Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter
|
|
- Bodil Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter
2 Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse i Region Syddanmark Forskellige definitioner Effekt af supervision Supervision så hvad mon det er? Jeres kontekst ifht. supervision Forskellige former for supervision Tre forskellige tilgange til supervision psykodynamisk, kognitiv, systemisknarrativ
3 Grundlag for at tale om supervision EN Hvad er grundlaget: Serviceloven MOLBO-HISTORIE? Herunder, bekendtgørelser, forarbejder til lovgivning, skrivelser, håndbøger etc., Det er meget meget forståeligt, at der kan herske forvirring om HVAD supervisio, da det er overordnet ikke er beskrevet noget sted. Formuleret som et begreb, der både er ret og pligt til at modtage for plejeforældrene og som noget, (kommunalbestyrelsen) I skal levere. Det er en opgave, som går ud på at skulle levere noget, ingen kan fortælle hvad er: så derfor gør alle det så godt de kan med den enkeltes forudsætninger.
4 Hvor?? Lov om social service 66 a. Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Stk. 8...jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier,
5 Hvor?? Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets skrivelse nr af 18/ Den 5. december 2013 har Folketinget vedtaget L 15 Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.).. Ansvaret for efteruddannelse og supervision i plejefamilier Lovændringen medfører desuden, at den kommune, der har pligt til at handle i forhold til et barn eller en ung, som er anbragt i en plejefamilie, skal sikre at plejefamilien gennemfører den nødvendige efteruddannelse og modtager den fornødne supervision i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder og plejefamiliens behov. Med lovforslaget sikres dermed samme retstilstand for børn og unge, der var anbragt før 1. juli 2003, og hvor forældrene efterfølgende var flyttet til en anden kommune, som for børn og unge anbragt efter denne dato. Ændringen sikrer, at den kommune, der gennem det personrettede tilsyn har kendskab til barnet eller den unge, og som derigennem har indsigt i og kan vurdere, hvilke temaer plejefamilien har brug for at blive opkvalificeret i forhold til, også har ansvaret for efteruddannelse og supervision til plejefamilien.
6 Hvor?? Lov om social service 142: Vejledning: De kommunale plejefamilier er godkendt til at løfte en tungere opgave, som kan være meget krævende. Derfor kan det være nødvendigt, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår er tilrettelagt, så plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte. Derfor skal kommunale plejefamilier have mere supervision og efteruddannelse end andre plejefamilier, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår senest i forbindelse med indgåelsen af familieplejekontrakten, jf. servicelovens 142, stk. 5.
7 Hvor?? Lov om social service: 142.stk Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Den professionelle hjælp kan f.eks. bestå i psykologhjælp, supervision m.v.
8 Hvor?? Håndbog om barnets reform Formålet med kurser og supervision er at sikre, at de familier, der modtager børn i pleje, er bedst muligt rustede til opgaven, og dermed at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø. og uden sammenbrud i anbringelsen, Kurser og supervision skal ses som både en ret og en pligt for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier p
9 Hvor?? Det konkrete antal timers supervision til den enkelte plejefamilie skal tilpasses den konkrete situation. Omfanget vil derfor variere efter behov. Der kan således være tale om varierende behov, afhængigt af hvor man tidsmæssigt er i en anbringelse, plejefamiliens erfaring samt omfanget af den opgave, plejeforholdet indebærer. Omfanget af supervision og efteruddannelse skal afspejle tyngden i den opgave, som den kommunale plejefamilie varetager. Efteruddannelse og supervision til en kommunal plejefamilie kan f.eks. gives ved at etablere et samarbejde mellem kommunale plejefamilier og specialiserede døgninstitutioner. p
10 I skal altså. Sikre den fornødne supervision - i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. ( 66a) - og i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder - og plejefamiliens behov (skrivelse 9977 af ) Have indsigt i og kunne vurdere hvilke temaer plejefamilien har behov for at blive superviseret i. (skrivelse 9977 af ) Sørge for at dem, der ikke kan se behovet, får det at se? (Håndbog om barnets reform p. 161) Kunne sikre (igennem bl.a. supervision), at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø og uden sammenbrud i anbringelsen (Håndbog om barnets reform p. 161) Kunne vurdere omfanget, antal timer, hvem der skal det etc.
11 Hvor meget og virker det? Med hensyn til supervision har socialministeren ved fremsættelsen af Barnets Reform taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige plejefamilie fra og med lovens vedtagelse skal have 19 timers supervision ud over hvad plejefamilien fik tidligere. En kommunal plejefamilie skal i gennemsnit have 39 timers supervision mere end en almindelig plejefamilie. Disse beregninger fremgår af lovforslag 178, Folketingsåret 2009/2010, bemærkningerne til pkt. 68. (p. 31 i Familieplejernes håndbog) Familiepleje undersøgelse september 2015 Supervision Knapt fire ud af fem har sidste år modtaget supervision, hvilket er en signifikant positiv udvikling sammenlignet med To ud af tre familieplejere oplever, at den supervision de modtager, er tilstrækkelig.
