It-rådgivningsgruppens samlede råd og idéer

Transkript

1 It-rådgivningsgruppens samlede råd og idéer 7. oktober 2013 Forord Ved Mads Tofte, formand for it-rådgivningsgruppen I januar 2012 nedsatte børne- og undervisningsministeren en it-rådgivningsgruppe med 19 personligt udpegede medlemmer 1. It-rådgivningsgruppen afslutter sit arbejde i september It-rådgivningsgruppen har haft til opgave at: Rådgive børne- og undervisningsministeren om udfordringer og perspektiver for den digitale folkeskole. Herudover kan øvrige uddannelsesområder under Ministeriet for Børn og Undervisning inddrages. Rådgivningsgruppen skal inspirere og medvirke til at perspektivere børne- og undervisningsministerens initiativer på området og har ingen beslutningskompetence. It-rådgivningsgruppen har holdt en række møder over en toårig periode. It-rådgivningsgruppens medlemmer har selv forberedt oplæg om de emner, gruppen har diskuteret. Desuden har gruppen inviteret gæster, for eksempel lærere med relevant erfaring. Der har løbende været en dialog mellem itrådgivningsgruppen og Undervisningsministeriet om mange af it-rådgivningsgruppens råd og idéer. Mange af dem er således allerede omsat til konkrete initiativer. Ved en konference om fremtidens it-læring den 25. april 2013 blev udvalgte råd og idéer præsenteret i en pjece. It-rådgivningsgruppen har i løbet af sit arbejde set eksempler på forbilledlig brug af it i folkeskolen og i dagtilbud. Samtidig står det klart, at der er meget at gøre, før alle børn og unge får så meget ud af brug af it i undervisningen, som vi har set i de forbilledlige eksempler. Der er ingen snuptagsløsning på, hvordan it bedst bidrager til, at alle børn og unge bliver så dygtige, de kan. Det er derfor ikke overraskende, at it-rådgivningsgruppen er kommet med mange råd og idéer. Formålet med nærværende dokument er at give et overblik over disse råd og idéer med fokus på råd og idéer, som er nogenlunde lige til at gå til. Som formand for it-rådgivningsgruppen vil jeg gerne takke alle medlemmer af it-rådgivningsgruppen for et engageret og aktivt forløb, ikke blot ved selve møderne men også i arbejdet mellem møderne, hvor der er blevet knoklet igennem i diverse forberedelses- og skrivegrupper. Desuden vil jeg gerne takke Undervisningsministeriet for yderst professionel sekretariatsbetjening og for stor imødekommenhed med hensyn til at få passet råd og ideer ind i ministeriets øvrige initiativer. På vegne af hele it-rådgivningsgruppen vil jeg gerne takke undervisningsminister Christine Antorini for at have sat it på dagsordenen i folkeskolen og i dagtilbud, for at have inviteret os til at komme med råd og idéer, for meget stor lydhørhed og for klare og handlingsorienterede tilbagemeldinger til gruppen. 1 Ministeriet for Børn- og Undervisning blev ved en ressortomlægning den 9. august 2013 til Undervisningsministeriet. Samtidig blev dagtilbudsområdet flyttet fra Ministeriet for Børn- og Undervisning til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. I dette dokument benyttes Undervisningsministeriet (UVM) som betegnelse i relation til råd og idéer vedrørende både folkeskole- og dagtilbudsområdet. 1

