mv. på områderne under KaS 1 fra 1. januar 2017 og frem

Transkript

1 VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS 1 fra 1. januar 2017 og frem TOM Dato: 19. april 2016 VISO Sagsnr: 13/41934 Rikke Søndergaard rso@socialstyrelsen.dk - opdateret udgave som følge af høringsproces 1. Problem Ifølge aftale af 13. november har VISO fået ansvar for følgende opgaver: - For at sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området overtager VISO/Socialstyrelsen ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der tidligere hørte under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. - Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fortsat er en tilknytning til praksis. - VISO/Socialstyrelsen får en ny rolle med ansvar for koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på området. - VISO udarbejder et oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen, som drøftes i bestyrelsen og et fagligt råd med repræsentanter fra forskningen. Det fremgår ligeledes af aftalen fra 13. november 2013, at der er behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden. En væsentlig implicit målsætning for den politiske aftale er desuden, at der skal sikres adgang til landsdækkende rådgivningsydelser mv., således at der sikres lige adgang til ydelser i KaS-regi uanset hvor i landet, man bor. Dette oplæg er en opdateret udgave, som er udarbejdet på baggrund af høringssvar fra DFR og VISOs faglige bestyrelse (se bilag C, Notat om bemærkninger til høringssvar vedr. VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS fra 1. januar 2017 og frem). 1 KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Synsnedsættelse, høretab, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. 2 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, Side 1 af 25

2 Oplægget har været sendt i ekstern høring d. 22. marts 2016 med svarfrist 4. april, og blev fremsendt til medlemmer af Det Faglige Råd i National koordination, medlemmer af VISOs faglige bestyrelse samt en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, KL, MBUL, SIM og Finansministeriet. Der er i flere tilfælde tale om deltagere, som indgår i flere af de ovennævnte grupper. VISO har modtaget høringssvar fra: - KL - Danske Regioner - Danske Handicaporganisationer, herunder supplerende svar fra Dansk Blindesamfund samt Dansk Epilepsiforening - Det Faglige Råd i National koordination - Finansministeriet Nærværende oplæg danner grundlaget for indholdet i det videre samarbejde med relevante leverandører på områderne under KaS, og bekriver hvordan, VISO vil prioritere og tilrettelægge specialrådgivningen mv. på målgruppeområderne under KaS med følgende formål som pejlemærker: - At sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på områderne under KaS - At styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden på områderne under KaS Ved at styrke kvalitet og samarbejde på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde forventes det langsigtede formål at kunne opnås nemlig at sikre, at borgere, pårørende og/eller fagprofessionelle på målgruppeområderne for KaS har lige adgang til at modtage rådgivning, udredning, kursus og materialeproduktion baseret på aktuel bedste viden. KaS-områderne vedrører jf. aftalen: Børn, unge og voksne med synshandicap Børn, unge og voksne med epilepsi Børn og unge med hørehandicap, børn og unge med døvblindhed Førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige elle motoriske vanskeligheder Samt pårørende og fagprofessionelle, der arbejder med de nævnte målgrupper. Notatet er opdelt i følgende afsnit: 1. Problem 2. Baggrund 3. Overordnede målsætninger for VISOs opgaver i regi af KaS Side 2 af 25

3 4. Konkrete forslag vedr. prioritering og tilrettelæggelse 5. Opsamling 2. Baggrund Den 1. juli 2014 trådte L165 vedr. opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v. i kraft. Efter Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, indgået den 13. november 2013 som opfølgning på rammeaftalen om justering af kommunalreformen, overtog VISO/Socialstyrelsen pr. 1. juli ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der tidligere hørte under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud samt ansvaret for koordinering af vidensudvikling på området. VISO fik hermed ansvar for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning for børn, unge og voksne med synshandicap, børn, unge og voksne med epilepsi, børn og unge med hørehandicap, børn og unge med døvblindhed, førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder samt deres pårørende og fagprofessionelle, som arbejder med de nævnte målgrupper. 3 Opgaven vedr. KaS er i Socialstyrelsen forankret i VISO jf. lovgivningen på området, men der er et kontinuerligt fokus på at skabe og sikre synergi mellem øvrige relevante aktiviteter i VISO-regi og Socialstyrelsen i øvrigt. Koordination af vidensudvikling på området foregår således i tæt samspil med relevante kontorer i styrelsen. Socialstyrelsen/VISO har pr. 1. juli 2014 indgået rammeaftaler om levering af specialrådgivning mv. med driftsherrer for de seks leverandører, som per alle yder landsdækkende rådgivning mv. Som del af aftalen i forbindelse med L165, er der i 2015 og 2016 tale om en overgangsperiode frem mod en eventuel efterregulering af området gældende fra I perioden frem mod 2017 kan VISO ikke ændre i leverandørkredsen. Efter fredningsperioden er der potentielt mulighed for at ændre i leverandørkredsen og/eller organiseringen af denne eller dele heraf, ligesom der potentielt kan flyttes rundt på ressourcerne mellem aktørerne. 3 Jf. Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO i Socialstyrelsen. Opgaven benævnes i VISO som KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Syn, hørelse, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. Læs mere om opgaven på Side 3 af 25

4 Leverandører af specialrådgivning mv., deres målgrupper og ydelser Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe: Børn og unge (0-17 år) med medfødt døvblindhed, erhvervet døvblindhed eller hørenedsættelse. Målgruppen vedrører desuden tegn til talebrugere, og hvad angår ydelsen materialeproduktion, dækker denne også voksenområdet samt tegn til tale-området. Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion Center for Høretab Målgruppe: Børn og unge (0-17 år) med hørenedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kursusvirksomhed Børnekliniken Målgruppe: Førskolebørn (0-6 år) med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kursusvirksomhed Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Målgruppe: Unge og voksne (14 år +) med synsnedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kursusvirksomhed Synscenter Refsnæs Målgruppe: Børn og unge (0-17 år) med synsnedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion Specialrådgivning om epilepsi v. Filadelfia Målgruppe: Børn, unge og voksne med epilepsi Ydelser: Rådgivning og vidensarbejde 3. Overordnede målsætninger for VISOs opgaver i regi af KaS I henhold til den politiske aftale skal VISO udarbejde et oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen, som drøftes i bestyrelsen og et fagligt råd med repræsentanter for forskningen. Elementerne i oplægget skal samlet set understøtte, at VISO: - Sikrer en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på områderne under KaS - Styrker vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden på områderne under KaS Side 4 af 25

5 Hermed kan der skabes et godt grundlag for, at de overordnede målsætninger for den politiske aftale indfries - nemlig at sikre, at borgere, pårørende og/eller fagprofessionelle på målgruppeområderne for KaS har lige adgang til at modtage rådgivning, udredning, kursus og materialeproduktion baseret på aktuel bedste viden. VISO har, med baggrund i de politiske intentioner bag den politiske aftale og det deraf afledte overordnede formål med opgaven, opstillet følgende målsætninger for arbejdet vedr. prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS: 1. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via de bedst kvalificerede leverandører. 2. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via en organisering, som understøtter en stærk faglig og økonomisk bæredygtighed i løsningerne. 3. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS monitoreres løbende via en databaseret styringsdialog med driftsherrer og leverandører med fokus på kvalitetssikring af indsatser samt (økonomisk) bæredygtighed i løsningerne. 4. Koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på området sikres via en fokuseret dialog og vidensdeling mellem Socialstyrelsen, KaSleverandører og øvrige videnshavere. Fokusområderne er valgt ud fra den viden, som VISO har indhentet på områderne under KaS efter overdragelse af opgaven pr Dette er bl.a. sket via en indledende analyse af områderne under KaS på baggrund af en videnskortlægning 4, leverandørernes årsrapporter, arbejdsgangsanalyser hos disse samt den løbende dialog med KaS-leverandører og øvrige relevante aktører på områderne under KaS. Ligeledes er der inddraget viden fra arbejdet i regi af Den Nationale koordinationsstruktur (Natko), herunder kommunalbestyrelsernes afrapporteringer vedr. den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (forkortes herefter: afrapporteringer vedr. den centrale udmelding). VISO vil i den resterende del af den nuværende kontraktperiode samt i den kommende kontraktperiode indsamle yderligere data til belysning af udviklingsbehov samt kvalitetssikring af disse. 4 Dataafrapportering af interviews med brugerorganisationer og fagprofessionelle (udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland) samt en dataafrapportering af interviews med KaSleverandørerne vedr. deres aktuelle vidensarbejde (gennemført af VISO/KaS). Side 5 af 25

6 Fokusområderne, som beskrives under målsætningerne, vedrører: - Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører - Organisering af områderne under KaS - Ydelser og tilrettelæggelse heraf - Økonomi og rammeaftaler - Styringsmodel - Dokumentation og evaluering - Vidensarbejde 4. Konkrete forslag vedr. prioritering og tilrettelæggelse Dette afsnit beskriver VISOs forslag til indfrielse af målsætningerne via eksempler på tiltag inden for de ovennævnte fokusområder. Da målsætningerne er indbyrdes forbundne og dermed afhængige af hinanden, vil flere af de nævnte forslag til tiltag under fokusområderne også kunne bidrage til indfrielse af flere målsætninger. De er dog for overskuelighedens skyld kun beskrevet ét sted. Opsummering af aspekter i oplægget, der vurderes at være særligt centrale, findes i afsnit 5. Ad. 1. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via de bedst kvalificerede leverandører Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører Den trådte den nye udbudslov i kraft. VISO har bedt Kammeradvokaten (KA) om at undersøge, hvorledes valg af KaS-leverandører efter fredningsperioden bør foregå. I rapporten fra KA fremgår det, at det er deres vurdering, at KaS-ydelser er udbudspligtige i henhold til det såkaldte light-regime, jf. udbudslovens afsnit III, der imidlertid ikke stiller krav om at følge en bestemt procedure, men i væsentlig grad lader ordregiver tilrettelægge en passende indkøbsproces i overensstemmelse med 186 til 190 i udbudsloven. Dette skal dog ske under nøje overholdelse af de EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. KA anfører, at en anden mulighed kan være, at det under visse betingelser er muligt ved lov at henlægge opgaver til en bestemt enhed uden at skulle iagttage udbudsloven. Forudsætningen for, at undtagelsen finder anvendelse, er, at KaSleverandørerne i henhold til dansk lovgivning er forpligtet til at levere KaSydelserne til de omfattede modtagere, og at leverandørerne ikke har nogen frihed med hensyn til, hvilke opgaver de skal udføre, eller til hvilken sats leverandørerne skal honoreres. Endvidere må leverandørerne ikke kunne forhandle om indholdet af de leverede ydelser. Side 6 af 25

7 Hvis produktionen og leveringen af KaS-ydelserne overdrages til de seks KaSleverandører ved lov, bør følgende forhold reguleres i lovgivningen med henblik på at opfylde de betingelser, som følger af EU-Domstolens praksis: Lovgivningen skal fastlægge, hvilke specifikke myndigheder m.v. de seks KaSleverandører skal udføre opgaver for. Lovgivningen skal så præcist som muligt fastlægge, hvilke typer af opgaver leverandørerne er forpligtet til at udføre for de pågældende modtagere. Leverandørerne må ikke have indflydelse på, hvilke opgaver de skal udføre, eller hvad indholdet af disse opgaver er. Leverandørerne må ikke have adgang til at forhandle om taksterne for udførelse af opgaverne. Grundlaget for leverandørernes forpligtelser bør alene være lovgivningen. Leverandørerne skal ikke have mulighed for at opsige aftalen. Det er VISOs vurdering, at ovenstående i vid udstrækning allerede kan tænkes at være opfyldt, og de hidtidige rammeaftaler med KaS-leverandører har i højere grad haft karakter af en slags driftspålæg. Ovenstående vil dog skulle undersøges nærmere. Kammeradvokaten skriver i deres rapport til VISO: Som det fremgår, er det ud fra en umiddelbar udbudsretlig vurdering teoretisk muligt at gennemføre en lovændring, der indebærer, at KaS-ydelser kan leveres uden iagttagelse af udbudsloven. Det kan dog ikke antages at være nogen helt ukompliceret proces at lovgive i den fornødne detaljegrad, og der er risiko for at få en ufleksibel løsning, idet eventuelle senere justeringer i leverandørkredsen eller ydelserne formentlig vil kræve en lovændring. Det er samtidig VISOs vurdering, at begge scenarier giver forskellige fordele og udfordringer. Eksempler på fordele ved udbudsscenariet: - Alle leverandører, der vurderer, at de kan opfylde de opstillede kvalitetskriterier mv. har mulighed for at byde ind på løsning af opgaven. - Opstilling af kvalitetskriterier mv. i forbindelse med et udbud bidrager til at skabe gennemsigtighed i forhold til, hvad der kræves for at blive KaS-leverandør - VISO kan i kraft af de evalueringskriterier, der opstilles, styre tilbudsgiverne i den ønskede retning i forhold til ydelser og kvalitet. - Der kan i kontrakterne indbygges optioner, som sikrer, at VISO og driftsherrer undervejs i kontraktforløbet kan indlede aktiviteter, som understøtter de nødvendige udviklingsbehov. - Det er tidsmæssigt muligt at gennemføre en udbudsproces, således at de valgte leverandører er klar til opstart Side 7 af 25

8 Eksempler på ulemper ved udbudsscenariet: - Gennemførelse af et udbud fordrer i princippet, at der er et marked. Det er tvivlsomt, hvorvidt der reelt set er tale om et marked for KaS-leverandører. Det indebærer bl.a., at potentielle leverandører ikke er i stand til at byde (korrekt) ind. - Procedurer som følge af et udbud (selvom der er tale om et udbud efter lightregimet) er administrativt tunge (for både udbuds- og tilbudsgiver), og eventuelle fejl kan betyde store tidsmæssige omkostninger i forhold til at få holdet af KaSleverandører på plads fra Eksempler på fordele ved ændring i lovtekst: - Det er muligt at vælge leverandører uden iagttagelse af udbudslovgivningen og det tilgodeser det forhold, at der ikke er tale om et reelt marked. VISO har stadig mulighed for i forbindelse med kontraktarbejdet at opstille kvalitetskriterier, der kan styre leverandørerne i den ønskede retning i forhold til ydelser og kvalitet. - De aktuelle leverandører skal ikke bruge unødig tid på administrative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af et udbud. Eksempler på ulemper ved ændring i lovtekst: - Det forventes tidsmæssigt at være meget svært at nå at gennemføre dette med virkning fra Desuden vil en lovændring kræve politisk opbakning hertil. - Leverandørkredsen bliver fastlåst, hvilket kræver større fokus på at sikre kvalitet og kvalitetsudvikling, herunder at det er de rette leverandører også over tid -, som udfører opgaver i KaS-regi. Konklusion VISO har på baggrund af Kammeradvokatens vurdering valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse 5 i KaS-regi i kvartal 2016, således at leverandørkredsen er på plads til Valg af udbudsmodel sker således som følge af Kammeradvokatens vurdering heraf. Ved brug af udbudsproces gives der mulighed for at eventuelle oversete leverandører kan melde sig på banen. Samtidig vil opstilling af kvalitets- og evalueringskriterier skabe gennemsigtighed omkring krav og forventninger til de kommende KaS-leverandører. Ved brug af udbud med forhandling, som forudsætter en prækvalifikationsfase, forsøges det at modvirke det forhold, at der ikke er et marked, idet denne totrins-model giver mulighed for at 5 Udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse giver ordregiver mulighed for, på baggrund af et indledende tilbud, at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet, så anskaffelsen bliver tilpasset ordregivers behov. Udbud med forhandling kan, med fordel anvendes, hvis ordregiver har behov for at undersøge hvilke løsninger, der kan opfylde ordregivers konkrete behov. Forhandlingerne kan i den forbindelse benyttes til at finde ud af hvilke tilgængelige løsninger, der bedst kan imødekomme det konkrete behov. (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) Side 8 af 25

9 invitere de relevante parter indenfor. Ligeledes giver denne udbudsmodel mulighed for at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet. Efterfølgende skal der opsamles viden fra udbudsprocessen, herunder om relevansen heraf, og hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, kan det overvejes at påbegynde arbejdet med at sikre områderne fremadrettet via en lovgivningsændring. Indholdet i udbudsmaterialet vil afspejle de endelige beslutninger vedr. de tiltag, som beskrives i dette notat. Der udarbejdes en række kvalitetskriterier med tilhørende indikatorer til anvendelse for udbudsforretningen. Kriterierne vil kunne bidrage til at belyse, i hvor høj grad tilbudsgiverne opfylder de opstillede forventninger i forhold til: Målgrupper Indsatser og ydelser Metoder og faglige tilgange Vidensudvikling Kompetencer Resultatdokumentation Strukturelle rammer (herunder økonomi og organisering) Udviklingen af ovenstående sker i et tæt samspil med relevante enheder i Socialstyrelsen. Vurdering af leverandørernes tilbud vil ligeledes ske i et samarbejde på tværs af styrelsen. Ad. 2. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via en organisering, som understøtter en stærk faglig og økonomisk bæredygtighed i løsningerne Organisering af områderne under KaS I Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud 6 beskrives det bl.a., at: Der er behov for at sikre, at den specialiserede viden/specialrådgivningen også fremover bygger på praksiserfaring, der i tiltagende omfang skal tage afsæt i den kommunale praksis, herunder blandt andet igennem systematisk indsamling, bearbejdning og formidling af viden fra den kommunale praksis. Det beskrives desuden, at: Der er behov for på tværs af driftsherrerne at understøtte øget samarbejde og koordinering af den samlede opgaveløsning på undervisnings-, vidensudviklings- og rådgivningsområdet herunder sikre et entydigt regelgrundlag. Som led i en udvikling kan tilbud med sammenfaldende målgrupper sammenlægges. Ende- 6 Bilag b, Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. December Side 9 af 25

