En styrket arkitektbranche. Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv

Transkript

1 En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv

2 2 En kreativ branche med internationalt format / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / En kreativ branche med internationalt format 3 En kreativ branche med internationalt format Arkitektbranchen er en stærk og anerkendt branche, der står for et væsentligt samfundsmæssigt bidrag både økonomisk og socialt. Branchen tæller en lang række internationalt højt respekterede virksomheder, som har skabt ikoniske bygningsværker og levende arkitektur. Virksomheder, der har sat Danmark på verdenskortet og medvirket til at brande vores arkitektur-tradition og øvrige kreative erhverv internationalt. Danske arkitekter er langt fremme, når det handler om bæredygtighed, og om at tænke arkitekturen ind i den helhed den optræder i. Arkitektbranchen er på mange måder en generøs branche, der har en lang tradition for at bruge mange ressourcer på at videreformidle ny viden, uddanne og træne fremtidens talenter. Branchen har en stærk branchemæssig identitet og en høj troværdighed. Det giver politisk legitimitet og respekt, som bør berettige til samfundsmæssig indflydelse. ster en nøglerolle, men også andre politiske rammevilkår og lovgivningsmæssige tiltag har væsentlig betydning. Branchen har øget sin omsætning de seneste år, men har som helhed sværere ved at tjene penge, hvilket afspejler sig i faldende bruttoværditilvækst. Faldende indtjening i branchen (1990=100) Trods stigende omsætning i arkitektbranchen er værdiskabelsen mindre; man omsætter mere, men tjener færre penge UDFORDRINGER I Danmark har vi et højt omkostningsniveau, og derfor er danske virksomheder tvunget til at være ekstremt opmærksomme på deres konkurrencedygtighed. Her spiller løn og overenskom- Kilde: Danmarks Statistik, NATE1171 (1990=100).

3 4 Fordele ved et samarbejde / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Fordele ved et samarbejde 5 Fordele ved et samarbejde med Dansk Erhverv Arkitektbranchen og den enkelte arkitektvirksomhed vil kunne bevare deres helt særlige styrkepositioner og samtidig opnå en række fordele og synergier i et tæt samarbejde med og medlemskab af Dansk Erhverv: Stærk selvstændighed i Dansk Erhverv vil arkitektbranchen kunne bevare såvel identitet som handlefrihed og politisk autonomi. Ingen brancher deponerer sin handlefrihed ved indgangsdøren hos os, og vi har meget stor fleksibilitet i, hvordan den enkelte branche eller virksomhed ønsker tilknytning til Dansk Erhverv. Det betyder samtidig, at vi ofte, når en hel branche melder sig ind, kan finde en løsning, så den enkelte virksomhed ikke oplever større ændringer i kontingentet. Kreativ branche blandt ligesindede samtidig vil branchen hos Dansk Erhverv finde flere kreative erhverv med en række fælles interesser, bl.a. designbranchen, mode-branchen, reklame- og kommunikationsbranchen, forlæggerbranchen m.fl. og en række andre rådgivere fra revisorer til managementkonsulenter og rekrutteringsbureauer. Klar og entydig politisk stemme i samarbejde med Dansk Erhverv vil arkitektbranchen kunne øge sin politiske indflydelse. Det fælles politiske apparat er stort og vil kunne udfolde sig fuldt ud, fordi der ikke vil være en interessekonflikt i forhold til fx ingeniører eller entreprenører. Adgang til et meget stærkt team af rådgivere inden for ansættelsesret, overenskomst, arbejdsmiljø, HR, erhvervsjura og offentlig udbud. Vi lægger stor vægt på individuel rådgivning, og vi har et unikt key account-system, som betyder, at man som medlem kan sparre med en fast rådgiver, der kender ens virksomhed og branche. OPS-rådgivning når det gælder rådgivning om det offentlige som kunde, har Dansk Erhverv et unikt tilbud blandt erhvervsorganisationerne. Vi har over de seneste to år udbygget vores OPS-rådgivning markant som følge af efterspørgsel fra vores medlemmer, som vi i dag kan rådgive både politisk og juridisk i forhold til hele udbudsprocessen. Moderne overenskomster det ville være en stor fordel for arkitektbranchen at bringe overenskomster og forhandlinger i takt med overenskomsterne på Dansk Erhvervs område. Det ville stille branchen langt stærkere i bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen, sikre fleksible vilkår og øge lønsomheden. Dansk Erhverv råder over et stort og meget kvalificeret team af advokater med speciale i kollektive aftaler, og vi bistår i dag medlemmer i forhold til mere end 250 overenskomster. Udvidet internationalt netværk i Dansk Erhverv vil arkitektbranchen nyde godt af, at vi er en del af det internationale handelskammersamarbejde og dermed har adgang til et verdensomspændende netværk, der kan hjælpe i forbindelse med internationalisering. Dansk Erhverv har i flere år arbejdet målrettet på at sætte de videntunge servicevirksomheder på EU s politiske dagsorden, og det arbejde har også stor betydning for arkitektbranchen, der netop er kendetegnet ved, at mange arbejder på tværs af landegrænser. Økonomisk attraktivt Dansk Erhverv har et klart mål om at være økonomisk konkurrencedygtig. Vi har et stærkt fokus på at skabe værdi for vores medlemmer gennem rådgivning, der kan ses på bundlinjen. Ud fra en ren økonomisk betragtning er Dansk Erhverv det entydigt mest fordelagtige alternativ for arkitektbranchen, ikke mindst når man ser samlet på kontingent og barselsfond.

