som det er standard i denne sammenhæng, at centraliseringen er en forudsætning for nødvendige besparelser. Der præsenteres til gengæld ingen reflektion over eventuelle negative virkninger af kommunens centraliseringsbestræbelser. Her vil vi blot påpege, at man tømmer landsbyer og landdistrikter for faciliteter og liv med heraf følgende fraflytning, faldende huspriser, lange transportveje for skolesøgende etc. Borgerne må - som deres bidrag til samskabningen - forlange, at forvaltningen ikke blot dikterer centralisering, men også redegør for sin bedømmelse af de negative konsekvenser af at gennemføre planlagte centraliseringsinitiativer. Og at de angivne besparelser ved centraliseringerne sættes i forhold til de negative konsekvenser. Selve italesættelsen af centraliseringsinitiativerne er indlejret i den ideologiske ramme, at centraliseringen er forårsaget af en upersonlig og vel nærmest naturlig udvikling, som ligger uden for menneskelig kontrol. Men Guldborgsund Kommunes centraliseringsstrategi har kommunen selv valgt. Der er tale om politiske beslutninger truffet inden for de rammer, som forvaltningen har opstillet for politikerne. Det vil være både nyttigt og oplysende, at kommunens politikere stiller krav til forvaltningen om at byde på alternative løsninger: både centraliseringsløsninger og decentrale løsninger. Hertil hører naturligvis, at man vurderer, hvordan de pågældende alternativer virker i det lokale miljø. 4. Det gode hverdagsliv Det gode hverdagsliv er en central målsætning i strategien.og man taler om at anlægge en helhedsorientering på det sociale område og om at inddrage menneskers netværk i arbejdet med at støtte såvel en god personlig udvikling for den enkelte og som et bidrag til en god familieudvikling. Men kommunes centraliseringsaktiviteter er den direkte årsag til, at lokale fællesskaber og naboskaber slås i stykker. Lokale naturgroede fællesskaber og naboskaber er grobund for de netværksbaserede fordele, man omtaler og efterspørger. Sådanne netværk er typisk naturgroede i naboskaber, som har eksisteret i en årrække. Det er derfor tankevækkende, at kommunen efterspørger de netværkskvaliteter, som centraliseringsstrategien ødelægger Høringssvar på GSKs KPS 3

11 5. Bosætning og Bygningskultur Øget bosætning er et af de helt centrale mål for kommunen. Det er derfor ejendommeligt, at man overhovedet ikke forholder sig til værdien af de gamle købstæders bygningskultur. Teknik og Miljøudvalget skriver i sin udvalgsstrategi, at man sigter på at skabe gode løsninger. Det var noget mere indholdsrigt og forpligtende, hvis udvalget også erklærede, at man også vil tage vare på kommunens bygningskultur, frem for blot at sige, at man vil arbejde for gode løsninger. Bygningskulturens værdi som en væsentlig kvalitet ved kommunen og dens byer er helt fraværende i strategien. Smukke gamle købstæder er bestemt en attraktion, som trækker mennesker til både som besøgende og som anledning til, at man bosætter sig i sådanne byer. Helt på linje med denne mangelfulde strategi modarbejder Teknik og Miljøudvalget direkte bevaringen af købstædernes bygningskultur med sine dispensationer og stop for bevarende lokalplaner. Udvalget og kommunen skader dermed en væsentlig ressource, der kan fremme bosætningen. Udvalget skader desuden de pågældende husejeres økonomi, ligesom udvalget skader den bygningskultur, det har taget generationer at opbygge. Andre steder er man meget opmærksom på bygningskulturens værdi for by og borgere. Der er derfor grund til at pege på, at her er der en ressource, som man allerede har, men ikke erkender, og som man med fordel kan inddrage i sin strategiske tænkning. 6. Netadgang i Guldborgsund Kommune Borgmesteren har ydet en betragtelig indsats for at fremme den situation, at alle kommunens borgere har gode muligheder for at kommunikere over internettet og for at kunne kommunikere via mobil telefoner i hele kommunen. Men det er ikke realiseret endnu. Det er derfor meget ejendommeligt, at kommuneplanstrategien slet ikke omtaler det som et mål at sikre gode netforbindelser for alle borgere i Guldborgsund Kommune. Gode netforbindelser er en afgørende forudsætning for snart sagt alle nutidige aktiviteter. Derfor bør etablering af gode netforbindelser for alle være en central del af kommunens planlægning. I den store kommune er det ikke muligt at grave høj-kapacitets ledninger ned til alle borgere, men det er faktisk muligt at give alle borgere gode netforbindelser via Høringssvar på GSKs KPS 4