10 lige beskrives det, at: Der er behov for at sikre, at viden udvikler sig dynamisk på området. 7 Det fremgår ligeledes af aftalen fra 13. november 2013, at der er behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden. Den viden, som VISO har indhentet om områderne under KaS efter , peger ligeledes på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer samt koordinere ydelser, hvor der er sammenfaldende målgrupper. VISO vil fortsat indsamle databaseret viden herom. Det sker bl.a. via årsrapporter, leverandørernes brug af VIAS samt den løbende dialog med leverandører og på tværs af andre kontorer i styrelsen. Således fremgår det f.eks. i en afrapportering vedr. den centrale udmelding, at Region Hovedstaden efterspørger en landsdækkende koordination af et synsfagligt vidensmiljø eksempelvis forankret i centralt regi, der sikrer løbende synsfaglig forskning på området samt opdatering og formidling af ny viden, metoder og teknologi på internationalt plan. De understreger herunder, at det er vigtigt, at vidensmiljøet har tæt tilknytning til praksis. Et oplæg fra Dansk Blindesamfund om et nationalt ressourcecenter for blinde og svagsynede, som blev drøftet på en konference d med politisk deltagelse, understøtter i vidt omfang også dette. Styrket koordinering og samarbejde VISO foreslår, at der efter fredningsperiodens udløb arbejdes hen imod, at leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper, der hører under KaS, etablerer et formaliseret samarbejde og styrker koordinering på de relevante områder med det formål at styrke fælles vidensopsamling, - udvikling og formidling. Dette kan bidrage til at styrke en faglig og økonomisk bæredygtighed på områderne. Dog vil valg af specifik model for styrket samarbejde og koordinering mellem leverandører med forskellige driftsherrer ikke være en beslutning, der kan tages indenfor rammerne af KaS. VISO vurderer, at det vil være en fordel for de formål, der er besluttet i KaS, at driftsherrerne arbejder hen imod sammenlægninger af tilbud/leverandører, hvor det er relevant og muligt. Ydelser og tilrettelæggelse heraf Snitflader mellem ydelser i hhv. VISO og KaS-regi I evaluering af kommunalreformen fremgår det, at det tidligere har været svært at skelne mellem ydelser leveret af VISO-leverandører og ydelser leveret af de daværende objektivt finansierede specialundervisningstilbud (de nuværende KaSleverandører). 8 7 Ibid side Bilag b. Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. December Side 10 af 25

11 I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding peger flere regioner på, at der er behov for, at der fra centralt hold fokuseres på etablering af tydelige snitflader mellem ydelser leveret af VISO og ydelser leveret af KaS-leverandører (på synsområdet). VISO har siden overtagelse af KaS-opgaven løbende haft drøftelser med alle KaSleverandørerne om indholdet i deres ydelser for at undgå overlap til KaSleverandørers ydelser i traditionelt VISO-regi. Således er der et kontinuerligt fokus på at klarlægge snitflader i forhold til ydelser, der kan rekvireres ved VISO med hjemmel i servicelovens 13, stk. 1 og 2 og ydelser i KaS-regi. VISO har konkret gennemgået de VISO-kontrakter, som fire af KaS-leverandører har haft i det traditionelle VISO-regi. Det har betydet, at én VISO-kontrakt helt er nedlagt, idet alle ydelserne leveres i KaS-regi (Børnekliniken) mens de resterende kontrakter i VISO-regi (gældende for Synscenter Refsnæs, Center for Høretab og Center for Døvblindhed og Høretab) nu kun vedrører områder, som ikke kan dækkes under KaSrammeaftalerne. For at sikre at ingen henvendelser havner i en gråzone med forsinket rådgivning til følge, er der i tvivlstilfælde en løbende dialog mellem KaSleverandører og VISOs centrale enhed. Der afholdes desuden halvårlige opfølgningsmøder med de relevante leverandører for at drøfte eventuelle områder, som ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af leverandørernes aktuelle VISO- eller KaS-rammeaftaler, og derfor bør indgå fremadrettet. Udbud og indhold af specialrådgivning VISO har siden overtagelsen af KaS-opgaven løbende haft drøftelser med KaSleverandørerne om udviklingen af deres ydelser, så det sikres, at ydelserne så vidt muligt er vidensbaserede og matcher brugernes behov. Ligeledes er der fokus på, hvordan der kan foregå en optimal koordinering på områder, hvor flere leverandører leverer f.eks. materialeproduktion og/eller kurser til de samme målgrupper. VISO vil i næste generation af kontrakter tydeliggøre krav til vidensudvikling og tilpasning til brugernes behov, og i forbindelse med udbudsprocessen skal kommende leverandører bl.a. beskrive deres strategier og konkrete initiativer for vidensbasering, afdækning af brugerbehov mv. Leverandørerne forpligter sig ligeledes til at have de nødvendige kompetencer og beredskab i forhold til levering af KaSydelserne. Disse beskrivelser vil indgå i den samlede vurdering af deres tilbud. Disse emner adresseres tillige som væsentlige i afrapporteringer vedr. den centrale udmelding på synsområdet. Her peger flere regioner fx på, at der er behov for at målrette indsatserne til de faktiske behov og i højere grad indtænke brugernes behov. Det skal understreges, at begrebet brugere i oplægget dækker over både borgere og pårørende, der benytter sig af ydelserne hos KaS-leverandørerne, samt Side 11 af 25

12 fagprofessionelle, der arbejder med målgrupperne under KaS. Desuden nævner flere, at der er behov for at sikre fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af de netværk, som findes på synsområdet. De foreløbige erfaringer og vidensafdækning på områderne under KaS har desuden vist et behov for at tydeliggøre snitflader mellem løsning af opgaver i KaS-regi og kommunalt/regionalt regi. I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding peger flere regioner også på, at der er uklarhed omkring hvilke ydelser, der leveres af KaSleverandører, herunder at der er behov for en klarere rollefordeling mellem f.eks. kommunikationscentre og de nuværende landsdækkende synstilbud i KaS-regi. I VISO-regi er det henvender, som definerer, hvorvidt der et behov for rådgivning og/eller udredning 9, og det samme er i princippet gældende for KaSleverandørerne. Hvad for nogle kommuner er en mindre specialiseret indsats, som de selv kan håndtere, vil for andre kommuner kræve en højt specialiseret indsats, som fx kan leveres af en KaS-leverandør. Der ses på nogle KaS-områder tendens til en opgaveglidning vedr. mindre specialiserede opgaver fra kommune/region til KaS-leverandørerne, hvilket bl.a. kan skyldes, at kommunerne hjemtager opgaver på f.eks. kommunikationsområdet. Dette kan i yderste konsekvens betyde, at KaS-leverandørerne skal bruge mere tid på opgaver, som kræver en mindre specialiseret indsats, og derved får mindre tid til deres kerneopgaver nemlig det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. VISO vurderer, at det er vigtigt at undersøge denne problemstilling yderligere. Første skridt vil være en indledende vurdering af problemets omfang via årsrapport for Her har VISO bedt leverandørerne vurdere, hvor stor en andel af rådgivningsforløbene, der har krævet en højt specialiseret indsats, herunder om der efter deres vurdering er bestemte målgruppeområder, hvor der særligt efterspørges en højt specialiseret indsats og evt. på hvilke målgruppeområder, hvor der efterspørges rådgivning, som ikke vurderes at kræve en højt specialiseret indsats. Dette emne vil fortsat være et fokusområde for dialogen med nuværende og kommende KaS-leverandører. Det skal understeges, at levering af ydelser, der kræver en højt specialiseret indsats, også forudsætter en vis volumen af leverede ydelser på lavere specialiseringsniveauer, og det er således af stor betydning, at man som KaS-leverandør har tilknytning i et praksismiljø, hvor der ydelser indenfor forskellige specialiseringsniveauer. VISO vil også fremadrettet lægge vægt på, at ydelserne i KaS-regi tilvejebringes via leverandører, som har tæt tilknytning til praksis på det pågældende område. I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding peger flere regioner desuden på udfordringer vedr. materialeproduktion og leverandørernes evne til at levere. Det 9 Ifølge ministerinitiativerne, som blev fremsat af det daværende Velfærdsministerium i marts Side 12 af 25

13 skal her afklares, hvorvidt det skyldes for høje forventninger til serviceniveau, herunder typer af materialeproduktion, eller om der er et reelt kapacitetsproblem. Dette understreger behovet for at skabe større klarhed omkring ydelsesniveau og - indhold hos KaS-leverandører. Der skal derfor generelt tages stilling til, hvordan man i de kommende rammeaftaler kan tydeliggøre hvilke ydelser og dertilhørende indsatser, der hører ind under KaS-rammeaftalen og hvilke ydelser, leverandøren i stedet fx kan finansiere via indtægtsdækket virksomhed, eller som kommunen skal købe hos en anden leverandør. Det skal desuden afdækkes, om efterspørgslen på nogle områder kan føre til behov for nye ydelser hos leverandører, som traditionelt set kun har haft fx specialrådgivningsydelsen og fx ikke udredning eller kursusvirksomhed. VISO ikke ser hindringer for, at en leverandør kan indgå aftale med VISO om at levere flere af de fastlagte KaS-ydelsestyper, hvis der er enighed om behovet herfor (specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion). Det er dog en forudsætning, at en udvidelse af KaS-ydelsestyper skal kunne rummes inden for de økonomiske rammer, der er tilstede hos den pågældende leverandør. I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding er der desuden fremkommet ønske om, at der sættes endnu mere fokus (og dermed ressourcer) på at følge med i den tekniske udvikling på synsområdet, og det bør overvejes, hvordan det kan tænkes ind i de kommende kontrakter. I forbindelse med Natkos høring af bruger- og interesseorganisationerne i 2015, fremgår der et tydeligt ønske om at sikre tilbud til døve børn med og uden høretekniske hjælpemidler, der har brug for undervisning i tegnsprog. Denne specifikke ydelse er pt. tilgængelig via to KaS-leverandører, og det skal sikres, at dette også er tilfældet efter fredningsperiodens udløb. Efterspørgslen på disse ydelser kan på sigt afdækkes via KaS-leverandørernes registreringer i VIAS, og vil derfor være et område med et kontinuerligt fokus. I afrapporteringerne peges der desuden på et stort behov for at styrke uddannelsesmulighederne inden for det synsfaglige område. Netop uddannelsesdelen er også et fokusområde i KaS-regi, idet én af de nuværende leverandører via KaSmidler finansierer udviklingen af PD-moduler som f.eks. vedrører ADL. Der er blandt SIM og MBUL enighed om, at denne understøttelse af uddannelsesdelen fortsat skal bestå efter fredningsperiodens udløb, og det vil således blive medtænkt i de kommende kontraktindgåelser. Derudover er der i KaS-regi et generelt fokus på at sikre, at kursusudbud og indhold svarer til de faktiske behov, herunder også så vidt muligt behov for efteruddannelse hos synskonsulenterne. Således vil der også Side 13 af 25

14 løbende blive indhentet viden herom. Dette kan fx ske via kontinuerlige dialog med KaS-leverandører, brugerorganisationer samt andre kontorer i styrelsen. Styrket visitationsproces Der er aktuelt flere veje ind til brug af en KaS-leverandør: - Man kan som borger eller fagperson rette direkte henvendelse til en KaSleverandør, som herefter løser sagen. - Henvendelser til VISO fører til overlevering af sager til KaS-leverandører, som herefter skal løse sagen. - Sager kan løses med deltagelse af både KaS-leverandør og VISO-leverandør (fx et barn med synshandicap og autisme). Dette vil primært ske, hvis sagen først kommer ind som en henvendelse til VISO, hvor en VISO-konsulent vurderer, at sagen løses mest kompetent ved inddragelse af både VISO- og KaS-leverandører. Den nuværende visitationsstruktur betyder, at sager, som kommer direkte til KaSleverandører, ofte kun løses ved brug af den aktuelle KaS-leverandør, idet VISO ikke får mange henvendelser fra KaS-leverandørerne omkring behov for yderligere assistance i fx et rådgivningsforløb, samtidig med, at opgørelser i årsrapporter fra KaSleverandørerne vedrørende typer af funktionsnedsættelser fordelt på antal sager viser, at der i mange tilfælde indgår flere typer af funktionsnedsættelser i et givet forløb. Der kan derfor være bekymring for, om betydningen af eventuelle yderligere funktionsnedsættelser ikke adresseres i tilstrækkelig høj grad. Dette svækker kvaliteten i rådgivningen og kan desuden mindske VISOs muligheder for at sikre koordinering af vidensudvikling via tværgående vidensopsamling en opsamling, som kan styrke vidensmiljøerne. Det er således VISOs forventning, at der inden for den næste kontraktperiode udarbejdes en model for, hvordan specialrådgivningsforløb og udredningsforløb på områderne under KaS kan ske via en visitationsmodel, som i vid udstrækning følger den model, der findes i VISO generelt. Det vil i praksis betyde, at procedurer vedr. visitation af KaS-sager skal styrkes, således at KaS-leverandører ved sager, som ligger ud over telefonrådgivning og dermed har et egentligt sagsforløb, forpligter sig til at samarbejde med VISO i forhold til at undersøge et evt. behov for at supplere med øvrige leverandører i VISOs netværk. Dermed kan det i højere grad understøttes, at den enkelte sag løses med involvering af de rette kompetencer. Det skal understreges, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne. Det samme gælder, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som Side 14 af 25

15 muligt. Processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. Økonomi og rammeaftaler Nuværende rammeaftaler De nuværende rammeaftaler, som udløber ved udgangen af 2016, er indgået mellem VISO på den ene side og en driftsherre på den anden. Driftsherren har i henhold til aftalen det overordnede økonomiske, faglige og juridiske ansvar for den enkelte leverandør, herunder for at leverandøren er i stand til at levere de ydelser, der er beskrevet i rammeaftalen. For flere af KaS-leverandørerne gælder det, at KaS-ydelserne kun udgør en mindre del af deres samlede virksomhed. Budgetrammen for ydelser for de seks KaS-leverandører i 2016 er ca. 101 mio. kr. Heraf har fem af leverandørerne en ramme på mellem ca. 15 og 26 mio. kr., mens en enkelt leverandør har en ramme på ca. 2,8 mio. kr. Leverandørerne har hver sin faste budgetramme, men skal tilbagebetale eventuelle uforbrugte midler indenfor et givet år, hvilket dog kun er sket i meget begrænset omfang. Eventuel efterregulering Der skal i løbet af efteråret 2016 evt. foretages en efterregulering af beløbets størrelse ud fra en begrundelse om, at der efter fredningsperioden ikke skal finansieres ydelser, som fejlagtigt er overført. Det samlede beløb for rammeaftalerne fra 2017 skal tilpasses den eventuelle efterregulering i efteråret Finansielle udfordringer Det er i den indeværende periode blevet afdækket, at der eksisterer udfordringer vedr. befordringsgodtgørelse i forbindelse med borgerens transport til leverandør, i de tilfælde hvor det fagligt set er mest hensigtsmæssigt, at borgeren får leveret ydelsen hos leverandøren (f.eks. som følge af behov for særligt udstyr, særlige omgivelser mv.). Dog kan uddannelsessøgende, som skal til udredning hos IBOS, få dækket deres befordringsudgifter i forbindelse hermed via SPS 10 -ordningen, da SPS har indgået en samarbejdsaftale med IBOS herom. Befordringsudgifter relateret til leverandører skal dækkes inden for de nuværende økonomiske rammer. Det kan dog foreslås, at leverandørerne overvejer mulighed for at entrere med underleverandør for at mindske befordringsudgifter. Der henstår således en problematik i forhold til borgerens transport til leverandør, såfremt der er tale om borgere, der skal transportere sig til øvrige leverandører un- 10 SPS står for specialpædagogisk støtte. Ordningen skal sikre, at man kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom man har en funktionsnedsættelse. Læse mere på at man kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om man har en funktionsnedsættelse. Side 15 af 25