4 6 Dansk erhvervs DNA / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen Medlemsmuligheder / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen 7 Dansk Erhvervs DNA Vi er en ung organisation, der siden vi blev stiftet ved en fusion i 2007, har haft det som vores erklærede mål ikke at være en erhvervsorganisation Classic. Vi vil hellere være forretningsorienterede end formalistiske. Fleksibilitet og løsningsorientering er vigtigere for moderne virksomheder end vedtægter og foreningstraditioner. Vi har en netværksorientert tilgang, der bl.a. kommer til udtryk i vores tætte og ligeværdige samarbejde med mere end 100 brancheforeninger, der har valgt os som deres primære alliancepartner. Netop det, at vi kan samle uden at udviske interesser, gør os til en attraktiv medspiller for markante, selvstændige brancher. Dansk Erhverv repræsenterer servicesektoren i bred forstand, og vores ca medlemsvirksomheder udgør et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Et meget væsentligt segment er de videntunge virksomheder, herunder en lang række rådgivere, både strategiske og kreative fra revisorerne over managementkonsulenterne til designfirmaer og reklamebureauer. DE KREATIVES HJEM Dansk Erhverv har en række kreative brancher som medlem. Det gælder bl.a. Danish Design Association, Danske Designere, WEAR, Forlæggerforeningen, Kreativitet & Kommunikation, m.fl. Det er blevet en del af vores identitet, og det er vi glade for. Samtidig betyder det naturligvis, at de kreative branchers mærkesager står højt på vores dagsorden, hvad enten det drejer sig om beskyttelse af rettigheder, kreativ serviceeksport eller den offentlige sektors køb af kreative ydelser. Der tales meget om Danmark som produktionsland. Vi har ikke noget imod industri, men som afspejlet på vores årsdagskonference From Made in Denmark to Created in Denmark er vi mere optaget af, hvordan danske virksomheder kan placere sig i den kreative og mest værdiskabende del af værdikæden. Det er arkitektbranchen i et fremragende eksempel på den største værdi skabes længe før, spaden stikkes i jorden. Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale vilkår for netop disse virksomheder og brancher, som Danmark skal leve af i fremtiden. og vi er ikke bange for at tænke ud af boksen, gå lidt længere eller at tænke kreativt undervejs.

5 8 Medlemsmuligheder / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Øget politisk indflydelse 9 Øget politisk indflydelse Dansk Erhverv taler videnvirksomhedernes sag med tyngde og troværdighed Vi har løbende dialog med embedsfolk og politikere omkring en række mærkesager, som er relevante for arkitektbranchen - adgang til talenter, intelligent offentlig efterspørgsel, og en smartere skattepolitik for globale videnvirksomheder m.v. Regeringens aktuelle fokus på en bredt favnende arkitekturpolitik åbner nye muligheder, hvor Dansk Erhvervs arbejde med bl.a. trafik, klima, social og sundhedsområdet med fordel kan bringes i spil. Arkitektbranchen og Dansk Erhverv Det aktuelle spørgsmål om ny byggepolitik rummer både muligheder og trusler for arkitektbranchen. Her kan Dansk Erhverv gøre sig gældende med en stemme, som ikke er bundet af byggeriets interesser. I partnerskab med arkitekturbranchen vil Dansk Erhverv desuden arbejde for, at den danske arkitekttitel beskyttes på linje med en række andre lande. Sammen med Dansk Erhverv vil arkitektbranchen kunne styrke sin politiske stemme, få væsentlig indflydelse i Dansk Erhverv og samtidig bevare sin selvstændige og uafhængige position. BEDRE ADGANG TIL UDENLANDSK TALENT Dansk Erhverv arbejder for at fjerne barrierer i forhold til rekruttering af talenter, hvad enten det drejer sig om borgere i Danmark, i EU eller i 3. lande. For at sikre adgangen til kvalificeret talent arbejder Dansk Erhverv for: Derfor arbejder vi politisk for, at vores medlemmer får: adgang til talent i Danmark og udlandet styrket produktivitet gennem mere moderne og konkurrence- dygtige overenskomst- og ansættelsesforhold gode skattemæssige vilkår til at drive en rentabel virksomhed og tiltrække nye investeringer en mere intelligent offentligt sektor som kunde, ikke mindst når det gælder indkøb af rådgivning og kreative ydelser bedre eksportfremme til at realisere servicesektorens potentiale. Dansk Erhverv arbejder allerede på en række politiske mærkesager, som er relevante for arkitektbranchen, ligesom vi har identificeret en række emner, som vi vil sætte yderligere fokus på, hvis arkitekterne bliver en del af Dansk Erhverv: STYRKET UDDANNELSE, INNOVATION OG FORSKNING en generel green