12 Odense kommune Supervision Som plejefamilie kan man opleve, at der opstår situationer, hvor man kan komme i tvivl om, hvordan man skal gribe udfordringer, oplevelser eller problemer an. I kan derfor få brug for at kunne vende oplevelsen med andre. Supervision er et værktøj, som giver dig og din partner mulighed for at få vendt og drejet udfordringerne i et fortroligt og frit rum, hvor I kan diskutere og reflektere over oplevelserne i hjemmet. Supervision er et tilbud til plejefamilier, som har fuldtidsanbragte plejebørn. Individuel supervision Ved individuel supervision er det dig og din partner, som er i dialog med jeres familieplejekonsulent. Her får I mulighed for at dele jeres historier og få input til jeres oplevelser og problemer. Individuel supervision giver mulighed for at få vendt problemstillinger og oplevelser med en person, som har indsigt i anbragte børns problemstillinger. Gruppe supervision Gruppe supervision består af fire til fem par og én familieplejekonsulent. Gruppen samles én gang om måneden for at snakke om deres oplevelser som plejefamilie på godt og ondt. I gruppen får du og din partner muligheden for at få et andet perspektiv på jeres oplevelser. Ved at være med i en supervisionsgruppe giver det dig og din partner mulighed for at reflektere over jeres måder at reagere på, jeres adfærd og især jeres evner til at løse konflikter.
13 Københavns kommune Supervision hvad er det? Supervision og råd og vejledning er ikke det samme. I det følgende følger en kort beskrivelse af forskellene og forskelle på forskellige slags supervision: - Råd og vejledning er en ydelse som varetages af familieplejekonsulenter, og som har plejefamiliens relation til barnet og opdragelsesmæssige spørgsmål mv. Som sin primære genstand - Supervision er en ydelse, som har supervisanten i centrum, og dennes problemstillinger som sin primære genstand - Supervision er en ydelse, som varetages af personer, der har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger og erfaring herfor. Der er en gråzone mellem råd og vejledning og supervision. De redskaber, der anvendes i supervision f.eks. spørgeteknik, refleksion mm. Vil også blive anvendt i råd og vejledning. Håndbog for familiepleje juli 2015 p. 25
14 Supervision Randers kommune Supervision fungerer som en faglig metode til at udvikling. Supervision giver plejefamilien mulighed for at komme videre i en fastlåst situation og hjælper til at træffe valg, der giver klarhed og overblik. Supervision handler også om de oplevelser, følelser og belastninger, som bliver vakt i arbejdet med plejebørnene.
15 En undersøgelse.konkluderer I tre af fire kommuner, der giver mere end fire årlige tilsynsbesøg, fortæller man at tilsynsbesøg betragtes som supervision. I Aabenraa og andre kommuner betragtes supervision som mere end råd og vejledning og gives derfor udover tilsynene. Skellet mellem, hvad der betragtes som tilsyn og hvad der betegnes som supervision er heller ikke ens fra kommune til kommune. I nogle af kommunerne opfattes de driftsorienterede tilsyn både som supervision og tilsyn forstået som et støttende, udviklende og kontrollerende besøg Sammenlignende undersøgelse af familieplejekonsulentfunktionen i Aabenraa kommune med familieplejefunktionen i de øvrige kommuner i Region Syddanmark i alt 17 kommuner i Region Syddanmark
16 Historien bag supervision Fra kontrol til læremesterprincip til læring og refleksion Eller. Det hele på en gang? Eller alt efter, hvilken tilgang vi vælger eller? Eller? Eller? Vi må i hvert fald ikke give gode råd!!!!!!!
17 Forskellige definitioner Supervision: Supervision er en kontraktmæssig, tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags teorier og metoder.(keiser Lis og Lund, Mogens 1986) Denne bog er den eneste der er opgivet i litteraturlisten i håndbog om barnets reform, men kan vi så regne med, at det er den definition, vi skal arbejde efter? Eller????
