Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011 Med overslagsårene

Transkript

1 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011 Med overslagsårene

2 1 Indledning Erhvervsplanen er den sektorplan i kommuneplanen, der beskriver hvorledes Qeqqata Kommunia agter at udvikle rammerne for erhvervslivet i løbet af planperioden. 1.1 Formål Formålet med planen er at udstikke retningslinjerne for det arbejde erhvervsudviklingsorganisationen skal gennemføre på kort og langt sigt. 1.2 Overordnet målsætning Det overordnede mål som Qeqqata Kommunia til stadighed arbejder frem imod er: At sikre rammerne for en kontinuerlig udvikling af et driftigt, bæredygtigt og konjunkturuafhængigt erhvervsliv i Qeqqata Kommunia, der kan skabe indkomster og arbejdspladser og dermed øge velfærden for alle. 1.3 Metode Udviklingen i sektoren sikres gennem forbedring af rammebetingelser for hele erhvervssektoren. Det konkrete arbejde udføres på tværs af offentlig og privat regi og koordineres i den dertil oprettede erhvervsudviklingsgruppe. Udviklingen af planen følger normalt kommunens budgetprocedure, således at den godkendes i erhvervsudviklingsudvalget på samme måde som budgetterne for forvaltningerne godkendes af deres respektive udvalg. Såfremt at planen indeholder økonomiske konsekvenser for kommunens samlede budget, skal planen også godkendes af økonomiudvalget. Dette vil sige at planen indeholder en detaljeret handlingsplan med budget for det kommende år og et overslag over de følgende tre år. Erhvervsplanen følger kommunens procedurer og skal således være økonomiudvalget i hænde inden den fastsatte dato jf. årets bestemmelser. 1.4 Den nuværende erhvervsplan Den nye erhvervsplan erstatter den tidligere erhvervsplan ved årsskiftet. Der er indenfor de sidste par år etableret en hjemmeside på hvortil virksomhederne i begge byer har fået tilsendt et skema som de selv kunne udfylde med deres firmas oplysninger, med både kompetencer og materielle ejendele de kunne stille til rådighed. Denne hjemmeside vil kunne udbygges efterhånden som virksomhederne rapporterer deres aktuelle profiler og dermed også med i den link der vil være på kommunens hjemmeside. Det nuværende arbejde har klarlagt at der i fremtiden er brug for en langt større indsats indenfor turisme og infrastruktur, og dette er afspejlet i denne og de kommende erhvervsplaner. 2 Den nye erhvervsplan I den nye erhvervsplan er der fokuseret på en forbedring af rammevilkårene. Planen lægger således op til, at der skal arbejdes med projekter som understøtter infrastruktur, uddannelse og råstoffer. Som en del af forbedringerne indenfor infrastrukturen er der en række konkrete aktiviteter som understøtter forsyningssikkerheden. 2 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

3 Der vil bl.a. blive arbejdet med: Udvidelse af havneområder i Sisimiut og Maniitsoq Fortætning og udbygning af erhvervsområdet i Maniitsoq. Fragt- og transportforhold, herunder bl.a. vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Udbygning af de fysiske rammer for turismen, særligt indenfor krydstogts- og vandreturisme. Projekt- og iværksætterstøtte, herunder også basisrådgivning. Et øget udbud af målrettede sprogkurser. Der skal arrangeres en konference/messe om olieefterforskning, infrastruktur og uddannelse. Oprettelse af turismehjemmesider under Destination Arctic Circle Region. Øget netværk i Qeqqata Kommunias turisme, således turismeaktørerne i Kommunen arbejder tættere sammen. Udbygning kompetenceudvikling inden for råstoffer. 2.1 Disponering Planen for udviklingen af Qeqqata Kommunias erhvervssektor består efter denne indledning af: Et afsnit om status for erhvervssektoren. Både hvorledes den er sammensat på nuværende tidspunkt og hvor den har mangler eller er hhv. stærk eller svag med henblik på at klarlægge hvor der er brug for indsats. Desuden vil der blive redegjort for det nuværende udseende af den organisation, som skal varetage udviklingen af kommunens erhvervsliv. Dette afsnit skal klarlægge forretningsgange, beslutningsprocesser og ansvarsfordeling. Herefter fastsættes i afsnit fire hvilke af målsætningerne udviklingsarbejdet skal sigte mod at opfylde, både overordnet og for selve de projekter, som arbejdet består af. 3 Status Qeqqata Erhvervsråd følger løbende udviklingen i erhvervssektoren i hele kommunen. Dette sker såvel gennem den almindelige kontakt mellem virksomhederne og forskellige dele af de kommunale forvaltninger, men også gennem det særlige samarbejde, der eksisterer mellem den kommunale administration og kommunens erhvervsliv jf. nedenfor. Qeqqata Kommunia består som af byerne Sisimiut og Maniitsoq og de seks bygder Kangerlussuaq, Itilleq, Sarfannguit, Kangaamiut, Napasoq og Atammik hvoraf den første udskiller sig ved at indeholde den ene af Grønlands to Internationale Lufthavn. Kangerlussuaq har en stor del af sit erhvervsliv koncentreret omkring lufthavnen, herunder udnyttelse af mængden af turister, som ankommer til Grønland via lufthavnen. Arctic Green Food A/S slagteri i Kangerlussuaq benyttes fortrinsvis til slagtning af moskus, men slagteriet udnyttes langt fra optimalt. I forhold til Kangerlussuaq er erhvervslivet i de øvrige fem bygder af anden karakter. Hovederhvervet her er fangst og fiskeri og Arctic Green Food og Royal Greenland har indhandlingssteder. Sisimiut er fortsat en stor fiskeriby med tilhørende detailhandel og en mindre turistsektor, der dog har potentialer for vækst både i forhold til krydstogtturismen, aktiviteter i forbindelse med bl.a. sportsevents, samt almene adventure oplevelser for både yngre og ældre segmenter. Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

4 I Kangerlussuaq moskusoksefaris og ture til indlandsisen stor betydning for turismen, ligesom trofæjagt er en væsentlig del af byens turisme. Og den helt særlige blanding af amerikansk basehistorie, moderne grønlandsk lufthavnssamfund og traditionelle fangererhverv giver et unikt kulturelt miljø i Kangerlussuaq. I byerne og bygderne på kysten findes til gengæld i stor stil rødder helt tilbage til landets første indvandrere og den mere typisk grønlandske kultur. Sisimiut og Maniitsoq er både moderne, driftige byer, men har også smukke historisk bydele, mens Sarfannguit, Itilleq, Kangaamiut, Napasoq og Atammik repræsenterer typiske bygder. Som de fleste andre kommuner i Grønland har Qeqqata Kommunia en erhvervssektor, der er præget af de begrænsninger, men også muligheder, som det arktiske klima giver. Herunder de særlige forhold, som gør sig gældende når kommunen er opdelt i en række mindre isolerede beboelser. Den efterfølgende beskrivelse og analyse af disse begrænsninger og muligheder anskues fra to vinkler i det nedenstående: 1. De overordnede rammebetingelser på tværs af geografi og erhverv. 2. De geografisk betingede erhvervsforhold. I forlængelse af dette gennemgås den organisation, som er til stede til at påvirke den beskrevne udvikling: Erhvervsudviklingsorganisationen. Endvidere beskrives den øvrige kommunale planlægning på området. 3.1 De overordnede rammebetingelser Erhvervslivet i Qeqqata Kommunia er underlagt en række rammebetingelser, som hver især påvirker mulighederne for udvikling. Dette er bl.a. den fysiske infrastruktur, udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og muligheden for innovation samt tilstedeværelsen og anvendelsen af informationsteknologi Infrastruktur Mellem Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq er der daglig beflyvning. Fra Sisimiut og Maniitsoq er der endvidere ugentligt bygdebesejling til deres respektive bygder både Sarfannguit og Itilleq i Sisimiut og Kangaamiut, Napasoq og Atammik i Maniitsoq, men der er ingen sejlads til Kangerlussuaq i vinterhalvåret og ganske få sejladser om sommeren. Fra Kangerlussuaq er der flyvning videre til alle byerne i Grønland og fra Sisimiut og Maniitsoq er der endnu en daglig forbindelse til Nuuk og mod syd Narsarsuaq og Qaqortoq og nordover mod Aasiaat og Ilulissat. Ud over muligheden for at flyve er der anløb en til to gange ugentlig med Arctic Umiaq Line, AUL, såvel nordpå som sydpå. Såvel Sisimiut og Maniitsoq som fem af bygderne er placeret på selve kysten og havnene udgør det centrale omdrejningspunkt i erhvervsudviklingen. Havnen i Itilleq har været igennem en renovering og istandsættelse og er færdig, mens havnen i Sisimiut gennem en årrække har været præget af kapacitetsproblemer, idet væksten i byen har øget skibsvolumen markant uden at havnen er blevet udvidet. Dette skaber dagligt problemer ved losning af trawlere samt modtagelse af krydstogtsskibe. 4 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