card-ordning uden tidsbegrænsning at der bygges flere internationale skoler at der udbredes god praksis om introduktionsprogrammer og mentorordninger på arbejdspladsen, at kommunikation med offentlige myndigheder bliver lettere, mindre tidskrævende og på engelsk at jobkortet lempes, så indkomstgrænsen nedsættes fra kr. til kr. enklere anerkendelse af kompetencer/kvalifikationer i EU. Hvis Danmark fortsat skal levere noget af verdens bedste arkitektur, skal vi investere i uddannelse og forskning. Dansk Erhverv vil derfor sammen med arkitektbranchen arbejde for: at øge forretningsorienteringen og internationaliseringen i de danske arkitektuddannelser, så dimittender er mere jobparate og med et internationalt mindset at styrke samarbejdet mellem arkitektskolerne og univer-

6 10 Øget politisk indflydelse / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Øget politisk indflydelse 11 EN FREMSYNET ARKITEKTURPOLITIK Regeringen vil formulere en ny arkitekturpolitik. Der lægges op til, at den skal favne meget bredt, og berører en række politikområder - alt fra planlov og pendling, over sundhed og socialpolitik til klima/energipolitik og smart-city. Der ligger store muligheder for at påvirke politikudviklingen med branchens synspunkter og visioner. Den chance bør branchen udnytte fuldt ud. Dansk Erhverv beskæftiger sig allerede med flere områder, der kobler til områder under arkitekturpolitikken - bl.a. transport, oplevelse og handel, altså erhverv, som befolker byrummene. Dansk Erhverv vil arbejde for: at borgere og erhverv får attraktive og bæredygtige byrum at være i at der er et globalt udsyn i selve arkitekturpolitikken og ikke kun som appendiks i form af markedsføring at politikken bliver relevant og får en slagkraft over for andre regeringsstrategier og politikker. EN BALANCERET BYGGEPOLITIK Regeringen arbejder samtidig med arkitekturpolitikken med en ny byggepolitik og de skal begge falde på plads over det næste års tid. En revision af AB-reglerne rummer både muligheder og trusler for arkitektbranchen. Det giver på den ene side musiteterne for at opdyrke nye tværdisciplinære uddannelser og forskningsfelter, som kan markere Danmark som en arkitektur- og vidennation at bane vejen for en inkubator for arkitektstuderende med iværksætterønsker, som udvikler, tester og markedsmodner tværfaglige konceptløsninger på det kreative område at virkeliggøre anbefalingen fra væksttemaet for de kreative erhverv om, at der bør afsættes 40 mio. kr. om året til forskning i arkitektur og design at sikre at én ud af de forventelige fem kommende store innovationspartnerskaber bør være inden for smart cities og på finansloven i en årrække fra 2014 og frem at tilvejebringe information og sparring om virksomhedsrettede EU-puljer, innovationsprogrammer og forskningsmidler. SMARTERE SKATTEPOLITIK FOR GLOBALE VIDENVIRKSOMHEDER Det skal være mere attraktivt at drive global orienteret virksomhed, som opererer inden for de kreative og rådgivende erhverv. Derfor arbejder vi på en række områder for en mere afklaret retsstilling i forhold til skattepligten på et globaliseret arbejdsmarked. Ligesom vi ser på, hvordan konkrete skatte- og afgiftsmæssige forhold kan forbedres. Dansk Erhverv ønsker: en forbedret forsker-/ekspertskatteordning, hvor indkomstgrænsen sænkes. Dansk Erhverv har gennem årene arbejdet ihærdigt for forbedringer af ordningen og fik i 2011 ordningen forenklet og forbedret, så det var muligt at benytte den i fem år. Senest i forbindelse med Vækstplan DK fik vi forbedret mulighederne for at benytte ordningen ved jobskifte inden for samme koncern at bevare ligningslovens 33A, så videntunge virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til udstationering af medarbejdere. Ligningslovens 33A indebærer, at medarbejdere i danske virksomheder, der udstationeres i mindst ½ år, kan få dansk skattefrihed for den løn, der vedrører arbejde udført i udlandet, således at de kan aflønnes med en konkurrencedygtig nettoløn på det internationale marked at genindføre fradrag for udgifter til advokat- og revisorbistand bl.a. i forbindelse med etablering eller opkøb af virksomheder. Det vil lette den økonomiske byrde, når f.eks. danske virksomheder slår sig ned i udlandet eller ekspanderer i det marked, hvor advokat- og revisionsbistand er nødvendigt for at virke i det udenlandske marked målrettede vækstfremmende initiativer rettet mod forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, som gør Danmark attraktiv i konkurrence med andre europæiske lande, der allerede har lempet skatteregler, for at tiltrække sådanne aktiviteter.