12 trådløse forbindelser. Net1 er en naturlig kandidat her med sine telemaster, der rækker 50 km ud i landskabet. Sammenfattende kommentarer til kommuneplanstrategien Den foreliggende kommuneplanstrategi ser måske venlig og imødekommende ud på overfladen med alle sine gode intentioner. Men det er en strategi, som i høj grad har brug for revision og udbygning: - den lader centralisering i og omkring Nykøbing F og byer være den afgørende udviklingslinje for kommunen - den forholder sig overhovedet ikke til de muligheder og værdier som kommunen har med sine store landdistrikter og som kunne aktiveres til fordel for kommunen ved en balanceret udvikling - den har intet at sige om en helt afgørende udbygning af netadgangen for borgerne, som er en forudsætning for snart sagt alle offentlige og private aktiviteter - den har ingen registrering af, at kommunens bygningskultur kunne være en værdifuld ressource, man skal tage vare på og bringe i spil Den udsendte kommuneplanstrategi dokumenterer med sin skæve og helt utilstrækkelige karakter, at kommunen har et udtalt behov for at indgå i en nær og forpligtende dialog med sine borgere. En praktisk, naturlig og hensigtsmæssigt måde vil være, at kommunen tager initiativ til at indgå i et nærmere samspil med de mange fællesråd og bylav mv, som allerede findes i kommunen. Et sådan samspil og dialog kan give et reelt indhold til samskabelsen. Karl Krarup formand for Nysted og Omegns Fællesråd På vegne af Nysted og Omegns Fællesråd & Kettinge Bylav, der også har tilsluttet sig høringssvaret Høringssvar på GSKs KPS 5

13 Follow up på Guldborgsund Kommunes Dialogmøde i Nykøbing den 15. marts 2016 om Kommuneplanstrategien. Først vil jeg sige tak for et glimrende møde om kommuneplanstrategien. Over for den fremsatte klare kritik af kommunens hidtidige centraliseringsstrategi og af udeladelsen af landdistrikterne fra kommuneplanstrategien var det en opmuntring at modtage borgmesterens tilbagemelding: Der skal ikke centraliseres yderligere. Landdistrikterne er vigtige dele af kommunen. Land og by er hinandens forudsætning. Vi ønsker at inddrage borgerne i højere grad i arbejdet med den nye kommuneplan og meget gerne ved at inddrage de mange lokalråd i kommunen i et tættere samspil i arbejdet med at formulere den nye kommuneplan. Da kommuneplanstrategien har den overordnede rolle at angive den retning, som byrådet agter at følge og dermed angiver de styrende intentioner for kommuneplanen, er det vigtigt, at kommuneplanstrategi , som har været udsendt i høring, revideres under indtryk af høringssvarene og med udgangspunkt i borgmesterens udmelding på dialogmødet den 15.3 På dialogmødet citerede jeg fra den udsendte Kommuneplanstrategi side 30, En bæredygtig byudvikling, Afsnittet kan kun læses sådan, at kommunen agter at fortsætte centralisering omkring byerne. Afsnittet kan følgelig ikke blive stående i sin aktuelle udformning med den udmelding, som borgmesteren kom med på mødet. (De sidste linjer i afsnittet, der oplyser, at beboere i boligområder kan blive inddrager og aktiveret i projekter som dyrk din by, virker direkte udfordrende på borgere, der lever i egne huse og haver i det åbne land. Linjerne signalerer en ret stor adstand mellem de skrivende kræfter i kommunen og de borgere, som fra det åbne land tænkes flyttet til byen.) Borgmesterens melding om, at by og land er hinandens forudsætning, har brug for den tilføjelse, at man ønsker en kommune i balance mellem by og land. Sloganet kunne være: Vi ønsker en balanceret udvikling mellem by og land i Guldborgsund Kommune. Revisionen af kommuneplanstrategien er en god anledning til at se på de formuleringer af landdistrikternes værdi, som blev udtrykt i kommunens publikation Landdistriktspolitik. Vi bor på landet fordi vi kan li det Karl Krarup, formand for Nysted og Omegns Fællesråd, den 18. marts Follow up på Dialogmødet