5 Kajen i Atammik har været igennem en renovering og istandsættelse og er færdig. I Napasoq er kajen nogenlunde, kranen ejet af Arctic Green Food, kan kun løfte op til 1 ton. Fabrikskajen bygget af sten i Kangaamiut er meget ringe, er ikke træbeklædt og meget dårlig og slidende for fiskekutteres skrog. Atlanthavnen i Maniitsoq er en stor flaskehals for byens fortsatte udviklingsmuligheder. Indgangen til havne området er generet af skær og er relativt snæver sådan at større både kan have svært ved at sejle ind, desuden er sejl manøvremulighederne meget ringe i dårligt vejr. Trawlere og RAL s skibe med erfarne fartøjsførere kan stort set sejle ind og ud af havneområdet, hvorimod fx krydstogtskibe ikke er meget for at sejle ind, og dette er en stor barriere for sådanne skibes interesse for at anløbe Maniitsoq. Broen fra øen Puulukilivik hvor havnen ligger til Maniitsoq ø er en anden flaskehals. Den øvre grænse for maksimal belastning af broen er 10 tons akseltryk. For at komme dette problem til livs bør man kommunalt arbejde for at der anlægges en vej lidt ud for det sted hvor Akunnequt (tankningssted) genopfylder sine tanke til benzin og diesel og over til øen der ligger skråt ca. 30 meter ovre på den anden side, vejen kan laves med en armco viadukt sådan at mindre både stadig kan sejle den vej. Sejladsen til Kangerlussuaq er påvirket af de mindre gode adgangsforhold, herunder den lange strækning op gennem fjorden og havnens ringe dybde. Transporten i kommunen er således en væsentlig udgift for erhvervslivet og forsyningen kan til tider være uregelmæssig, især for Kangerlussuaq, hvor tidshorisonten for at få fragtet noget dertil kan være langt ude i fremtiden. Der arbejdes på et projekt omkring anlæggelsen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq med forbindelse over Sarfannguaq. En konsekvensanalyse er udarbejdet af daværende Sisimiut Kommune og en arbejdsgruppe i hjemmestyrets regi har været nedsat for at vurdere analysen m.h.p. om der er behov for yderligere undersøgelser, som igen efter en fremlæggelse i Landstinget, med dertil hørende debat, har medført en afgørelse om en yderligere omgang med tilbundsgående undersøgelse på området. Der er i byen blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt byens erhvervsliv omkring betydningen af vejen for virksomhederne både i Sisimiut og Kangerlussuaq og besvarelserne viste at virksomhederne betragter en vejforbindelse særdeles positivt og at vejen vil gavne ikke kun udviklingen i kommunen, men hele Grønland generelt. Konsekvensanalysen indeholder en række erhvervsmuligheder, som opstår i forbindelse med en eventuel vejforbindelse. Disse er Turisme (hytter, bygdeophold, adventure events, gletscherturisme, indlandsis mv.) Eksport af fersk fisk Eksport af fersk kød Moskus- og rensdyrfarme Adgang til vandkraft Eksport af is og vand Forsyningsmuligheder til mineralefterforskningen Forsyningsbase for olieefterforskningen Flycargocenter Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

6 Projektet vil kræve godkendelse og finansiering gennem Landsstyret og vil indgå i den samlede trafikplanlægning for hele Grønland. Fra kommunens side er der fremsendt en forslag til en investerings- og driftsselskab for både lufthavn, vej og havnen i Sisimiut. Dette forslag er der endnu ikke kommet noget respons på fra Naalakkersuisuts side Uddannelse I forhold til andre dele af Grønland har Sisimiut færre problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og har efterhånden fået den problem, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i byen, selv om byen er hjemsted for en del uddannelsesinstitutioner, herunder Byggeog anlægsskolen som uddanner ingeniører og håndværkere. Desuden har byerne deres egen erhvervsskole, eller Piareersarfiit som den hedder nu om dage foruden i Sisimiut en højskole og Sprogcenteret med dertil hørende tolkeskole. Bygge- og Anlægsskolen indeholder Grønlands eneste HTX-uddannelse, samt en lang række uddannelser indenfor for byggefagene, som også kun findes her. Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), som har et udvidet samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, omkring diplomingeniør-uddannelsen, kurser og forskning, har også til huse i Bygge- og Anlægsskolens lokaler. I Bygge- og Anlægsskolen er der også en bjergværksskole fra hjemmestyret, ved Råstofdirektoratet. ARTEK samarbejder med Qeqqata Kommunia omkring undersøgelser i forbindelse med vejprojektet. Der har blandt andet været fokuseret på bl.a. anlægsudgifter, sneforhold på den planlagte vejstrækning og i tillæg til disse er der lavet et 3D tracékort de områder, hvor ARTEK ligger inde med kompetencer. Samarbejdet har været til gavn for både kommunen og de studerende ved ARTEK, da de studerende har løst studie-relevante opgaver, mens kommunen har fået foretaget nødvendige undersøgelser. Bygge- og Anlægsskolen har allerede kontakt til virksomhederne gennem skolens lærlingeuddannelser. Skolen har et større ansøgerfelt end det for øjeblikket er muligt for erhvervslivet i Grønland at tilbyde lærerpladser til. Et fremtidigt samarbejde mellem andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og offentlige institutioner kan bygge videre på erfaringerne fra ARTEK og Bygge- og Anlægsskolen. Et samarbejde kan medvirke til skabelsen af et innovativt miljø, som vil fastholde og tiltrække yderligere kvalificeret arbejdskraft til kommunen. Qeqqata Kommunia har efter serviceaftaler med Grønlands Selvstyre pr. 1.april 2006 oprettet Piareersarfik, som skal varetage alle kommunens aktiviteter indenfor arbejdsformidling, uddannelsesvejledning, erhvervsuddannelser samt opkvalificering af arbejdsstyrken såvel inden og udenfor arbejdsmarkedet. Forstået på den måde, at man sørger for at opgraderer de folk som allerede er i fast arbejde og de personer som er i det sociale system, men som kan komme i arbejde efter et gennemgribende forberedelse til at kunne opretholde et liv med fast arbejde. Piareersarfiit under Qeqqata Kommunia har til opgave at arbejde med: Arbejdsformidling og vejledning Aktivering og revalidering. Kompetenceudvikling 6 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