2 It-rådgivningsgruppen om folkeskolen Råd og idéer om it i matematikundervisningen 1. Taskforce og matematikfaglig enhed Der bør nedsættes en Taskforce (vidensgruppe) bestående af personer med viden om it-integration i matematik. Gruppen kan bestå af en palette af folk, der kan indgå på ethvert niveau i skoleudvikling (forskere fra universiteter/professionshøjskoler, nøglepersoner fra læreruddannelsen, konsulenter fra CFU, skoleledere og lærere med erfaring fra forskellige klassetrin). Gruppen bør informere, dokumentere og demonstrere gode eksempler på sitet nynordiskskole.dk og ydermere stille sig til rådighed som oplægsholdere/facilitatorer ved større arrangementer /workshops. Der bør endvidere etableres et samarbejde mellem Skolelederforeningen og Matematiklærerforeningen med henblik på at etablere en enhed med stærke lærer- og lederkompetencer, der kan hjælpe skolerne med at opfylde de digitale krav indenfor matematikfaget. 2. Afgangsprøver FAP (afgangsprøverne) bør afspejle intentionerne i Fælles Mål og faghæfte 48 om it-integration i faget. It-krav og it- og mediekompetencemål bør være synlige i prøverne. Det gælder både nuværende skriftlige prøve og en evt. kommende mundtlig prøve, der bør have krav indbygget om brug af it til den eksperimenterende fase. 3. Nationale test bør helt fra 3. klasse vise intentionerne om it-integration i Fælles Mål og faghæfte 48. Test bør udarbejdes sådan, at eleven kan bruge andre it-værktøjer til at løse opgaver under testen. Dette kan f.eks. gøres ved at stille opgaver med store datamængder, som kræver regneark, matematisk modellering, der opfordrer til brug af matematisk skriveprogram, geometriopgaver til dynamisk geometriprogram etc. 4. Skærpelse af faglige krav Kravene til integration af it i faget matematik bør således skærpes, så det forventes, at eleverne arbejder med it som redskab til at undersøge faglige udfordringer, der går ud over det nuværende eksisterende pensum. Dette kan for eksempel ske i et tillæg til matematikfaghæftet. 5. Kompetenceudvikling Efteruddannelsesmidler bør kanaliseres til opkvalificering af undervisere på alle niveauer både i grundskolen og på læreruddannelsen. Deciderede kurser men også onlinekurser bør understøttes, og udvikles så videndeling på egen arbejdsplads i faglige miljøer efter et kursusforløb understøttes. 6. Mediepatrulje mv. Nye tiltag inden for vidensdeling som techtutorer på Blaagaard/KDAS læreruddannelsen og digitale elevpatruljer bør understøttes og videreudvikles til nationale tiltag. Allerede nu er mediepatruljen på Maglegårdskolen i gang med at udvide videndsdelingstankerne bag til at inkludere sideløbende projekter for både elever og lærere. Erfaringer herfra kan danne grundlag for faglige netværksdannelser af matematikundervisere både lokalt og nationalt. 2

3 Råd og idéer om dansk 1. Fagets formålsparagraf terminologien andre udtryksformer tages ud. Terminologien medier og kommunikation indføres. 2. Fælles Mål en delvis nedbrydning og genopbygning af Fælles Mål er nødvendig for at imødekomme de nye indholdsmæssige krav, som mediekulturen anno 2012 stiller til fagets kommunikationsdel. Desuden bør undervisningsvejledningen revideres under hensyntagen til de metodiske potentialer, der ligger i anvendelsen af it. Populært sagt bør Faghæfte 48 skrives ind i Faghæfte Læreruddannelsen it bør integreres i danskfaget på læreruddannelsen. Der bør dannes et nationalt it-didaktisk netværk med repræsentanter fra læreruddannelsen, når der skal skrives studieordninger til den kommende læreruddannelse. 4. Afgangsprøver afgangsprøveforlæggene bør være digitalt tilgængelige for alle elever. De samme it-redskaber som eleverne bruger til dagligt bør være tilgængelige under prøverne. Der eksperimenteres med indførelse af multimedieopgave/kommunikationsopgave med inspiration fra projektopgaven. It i afgangsprøverne bør afspejles i de reviderede Fælles Mål til en begyndelse bør Faghæfte 48 afspejles i prøverne, hvor det er relevant. 5. Læremidler udviklingen af læremidler subsidieres ved fokus på, forskningsbaseret evaluering, itdidaktisk rådgivning, netværksbaserede evalueringspaneler, forskningsdrevet brugerdrevet innovation, digital tilgængelighed og distributionsform. 6. Efteruddannelse af lærere gennem subsidiering bør kommunerne stimuleres til at erstatte kurser med praksisnære aktionsbaserede læringsformer i efteruddannelsen af lærerne. Subsidiering kan også fremme dannelsen af faglige netværk og projektledelse af kommunernes egne kompetenceudviklingsforløb. 7. Andre aktører netværksfacilitering kan indfri potentialet blandt andre faggrupper/brancher, elever og lærerstuderende. Faciliteringen kan bestå i oprettelse af videndelingsplatforme, tværfaglige fora, konferencer, idé-konkurrence blandt elever/lærerstuderende m.v. 8. Netværk Der nedsættes en it-udviklingsgruppe med repræsentanter fra UVM (fx fagkonsulenten som sekretær), Dansklærerforeningen, it-didaktiske forskere, it-branchen, forlagene, specialundervisere, elever, læreruddannelsen Udviklingsgruppen arbejder på en åben videndelingsplatform, evt. med reference til Ny Nordisk Skole. Råd og idéer om it og ledelse 1. Digitale ledelseskompetencer Skolelederne bør tilegne sig digitale ledelseskompetencer både teoretisk og praktisk. 3