14 Til Folkeoplysningsudvalget og Byrådet i Guldborgsund Kommune, Nørre Alslev d.18. jan Emne: Reflektioner,tanker og ønsker omkring Kommuneplanen og ansøgning om støtte og hjælp til at komme videre. Bestyrelsen i NAIK - Nordfalster Idræts - og kulturcenter har med stor interesse stiftet bekendtskab med Kommuneplanen, som skal afstikke de overordnede udviklingsplaner frem til Og vi vil i den anledning gerne påpege/ understøtte de mange positive indsatsområder planer på side : 13, 17, 20, 21, 25, 29, 32, 33, 37, 40, 67 og 68 - og som skal styrke udviklingen og bosætningen i Nørre Alslev / Nordfalster. Kommuneplanens intentioner ligger helt på linje med de planer, som vi i NAIK igennem en årrække har kæmpet for. Og vi har afholdt flere møder med skolens elever, skolen, foreningslivet i vores haller for at få inspiration og opbakning til at styrke de mange positive udviklingstendenser og få skabt og udnyttet den synergi effekt, der ligger i at de tre institutioner på mange måder kan hjælpe og understøtte hinanden. For optimere de tre institutioners muligheder for at skabe et miljø, som vil udfordre alle borgere på Nordfalster og evt. også gerne nye tilflyttere Vil vi: 1. Omdanne de dejlige grønne områder- gl. stadion og gl. træningsbane - omkring de 3 institutioner til en grøn "Fritidsoase", som der er stort behov for for at kunne leve op til den nye skolelovs bestemmelse om mere fysisk aktivitet og som også kan bruges af de mange foreninger, der har fysisk aktivitet på programmet. Ud over en masse forskellige og udfordrende legeredskaber, parkour, forhindringsbaner, boldspilsareal, hoppe og klatre faciliteter skal der også være plads til hyggekroge med grill, så familien og børnefødselsdagen kan finde frirum. Altså en udendørs arena med masser af aktivitetstilbud til alle aldre At der bliver skabt en sammenhæng og fælles indgang til de to/tre haller med lette adgangsforhold til skolen. Og der skal skabes mulighed for en stor cafe / kantine område gerne med indkik til begge haller og som kan bruges til såvel mødevirksomhed, daglig betjening af besøgende også skoleelever og festivitas m.m. for alle foreninger og alle borgere i området. Kort sagt et samlingssted for hele Nørre Alslev / Nordfalster,som vi mangler meget. - At der udbygges med et motionscenter og der skal skabes rum for fysioterapeuter og andre sundhedsfolk (KRAM).Andre center har påvist, at der er en stor effekt af, at det ligger samlet, således at forældre, der er af sted med deres børn til idræt, samtidig kan få en tur i motionscentret og på den måde udnytte ventetiden til noget positivt.

15 Det er hvad NAIK fik ud af at kombinere Kommuneplanens positive tanker / ideer med de planer vi har i NAIK om at gøre en indsats, for at få skabt noget, som kan skabe den vækst og udvikling, som planen efterlyser. Og jeg føler det er nu - hvor de positive udviklingsvinde, som Staten og Kommunen sender over vores lokalområde med nyt Statsfængsel, et nyt stort erhvervsområde og forhåbentlig en ny Storstrømsbro at vi skal gøre os klar til at byde nye tilflyttere velkommen! Men det er ikke noget vi 7 personer i NAIK kan løfte. Vi må stå sammen alle foreninger, erhvervsliv, forretninger og enkeltpersoner og løfte i flok med ordene: Den, der kæmper kan tabe. Den, der ikke kæmper, har allerede tabt. Vi melder os som samarbejdspartnere til at styrke og udvikle vores lokalområde. Og vil i den anledning bede om såvel økonomisk og teknisk bistand til i første omgang at få indtegnet vores ideer og lavet en plan, som kan bruges til at sælge ideen/ planen til såvel nuværende som forhåbentlig kommende nye borgere. Vi tror på, at der i projekteringsfasen kan inddrages en del frivillig arbejdskraft. Og vi tror også på, at vi ved at have en færdig tegning / plan over den udendørs Fritidsoase kan splitte den op - for på den måde lettere at finde sponsorer, som vil gå ind og være med til at skaffe delelementer af redskaber/ rekvisitter. Så vi ønsker og ansøger venligst om Guldborgsund Kommunes hjælp og støtte til at få udarbejdet tegningsmateriale for de omtalte planer. Og således indgå i Guldborgsund Kommunes videre planlægning. Vi stiller os gerne til rådighed med en videre uddybning af udbygningsplanerne. På bestyrelsens vegne Lars Jensen og Flemming Johnsen