7 12 Øget politisk indflydelse / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen lighed for at rydde op i regler og benspænd, men tilsvarende risiko for, at der sker forskydninger i magtforhold mellem partnerne omkring byggeri og byudvikling. Dansk Erhverv kan her bidrage ved at: spille en vigtig rolle som aftager af såvel nybyggeri som renoveringer, energioptimeringer m.v. tale bredere dagsordener, da vi ikke er bundet af byggeriets interesser samle væsentlige interessenter inden for områder som Dansk Erhverv allerede beskæftiger sig med, og som kan give de integrerede helheder, regeringen efterlyser. Det drejer sig bl.a. om handel (placering og størrelse af butikker, mv.), og transport (reduktion af trængsel og CO2, mv.). INTELLIGENT OFFENTLIG EFTERSPØRGSEL Den offentlige sektor har brug for private rådgivere. Et bedre offentlig-privat samarbejde er en vigtig vej til at sikre en mere effektiv og moderne offentlig sektor. Offentlig efterspørgsel og indkøb af kreative og rådgivende ydelser er en udfordring for den offentlige sektor, hvilket volder private leverandører problemer. Derfor arbejder Dansk Erhverv for: en markant reduktion af transaktionsomkostningerne ved offentlige udbud at sikre en smidig klageadgang til Klagenævnet for Udbud og at erhvervslivet ikke bliver pålagt unødige omkostninger at skabe mere fokus på kvalitet og innovation fremfor pris, og at gøre udbudsprocessen lettere og mere gennemskuelig for private leverandører at fokusere på stærke samarbejdsrelationer til centrale ind- købsorganisationer og politiske stakeholders. INTERNATIONAL ANERKENDELSE AF DEN DANSKE ARKITEKTTITEL I Danmark er arkitekttitlen ikke en beskyttet titel som i fx Australien, Canada, Irland, Italien, UK og USA. Det kan medføre store ulemper ved bl.a. etablering i lande, som stiller krav til, at arkitektvirksomheder ejes af arkitekter. Dansk Erhverv har tidligere støttet bl.a. revisionsbranchen i forhold til professionsbetegnelser, enhedsuddannelse mv., og kan med den erfaring arbejde for: at den danske arkitekttitel beskyttes på linje med en række andre lande. at presse på for at det bliver lettere at etablere sig internationalt, både i EU med henvisning til bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets anerkendelsesdirektiv 2005/36/EF af 7. september 2005, og bilateralt uden for EU, evt. som led i de frihandelsforhandlinger, der er i gang med en række lande, bl.a. mellem EU og USA. DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Øget politisk indflydelse 13 GLOBAL MARKEDSFØRING AF DANSK STYRKEPOSITION Herhjemme har vi Dansk Arkitektur Center og Dansk Design Center, som vores nationale center for formidling af hhv. arkitektur, byrum og design. I forhold til den globale markedsføring har vi i dag markedsføringskonsortiet The Danish Design & Architecture Initiative, hvis offentlige midler udløber i 2015 efter den treårige periode. Dansk Erhverv vil arbejde for at etablere tre nye, internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv, som kan formidle kompetencer og løsninger tæt på kunderne. Dansk Erhverv vil præsentere Udenrigsministeriet og Erhverv- og Vækstministeriet for en konkret business case i forhold til at etablere fysiske centre i fx Shanghai, New York og en europæisk storby. der bør findes nye offentlige midler til at fortsætte markeds føringskonsortiet The Danish Design & Architecture Initiative, hvis det viser sig at være succesfuldt med positive effekter for arkitektvirksomheder. en fremtidig bevillig til markedsføringskonsortiet skal bl.a. sikre, at vores kommende stærke kompetence på sygehusbyggeri bliver internationalt eksponeret.

8 14 International rådgivning / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen Medlemsmuligheder / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen 15 Rådgivernes internationale rådgiver Dansk Erhverv er serviceerhvervenes og rådgivernes talerør på det internationale område. Vi hjælper aktivt medlemsvirksomheder, som er udsat for handelshindringer i eller uden for EU. Vi arbejder målrettet for, at servicevirksomhedernes interesser tilgodeses i forbindelse med internationale frihandelsforhandlinger og forbedringer af EU s indre marked. I øjeblikket er Dansk Erhverv engageret i EU s frihandelsforhandlinger bl.a. med USA og Japan, og forhandlingerne med en større gruppe WTO-medlemmer om en ny frihandelsaftale på serviceområdet. INTERNATIONALT NETVÆRK Dansk Erhverv har et tæt forhold til de ministre, politikere og embedsmænd, der varetager Danmarks interesser i udlandet. Det gælder både de hjemlige ministerier og Folketinget, men også de danske ambassader i udlandet og EU-parlamentet. Vi har desuden et stort netværk tilknyttet Verdenshandelsorganisationen i Geneve og i EU-Kommissionen i Bruxelles. Dansk Erhverv har et permanent Bruxelles-kontor og er et aktivt medlem af EuroCommerce. Dansk Erhverv er desuden Det Danske Handelskammer og den garanterende organisation i Danmark over for ICC mht. udstedelsen af ATA Carneter. Når en arkitektvirksomhed skal deltage i en udstilling eller midlertidigt eksportere en vare til et land uden for EU, vil de med fordel kunne bruge et ATA-Carnet og dermed undgå at skulle betale skatter og afgifter for messeudstyr eller andre varer, der midlertidigt eksporteres. INTERNATIONALE TILBUD Individuel eksportrådgivning Skræddersyede eksportfremstød Individuel interessevaretagelse og besøg i Bruxelles 50 pct. rabat på udstedelse af oprindelsescertifikater og ATA-Carnet er Politiske møder med beslutningstagere, hvor medlemsvirksomheder kan drøfte deres handelsinteresser Seminarer og konferencer fx om nye markedsmuligheder Internationalt nyhedsbrev. Mellem % af erhvervsreguleringen kommer fra Bruxelles. Dansk Erhverv har siden 2009 arbejdet for nedsættelsen af en Højniveaugruppe med fokus på arkitektbranchen, designbranchen, marketing og reklamebranchen. Højniveaugruppen er nu en realitet, og Dansk Erhverv har fået pladsen som eneste danske repræsentant. Dansk Erhvervs EU-arbejde Dansk Erhverv arbejder for et større fokus på servicesektoren på europæisk plan. Målet er, at sektoren skal have sin egen platform senest ved indsættelsen af en ny Kommission i slutningen af EU Højniveaugruppe En EU højniveaugruppe for servicesektoren nedsat af EU-Kommissionen. Den er nu en realitet, og Dansk Erhverv er udpeget som eneste danske repræsentant. Vi har arbejdet bag linjerne i Kommissionen for at sikre, at fokus for Højniveaugruppen blandt andet ligger på arkitektbranchen, designbranchen, marketing og reklamebranchen. I løbet af 2013 har Højniveaugruppen nedsat en række arbejdsgrupper, som i efteråret 2013 vil komme med en række anbefalinger til Højniveaugruppen, der medio 2014 vedtager de endelige anbefalinger. Forventningen fra Dansk Erhverv og EU-Kommissionen er, at anbefalingerne fra Højniveaugruppen vil fungere som regeringsgrundlag for servicesektoren for den kommende Kommission, hvilket gerne skulle føre til, at virksomhederne i de omfattede brancher, arkitektbranchen inkluderet, kommer til at mærke en reel forskel i deres forretningsmuligheder.