4 2. Netværk Der etableres et skoleledernetværk med fokus på digital forandringsledelse, herunder at netværket er en del af skoleledernes digitale kompetenceløft. 3. Lokale Strategier Skoleledelsen iværksætter udarbejdelse af en lokal skolestrategi, hvor omdrejningspunktet for strategien er skabelsen af en innovativ kultur, hvor teknologiens muligheder for at ændre værdier, tankemønstre, læringsmiljøer, kompetencer og undervisningsformer tænkes ind i strategien. Skoleledelsen bør således: opstille klare mål i strategien og sikre løbende opfølgning på effekter og evaluering af strategiens realisering. støtte lærerne i at arbejde sammen på tværs af eksisterende hierarkier og skoler herunder at skabe en god videndelingskultur. skabe rammer, som gør det realistisk for lærerne at levere resultaterne. 4. Gå foran som personligt eksempel Skoleledelsen udviser autentisk ledelse ved selv at bruge it i hverdagen. Skoleledelsen gør konsekvent anvendelse af it til et krav og følger op. 5. Læringscentrets rolle Skoleledelsen bør inddrage Det Pædagogiske Læringscenter aktivt i implementeringen af nye tiltag. Særligt vigtigt er det at legitimere vejledernes arbejde. Råd og idéer om it og undervisningsdifferentiering Til fremme af undervisningsdifferentiering foreslår it-rådgivningsgruppen følgende: Kort sigt: 1. Digital adgang til læringsmål mv. Den digitale adgang til læringsmål, læringsressourcer og opfølgning bør være tilgængelig alle steder. Det betyder, at forældrene fremover i langt højere grad kan understøtte, inspirere og følge med i elevernes læring, produktion og resultater. 2. Fælles digital platform Inden 2014 etableres mindst en digital platform, hvor alle kvalificerede digitale og tilgængelige læremidler og læringsressourcer er til rådighed. Platformen giver også mulighed for at lærere og elever løbende kan udveksle ideer og produkter.. 3. Evalueringsværktøj At der udvikles et digitalt evalueringsværktøj, hvor undervisningsdifferentiering er et centralt parameter, og hvor brugere kan evaluere og videndele deres erfaringer med brug af digitale læremidler og læringsmiljøer. 4. Vidensdeling Etablering af fora, kanaler og arrangementer, hvor der er fokus på spredning af best practice eksempler på anvendelse af it og digitale medier til differentiering af undervisningen. 5. Elevcentreret undervisning Der bør sættes fokus på, at undervisningen i langt højere grad tilrettelægges, så det er eleverne, der er aktive og anvender it og digitale medier i deres læringsproces. Lærerne bør udnytte internettets muligheder for, at elevernes egne produktioner integreres i skolen, idet der netop her ligger et potentiale for udvikling af kreativitet og innovation. 4