16 Fra: Lone Svendsen Sendt: 4. februar :49 Til: kommuneplanstrategi Emne: Folkeoplysningsudvalgets høringssvar Opfølgningsflag: Flagstatus: Kategorier: Opfølgning Fuldført Journaliseret på 14/ Kommuneplanstrategi2015 Folkeoplysningsudvalget har på møde den 27. januar 2016 behandlet udkast til kommuneplanstrategi Beslutningen er: Folkeoplysningsudvalget bakker op om intentioner i strategien og har ikke yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen LONE SVENDSEN FRITIDS- OG FORENINGSKONSULENT FRITID CENTER FOR BORGER & BRANDING DIR MOB LOSV@GULDBORGSUND.DK GULDBORGSUND KOMMUNE PARKVEJ NYKØBING F.

17 Fra: Lisbeth Karin Lindberg Hansen Sendt: 19. februar :56 Til: kommuneplanstrategi Cc: Peter Michael Madsen Emne: SV: Meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Kommuneplanstrategi Opfølgningsflag: Flagstatus: Kategorier: Opfølgning Fuldført Journaliseret på 14/ Kommuneplanstrategi2015 Guldborgsund Kommune Vedr. Kommuneplanstrategi Energistyrelsen har den 4. januar 2016 modtaget fra plansystemdk@nst.dk angående ovennævnte og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Udover Energistyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. På dette link er der vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område samt generel information om radiokæder: Ved at søge på den pågældende frekvenstilladelse i frekvensregistret kan man få oplysning om tilladelseshaver for den pågældende radiokæde. Frekvensregistret kan findes her Med venlig hilsen / Best regards Lisbeth Karin Lindberg Hansen Overassistent Center for Telekommunikation / Centre for Telecom Mobil / Cell lklh@ens.dk Danish Energy Agency part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

18 HANDICAPRÅDET I GULDBORGSUND KOMMUNE Guldborgsund Kommune Strategi & Digitalisering Høringssvar vedr. Guldborgsunds kommunestrategiplan Forord De handicappede udgør heldigvis - kun et lille segment af befolkningssammensætningen i Guldborgsund kommune. Ser man imidlertid på kommunens egen fremskrivning af befolkningens sammensætning år 2028 forudses en stigning i personer på 67+ fra ca.23,6 % til ca. 27,2 % - eller en stigning til ca personer ud af en befolkning på totalt Blandt disse ældre medborgere vil en stor del møde de samme fysiske og mentale udfordringer som mange af vore handicappede problemer som kan besværliggøre livet, men som ikke nødvendigvis behøver at betyde et farvel til arbejdslivet, til den frivillige samfundsindsats, til kulturelle oplevelser og til sociale fællesskaber. Der ligger derfor en stor udfordring for os borgere i Guldborgsund kommune i at forberede vores samfund på at fastholde disse mennesker som aktive borgere fyldt med gåpåmod og initiativrigdom og ikke låse dem fast på passiv forsørgelse og isolation. Vi må som borgere derfor opfordre Guldborgsund kommune til at gå forrest, vise vejen og skaffe muligheder for, at vi sammen kan skabe et proaktivt samfund, der ikke bygges op omkring løsning af uforudsete behov med hovsaløsninger og brandslukning, men som inddrager de handicappede og ældre medborgere på alle niveauer i en vel tilrettelagt udvikling med ligeværd for alle. Det kræver visioner. Det kræver forudseenhed. Og det kræver rettidig omhu. I det følgende vil vi gennemgå dele af kommuneplanstrategien, hvor ordene og intentioner lyder glimrende, men hvor vi finder, at man ikke i tilstrækkelig grad udviser rettidig omhu. Trivsel i sunde rammer Side 11 afsnit 1... Sundhed handler overordnet set om livskvalitet den enkelte borger skal have et godt liv både fysisk, psykisk og socialt.. Side 11 afsnit..som udgangspunkt skal det sunde valg være det lette valg i hverdagen.. Det er ikke let for ældre og handicappede at benytte eksempelvis kommunens træningscentre, når åbningstiderne er tilpasset borgere som arbejder, og som derfor først forventes at dukke op i centrene om