9 16 analyser / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / En stærk OPS- sparringspartner 17 Offentlige og private aktører arbejder hvert år sammen om opgaver til en værdi af ca. 290 mia. kr. Dansk Erhverv arbejder for, at vores medlemmer oplever et så enkelt samspil med den offentlige sektor som muligt. Analyser Dansk Erhverv udgiver en lang række publikationer og analyser. De er et fast redskab i vores lobbyarbejde, og når vi i øvrigt skal understøtte vores medlemmers mærkesager overfor pressen eller andre interessenter. Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN- SEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Eksterne rådgivere og konsulenter tilfører virksomhederne stor værdi. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget for Dansk Erhverv blandt 545 virksomheder. Hele 83 pct. af de virksomheder, som har anvendt eksterne rådgivere, vurderer, at udbyttet af rådgivningen har været positivt eller meget positivt. Ressourceforbruget på eksterne rådgivere og konsulenter er steget i det forløbne år, og det er især de forretningskritiske rådgivningsydelser fra revisorer, advokater og ITkonsulenter, som virksomhederne har efterspurgt. Men også bistand til markedsføring og kommunikation har stået højt på listen. De virksomheder, der forventer en øget omsætning, planlægger også at bruge flere ressourcer på rådgivning i det kommende år. Ekstern rådgivning lader med andre ord til at være en integreret del af strategien for de virksomheder, der satser offensivt på at vækste sig ud af krisen. Rådgivnings- og videnservicevirksomhederne udfylder en afgørende rolle i videnøkonomien, og det er derfor vigtigt med gode rammevilkår. Adgang til velkvalificerede danske og udenlandske medarbejdere, og et lavere skatteniveau, der gør det attraktivt at udvikle og anvende viden, er kritiske elementer i disse vilkår. Hvordan Figur 1 vurderer du samlet set udbyttet af den rådgivning/bistand, virksomheden Vurdering af har udbyttet fået fra af ekstern rådgivere rådgivning og/eller konsulenter? Meget positivt 21 % Posit ivt 61 % Hverken eller 10% Negativt 1% Meget negativt 0% Ved ikke 6% Kilde: Epi Kilde: nionepinion for Dansk for Er Dansk hverv, Erhverv, august august Note: n=506 Note: n=506. Kun besvaret af virksomheder, der har købt rådgivning inden for de seneste 12 mdr. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #52 Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEKRETARIATSCHEF TOR- BEN E. HOFFMAN ROSENSTOCK, CAND.JUR RESUME Der er et kolossalt potentiale for energibesparelser i den offentlige sektor. Energikrav blev først indført i det offentlige med Bygningsreglementet i 1979, og det anslås, at 75 pct. af de eksisterende bygninger er opført før 1979 og derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kravene fra 1979 og endnu flere lever ikke op til de skærpede krav, som er blevet indført de senere år i. En model for at gennemføre energirenoveringer er ESCO (Energy Service Company) renoveringer, hvor en virksomhed indgår en aftale om en garanteret besparelse med kunden. Virksomheden forpligter sig til at betale differencen, hvis den faktiske besparelse bliver mindre end den garanterede. Udbyderen undgår risikoen for, at besparelserne ikke lever op til forventningerne. Dette er blevet anvendt af flere danske kommuner, men er fortsat langt mere anvendt bl.a. i Sverige, England og USA end herhjemme. Dette perspektiv påviser et årligt besparelsespotentiale ved energirenovering i kommunerne på mindst 625 mio. kr. årligt. Besparelsespotentialet afhænger af, hvor stort et varmespild bygningsmassen i forvejen har, samt hvilken tilbagebetalingstid og investeringsstørrelse, man kan acceptere. Besparelsespotentialet i de i praksis gennemførte eller igangsatte projekter i danske kommuner har ligget på mellem 17 og 22 pct., jvf. nedenstående oversigt. Figur 1 Forventede eller aftalte besparelser ved ESCO-projekter Kommune Besparelse Kommune Besparelse Vallensbæk 31 pct.* Rudersdal 20 pct. Halsnæs 30 pct.