5 6. Læse- og skriveteknologi Teknologiske støtteværktøjer i form af bl.a. læse- og skriveteknologi som oplæsning og ordforslag bør være til rådighed for alle elever og lærere i alle fag. Langt sigt: 7. Nye læremidler På baggrund af den eksisterende viden om it og undervisningsdifferentiering udvikles responsive og dialogskabende læremidler. 8. Sammenhæng med elevernes digitale opvækst Undervisningen og de digitale medier, der bringes i spil, bør i langt højere grad understøtte elevernes digitale hverdag og digitale opvækst. Her bør underviseren kunne differentiere fra den analoge verden, og kunne udnytte de nye muligheder, der ligger i de digitale medier. Råd og idéer om it som motivationsfaktor Anbefalinger til hurtige gevinster inden for eksisterende rammer og ressourcer (1-3 år): 1. Fortæl de gode historier Det potentiale, der er i it, bør udnyttes til at dele succesfulde og motiverende forløb, metoder, materialer og anden viden på nationalt plan. Uanset hvilken elev/barn/ung der er tale om og næsten uanset hvilket emne, så findes de gode historier og nogen har i Danmark (eller udlandet) fundet en stærk vej til god læring. 2. Walk the talk/learning by doing Anvend it i den pædagogiske praksis i MUS og TUS samtaler og brug eksisterende penge/tid og møder anderledes til dynamisk it-didaktisk design, kompetenceudvikling gennem videndeling (offline og online) og workshops. 3. Fagdidaktik Fagdidaktiser elevernes interesser ved hjælp af it. Brug forhåndenværende søm ved at didaktisere og redidaktisere tilgængelige webressourcer og anden it. Udnyt muligheden for at komme på nettet med egne devices. Anbefalinger til langsigtet strategi og investeringer (3-5 år): 4. Læreruddannelsen Langsigtet kompetenceopbygning rettet mod lærerstuderende, læreres og andre ressourcepersoners digitale dannelse (basale færdigheder, opbygning af repertoire af it handlekompetencer, evne til at imødegå forandring). 5. Læreruddannelsen Langsigtet kompetenceopbygning rettet mod lærerstuderende, læreres og andre ressourcepersoners it-didaktiske kompetencer rettet mod innovation, kreativitet og didaktisk fantasi. 6. Lederkompetencer Langsigtet kompetenceopbygning rettet mod skoleledelser og andre beslutningstagere i forandringsledelse, digital dannelse og forståelse af it-didaktisk design. 7. Danske læringsressourcer på internationalt niveau Sikre at dansksprogede læringsressourcer kan matche eller har partnerskab med større internationale ressourcer, som har fuld fart på bl.a. 5

6 personalized learning, gamification, big data og et hav af andre ting, som vi næsten ikke ser i Danmark. (Mange af disse læremidler øger motivationen for den enkelte elev og favner den formelle og uformelle læring.) 8. Brug aktuel viden Strategier og investeringer bør baseres på ny og aktuel viden. Ofte går der en del år før, denne rammer uddannelsessektoren og uddannelsesforskning. Oplagt er det at se imod internet og spilindustrien, samt almindelig forskning inden for motivation for nyeste muligheder og viden omkring motivation. Vi skal knække koden for, hvordan vi bevarer den selvmotiverende læring. 9. Kobling af it, pædagogisk integrering og differentiering Skab inklusion og merværdi ved kobling af it, pædagogisk integrering og differentiering. 10. Partnerskaber Søg partnerskaber med personer, projekter og organisationer uden for den formelle uddannelsessektor. 6

7 It-rådgivningsgruppen om dagtilbud Råd og idéer om konkret støtte til dagtilbuddene 1. Kontekstbaseret kompetenceudvikling Der bør udformes et nationalt it-pædagogisk modul, hvor en pædagog fra hvert dagtilbud uddannes til forandringspilot, som sammen med kollegaer og tæt støtte fra forskere og undervisere udvikler, igangsætter, gennemfører og vurderer forløb ude i egen praksis sammen med børn og øvrigt personale. Den enkelte pædagog og pædagogteam har brug for en konkret støtte til at udvikle præcise metodegreb i forhold til behovene i deres egen hverdag. 2. Selvstændig web Der bør i lighed med EMU.DK udformes en selvstændig webside, hvor pædagoger kan vidensdele, og hvor aktuelle eksempler og forløb beskrives i billeder og videoklip. Omdrejningspunkt er læreplanstemaer, dog opfordres der til at inklusions- og digitalt dannelsesaspekt får et selvstændigt fokus. Web og en tilhørende PIXI bør støtte den kontekstbaserede kompetenceudvikling. 3. PIXI-hæfte Det anbefales at udgive et PIXI-hæfte med inspirationseksempler til it- og mediebaserede aktiviteter som støtte for læreplanstemaerne. Hæftet kan bidrage til, at det enkelte dagtilbud kan kommunikere med forældrene om, hvordan it og medier stimulerer barnets læring og dannelse. Dagtilbud med praksiserfaring kan bidrage med konkrete indholdsbeskrivelser. Formidling gennem PIXI-hæfte forventes at have størst effekt på nuværende. 4. It-strategi og -handleplan Hver kommune bør opdatere eller formulere en it-strategi for års-området. Med udgangspunkt i strategien bør hvert dagtilbud udforme en handleplan sammen med personale og involvering af forældre. Digital dannelse og inklusion anbefales beskrevet som 2 overordnede indsatsområder. Den digitale dannelse bør ud over fokusering på lærerplanstemaer også beskrives i sammenhæng med læring og dannelse i et globaliseret medie- og vidensamfund. For inklusionsperspektivet bør brug af ligeværdige medieudtryk medtænkes som et potentiale for at understøtte, at barnet oplever ligeværdig deltagelse i social og faglig sammenhæng. Formidling af best practice med fokus på barnet som deltager i spil og medskaber af mediefortællinger bør bruges som øjenåbner til at anskueliggøre, hvordan det enkelte dagtilbud kan befordre, at barnet bliver så dygtigt, som det kan. Råd og idéer om udvikling af digitale kompetencer 1. Forskning i pædagogiske metoder og principper Der bør fremmes et initiativ til forskning for at indkredse pædagogiske metoder og principper, der kvalificerer pædagoger og børns digitale kompetencer. En speciel interesse har børns evne til at omsætte indtryk fra nettet til lege og aktiviteter i dagtilbuddet, hvor de som medproducenter kommunikerer med omverdenen. Fokus bør være på evnen til at etablere nye former for anvendelse af it og mediebaserede fortællinger og muligheden for at gøre børns selvorganiserede leg og kulturelle kompetencer til en del af fremtidens pædagogik. Basis kan være aktuel praksisforskning baseret på det eksperimenterende fællesskab. 7