19 aftenen. Nogle steder er der endda lukket i weekenderne. En enkelt eller 2 timers morgenåbning er ikke tilstrækkeligt til at sikre deltagelse af alle med et behov for træning og socialt samvær. Side 11 afsnit 5..Det handler om at forbedre og udvikle faciliteterne, så de får bredere anvendelsesmuligheder Skolelukninger og fjernelse af tidligere omsorgscentre (f.eks. Falkerslev) i mindre samfund fjerner ofte mulighederne for fysisk udfoldelse i gymnastiksale eller kreative aktiviteter lokalt. Mange ældre mister desuden muligheder for socialt samvær Heldigvis ser man frivillige, som får startet nye udfoldelsesmuligheder, men kommunale startpenge til lokale initiativer og bedre, handicapvenlig offentlig transport til faciliteter i større byområder må være en prioriteret opgave for kommunen. Værdighed i eget liv Side 13. Den strategiske målsætning er klar nok. Borgeren er i centrum, og udsatte grupper skal hjælpes til et værdigt liv. Der skal være individuelt tilpassede tilbud med tidlig indsats. Visse steder virker ordvalget dog lidt akavet. Eksempelvis bruges 2 gange udtrykket borgere på kanten af livet. Det er naturligvis klart, at man også skal hjælpe de helt svage borgere, som er truet på livet, men det store flertal af handicappede lever mere i samfundets periferi. De kan ofte hjælpes til et værdigt liv med en målrettet individuel indsats. Men de kan også hjælpes ved at samfundets faciliteter i højere grad tilgodeser svage, syge og ældre. Det gælder primært adgangsforhold, offentlig transport, veluddannet personale, udbygget it-netværk. Værdighed er også, at man ikke udstilles unødigt i det offentlige rum, fordi man ikke lige magter at komme ind i toget med de for høje trin. Vi mangler en præcisering af, at kommunikationen til den enkelte borger skal være tydelig, i øjenhøjde og tryghedsskabende. Det hører med til værdighed, at borgeren føler sig som en del af processen, forstår hvad der foregår og ikke efterlades fortabt undervejs. Familieliv i balance Side 15. Igen må vi sige, at den strategiske målsætning er klar nok. Det gode hverdagsliv Hvis alle familier skal have det gode hverdagsliv, må man dog sætte spørgsmålstegn ved den formulerede praksis, som fortsat optræder i visse af kommunens kvalitetsstandarder. At Visse ydelser ikke gives, hvis en anden i husstanden kan udføre opgaven. Handicappedes ægtefæller og børn vil hellere end gerne være med til at sikre, at hverdagen hænger sammen. Men at stille det som krav for offentlig hjælp kan være direkte ødelæggende for en i forvejen udsat familie. De uforholdsmæssigt høje skilsmissetal hos familier med handicappede taler deres tydelige sprog. Fremfor at splitte en familie må kommunen gøre det til en dyd at hjælpe til at få et familieliv i balance. For at citere strategiplanen så er kommunens ambition: et helhedsperspektiv, der tager afsæt i hele familiens situation, og ikke kun ét enkelt familiemedlem. Tidlig indsats Netop den tidlige indsats er vigtig. Derfor fortjener kommunestrategiplanen ros for at fremhæve dette. Men som der står i kommunestrategiplanen på side 9 (sidetal mangler): Vi vil sætte handling bag ordene.