* Kerteminde 20 pct. Helsingør 22 pct. Greve 19 pct. Kalundborg 21 pct. Sorø pct. Skanderborg 20 pct. Høje Taastrup 18 pct. Århus 20 pct. Gribskov 17 pct. Middelfart 20 pct. Kilde: Schneider Electrics Buildings A/S, Ingeniøren, Siemens, Tekniq, Elsparefonden, SBI, DTU, KL Momentum samt kommunale hjemmesider ii * Da det aftalte besparelsespotentiale i Vallensbæk og Halsnæs lader til at være ekstraordinært højt, bør man være varsom med at lægge det til grund for generelle vurderinger på landsplan ERHVERVSLIVETS RAMMEVILKÅR Det primære fokusområde for vores analysearbejde er naturligvis erhvervslivets rammevilkår. Men vi er også optagede af, at Dansk Erhverv er en samfundsmæssig ansvarlig medspiller; derfor medregner vores analyser ofte både fordele og ulemper ved de politiske forslag, der stilles. Stort besparelsespotentiale ved energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse Besparelsespotentiale ved ESCO-renoveringer i kommunerne på mindst 625 mio. kr. årligt Hidtidige kommunale ES- CO-projekter har medført besparelser på mellem 17 og 22 pct. af energiforbruget, og i enkelte tilfælde endnu mere Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #04 Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest med eksport af forskellige varer, der skabes på fabrikker og sendes ud i verden. Eksporten af varer er dog kun en del af den danske eksport. Virkeligheden er, at eksporten af serviceydelser år for år øger sin betydning for skabelse og fastholdelse af danske arbejdspladser. De seneste 15 års udvikling i antallet af danske arbejdspladser, som skabes på baggrund af eksport, eksportarbejdspladser i, viser med al tydelighed, at Danmark også i eksport-øjemed i højere og højere grad lever af service, jf. figur 1. Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser, der kan henføres til hhv. antallet af arbejdspladser, der kommer fra erhvervets egen eksport, samt antallet af arbejdspladser, der skabes som følge af leverancer til andre erhvervs eksport. Figur 1 Udviklingen i antallet af eksportarbejdspladser fordelt på forskellige erhverv, 1993 til Landbrug mv. Industri Privat service Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input-output tabeller. Note: se slutnote for mere metodeinformation. Med beskæftigede som følge af eksport, arbejder hver 3. medarbejder i servicesektoren med eksport. Dermed dementeres myten om, at servicesektoren overvejende er indenlandsk orienteret og en slags vedhæng til industriproduktionen. Service er en vigtig del af dansk eksport Service skaber danske eksportarbejdspladser Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #7 En stærk sparringspartner i forhold til udbud og OPS Dansk Erhverv har som centralt strategisk mål at sikre en styrkelse af det offentlig-private samarbejde. Et styrket OPS er en vigtig vej til at sikre en mere effektiv offentlig sektor, og samtidig sikre vækst i den private sektor. Derfor arbejder Dansk Erhverv for: at tilbyde medlemmer løbende sparring og rådgivning om fortolkning af kontrakter og erstatningsretlige spørgsmål, vurdering af udbudsmaterialer mv. gennem en direkte OPS- hotline og løbende kompetenceudvikling gennem OPS- Akademiet med kurser om fx ophavsretlige problemstillinger at samle og sikre netværk mellem virksomheder og offentlige udbydere, og afholdelse af en årlig OPS-konference at tilbyde videndeling på tværs af brancher gennem OPS- udvalget, som mødes 4 gange årligt. Udvalget repræsenterer brancher som fx sundhed- og velfærdsområdet, IT- branchen, designvirksomheder, transport, konsulenter og revisorer at levere konkrete løsningsforslag, fx til Vækstplanen med et centralt element af styrket OPS eller politisk oplæg om Intelligente offentlige indkøb. EU OG INTERNATIONALE UDBUD Offentlige udbud er i høj udstrækning reguleret af EU s udbudsdirektiver. Dansk Erhverv arbejder derfor aktivt for at præge revisionen af udbudsdirektiverne, og har tæt dialog med relevante EU-parlamentarikere. Målet er at få mere fleksible og enkle udbudsregler, der samtidig kan sænke omkostningerne for virksomhederne. Internationalisering får desuden stigende betydning for danske virksomheder. Dansk Erhverv sætter fokus på internationalt salg til udenlandske offentlige myndigheder, og forbereder bl.a. en konference om temaet til efteråret Målet er, at flere danske virksomheder vinder offentlige kontrakter i udlandet. OPP Dansk Erhverv har udover OPS også fokus på offentligt-private partnerskaber (OPP). Der er her aktuelt en konkrete nye projekter på vej i kommuner og regioner. OPP er bl.a. kommet på dagsordenen for byudvikling og infrastrukturprojekter. Dansk Erhverv arbejder for at sikre, at infrastruktur her tænkes bredere, så byrum og byudvikling får en mere central plads i OPP og ikke kun vejanlæg. Dansk Erhverv sætter fokus på dette med en rundbordssamtale primo 2014, hvor vi samler OPP-rådgivere, arkitekter, pensionskasser og offentlige beslutningstagere.