7 Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt erhvervsuddannelsesaktiviteter Kollegieadministration Visitation af elever til kollegier Informationsteknologi Informations- og Kommunikationsteknologi anvendes naturligt nok i stigende omfang i kommunen. Det vurderes, sammenlignet med europæiske forhold, at andelen af borgere og erhvervsdrivende, som anvender IT, endnu er lavt. TELE udbygger til stadighed nettet og tilbyder nu tre forskellige ADSL højhastighedsforbindelser. Hele kommunen, også alle seks bygderne har nu mulighed for at tilslutte sig ADSL-forbindelse, ligesom GSM mobiltelefoni er mulighed for enhver. Qeqqata Erhvervsråd vil i løbet af 2010/11 oprette en fælles turismehjemmeside samt underhjemmesider som vil blive et led i den netbaserede markedsføring og strategiske branding af regionen. Hele regionen således bliver styrket ved et overordnet samarbejde indenfor markedsføringen på Internettet, således at turisterne bliver gjort opmærksomme på at de kun behøver flybilletten til Kangerlussuaq, herfra ligger resten af alle Grønlands særlige tilbud af oplevelser ligefor dem, uden at de behøver at gå på kompromis. Qeqqata Erhvervsråds nye webside vil fremover være den naturlige indgang til oplysninger om kommunens erhvervsliv. Derudover er der etableret en hjemmeside for erhvervslivet for hele kommunen, der fremviser det enkelte firma med dens materielle og andre kompetencer. Hjemmesiden hedder I planlægningen indgår en markant udvidelse af oplysningsmængden på siden, herunder individuelle hjemmesider for regionens virksomheder og kommunens bygder. 3.2 De geografisk betingede erhvervsforhold i Qeqqata Kommunia På grund af de geografiske forhold i kommunen såvel som hele Grønland er det ikke muligt at lave en analyse i kommunen, som ikke deles op på erhvervslivets geografiske placering. Nedenfor gennemgås derfor byerne og de seks bygder hver for sig Sisimiut by Ud for Sisimiut ligger store fiskebanker, hvor især rejerne trives. Fiskeriet af Grønlands største eksportvare, rejerne, er således hovederhvervet i Sisimiut. Udover rejer er der også krabber, kammuslinger, torsk mm. Flere store kuttere samt små og store trawlere har havn i byen. Ud over Royal Greenlands rejefabrik producerer Sisimiut Fish, saltet torsk og stenbiderrogn til eksport. Rejefabrikken er Royal Greenlands største og mest moderne rejefabrik. Sisimiut er trods en stigende spredning i erhvervslivet med flere ansatte inden for uddannelses og servicesektoren, stadig meget afhængig af et erhverv: Fiskeriet. Det er meget risikofyldt for en større by at være afhængig af kun en enkelt vare, specielt når denne kan svømme væk. Antallet af trawlerlandinger i Sisimiut havn er vokset meget de seneste år på Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

8 baggrund af, at rejerne har trukket længere nordpå og dermed er havnen i byen blevet meget central og et naturlig landingssted for de store rejetrawlere i Grønland. Sisimiut ligger strategisk godt placeret på Vestkysten af Grønland, både mht. tætheden til Kangerlussuaq Internationale Lufthavn og som nordligste åbenvandshavn. Tætheden til Kangerlussuaq giver Sisimiut de billigste indenrigsflypriser til den Internationale Lufthavn i forhold til de øvrige byer, mens den nordligste åbenvandshavn giver en række fordele for Sisimiut til at forsyne de nordlige områder i islægningsperioden, fx trawlere, skibs-/flytransitvarer, og er dermed et udgangspunkt for et forsyningshavn, supplybase, for en olieudvindingsindustri. De er alle tæt på Sisimiut, således at Sisimiut havn er det nærmeste isfrie forsyningssted for eftersøgningsskibene samt eventuelle senere udvindinger. Endvidere medfører den centrale placering, at mange krydstogtsskibe hver sommer lægger til kaj, sommeren 2010 har der været helt op til 40 krydstogtsskibe som anløb i Sisimiuthavnen. Sisimiut by har gode udbygningsmuligheder, og ikke blot med Akia. Der er således også store områder øst for byen og nordvest for lufthavnen for udvikling på langt sigt. Disse områder kan nemt og billigt udbygges uden anlæggelse af tunneller mm. Afstanden mellem vestkysten og indlandsisen er størst ved Sisimiut. Denne ressource er dog i dag ikke overvældende udnyttet. Bortset fra hundeslædeturismen får Sisimiut meget lidt erhvervsmæssig glæde af dette store område, da vandreturisterne, der om sommeren vandrer mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, lægger få penge i kommunen. Ligeledes får Sisimiut ikke udnyttet rensdyrene til eksport eller salg i det øvrige Grønland. Som den sydligste hundeslædeby kombineret med den strategiske gode placering giver det basis for tiltrækning af turister i vinter- og forårsperioden. Hundeslædekørsel er noget af de mest indbringende turistprodukter for de lokale aktører i Grønland, hvor turisternes penge ellers normalt kommer transportselskaberne til gavn. Sisimiut har fået tiltrukket en del af de nationale uddannelsessteder. Især Bygge- & Anlægsskolen har med samarbejdet med DTU fået sat Sisimiut på Grønlandskortet inden for uddannelse, men de øvrige uddannelser har også basis for tilsvarende udvikling. HTX har hvert år en række udvekslingsstuderende fra resten af verden på skolen. For at få plads til de mange unge under uddannelse, opføres der løbende kollegieboliger. Selve kollegiebyggeri blev færdigt i For ingeniørstuderende af grønlandsk, dansk og udenlandsk herkomst opføres yderligere 42 kollegieboliger der finansieres af Villum Kann Rasmussen Fonden og A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, som også bliver færdigt i inden udgangen af Til trods for Sisimiuts centrale placering som nordligste åbenvandshavn er Sisimiut havn ikke tilstrækkeligt udbygget. Ser man på andre byer i det Nordatlantiske områder vil man opdage at Sisimiuts atlantkaj på kun 60 m er kort, sammenlignet med Akureyri på Island som har 1700 m. Dette har bl.a. betydet, at skibsforsyningen af Qaanaaq og Kangerlussuaq i 2002 er flyttet til Nuuk, og at skibs-/fly-transitten i 2003 er rykket tilbage til Nuuk. For at tilbageerobre tabte markedsandele inden for skibsforsyning ville det være en fordel med en udbygning af havnen. Der er behov for at både et RAL forsyningsskib eller et kyst- 8 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

