Købt eller solgt? Tema

Transkript

1 Tema Købt eller solgt? Sælg eller køb fornuftigt Med mindre en virksomhed lukker eller går konkurs, skal man på et eller andet tidspunkt forholde sig til, at den skal sælges. Og nogle virksomhedsledere vælger på et tidspunkt at opkøbe en anden virksomhed for at få udvidet forretningen med ny viden og know-how, flere medarbejdere, et godt brand, nye produkter eller noget helt, helt andet. Uanset om man skal sælge sin virksomhed eller købe en anden, så er det vigtigt, at man tænker sig grundigt om. Hvis man uden omtanke køber en anden virksomhed, kan man risikere at ødelægge den oprindelige virksomhed. Og hvis man sælger sin virksomhed uden at gøre sig overvejelser om hvordan og hvad med resten af mit liv, kan man havne på en personlig glidebane, der har sin endestation på bunden af en ølflaske... Vi har været i kontakt med arbejdsgivere, der både har prøvet at købe en virksomhed og sælge en virksomhed. Erfaringerne er vigtige, fordi de understreger endnu en gang, hvorfor god virksomhedsledelse og selvledelse er vigtigt. Det er noget af det, der stiller de største krav til dig som leder og udvikler dig allermest som person. God fornøjelse med temaet. Karsten Høgild

2 Tekst: Stefan Vase Bjørn Carlsen, juridisk chef < Når du køber eller sælger en virksomhed Det er vigtigt at tænke sig grundigt om, når man køber eller sælger en virksomhed. Det fastslår Bjørn Carlsen, juridisk chef, og Niels Albinus, ledelsesrådgiver. Derfor har KAH indgået et samarbejde med ejerskifte- portalen match-online.dk. Det er en relativt omfattende sag. Både at købe og sælge en virksomhed. Blandt andet juridisk. Som sælger har man en juridisk oplysningspligt, fortæller Bjørn Carlsen, juridisk chef. - Der er en loyal oplysningspligt, når man handler. Køberen bør oplyses om de ting, som sælgeren kender til, fortæller han. Og noget lignende gælder faktisk også for køberen: - Man kan ikke som køber forvente, at alle oplysninger bliver serveret. Man har en undersøgelsespligt. Det, du kan undersøge ved en almindelig grundig gennemgang, bærer du selv ansvaret for at undersøge, bemærker han. Som køber bør man være særligt opmærksom på overenskomstforholdene på den virksomhed, man køber. Særligt hvis virksomheden har en overenskomst i forvejen. Hvis man vil frasige sig en overenskomst, gælder der to frister: (1) Fra det tidspunkt køber bliver eller bør blive bekendt med, at der er en overenskomst på virksomheden, er fristen fem uger. (2) Fra overtagelsesdagen er den tre uger. - Jeg plejer at sige, at hovedreglen er tre uger efter overtagelsen. Hvis man ikke frasiger sig overenskomsten overfor fagforbundet, så bliver man stillet som om, at man tilslutter sig den, fastslår Bjørn Carlsen. Vær leder Så er der lederens proces i forhold til at sælge en virksomhed. Og det er faktisk en lang proces: - Man står ikke lige og skal sælge sin virksomhed. Det er en lang proces. Det bliver født over lang tid. Og det er godt og sundt, at det er sådan. Det praktiske kommer meget senere, bemærker Niels Albinus. Næste trin er at klargøre virksomheden til salg. Og det er vigtigt i forhold til, hvad man kan få for den: - Optimér din virksomhed op til et salg. Vis at virksomheden har et potentiale. Få omsætningen i vejret. Få øget produktionen. Slank organisationen, så den kan gøre det den skal på den bedst mulige måde. Det skal man altid. Men op til et salg er det særligt vigtigt. På den måde kan man vise, at det er en virksomhed i fremdrift med et potentiale. Hvis man overtager en virksomhed med en fasttømret medarbejderflok, kan det for nogle være svært at træde ind i rollen som (ejer)leder. Men det er vigtigt, at man vil det hvis man overhovedet vil købe en anden virksomhed, mener Niels Albinus: - Man skal turde fra dag 1 at træde ind i det magtrum som ejerleder. For de fleste er det nødvendighedens princip, der gør, at man træffer de beslutninger, der er nødvendige: nedskæringer, få fyret dem, der ikke er produktive nok... Hvis der er tale om at den nye virksomhed skal sammenlægges med en eksisterende vil det kræve en gennemtænkt strategi for den nye samlede virksomhed. Det findes ikke nogen lette løsninger. Også her gælder det at man tør træde ind i magtrummet og vise retning. Måske skal man søge hjælp til samarbejdsprocesser. Få hjælp Fordi det er relativt kompliceret både at købe og sælge en virksomhed har KAH henvendt sig til match-online.dk, som er < Niels Albinus, ledelsesrådgiver < Johnnie Bloch Jensen, direktør i match-online.dk specialister i køb og salg af virksomheder. Det betyder, at KA- og KA Pleje-medlemmer kan få hjælp fra mæglerne til en særlig pris. Johnnie Bloch Jensen, direktør imatchonline.dk, fortæller, at de sammen med KA kan hjælpe KAs medlemmer med tre ting. For det første køb af virksomhed. Dernæst salg af virksomhed, som han deler op i to kategorier: - Der er to slags salg: Et generationsskiftesalg, hvor ejeren er blevet ældre. Han ligger omkring de 60 og tænker, at han gerne vil pensioneres, og der kommer en ny ejer ind. Den anden slags salg er, at der opstår en situation, at ejeren ikke gider mere, at virksomheden bliver så stor, så der er penge i det. Det er et salg, hvor man kapitaliserer på virksomheden. Og så en tredje mulighed, som hjælper ejeren økonomisk videre med vedkommendes virksomhed. Det er det, som match-online.dk kalder kapital til vækst : - Man finder en investor, fordi man har brug for kapital til nye maskiner eller gerne vil lægge sin gæld om. Vi hjælper med annoncen og klargøring. Det gælder både ved kapital eller ved salg af virksomhed, fortæller Johnnie Bloch Jensen. Hvis du gerne vil benytte match-online.dk, kan du kontakte Niels Albinus på eller niels@ka.dk. Hent materialer om ejerskifte på ka.dk/verdi

3 Tema Tekst: Stefan Vase Foto: Lars Salomonsen, Stefan Vase Han solgte en virksomhed Frank Michaelsen solgte sin virksomhed, Cafax Horsens, i december Selvom det er underligt at sætte punktum, har det ikke været svært at åbne det nye kapitel i hans liv. Her giver han tre erfaringer videre. 1. Proces og timing Det var vigtigt for mig, at salget tog lang tid. Processen op imod salget gjorde mig klar til at stoppe. På den måde modnedes tanken. Forberedelsen vil være god for mange for at blive klar til det 3. liv. 2. Identitet og værdier Det er vigtigt, at man kender sig selv rigtig godt. Hvis man gerne vil være den, der styrer, leder og bestemmer, så kan det nok blive svært. Jeg har et kristent livsperspektiv, og derfor ved jeg, at der er andre vigtige ting i livet end arbejde. 