10 18 Konkurrencedygtige overenskomster / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Konkurrencedygtige overenskomster 19 Konkurrencedygtige overenskomster Dansk Erhverv er part i en lang række landsoverenskomster, ligesom vi bistår vores medlemmer i forhold til mere end 250 overenskomster og med både indgåelse og forhandling af virksomhedsoverenskomster. Et medlemskab af Dansk Erhverv Arbejdsgiver indeholder tillige et medlemskab af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvorved der bl.a. sikres en overenskomstkoordinering på det private arbejdsmarked. Overenskomstkoordineringen sikrer, at ingen medlemsvirksomheder bliver ladt alene i forbindelse med forhandlinger om overenskomstfornyelser og dermed den potentielt større risiko for at blive udsat for strejker mv., som dette indebærer. Hvis der iværksættes arbejdsnedlæggelser, yder DA og Dansk Erhverv konfliktunderstøttelse. Der betales for tiden ikke bidrag til vores konfliktfonde, idet disse vurderes at have en tilstrækkelig størrelse. Der er uhyre sjældent arbejdskonflikter inden for Dansk Erhvervs områder. Medlemmer af Danske Ark er omfattet af tre landsdækkede overenskomster med henholdsvis Teknisk Landsforbund, Konstruktørforeningen og Arkitektforbundet/JA, der udløber den 1. april Dansk Erhverv har kompetencerne til at bistå og forhandle alle disse aftaler, og har i dag allerede overenskomstdækning med Teknisk Landsforbund. Denne overenskomst indeholder ingen lønsatser, ligesom lønnen fastsættes ved individuel forhandling mellem virksomhed og den enkelte medarbejder. Overenskomsten giver også mulighed for at have varierende ugentlig arbejdstid. Ved en forankring i Dansk Erhverv Arbejdsgiver kan vi bistå branchen eller den enkelte virksomhed ved kommende overenskomstforhandlinger, ligesom medlemmer vil være omfattet af konfliktunderstøttelsessystemet. Det er i den forbindelse Dansk Erhvervs vurdering, at der vil kunne være betydelige fordele for arkitektbranchen ved at søge en overenskomstløsning, hvor overenskomsterne såvel indholdsmæssigt som forhandlingsmæssigt bringes i takt med overenskomsterne på øvrige store områder i Dansk Erhverv og det øvrige DA område. Herved vil man bl.a. kunne opnå, at man ved fremtidige overenskomstfornyelser bliver omfattet af det mæglingsforslag, som Forligsmanden fremsætter og dermed også den sammenkædning af de forskellige overenskomstområder, som sker via mæglingsforslaget. Lønmodtagersidens konfliktvåben på enkeltområder stækkes kraftigt herved, idet et enkeltområde ikke selv vil kunne iværksætte en konflikt, ligesom en manglende forhandlingsmæssig løsning på det enkelte område vil bevirke, at man bliver samlet op af den generelle regulering, der sker i mæglingsforslaget. OMSKRIVNING AF OVERENSKOMSTER Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for en yderligere drøftelse og analyse af mulighederne for at sikre virksomhederne bedre overenskomstmæssige rammer. Der kan blandt andet peges på mulighederne for at komme ud af eksisterende overenskomstmæssige grundlag, herunder ved omskrivning af det eksisterende overenskomstgrundlag til det gældende for Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Dansk Erhverv vil herunder også gerne uddybe muligheder og fordele ved at bringe fornyelsen af overenskomsterne i takt med de væsentligste øvrige områder på det private arbejdsmarked.

11 20 Fleksibilitet i tilknytningen til dansk erhverv / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Fleksibilitet i tilknytningen til dansk erhverv 21 Stor fleksibilitet i tilknytningen til Dansk Erhverv Mulighederne for tilknytning til Dansk Erhverv er mange. Fleksibiliteten i aftalerne er stor både som virksomhed og som branche. Unikt for Dansk Erhverv er, at et samarbejde mellem Dansk Erhverv og brancheforeningen ikke forudsætter et tvungent medlemskab for alle enkeltvirksomheder af Dansk Erhverv. Virksomheder, der vælger et medlemskab, vil naturligvis have flere fordele, og foreningen vil kunne opnå flere synergier og større gennemslagskraft ved at gå samlet ind i Dansk Erhverv, men det er ikke en forudsætning hos os. Fælles for de nævnte modeller er, at arkitektbranchen kan bevare sin selvstændighed, sin uafhængighed og identitet, men samtidig høste stigende grad af synergi og kan tilbyde øget værdi til de enkelte medlemmer. Som branche kan man vælge en række modeller følgende nævnes blot til inspiration: MODEL 1 ØGET SAMARBEJDE Danske ARK og Dansk Erhverv indgår en samarbejdsaftale om de områder, hvor man ønsker at Dansk Erhverv skal understøtte branchen. Danske ARKs medlemmer vælger individuelt deres tilknytning til Dansk Erhverv. MODEL 2 STÆRK SYNERGI Samarbejdsaftalen kombineres med et Dansk Erhverv medlemskab for alle medlemmer