9 passagerskib og en stor trawler eller et krydstogtsskib kan lægge til kaj samtidigt. Dermed kan trawlere fra de øvrige grønlandske byer og internationalt tiltrækkes til at losse i Sisimiut. Som nævnt ovenfor vil en vej til Kangerlussuaq få markedet til at hænge sammen og give erhvervslivet i kommunen muligheder for bedre og billigere forsyning og eksport. Og en vej vil ikke mindst give turismeerhvervet mulighed for at udvikle sig. Dertil kommer at adgang til eksport af is og vand, forsyningsmuligheder for henholdsvis mineral- og olieefterforskning og flycargocenter i kommunen. I tillæg til ovennævnte har Kommunalbestyrelsen godkendt et forslag til et investerings- og driftsselskab i Sisimiut, der skal sørge for driften af lufthavnen i Kangerlussuaq, en anlæggelse af en vej mellem Kangerlussuaq og en anlæggelse af en udvidelse af havnen i Sisimiut. Dette forslag er sendt til Namminersorlutik Oqartussat og Naalakkersuisut til kommentering og evt. godkendelse af planen Sarfannguit Fiskeri er alle grønlandske bygders (undtagen Kangerlussuaq) hovederhverv. Amerdloq/Ikertooqfjordkomplekset ved Sarfannguit giver grobund for et forholdsvis stabilt fiskeri, hvor de enkelte fiskearter og områder supplerer hinanden fornuftigt. Sisimiut Fish har fabriksanlæg i Sarfannguit. I umiddelbart nærhed, ved Utoqqaat, er der mulighed for at etablere et vandkraftanlæg på 10 GWh/y. Uagtet dette er ARTEK gået i gang med at opsamle data fra bygdens vandforsyningssø. Nukissiorfiit satte i brug i sommer 2010 den nye vindmølle som skal være supplement til elværket i bygden. Sarfannguits placering på vandreruten mellem Sisimiut og Kangerlussuaq giver Sarfannguit en vis mængde af vandreturister. Dermed er Sarfannguit en af få bygder, som mere eller mindre automatisk er i turisternes bevidsthed. Dette kan udbygges med tiltag inden for fjordfiskeri, sejlads og vandring. Endvidere kan overnatningsmuligheder for turister ved etablering af hytter gøre bygden direkte attraktiv for vandreturisme. Bygdernes manglende størrelse og få moderne rekreative tilbud gør det svært at tiltrække uddannet arbejdskraft, som i deres uddannelsesperiode har vænnet sig til moderne bekvemmeligheder. Desuden har Sarfannguits placering inde i et fjordkompleks betydet en isolering fra den nord- /sydgående skibstrafik, som på nuværende tidspunkt dog kun giver problemer i isperioden. Men på længere sigt kan det dog betyde, at Sarfannguit vil blive isoleret medmindre man bygger en vej - da den længere tur ind til Sarfannguit i forhold til fx Itilleq er omkostningskrævende. En vej til både Sisimiut og Kangerlussuaq vil give Sarfannguit en langt bedre mulighed for at afsætte sine fisk til højere pris og samtidig vil det give en eksplosion i antallet af turister. Desuden vil uddannet arbejdskraft nemmere kunne tiltrækkes, da Sisimiut ikke er langt væk Itilleq Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

10 Som nævnt er fiskeri alle grønlandske bygders (undtagen Kangerlussuaq) hovederhverv. I- tilleqfjorden er med til at give et forholdsvis stabilt fiskeri, hvor de enkelte fiskearter og områder supplerer hinanden fornuftigt. Sisimiut Fish har anlægget i bygden. Umiddelbart syd for Itilleq ligger nogen af kommunens bedste ørredelve med stort potentiale for lystfisketurisme. Ved mundingen af Erfalik har firmaet Sirius Greenland bygget en camp med plads til 10 lystfiskere plus guider, og har sat lystfisker turismen i system ved elvene Erfalik og Savsánguit. Itilleq ligger turistmæssig godt placeret i nærheden af høje fjelde, som på sigt kan udnyttes til skiturisme. En enestående mulighed er vandre- og mountainbike turisme til toppen af Qaqqatoqaq via den af amerikansk byggede vej op til DYE One. Skiturisme, Qaqqatoqaq-besøg, krydstogt- og lystfiskerturisme giver Itilleq nogle gode muligheder for at udvikle turismen til en supplerende indtjening til fiskeriet. Bygden har allerede en lille produktion af husflid, som sælges fra den forhenværende butik. Placeringen helt ud til vestkysten giver nogle fordele både mht. skibsforsyning men også krydstogtturisme kan udvikles. Bygden besøges allerede af en stor mængde krydstogtsskibe hver sommer Blandt andet et skib fra Canada, der er begyndt at have fælles arrangementer med bygdebefolkningen, med grillmad, hockeyspil og lignende. De eksisterende cruise-aktiviteter i Itilleq har desuden skabt en helt særlig anløbsparathed i bygden, som med fordel kan videreudvikles med flere mini-cruises og dagsbesøg til bygden, bygget på samme skabeloner som dem, der i dag bringer større skibe til. Som nævnt betyder bygdernes manglende størrelse og få moderne rekreative tilbud at det er svært at tiltrække uddannet arbejdskraft som f.eks. lærere og sundhedspersonale, som i deres uddannelsesperiode har vænnet sig til moderne bekvemmeligheder Kangerlussuaq Kangerlussuaq har nogle naturlige styrker med sin beliggenhed inde i bunden af den 180 km lange fjord tæt ved indlandsisen. Området ved Kangerlussuaq er klimatisk kontinentalt med varme somre og kolde vintre, men meget stabilt. Modsat byerne ved kysten, hvor temperaturer ikke varierer så meget over årstiderne, men til gengæld mere ustabilt vejrmæssigt. Det stabile vejr samt det lange stykke med aflejring fra Indlandsisen gjorde, at amerikanerne fandt det mest hensigtsmæssigt, at anlægge en af deres landingsbaner i Grønland i Kangerlussuaq. Efterfølgende var det naturligt med base og international lufthavn her set ud fra et beflyvningsmæssigt synspunkt, pga. de meget høje regularitet. Kangerlussuaqs placering lige nord for polarcirklen på den vestlige isfrie del af Grønland er samtidigt også centralt i forhold til hele den grønlandske befolkning. Med Diskobugten og op til Qaanaaq nord for sig, Sisimiut og Maniitsoq vest for sig, Nuuk syd for sig og Ammassalik og Illoqqortoormiut øst for sig er Kangerlussuaq et naturligt udgangspunkt for den interne beflyvning, og giver mulighed for tilslutning til destinationer ud til resten af verden. Når der ses bort fra de gode forhold for lufttrafikken, er trafikforbindelserne til Kangerlussuaq mindre gode. Havnen inde i bunden af den 180 km. lange fjord kan ikke tage dybtstik- 10 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