18 Definition Supervision kan defineres som en kontraktligt bestemt relation mellem to fagpersoner med det formål at sikre supervisandens kontinuerlige fagpersonlige udvikling med afsæt i dennes aktuelle arbejdsopgaver. (DFTI Dansk familieterapeutisk institut)
19 Definition Danske psykologers opfattelse af, hvad supervision er, bør matche de internationalt anerkendte definitioner. Af disse fremgår det, at skal en læringskontekst i psykologien kunne betragtes som supervision, må den: Indeholde evaluerende og opfølgende aspekter både i forhold til supervisanden selv og til de personer, som supervisanden udfører opgaver i samspil med. Foregå over en tid. Fokusere specifikt på læring og kompetenceudvikling i forhold til supervisandens særlige professionsområde. Være triadisk, idet den involverer fokus og ansvar fra supervisors side på både supervisand og supervisandens klienter. Have en dørvogterfunktion i at afgøre, om en person kan tildeles beføjelser eller betragtes som et validt medlem af den profession, han tilhører til. Det er supervisors ansvar at reagere på professionens vegne, hvis personen ikke lever op til minimumskravene.. (Benedicte Schilling, Claus Hauggard Jacobsen og Jan Nielsen. Psykolognyt 4, 2010)
20 Supervisand - sag organisation Supervision skal indeholde: Støtte plejefamilie STØTTE Vedligeholde fagets professionalisme LÆRING Beskytte børnene STYRING M. Payne A. Kadushin - B. Proctor Model inspireret af Jakob Magnussen - Supervisionens effekt indenfor området af børn og unge med særlige behov p. 25
21 Supervisionens effekt indenfor området af børn og unge med særlige behov Den største effekt opleves i de tilfælde, hvor supervisor eller supervisionsprogrammet tilbyder en fast og aftalt supervision, og i samtalen formår at fremme supervisandens egne ideer om sit arbejde samtidig med at understøtte disse ideer i forhold til organisationens mål. P. 138 Denne rapport viser også, at nogle få medarbejdere er udfordret her (i supervision).for denne gruppe kan supervisionen opleves som refleksionstvang i forhold til deres ønske om at få et godt råd (p. 140). Jacob Magnussen, lektor, Ph.d November 2015 Professionshøjskolen Metropol,
22 Forskellige former for supervision Individuel supervision Par supervision Individuel supervision i grupper Gruppesupervision Ekspertsupervision Kollegial supervision Direkte og indirekte supervision
23 Så hvad mon det er det der supervision?? Tænk lige lidt over det og snak med sidemanden om det, du kommer til at tænke på?
24 Jeres kontekst Supervision ude hos plejefamilien en plejefar/mor eller et par Supervision i grupper af plejefamilier Supervision med samarbejdspartnere på sidelinien Af hvem: Supervision ydet af jer Supervision bestilt af jer og ydet af andre Indhold i supervisionen af plejefamilien: Defineret af jer Defineret af plejefamilien Defineret af samarbejdspartnere Defineret i samarbejde mellem de forskellige aktører omkring barnet/den unge
25 Forskellige tilgange til supervision Psykodynamisk Kognitivt Systemisk - narrativt
26 Psykodynamisk tilgang i supervision Det psykodynamiske perspektiv anskuer problemer, som noget der knytter sig til noget indeni personen. Det er i selve forklaringerne på, hvad der har forårsaget problemerne, at de tre perspektiver adskiller sig fra hinanden, og måden hvorpå man undersøger et problem vil dermed adskille sig. Det psykodynamiske perspektiv anvender som udgangspunkt Freuds teori om drifter, og anskuer dermed menneskelig adfærd, som noget der er styret af indre psykiske processer. Forklaringerne på de indre styrede mekanismer skal forstås i forhold til de familiemæssige samspil den voksne person indgik i som barn, og kvaliteten af den givne omsorg bestemmes i relation til tilknytning mellem omsorgsperson og barn.
27 Psykodynamisk tilgang i supervision fortsat. Mentalisering, (som ligger i den psykodynamiske referenceramme) refererer til de mentale processer, der gør det muligt for mennesker at leve sig ind i sin egen og andres mentale tilstand, og som dermed er en forudsætning for det menneskelige samspil, mens affektregulering refererer til betydningen af at være i stand til at regulere sine følelser, således at de bliver udholdelige for personen selv og andre.(fonagy). Der er fokus på følelser bevidste og ubevidste handlinger og forsvarsmekanismer.
28 Et kognitivt perspektiv Personligheden er som i den psykodynamiske tænkning, indre styret. Personligheden er selvorganiserende Personligheden er selvregulerende Personligheden er selvreflekterende Personligheden skal forstås i et samspil mellem situation, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Kognitivismen er i 90;erne tæt forbundet med neurologien
29 Kognitiv tilgang Følelser og adfærd er ikke bestemt af selve det, der sker, men af vores tanker og fortolkninger. Kognitiv supervision er målrettet, problemløsende, struktureret og fokuseret på supervisandens aktuelle problem
30 Kognitiv tilgang i supervision Der arbejdes i kognitiv supervision på sammenhæng mellem tanker, følelser, adfærd og krop Indeholder nogle bestemte opgaver: At identificere behovet. At identificere problemet. At motivere til aktiv indlæring og udlæring (aflæring). At instruere. At vejlede. At træne. At hjælpe personen med at gennemføre opgaverne. At personen øver sig, så de selv mestrer.
31 Et systemisk-narrativt perspektiv Personligheden er ikke en indre iboende kerne, men skal forstås i tid, rum, kontekst og relation Vores opfattelse af os selv og verden skabes gennem sproget Identitetsbegrebet bliver derfor en foranderlig størrelse, der forhandles og genforhandles konstant i de sociale relationer Vores historier formes altid i sociale sammenhænge Der er altid flere historier
32 Systemisk-narrativ tilgang i supervision Dominerende negative historier kontra foretrukne historier. I det systemisk-narrative perspektiv arbejder man med at tykne de foretrukne historier. Man underkender ikke problemer, men arbejder med det multihistoriske liv og de alternative historier. Vejen til de alternative historier går gennem de unikke hændelser, der strider mod den negative problemmættede historie.
33 Systemisk-narrativt perspektiv Fokus på at adskille person fra problem. Det anerkendende perspektiv. Vi anerkender de personer vi arbejder med, selvom vi ikke nødvendigvis anerkender deres handlinger. Fokus på menneskers meningstilskrivelse gennem et multihistorielt liv. Udfolde de historier, personen som er i supervision, har om sig selv, sit problem og sin situation. Relationer i fokus. Problemer opstår i sociale relationer, vedligeholdes i sociale relationer, og får konsekvenser for sociale relationer. Arbejder ud fra en overbevisning, at det er personen, som er i supervision, der er ekspert på sit liv og ikke supervisor. Indtager en nysgerrig ikke-dømmende position som supervisor.
34 Det er ALTID modtageren, der bestemmer budskabet Pernille siger? I hører?
Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereKontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70
Kontakt os Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Leder Linette Westergaard Jørgensen LWJ@Familieplejen-Bornholm.dk
Læs mereOplæg til FSU d. 22. maj 2015
Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Tema: Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Program for temadrøftelse 1. Familieplejen i Aalborg Kommune 2. Plejefamilie i Aalborg Kommune 3. Familieplejens
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mere1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer
Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereRetningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a
Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a Planlægning af tilsyn Når en familie bliver godkendt opretter lederen af børneteamet personen i tilsynsplanen (bilag
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse Uddannelse, tilsyn, udfordringer og information September 2015 RAPPORT Familiepleje-undersøgelse Uddannelse, tilsyn, udfordringer og information Udgivet af Socialpædagogerne, September
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereGENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING. Familieplejecentret Aarhus Kommune
GENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING ARBEJDSGRUPPE NEDSAT AF SOCIALMINISTERIET I FORBINDELSE MED ANBRINGELSESREFORMEN ÅRHUS FIK PROJEKTMIDLER TIL 2-ÅRIGT PROJEKT
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereNOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser
Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 63641 Brevid. 1680589 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser 28. november 2013 Kommissorium...
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereYdelsesbeskrivelser. Indhold
Ydelsesbeskrivelser Indhold Ydelsen Indledningsvist beskrives ydelsen og målgruppen ifølge lovgrundlaget, og målgruppen afgrænses nærmere. Herefter skitseres kort hvordan ydelsesbeskrivelsen og den vedlagte
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereTVÆRFAGLIGT-KURSUS Børn i familier med alkoholproblemer
TVÆRFAGLIGT-KURSUS Børn i familier med alkoholproblemer PROGRAM for dagene den 30. og 31.marts 2009 samt opfølgningen for nøglepersoner fra Gentofte Kommune Sted: Rådhuset, Bernstorffsvej 161, Charlottenlund
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ
SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ Lundagervej 40-42 9330 Dronninglund Telefon: 9945 4482 Afdelingsleder: Dorte Lassen E-mail: dorte.lassen@9945454.dk Telefon: 4177 8491 Præsentation af tilbuddet:
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereFælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud
Fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 600 Danske Regioner juli 2007 Indledning Regionerne har ansvaret for at føre tilsyn med egne tilbud.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereUanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt er formålet
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereServicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015
Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereBotilbud 107 og 108 4 1
2014 2 Botilbud 107 og 108 Kvalitetsstandard for botilbud 107 og 108 Lovgrundlag Lov om social service 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereNotat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm
Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og
Læs mereBarnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1
Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 2 Mit oplæg: Baggrunden for Barnets Reform Formål
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereKurser 2016 Familieplejere
Kurser 2016 Familieplejere Kursus Dato AMU kurser Konflikthåndtering Børn og unge med adfærdsog kontaktforstyrrelser Dokumentation d. 10+11+12.05 & 30.05 2016 d. 06+07.09 & d. 20+21 september d. 01+02+03.11
Læs mereAnbringelse hos slægten
Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereKontrakt for. Agerbo
Kontrakt for Agerbo Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2013 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af Agerbo, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner kontraktens mål- og evalueringsdel
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mere