af Danske ARK. Det giver det enkelte medlem adgang til flere serviceydelser, og åbner for langt større grad af synergi i den politiske interessevaretagelse og på overenskomstområdet. MODEL 3 DELVIS INTEGRATION Udover en samarbejdsaftale og kollektiv adgang for medlemmerne til Dansk Erhvervs rådgivningsydelser, kan man også vælge en model, hvor en række fælles funktioner integreres, så indsatsen kan styrkes markant. En sådan model vil også omkostningsmæssigt være meget attraktiv for medlemmerne, da synergierne her er størst. Som virksomhed har man mulighed for tre medlemskabstyper efter ens individuelle behov: Dansk Erhverv Basis, Dansk Erhverv Full-Service og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. De tre typer medlemskaber sikrer, at medlemmerne er garanteret, at de kun betaler for de ydelser, som de ønsker adgang til. Alle medlemsskaber er beregnet ud fra lønsummer og antal medarbejdere. DANSK ERHVERV BASIS: POLITISK INTERESSEVARETAGELSE HOTLINE RÅDGIVNING INTERNATIONALE FORHOLD DANSK ERHVERV FULL-SERVICE: BASISYDELSERNE + DYBDEGÅENDE, INDIVIDUEL JURIDISK RÅDGIVNING DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER: FULLSERVICEYDELSERNE + ARBEJDSMARKEDSPOLITISK INTERESSEVARETAGELSE KONTANTE MEDLEMSFORDELE ADVOKATBISTAND VED RETSSAGER DYBDEGÅENDE JURIDISK MEDLEMSINFORMATION I NYHEDSBREVE, MEDLEMSAVIS OG PJECER. Grundkontingent på kr. RÅDGIVNING OM UDDANNELSE OG UDVIKLING RÅDGIVNING OM ARBEJDSMILJØ. Grundkontingent på kr. RÅDGIVNING OG ADVOKATBISTAND PÅ OVERENSKOMSTOMRÅDET ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERENSKOMSTFORHANDLINGER OG OVERENSKOMSTKOORDINERING 0,15 pct. af lønsummen op til kr. 0,23 pct. af lønsummen op til kr. LØNSTATISTIK pr. måned pr. medarbejder i gennemsnit. pr. måned pr. medarbejder i gennemsnit. BARSELSFOND Grundkontingent kr. 0,27 pct.af lønsummen op til kr. pr. måned pr. medarbejder i gennemsnit. Ved indmeldelse i Dansk Erhverv Arbejdsgiver betales en engangsydelse på 0,1 % af den kontingentpligtige lønsum dog min. kr. 280.

12 22 Attraktivt kontingent & barselsfond / DAnsk erhverv & Arkitektbranchen DAnsk erhverv & Arkitektbranchen / Attraktivt kontingent & barselsfond 23 Attraktivt kontingent og barselsfond for arkitektbranchen Bortset fra bidrags- og refusionssatser er de to ordninger stort set ens. Dog ydes refusion fra DA-Barsel to uger længere end i den offentlige ordning. I DA-barsel er det frivilligt, om unge under 18 år skal omfattes, ligesom den lovpligtige ordning omfatter adm. direktører. BARSELSREFUSIONSSCENARIO: 213 ANSATTE Nedenfor er et eksempel på kontingentsats (fra 2014) og barselsrefusion for en arkitektvirksomhed med 213 ansatte, heraf 75 kvinder og 138 mænd. Fertilitetsprocenten er ifølge Dan- DANSK ERHVERVS KONTINGENT HAR EN LØNSUMSGRÆNSE, DER ER TIL STOR FORDEL FOR HØJTLØNSBRANCHER. marks Statistik 4,6 pct., svarende til et scenarie med tre kvin- Grænsen betyder, at man ikke betaler fuldt Arbejdsgiver-medlemskab af Dansk Erhverv giver adgang til at være omfattet af DA-barsel, der er mere attraktiv og kan BARSELSREFUSIONSSCENARIO: 75 ANSATTE der og syv mænd på barsel. Lønsummen er beregnet ud fra 80 pct. gennemsnitsløn på en arkitekt og 20 pct. gennemsnitsløn kontingent af den lønsum, der ligger over en gennemsnitlig månedsløn pr. medarbejder træde i stedet for den obligatoriske offentlige ordning. Bidraget Nedenfor er et eksempel på kontingentsats (fra 2014) og bar- på en kontorassistent i DA-området: kr., dvs. en på kr. til DA-barsel udgør p.t. 600 kr./år pr. fuldtidsmedarbejder, selsrefusion for en arkitektvirksomhed med 75 ansatte, heraf gennemsnitlig månedsløn på kr. hvor bidraget til den offentlige ordning pt. udgør 825 kr./år pr. 33 kvinder og 42 mænd. Fertilitetsprocenten er ifølge Dan- fuldtidsmedarbejder. marks Statistik 4,6 pct., svarende til et scenarie med en kvinde og to mænd på barsel. Lønsummen er beregnet ud fra 80 pct. Refusionen fra DA-barsel udgør op til 178,85 kr./time. I belø- gennemsnitsløn på en arkitekt og 20 pct. gennemsnitsløn på en bet er virksomhedens udgifter til ferie, pension, mv. inkluderet. kontorassistent i DA-området: kr., dvs. en gennem- Refusionen fra den offentlige ordning udgør pt. 159,75 kr. pr. I den snitlig månedsløn på kr. offentlige ordning ydes der ikke refusion til ferie, pension mv. BARSELSREFUSIONSSCENARIO: 75 ANSATTE BARSELSREFUSIONSSCENARIO: 213 ANSATTE Dansk Erhverv DI Kontingent kr kr. Bidrag til barselsfond kr kr. Samlet omkostning kr kr. Forventet refusion kr kr. Reel omkostning ved medlemskab kr kr. Dansk Erhverv DI Kontingent kr kr. Bidrag til barselsfond kr kr. Samlet omkostning kr kr. Forventet refusion kr kr. Reel omkostning ved medlemskab kr kr.

13 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK