Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Transkript

1 2. mødedag, mandag den 22. januar 2007, kl.? Dagsordenspunkt 2 og punkt 22. Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Mødet er åbnet, og vi er nu nået til redegørelse for dagsordenen. Der er til ungdomsparlamentet indkommet 36 forslag. Og ud af disse er 22 beslutningsforslag og al disse 1. behandles i dag. Det vil godt nok blive en lang dag, men jeg regner med at alle forslag vil blive fremkommet, fremlagt hvis de skal blive godkendt. Og de vil så blive 2. behandlet den 24. januar. Og det skal også siges, at der er blevet fremsat 14 forespørgselsdebatter til behandling på 2. mødedag, det vil sige i morgen. Og jeg skal derfor meddele følgende; under hensyntagen til at Ungdomsparlamentet og Styrelsen tilsammen har 32 medlemmer, hvoraf kun 31 i henhold til forretningsorden kan have standret, så er det blevet besluttet, at det vil stort set ansvarlige landsstyremedlem ikke deltager i afstemninger vedrørende sine dagsordenspunkter. Og det er her så den indhold redegørelse for dagsordens har, og vil skal så have en afstemning og før vi går over til afstemning, så skal jeg spørge om der er nogen der ønsker i forbindelse med behandlingerne af dagsordenen. Det er ikke tilfældet og vi går så over til afstemning om dette. De der stemmer for den redegørelse jeg har fremsat for dagsordenen, og det at man skal følge den, dem der er for bedes rejse sig. 24 for. Dem der er imod bedes rejse sig. Der er ingen. Dem der undlod at stemme bedes rejse sig. Der er heller ingen. Dermed er alle tilstedeværende været enig i, og 24 enige at mødet foregår i henhold til den der blev fremlagt lige før. Og vi er nu så nået til det 1. dagsordenspunkt. Det er dagsordenspunkt 2. Og den indeholder:

2 2. mødedag, mandag den 22. januar 2007, kl.? Dagsordenspunkt 2 Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at pålægge Styret at arbejde for at oprette kantinefaciliteter ved brancheskolerne i Grønland. (Aalisakkanik Tunisassiornermik Ilinniarfik, (ATI), Maniitsoq) (1. behandling) Stella Rasmussen Der på tide findes der ikke kantinefaciliteter, det betyder at de studerende ofte møder i skole om morgenen uden at have spist morgenmad. Men der er følgende nedsat studieaktivitet til følge. Meget ofte vælger de studerende fastfood fra butikkerne i stedet for at lave sundt og nærende mad selv. Jeg mener at en kantine vil bevirke, at de studerende vil få en sundere kost hvilket vil betyde en mere energi til studieaktiviteter og dermed større sandsynlighed for gennemførelse af studiet. Samfundsmæssigt er det dyrt, hvor de ikke alle kan gennemføre deres studier. Jeg mener derfor at det vil være en god investering, at etablere kantinefaciliteter ved brancheskolerne i Grønland. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Stella Rasmussen fra ATI, Maniitsoq der fremlagde forslaget. Og nu er det Styremedlemmet for Uddannelse, værsgod. (Styremedlemmet) Ja tak. Og vi siger tak til forslag om argumentationer fra ATI og vi har følgende besvarelser fra Styret. Styret er enigt med forslagsstillerne i vigtigheden af, at man spiser sund og varieret kost, så der opbygges et solidt fundament for en god hverdag og et godt helbred. Det skal til diskussion at dårlige spisevaner i form af al for stort indtag af tomme kalorier fra bl.a. sodavand, kiks og anden junkfood har direkte negativ betydning for vores indlæringsevne, og at det på sigt skader vores helbred.

3 Styret føler under behandlingen af dette punkt, anledning til at fremhæve at alle kollegier i Grønland har deres egne køkkenfaciliteter. Hvor efter de studerende kan lave mad sammen med andre medbeboere. Disse køkkenfaciliteter giver endvidere mulighed for at de studerende kan indtage en sundt og solidt morgenmåltid som start på dagen. Og de studerende kan endvidere lave frokost hjemme eller på kollegiets på brancheskolen. Styret bevirker at der allerede eksisterer kantinefaciliteter på visse af brancheskolerne, dette eksempelvis på Jernog metalskolen, hvor man kan købe spisebilletter til frokosten. På sigt er det ønsket at der for alle brancheskoler og andre uddannelsesinstitutioner findes gode kantinefaciliteter eller adgang til madordninger. At der ikke findes kantinefaciliteter på ATI er midlertidig ikke ensbetydende med at de studerende behøver at møde uden at have spist morgenmad. At der ikke er kantinefaciliteter på ATI og andre brancheskoler er heller ikke ensbetydende med at de studerende ikke kan indtage deres frokost på skolen. Studerende der har valgt at følge en uddannelse har dybest set selv ansvaret for, at sikre at have nogle sunde spisevaner. Det vil sige, at det er noget vi selv har valgt, og vi har så selv ansvaret for at vi spiser sundt. Dette ansvar agter styret ikke at tage fra de studerende. Først de gode hensigter og ønsker i forslaget, at det er Styrets opfattelse at det ikke økonomiske hensigtsmæssigt, at honorere et krav om kantinefaciliteter på hver eneste brancheskole, da dette nødvendigvis må medføre en reduktion af midlerne fra andre dele af uddannelsessektoren. Styret finder med andre ord ikke at den ønske indsats vil modsvare resultatet. Dermed ikke sagt at Styret er blind over for den anførte problemstilling med dårlige spisevaner og manglende kantinefaciliteter. Styret er imidlertid af den opfattelse, at andre indsatsområder i forhold til brancheskolerne og de studerende kunne give et bedre resultat med henblik på, at styrke gennemførselsprocenterne. Skal der skabes en mere målrettet indsats mod al det store frafald, på landets uddannelsesinstitutioner så er det Styrets holdning, at denne indsats eller investeringen, om man vil snarere skal rettes mod til stadighed, at forbedre kvaliteten i undervisningen forholdene under praktik forløbene og mod at skabe bedre forudsætninger for mere motiveringer og studieparate studerende. Det skal videre oplyses, at Styret gennem det seneste år målrettet har

4 arbejdet for at få søsat et folkesundhedsprogram. Der som en af målsætningerne vil sætte øget fokus på befolkningen medansvar for egen sundhed og derigennem ændre sundhedsadfærd og styrke sunde levevaner. I denne sammenhæng skal der være et meget større fokus mod gode og sunde spisevaner som forebyggende indsats mod blandt andet diabetes, der desværre er stærk fremmarch. Omkring bedre spisevaner og sund kost skal det supplerende oplyses, at Styret arbejder på, at der fra og med skoleåret bliver genindført en skolemadsordning i folkeskolen, således at det sikres at gode og sunde spisevaner kan forandre sig allerede fra barndommen. Styret vil til slut opfordre det brancheskoler som ikke har kantinefaciliteter til at følge samarbejde i kommunen med andre institutioner, virksomheder og butikker omkring at kunne tilbyde de studerende, at kunne købe en god og varieret frokost for et fornuftigt beløb. Der formentlig vil blive lavere ved at mange benytter en sådan ordning. Styret finder at det allerede igangsatte forebyggende tiltag der er tilstrækkelige. Styret har ikke aktuelle planer om at etablere kantinefaciliteter ved af tide eller ved andre brancheskoler. Styret skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at det forebyggende initiativer fuld ud imødekommer intentionerne bag forslaget. Styret vil på den baggrund anbefale, at forslaget fra fiskeindustriskolen ATI Maniitsoq ikke vedtages i den foreliggende form. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så styremedlemmet for Uddannelse og Arbejdsmarked, der kommer med sådan nogle besvarelse. Og indstiller at det ikke bliver godkendt, men det vil blive til udvalgsbehandling. Og udvalg vil så prøve at tage stillingtagen og jeg skal spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger i forhold til det forslag. Hvis ikke så vil jeg gerne foreslå, at den overgår til udvalgsbehandling, således at sagen kan viderebehandles der. Og nu går vi så videre til dagsordenspunkt 22. Og dette har overskriften:

5 2. mødedag, mandag den 22. januar 2007, kl.? Dagsordenspunkt 22 Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at Styret pålægges at arbejde for at sikre unge inden for nærmere definerede faggrupper arbejde samt et tilbud om en specialiserende følordning efter endt uddannelse, såfremt de vender hjem til Grønland. (HTX,Sanaartornermik Ilinniarfik, Sisimiut) (1. behandling) Inuuteq Bech Vi har følgende begrundelser, det påpeges selv at vi har brug for uddannede her i landet, men vi kan ikke hverken politisk eller ved lov sikre de uddannede arbejde efter endt uddannelse. Den herboende uddannede befolkning håber på, at der er brug for dem i deres land, men vi ser stadig at der importeres udefrakommende arbejdskraft i stor stil. Man kan i de andre lande, at de importerer udenlands arbejdskraft til løsning af bestemte opgaver, et eksempel er Island. Denne arbejdskraft får pålagt at de skal følge landets mål og ønsker for deres indkaldelse. De skal endvidere oplære den Islandske befolkning og dele ud af deres viden, dette må også gælde for Grønlands befolkning, man må oplære dem så de kan gøre bedre brug af deres uddannelse. Der må videre lovgivning banes vej for dette. De uddannede som har taget deres uddannelser i udlandet og som hjemmestyret har betalt for må sikres en stilling efter en endt uddannelse. Hjemmestyret må stille krav om at de skal bruge deres uddannelse i Grønland for en årrække for at fremme samfundsudviklingen. Nu når mennesket den del af uddannede der ikke vender tilbage til Grønland. For at sikre dette bør det først undersøges hvor mange der ikke vender tilbage efter endt uddannelse i udlandet, herunder også Danmark. Vi vil også gerne få noget ud af alle de midler der anvendes til uddannelser og få noget for pengene. Vist blot man skal blive selvstændig er det vigtigt at bruge den grønlandske befolkning bedre. Hvis vi skal opnå dette må vi vide

6 lovgivning sikre dette, også for at sikre før tilkaldelser udefrakommende arbejdskraft sikre, at den herboende befolkning får mulighed for at bruge deres uddannelse og opbygge deres kompetencer. Hvis vi skal opnå dette må den herboende befolkning sikres muligheder. Vi ved at den udefrakommende arbejdskraft arbejdsopgaver ellers sagtens kunne løses af den herboende befolkning. Det var det hele, tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så HTX Sanaartornermik Ilinniarfik fra Sisimiut og deres fremlæggelse eller forslag. Og den der fremlægger det er Inuuteq Bech. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Uddannelse og Familie, jeg skal udtale at når døren har givet til besvarelse, så åbner man op for en debat, uanset om den skal gå til udvalgsbehandling. Og hvis i har nogen bemærkninger her i salen så har i mulighed at når Styrets fremlæggelse er færdig, så kan i selv fremlægge jeres bemærkninger inden udvalgsbehandling, det er blot til orientering til jer, værsgod. (Styrelsen) Vi har følgende besvarelser fra Styrelsen til HTX s forslag. Ifølge landstingsforordning nr. 18 af 16. december 1988 om arbejdsformidling med senere ændringer den 18. december 2003, er arbejdsformidlingen landsomfattende sørges til fremme af udviklingen på arbejdsmarkedet. Herunder styrkelse af arbejdskraftens faglige og geografiske mobilitet. Arbejdsanvisningen gælder for alle Erhverv- og delingsgrupper. Vi arbejdsanvisningen vil Styret ikke givet at det favoriserer bestemte grupper i befolkningen. Det gælder også med hensyn til at sikre faggrupper arbejde. Styret vil her henvise undskyld, jeg læser lige igen. Styret vil her henvise til den førnævnte forordning der bestemmer, at kommunalbestyrelse skal virke for skabelsen af et tillidsfuldt og snævert samarbejde mellem arbejdsmarkedsparter, virksomhederne og den offentlige forvaltning i kommunen, således at der skabes grundlag for initiativer til arbejdskraftens udvikling tilpasset erhvervslivets behov for såvel kortere og længere sigt og kommunens erhvervsudviklingsmuligheder. Endvidere er der i samme landstingsforordning bestemt at kommunalbestyrelsen skal iværksætte særlige beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige tilbud rettet mod unge under 25 år. Med hensyn til indførelse af en specialiseret følgeordning mener Styret anvendelsen af trainingsforløb d.v.s. følordning på forsøg på uddannelses og efteruddannelsestilbud. Man kunne forestille sig trainingforløb og anden virksomhedsrelateret undervisning og opkvalificering, derved certificeringsordninger

7 eventuel kan give adgang til eksamensbeviser på lige fod med traditionelle kompetencegivende uddannelser. Styret mener dog ikke, at dette arbejde er alene kan ske ved centralstyring fra Nuuk. Indsatsen skal være efterspørgselsorienteret og nye tiltag bør derfor ske i dialog med virksomhederne. Man kunne forestille sig, at trainingsforløb og anden virksomhedsrelateret undervisning af opkvalificering derved certificeringsordninger eventuelt kan give afgang til eksamensbeviser på lige fod med traditionelle kompetencegivende uddannelser. Styret mener dog ikke at dette arbejde alene kan ske ved centralstyring fra Nuuk, indsatsen skal være efterførselsorienteret og nye tiltag bør derfor ske i dialog med virksomhederne, derfor er der planer om at starte en ny talent og videreudvikling i Grønland blandt andet lade op på de virksomheder til at oprette et struktueret og kontinuerligt forløb for trainingstillinger sigtet med initiativet er at fremme udviklingen af netop forbeholdt uddannede personer med videre potentiale. Der er for tiden ingen krav til de uddannelsessøgende om at de skal bruge deres uddannelse i Grønland. Styret mener heller ikke at folk skal tvinges til noget de ikke vil. Derimod er gode arbejdsvilkår er bedre egnet til at få grønlandske studerende til at vende tilbage efter afsluttet uddannelse. Til sidst skal Styret med hensyn til reguleringer af udefrakommende arbejdskraft oplyse, at der allerede findes en bekendtgørelse

8 2. mødedag, mandag den 22. januar 2007, kl.? Dagsordenspunkt 22 Forslag til ungdomsparlamentsbeslutning om at styret pålægges at arbejde for at sikre unge inden for nærmere definerede faggrupper arbejde samt et tilbud om en specialiserende følordning efter end uddannelse, såfremt de vender hjem til Grønland. (HTX, Sanaartornermik Ilinniarfik, Sisimiut) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siumut.... udefrakommende arbejdskraft. Det skal ske, når der hverken fra det lokale arbejdsmarkedskontor, eller fra de øvrige arbejdsmarkedskontorer i Grønland, kan anvises kvalificeret grønlandsk arbejdskraft, eller arbejdskraft med særlig tilknytning til Grønland. Styret har dog ikke noget imod at der i fremtiden tilføjes yderligere krav til arbejdsgivere der ønsker at benytte tilkaldt arbejdskraft, krav der kan være med til at fremme kompetenceudviklingen for den lokale arbejdskraft. Styret vil på den baggrund anbefale, at forslaget fra HTX, Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut ikke vedtages i den foreliggende form. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked, og det var så det andet dagsordensforslag, som Landsstyret ellers indstiller, at det skal forkastes. Men vi siger tak for det. Der er nogen der vil sige noget. Og den næste der vil sige noget, det er Jane Petersen fra GU, Nordgrønland. Jane Petersen, værsgo'.

9 Jane Petersen, GU, Nordgrønland. Ja, tak. Med hensyn til forslaget, og ud fra begrundelserne, så man man sige, at det er meget et meget interessant forslag. Og jeg mener også, at vi her i Grønland, så er det på tide at man får undersøgt, hvor mange uddannede der får arbejde udenfor Grønland. Og jeg mener også, at det må siges overfor styret, at med hensyn til dem der kan ansættes sådan her i Grønland, og dem der bliver ansat, at det sker uden tvang, og kan arbejde på kysten. Men for Grønland, så er det også meget vigtigt at nævne, at dem der er ansat, og dem der har en uddannelse her i Grønland, at det er dem der står for ledelse i Grønland. Og det må sikres i fremtiden, det er noget som jeg finder meget vigtigt. Og i den forbindelse så ønsker jeg at forslaget principielt bliver undersøgt. Og derfor vil jeg gerne nævne som noget vigtigt, også fordi det er et meget vigtigt dagsordensforslag, og vi finder at det er støtteværdigt. Og fra styret siger, at der er kommet en indstilling om at der ikke er tvang til at kunne arbejde her i Grønland. Og det er meget vigtigt, at uddannede her i Grønland, det er dem vi har behov for, at de skal ansættes her. Det er også derfor vi fremsætter sådan en følordning, ved at kunne opkvalificere de grønlandske uddannelser. Og det er det vi har behov for her i Grønland. Og vi må også sikre, at dem vi har behov for i Grønland, vi må sikre at de bliver her i landet. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Jane Petersen fra GU, Nordgrønland. Og den næste det er Inuuteq Bech fra HTX, Sisimiut. Og den næste bliver så Johanne Jeremiassen. Den næste der skal sige noget, de skal sætte sig på denne stol, således at vi sparer tiden ved at de ikke kommer herop. Og den næste der skal sige noget, det er så Susanne Jeremiassen der skal sige noget. Og nu er det Inuuteq Bech fra HTX, Sisimiut. Inuuteq Bech, HTX,Sanaartornermik Ilinniarfik, Sisimiut. Vi siger tak til Johanne Petersen fra GU, Nordgrønland. Og med hensyn til de valgkampe der har været gennemført i de seneste år, så har jeg hørt udsagnet, at de unge, det er vores fremtid, det er dem der vil overtage vores opgaver, det

10 plejer vi at høre. Og vi er også vidende om, at der er nogle partier der arbejder for at Grønland bliver selvstændigt. Og med hensyn til det der blev nævnt, at det så kan blive til realitet i fremtiden, så må man, inden vore bliver ledere, få realiseret. Nu er jo vores medunge her i Grønland, som bliver mere og mere tvivlende, på baggrund af at de har alt for stor velfærd. Og denne velfærd opstår, at medens vi er under uddannelse, så får vi nogle midler, og disse midler er noget som vi blot bruger til velfærd. Det er sådan noget som jeg må betragte som sådan. Men det er ikke blot det eneste. Men vi er også vidende om, at i begrundelsen så blev det også nævnt, at dem der tager til Danmark og til udlandet, de får økonomisk hjælp, og hvor man er meget mere venlige, og de bliver hjulpet til i bedst mulig omfang. Fordi det er ligesom om at det ikke er så dem der kan afgive til deres land, ud af det som de har fået fra udlandet. Og deres erfaringer er meget store, og det har en meget stor opdragende effekt deres erfaringer. Men man kan eventuelt gøre sådan, at dem der er attraktive for Grønland, kan tilbydes de samme gode tilbud, som man stiller til udefrakommende arbejdskraft, således at de selv kan være med til at få udviklet Grønland. For hvis vi ikke prøver sådan nogle, og hvis vi ikke har nogen erfaringer, og hvis vi ikke laver nogen fejl, så vil vi aldrig lære noget, og vi vil aldrig realisere sådan nogen. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Inuuteq Bech fra HTX, Sisimiut. Og den næste er Susanne Jeremiassen fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Værsgo' Susanne Jeremiassen, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat. Tak. Med hensyn til forslaget så skal jeg lige udtale, at jeg er enig i forslaget. Fordi, med hensyn til godtgørelse for at kunne gennemføre uddannelsen, vil få nogen økonomisk godtgørelser, og i overgang til Grønland skal overgå til selvstændighed, så har vi behov for uddannede unge. Når man tænker på at Grønland hjælper til at unge får en uddannelse, det får sådan en økonomisk godtgørelse. Og når de ikke vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse, og de økonomiske midler man har brugt til hjælp. Jeg mener, at det blot bliver spildt. Grønland har også behov for penge.

11 Og på baggrund deraf, så er jeg også enig i at man laver sådan en følordning, at man laver nogle retningslinjer, således at dem der tager på uddannelse i udlandet sikres, at de vender tilbage til Grønland. Men vi mener, at de ikke blot skal sendes tilbage, sådan straks efter uddannelse til Grønland. For man kan også udnytte de gode muligheder de kan for for erfaring, med hensyn til at kunne arbejde i udlandet efter end uddannelse, og så vende tilbage til Grønland senere. Unge og voksne uddannede her i Grønland, at man udnytter disse bedre her i Grønland. Så mener jeg, at det er attraktivt at grønlandske uddannede vender tilbage til Grønland, at man så udarbejder en eller anden retningslinje derfor. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Susanne Jeremiassen fra Socialpædagogisk Seminarium i Grønlandsk. Og dermed, da der ikke er flere der vil kommentere dette forslag, så vil vi gerne have at det overgår til behandling i Erhvervsuddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, og kan vende tilbage til det på et senere tidspunkt.

12 2. mødedag, mandag den 22. januar 2007, kl.? Dagsordenspunkt 27 Forslag til ungdomsparlamentsbeslutning om at Styret pålægges at arbejde for, at Grønland sikres ejendomsretten til naturressourcerne. (Ilinniarfissuaq, Nuuk) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og nu er vi så nået til dagsordenens punkt 27, og det indeholder Forslag til ungdomsparlamentsbeslutning om at Styret pålægges at arbejde for, at Grønland sikres ejendomsretten til naturressourcerne. Og det er så Ilinniarfissuaq fra Nuuk, og den der skal fremlægge, det er Pakkutaq Joelsen. Værsgo. Pakkutaq Joelsen, Ilinniarfissuaq, Nuuk. Tak. Vi har fra Ilinniarfissuaq givet forslag til ungdomsparlamentsbeslutning om at Styret pålægges at arbejde for, at Grønland sikres ejendomsretten til naturressourcerne. Baggrunden for forslaget er, at ejendomsretten bør afklares, inden man finder olie i Grønland, da der kan synes at der er for mange penge der strømmer ud af landet. Falder snakken på for eksempel på kulturen og kajakken, kan man jo spørge om hvem der har ejerskabet til den. Hvor kommer den frem. Man vi fatte svaret, da man ikke har fastslået ejendomsretten til kajakken. Deraf kan man udlede, at vores kulturskatte blot kan gives som en gave til resten af verden, uden at det skal koste noget.

13 Vi er nok for sent ude til at fastslå ejendomsretten til kajakken, idet folk fra andre lande kom og udmeldte, at kajakken er velegnet til fartøj og havde efterlignet kajakken i deres bygning af kanoen, hvilket jo må betegnes som en efterligning. Endvidere sårer det mange i Grønland, at der ikke er restriktioner for at folk fra andre lande, via TV-udsendelser, kan instruere i kajakbygning. De sætter spørgsmålstegn ved, at man blot tager vores kulturskatte ud af landet. Et andet eksempel er, at man har fundet guld i Grønland. Folk udefra strømmer til landet, for at tjene på guldet. Og hvor bliver guldet af? Efter vores mening, bliver pengene fra guldet nærmest usynligt taget ud af landet, til trods for at et er landets ejendom. Jeg er ikke glad for, at man alene ser på vort land som en profitmulighed. Derfor foreslår vi, at tinget behandler spørgsmålet om ejendomsretten, inden der bliver fundet olie. Såfremt man fastslår ejendomsretten til olie, vil indtjeningen fra eksporten kunne tilfalde vores land, og være til gavn. På denne måde vil man kunne gennemføre forbedringer i vores land. Uanset hvor meget olie der er tale om, vil det være til glæde for befolkningen, at man fastslår ejendomsretten. På denne måde vil man kunne begrænse de midler der tages ud af landet. For på trods af at en del af bloktilskuddet kommer tilbage, finder vi ikke forholdene tilfredsstillende. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Pakkutaq Joelsen fra Ilinniarfissuaq i Nuuk. Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked, værsgo'. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siumut. Tak. Vi siger tak for forslaget, og vi har et svarnotat til forslaget. Styret er enig med forslagsstillerne i, at det er afgørende for Grønlands fremtid og fortsatte udvikling mod en øget økonomisk uafhængighed, at denne fundamentale problemstilling afklares.

14 Styret deler fuld ud forslagets fremadrettede hensigter. Vejen mod en øget økonomisk uafhængighed kræver især, at der frembringes en langsigtet afklaring på problemstillingen omkring ejerforholdet til den grønlandske undergrund. At denne afklaring er nødvendig i den nærmeste fremtid aktualiseres ikke mindst af, at olieselskaberne Exxon, Chevron, Husky og DONG søger om olieefterforsknings- og udnyttelsestilladelser i grønlandsk farvand. Der er igangsat forhandlinger med olieselskaberne. Resultaterne af disse forhandlinger vil bliver forelagt til politisk behandling indenfor de nærmeste måneder, således at de nye tilladelser kan underskrives i løbet af marts Styret ser i denne sammenhæng beslutningsforslaget som særdeles relevant. Styret kan til Ungdomsparlamentets orientering oplyse, at der stadig foregår intense forhandlinger i den grønlandsk/danske selvstyrekommission, med henblik på at afklare den grønlandske undergrunds status. Udgangspunktet fra grønlandsk side er naturligvis, at ejerskabet til undergrunden, og eventuelle gevinster fra denne, helt og fuldt skal tilhøre Grønland. Styret ser det som vigtigt, at denne problemstilling bliver en folkesag. Styret ser det derfor, i forlængelse heraf, som påtrængende at der igangsættes en oplysningskampagne om arbejdet i Selvstyrekommissionen, angående det fremtidige ejerskab til de ikke-levende ressourcer. Kampagnen kunne fuldendes med underskriftsindsamling, hvor det grønlandske folk gives mulighed for at udtrykke sin holdning til det danske folketing og regeringen, om det fremtidige ejerskab af den grønlandske undergrund. Styret indstiller forslaget til vedtagelse, og ønsker Ungdomsparlamentet en god debat. Tak, og god debat. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked. Og jeg skal også lige sige, at ønsket om at det ikke er hastende med at orientere om arbejdet for selvstyretankerne, men det er styret skal mene den anden vej. Det er af hastende karakter. Og de sager, altså der pågår stadig forhandlinger i den kommission, og Grønland fremkommer med en meget klar mening dér, hvor de grønlandske medlemmer til stadighed fremsætter ønsker om fuld råderet omkring ejendomsretten. Men sagerne pågår, og

15 orienteringssagerne omkring selvstændighed det pågår, og disse vil så vise sig i løbet af året, hvordan de kan videreføres. Og den næste der skal sige noget, det er Jane Petersen fra GU, Nordgrønland. Jane Petersen, GU, Nordgrønland. Tak. Det er et forslag der giver grund til eftertanke, og det er meget støtteværdig, og om hvordan Grønland skal være i fremtiden, det er noget der kan bane vej for, og om hvordan vi kan arbejde for at sikre os vores ejendomsret, og hvordan vi kan få det forstærket. Det er sådan noget man kan overveje dér. Og selv om det blev nævnt og sagt fra Styret, at man allerede har nedsat sådan en kommission, og at den skal arbejde videre i marts måned. Men vi mener, at man skal tage stillingtagen til denne sag, også fordi den afstedkommer store kræfter, at det så også er på tide for os, at kunne tænke og fremlægge sådan nogle tanker her i landet, med hensyn til ejendomsretten, og få dem diskuteret. Og derfor støtter jeg også forslag, og finder det ønskeligt at man i løbet af denne debat, om hvordan vi kan få større medindflydelse i fremtiden, og hvordan vi kan diskutere sådan nogle meget vigtige ting, og at det er så størstedelen af befolkningen, som må være inddraget i denne debat. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Jane Petersen fra GU, Nordgrønland. Og den næste der har bedt om ordet, det er Ivalo Thorin fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Ivalo Thorin, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat. Jeg er enig i forslaget, med hensyn til at hvis vi skal have en bedre udnyttelse af vores levende ressourcerne, så må vi også have en større økonomi, og det må vi gøre større brug af. Og med hensyn til, som Grønland i første omgang ikke har viden om, og som man i udlandet har kendskab til, det må man så bedre udnytte i opstartsfasen, således at man kan udnytte det meget bedre, i forbindelse med opstarten af noget som Grønland endnu ikke ejer. Det er blot det som jeg gerne vil nævne. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

16 Og den næste der har bedt om ordet, det er styremedlemmet for erhverv. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siumut. Tak. Og jeg skal lige undskylde, at jeg lige har læst forkert her. Det er korrekt, at det er af hastende karakter, med hensyn til at skulle arbejde for ejendomsretten. Fordi det er sådan, at det land som vi er født i, og så som har fået, det er meget værdifuldt her i verden. Vi har grundelser med hensyn til mineraler, olie og andre ikke-levende ressourcer, som man behov for i verdenen. Dem har vi her i Grønland, og dem har man mangel på verden. Og derfor, med hensyn til handel og ved produktion, så har vi en god mulighed, og vi har også haft mulighed for at gøre Grønland mere kendt i fremtiden. Og her har vi ikke ejendomsretten til Grønland. Vi ejer ikke vores land. Og jeg mener, at det er så det man må forstå, at vi skal prøve på at få ejendomsretten til Grønland, og have råderet over den, og efterfølgende, at vi kan opnå fuld fortjeneste af vores arbejde i fremtiden. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så styremedlemmet for erhverv. Og den næste der har bedt om ordet, det er Pakkutaq Joelsen fra Ilinniarfissuaq. Pakkutaq Joelsen, Ilinniarfissuaq, Nuuk. Tak. Og tak til jeres besvarelser, og at man har god forståelse for forslaget, det er vi glade for. Fordi det er på tide, at vi kulturelt, og med hensyn til ejendomsretten i Grønland, at man får gode argumentationer for den og have en god debat. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og dermed er førstebehandlingen af dette dagsordenspunkt foreløbig færdig. Og det overgår til Udvalget for Erhverv. Og medlemmerne dér er Ole Nathanielsen, Aviaaja Ezekiassen, Rasmus Larsen, Morten Holm og Kamilla Sommer. Og Aviaaja Ezekiassen og Sakarias Amossen er udvalgssekretær. Og udvalget vil så behandle dette spørgsmål videre, og man vil så vende tilbage til punktet på et senere tidspunkt her i salen. Og det næste punkt, det er dagsordenens punkt 37, og det har følgende overskrift: Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at det pålægges Styret at indføre brugerbetaling for at bese

17 de grønlandske seværdigheder, dette med henblik på at styrke turismeerhvervets bidrag til den grønlandske samfundshusholdning, og det er Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik, Aasiaat, at det vil blive fremlagt at Jane Petersen. Værsgo'.

18 2. mødedag, mandag den 22. januar 2007, kl.? Dagsordenspunkt 37 Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at det pålægges Styret at indføre brugerbetaling for at bese de grønlandske seværdigheder, dette med henblik på at styrke turismeerhvervets bidrag til den grønlandske samfundshusholdning. (Ilinniarfissuaq, Nuuk) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jane Petersen, Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik, Aasiaat. Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at det pålægges Styret at indføre brugerbetaling for at bese de grønlandske seværdigheder, dette med henblik på at styrke turismeerhvervets bidrag til den grønlandske samfundshusholdning. Vi ved, at turismen er et godt bidrag til vores samfundsøkonomi, og hvis vi skal udvikle erhvervet endnu mere, må vi se på de enkelte områder indenfor erhvervet. Derfor mener vi, at der på turistseværdighederne, såsom museer, kirker, og hvad der ellers er af udbud, indføres brugerbetaling. Vi ved, at kun få tilbud skal man betale for. Derfor mener vi, at alle tilbud i hele landet skal have samme betaling for samme tilbud. Vi ved, at turismen er voksende, og ved derfor at dette vil medføre øgede indtægter. Hvis vi ser på de faktiske forhold i dag er det sådan, at udenlandske krydstogtskibe får indtægten for deres turister, og disse indtægter burde tilfalde vores land. De seværdigheder de ser, er gratis. Så er er mulighed for en indtægtskilde for samfundet. Vi bør forlange kreativitet, for at finde nye indtægtskilder, og dermed en bedre samfundsøkonomi. Tak.

19 Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Jane Petersen. Vi siger tak til hende. Og nu er det styremedlemmet for Erhverv og Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked. Værsgo'. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siumut. Tak. Vi siger tak for forslaget, og vi har et svarnotat. Styret er enigt med forslagsstillerne i, at vi kan konstatere, at turismen er i klar fremgang. Væksten er skabt i godt samspil mellem det offentlige og private initiativ, og den nationale og regionale satsning på turismeerhvervet ser således i hovedtræk ud til at bære frugt. Denne udvikling skal udnyttes, så turismeerhvervets bidrag til den grønlandske samfundshusholdning øges, til fordel for befolkningen. Det er dog ikke styrets eller Ungdomsparlamentets opgave i detaljer at styre udviklingen i forskellige brancher ned på virksomhedsniveau.... I redegørelsen er der listet en række indsatsområder, der skal sikre de bedst mulige rammebetingelser for erhvervet. Indsatsområderne er indenfor følgende områder: Infrastruktur, kompetenceudvikling og arbejdsmarkedsforhold, produktudvikling, modtageapparater, regional og lokal forankring, markedsføring samt strukturovervågning og analyse. Redegørelsen skal danne baggrund for en 5-årig strategiplan for turismeerhvervet. Strategiplanen skal indeholde nærmere planer for hvordan turismeredegørelsen skal føres ud i livet. Strategiplanen forventes færdiggjort i foråret Herudover kommer der i foråret en perspektivredegørelse for trafikanlæg. I denne redegørelse vil der blive lagt stor vægt positiv samfundsøkonomi i investeringerne i infrastrukturen. Det bliver også klart, hvilke rammebetingelser blandt andet turismeerhvervet kan regne med i de kommende år.

20 De seneste års vækst i krydstogtturismen har vist, at vi skal være bedre til at servicere og tjene på krydstogtskibene. Grønlands Turisme og Erhvervsråd, GTE, vil sammen med Royal Arctic Line Agentur, der har den direkte kontakt til rederierne, arbejde for en bedre koordinering af anløb, så kapaciteten kan udnyttes bedre. Der vil således også blive skabt en bedre oplevelse af anløbene, for både turisterne og lokalbefolkningen. Derudover vil der fra GTE's side fortsat arbejdes med bestræbelserne på at få flere lokale til at engagere sig i salg af husflid, kulturelle aktiviteter m.v. Styret er ganske enigt med forslagsstillerne i, at der er mulighed for at øge indtægterne fra krydstogtsturisterne. Derfor er det styrets holdning, at turismeerhvervet og lokalbefolkningen må blive bedre til at tjene penge på krydstogtsturisterne, også når det gælder fremvisning af de mange seværdigheder. Styret kan god ikke tvinge befolkningen til dette. Styret vil på den baggrund anbefale, at forslaget fra Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik i Aasiaat ikke vedtages i den foreliggende form. Tak. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Ja, vi siger styremedlemmet for Erhverv, Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked. Og nu er det Jane Petersen fra Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik fra Aasiaat. Jeg skal gøre opmærksom på, at I kan gøre brug af jeres taleret. Værsgo' Jane. Jane Petersen, Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik, Aasiaat. Tak. Jeg siger også tak til mødelederen for denne mulighed. Jeg kom herop igen, fordi jeg har en begrundelse herfor. Med hensyn til rammerne, og med hensyn til de forskellige forslag der bliver fremsat, og det er så denne demokratiske proces, det er godt i gang. Og eftersom disse sager, vi skal behandle endnu ikke er færdigbehandlet, så vil det være nødvendigt at skulle understrege i denne samling, at vi ikke bør skal være afventende. Ja, vi skal ikke bare vente på udvalgsarbejdet, men vi skal også kunne styrke arbejdet her, og fremkomme med vores egne meninger. Jeg vil blot også sige et par ord med hensyn til styret. Ja, vi burde være dygtigere. Ja, det er et forslag vi har fremsat. Ja, vi må også kende noget mere til processen her. Og befolkningen har jo viljen. Dem der har været indenfor turismen, det er kun få af dem. Altså dem der har været

21 på uddannelse indenfor turismen. Og der bliver udbudt kurser hvert år, men sådan et arbejde, ja så må vi også tænke på at vi, med hensyn til ungdommen, skulle kunne tage stilling til sådan en sag. Og vi mener, og det er ønskeligt, at vi støtter forslaget. Derfor, ja altså derudover så skal vi også kunne fremkomme med vores egne meninger, med hensyn til styrkelse af disse forskellige, til bare ikke at høre det der bliver fremlagt. Altså man kan ikke tvinge mennesker, dem der har lyst til at arbejde. Og vi har gennem medierne hørt meget om disse mennesker, som har en stor vilje selv, og som blot går i stå. Ja, vi mangler altså rammerne. Det er altså disse rammer der er skyld i, at vi ligesom kunne tage stilling til sådan en sag. Og det er så mit ønske, at I også skal kunne fremkomme med jeres egne meninger. Tak. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Vi siger tak til Jane Petersens udtalelser. Dernæst er det Susanne Jeremiassen fra Socialpædagogisk Seminarium. Værsgo'. Susanne Jeremiassen, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat. Jeg vil blot fremkomme med en rettelse. Vi kommer ikke fra vi fra pædagogisk seminarium. Med hensyn til turismen, som indtægtskilde, det gør at vi er enige med Jane i. Men med hensyn til kirkerne, som ligesom vil bruges til at tjene penge på. Det er ligesom om, hvordan skal jeg sige det. For eksempel Jesus, altså vi skal penge på kirken, det kan jeg ikke gå ind for. Jeg går ikke ind for at vi tjener på kirkerne. Men med hensyn til museerne, de lokale museer. Hvordan skal jeg sige det? Altså at vi skal ligesom udnytte ressourcerne her i Grønlands, der er historisk betingede, altså dem der er sket for længe siden. Altså at jeg kan gå ind for at vi kan tjene penge på museerne. Og med hensyn til disse forskellige fredede områder, for eksempel Sermermiut i Ilulissat, det er en slags, som vi ligesom kan bedre udnytte, således at man kræver brugerbetaling, når man skal kigge på disse seværdigheder. Det er jeg enig i.

22 Med hensyn til husflidsarbejde, altså at man prøver på at tjene penge på husflid. Det er jeg ikke tilfreds med, fordi derfor ønsker jeg at vi skal udnytte de eksisterende seværdigheder i Grønland, i forbindelse med vores indtjening. Ellen Chistoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Og nu er det så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siumut. Tak. Tak for de forskellige meninger der er fremkommet. Det går vi ind for, og støtter disse. I denne forbindelse skal jeg understrege, at det stadig antal flere krydstogtskibe der ankommer til Grønland, i den forbindelse skal jeg understrege, at det er så passagerantallet, altså man betaler afgift på 450 kr. pr. person. Med hensyn til de andre, så synes jeg, at I også kan være med i debatten om seværdighederne, for eksempel her på kysten. For eksempel Erik den Røde Pladsen i Sydgrønland eller hundeslædekørsel kan man også betale for. Hvis man skal se på indlandsisen og naturoplevelser, det skal også kunne afgiftsbelægges med forskellige priser, og så markedsføre det indenfor turismen. Hermed har jeg så lige sagt det, på vegne af styret. Altså passagererne på disse store krydstogtskibe, de betaler jo en afgift på 450 kr. Tak. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Det er Landsstyremedlemmet for Erhverv. Dernæst er det Mute Egede Bourup, Sydgrønlands GU. Og efterfølgende Jane Petersen. Mute Egede Bourup, Sydgrønlands GU. Ja, vi støtter GU, Aasiaat med deres forslag. Når vi rejser udenlands, så betaler vi alt hvad vi gerne vil se på. For eksempel var vi på studierejse i efteråret. Vi må altså betale entre hvor som helst vi kommer. Hvorfor skal vi ikke gøre det samme her i Grønland. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Mute Egede Bourup, tak. Nu er det Jane Petersen, og derefter Eva-Marie Petersen.

23 Jane Petersen, Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik, Aasiaat. Tak. Tak for jeres besvarelser og deres synspunkter. Hvis vi ser på at en person skal betale 450 kr. pr. afgift her i Grønland. Hvis vi skal tilpasse os verdenssamfundet, og hvis vi skal kunne fremvise os til andre, så skal vi også have vores egne pligter. Men hensyn til turismen her i Grønland, hvordan den så skal forvaltes eller styres, så må vi lige også tænke på hvordan vi lige behandler disse ankomne mennesker. Vi kan altså derfor gå videre med vores debat. Det anser vi for meget nødvendigt, indenfor turismen, således at vi ligesom kan strukturere og sætte rammer for turismen her i Grønland og styrke dette arbejde, og så høre andre meninger end det vi er vant til. Det er meget ønskeligt. Tak. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Vi siger tak til Jane Petersen, Nordgrønlands Gymnasiale Uddannelser. Og nu er der Eva- Marie Petersen, Ilisimatusarfik. Eva-Marie Petersen, Ilisimatusarfik. Indledningsvis skal jeg sige, at vi kan ikke pålægge hver en person eller en turist til at gøre hvad de skal gøre. Lige som os andre, vil de også kunne have ønsker om at se forskellige seværdigheder, og betaler for det. Og jeg er også enig med Mute i det. Med hensyn til de mindre byer eller større byer, så findes der massevis af forslag, som ellers er blevet fremsendt som ansøgning til kommunerne, hvor de så altid får afslag. Så er det også personer der tænker, at det skal ikke kun være historiske minder, kajak eller nationaldragten der skal vises til turisterne. Nogle turister ønsker jo at se hvordan vi lever i dagens Grønland. Hvordan vi er i dag. Da disse forskellige ideer, som er nye, og som bliver afslået fra kommunen, så må altså kommunerne være mere opmærksomme og mere medgørlige med hensyn til disse. Altså nytænkning skal man høre mere på og acceptere.

24 Hvilke ideer har vi med hensyn til turismen? Er det hundeslædekørsel eller er det kajakture eller noget andet? Det er kun disse der kører i det gamle hundeslædespor. Det er blot det at jeg vil gøre opmærksom på. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Eva-Marie Petersen, Ilisimatusarfik, tak. Dernæst er det Naasunnguaq Hansen, Knud Rasmussens Højskole. Naasunnguaq Hansen, Knud Rasmussens Højskole, Sisimiut. Tak. Jeg er enig med GU, Aasiaat og deres begrundelser. Fordi det er korrekt, at vi på en eller anden måde, hvis vi skal tage på en turismetur, så må vi betale et eller andet beløb. Og derfor, med hensyn til turister her i Grønland, og hvis de skal komme og være turister her i Grønland, så må de også skulle betale noget. Og det er så blot støttetilkendegivelser til det. Tak. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Og dermed er vi færdige med dagsordenens punkt 37, Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at det pålægges Styret at indføre brugerbetaling for at bese de grønlandske seværdigheder, dette med henblik på at styrke turismeerhvervets bidrag til den grønlandske samfundshusholdning. Og debatten er foreløbig færdig, og sagen sendes til Erhvervsudvalget. Og jeg skal også lige meddele, at når vi har gennemført næste dagsordenspunkt, nemlig dagsordenens punkt 10, så holder vi 15 minutters pause. Og den næste bliver Forslag til ungdomsparlamentsbeslutning om at pålægge Styret at oprette en gratis telefon-hotline, hvor personer med seksuelle tanker vedrørende børn kan henvende sig for at få hjælp. Og her er det Mute Egede Bourup fra GU, Sydgrønland. Mute, værsgo'. Mute Egede Bourup, Kujataani Ilinniartuunngorniarfik, Qaqortoq. Tak. Begrundelsen lyder således, hvordan kan vi gøre det mere sikkert for vores børn at færdes rundt? Det er ikke nok at misbrugerne får psykologhjælp, efter de er dømt. De skal også kunne få tilbud om hjælp, allerede inden de gør et barn fortræd.

25 Hele verden er et folk. Problemer kan findes igen i andre lande. Derfor bør vi lære af de andre lande, og tro på at de kan lære os nye måder, hvordan vi kan gøre det mere sikkert for vores børn at færdes rundt. I England har man en gratis telefon-hotline, kaldet Stop-it-now, som folk kan ringe til i fuld fortrolighed, hvis de føler sig usikre eller bange for, på baggrund af seksuelle tanker vedrørende børn. Det kan være tanker de selv har, eller som findes hos nogen i deres omgangskreds. Dette initiativ har haft en god virkning, siger folkene bag Stop-it-now. Vi kunne oprette en tilsvarende hotline her i landet, hvor folk, med seksuelle tanker omkring børn, kan få faglig rådgivning af en sexolog. Denne hotline skal have mulighed for at formidle behandlingstilbud på en klinik for folk med seksuelle tanker omkring børn. Dette vil kunne hjælpe med at nedbringe antallet af seksuelt misbrugte børn. Hvis det værst tænkelige alligevel sker, vil man i nogle tilfælde kunne hindre gentagelser af overgrebet, da misbrugeren har mulighed for at ringe efter rådgivning. Dette skal selvfølgelig kunne ske anonymt. Derfor sætter vi det også som et vigtigt punkt, at alle kald skal være anonyme, samt at man ikke må prøve at presse nogle navne ud eller lignende. Det er også vigtigt, at sexologer, altså dem der tager imod opkaldene, har en skjult identitet. Folk ved godt når de har gjort noget forkert, eller har forkerte tanker, derfor skal de kunne få tilbudt hjælp. Afslutningsvis vil vi som forslagsstillere nævne, at internettet er en vigtig del af verdenssamfundet, også her i Grønland. Nettet indebærer dog også en risiko for misbrug, og her tænkes specielt på den nemme og ukontrollerede spredning af børnepornografi. Men kunne derfor gøre, ligesom man har gjort i blandt andet Danmark, nemlig at indsætte en slags filter hos internetudbyderne, der hindrer besøg af børnepornografiske sider. Misbrugeren går ind på en hjemmeside, som Rigspolitiet eller hjemmestyret udpeget som indeholdende seksuelle informationer eller billeder med børn, så omdirigeres brugeren af en hjemmeside med informationer om hotlinen. Tak. Ellen Christoffersen, Suppleant for 2. Næstformand, Atassut. Og det var så forslagsstilleren Mute Egede Bourup fra GU, Sydgrønland. Og nu er det så Landsstyremedlemmet for Familie med en besvarelse. Værsgo'

26 Agathe Fontain, Landsstyremedlem for Familie, Inuit Ataqatigiit. Og vi har selvfølgelig besvarelse fra styret. Styret bifalder at forslagsstillerne sætter fokus på dette alvorlige og højaktuelle emne. Landstinget vedtog under forårssamlingen 2005, at der skulle igangsættes en informationskampagne om omsorgssvigtede børn og unge. Kampagnen er i fuld gang, og den er rettet mod hele samfundet, og ikke mindst børnefamilier, fagfolk der arbejder med børn og unge, institutioner og myndigheder. Kampagnen indeholder en vifte af oplysnings- og informationstiltag, og I har formentlig alle set de mange TV-indslag, som i denne tid stort set hver aften ruller hen over skærmen, og som er rettet mod seksuelt misbrug af børn. Styret er enig med forslagsstillere i, at der også er behov for en stor, forebyggende indsats, for at forhindre misbrug af børn, og at denne indsats tillige skal rettes mod krænkerne, eller den potentielle krænker. Styret vil gerne påpege, at børn i Grønland mere trygt kan bevæge sig frit rundt i samfundet, uden fare for at blive misbrugt af en pædofil, såfremt man blot følger nogle få og universielle forholdsregler: Overlad ikke dit barn alene til personer du ikke kender, eller ikke helt stoler på. Hold dit barn fra personer, som du ved tidlige har misbrugt børn. Lad aldrig dit barn være i selskab med personer der indtager alkohol og ryger hash. Acceptér ikke, hverken udenfor eller i hjemmet, at dit barn bliver udsat for et vulgært sprogbrug. Begræns at dit barn overnatter hos andres. Lad ikke dit barn løbe rundt på gaden om aftenen, uden dit eller dine betroedes opsyn. Tag selv ansvar for opdragelse af dit barn. Styrk dit barns selvværd, og opbyg et sundt og naturligt, kritisk beredskab hos barnet, rettet mod en krænkelse af barnets krop og integritet. Giv, ved enhver given lejlighed, under samtale med din nabo, din familie, dine kollegaer og dit netværk, udtryk for at omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn er forkasteligt. Styret er klar over, at denne type gode råd kan virke kontroversielle, og som en anstødssten for personer der vil misforstå de reelle hensigter bag forholdsreglerne. Parlamentet opfordres

27 til at komme med kommentarer til styrets forslag til forholdsregler, således at forholdsreglerne kan blive endnu bedre. I har som forslagsstillere helt ret i, at vi bør tage ved lære af andre landes erfaringer med en indsats mod misbrug af børn og anden omsorgssvigt. Hvis man i England har haft gode erfaringer med telefonlinien kaldet Stop-it-now, så kan man ikke udelukke at noget tilsvarende kunne være formålstjenligt her i landet.... anonyme henvendelsesmulighed i allerede eksisterende telefonrådgivninger. Kan en telefonlinje blot forebygge et enkelt overgreb mod et barn, så finder styret at det, situationens alvor taget i betragtning, er værd at kæmpe for, eftersom vi ved at børn der vokser op med seksuelt misbrug, som en del af dagligdagen, skades i følelseslivet, og undertiden også i personligheden. Disse skader kan aldrig heles helt, men tilbydes du professionel hjælp, så kan du lære at håndtere skaden, og få et fornuftigt liv. Nogle bliver skadet så meget, at personen resten af livet igennem må leve med afhængighed af andre mennesker. Det kan være en ægtefælle, sine børn eller professionelle hjælpere, og hvor ens følgesvend bliver angsten og selvmordstanker. Vi har endvidere, desværre, alt for mange erfaringer med at krænkede, oftere end andre, bliver misbrugere eller begår selvmord. Der findes endvidere en éntydig og dokumenteret viden om, at mennesker der er blevet seksuelt krænkes, desværre statistisk har en større tendens end andre til en dag at stå i en situation, hvor de krænker og misbruger andre seksuelt. Styret er indstillet på at disse onde cirkler skal brydes. Og vi er forpligtet til at sætte alle sejl til, for at det skal lykkes. Styret skal oplyse, at der i august 2006 blev åbnet en anonym, telefonisk familierådgivning, med det formål at yde rådgivning for familier, som har behov for at dele deres usikkerhed og bekymringer omkring deres barns opvækst. Målet er at forebygge omsorgssvigt af børn. Eftersom forslaget ses at kunne gøre udgøre et godt supplement til de tiltag der allerede er igangsat, og som på sigt vil blive igangsat, så er styret positivt indstillet overfor forslaget i den