20 Gør man det? Hvordan finder man tidligt børn med problemer? Er reduktion af talepædagoger en god idé? Er en øgning af klassekvotienter en god måde at få øje på børn med tale, -høre- eller synsproblemer? For ikke at tale om børn med følelsesmæssige eller kognitive vanskeligheder. Er det hensigtsmæssigt at nedlægge Taleinstituttet og overføre ydelserne til PPC? Er inklusion af børn med særlige vanskeligheder i almindelige skoleklasser altid en god idé? Er det hensigtsmæssigt, at lærere først skal lære at tage hånd om elever med helt særlige forudsætninger, når børnene sidder i klassen? Er RETTIDIG OMHU ikke netop det vi IKKE har været vidne til på skoleområdet i de sidste år? Udvikling i alle aldre Side 17. Alle borgere skal have mulighed for at lære og udvikle sig hele livet. Når man kigger i Budgetaftalen , så er der tale om besparelser for mange millioner kroner på skoleområdet. Dette rammer specialundervisningen med begrundelsen i nedgang i elevtal. Det rammer Taleinstituttet, som nedlægges, og den ekstra pulje til flere timer trækkes tilbage. Bliver konsekvenserne af disse tiltag en bedre mulighed for, at handicappede børn kan lære og udvikle sig? Hvad hjælper fine ord, hvis man ikke kan sætte handling bag? Opkvalificering af arbejdskraft til bl.a. de store infrastrukturprojekter er oplagt. Smede, elektrikere, betonfolk m. fl. kan se frem til arbejde i mange år. Vi må formode, at kommunens erhvervsskoler allerede er i gang med at tilpasse sig til de øgede optag. Men hvilke jobs tænker man til: den del af arbejdsstyrken, som i dag er længere væk fra arbejdsmarkedet? Er man i gang med at analysere, om vore handicappede kan indgå i jobs i tilknytning til de mange nye projekter? Udover de nævnte projekter er opkvalificering af borgere med et erhvervet handicap af stor vigtighed både for den handicappede, for familien og for samfundet. Er mulighederne for uddannelse gode nok, hvis man sidder i kørestol eller har et syns-, høre- eller talehandicap? Kan man komme ind på de relevante skoler? Kan man få hjemmeundervisning? Fjernundervisning? Har kommunen konsulenter, som kan træde til, når den handicappede udskrives og skal ud i samfundet igen? Tidligere kunne hjælpen gratis rekvireres hos VISP. Har kommunen visioner på de handicappedes vegne, når det gælder uddannelse og opkvalificering. Det fremgår ikke tydeligt af strategiplanen. Erhvervsliv i vækst Den strategiske målsætning og den uddybende tekst, kan man kun bifalde. En enkelt sætning eller to om at hjælpe erhvervene med at inkludere handicappede og svage borgere kunne måske puttes ind. Guldborgsund kommunes udvikling Side Det er interessant læsning om udviklingen af kommuneplanstrategi og de bagvedliggende analyser og tanker. Når man på side 20 læser, at Udvalgsstrategien for Handicap- og Psykiatriudvalget..sigter mod udvikling af socialområdets tilbud, så de er konkurrencestærke både internt i kommunen og overfor andre kommuner.., så får man indtryk af en virksomhed, hvis primære mål er at sælger produkter, og som har et smagspanel af borgere, som tjekker kvaliteten. Går man ind og nærlæser udvalgets strategiplan 2. generation, så genfinder man disse forretningsmæssige ambitioner, når man læser de af udvalget

21 definerede udfordringer. Heldigvis blødes der noget op på dette indtryk, når man læser videre om kerneopgaven og fokusområder. Men det overordnede indtryk, man sidder tilbage med, når man har læst Udvalgsstrategien for Handicap- og Psykiatriudvalget er, at det skal kunne betale sig! Ganske vist hviler en stor del af vores indsats over for vore handicappede på økonomi, men empati, værdighed og varme hænder bør i højere grad være en del af udvalgets og dermed kommunens strategi. Det skal dog fremhæve som noget rigtig positivt, at udvalget som en udfordring lægger stor vægt på, at det tværfaglige skal fungere. De forskellige aktører skal samarbejde om indsatser i forhold til den enkelte borger. Her er i sandhed en udfordring, som vi fuldhjertet støttet. Afsluttende kommentar Vi er klar over at man ofte maler med den store pensel, når man laver overordnede strategiplaner, og vi anerkender Guldborgsund kommunes store arbejde for at præsentere en sammenhængende strategiplan for de næste år i en verden, hvor den globale udvikling kan ændre vores liv med kort varsel. Det, vi påpeger, er nogle inkonsekvenser, hvor ambitionerne ikke helt står mål med realiteterne, som vi oplever dem. At noget ikke er godt nok, betyder i vores optik, at det kan blive bedre. Vi vil derfor opfordre kommunen til at modtage vores bidrag som en udstrakt hånd til at gøre livet i Guldborgsund kommune endnu bedre også for de svage, de handicappede og de ældre. Tak for din tid til at læse dette. Med venlig hilsen Kenneth Nielsen Formand for Handicaprådet