16 der KaS. Dette aspekt bør derfor medtages i forbindelse med generelle overvejelser vedr. endelig regulering af området. I bilag b til evaluering af kommunalreformen beskrives desuden følgende udfordringer i forbindelse med den daværende objektive finansiering af de lands- og landsdelsdækkende institutioner (nuværende KaS-leverandører) 11 : - Objektiv finansiering kan betyde manglende incitamenter for driftsherre til at sikre en omkostningseffektiv drift. - Det kan være vanskeligt at vurdere udviklingen i behov for specialrådgivning på basis af trækket på objektivt finansierede ydelser på specialrådgivningsområdet. - Manglende klarhed i forhold til opgavefordeling f.eks. VISOs køb af specialrådgivningsydelser hos objektivt finansierede leverandører, hvor rådgivningen allerede burde være til kommunerne rådighed som følge af den objektive finansiering. Det er desuden beskrevet i bilag b til evaluering af kommunalreformen, at øget samarbejde, koordinering og eventuelle sammenlægninger netop giver mulighed for en bedre og mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer. Overgangen fra objektiv finansiering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud til den nuværende struktur, hvor KaS-leverandørens driftsherre indgår en rammeaftale med VISO, kan bidrage til løsning af ovenstående finansielle udfordringer. Det er derfor også en opgave for VISO at undersøge mulighederne for at håndtere disse, og nedenfor beskrives forslag hertil. Nye rammeaftaler, økonomiske forhold Det beløb, som den enkelte KaS-leverandør modtager pt., er baseret på de udgifter, som tidligere blev finansieret via den objektive finansiering. Beløbet har således indtil videre ikke være reguleret i forhold til fx eventuelle ændringer i efterspørgsel og/eller nye behov. VISO foreslår derfor, at det inden for den næste kontraktperiode sammen med leverandørerne og Finansministeriet drøftes, hvorledes man kan implementere en model, hvor VISO i forhold til ydelserne specialrådgivning og udredning har en trækningsret men ikke en trækningspligt med et øvre loft for udgifterne hertil. Det kan i praksis betyde, at denne type af ydelser på sigt afregnes efter en aftalt timepris efter samme model som findes pt. i forhold til de øvrige VISO-leverandører. Herved bliver det lettere at tilpasse den økonomiske fordeling til den faktiske efter- 11 Bilag b. Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. December Side 16 af 25

17 spørgsel, og der kan på baggrund heraf evt. ske en omfordeling af midler mellem leverandørerne og/eller forskellige ydelsestyper. Det bør overvejes tillige at have en væsentlig fast ramme med det formål at understøtte fastholdelse af medarbejderressourcer med de rette kompetencer og dermed sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø trods eventuel variation i efterspørgsel. Dette kan fx kobles til en beskrevet vidensforpligtelse, så det er muligt at følge op på den konkrete anvendelse af midlerne hertil. Hvad angår ydelserne vidensarbejde, materialeproduktion og kursusvirksomhed vil disse udgøres af faste rammer for fortsat at sikre de sårbare områder og forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering. Det bør dog overvejes, om der skal fastsættes krav til, hvor stor en andel ydelsen vidensarbejde bør udgøre af det samlede beløb, som den enkelte leverandør modtager. Herunder bør det overvejes, om der er brug for at udarbejde en nøgletalsfordeling, så størrelsen herpå kan tilpasses de forskellige leverandører, som varierer meget f.eks. i forhold til antal medarbejdere. Det bør desuden overvejes, om der kan fastsættes et loft for f.eks. udgifter til lokaleleje og administrative omkostninger i øvrigt, således at denne andel kun må udgøre en vis procentdel af det samlede beløb. Rammeaftalerne udgøres af et samlet beløb til de enkelte leverandører på KaSområdet, og at det som udgangspunkt ikke er muligt at forhøje disse beløb. VISO finder det hensigtsmæssigt, at der eventuelt kan ske mindre forskydninger mellem målgruppeområderne under KaS, hvis der på lang sigt viser sig et behov herfor. Det er tydeliggjort, at dette vil ske under hensyntagen til, at alle målgruppeområderne under KaS skal kunne oppebære de nødvendige faglige miljøer. Det samlede beløb til KaS-leverandørerne, som er fastsat efter den eventuelle efterregulering i efteråret 2016, forventes således ikke at blive ændret, men modellen skal understøtte, at midlerne i højere grad skal fordeles efter behov og efterspørgsel. Samtidig er det vigtigt, at de meget små områder i KaS, som kan opleve store udsving i efterspørgsel, sikres mod udhulning via faste beløb, således at det rette beredskab kan opretholdes. Det skal ligeledes understreges, at valg af den specifikke model for implementering af forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. Dette vil ske i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og den valgte model skal understøtte stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaSleverandørerne. VISO fastholder dog, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Side 17 af 25

18 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inddrages efter behov med henblik på at sikre, at modellen bliver tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. Nye rammeaftaler, varighed Leveringen af KaS-ydelser på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau forudsætter oparbejdelse af en betydelig grundviden hos leverandøren, ligesom tilvejebringelse af materialeproduktion og/eller kursusvirksomhed kræver en længere tidshorisont af hensyn til planlægning samt indkøb af udstyr til materialeproduktion. Kontrakten skal derfor have en tilstrækkelig lang løbetid. Omvendt kan borgernes og fagpersonernes behov ændre sig over tid, hvorfor der skal sikres en vis fleksibilitet i forhold til op- og nedskalering. VISO foreslår derfor, at der fra indgås kontrakter med en løbetid på 4 år og med en opsigelsesadgang fra begge parter på 12 måneder. Det skal bemærkes, at varigheden på 4 år er valgt af lovgivningsmæssige årsager, idet kontrakter jf. Kammeradvokatens vurdering bør konkurrenceudsættes minimum hvert 4. år. Nye rammeaftaler, optioner Det skal undersøges, hvorvidt krav til dele af ydelser kan ændres i løbet af en kontraktperiode. Det forventes f.eks. at være relevant i forhold til VISOs forslag om, at der efter fredningsperiodens udløb arbejdes hen imod, at leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper, der hører under KaS, etablerer et formaliseret samarbejde og styrker koordinering på de relevante områder med det formål at styrke fælles vidensopsamling, - udvikling og formidling. Ligeledes vil det være relevant i forhold til at sikre en styrket visitationsproces, hvor KaSleverandører ved sager, som ligger ud over telefonrådgivning og dermed har et egentligt sagsforløb, forpligter sig til at samarbejde med VISO i forhold til at undersøge et evt. behov for at supplere med øvrige leverandører i VISOs netværk. Ligeledes skal det undersøge, hvorledes man i kontrakterne kan beskrive krav vedr. forhold omkring ændring fra fast kontraktsum til delvis fast kontraktsum, hvor der i forhold til ydelserne specialrådgivning og udredning bliver tale om afregning efter forbrug med et øvre loft herfor. Ad 3. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS monitoreres løbende via en databaseret styringsdialog med driftsherrer og leverandører med fokus på kvalitetssikring af indsatser samt (økonomisk) bæredygtighed i løsningerne Styringsmodel Realiseringen af formål for KaS forudsætter ligeledes en styringsmodel, som dels specificerer krav til leverandørerne, dels sikrer en løbende opfølgning på driften og kvaliteten af leverancerne hos de landsdækkende leverandører med fokus på ansvarsfordeling mellem leverandører, driftsherrer og KaS. Styringsmodellen består af Side 18 af 25

19 følgende elementer: - Årsrapport: Leverandøren fremsender hvert år 1.marts en beskrivelse af deres ydelser set fra både et kvantitativ og kvalitativt perspektiv. Beskrivelsen tager udgangspunkt i en skabelon for årsrapport, som bl.a. indeholder følgende elementer: Ledelsesberetning, kvantitative og kvalitative beskrivelser af deres ydelser i forhold til organisering, opgaveindhold og form, brug af faglige metoder, tests og tilgang, målgrupper, modtagere og bestillere af ydelser, kvalitetssikring og dokumentation samt økonomi. På sigt vil VISO kunne trække data fra VIAS til belysning af leverandørernes sagsantal, typer af forløb, henvenderprofil, fordeling mellem kommuner m.v. VIAS: Det er målet, at KaS-leverandører fra 1. januar 2017 registrerer deres sagsforløb i VIAS. Aktuelt er der udviklet en mindre udgave, som er tilpasset KaSleverandørerne, men erfaringerne har vist, at dette ikke er hensigtsmæssigt. F.eks. varierer registreringspraksis mellem leverandørerne, ligesom manglende adgang til VIAS gør det svært at samarbejde med de traditionelle VISO-leverandører i sager, som kræver indsatser fra begge parter. KaS-leverandørernes opkobling på VIAS kan desuden give VISO et bedre datagrundlag f.eks. i forhold til opgørelse af antal sager, sagernes omfang, den geografiske fordeling af henvendelser, tilfredshedsmåling via brug af faglig opfølgning mv. Det skal afklares, hvilke juridiske rammer der evt. skal tilgodeses i forhold til, at VISO med brug af VIAS-løsningen kommer til at opbevare data for KaS-leverandørerne. VISO understreger, at der vil blive gennemført initiativer, som kan understøtte en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS, og implementering af VIAS i KaS-regi vil ske under forudgående oplæring, herunder formidling af tydelige retningslinjer for registreringspraksis. Samtidig vil fuld implementering først ske, når de rette forhold er til stede både hvad angår tekniske og kompetencemæssige forhold. Ved fremtidige krav om registrering af sagsforløb i VIAS, kan det ikke afvises, at det i nogle tilfælde vil betyde dobbeltregistrering hos leverandører. Dog vil registrering af data i VIAS tilvejebringe data til leverandørernes årsrapporter, og det forventes af brug af VIAS har et arbejdsbesparende potentiale for leverandører i forhold til denne opgave. Det er i oplægget tydeliggjort, at funktionen som KaS-leverandør fordrer krav til dennes dokumentationspraksis ligesom det er tilfældet for øvrige VISO-leverandører, idet dette også er en del af et kvalitetssikringsperspektiv. - Rammeaftaler: Næste generation af kontrakter med KaS-leverandører gældende fra 2017 skal tydeliggøre, hvilke konkrete ydelser, der skal leveres i KaS-regi, herunder også hvilke ydelser, der ikke hører under KaS-aftalen. Der vil tillige blive formuleret optioner, som skal imødekommes inden for kontraktperioden se eksempler ovenfor. Som nævnt tidligere foreslås det desuden, at der gældende fra indgås kontrakter med en løbetid på 4 år og med en opsigelsesadgang fra begge Side 19 af 25

20 parters side på 12 måneder. - VISO-deklarationer: VISO begyndte i oktober 2015 at revidere design for deklarationen af VISOs traditionelle leverandørnetværk, som blev udviklet og brugt i Det nye design, som også vil komme til at omfatte KaS-leverandører, har til formål at tilvejebringe en styrkelse af kvaliteten af leverandørernes rådgivningsindsats og styrelsens vidensarbejde generelt set. Deklarationerne vil være baseret på en række målbare indikatorer, der giver indsigt i leverandørernes kompetencer, metodeanvendelse, målgruppe, dokumentationspraksis og vidensarbejde. Deklarationerne udvikles i Socialstyrelsens Indberetningsværktøj (SIV), der er et IT-system, som giver mulighed for at tilgå de enkelte leverandørers deklarationer og sammenligne dem på tværs. Samtidigt er det muligt at udvikle værktøjet i takt med, at nye behov for viden opstår. De færdige deklarationer skal anvendes til at opnå en mere databaseret styring og dialog med leverandørerne og til at give et samlet overblik over deres profiler, som også kan anvendes i forbindelse med Socialstyrelsens samlede vidensproduktion. Dokumentation og evaluering Evalueringen af kommunalreformen pegede på udviklingspotentialer i forbindelse med f.eks. samarbejde mellem relevante leverandører om opsamling af erfaringer og udviklingstendenser på områderne. I den foreløbige afrapportering vedr. den centrale udmelding peger flere regioner også på, at der er behov for at sikre en systematisk erfarings- og vidensopsamling, ligesom der generelt vurderes at være behov for vidensudvikling. KaS-leverandørerne skal fremadrettet arbejde mere målrettet på at etablere en systematisk dokumentationspraksis, der også på sigt kan rumme effektmåling på tværs af sagerne. Dette vil blive konkretiseret i form af specifikke krav hertil i de kommende rammeaftaler. Der kan f.eks. stilles krav om, at KaS-leverandører ved opstart af et forløb altid i samarbejde med borgere/pårørende formulerer et mål for forløbet, som evalueres ved forløbets afslutning. På sigt kan det overvejes, om data har potentiale for en systematisk opsamling af viden på tværs af enkeltsager. Der arbejdes desuden pt. på at udvikle en rapportskabelon til VIAS, som kan rumme forhold vedr. resultatmål og evaluering. Brug af denne i KaS-regi vil bidrage til kvalitetssikring af afsluttende rapporter generelt samt give mulighed for at opsamle viden på tværs af sagerne. Side 20 af 25

21 Ad 4. Koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på området sikres via en fokuseret dialog og vidensdeling mellem Socialstyrelsen, KaS-leverandører og øvrige videnshavere Vidensarbejde Der er, jf. den politiske aftale, behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer med henblik på at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden. Opmærksomhedspunkter fra indledende analyse af områderne under KaS på baggrund af en videnskortlægning 12 samt leverandørernes årsrapporter fra anden halvdel af 2014 adresserede følgende fokusområder i forhold til vidensarbejde: - Behov for styrket fokus på vidensbasering af specialrådgivningen og øvrige ydelser - Behov for tilpasning mod brugernes behov - Behov for styrket synlighed for brugerne Dette er også emner, som adresseres af regionerne i afrapporteringerne vedr. synsområdet. Vidensbasering af specialrådgivningen og øvrige ydelser VISO vil i KaS-regi have et fortsat fokus på, at leverandørerne styrker deres indsats i forhold til at holde sig ajour om aktuel viden. Det drejer sig konkret om f.eks. evne til ved egen drift at screene efter og bearbejde aktuel viden om metoder, indsatser og målgrupperne og få denne viden implementeret i specialrådgivningen samt øvrige ydelser. Socialstyrelsen vil have et kontinuerligt fokus på at sikre, at viden om målgrupperne, som tilvejebringes i styrelsens regi (fx i form af formidling af viden fra satspuljeprojekter, vidensportal-temaer eller forløbsbeskrivelser) videreformidles til KaS-leverandørerne. Tilpasning mod brugernes behov og specialrådgivningens synlighed for brugerne Det vurderes, at der på områderne under KaS er behov for at sætte fokus på en systematisk tilpasning af ydelser til brugernes behov. F.eks. via etablering af en systematisk model for indsamling af viden om brugernes behov og tilpasse ydelserne til denne efterspørgsel. Desuden er der behov styrket fokus på den kommunikative del, således at er leverandørernes synlighed for brugerne øges. Socialstyrelsen vil i samarbejde med leverandørerne - bidrage til at styrke kommunikationsindsatsen omkring deres tilbud og mulighederne for at benytte sig 12 Dataafrapportering af interviews med brugerorganisationer og fagprofessionelle (udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland) samt en dataafrapportering af interviews med KaSleverandørerne vedr. deres aktuelle vidensarbejde (gennemført af VISO/KaS). Side 21 af 25

22 heraf. Herunder vil der fx også være fokus på at sikre formidling af viden fra KaSleverandører til relevante parter. Ovenstående områder vil i praksis blive adresseret via krav hertil i rammeaftaler, via leverandørernes deklaration til VISO, udarbejdelse af årsrapporter samt via deres besvarelse af udbudsmaterialet. F.eks. vil udbudsmaterialet stille krav til leverandørernes dokumentation af vidensgrundlag, metodeanvendelse og kompetencer, formidling af viden samt tiltag vedr. afdækning af brugernes behov. Vidensdeling internt og eksternt Det er ligeledes et fokusområde at sikre, at viden fra forløbsbeskrivelser, centrale udmeldinger og vidensportaltemaer formidles systematisk til de relevante KaSleverandører og at Kas-leverandørerne vidensdeler med hinanden. Samtidig er KaS-leverandørernes viden også relevant at få i spil i styrelsesregi samt til øvrige parter, der beskæftiger sig med målgruppeområderne under KaS. Dette kan f.eks. ske ved KaS-leverandørernes input i forhold til Socialstyrelsens udarbejdelse af forslag til satspuljeprojekter, nye forløbsbeskrivelser, vidensportal-temaer m.v. Dette fordrer bl.a. et tæt samarbejde på tværs af enheder i styrelsen, hvor de relevante parter stiller viden til rådighed for hinanden og medvirker aktivt til, at viden fra de respektive enheder kommer i spil i de relevante sammenhænge. Den interne styregruppe i Socialstyrelsen bidrager til at sikre dette, ligesom der er et stadig fokus på at sikre et tæt samarbejde mellem Natko og KaS med henblik på at sikre og styrke indsatserne inden for f.eks. syns- og høreområdet hos de relevante leverandører i regi af KaS. Inddragelse af viden fra afrapportering på den centrale udmelding og fra høring af bruger- og interesseorganisationer i udarbejdelse af dette oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen er et konkret eksempel på det tætte samarbejde. Krav om vidensdeling og koordinering mellem KaS-leverandører med samme målgruppeområder samt løbende dialog med Socialstyrelsen om vidensgenerering og vidensdeling til øvrige parter, der har brug for viden om målgruppeområderne under KaS vil tillige blive adresseret i rammeaftalerne. VISO vil desuden understrege, at der generelt bør være opmærksomhed på det potentiale, som ligger i et konstruktivt samarbejde mellem KaS-leverandører og patient-, bruger- og handicaporganisationer. Side 22 af 25