3. Tiden efter Jeg havde ikke en masse planer for min pension. Hvad giver livet værdi? Jeg ser meget værdi i at se de mennesker, jeg har omkring mig. Min identitet ligger ikke i at have et arbejde eller et firma. Jeg føler ikke, at jeg ikke har et liv nu. Det er bare et andet liv. Læs i øvrigt artiklen om Frank Michaelsen i VÆRDI nr. 1, 2015 eller på ka.dk/verdi. Advokatens, ledelseskonsulentens og formidlerens gode råd Bjørn Carlsen, advokat og juridisk chef Niels Albinus, ledelseskonsulent Johnnie Bloch Jensen, direktør i match-online.dk Hvis du skal sælge 1. Oplysningspligt (forpligtelser, krav mod virksomheden, mm.) 2. Fortrolighedsaftale med potentielle købere 3. Få en revisor til at hjælpe med værdisætning men svært at værdisætte evt. lønmodtagerkrav 1. Lang forberedelsestid (5-10 år) 2. Klargøring (øg omsætning, skærp produktion, mm.) 3. Hvad med dit eget efterliv? 1. Forbered en kort 1 side anonym præsentation af virksomheden inkl. nøgletal 2. Tag revisoren og advokaten med på råd omkring skat, klargøring og modning 3. I større sager kontakt en virksomhedsmægler - find evt. en på match-online.dk Hvis du skal købe 1. Undersøgelsespligt 2. Overvej frasigelse af overenskomst (senest 3 uger efter overtagelse) se skema om overenskomstforhold ved virksomhedskøb 3. Forhandl om eventuelle (ukendte) lønmodtagerkrav 1. Har du tilstrækkelige ledelsesmæssige og faglige kompetencer? 2. Træd ind i ledelsens magtrum 3. Meld strategiske mål ud over for medarbejderne skab ro 1. Gør klart hvordan finansiering og betaling skal håndteres 2. Stil krav til køberen om aktiv deltagelse i processen 3. I større sager - brug rådgiverene - fejl kan blive dyre

4 10 11 Han købte en virksomhed Niels Kastrup købte sammen med sin partner i virksomheden Randers+Radius, Lars Andersen, virksomheden R. Randers i Her giver han tre erfaringer videre. 1. Søg rådgivning Vi havde ikke prøvet det før, så vi brugte professionel hjælp til det både i forhold til det økonomiske og på andre punkter. Der var meget, som vi ikke havde beskæftiget os med før, og som pludselig landede på vores bord. 2. Vær forberedt Selvom man bruger rigtig lang tid på analyse i købsfasen, så vil der være noget, man ikke kan forudse eller undervurdere. Og man kan blive nødt til at træffe nogle vanskelige beslutninger. 3. Høst frugterne Det har været en stor gevinst. Det har tilført os nogle nye produkter, ny know-how, nye kunder og et meget stærkt brand. Og på de markeder, hvor vi i forvejen var stærke, er vi blevet stærkere. Det har været positivt for salget. Læs i øvrigt artiklen med Niels Kastrup i VÆRDI nr. 5, 2015 eller på ka.dk/verdi. Råd ved køb af virksomhed med eller uden overenskomst Købt virksomhed Ingen overenskomst Købt virksomhed med overenskomst Opr. virksomhed Ingen overenskomst Ensret (de personlige) ansættelsesvilkår (pga risiko for forskelsbehandling) Medarbejdere i den oprindelige virksomhed kan blive omfattet af overenskomst. Overvej frasigelse af overenskomst. Opr. virksomhed med overenskomst Medarbejdere fra købt firma vil blive omfattet af overenskomst Hvis samme overenskomst Uproblematisk Hvis forskellige overenskomster Risiko for dobbelt overenskomstdækning Overvej frasigelse af overenskomst fra købt virksomhed Note: Ovenstående gælder ved virksomhedsoverdragelse med fusion. Hvis man køber en virksomhed uden at fusionere med den oprindelige virksomhed, så påvirker det ikke umiddelbart eventuelle overenskomstforhold på nogen af virksomhederne. Kilde: Bjørn Carlsen, juridisk chef i KA

5 Tema Var klar til at sælge sin virksomhed, men købte i stedet én Hvis det ikke havde været for nogle dygtige medarbejdere og en god mavefornemmelse, så havde Peter Jørgensen, Hvam Maskinstation, ikke overtaget en virksomhed. Tekst og foto: Stefan Vase Jeg blev kontaktet af et mæglerfirma. De spurgte, om vi var interesserede i at overtage et firma, der var noget lig vores eget Peter Jørgensen Peter Jørgensen har to gange stået ved en skillevej i forhold til sin virksomhed: Hvam Maskinstation, der er medlem af KA. Første gang var i starten af 90erne, hvor Peter trængte til nye udfordringer, ud over at servicere landbruget. Derfor tog han kloakmester-uddannelse, fordi han gerne ville ind på bygge-anlægsområdet. Kloakmesteruddannelsen er nemlig byggebranchens generalistuddannelse, hvor man får grundlæggende viden om nivellering, afsætning, - bund og funderingsforhold, samt uddannelse i kloakering, og kendskab til byggefaget iøvrigt. Med det kunne Hvam Maskinstation byde ind på entreprenøropgaver. Anden gang han stod ved en skillevej for ganske nylig: Peter og hans kone, Lene, som er bogholder i virksomheden og Peters nærmeste rådgiver, diskuterede fremtidsplaner og visioner. I den forbindelse også muligheden for at prøve noget helt nyt, - måske afhænde virksomheden og prøve lykken i udlandet. Men så en dag kom der en henvendelse... Tys-tys - Jeg blev kontaktet af et mæglerfirma. De spurgte, om vi var interesserede i at overtage et firma, der var noget lig vores eget, beretter Peter Jørgensen. Det er tydeligt på den måde, Peter fortæller det på, at han var noget forbeholden. - Det kunne jeg ikke forestille mig, da de ringede første gang. Men vi blev nysgerrige, og jeg spørger så lidt til, hvad det er for noget. Men det kunne jeg ikke få at vide - med mindre jeg skrev under på en fortrolighedserklæring, fortæller Peter. Peter fandt ud af, at det var et entreprenørfirma med 10 ansatte, der kun lå 12 kilometer fra deres egen virksomhed. Ejeren hed Martin Poulsen. - Konceptet var fornuftigt: Vi er jo gået mere og mere over i entreprise. Og da han udelukkende var entreprenør, passede det egentlig meget godt Vi havde cirka 1500 kunder i kartoteket. Det samme havde Martin, og utroligt nok var der kun syv gengangere. Der var ikke noget ved at overtage et firma, hvor halvdelen af kunderne var gengangere. Havde I overvejet at købe en anden virksomhed? - Nej, overhovedet ikke. Vi havde snakket om, at noget skulle der ske. De projekter, vi efterhånden fik, blev mere komplekse og fik større volumen. Det er generelt en udfordring at skaffe dygtige og kompetente medarbejdere, siger Peter. Dialog med Martins medarbejdere og Martin Peter og Lene tog et indledende møde med Martin Poulsen for at finde ud af, hvilke muligheder der var. - Hvis vi ikke var på bølgelængde eller i nærheden af hinanden, så gav det ikke mening at gå ind i økonomi eller detaljer, fortæller Peter. Lene var meget nysgerrige i forhold til Martin Poulsens medarbejdere: - Vi var meget fokuserede på, at de ti folk, han havde. De havde været i virksomheden mellem 10 og 26 år. Det betød rigtig meget for os, at vi havde sikkerhed for, at de 10 medarbejderne ville blive. Martin

6 12 13 mente, at det var rigtigt, at hans folk mødte os, og at vi fik en dialog med dem om, hvad de tænkte. Peter nikker: - Hans største aktiv er medarbejderne. Uden medarbejdere, intet firma. Det er det største aktiv og specielt hans, fordi de har været så trofaste. Det blev til et fyraftensmøde med en god dialog. - Jeg sagde til dem: I skal forstå, at jeg ikke kommer for at hjælpe Martin af med hans maskineri. For jeg kan ringe til hvilken som helst maskinhandler. Og jeg kan gå på nettet. Og få det hele leveret om et par dage. Det er JER, vi vil overtage. Det er jeres know-how, jeres evner. Peter og Lene går fra mødet med Martin Poulsens medarbejdere med en god mavefornemmelse. Næste punkt på vejen er Martin Poulsen. - Vi siger til Martin: Hvis vi skal overtage firmaet, så skal du blive i minimum 2 år. Hans plan var, at han ville stoppe den dag, han solgte. Så bliver det ikke til os, du sælger. Man kan ikke købe medarbejdere eller kunder. Det kunne kun lykkes, hvis han blev i en overgangsperiode, fastslår Peter. Så Martin Poulsen gik med til at blive I bagklogskabens lys... Hvad har du lært? - Man skal gå efter sin mavefornemmelse. Hvis du selv går all in og tror på det, så kan næsten alting lykkes. Hvad er vigtigt for andre, der står overfor at skulle overtage en virksomhed, at vide? - Man skal sætte sig ind i, om det passer med det, man har gang i i forvejen. Og baglandet skal være med på det. Hvis Lene havde sagt: Det kan du ikke... Så havde jeg nok tænkt: Så skal vi ikke gøre det. For vi skal være enige om det. Er det godt, at den tidligere ejer følger med? - I det her tilfælde tror jeg, at det er. Det handler om kemi. Og så handler det om at få lavet nogle forudsætninger, som både køber og sælger synes er fornuftige. Jeg kan tænke mig steder, hvor det ikke dur. medarbejder hos Peter. 1 år på fuld tid og derefter 1 år på halv tid. Sikre medarbejdernes forhold Efterhånden nåede Peter og Lene frem til, at de godt ville handle med Martin Poulsen. Og derfor gik handlen igennem den 1. december Og så begyndte den reelle sammenlægning af de to virksomheder. Noget af det første, som Peter og Lene gjorde, efter at handlen var en realitet, var at melde Hvam Maskinstation ind i KA og få KA/ Krifa-overenskomsten. Fordi Martin Poulsens virksomhed var omfattet af overenskomsten: - Jeg havde lovet Martins medarbejdere, at de blev ansat på de samme vilkår som før. Det kunne jeg kun, hvis vi meldte os ind i KA, fortæller Lene. - De kunne nemt tænke: Det kan godt være, at I lover de samme vilkår, men kan det nu også passe? Vi ville give dem tryghed, fastslår Peter. - Vi har valgt at blive medlem af en arbejdsgiverforening blandt andet for at sikre deres pensionsforhold, siger Lene, og Peter supplerer: - Ja, og tryghed i ansættelsen. Ændringer i roligt tempo Men ikke alt kan være, som det var ved Martin Poulsen. En meget konkret ting er, at Hvam Maskinstation bruger elektroniske dagsedler, og det har de nye medarbejdere ikke brugt tidligere: - Jeg var lidt bekymret for, hvordan Martins folk ville tage imod det. Men det har de virkelig taget til sig. Efter en uges fumleri med elektronikken var de nye medarbejdere på højde med den nye måde at opgøre dagens arbejde på. Peter og Lene har i første omgang fokuseret på den administrative sammenlægning; at få systemerne til at snakke sammen. - Kunderne skal ikke mærke noget til det. Medarbejderne skal heller ikke. Der skal være arbejdsro. Noget andet, der skal gøres noget ved, er, at Martin Poulsens folk har orange reflekstøj, mens medarbejderne i Hvam Maskinstation har mere traditionelt arbejdstøj i røde og sorte farver. Det er et meget synligt område, hvor virksomhederne også skal smeltes sammen: - Vi har valgt noget rødt tøj med sort i, men i reflekterende stof. Det var jeg meget spændt på. Men alle medarbejdere både her og hos Martin har taget godt imod dette, fortæller Lene. Peter tror, at arbejdstøjet er en god investering i forhold til at smelte de to medarbejdergrupper sammen: - Jeg tror, at de føler sig mere integreret den dag, alle er ens,- bemærker Peter.