8 2. Forskning i overgangen mellem dagtilbud og skole Der bør tilsvarende fremmes et initiativ til fokusering på projekter, hvor pædagoger og børnehaveklasseledere arbejder sammen omkring børnehaveklasser og de ældste børn i dagtilbuddene for at bringe kvaliteter og kompetencer fra dagtilbud og børnehaveklasser med ind i Ny Nordisk Skole. Råd og idéer om valg af teknologi 1. Fasthold fokus på generiske værktøjer til støtte af leg og til læring Websted for dagtilbud bør have speciel bevågenhed for formidling af eksempler på, hvordan generiske værktøjer kan støtte udfoldelse og udvikling af lege, eksperimenter, produktion, kommunikation og læring. 2. Generiske værktøjer til spil og apps Der bør fremmes et fremme initiativ til, at danske producenter udvikler spildesign værktøjer, så børn (0-18 år) kan udvikle spil og apps. Inspiration kan hentes fra Missionmaker 3. It-baseret skabelon Danske producenter opfordres til at udvikle en overskuelig it-baseret skabelon, som kan bruges til at støtte pædagoger i hverdagens pædagogiske arbejde. Skabelonen bør kunne tilpasses det enkelte dagtilbuds behov samt styrke samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Råd og idéer om ledelse 1. Et landsdækkende ledernetværk med fokus på best practice Der bør i lighed med skoleledernetværket om digital forandringsledelse tages initiativ til oprettelse af et ledernetværk i samarbejde med relevante partnere for dagtilbudsområdet. Forvaltningschefer og tillidsfolk inviteres med efter behov. Dette ledernetværk bør også kunne sætte projekter, kurser, anbefalinger og forpligtende foranstaltninger i værk. Skrivegruppen kan fungere som advisoryboard/deltagere i planlægningsgruppen. 2. Velfungerende it Der bør udformes en vejledning, der indeholder anbefalinger om udvikling af it-infrastruktur, organisering, rådgivning og kontekstbaseret kompetenceudvikling. Vejledningen kan støtte kommune og det enkelte dagtilbud til konkret handling. Råd og idéer om it og mediebaserede fortællinger på pædagoguddannelsen 1. It og mediebaserede fortællinger på hele uddannelsen Når pædagoguddannelsen revideres bør It og mediebaserede fortællinger være en del af hele pædagoguddannelsen som pædagogisk metode og som pædagogisk værktøj i de enkelte fag, i praktikken, liniefag og eksamener. 2. Oprettelsen af en medielinie Samtidig oprettes en medielinie inspireret af modellen fra forsøgslinjen på Pædagoguddannelsen Sydhavn. Forsøgslinien har overskriften Medie, kreativitet og digital kultur og indeholder fokus på både medieleg, at kunne eksperimentere og udtrykke sig. En medielinje bør arbejde tæt sammen med de øvrige linjer. 8