23 5. Opsamling Aspekter i oplægget, som vurderes at være særligt centrale: Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører VISO har på baggrund af Kammeradvokatens vurdering valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter gældende fra Valg af udbudsmodel sker således som følge af Kammeradvokatens vurdering heraf. Styrket koordinering og samarbejde Viden, som VISO har indhentet om områderne under KaS efter , peger på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke fælles vidensudvikling og vidensmiljøer samt koordinere ydelser, hvor der er sammenfaldende målgrupper eller metoder. VISO vil fortsat indsamle databaseret viden herom. VISO foreslår, at der efter fredningsperiodens udløb arbejdes hen imod, at leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper, der hører under KaS, etablerer et formaliseret samarbejde og styrker koordinering på de relevante områder med det formål at styrke fælles vidensopsamling, - udvikling og formidling. Dette kan bidrage til at styrke en faglig og økonomisk bæredygtighed på områderne. Dog vil valg af specifik model for styrket samarbejde og koordinering mellem leverandører med forskellige driftsherrer ikke være en beslutning, der kan tages indenfor rammerne af KaS. VISO vurderer, at det vil være en fordel for de formål, der er besluttet i KaS, at driftsherrerne arbejder hen imod sammenlægninger af tilbud/leverandører, hvor det er relevant og muligt. Styrket visitationsproces Viden, som VISO har indhentet om områderne under KaS efter , peger på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke visitationsprocessen omkring ydelserne specialrådgivning og udredning på KaS-området. Den nuværende visitationsstruktur betyder, at sager, som kommer direkte til KaSleverandører, ofte kun løses ved brug af den aktuelle KaS-leverandør, idet VISO ikke får mange henvendelser fra KaS-leverandørerne omkring behov for yderligere assistance i fx et rådgivningsforløb, samtidig med, at opgørelser i årsrapporter fra KaSleverandørerne vedrørende typer af funktionsnedsættelser fordelt på antal sager viser, at der i mange tilfælde indgår flere typer af funktionsnedsættelser i et givet forløb. Der kan derfor være bekymring for, om betydningen af eventuelle yderligere funktionsnedsættelser ikke adresseres i tilstrækkelig høj grad. Dette svækker kvali- Side 23 af 25

24 teten i rådgivningen og kan desuden mindske VISOs muligheder for at sikre koordinering af vidensudvikling via tværgående vidensopsamling en opsamling, som kan styrke vidensmiljøerne. Det er således VISOs forventning, at der inden for den næste kontraktperiode udarbejdes en model for, hvordan specialrådgivningsforløb og udredningsforløb på områderne under KaS kan ske via en visitationsmodel, som i vid udstrækning følger den model, der findes i VISO generelt. Det vil i praksis betyde, at procedurer vedr. visitation af KaS-sager skal styrkes, således at KaS-leverandører ved sager, som ligger ud over telefonrådgivning og dermed har et egentligt sagsforløb, forpligter sig til at samarbejde med VISO i forhold til at undersøge et evt. behov for at supplere med øvrige leverandører i VISOs netværk. Dermed kan det i højere grad understøttes, at den enkelte sag løses med involvering af de rette kompetencer. Det skal understreges, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne. Det samme gælder, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som muligt. Det er desuden tilføjet, at processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. Nye rammeaftaler - økonomiske forhold og varighed Det beløb, som den enkelte KaS-leverandør modtager pt., er baseret på de udgifter, som tidligere blev finansieret via den objektive finansiering. Beløbet har således indtil videre ikke være reguleret i forhold til fx eventuelle ændringer i efterspørgsel og/eller nye behov. VISO foreslår derfor, at det inden for den næste kontraktperiode sammen med leverandørerne og Finansministeriet drøftes, hvilken specifik model, der kan implementeres, således at VISO i forhold til ydelserne specialrådgivning og udredning har en trækningsret men ikke en trækningspligt med et øvre loft for udgifterne hertil. Det kan i praksis betyde, at denne type af ydelser på sigt afregnes efter en aftalt timepris efter samme model som findes pt. i forhold til de øvrige VISOleverandører. Herved bliver det lettere at tilpasse den økonomiske fordeling til den faktiske efterspørgsel, og der kan på baggrund heraf evt. ske en omfordeling af midler mellem leverandørerne og/eller forskellige ydelsestyper. Det bør overvejes tillige at have en væsentlig fast ramme med det formål at understøtte fastholdelse af medarbejderressourcer med de rette kompetencer og dermed sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø trods eventuel variation i efterspørgsel. Dette kan fx kobles til en beskrevet vidensforpligtelse, så det er muligt at følge op på den konkrete anvendelse af midlerne hertil. Hvad angår ydelserne vidensarbejde, materialeproduktion og kursusvirksomhed vil Side 24 af 25

25 disse udgøres af faste rammer for fortsat at sikre de sårbare områder og forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering. Det samlede beløb til KaS-leverandørerne, som er fastsat efter den eventuelle efterregulering i efteråret 2016, forventes således ikke at blive ændret, men modellen skal understøtte, at midlerne i højere grad skal fordeles efter behov og efterspørgsel. Samtidig er det vigtigt, at de meget små områder i KaS, som kan opleve store udsving i efterspørgsel, sikres mod udhulning via faste beløb, således at det rette beredskab kan opretholdes. Det skal understreges, at implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling, og at det først på baggrund heraf kan afklares, hvilken specifik model, der kan implementeres i praksis. Dette vil ske i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og den valgte model skal understøtte stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaS-leverandørerne. VISO fastholder, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inddrages efter behov med henblik på at sikre, at modellen bliver tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. VISO foreslår desuden, at der gældende fra indgås kontrakter med en løbetid på 4 år og med en opsigelsesadgang fra begge parter på 12 måneder. Leveringen af KaS-ydelser på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau forudsætter oparbejdelse af en betydelig grundviden hos leverandøren, ligesom tilvejebringelse af materialeproduktion og/eller kursusvirksomhed kræver en længere tidshorisont af hensyn til planlægning samt indkøb af udstyr til materialeproduktion. Kontrakten skal derfor have en tilstrækkelig lang løbetid. Omvendt kan borgernes og fagpersonernes behov ændre sig over tid, hvorfor der skal sikres en vis fleksibilitet i forhold til op- og nedskalering. Det skal bemærkes, at varigheden på 4 år er valgt af lovgivningsmæssige årsager, idet kontrakter jf. Kammeradvokatens vurdering bør konkurrenceudsættes minimum hvert 4. år. Side 25 af 25

26 Notat om bemærkninger til høringssvar vedr. VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS 1 fra 1. januar 2017 og frem Dato: 19. april 2016 VISO Sagsnr: 13/41934 Rikke Søndergaard rso@socialstyrelsen.dk 1. Baggrund Oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS fra 1. januar 2017 og frem har været sendt i ekstern høring d. 22. marts 2016 med svarfrist 4. april. Oplægget blev fremsendt til medlemmer af Det Faglige Råd i National koordination, medlemmer af VISOs faglige bestyrelse samt en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, KL, MBUL, SIM og Finansministeriet. Der er i flere tilfælde tale om deltagere, som indgår i flere af de ovennævnte grupper. Dette notat omhandler de høringssvar, som VISO har modtaget. Der er modtaget høringssvar fra: - KL - Danske Regioner - Danske Handicaporganisationer, herunder supplerende svar fra Dansk Blindesamfund samt Dansk Epilepsiforening - Det Faglige Råd i National koordination - Finansministeriet Vibeke Kinch (kommunaldirektør, Fanø) har meddelt, at hun som helt nyt medlem af VISOs faglige bestyrelse vil afholde sig fra at kommentere på oplægget. 2. Ændringer eller præciseringer i oplægget efter høringsrunden Generelt: Det er tydeliggjort i oplægget, at en væsentlig målsætning for den politiske aftale fra november 2013 er, at der skal sikres landsdækkende rådgivningsydelser mv., således at der sikres lige adgang til ydelser i KaS-regi uanset hvor i landet, man bor. Det er præciseret i oplægget, at tegn til tale-brugere også udgør en målgruppe under rammeaftalen vedr. døvblindhed og høretab. Det er ligeledes præciseret, at materialeproduktion på området for døvblindhed og høretab også dækker voksenområdet samt tegn til taleområdet. Det er tilføjet i oplægget, at der generelt bør være opmærksomhed på det potentiale, som ligger i et konstruktivt samarbejde mellem KaS-leverandører og patient-, bruger- og handicaporganisationer. 1 KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Synsnedsættelse, høretab, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. Side 1 af 16

27 Det er præciseret i oplægget, at levering af ydelser, der kræver en højt specialiseret indsats, også forudsætter en vis volumen af leverede ydelser på lavere specialiseringsniveauer. Således er det vigtigt, at man som KaS-leverandør er funderet i et praksismiljø. VISO vil også fremadrettet lægge vægt på, at ydelserne i KaS-regi tilvejebringes via leverandører, som har tæt tilknytning til praksis på det pågældende område. Samtidig finder VISO det vigtigt at understrege, at det er henvender, som definerer, hvornår der er behov for en specialiseret indsats. Hvad for nogle kommuner er en mindre specialiseret indsats, som de selv kan håndtere, vil for andre kommuner kræve en højt specialiseret indsats, som fx kan leveres af en KaS-leverandør. Oplæggets del 1: Det er præciseret yderligere i oplægget, at VISO på baggrund af Kammeradvokatens vurdering har valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter gældende fra Valg af udbudsmodel sker således som følge af Kammeradvokatens vurdering heraf. Oplæggets del 2: Det er præciseret yderligere i oplægget, at en styrket visitationsproces stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne. Det samme gælder, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som muligt. Det er desuden tilføjet, at processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. Det er tydeliggjort i oplægget, at valg af specifik model for implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. Det understreges, at dette vil ske i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og at den valgte model skal understøtte stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaSleverandørerne. I oplægget er formuleringen en mindre fast ramme erstattet med en væsentlig fast ramme, som kan understøtte fastholdelse af medarbejderressourcer med de nødvendige kompetencer og dermed et tilstrækkeligt fagligt miljø. VISO fastholder dog, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Det er præciseret i oplægget, at rammeaftalerne udgøres af et samlet beløb til de enkelte leverandører på KaS-området, og at det som udgangspunkt ikke er muligt at forhøje disse beløb. VISO finder det hensigtsmæssigt, at der eventuelt kan ske mindre forskydninger mellem målgruppeområderne under KaS, hvis der på lang sigt viser sig et behov herfor. Det er tydeliggjort, at dette vil ske under hensyntagen til, at alle målgruppeområderne under KaS skal kunne oppebære de nødvendige faglige miljøer. Side 2 af 16

28 Det er tydeliggjort i oplægget, at VISO ikke ser hindringer for, at en leverandør kan indgå aftale med VISO om at levere flere af de fastlagte KaS-ydelsestyper, hvis der er enighed om behovet herfor (specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion). Det er dog en forudsætning, at en udvidelse af KaS-ydelsestyper skal kunne rummes inden for de økonomiske rammer, der er tilstede hos den pågældende leverandør. Det er tydeliggjort i oplægget, at indgåelse af rammeaftaler på KaS-området betyder, at leverandøren forpligter sig til at have de nødvendige kompetencer og beredskab i forhold til levering af KaS-ydelser. Det er tydeliggjort i oplægget, at ændringer i efterspørgsel hos en KaS-leverandør altid bør foranledige, at leverandør gennemfører en undersøgelse af de pågældende brugeres behov (forstået som både borgere, deres eventuelle pårørende samt fagprofessionelle), således at man i højere grad kan imødekomme de behov, som efterspørges. Det er i oplægget fastlagt, at opsigelsesvarslet for begge parter skal være 12 mdr. Det er tydeliggjort i oplægget, at begrebet modtagere eller brugere i oplægget dækker over både borgere og pårørende der benytter sig af ydelserne på de landsdækkende KaStilbud samt fagprofessionelle, der arbejder med målgrupperne under KaS. Oplæggets del 3: Det er tydeliggjort i oplægget, at der gennemføres initiativer, som kan understøtte en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS, og implementering af VIAS i KaS-regi vil ske under forudgående oplæring, herunder formidling af tydelige retningslinjer for registreringspraksis. Samtidig vil fuld implementering først ske, når de rette forhold er til stede både hvad angår tekniske og kompetencemæssige forhold. Ved fremtidige krav om registrering af sagsforløb i VIAS, kan det ikke afvises, at det i nogle tilfælde vil betyde dobbeltregistrering hos leverandører. Dog vil registrering af data i VIAS tilvejebringe data til leverandørernes årsrapporter, og det forventes af brug af VIAS har et arbejdsbesparende potentiale for leverandører i forhold til denne opgave. Det er i oplægget tydeliggjort, at funktionen som KaSleverandør fordrer krav til dennes dokumentationspraksis ligesom det er tilfældet for øvrige VISO-leverandører, idet dette også er en del af et kvalitetssikringsperspektiv. 3. Generelle bemærkninger til VISOs oplæg KL er generelt positive over for VISO s oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS. Danske Regioner hilser muligheden for at kommentere oplægget velkommen og ser frem til en fortsat dialog om de forslag, oplægget indeholder. Regionerne understreger, at der er behov for uddybning og en konsekvensvurdering af forslagene, inden der kan afgives mere kvalitative kommentarer til gavn for forslagenes implementering og virke. Regionernes vurdering er overordnet, at forslagene er logiske og relevante, men deres endelige vurdering afhænger dog af, hvordan forslagene implementeres i praksis. Danske Regioner giver udtryk for en generel bekymring for tidsplanen i oplægget. Hvis dele eller hele forslagskataloget forventes at skulle implementeres med virkning fra 1. januar, Side 3 af 16

29 vurderes det, at det kan blive vanskeligt for de berørte leverandører at være parate til at imødegå de organisatoriske og strukturelle ændringer, som oplægget varsler. Dansk Blindesamfund giver udtryk for, at de kan tilslutte sig de synspunkter og bekymringer, som er udtrykt i høringssvar udarbejdet af Danske Handicaporganisationer. Det Faglige Råd er generelt positive over for VISO s oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS. Finansministeriet bemærker, at der i oplægget præsenteres en række interessante problemstillinger og temaer i forhold til de økonomiske aspekter, og Finansministeriet understøtter, at VISO undersøger disse nærmere i forbindelse med valg af de specifikke modeller herfor. Finansministeriet tilkendegiver, at de gerne bistår med en yderligere vurdering af forslag med betydning for den økonomiske del i forhold til mere tekniske spørgsmål, som de kommende drøftelser evt. vil rejse. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at der i oplægget er fokus på, at de foreslåede tiltag skal ske gradvis og i dialog med de relevante aktører, herunder KaS-leverandørerne og Finansministeriet. VISO er enig i, at der er behov for at tilvejebringe yderligere data for at kunne fastlægge det endelige indhold i flere de forslag, som skal implementeres, herunder en detaljeret procesplan herfor. VISO præciserer, at valg af den specifikke model for implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. VISO lægger vægt på, at dette sker i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og at den valgte model understøtter stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaS-leverandørerne. 4. Bemærkninger til oplæggets del 1 - Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via de bedst kvalificerede leverandører Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører KL bakker op om, at VISO har valgt at gennemføre et udbud ift. leverandørnetværket. KL er i den sammenhæng interesserede i at høre, hvor VISO vurderer, at andre aktører på området - det være sig brugerorganisationer, kommunikationscentre eller evt. udenlandske aktører - vil være i stand til at byde på opgaverne. Danske Regioner angiver nogle problemfelter, der bør adresseres i det videre arbejde: - Processen med udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse vurderes at være meget vanskelig at gennemføre for de nuværende potentielle udbydere inden for den skitserede tidsplan. - Et meget begrænset antal aktører, der kan tænkes at byde på opgaverne, giver en risiko for at fremtidige udbud vanskeligt kan gennemføres, da alternative leverandører vil forsvinde efter 1. udbud. De tabende tilbudsgivere må som konsekvens gennemføre en betydelig økonomisk tilpasning. Udbud kan derfor betyde tab af kvalificeret viden inden for området på lidt længere sigt. - Hvis udbudsmetoden iværksættes med opstart af kontrakt , vurderer Danske Regioner, at det medfører en væsentlig øget administrativ belastning, som kan resultere i serviceforringelser for borgerne. - Hvis hensigten med udbuddet er at opnå bedst mulig økonomisk fordelagtig løsning af de udbudte Side 4 af 16

30 opgaver, vurderer Danske Regioner, at det kan få konsekvenser for leverandørens mulighed for at udføre andre opgaver udenfor KaS-området. Øvrige opgaver vil i givet fald bl.a. opgaver under indtægtsdækket virksomhed skulle bære en større del af fællesomkostningerne. Danske Regioner skitserer derudover en række uhensigtsmæssige karakteristika ved et lovpålæg, men konkluderer, at et lovpålæg frem for et udbud med større sandsynlighed vil sikre fastholdelse af specialiseringen. Et argument for lovmæssig forankring er, at der ved et udbud vil være en potentiel risiko for at miste fagmiljøer, det har taget mange år at opbygge, ligesom værdien af rettigheder vil forsvinde, hvis tilbuddet mister sin finansiering. Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de ikke er enige i VISO s konklusion vedr. gennemførelse af udbudsproces og finder forslaget uacceptabel. Danske Handicaporganisationer mener ikke, at der er tale om et marked for de højt specialiserede rådgivningsydelser på børneområdet. De vurderer, at det tillige vil kræve mange administrative ressourcer hos tilbuddene. De bemærker, at evt. uopdagede leverandører på området burde kunne kortlægges på anden vis, så en lovgivning om leverandører kan omfatte enkelte nye leverandører også. Danske Handicaporganisationer gør opmærksom på, at området i forvejen er under pres som følge af, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang benytter de specialiserede rådgivningsfunktioner. Det Faglige Råd støtter op om, at VISO gennemfører et udbud. Kommentarer fra VISO VISO har på baggrund af Kammeradvokatens vurdering valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter gældende fra Som det også fremgår af oplægget, er VISO enig i, at der ulemper forbundet hermed, men andre alternativer vurderes ikke at være mulige, hvis der pr skal kunne indgås kontrakter med leverandører på områderne under KaS, som overholder udbudslovgivningen på området. VISO kan ikke vurdere, om der er andre aktører på området, som vil være i stand til at byde på opgaverne. Valg af udbudsmodel sker som følge af Kammeradvokatens vurdering af, at ydelser i KaS-regi er udbudspligtige i henhold til det såkaldte light-regime jf. udbudslovens afsnit III, der imidlertid ikke stiller krav om at følge en bestemt procedure, men i væsentlig grad lader ordregiver tilrettelægge en passende indkøbsproces i overensstemmelse med 186 til 190 i udbudsloven. Dette skal dog ske under nøje overholdelse af de EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. 5. Bemærkninger til oplæggets del 2 - Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via en organisering, som understøtter en stærk faglig og økonomisk bæredygtighed i løsningerne Organisering af områderne under KaS Styrket koordinering og samarbejde KL ser meget positivt på VISO s forslag om at styrke koordinering og samarbejde mellem leverandører med sammenfaldende ydelser. Side 5 af 16

31 Regionerne tilslutter sig, at styrket koordinering og samarbejde positivt vil kunne medføre en øget harmonisering af serviceniveauet. De anbefaler, at Socialstyrelsen er i dialog med driftsherre og/eller leverandører i forhold til en definition af, hvad et mere formaliseret samarbejde består af. Danske Handicaporganisationer bifalder forslaget om, at der skal ske en styrket koordinering og etablering af formaliseret samarbejde mellem leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper. De gør tillige opmærksom på, at et forslag fra Dansk Blindesamfund om et nationalt ressourcecenter for blinde og svagsynede, kan være en brugbar model også på andre områder. Kommentarer fra VISO VISO er helt enig i, at Socialstyrelsen skal have dialog med driftsherre og/eller leverandører ift. en definition af, hvad et mere formaliseret samarbejde består af. Udbudsmaterialet samt den efterfølgende forhandlingsrunde vil inkludere dette emne. VISO har noteret sig Danske Handicaporganisationers bemærkning om, at forslaget fra Dansk Blindesamfund vedr. nationalt ressourcecenter også kan være en model, som kan være gavnlig på andre områder. VISO vurderer, at styrket samarbejde og koordinering kan understøtte den faglige robusthed, herunder vidensmiljøerne på området. Dog vil valg af specifik model for styrket samarbejde og koordinering mellem leverandører med forskellige driftsherrer ikke være en beslutning, der kan tages indenfor rammerne af KaS. VISO vurderer, at det vil være en fordel for de formål, der er besluttet i KaS, at driftsherrerne arbejder hen imod sammenlægninger af tilbud/leverandører, hvor det er relevant og muligt. Udbud og indhold af specialrådgivning KL bemærker, at det fremgår af oplægget, at der ses tendenser til opgaveglidning. KL savner en mere dybdegående vurdering af, hvad der er KaS-leverandørernes kerneopgave, og hvordan det matcher efterspørgslen på deres ydelser. KL bemærker, at det er væsentligt at fastholde de mest specialiserede ydelser, så længe der er borgere i målgruppen men der skal samtidig være et incitament til at følge udviklingen i behov og målgrupper. KL forventer således, at VISO forelægger deres vurdering i VISO s faglige bestyrelse og evt. i det faglige råd. Danske Handicaporganisationer bemærker, at de har oplevet en markant ændring i den rådgivning borgere med særlige behov inden for KaS-området har kunnet modtage, siden VISO/Socialstyrelsen overtog ansvaret for den specialiserede rådgivning. De vurderer, at der bl.a. er sket en ændring ift. den rådgivning, som specialrådgivningerne må levere. De bemærker, at det mere specifikt betyder, at det ikke længere er muligt for borgerne at modtage socialfaglig og juridisk rådgivning om deres muligheder for en helhedsorienteret indsats. De angiver, at fx Dansk Epilepsiforening har oplevet en stigning i henvendelser fra Epilepsihospitalet fra % til 40 %, fordi borgerne alene kan modtage faglig rådgivning frem for en socialfaglig rådgivning. Det betyder ifølge Danske Handicaporganisationer, at rådgivningen langsomt er blevet udhulet, og der ikke kan gives den samme helhedsorienterede rådgivning til borgere med komplekse behov. Dette understøttes af tal fra Danske Handicaporganisationers dataindsamling blandt deres medlemsorganisationers rådgivninger. Danske Handicaporganisationer bemærker, at de ikke vurderer, at der sker en opgaveglidning, hvor mindre specialiserede opgaver løses af de lands- og landsdelsdækkende tilbud, frem for kommunikationscentre eller andre kommunale tilbud, som det fremgår af VISO s oplæg. Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de tværtimod oplever, at visse kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang benytter den Side 6 af 16

32 specialiserede rådgivning som leveres af de landsdækkende tilbud.. Danske Handicaporganisationer understreger, at det er nødvendigt med en vis volumen i henvendelser for at kunne opretholde et specialiseret vidensmiljø. Der er således behov for både at håndtere specialiserede opgaver samt højt specialiserede opgaver, idet omfanget af højt specialiserede opgaver vil være af et utilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde et vidensmiljø alene. Danske Handicaporganisationer mener derfor ikke, at det er muligt at lave en så skarp afgrænsning mellem højt specialiserede indsatser og lidt mindre specialiserede indsatser, som oplægget ligger op til. Danske Handicaporganisationer er tilfredse med, at det i oplægget understreges, at der også fremadrettet skal være tilbud til døve børn med og uden tekniske hjælpemidler, der har brug for undervisning i tegnsprog. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at det er væsentligt at fastholde de mest specialiserede ydelser, så længe der er borgere i målgruppen, samtidig med, at der skal være et incitament til at følge udviklingen i behov og målgrupper. Ligeledes er det vigtigt fortsat at drøfte, hvilke kerneopgaver, man som KaS-leverandør skal løse. Hvad angår udviklingen i behov og målgrupper inden for de respektive KaS-områder, stiller VISO krav til KaS-leverandørerne om at undersøge dette. Viden herom vil blive sammenholdt med den viden, som generes i Socialstyrelsen generelt, herunder fagkontorer og National Koordination. VISO vil gerne imødekomme KL s forventning om, at VISO forelægger deres vurdering i VISO s faglige bestyrelse og evt. i Det Faglige Råd, når der foreligger yderligere data herom. Hvad angår ændring i forhold til indhold i rådgivning bemærker VISO, at ydelser som tidligere blev leveret under den objektive finansieringsform, i princippet fortsat skal leveres under KaSrammeaftalerne med VISO. Det er således et generelt fokusområde, at borgeren som udgangspunkt ikke må stilles ringere som følge af den ændrede lovgivning på området. VISO vurderer ikke, at der er tale om en indskrænkning af rådgivningsmulighederne, men snarere en præcisering af, hvor ansvaret for de forskellige typer rådgivning ligger. Sådan en præcisering havde også været nødvendig, hvis den gamle styringsmodel var fortsat VISO har på foranledning af Dansk Epilepsiforening i foråret 2015 undersøgt, hvorvidt der i forbindelse med fremsættelse af L165 om Opfølgning på evaluering af kommunalreform vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v. var omtalt socialrådgivning. Social- og Indenrigsministeriets departement oplyste, at det fremgår af servicelovens 13, stk. 4, at VISO skal tilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant materialeproduktion, til kommuner, borgere, skoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Hvilke specialrådgivningsydelser, der er tale om, uddybes i bemærkningerne til lovforslaget. Heraf fremgår, at der er tale om specialrådgivning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne. Specialrådgivningsfunktionerne omfatter bl.a. udredning, kurser, rådgivning, vejledning og supervision af professionelle i kommuner og regioner samt lærere og PPR-konsulenter, rådgivning af borgere og pårørende, kurser for børn, unge, deres forældre og udvikling af undervisningsmaterialer. VISOs specialrådgivning omfatter således ikke lovfortolkning og rådgivning om konkrete ydelser. På det sociale område tilbyder Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet juridisk rådgivning, og spørgsmål om lovfortolkning kan stilles til Ankestyrelsen, ligesom kommunernes myndighed har en rolle på dette område. Det er således VISOs vurdering, at rådgivningsopgaver, der ligger i gråzonerne, skal løses i et samarbejde med flere parter. Side 7 af 16

33 Med hensyn til Danske Handicaporganisationers bemærkning om, at de ikke vurderer, at der er sket en opgaveglidning, hvor mindre specialiserede opgaver løses af de landsdækkende tilbud, frem for kommunikationscentre eller andre kommunale tilbud, bemærker VISO, at der ifølge KaSleverandører på nogle områder kan ses tendenser hertil. Som nævnt i oplægget, er det en problemstilling, som VISO fortsat vil undersøge, herunder omfanget heraf. VISO er enig i, at levering af ydelser, der kræver en højt specialiseret indsats, også forudsætter en vis volumen af leverede ydelser på lavere specialiseringsniveauer. Derfor er det også vigtigt, at man som KaS-leverandør er funderet i et praksismiljø. VISO vil også fremadrettet lægge vægt på, at ydelserne i KaS-regi tilvejebringes via leverandører, som har tæt tilknytning til praksis på det pågældende område. Samtidig finder VISO det vigtigt at understrege, at det er henvender, som definerer, hvornår der er behov for en specialiseret indsats. Hvad for nogle kommuner er en mindre specialiseret indsats, som de selv kan håndtere, vil for andre kommuner kræve en højt specialiseret indsats, som fx kan leveres af en KaS-leverandør. Styrket visitationsproces KL ser positivt på forslaget om at styrke visitationsprocessen til gavn for de berørte borgere, så koordineringen af vidensudvikling via den tværgående vidensopsamling sikres. Danske Regioner bemærker, at set ud fra både borger- og et fagligt perspektiv vil et samarbejde mellem VISO og KaS samt koordinering af det samlede sagsforløb være gavnligt for hele forløbet og indsatsen omkring borgeren. De vurderer dog, at der i praksis kan være udfordringer ift. at overføre visitationsmodellen for VISO direkte til KaS, idet de to områder er forskellige ift. visitationspraksis samt opgavernes varighed og omfang. Danske Regioner bemærker, at den visitationsproces, som beskrives i oplægget, synes fornuftig. Afhængig af processen udtrykker Danske Regioner dog bekymring for, at dette kan betyde længere ventetid for borgeren. Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de er enige i, at det er en god idé at styrke samarbejdet mellem de landsdækkende tilbud og øvrige VISO-leverandører, hvis borgerne har problemstillinger, der kræver flere kompetencer end de landsdækkende tilbud er i besiddelse af. Danske Handicaporganisationer mener, at det modsatte også skal være i fokus. De finder det uklart om, hvorvidt en ændret visitationsmodel betyder, at borgerne ikke længere kan henvende sig direkte til tilbuddene. De bemærker, at det bør tydeliggøres i oplægget, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne kan henvende sig direkte til tilbuddene og ikke skal igennem VISO først. Dansk Epilepsiforening finder det som udgangspunkt fornuftigt at styrke modellen for visitation, således at VISO kan koordinere og sikre videns udveksling på tværs også i sager, hvor der indgår flere diagnoser. Dog kan foreningen være bekymret for adgangen til specialrådgivning. De bemærker, at det er afgørende, at adgangen for borgeren ikke opleves som mere besværlig eller langvarig også set i lyset af potentialet for at styrke KaS-leverandørernes synlighed. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at visitationsmodellen i VISO ikke påtænkes at overføres i 1:1- udgave til KaSleverandører, men at der skal være fokus på at sikre et styrket samarbejde mellem KaS-leverandører og VISO-leverandører ved sager, hvor der er behov for ekspertise fra både KaS- og almindelige VISO- Side 8 af 16

34 leverandører. VISO lægger vægt på, at processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. VISO understreger, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne i f.eks. telefonrådgivning og andre situationer, der ikke kræver et rådgivnings- eller udredningsforløb. VISO er tillige enig i, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som muligt. Økonomi og rammeaftaler Eventuel efterregulering KL tager forbehold for, at KaS s økonomi behandles i særskilt regi, hvor de er bekendt med, at der er indkaldt til møde den 18. april Danske Regioner påpeger, at en evt. efterregulering i efteråret 2016 også rejser spørgsmålet, hvorvidt efterreguleringen også bør omfatte tilførsel af midler for ydelser, der (fejlagtigt) ikke er overført, samt en vurdering af, om der i perioden er tilkommet nye eller ændrede ydelsesformer. Hvad angår transportomkostninger for borgerens transport, pointerer Danske Regioner, at siden overgangen fra objektiv finansiering er opgaveløsningen i højere grad sket lokalt hos borgeren, hvilket har medført et øget ressourcetræk på rammen, uden at dette har været genstand for efterregulering. Øgede transportomkostninger vil indebære serviceforringelser ift. borgeren, hvilket bør indgå i efterreguleringen. Kommentarer fra VISO VISO kan bekræfte, at der afholdes møde vedr. økonomiske forhold d. 18. april med deltagelse af repræsentanter fra SIM, MBUL, KL, Danske Regioner, Finansministeriet samt Socialstyrelsen. Hvad angår Danske Regioners kommentarer i forhold til efterreguleringen, vil VISO viderebringe disse opmærksomhedspunkter til Social- og Indenrigsministeriet og KL, som skal gennemføre forhandlinger herom. Finansielle udfordringer Danske Handicaporganisationer finder det ikke acceptabelt, hvis befordringsgodtgørelse til den enkelte borger skal dækkes inden for den nuværende økonomiske ramme. Kommentarer fra VISO Hvad angår befordringsgodtgørelse til den enkelte borger, er det et område, som VISO fortsat vil have fokus på. Aktuelt vil dette blive drøftet i forbindelse med en eventuel efterregulering, som skal foretages i efteråret 2016, gældende fra Drøftelserne vil bl.a. ske med udgangspunkt i, hvorledes denne udfordring blev løst under den objektive finansiering hos de leverandører, som også var landsdækkende på dette tidspunkt. Aktuelt er det 3 af de 6 nuværende leverandører, som tidligere helt eller delvist kun var landsdelsdækkende. Denne problematik understreger også behovet for, at leverandørerne kommer til borgerne i de tilfælde, hvor der ikke er behov for fx særligt udstyr eller faciliteter. Flere af KaS-leverandørerne arbejder desuden med it-baserede løsninger, som fx kan muliggøre rådgivning uden fysisk fremmøde i de tilfælde, hvor situationen tilsiger dette, og dette vil også være et fokusområde fremover. Side 9 af 16