11 kende skibe, men er sejlbar for mindre både. Der sejles kun forsyninger til bygden to gange årligt. Dette modsvarer slet ikke behovet i bygden. Kystpassagerskibets anløb til havnen er ophørt. Kangerlussuaq har Grønlands største overnatningskapacitet med sengepladser på Hotel Kangerlussuaq, Kangerlussuaq International Science Support (KISS) og vandrehjemmet med en sengekapacitet på mere end 500 ekskl. Hotel Tuttu. Desuden er der konferencefaciliteter i forbindelse med hotellet. World of Greenland Arctic Circle har Polar Lodge, med plads til 30 overnattende gæster. I tillæg er der opstartet et vandrehjem, Kangerlussuaq Trekking Center KTC, der har 10 værelser i den gamle raketbygning, som har tilhørt NASA. Det er et center der hovedsageligt fokuserer på folk der vandrer på indlandsisen, i og omkring Kangerlussuaq og tværs over isen. Sisimiut Vandrehjem udvider med Kangerlussuaq Vandrehjem som vil være klar til år Landområdet omkring Kangerlussuaq er måske ikke i international sammenligning frodigt, men i forhold til andre steder i Grønland giver de varme somre rensdyr, moskusokser, andre dyr og planter gode vækstbetingelser, rimeligt tæt på bygden er der en dal hvor der er rimeligt nemt at finde forsteninger. Den billigste måde at opleve Grønland på, den store hotelkapacitet, det frodige land med rensdyr og moskus samt adgangen til Indlandsisen giver Kangerlussuaq nogle af de bedste muligheder i Grønland for at gøre turisme til et stort og bæredygtigt erhverv. Kangerlussuaq-områdets frodige natur har vist, at den kan opretholde livet for en stor bestand af rensdyr og moskusokser. Potentialet for rensdyr- og moskusfarme er således til stede, men kræver en ændring fra vildbestand med jagt til domesticering med slagtning for at give grobund for eksport og arbejdspladser. Det kunne foregå i et større eller mindre landområde, og burde kunne lade sig gøre side om side med den eksisterende jagt, dog i forskellige områder. Terrænet ved Kangerlussuaq er i forhold til resten af Grønland forholdsvis fladt og mindre kuperet, hvilket giver Kangerlussuaq en god adgang til Indlandsisen, som ikke findes mange andre steder. Med Skanskas anlæggelse af vej til Indlandsisen og testbane på selve Indlandsisen er adgangen til denne blevet endnu bedre. Men med lukningen af VW fabrikkernes testbane er vejen på selve isen blevet lukket og derved er der kun adgang til selve isranden. Kangerlussuaqs beliggenhed tæt ved og gode adgang til Indlandsisen bør give vækstmuligheder indenfor de allerede eksisterende områder som forskning og testbanekørsel. Derudover bør Indlandsisens øvrige potentiale som turistdestination, eksport af vand og is og som levende kulisse for filmindustrien kunne udnyttes. Flere forskningsinstitutioner har længe brugt Kangerlussuaq som base for forskningsprojekter. Dette skyldes dels fortiden som amerikansk base, hvor der foregik en amerikansk forskning, det stabile vejr, den Internationale Lufthavn og dens fly/helikoptere, adgangen til indlandsisen og det mineralrige område. Kangerlussuaqs skift fra amerikansk base, fra usikker position udenfor kommunal inddeling, til bygd i Qeqqata Kommunia har skabt et sejt og entreprenant erhvervsliv, som trods usikkerhed om fremtid og tidligere manglende interesse fra resten af det grønlandske samfund, har kunnet eksistere og skabe rigtige arbejdspladser. Denne styrke kommer særligt Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

12 bygden til gode i forbindelse med de seneste års stigende landspolitisk fokus på Kangerlussuaq med bl.a. udbyggelse af skolen, opførelse af nye boliger mv. Den Internationale Lufthavns vedligeholdelsesefterslæb, herunder den noget nedslidte terminalbygning, bør derfor snarest indhentes så også de mange potentialer Kangerlussuaq har (fx mineraldrift, eksport af vand og is) kan blive en realitet. Dermed hænger Kangerlussuaqs udviklingsmuligheder også tæt sammen med en vej til Sisimiut, som vil sikre adgang til kysten og dermed helårsforsyning. Efter en landstingsbevilling i 2009 er lufthavnsbygningen i Kangerlussuaq renoveret og udvidet Maniitsoq by Maniitsoq er den by i Grønland som mindst generes af isen og det er kun meget sjældent at havnen ikke vil kunne nås frit af skibe. Fiskerierhvervet er ikke hvad den har været. Royal Greenland A/S gamle fiskefabriksfaciliteter er i dag ejet af Arctic Green Food A/S I dag modtages og produceres der primært krabber, torsk og stenbiderrogn samt havkat. Krabbesæsonen går fra 1. april til engang i efteråret hvor det bliver for koldt at holde krabberne levende ombord. Stenbiderrogn kan modtages fra april til ultimo maj måned. Torsk eksportprisen er for tiden meget lav og indhandling af den art har været indstillet siden august Arctic Green Food A/S hoved administration ligger i byen hvor selskabets centrale produktion af primært grønlandske fødevarer også findes. AGF s produktionsfaciliteter huser også tørrings maskiner af produkter som tørret hvalkød samt de populære tørrede rensdyr og moskus kød. Lukningen af rejeproduktionen i 2001 har ramt byen meget markant. Oven i den lukning flyttede KNI A/S sin hovedadministration til Sisimiut og det er noget der kan aflæses direkte på befolkningsttallet. Fra at have været omkring i Maniitsoq by bor der i dag ca Maniitsoq ligger meget central midt imellem landets to største byer. Det betyder at der er daglig flyforbindelse både til nord og syd, men også mod nordøst til Kangerlussuaq er der jævnlig forbindelse. Udover flyforbindelsen er der i sæsonen mulighed for at tage AUL kystpassager 1 gang om ugen både nord og syd. Bygderne serviceres med faste bådforbindelser. Fra 2009 er private turoperatører også blevet mere synlige, således var der ugentlige forbindelse til Nuuk og bygderne undervejs med hurtiggående i sommers og tidlig efterår. Der kommer en del turister til Maniitsoq i forårsmånederne. Særligt er heliskiing en aktivitet i vækst og det er en niche med stor omsætning per gæst i Grønland. Derudover er målet at andre turisttyper også tiltrækkes til byen. I byen er der ønsker om, at flere krydstogtskibe lægger vejen forbi detailhandel, husflidskunstnere, drage større nytte af turismens muligheder. Særligt mindre ekspeditionsskibe med zodiacs egner sig godt til en by af Maniitsoqs størrelse, og kan byen samle sig om at skabe lokale oplevelser er der et reelt udviklingspotentiale for cruise turismen. Bådforeningens pontonbro anvendes ved krydstogtskibes ankomster, dette er naturligvis meget prisværdigt, dog er dens kapacitet begrænset og har tendens til at synke når der er for 12 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

13 stor belastning. Tiltrækning af flere krydstogt turister vil kræve at landgangsfaciliteterne er bygget til formålet og skal reserveres til turister. I 2009 blev det gamle alderdomshjem omdannet til nyt Piareersarfik kollegium med 28 enkeltværelser. Samme år flyttede Piareersarfik fra den gamle skole til folkeskolen Kuuttartoq skole, der blev til overs grundet vigende børnetal. Af hensyn til forsyningssikkerheden påbegynder Nukissiorfiit i 2010 bygningen af et nyt kraft/varmeværk, da alle motorerne allerede har eller er meget tæt på grænsen for deres maximale driftstimer, og alt hjælpeudstyret er af samme alder. Valget af anlæg og den sikkerhedsstrategi der vælges, tager højde for, at det skal fungere som primærforsyning og hvis/når der bliver bygget vandkraft, kan det fungere som nødforsyning for højspændingslinierne fra vandkraftsforsyningen. Trods Maniitsoqs centrale placering og at byen er isfrit stort set hele året er udnyttelsen ad disse to vigtige forhold ikke optimale. Atlantkajen er kun 60 meter lang, indsejlingsforholdene til havneområdet er endog ret svære i dårlig vejr, også de markante skær ved indsejlingen skaber flaskehalse. Endelig er havne arealet meget begrænset. Atlantkajen i Sisimiut og trawlerkajene i Nuuk er stærkt benyttede. Maniitsoq liggende mellem de to havnebyer ville være naturlig at bruge som aflastning, men det er langt fra billedet i dag. At pladsmanglen er et problem er øjensynlig, men at strømforsyningen til frysecontainerne kan være et problem er vigtigt at notere. Nukissiorfit kan kun levere strøm til maksimalt 25 frysecontainere af 40 fods størrelsen, når der er flere end de 25 er RAL nødt til at starte en ekstra nødgenerator op som kan levere strøm nok til ca. 21 ekstra containere, og det er ikke holdbart hvis byen skal forvente større aktivitet af trawlere. Pladsen gør at der maksimalt kan være 52 frysecontainere i havneområdet, et typisk trawler forbrug af containere for en trawler af Regina C klassen er ca At der er så få krydstogtskibe der anløber Maniitsoq skyldes bl.a. havneforholdene. Den eneste løsning virker til at være at der anlægges en helt ny atlanthavn, meget gerne i forbindelse med Alcoa projektet, men bør bygges under alle omstændigheder. Dette vil skabe langt større muligheder for byen, den nuværende havn kunne således reserveres fx til trawlere der igen kan serviceres bedre når det nye kraftværk er oppe og køre. Allerede nu kan der dog tiltrækkes skibe med en adventure/ekspeditionsprofil, da disse leder efter destinationer netop som Maniitsoq, hvor forholdene ikke nødvendigvis er toptunede, men hvor autencitet og muligheden for at besøge et levende hverdagsmiljø er i fokus. Selskaber som Adventure Canada, Zegrahm, Cruise North Expeditions og lignende operatører er således interessante for Maniitsoq allerede i dag Atammik Fiskeri er de fleste bygders hovederhverv. Niaqunngunaq (Fiskefjorden) giver grundlag for et stabilt helårsfiskeri efter torsk. Niaqunngunaq er en af de få fjorde hvor der er fast bestand af torsk. Den torsk er kendt som stabil og stor torsk som især i vinterperioden giver en fantastisk kød. Royal Greenland A/S har et produktionssted i bygden. Udover stenbiderrognen der indhandles i april og maj, købes torsk i størstedelen af året og produceres som frossent heltorsk også som saltet fisk til eksport primært til Spanien dog bør der opnås en bedre og større frysekapacitet på fiskefabrikken. Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