22 Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Nykøbing F. den 9. februar Kommuneplanstrategi Ældrerådet har på sit møde den 8. februar 2016 drøftet oplæg til Kommuneplanstrategi Der er tale om en overordnet beskrivelse på rigtig mange områder, herunder ældreområdet, som er det område vi repræsenterer. Da der er tale om en meget langsigtet strategi er der ikke meget konkret at forholde sig til, men vi ser frem til, at bidrage i strategiprocessen ved de kommende års politiske beslutninger.. Venlig hilsen Guldborgsund ældreråd Doris Hartmeyer formand Peter Müller sekretær

23 Nykøbing d. 22. februar 2016 Høringssvar vedrørende Vore fælles Guldborgsund kommuneplanstrategi Guldborgsund Frivilligcenters bestyrelsen drøftede Kommuneplanstrategien på bestyrelsesmøde d og har følgende kommentarer: Vi vil meget gerne have, at samarbejdet med de frivillige bliver nævnt mere konkret. Teksten kunne f.eks. være: Kommunen ser de frivillige som en vigtig samarbejdspartner og de frivilliges tilbud som et supplement til de kommunale indsatser, som vi ønsker at styrke i samskabelse. Med venlig hilsen Jan Riis Formand Guldborgsund Frivilligcenter Guldborgsund Frivilligcenter Banegårdspladsen 1A 4800 Nykøbing F Telefon: / bli@fri-villig.dk 1

24 SUNDGRUPPEN Birgitt Bjerre, formand, Lundevej 2, 4800 Nykøbing Falster, Tlf mobil Kommuneplanstrategi 2015 Høringsforslag trategi_2015_hoeringsforslagdec.ashx Kommentarer fra Sundgruppen til Kommuneplanen Det er denne gang meget vanskeligt at indgive høringssvar på kommuneplanstrategien, da denne i år ikke er konkret, men kun omhandler overordnede visioner. Vi har et par forslag til handling. Kommentar: Vi ønsker at gøre byrådet opmærksom på, at der findes en hel del farlige cykelveje, hvor der færdes mange cyklister, og hvor der mangler cykelstier 1. Langs Nystedsvejen fra Øster Toreby til Kunstmuseet Fuglsang og videre langs Frejlevskoven 2. Mellem Nørre Alslev og Orehoved. Her færdes mange cykelister, både lokale til/fra Gåbense, til/fra Orehoved samt turister, som skal over Storstrømmen. Strækningen er befærdet med tung trafik grundet virksomheder beliggende på Orehoved Havn og strækningen herimellem. Her kan bl.a. nævnes: Grusgrav DLF Tasko Ardo - Jupiter Group - Transport til/fra Orehoved Havn - Trafik fra busser bl.a grundet midlertidig station. 3. Fra Gundslevholm Idrætsefterskole til afkørsel 44, Gundslev. Desuden vil vi gentage vores ønske fra tidligere kommuneplanhøringer: 1. Langs SUNDRUTEN gennem Hamborgskoven/Grænge Skov. 2. Cykelmulighed på digekronen langs Bøtøskoven fra Bøtø til Birkemose. ET STORT ØNSKE er også muligheden for at medbringe cykler med bussen, som vil gavne såvel beboere i landdistrikterne som de mange turister, som ønsker at komme rundt til kommunens grønne områder samt til og fra færgerne. Kommentar til kommunes rapport om Bosætning. Til og fraflytnings analyse Lolland-Falster earch_til_og_fraflytning_lolland_falster%20april2014.ashx Kommentarer til afsnittet om: Synliggørelse af de attraktive grønne omgivelser og kultur- og fritidstilbud - at der fortsat arbejdes for at sikre god adgang til natur og vand, fx via investeringer i cykelstier til og langs vandet, hvor der endnu ikke er god adgang. I andre undersøgelser peges ligeledes på, at der er et stort potentiale for kommuner i at udvikle grønne forbindelser, der sikrer adgang til forskellige typer af naturområder. 1. Analyser viser, at cykelturister er gode kunder. De bruger flere penge, de overnatter flere døgn, de kommer igen, og de anbefaler cykelferie til deres venner. Kommunen bør satse meget mere på at tiltrække cyklister, da Danmark er verdenskendt som et cykelland. Pbv Birgitt Bjerre, formand birgittbjerre@hotmail.com