35 Nye rammeaftaler, økonomiske forhold Danske Regioner udtrykker bekymring ift. forslag om trækningsret og ikke pligt samt en mindre fast ramme. De bemærker, at det nødvendige beredskab forudsætter en betydelig ramme, og der udtrykkes bekymring ift. at kunne fastholde højt specialiserede medarbejdere samt at kunne garantere levering fra KaS-leverandørerne til VISO, såfremt de intenderede tiltag fastholdes. Danske Regioner er forundret over, at der tales om et mindre fast beløb i ramme set i forhold til, at det netop er vidensopgaven, der er baggrund for lovændringen. Regionerne ønsker derfor opmærksomhed på, at man i rammeaftaler på KaS-området forpligter sig til at have de nødvendige kompetencer og beredskab, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på disse sårbare områder. I de tilfælde, hvor KaS-leverancer er leverandørens hovedindtægt, bemærker Danske Regioner, at det er vigtigt at medtænke, at finansieringen ikke kan markedsgøres på samme vis som almindelige VISO-ydelser, der udføres af leverandører, som ofte har en anden hovedindtægt. I disse tilfælde bør justeringer ske via rammeaftalerne, således at det ikke bliver udbud og efterspørgsel, som dikterer den økonomiske ramme. Danske Regioner konkluderer, at ny finansieringsmodel vil kunne give større gennemsigtighed i ydelserne, men at der bør tages højde for ovenstående problemstillinger. Desuden bemærkes det, at det ikke vil være alle leverandører, der i dag har defineret ydelsernes indhold og pris, så der reelt kan arbejdes i trækningsret. Vælges en ny finansieringsmodel, bør dette faktum derfor medtages i overvejelserne ift. tidsperspektivet for implementeringen. Danske Handicaporganisationer finder den foreslåede finansieringsmodel med trækningsret og ikke pligt på udvalgte områder urealistisk. Danske Handicaporganisationer bemærker, at takstfinansieringen har medført lukning af specialiserede tilbud eller nedskæringer i en sådan grad, at de ikke længere har kunnet opretholde specialiserede miljøer. Danske Handicaporganisationer bemærker, at man er yderst bekymret for, om de specialiserede vidensmiljøer kan overleve med en sådan finansiering også selvom der fastlægges en mindre ramme til fastholdelse af personale. Særligt hvis der alene fokuseres på efterspørgsel fra kommunerne, da der angives at være store udfordringer med denne efterspørgsel. Danske Handicaporganisationer tilkendegiver ligeledes, at de ser det som problematisk med et økonomisk loft for rådgivningsydelserne. De bemærker, at trækning på rådgivningsydelser bør ske efter behov og ikke efter et fastsat loft. Såfremt det ønskes at aftale et loft, bør dette være et vejledende loft med mulighed for overskridelse ud fra behov. Danske Handicaporganisationer anbefaler, at VISO inddrager Natkos undersøgelse vedr. kommunikationsområdet i eventuelle videre overvejelser. Dansk Blindesamfund bemærker, at det er særdeles vigtigt, som anført i oplægget, at borgeren kan få løst sine behov for rådgivning ved henvendelse til en relevant KaS-leverandør, og det er vigtigt, at borgeren kan modtage rådgivning ved brug af færrest mulige instanser. Dansk Blindesamfund finder det uklart, hvordan en ordning med direkte borgerhenvendelser kan kombineres med en finansieringsmodel, der vurderes i høj grad at ville blive baseret på takstbetaling. Dansk Blindesamfund bemærker, at takstbetaling via borgerens kommune bliver en begrænsende faktor for borgerens modtagelse af relevant og rettidig rådgivning. Dansk Blindesamfund bemærker desuden, at VISOs oplæg ikke nærmere specificerer omfanget af beredskab, som skal være til stede hos de enkelte leverandører på ethvert tidspunkt for at sikre, at udvikling af faglige viden og bistand ved henvendelser til enhver tid er sikret. Side 10 af 16

36 Dansk Blindesamfund har med udgangspunkt i erfaringer fra såvel Synscenter Refsnæs som Institut for Blinde og Svagsynede kunnet erfare, hvorledes hjemtagning af opgaver til kommunerne og dermed en vigende søgning til disse institutioners services, har betydet en løbende reduktion af personale, som fører til en mærkbar neddrosling af faglig viden og forringelse af det faglige miljø. Dette bliver på sigt til en ond spiral, som kun kan undgås eller rettes op, såfremt der udtrykkeligt sættes en minimumsstandard for leverandørernes/institutionens finansielle forudsætninger. Dansk Blindesamfund bemærker, at de i oplægget savner en udtrykkelig tilkendegivelse heraf. Dansk Epilepsiforening bemærker, at forslag vedr. trækningsret, men ikke en trækningspligt, vil medføre en betydelig usikkerhed hos leverandøren i forhold til at sikre, at man har den nødvendige kapacitet. De problematiserer, at man som leverandør skal stille en vis kapacitet til rådighed, samtidig med en usikkerhed omkring finansieringens størrelse. Dansk Epilepsiforening vurderer, at overgang fra fast til variabel finansiering baseret på konkret efterspørgsel giver nogle særlige udfordringer for de mindre KaS-leverandører. Dansk Epilepsiforening bemærker, at udsigten til en variabel finansiering alt andet lige vil have langt større konsekvenser for en organisation, der kun beskæftiger 3-4 årsværk. De henstiller derfor til, at man i den endelige finansiering tager højde for denne særlige situation for en lille organisation som fx Specialrådgivningen om Epilepsi v. Filadelfia. Dansk Epilepsiforening finder det ligeledes betænkeligt, at der i finansieringsmodellen lægges op til, at den faste del skal kobles til en bestemt aktivitet f.eks. vidensforpligtigelse eller kursusvirksomhed, men netop ikke rådgivning eller udredning. Det Faglige Råd vurderer, at den foreslåede finansieringsmodel kan understøtte leverandørernes vidensgenererende funktion. Finansministeriet støtter op om VISOs forslag om at undersøge, hvorvidt midlerne i højere grad kan fordeles på en måde, så de i højere grad afspejler efterspørgslen. Finansministeriet understreger, at de nye løsninger som VISO også bemærker i oplægget skal tilrettelægges således, at det sker inden for den økonomiske ramme, som er til rådighed. Kommentarer fra VISO Det er ikke VISOs hensigt at skabe forringelse for borgere og fagprofessionelle på målgruppeområderne under KaS. VISO bemærker, at der i oplægget er fokus på, at de foreslåede tiltag skal ske gradvis og i dialog med de relevante aktører, herunder KaS-leverandørerne og Finansministeriet. VISO er enig i, at der er behov for at tilvejebringe yderligere data for at kunne fastlægge det endelige indhold i flere de forslag, som skal implementeres, herunder en detaljeret procesplan herfor. VISO præciserer, at valg af specifik model for implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. VISO lægger vægt på, at dette sker i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og at den valgte model understøtter stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaS-leverandørerne. Samtidig skal der på alle målgruppeområderne være en fast ramme også i forhold til specialrådgivning og udredning, således at det specialiserede miljø kan fastholdes. VISO bemærker, at formuleringen en mindre fast ramme vil blive erstattet med en væsentlig fast ramme, som kan understøtte Side 11 af 16

37 fastholdelse af medarbejderressourcer med de nødvendige kompetencer og dermed et tilstrækkeligt fagligt miljø. Det skal desuden understreges, at der stadig vil være faste rammer i forhold til ydelserne vidensarbejde (som alle KaS-leverandører har) samt kursusvirksomhed og materialeproduktion. VISO fastholder dog, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Det vil i rammeaftalerne på KaS-området fremgå tydeligt, at man som leverandør skal forpligte sig til at have de nødvendige kompetencer og beredskab. Rammeaftalerne udgøres af et samlet beløb til de enkelte leverandører på KaS-området. Det er som udgangspunkt ikke muligt at forhøje disse beløb, men VISO finder det hensigtsmæssigt, at der eventuelt kan ske mindre forskydninger mellem målgruppeområderne under KaS, hvis der på lang sigt viser sig et behov herfor. Dette vil dog ske under hensyntagen til, at alle målgruppeområderne under KaS skal kunne oppebære de nødvendige faglige miljøer. Der vil i forbindelse med implementering af en finansieringsmodel med trækningsret ikke være tale om takstbetaling, idet kommunerne fortsat finansierer KaS-ydelser via en reduktion i deres bloktilskud. Ydelser i KaS-regi vil således fortsat være gratis for brugerne dvs. både borgere og fagprofessionelle. Det skal understreges, at det er et fokusområde for VISO, at der til stadighed skal være et tilstrækkeligt beredskab hos KaS-leverandørerne - også i tider, hvor efterspørgslen kan synes mindre. KaSleverandører har fx en specifik forpligtelse til at levere vidensarbejde, og de får også midler hertil via en særligt fast ramme til netop det formål. Samtidig vil implementering af en finansieringsmodel med trækningsret i forhold til rådgivning og udredning på sigt blive tilrettelagt således, at fastholdelse af en fast ramme understøtter, at det faglige miljø kan bestå trods svingende søgning. Desuden skal det bemærkes, at ændringer i efterspørgsel hos en KaS-leverandør altid bør foranledige en undersøgelse af de pågældende brugeres behov (forstået som både borgere, deres eventuelle pårørende samt fagprofessionelle), således at man i højere grad kan imødekomme de behov, som efterspørges. Ligeledes er det vigtigt at sikre styrket synlighed omkring KaS-leverandørerne og deres ydelser, så manglende efterspørgsel ikke skyldes manglende kendskab hertil. Nye rammeaftaler, varighed KL kan bakke op om, at der fra 1. januar 2017 indgås kontrakter med en løbetid på fire år. KL bemærker, at det dog er væsentligt, at kontrakterne indgås således, at leverandørerne også i den 4- årige periode skal udvise fleksibilitet og kunne omstille sig ift. efterspørgslen. Der bør endvidere være fokus på, at nye leverandører kan komme til i kontraktperioden. Ang. kontraktvarighed på 4 år, angiver Danske Regioner, at dette er tilfredsstillende. Dog anbefales det, at opsigelsesvarslet er 12 mdr. af hensyn til muligheden for at begrænse serviceændringer over for borgeren i en overgangsperiode. Danske Handicaporganisationer angiver, at de har svært ved at vurdere om en 4-årig periode giver den tilstrækkelige sikkerhed for tilbuddene i forhold til at kunne opretholde et specialiseret vidensmiljø, herunder om man kan tiltrække og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer. Side 12 af 16

38 Det Faglige Råd støtter op om, at der fremadrettet bliver anvendt mere langsigtede kontrakter, da det understøtter en mere rimelig planlægningshorisont for leverandørerne. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at man er enig i, at leverandørerne undervejs i kontraktperioden skal udvise fleksibilitet og omstillingsparathed, hvis der vurderes at være behov herfor. Rammerne herfor vil blive nærmere præciseret i udbudsmateriale og evt. drøftet med leverandørerne i forhandlingsrunden. Mht. ønsket om, at nye leverandører kan komme til i kontraktperioden, vil dette i givet fald kræve annoncering af et nyt udbud. Der skal derfor være et meget tydeligt dataunderstøttet behov herfor. VISO kan tilslutte sig forslag om, at opsigelsesvarslet skal være 12 mdr. frem for 6 mdr. VISO bemærker, at varigheden på 4 år af lovgivningsmæssige årsager er den længste periode, som en kontrakt kan have, idet kontrakter jf. Kammeradvokatens vurdering bør konkurrenceudsættes minimum hvert 4. år. 5. Bemærkninger til oplæggets del 3 - Specialrådgivning mv. på områderne under KaS monitoreres løbende via en databaseret styringsdialog med driftsherrer og leverandører med fokus på kvalitetssikring af indsatser samt (økonomisk) bæredygtighed i løsningerne Styringsmodel Danske Regioner bemærker, at VISOs mål om at kunne registrere KaS-sager i VIAS pr kræver initiativer, der sikrer, at KaS-leverandørerne har forudsætningerne for at kunne levere en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS. De bemærker, at der pt. er både tekniske udfordringer, der skal løses samt manglende ensartede retningslinjer for registreringspraksis. Danske Regioner giver desuden udtryk for, at registrering af sagsforløb i et af Socialstyrelsens systemer kan komme til at betyde dobbeltregistrering i leverandørens eget system og i Socialstyrelsens afhængigt af, hvilke oplysninger, der er tale om. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at der gennemføres initiativer, som kan understøtte en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS, og implementering af VIAS i KaS-regi vil ske under forudgående oplæring, herunder formidling af tydelige retningslinjer for registreringspraksis. Samtidig vil fuld implementering først ske, når de rette forhold er til stede både hvad angår tekniske og kompetencemæssige forhold. Ved fremtidige krav om registrering af sagsforløb i VIAS, kan det ikke afvises, at det i nogle tilfælde vil betyde dobbeltregistrering hos leverandører. Dog vil registrering af data i VIAS tilvejebringe data til leverandørernes årsrapporter, og det forventes af brug af VIAS har et arbejdsbesparende potentiale for leverandører i forhold til denne opgave. VISO bemærker, at funktionen som KaS-leverandør fordrer krav til dennes dokumentationspraksis ligesom det er tilfældet for øvrige VISO-leverandører, idet dette også er en del af et kvalitetssikringsperspektiv. Side 13 af 16

39 6. Bemærkninger til oplæggets del 4 Koordination af vidensudvikling om den meste specialiserede indsats på området sikres via en fokuseret dialog og vidensdeling mellem Socialstyrelsen, KaS-leverandører og øvrige videnshavere Vidensarbejde Det Faglige Råd understreger vigtigheden af, at KaS og National koordination sikrer en sammenhæng mellem den vidensopbygning og monitorering, der forgår i de respektive opgaver/projekter hos Socialstyrelsen og gerne også om viden om effekten af de indsatser, der leveres. Det Faglige Råd anbefaler, at man i den fremtidige prioritering sætter mere fokus på vidensdelingen fra KaS-leverandørerne, så andre myndigheder og leverandører har adgang til den viden, der genereres i dette regi. Kommentarer fra VISO VISO deler disse ambitioner, og det er en del af styrelsens vidensstrategi at identificere og implementere effektive metoder og indsatser på det sociale område, herunder også de målgrupper, som er omfattet af KaS og National koordination. Der er generelt et stærkt fokus på at sikre sammenhæng mellem aktiviteter i KaS og styrelsens øvrige aktiviteter. Fx bliver de relevante KaS leverandører inddraget i udarbejdelsen af de faglige forløbsbeskrivelser, som produceres i regi af National koordination, således at viden på anvendes og spredes via dette arbejde. De kommende kontrakter vil ligeledes blive mere konkrete i forhold til, hvad opgaver vedr. vidensudvikling og vidensformidling bør indeholde. Tilpasning til brugernes behov og specialrådgivningens synlighed for brugerne Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de er i tvivl om, hvorvidt der med brugerne henvises til de kommuner, der skal afdække borgernes behov for hjælp og støtte eller de borgere, der benytter sig af rådgivningen på de landsdækkende tilbud. Danske Handicaporganisationer er enige i, at synligheden af tilbuddene skal styrkes både over for kommuner og borgere. Det bemærkes, at tilpasning til brugernes behov ikke alene bør handle om at tilpasse sig kommunernes behov. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at begrebet brugere i oplægget dækker over både borgere, der benytter sig af ydelserne på de landsdækkende KaS-tilbud, pårørende samt fagprofessionelle, der arbejder med målgrupperne under KaS. 7. Øvrige bemærkninger til oplægget Danske Regioner bemærker, at der forestår en meget omfattende opgave med at adskille og (re)definere grupper med ydelsesbehov inden for målgrupperne. De bemærker, at Børneskolen Filadelfia fx påpeger et behov for at kunne yde relevant udredning til unge og voksne med epilepsi. Disse befinder sig i en gråzone mellem VISO og kommunerne/sundhedsvæsenet, hvor særligt personer med uddannelses- og beskæftigelsesproblemer er en overset gruppe. Børneskolen påpeger også, at etablering af kursusvirksomhed vil betyde opkvalificering af fagpersoners viden omkring konsekvenser og handlemuligheder for målgruppen. Side 14 af 16

40 Danske Regioner bemærker ligeledes, at tegn til tale-brugere mangler i forhold til KaS-områderne. Målgruppen står i den gældende rammeaftale med CDH og har været en del af Materialecentrets målgruppe siden Det bemærkes, at gruppen aftager en ret stor andel af materialerne, og det er således en væsentlig målgruppe. Ydermere påpeges det i forhold til leverandører af specialrådgivning mv., at Materialecentret også dækker voksenområdet samt tegn til taleområdet. Dansk Epilepsiforening bemærker, at det vurderes som positivt, at man ønsker at styrke dokumentationen, øge leverandørernes synlighed og styrke vidensarbejdet og ikke mindst udviklingen af viden. Foreningen giver udtryk for bekymring om, hvorvidt det er realistiske målsætninger inden for de nuværende økonomiske forudsætninger på epilepsiområdet med en ramme på 2.8 mio. kr. Det bemærkes desuden, at foreningen man undrer sig over den store forskel på, hvordan midlerne til forskellige KaS-områder fordeles. Dansk Epilepsiforening bemærker, at der blandt oplæggets mange udmærkede forslag om øget synlighed, inddragelse og udveksling af viden, samarbejde på tværs af KaS-leverandører, savnes opmærksomhed i forhold til potentialet i forhold til samarbejde med patient- og handicaporganisationer, som findes på dette område. Det Faglige Råd mener, at det med fordel kan tydeliggøres i oplægget, at VISO bevidst vil sikre landsdækkende rådgivningsydelser. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) støtter op om VISOs oplæg og ministeriet ser oplægget som en god mulighed for at styrke leverandørerne. MBUL mener derudover, at VISO bør have opmærksomhed på, at det er gennem konkret samarbejde med praksis, at best practice med fordel kan formidles, da rapporter selvom de indeholder relevant viden ikke altid bliver læst og anvendt. Fx kan læringskonsulenterne også indgå som relevante aktører. Kommentarer fra VISO Hvad angår behov for flere ydelsestyper hos Børneskolen Filadelfia, går VISO ud fra, at der i stedet menes Specialrådgivning om Epilepsi v. Filadelfia, idet Børneskolen ikke er KaS-leverandør. I forhold til mulighed for flere ydelsestyper efter behov (indenfor KaS-ydelsestyperne specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion), ser VISO ikke nogle hindringer herfor, såfremt det kan rummes inden for de økonomiske rammer, der er tilstede hos den pågældende leverandør. Hvad angår tegn til tale-brugere, er disse ikke nævnt specifikt indledningsvist i oplægget, da der er tale om mere overordnede beskrivelser af målgrupperne. VISO er dog enig i, at tegn til tale-brugere også udgør en målgruppe under rammeaftalen vedr. døvblindhed og høretab. Det er ligeledes præciseret, at materialeproduktion på området for døvblindhed og høretab også dækker voksenområdet samt tegn til tale-området. Hvad angår realisme i målsætninger for vidensarbejde, udvikling af viden, dokumentation mv., er det VISOs tilgang, at målsætningerne bør efterstræbes, men at det skal ske over en længere periode med en gradvis tilgang, ligesom indfrielse af målsætningerne i høj grad også bør ske i samarbejde med relevante aktører som fx bruger-/patient- og handicaporganisationer, danske og nordiske netværk mv. Hvad angår fordelingen af midler mellem KaS-leverandørerne, var disse beløb givet på forhånd på Side 15 af 16

41 baggrund fra en kortlægning af specialrådgivningsfunktionerne mv. på de daværende lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud gennemført af BDO, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, i foråret Der skal i 2016 evt. foretages en efterregulering af det samlede beløb på KaSområderne med virkning fra 2017 ud fra en begrundelse om, at der efter fredningsperioden ikke skal finansieres ydelser, som fejlagtigt er overført. Med hensyn til beskrivelse af potentialet for samarbejde mellem KaS-leverandører og patient-, bruger- og handicaporganisationer, er VISO enig i, at dette også bør nævnes i oplægget. VISO understreger, at en implicit målsætning for den politiske aftale fra november 2013 er, at der skal sikres landsdækkende rådgivningsydelser mv., således at der sikres lige adgang til ydelser i KaSregi uanset hvor i landet, man bor. Side 16 af 16

42 Uddybning af ydelsestyper Specialrådgivning: Specialrådgivning er en ydelse, hvor en fagperson gennem dialog og formidling inden for et specifikt emne, hjælper en person eller en gruppe af personer med at klarlægge problemer og opstille løsningsforslag og handlemuligheder, for derved at sætte den rådsøgende i stand til at foretage valg og handlinger i forhold til den situation, der ligger til grund for henvendelsen. Rådgivning finder sted på initiativ fra henvender og kan ske i form af fysiske møder, telefonsamtaler, skriftlig eller elektronisk kommunikation. Målgruppen for rådgivning kan være både borgere og fagfolk, herunder leverandører eller repræsentanter for en myndighed. Rådgivning kan ydes både til enkeltpersoner og grupper af personer. Emnet kan være forskellige metoder i relation til en given funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer samt kompensationsmuligheder i forhold hertil. Rådgivning finder typisk sted i borgerens eget hjem eller på dennes arbejdsplads, uddannelsessted, hos leverandøren eller hos den henvisende myndighed. Udredning: Udredning er en ydelse, hvor en leverandør afdækker en persons funktionsevne, i det omfang det er nødvendigt for kommunens beslutningsgrundlag og/eller faglige indsats.. Udredning kan bestå af en systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret undersøgelse og vurdering af for eksempel en persons funktionsevne eller funktionsnedsættelse og/eller andre forhold, der har eller kan få betydning for en persons livssituation. Funktionsevne betegner samspillet mellem et individ, individets helbredstilstand og de sammenhænge, individet indgår i. Vidensarbejde: Vidensarbejde er handlinger, hvor indsamling, udvikling og formidling af viden er målet. Den viden, der arbejdes med, er aktuelt bedste viden i forhold til en given målgruppe, fx i form af metodeudvikling eller udbygning af vidensgrundlaget i forhold til en given målgruppe og indsatser i forhold hertil, herunder viden om metoder, effekt, økonomi og implementering.

43 Kursusvirksomhed: Aktivitet, der består af afholdelse af kortere undervisningsforløb inden for et afgrænset emne for en gruppe af personer. Kursusvirksomhed kan iværksættes på anmodning eller kan udbydes løbende og kan ske i form af fysisk tilstedeværelsesundervisning eller som af e-læring. Kilde: Materialeproduktion Materialeproduktion er en aktivitet, der har som formål at fremstille konkrete produkter, der skal kompensere for en funktionsnedsættelse i en undervisningssituation. De producerede materialer kan være fysiske eller digitale produkter. Materialeproduktion må ikke forveksles med den produktion af materialer og formidling, der naturligt indgår i forbindelse med for eksempel udredning, specialrådgivning, vidensarbejde eller kursusvirksomhed, fx i form af udredningsrapporter, pjecer og kursusbeskrivelser. Kilde: Jævnfør BEK nr. 817 af 27/06/2014: Materialeproduktion 6. VISO tilvejebringer relevant materialeproduktion til kommuner, borgere, folkeskoler, frie grundskoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Stk. 2. Materialeproduktionen efter stk. 1 omfatter materialer til brug i administration og undervisning af blinde og svagsynede, døve, hørehæmmede og døvblinde, herunder: 1) Undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne. 2) Skolematerialer til blinde (punktlæsende) og svagsynede elever i grundskolen. 3) Hjælpemidler til undervisningsbrug. 4) Særlige tilrettelagte materialer, der understøtter leg og læring. 5) Oplysnings- og vejledningsmaterialer.

44 BEK nr 817 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO - i Socialstyrelsen I medfør af 13, stk. 9, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, og efter forhandling med undervisningsministeren, fastsættes: Kapitel 1 VISO s områder og formål 1. VISO dækker de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger inden for følgende områder: 1) Børn og unge med handicap. 2) Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. 3) Udsatte grupper. 4) Voksne med handicap. 5) Socialpsykiatrien. 6) Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne. 2. VISO har til formål: 1) at bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og bistå kommunen med vejledende udredning af dens borgere i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på det sociale område, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud, 2) at bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og yde bistand til kommunens udredning i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud, 3) at sikre et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning. Stk. 2. VISO har yderligere til formål: 1) at sikre sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og vidensformidling til kommuner og kommunale, regionale og private tilbud og gøre den anvendelig for både kommunernes og VISO s specialrådgivning og udredning i enkeltsager, 2) at sikre et tæt samspil mellem de forskellige videns- og rådgivningsspecialer på VISO s områder og sikre fortsat udvikling af viden og specialrådgivning, 3) at koordinere vidensudvikling omkring indsatsen på den mest specialiserede del af specialundervisningsområdet, 4) at sikre inddragelse af relevante internationale erfaringer og bidrage til det internationale samarbejde, 1

45 5) at sikre overblik over og samarbejde med tilgrænsende områder, herunder sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Kapitel 2 VISO s opgaver Specialrådgivning 3. Specialrådgivning efter servicelovens 13, stk. 1, skal være individuel og helhedsorienteret. Rådgivningen kan omfatte specialiseret rådgivning om kompensations- og støttemuligheder, om målgruppen, om processer i komplekse sager eller om metoder og værktøjer, som knytter sig til et specialrådgivningsforløb for en bestemt målgruppe eller ydelse. Udredning 4. Udredning efter servicelovens 13, stk. 2, omfatter en systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret undersøgelse og vurdering af for eksempel en funktionsevne/funktionsnedsættelse og/eller andre forhold, der har eller kan få betydning for en persons fremtidige livssituation. Tilvejebringelse og koordination af specialrådgivning på det mest specialiserede specialundervisningsområde 5. VISO tilvejebringer og sikrer en samlet koordination af de mest specialiserede rådgivningsydelser i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Stk. 2. Målgrupperne for specialrådgivning efter stk. 1 er børn, unge og voksne med synshandicap og epilepsi, børn og unge med hørehandicap og døvblindhed, førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder samt deres pårørende og fagprofessionelle, som arbejder med de nævnte målgrupper. Stk. 3. Specialrådgivning efter stk. 1 omfatter blandt andet: 1) Rådgivning og vejledning. 2) Udredning. 3) Undervisning og kurser. 4) Vidensudvikling og formidling. Materialeproduktion 6. VISO tilvejebringer relevant materialeproduktion til kommuner, borgere, folkeskoler, frie grundskoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Stk. 2. Materialeproduktionen efter stk. 1 omfatter materialer til brug i administration og undervisning af blinde og svagsynede, døve, hørehæmmede og døvblinde, herunder: 1) Undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne. 2) Skolematerialer til blinde (punktlæsende) og svagsynede elever i grundskolen. 3) Hjælpemidler til undervisningsbrug. 4) Særlige tilrettelagte materialer, der understøtter leg og læring. 5) Oplysnings- og vejledningsmaterialer. Vidensindsamling, vidensudvikling og formidling 7. VISO skal sikre indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område og på området for den mest specialiserede specialundervisning m.v. med henblik på at understøtte specialrådgivnings- og udredningsopgaverne i kommuner, regionale, kommunale og private tilbud samt i VISO, og med henblik på at sikre et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning. 2

46 Stk. 2. VISO skal medvirke til at udvikle og bearbejde viden om, hvordan indsatsen inden for VISO s områder kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Stk. 3. VISO skal sørge for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet. Stk. 4. VISO skal holde sig bredt orienteret om relevante nationale og internationale erfaringer på VI- SO s områder og bidrage til det internationale samarbejde. 8. VISO skal sikre, at formidlingen efter 7 tilpasses VISO s forskellige interessenter. 9. VISO kan bidrage til at vedligeholde og opbygge faglige miljøer og netværk inden for VISO s områder i den udstrækning, det er nødvendigt for at understøtte VISO s virksomhed. Stk. 2. VISO skal sikre sig et overblik over og indgå samarbejde med særlig sagkundskab på andre sektorområder, herunder sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Kapitel 3 VISO s faglige bestyrelse 10. Der etableres en faglig bestyrelse, som består af en formand, der udpeges af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, samt 11 andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og undervisningsministeren, jf. stk. 2 og 3. For hvert medlem udpeges samtidig en stedfortræder, der kan møde, hvis det ordinære medlem er forhindret. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger: 1) 3 medlemmer efter indstilling fra KL, 2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner, 3) 1 medlem efter indstilling fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 4) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, 5) 1 medlem efter høring blandt brugerorganisationer på udsatteområdet, og 6) 1 medlem efter indstilling fra Børnesagens Fællesråd. Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger: 1) 1 medlem efter indstilling fra KL, 2) 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, og 3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Stk. 4. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges. Såfremt et medlem udtræder af bestyrelsen i løbet af en udpegningsperiode, udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller undervisningsministeren snarest et nyt medlem for resten af perioden efter reglerne i stk Bestyrelsen rådgiver direktøren for Socialstyrelsen om VISO s faglige virksomhed. Stk. 2. Bestyrelsen skal 1) løbende vurdere dimensioneringen af indsatsområderne inden for den samlede ramme med henblik på, at sammensætningen af VISO s netværk er i overensstemmelse med kommuners og borgeres behov, 2) komme med forslag til prioritering af VISO s indsatsområder, 3) pege på områder med behov for vidensudvikling, og 4) løbende vurdere niveauet af VISO s konkrete indsats. Stk. 3. Bestyrelsen skal udarbejde forslag eller bidrag til årsprogram for VISO s virksomhed i det kommende år, herunder indsatsområder, til direktøren for Socialstyrelsen, som på baggrund af bestyrelsens forslag eller bidrag fastlægger det endelige årsprogram. 12. Bestyrelsen kan beslutte at rådføre sig med personer med særlig sagkundskab om nærmere afgrænsede problemstillinger inden for VISO s fagområder. 3

47 Stk. 2. Rådgivning fra personer med særlig sagkundskab skal ske ud fra målsætningen om, at VISO skal udvikle og udnytte viden og rådgivning på tværs af forskellige områder. 13. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen varetages af Socialstyrelsen. 14. Socialstyrelsen afholder udgifterne ved VISO s virksomhed, herunder eventuelle udgifter efter 12 samt dækning af nødvendige udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation. Stk. 2. Socialstyrelsen yder vederlag og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsens medlemmer efter statens regler. 15. VISO er en del af Socialstyrelsen. Kapitel 4 Organisering og finansiering 16. VISO s specialrådgivningsydelser efter 3, udredningsydelser efter 4 samt ydelser efter 5 ydes vederlagsfrit. Stk. 2. Produktion og levering af undervisningsmaterialer efter 6 sker vederlagsfrit. 17. VISO kan med hjemmel i finansloven drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed på de områder, som er nævnt i 7, jf. Finansministeriets regler herom. Stk. 2. Andre ministerier samt andre offentlige institutioner kan mod anvisning af finansiering hertil bestille konkrete opgaver i VISO, jf. de opgaver, som er nævnt i 7. Kapitel 5 Ikrafttrædelse 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO ophæves. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 27. juni 2014 MANU SAREEN / Hanne Stig Andersen 4

48 1

49 2

50 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesberetning Præsentation af Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Specialrådgivning Opgaveløsningen Udredning Opgaveløsningen Vidensarbejde Opgaveløsningen Vidensprodukter Kursusvirksomhed Opgaveløsningen Kompetenceudvikling Kompetenceprofil Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsaktiviteter Særlige fokusområder Kvalitetssikring og dokumentation Understøttelse af den landsdækkende funktion Strategiske perspektiver Økonomi og regnskab

51 1. Ledelsesberetning 1. Ledelsesberetning I RUA samler, udvikler, anvender og formidler vi viden om børn med høretab var året, hvor kommunerne den ene gang i en valgperiode kunne overveje, om de ville hjemtage Regionens Centre. Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, CKV er det center, som Rådgivning og Uddannelse Afdelingen er en del af. CKV består af det tidligere Kommunikationscenter i Odense, CRS, og af Center for Høretab i Fredericia, CfH, fordelt på forskellige matrikler, men med fælles Centerleder og Vicecenterleder. Desuden er der fælles ledermøder og der samarbejdes i den udstrækning, det giver mening. Odense Kommune meldte tidligt ud, at de havde til hensigt at hjemtage alle opgaver fra CRS. Odense Kommune ønskede også at tilbyde øvrige kommuner på Fyn deres hjælp således, at de fleste af CRS opgaver overgik til Odense Kommune. Fredericia Kommunes udmelding var mere forbeholden, de var positive, men ville overveje. Disse overvejelser foregik indtil ultimo 2015, hvor Odense Kommune ændrede strategi og hjemtog kun begrænsede opgaver og Fredericia Kommune takkede nej. Det var en stor lettelse og glæde, at tilbuddene kunne fortsætte, og at man slap for processen med organisationsændringer, ressource tilpasning, bekymring for videns bevarelse, og at gode kollegaer fandt andet arbejde. Arbejdsopgaver Fra landsdelsdækkende til landsdækkende Rådgivning og Uddannelses Afdelingen, RUA er blevet KaS leverandør under VISO. RUA har i gennem mange år arbejdet i tæt samarbejde med kommunerne i det midt- og sydjyske samt på Fyn. Dette koncept, som har været meget velfungerende, har skullet gennem en mental og praktisk forvandling og skal tilbyde om ikke samme koncept så et lige så kvalitativt tilbud i hele landet. Arbejdet er i fuld gang. Der skal etableres netværksgrupper til kommunernes PPR Bruger og pårørende skal vide, at vi er her Aftaler med CDH Ålborg om, hvordan vi gør, hvor meget kan vi samarbejde Hvordan får vi praksis til at hænge sammen, samme økonomi og tid men flere opgaver, som er længere væk Hvordan får vi etableret kontakter, som kan være behjælpelig med lokaler mm Hvilke andre opgaver kan reduceres eller omlægges 4