14 Fiskefjorden er endvidere kendt som en fjord med rensdyr. I dag bruges dyret alene til eget forbrug af bygdebefolkningen. Umiddelbart ligger der ellers gode muligheder for produktion af tørret kød til hjemmemarkedet. I bygden findes en mini-sportshal. Den bliver flittigt benyttet af de unge og bygden er da også kendt for sine fine sportsresultater, især på bordtennis er man stærke, flere landsholdspillere i den sportsgren er således blevet opfostret i Atammik. Atammik ligger midt mellem Maniitsoq og Nuuk. Udover ugentlige formelle forbindelser nord og syd hvert fjortende dag, sejler der næsten dagligt flere private både forbi bygden, disse rejsende giver ekstra indtægter for bygdens næringsdrivende Napasoq Hovederhvervet i Napasoq er også fiskeri suppleret med fangst. Naturalieøkonomien er også meget udbredt, naturen omkring Napasoq er nemlig meget rig på en varieret udbud af arktiske dyr. Store hvaler som sildepisker som pukkelhvaler ses meget ofte syd for bygden, mens marsvinen Niisa er meget regelmæssig i Kangaarsuk nord for bygden. I indlandet findes utallige rensdyr revirer. Arctic Green Food A/S driver fiskeproduktion i bygden. Stenbiderrogn giver væsentlig omsætning, torsken og uvaq kan fiskes stort set året rundt. Havkat er der en del af, ligesom ørred har været indhandlet på forsøgsbasis i samarbejde med tyske aftagere, denne segment kan forventes at vokse i fremtiden, i det vildt ørred har alle forudsætninger for at i møde den globale efterspørgsel efter vildt og sundt kvalitetsproduktet. I Kangia øst for bygden findes en ørred camp ejet af Kangia Camp ApS. Der kommer en del turister til stedet i løbet af sommeren. Da der ligger andre finde elve i området er der relativt store muligheder i det turistsegment Kangaamiut Nunaga Kangaamiut er en paraplybetegnelse for tre initiativer alle startet i Det første er, at muligheden for medejerskab eller opkøb af Royal Greenland A/S produktionssted i bygden skal undersøges. Royal Greenland A/S har allerede meldt ud at man ikke vil være uinteresseret såfremt et konkret tilbud kan lægges på bordet. Selvstyrets nye politik om, at alle nu kan søge servicekontraktmidler fra selvstyret øger realiteten i idéen. Tidligere var det sådan, at kun Arctic Green Food A/S og senest Royal Greenland A/S i 2008 og 2009, kunne få del i servicekontraktmidlerne fra hjemmestyret. Fra næste finansår vil alle produktionsenheder få mulighed for at søge. Turisme eksisterer allerede i dag i bygden. I forårsmånederne opsøger adskillige heliski entusiaster fjeldene/bjergene omkring Kangaamiut. Ikke så få kajak turister lægger også vejen forbi bygden og det er især Evighedsfjorden der er et populært mål for disse turister. Turistinteresserede i bygden inviterer turisme folk i Maniitsoq og GTE til samarbejde om, at få flere krydstogtskibe til at lægge vejen forbi bygden, sådan som man kender den i dag når der lægger adskillige skibe til Itilleq. Tidligere har opfattelsen været, at der lå en udfordring i, at skibe skulle overtales til at ændre ruten, sådan at man først sejlede de 10 sømil ekstra sydover for at sejle til Kangaamiut, inden man vendte skibet nordover igen for at rejse mod Ilulissat. Dialog med mindre selskaber i 2010, særligt på Adventure Travel World Summit, har dog vist, at det i lige så høj grad 14 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

15 handler om at gøre opmærksom på indholdet af Kangaamiut og Evighedsfjorden som en mulig destination. Desuden er Kangaamiut kunstnere meget kendte, også uden for Grønland. Det fordums rige kulturliv med meget flotte figurer af ben og træ samt husflid af ypperste karakter vil man meget gerne have til at blomstre igen. Større tilgang af turister vil uden tvivl være med til at katalysere interessen for disse kunstarter. 3.3 Organisation For at Qeqqata kommunia skal kunne give maksimal indflydelse på at udvikle kommunens rammebetingelser for erhvervslivet, er der indgået et særligt samarbejde med Qeqqani Inuutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiit - Qeqqata Erhvervsråd omkring en organisation, som skal varetage udviklingen på begges præmisser. Dette er udvidet i 2007 med at Erhvervsrådets sekretariat skal varetage den daglige administrering af udlejning af rummene i kommunens iværksættercenter Den samlede struktur Til erhvervsudviklingsorganisationen bidrager Erhvervsrådet med et sekretariat med en direktør, en projektleder, en turismekonsulent som varetager i sit arbejdsområde hele regionen, samt en erhvervschef i Maniitsoq. Tilsvarende bidrager Qeqqata Kommunia med kontorlokaler, samt et årligt tilskud til erhvervsrådet. Kernen i udviklingsarbejdet er erhvervsudviklingsgruppen, en arbejdsgruppe som består af medarbejderne fra erhvervssekretariatet samt Piareersarfiit, fangst- og fiskerikonsulenterne i Sisimiut og Maniitsoq samt en repræsentant fra teknisk forvaltning. Tovholder i gruppen er hhv. erhvervscheferne i Sisimiut og Maniitsoq, som også er ansvarlig for koordinering af gruppens aktiviteter. Erhvervsudviklingsgruppen udarbejder, gennemfører og laver opfølgning på Qeqqata Kommunias erhvervs- og turismeplan. Erhvervs- og turismeplanen er det styrende planlægningsværktøj og således fremlægger erhvervscheferne på gruppens vegne kvartalsvist, på møder i erhvervsudviklingsudvalget, gruppens fremskridt. Erhvervsudviklingsudvalget består af erhvervsrådsformanden og tre øvrige medlemmer fra erhvervsrådets forretningsudvalg som repræsentanter for det øvrige erhvervsliv på den ene side og borgmesteren og medlemmer af økonomiudvalget som repræsentanter for Qeqqata Kommunia. Desuden indgår fangst- og fiskerikonsulenter som repræsentant for fiskerierhvervet samt, erhvervsdirektøren fungerer som sekretær for udvalget. Til Erhvervsrådet er borgmesteren og en repræsentant fra hver politisk parti der er medlem af kommunalbestyrelsen som tilforordnede. Erhvervsrådet godkender erhvervs- og turismeplanen og drøfter den overordnede udvikling på erhvervs- og turismeområdet. Først når Erhvervsrådet har opnået enighed om de pågældende sager, kan disse sendes videre til henholdsvis Erhvervsudviklingsudvalget og Kommunalbestyrelsen. Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

16 Organisationen er illustreret nedenfor: Virksomhederne Borgerne Erhvervsrådet Tilforordnede Kommunalbestyrelsen Forretningsudvalg Erhvervsudviklingsudvalget Økonomiudvalget Erhvervssekretariatet Erhvervsudviklingsgruppen Den kommunale administration Erhvervssekretariatet Qeqqata erhvervsråd erhvervssekretariat er organiseret således, at kontoret i Sisimiut er bemandet med en direktør for hele regionen, en turismekonsulent for hele regionen og en projektleder og i Maniitsoq er bemandet med en erhvervschef. Erhvervssekretariaterne har tre hovedopgaver og to hovedfunktioner: Opgaverne er: 1. Udvikling og optimering af rammebetingelserne for erhvervssektoren i Qeqqata Kommunia. 2. Iværksætter- og projektstøtte samt rådgivning. 3. Understøttelse af det eksisterende erhvervsliv. Den første opgave består i udarbejdelsen og opdateringen af nærværende erhvervs- og turismeplan, løbende gennemførelse af planen og en kontinuerlig opfølgning på status for erhvervssektoren i kommunen. Dette omfatter tillige sekretariatsopgaver for erhvervsudviklingsudvalget. Det er til dette formål Qeqqata Kommunia yder Qeqqata Erhvervsråd økonomisk bistand. Den anden opgave er rådgivningen af potentielle iværksættere omkring virksomhedsstart, formidling og afholdelse af kurser, indsamling af erfaringer og hjælp til kapitalformidling. Hertil kommer projektstøtte til udvikling af nye erhvervs- og turismeområder. Denne opgave er dels en udviklingsopgave som falder under erhvervsplanen, dels en driftsopgave, som falder under det løbende arbejde for erhvervssekretariatet. Den tredje opgave omhandler de løbende projekter for erhvervsrådet og sekretariatsopgaver for dette. Dette er typisk gennemførelsen af messearrangementer, kurser for erhvervslivet, markedsføring af Qeqqata Kommunia og lignende. De tre funktioner for erhvervssekretariatet er således: 1. Sekretariat og stabsfunktion for forretningsudvalget. 2. Sekretariatet koordinationerer erhvervsudviklingsgruppens arbejde med udviklingen og gennemførsel af erhvervs- og turismeplanen efter godkendelse og bemyndigelse fra erhvervsudviklingsudvalget. 3. Sekretariatet yder rådgivning til folk der gerne vil starte deres egen virksomhed, eller hjælper i forbindelse med generetionsskifte. 16 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

17 3.4 Kommunal planlægning Qeqqata Kommunia anvender overordnet to planlægningsværktøjer, kommuneplanen og budgettet. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af hver valgperiode på grundlag af planstrategiske overvejelser (Planstrategien) træffe beslutning om grundlaget for revision af kommuneplanen og hvor omfattende revisionen skal være Kommuneplanen Qeqqata Kommunia er i gang med en revision af kommuneplanen og inden udgangen af 2012 skal der foreligge en ny kommuneplan for den samlede Qeqqata Kommunia. Første fase i denne proces er udarbejdelsen af planstrategien, som er et udtryk for byrådets visioner for kommunens udvikling. Planstrategien har i efteråret 2010 været grundlag for en grundig offentlig debat, med afholdelse af borgermøder i alle kommunens byer og bygder og danner sammen med budgettet grundlag for de politiske prioriteringer de følgende fire år på bl.a. anlægsområdet, erhvervsområdet og de andre sektorer. Den nye kommuneplan vil blive digital. Det betyder at der fremtidigt til stadighed vil være en gældende og løbende ajourført kommuneplan som kan findes via kommunens hjemmeside. Den fysiske plan bliver løbende opdateret med kommuneplantillæg og bestemmelser for arealtildeling. I det konkrete arbejde med den fysiske planlægning er en stor del af arbejdet rettet mod en understøttelse af kommunens erhvervsudvikling som grundlag for driftige bysamfund. Overordnet arbejdes der på at styrke den infrastruktur der omfatter Qeqqata Kommunia, både hvad angår lufttrafik, sejlads med passager og last, samt ikke mindst hvordan denne struktur kan gøres så robust som muligt ved at etablere en vejforbindelse mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. I Maniitsoq med fokus på konsekvenserne af en eventuel etablering en Aluminiumssmelter og den deraf følgende udvikling af Maniitsoq by, med etablering af ny infrastruktur, fortætning og etablering af en ny bydel. I Sisimiut er fokus på udviklingen af havnen og mulighederne for havnerelaterede erhverv, et nyt erhvervsområde (E8) langs Ulkebugtens sydside og en fortsat udvikling af den nye bydel på Akia. Herudover arbejdes der på at styrke mulighederne for ungdomsuddannelserne i byen og en udvikling af byens centerområde Budgettet Det andet væsentlige planlægningsværktøj kommunen gør brug af, er det årlige rullende budget for indeværende periode og tre overslagsår. Hele det kommunale budget påvirker erhvervslivet i mere eller mindre udstrækning, men særligt anlægsopgaver er en post, hvor der skabes indkomster og beskæftigelse i kommunen. I 2011 er udgifterne til anlægsområdet budgetteret til i alt næsten 91.4 mio. kr. Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

18 Til erhvervsudvikling er der i budget 2011 indarbejdet udgifter på tilsammen 4.0 mill. kr. Disse midler dækker bl.a. direkte tiltag indenfor erhvervsudvikling og turisme, tilskud til erhvervsråd, drift af turisthytter og tilskud til Arctic Circle Race Servicekontrakt med Selvstyret I forbindelse med strukturreform i den offentlig sektor i Grønland, samt som led i selvstyretankene arbejder det nationale erhvervsfremmeaktører at regionalisere rådgivningsfremme inden for landbaserede erhvervs i forhold til erhvervsfremmeindsats, således regionerne overtager den rådgivningsfunktion som GTE hidtil har varetaget. Qeqqata Erhvervsråd indgik i 2010 en overdragelsesaftale med GTE angående erhvervs- og turismerådgivning, således alle henvendelser angående ønske om erhvervs- og turismerådgivning vil foregå ved erhvervssekretariaterne under Qeqqata Kommunia. Erhvervssekretariaterne har forpligtelser til at være med i forhold til nationale koordinerende aktiviteter, jf. servicekontrakt med Naalakkersuisut. Erhvervssekretariaterne skal i samarbejde blandt andet med øvrige regionale erhvervssekretariater at rådgive Naalakkersuisut og GTE omkring turisme- og erhvervsfremmeindsats vedrørende regionen, samt rådgivning ifm. konkrete projekters betydning for regionen, samt bistå Naalakkersuisut/GTE ved koordinerende regionale og nationale brandings-tiltag. Rådgive Naalakkersuisut/GTE om regionens infrastrukturelle behov, samt rådgivning og aktiv deltagelse ved udformning og overvågning af den nationale turismestrategi Finanslovsforslag 2011 I Finansloven for 2011 har Selvstyret ikke lagt op til større ændringer vedr. driften af institutioner og Selvstyret ejede virksomheder i Qeqqata Kommunia, budgettet inden for disse områder er der stigning med 2,9 mio. kr. Derimod er finansloven for 2011 meget negativt ift. Qeqqata Kommnunia. Erstatningsbyggeri i Ungusivik i Maniitsoq til samlet 110 mio. kr. er stadig væk ikke med i finansloven som blev fjernet i Der er lidt flere boligmidler afsat til Qeqqata Kommunia, til 17,9 mio. kr. ift som var på 5,0 mio. kr. Der er afsat midler til renovering af skolen i Qeqqata Kommunia, Minngortuunnguup Atuarfia, samt et kollegiebyggeri er der stort set ikke andre anlægsprojekter fra Selvstyret. Det betyder at byggeaktiviteter i kommunen vil endnu være lavt, så frem der ikke afsættes flere midler til især byerne i kommunen Transportkommissionen Selvstyret nedsatte en transportkommission primo november 2009, som skal afdække transportområdet og komme med forslag til en langsigtet trafik- og transportpolitisk tiltag, der understøtter Selvstyrets mål om en selvbærende økonomi. Selvstyret mener at man må have nogle klare målsætninger på området. Kommissionens arbejde skal være færdigt til udgangen Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011

19 4. Målsætninger og handleplaner I det foregående afsnit er gennemgået status på erhvervssektoren i Qeqqata Region. Det fremtidige arbejde omkring videreudvikling af sektoren er baseret på et overordnet målsætning for udviklingen. For at nå dette mål er det nødvendigt, at der er gode rammebetingelser for erhvervslivet i regionen. Dette fordrer at kommunen er en medspiller i erhvervsudviklingen og dette kan f.eks. ske ved at være på forkant med udviklingen og at have arealer til udvidelser af eksisterende og eller nye virksomheder. Gode rammebetingelser udgøres blandt andet af en god infrastruktur, en befolkning, der har de nødvendige uddannelser og kompetencer, således at kommunens virksomheder og uddannelsessteder kan deltage i væksterhvervene som råstofsektoren samt turisme udover eksisterende udnyttelse af levende ressourcer i Qeqqata Regionen, som i stadighed skal fortsætte at udvikle så godt som muligt, samt at udnytte og udvikle produktionen af i hidtil ikke udnyttet ressourcer. Det er også mere indlysende at sprogområdet er en af det vigtige, idet forudsætning for at kunne være med i væksterhvervene er det engelske sprog først og fremmest meget vigtigt sprogredskaber, udover grønlandsk og dansk sprogkundskaber. 4.1 Infrastruktur Den fysiske infrastruktur skal udvikles, så erhvervslivets rammebetingelser og muligheder forbedres og der i højere grad bliver en sammenhæng mellem markederne Udvidelse af havneområder Havnefaciliteter Qeqqata Kommunias byer i Maniitsoq og i Sisimiut er for alt for små hvor begge har kun på 60 meters Atlantkaj hver. Og begge er for små for det videre udvikling som skal matche erhvervsmæssigt udvikling. Derfor er det vigtigt, at i tæt og målrettet samarbejdes med Selvstyret om at gennemføre udvidelse af havneområderne. Udvidelse af havne vil have en stor betydning for erhvervslivets mulighed for vækst og udvikling så den bidrager endnu mere til samfundsøkonomien af stor betydning. Der er stigende behov fra godstransport, fiskeri, samt krydstogtsturisme. Ligeledes vil havne slet ikke kunne matche behovet for yderligere øget aktiviteter ifm. olieindustrien som er allerede i gang efter fund af olieforekomster ude for Disko øen Fragt- og transport forholdende skal udbygges I Sisimiut vil det være nødvendigt med at sprænge en større mængde fjeld og en vejomlægning for at kunne hæve sikkerhedsniveauet på havneområdet. Dette alene vil ikke øge sikkerhed dette vil også give ekstraplads til containerarealerne. Et resultat fra et havneseminar er, at kommunen skal sørge for at flytte containerne nord for fiskernes vodbinderi til et andet sted, således at området kan bruges af Royal Arctic Line, RAL, til deres reefere og lignende for at skabe bedre arbejdsforhold i og omkring havneterminalen. En af muligheder er at omlægge vejen syd for pakhuset, så betjening af småkunder til såvel aflevering som udlevering af mindre godsmængder alene håndteres fra sydsiden, der hvor vejen forløber nu det vil være nødvendigt at sprænge en større mængde fjeld og en vejomlægning for at kunne hæve sikkerhedsniveauet på havneområdet i det hele taget. Derudover skal kommunen også etablere industriområder, som vil give mulighed for industriel klynger ved kommuneplanlægning, jf. og kommunens visionsplan. Dette alene vil ikke give et tættere erhvervsliv, men også vil give bymæssigt profil for en organiseret samfundsstruktur og effektivitet. Qeqqata Kommunias Erhvervsplan

20 4.1.3 Qeqqata Supplybase For at erhvervslivet i Qeqqata Kommunia kan være en del af olie- og mineindustri er det meget vigtigt at man er synligt og er tilgængelig for disse industrier. Vi må derfor arbejde for at erhvervslivet er synligt og er tilgængelig, ved at etablere en fælles hjemmeside under Vejen til Kangerlussuaq Der arbejdes målrettet for anlæggelse af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, herunder gennemførelse af Umimmak Traffic forretningsplan og udnyttelse af de af afledte erhvervspotentialer for vejen vil skabe. En rapport er blevet udarbejdet i 2008, med titlen Erhvervspotentialer ved vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq Energirigtigt og bæredygtighed i projektimplementering. Qeqqata Kommunia vil være på forkant med miljøvenlig byggeri og være med til minimering af CO²-undslip og forbrug af fossile brændstoffer. Dette vil på sigt være meget vigtigt for regionens omdømme og konkurrenceevne at fokusere på dette område. Vi har brug for at blive mindre afhængig af olie og vi har brug for at anvende færre penge til drift- og vedligehold, hvorfor det er vigtigt at fokusere på energirigtige og bæredygtige løsninger, når der tænkes nye projekter og i ens adfærd i det hele taget. En stor del at vore bygninger er helt utidssvarende energimæssigt, vi bruger alt for mange penge på olie, penge, som med en belåning let kunne forrente og afdrage investeringer i langt bedre energiforhold, med et langt bedre indemiljø, mindre sygdom mv. til følge. Der må om muligt træffes en politisk beslutning om at ville dette. Der skal ske en holdningsbearbejdning blandt virksomhederne, deres medarbejdere og den offentlig forvaltning om at ville dette. Der skal være mulighed for kvalificeret rådgivning og undervisning ressourcer med høje kvalifikationer på området findes allerede i regionen så ideer, planlægning/styring og implementering kan ske på en bæredygtig måde. Det skal gøres interessant for det enkelte individ at være med. 4.2 Uddannelse og kompetenceudvikling Fra landspolitisk side satses på uddannelsesområdet, i lighed med Selvstyrekommissionens og Fællesudvalgets anbefalinger. Den til stadighed bedre uddannede befolkning skal fastholdes, således at deres kompetencer kommer kommunen til gode. Målsætningen er, at uddannelsesniveauet på lang sigt skal være det samme, som i de andre Nordatlantiske lande. For at kunne opfylde denne målsætning, er det dog nødvendigt med en mere udbygget statistik på uddannelsesområdet. Ved at udvikle samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner ønsker Qeqqata Kommune at styrke sin position på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet. Dette skal gøres ved at stille krav til lærlinge og lærepladser i forbindelse med udbud af f.eks. anlægsopgaver, á la det man gjorde i forbindelse med Mifrestamidlerne og renoveringsarbejdet, der hørte med. 20 Qeqqata Kommunias Erhvervsplan 2011