25 Fra: Bjarne Arildsen Dato: 1. april 2016 kl CEST Til: Emne: Fw: kommuneplanstrategi From: Bjarne Arildsen Sent: Friday, April 1, :54 AM To: Subject: kommuneplanstrategi Til Ebbe Møller Olesen Jeg skriver til dig som formand for Cyklistforbundet, Guldborgsund, fordi du sidder med ansvaret for den kommende kommuneplanstrategi for Guldborgsund. Vi nåede desværre ikke at indsende vores bidrag, inden høringsfristen udløb 22. marts. Det beklager jeg. Men jeg ved, at kommunen har fået bidrag fra Birgitt Bjerre, Sundgruppen, som Cyklistforbundet er repræsenteret i. Vores forening bakker derfor op om de forslag/ideer, der er kommet fra Birgitt Bjerre. Med venlig hilsen Bjarne Arildsen, formand Cyklistforbundet, Guldborgsund

26 Guldborgund Kommune 28. februar 2016 GRØNT RÅDS KOMMENTARER TIL UDKAST FOR KOMMUNEPLANSTRATEGI Det er med stor interesse, at Grønt Råd har gennemgået udkast til Kommuneplanstrategi for Vi har afholdt et ekstraordinært møde den 4. februar 2016, hvor vi har gennemgået strategien. På den baggrund fremsender vi følgende kommentarer: Kommuneplanstrategien bør tage udgangspunkt i, at natur, miljø og bæredygtighed er en fælles ramme og betingelse for os alle at leve under også for vores børnebørn og andre efterkommere. Det er derfor vigtigt, at slå fast, at natur og miljø har en værdi i sig selv. Natur og Miljø er medtaget i omtalen af kerneopgaven side 6 - med den generelle formulering samtidig tage hensyn til natur, miljø og kultur, Herudover er der alene omtale af natur og miljø i afsnittet om Agenda21. En rig natur og en god miljøtilstand er dermed et vigtigt grundlag og element i relation til stort set alle Guldborgsund Kommunes strategiske målsætninger og delelementer heraf som for eksempel bosætning, familieliv, turisme og erhvervsliv. På den baggrund finder vi ikke, at natur og miljø skal nøjes med at blive omtalt i afsnittet om Agenda 21 - men skal fremhæves som grundlaget for strategien, og skal derfor indarbejdes på side 6, som et af de grundlæggende tværgående elementer for de strategiske målsætninger. Konkret finder vi, at målsætningerne i den eksisterende kommuneplan (Naturpolitik) bør indarbejdes mere synligt og overordnet i den endelige kommuneplanstrategi Grønt Råd foreslår ændring i definitionen af kerneopgaven: Grønt Råd bakker fuldt op om, at naturen indgår i kerneopgaven. Vi foreslår, at formuleringen samtidig tage hensyn til naturen, miljø og kultur ændres til i bæredygtig balance med naturen, miljø og kultur. Vi foreslår, at der i direkte forbindelse med omtalen af kerneopgaven tilføjes : Natur, Miljø og bæredygtighed er vigtige elementer i arbejdet med de strategiske målsætninger. Fokus for arbejdet med natur og miljø er at skabe mulighed for udvikling af natur mv ved for eksempel at etablere rekreative muligheder, men samtidig skabe muligheder for øget turisme og vækst i det lokale erhvervsliv. Byrådet har der vedtaget en Naturpolitik med visioner for natur, landskab og friluftsliv. 1