52 Kurser og Konferencer Hver andet år afholder RUA Nordisk Konference, i 2015 var det 5. Nordiske Konference. Konferencen forløb over 2 dage med festmiddag om aftenen. Der er plads til ca 100 personer i auditoriet, og alle pladser var besatte. Internt personale måtte skiftes til at være med. Der var skrivetolkning, engelsk taletolkning og tegnsprogstolkning på nordisk og dansk. Konferencen har fået en meget positiv evaluering fra både danske og nordiske deltagere. Konferencen blev efterfulgt af Fælles Nordisk Ledermøder, hvor ledere fra Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark mødtes om udviklingen i de enkelte lande, og hvordan man løser problemstillingerne om videns bevarelse og videns udvikling. Øvrige kursustilbud i 2015 har været med meget stor deltagelse, og til nogle kurser har der været så stor venteliste, at vi valgte at gentage kurset. Udvikling Kompetencer Alle pædagogiske medarbejdere i afdelingen har deltaget i et længerevarende kursusforløb, Audiologopædisk Kursusforløb med Lektor Pia Thomsen i Kurset har givet indblik i den nyeste forskningsbaseret viden om typisk, forsinket og afvigende sprog- og kognitionsudvikling med fokus på den logopædiske praksistilrettelæggelse, udredning og intervention. Indholdet har været forskningsbaseret forankret og internationalt orienteret. Tre konsulenter er i gang med den certificerede AVT uddannelse og forventer at færdiggøre uddannelsen i efteråret 2016, hvis eksaminationen bliver tilbudt i England, ellers må de afvente og se, hvor det er muligt. At de tre er ved at være færdige har betydet, at syv andre konsulenter påbegynder første modul i AVT til april, hvor Jayne Simpson, som er underviser, kommer fra New Zealand. Videns udvikling Den viden og erfaring, der gennem mange år er samlet, er ikke systematisk blevet omsat og bearbejdet. Der er valgt forskellige projekter, som vi mener at kunne overkomme ved hjælp af den ekstra kollega, som vi har ansat som tovholder. Det største og mest omfattende projekt, er at få opbygget databasen, og se hvilke data vi kan udlede af resultaterne. Når vi når så langt, er vi sikkert nødt til at få mere hjælp af en statistiker, til at fuldende arbejdet. Samarbejde Netværk Der har altid været stor tradition for i RUA, at have forskellige netværk og undernetværk. Det giver mulighed for at lytte til brugerne, skabe et tættere samarbejde, større kendskab til hinanden og dermed også en lettere tilgang til at aftale arbejdsforløb. Netværksgruppen, som mødes på CfH, fungerer som hovednetværksgruppen, der er forpligtet på at videreformidle til flere lokale grupper rundt om i landet. 5

53 Noget af det mest positive der er sket i 2015 I de seneste år har det været svært at få etableret et positivt samarbejde med CI Center Vest i Århus, som står for rehabilitering af barnet det første år efter CI operationen. Før operationen og efter det først års rehabilitering, er der oftest ønske fra PPR og pårørende om specialistbistand, dels med AVT træning og med kursusforløb for pårørende og daginstitutioner. Det manglende samarbejde mellem parterne, har desværre haft en afsmittende virkning på de forskellige PPR kontorer og også på barnets pårørende. Det har været enslydende for både det nordjyske område og for os. Det er imidlertid lykkedes lederen på CDH Ålborg og undertegnede sammen med lederen fra Århus at få etableret en positiv kontakt og få planlagt dialogmøder, hvoraf et er gennemført. Dialogmøderne skal være med til at løse op for de myter og forviklinger, der måtte være fra fortiden. Der er fra alle tre lederes side en vilje til at forandre. Samarbejde med VISO Det har på mange måder været et spændende og udfordrende samarbejde. Vi er blevet udfordret på at skulle beskrive og dokumentere. Det har været en udviklingsproces også for os, og været med til at se os selv i det lys, der forventes af os. Der er områder, som vi tidligere ikke har berørt og andre områder, hvor vi føler vi har været på forkant. Socialstyrelsen og VISO har afholdt møder og konference, hvilket har været med til at skabe bedre sammenhænge og forståelse af VISO og konceptet. Hvad skal der ske i 2016 Udfordringen med at være landdækkende skal løses. Hvordan kan vi servicere borgerne, hvis der kommer lige så mange henvendelser, som der er i vores tidligere dækningsområde. o Hvordan kan de tekniske medier bruges som supplement til fysiske kontakter o Hvordan får vi fordelt opgaverne mellem CDH Ålborg og CfH Fredericia o Hvordan får vi løst de nye udfordringer Databasen, skulle gerne være færdig til brug i foråret 2016, hvorefter der skal laves en plan over, hvilke data, der skal trækkes. Skal vi have en forsker til at være med i projektet? Implementering af de øvrige projekter. De færdige projekter skal afprøves og viden formidles. Uddannelsesniveauet internt i 2016 bliver af en lidt anden karakter. Syv påbegynder AVT uddannelsen, men det er endnu ikke besluttet, hvor mange der fortsætter efter første modul. Økonomien og tidsforbruget skal kunne rummes sammen med de øvrige opgaver. Der henvises i øvrigt til Forståelsespapir 6

54 2. Præsentation af Center for kommunikation og velfærdsteknologi Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi tilbyder mennesker med funktionsnedsættelser hjælpemidler, vejledning og undervisning. Funktionsnedsættelserne kan være på talen, hørelsen, synet eller mobiliteten. Centeret har mulighed for at oprette særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter til børn og unge med høretab. Centret samarbejder med kommuner og virksomheder om at udvikle teknologier og hjælpemidler. Målgruppe Mennesker med funktionsnedsættelser inden for tale, høre, syn og mobilitet. Børn og unge med høretab Afdelinger Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, sekretariat Fredericia Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense Center for Høretab (CfH), Fredericia CfH er et landsdækkende tilbud, driftet under Region Syddanmark, med en række forskellige tilbud til børn, unge og voksne borgere med høretab, audiologisk diagnose samt evt. yderligere funktionsnedsættelser. 7

55 CfH s aktiviteter omfatter såvel VISO- som takstfinansierede aktiviteter. CfH består af en Børne-specialskole, STU/voksenundervisning, Elevhjem og Rådgivning- og UddannelsesAfdeling (RUA) herunder kursusafdeling samt en Administrationsafdeling. (Fig 1) Afdelingerne fordeler sig således på lovgivning og finansiering: Afdeling Lovgivning Finansieringskilder Børne-specialskole Lov om folkeskolen Takst 20.3 STU Takst FVU Takst Elevhjem Serviceloven 66 og Takst 67 Bo-tilbud Serviceloven 107 Takst Rådgivning- og UddannelsesAfdeling (RUA) VISO via en KaSrammeaftale (fig 2) De VISO-finansierede aktiviteter leveres af Rådgivnings- og UddannelsesAfdelingen. Udviklingen indenfor den medicinske, audiologiske og tekniske verden er kompleks og ekspanderende, og der er relativt få højt specialiserede fagpersoner på området, og da den kritiske opgavemasse er relativt lille, kan det være 8

56 vanskeligt for den enkelte kommune at akkumulere højt specialiseret viden og erfaring. RUA samler, udvikler, anvender og formidler bedst aktuel viden for børn med høretab. Udgangspunktet for RUA s indsats er funderet i et tæt samarbejde med den lokale Pædagogiske Psykologiske Rådgivning med henblik på at tilrettelægge et sammenhængende tilbud for borger, pårørende og fagpersonale. Specialrådgivning, udredning og rehabiliteringstilbud sammensættes med det mål, at indsatsen i videst mulig omfang medvirker til, at den enkelte borger på trods af sit høretab og eventuelt andre funktionsnedsættelser, sikres den bedst mulige udvikling og inklusion. 9

57 Aktiviteter Specialrådgivning mv. i regi af KaS Rådgivning og vejledning til kommunale PPR kontorer. Rådgivning omkring 0-6 årige børn med høretab inkluderede i lokalt tilbud primært målrettet pårørende og fagpersonale. Udredning af 0-6 årige børn med høretab inkluderede i lokalt tilbud. Rådgivning omkring 7 18 årige børn og unge med høretab inkluderet i lokalt skoletilbud primært målrettet borger, pårørende og fagpersonale. Udredning af 7 18 årige børn og unge med høretab inkluderede i lokalt skoletilbud. Netværksbørnehave for 0-6 årige børn med høretab inkluderede i lokalt tilbud. Vidensdeling med voksne ledsagere (pårørende/fagpersonale) til børn i Netværksbørnehaven. Børne-Hørekursus til elever med høretab (3.-9.kl) inkluderede i lokalt skoletilbud. Kurser og temadage for borger, pårørende og fagpersonale. Kurser og oplæg eksternt for borger, pårørende og fagpersonale. Kurser i samarbejde med Netværksgruppen omkring CfH (PPR, Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Institut for Kommunikation og Handicap (IHK) Region Midtjylland. Netværksmøder i forskellige relevante regi. Kompetence og videns udvikling. Nordisk Konference. Uddannelse. Projektarbejder. Projektarbejder i samarbejde med SydDansk Universitet (SDU). Praktiksted for pædagogisk audiologer ved SDU. PhD stipendiat i samarbejde med SDU (Pragmatiske vanskeligheder). Audiologopæd ansat i halv stilling målrettet projektarbejder. Akustik- og lysmåling på lokale skoler og institutioner. Teknisk audiologisk rådgivning. Hørescreening lokalt. Legeteksfunktion. 10

58 3. Specialrådgivning RUA yder landsdækkende specialrådgivning indenfor høreområdet til borgere, kommuner, fagprofessionelle og pårørende som hovedregel efter henvisning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Den overvejende type af specialrådgivning fra RUA, drejer sig om specialrådgivning af kortere eller længerevarende forløb, som sammensættes med det mål, at indsatsen i videst mulig omfang medvirker til, at den enkelte borger på trods af sit høretab og eventuelt andre funktionsnedsættelser, sikres den bedst mulige trivsel, udvikling og inklusion. Rådgivningen til småbørn i alderen 0-6 år vil typisk være specialrådgivning til borger, pårørende og fagprofessionelle. Specialrådgivningen kan ydes som kontinuerlige besøg, som en koncentreret konsultativ indsats over en kort periode eller som sparring til ad hoc-opgaver, f.eks. på mail eller telefon. Specialrådgivningen til 0-6årige kan tilbydes som Sprog og lydstimulering Auditiv Verbale Terapy (AVT) eller andet. Specialrådgivning ydes kontinuerligt efter behov i barnets hjem og/eller daginstitution med forældrene som primære personer og rådgivning til fagprofessionelle, f.eks. pædagoger, PPR, sundhedsplejere o.a. Habiliteringen tilrettelægges i forhold til barnets aktuelle hørelse og sproglige udvikling med specifikke mål indenfor hørelse, sprog, kommunikation, kognition og adfærd. Habiliteringen sker i samarbejde med den audiologiske afdeling, barnet er tilknyttet. Audiologisk behandling/teknisk udstyr Specialrådgivning ydes lokalt i barnets hjem og/eller daginstitution og/eller på CfH og kan omfatte rådgivning i optimal brug af høreapparat (HA) og Cochlear Implant (CI) Specialrådgivning ydes lokalt i barnets hjem og/eller daginstitution og kan omfatte anvendelse af ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Hørepædagogik Specialrådgivning ydes lokalt i barnets daginstitution til barn og fagprofessionelle og kan omfatte egentligt pædagogiske spørgsmål relateret til et høretab - pædagogisk støjdæmpning i form af pædagogiske tiltag med henblik på at skabe optimale lyttevilkår - fysisk støjdæmpning i form af fysiske tiltag med henblik på at skabe optimale lyttevilkår - optimal placering i forhold til lyd- og lysforhold Andet 11

59 - Specialrådgivning ydes lokalt i barnets hjem og daginstitution til pårørende og fagprofessionelle og kan omfatte psykologisk rådgivning - Specialrådgivning ydes lokalt i barnets hjem og daginstitution til pårørende og fagprofessionelle og kan omfatte motorisk rådgivning - Netværksbørnehaven er et tilbud til børn, pårørende og fagprofessionelle om rådgivning, socialt samvær, læring. - Lys- og Akustikmåling er et tilbud til institutioner. Rådgivningen til skolebørn i alderen 7-18 år vil typisk være specialrådgivning til borger, pårørende og fagprofessionelle. Specialrådgivningen kan ydes som kontinuerlige besøg, som en koncentreret konsultativ indsats over en kort periode eller sparring til ad hoc-opgaver, f.eks. på mail eller telefon. Specialrådgivningen kan tilbydes som Sprog og lydstimulering. Specialrådgivning lokalt til skolens personale vedrørende elevens hørelse, teknik, anvendelse af støttetimer og indsats omkring elevens undervisning og læring. Specialrådgivning lokalt til elevens forældre vedrørende elevens hørelse, teknik, læringsstrategier og personlighedsudvikling. Specialrådgivning lokalt til eleven vedrørende hørelse, teknik, høretaktik. Specialrådgivning til kommunale fagprofessionelle, PPR og sagsbehandler omkring elevens og familiens specifikke behov og muligheder. Audiologisk behandling/teknisk udstyr. Specialrådgivning til og sparring med eleven og skolens personale vedrørende elevens hørelse, og evt. ekstra kommunikationsteknisk udstyr. Specialrådgivning lokalt til elevens skole, hjem og i enkelte tilfælde på CfH og kan omfatte rådgivning i optimal brug af høreapparat (HA) og Cochlear Implant (CI). Mulighed for specialrådgivning fra teknisk personale i et begrænset omfang i forhold til hørelse og kommunikationsteknisk udstyr. Hørepædagogik Specialrådgivning ydes lokalt i skolen til elev og fagprofessionelle og kan omfatte egentligt pædagogiske spørgsmål relateret til et høretab - pædagogisk støjdæmpning i form af pædagogiske tiltag med henblik på at skabe optimale lyttevilkår - fysisk støjdæmpning i form af fysiske tiltag med henblik på at skabe optimale lyttevilkår - optimal placering i forhold til lyd- og lysforhold Mulighed for specialrådgivning fra Center for Høretabs psykolog. Mulighed for specialrådgivning fra Center for Høretabs ergoterapeut. Akustikmåling er et tilbud til skole 12

60 Specialrådgivning i daginstitutioner og skoler ydes af talehørekonsulenter, ergoterapeut, psykologer, audiologiassistent, teknisk personale - alle med hørefaglig baggrund og efteruddannelser. 3.1 Opgaveløsningen Organisering Specialrådgivningen (RUA) er organiseret i to rådgivningsenheder (0-6 år og 7-18 år). Begge enheder samarbejder med teknisk audiologiske afdeling, psykolog og ergoterapeut. Specialrådgivningen varetages primært af talehørekonsulenter. I specialrådgivningen sammensættes kompetencerne, så det matcher den stillede opgave, hvilket betyder, at flere faglige medarbejdere arbejder i mere end en sammenhæng. Fagligt set er dette en styrke, da submålgrupperne på området er små. Faggruppe Supplerende kompetencer Øvrig opgaveportefølje Afdelingsmæssig organisering Talehørekonsulenter Hørefaglig efteruddannelse Certificeret Psykoterapeut Tegnsprogsuddannelse Konsulentuddannelse DISPUK Grundlæggende indføring i AVT Audiologopædisk kursusforløb Certificeret Karlstadvejleder AVT Certificeret /LSLS specialist (ikke afsluttet) Praktikvejleder Læreruddannelse Pædagoguddannelse Artikulationsuddannelse Læsevejleder Sprogtester Master i positiv psykologi Underviser på RUA s kurser Del af tværfaglige udredningsteam Deltager i projektarbejder Praktikundervisere Censor på SDU Undervisere på efteruddannelser og konferencer Planlægning af kurser Gennemførsel af kurser VISO specialister Specialrådgivningen (RUA) 13

61 Socialpædagog Neuropsykologi Tester Supervisor Audiologiassistent Ingeniør Hørefaglig efteruddannelse Medarbejder på boafdeling Praktikudvalg PCN udvalg Skoleafdelingen VISO specialist Boenhed Specialrådgivningen (RUA) /skoleafdelingen Tekniker Radiomekaniker Hørefaglig efteruddannelse teknisk efteruddannelse Skoleafdelingen Boafdeling Administration IT ansvarlig Web master Specialrådgivningen (RUA) /skoleafdelingen Psykologer Hørefaglig efteruddannelse Lærer ADOS tester Rorschach tester Audiologopædisk kursusforløb Del af tværfaglige udredningsteam VISO specialister Specialrådgivningen (RUA)/skoleafdelin gen Ergoterapeut Hørefaglig efteruddannelse ABC koncepter Stimulastik instruktør Neuropædagogik Yoga Sensory profile Oral placement Therapy (OPT) Audiologopædisk kursusforløb Del af tværfaglige udredningsteam VISO specialist Specialrådgivningen (RUA) Opgaveindhold og -form Al specialrådgivning i RUA er landsdækkende og har et hørefagligt udgangspunkt. Uanset om specialrådgivning er en telefonrådgivning, korterevarende eller længerevarendeforløb vil rådgivningen være omfattet af en mængde administrative, pædagogiske, faglige, koordinerende og praktiske funktioner/opgaver Meget specialrådgivning har også udgangspunkt i viden om kombinerede typer af udfordringer, som ses af listen i målgrupper (tabel 2). Specialrådgivning via telefonrådgivning (46%) Telefonsamtaler/rådgivning med forældre, PPR, kolleger m.v. Mailkorrespondance mellem forældre, PPR, kolleger, audiologiske afd., CI-centre m.fl. Specialrådgivning via et korterevarende forløb (under 3 mdr.) (12%) Specialrådgivning af barn og forældre 14

62 Specialrådgivning af pædagogisk personale og andre fagprofessionelle Forberedelse af undervisning, herunder opsætning af kort- og langsigtede mål (Målopstillingsskemaer) Rapportskrivning Specialrådgivning via et længerevarende forløb (3 mdr. eller derover). (42%) Specialrådgivning af barn og forældre Specialrådgivning af pædagogisk personale og andre fagprofessionelle Forberedelse af undervisning, herunder opsætning af kort- og langsigtede mål (Målopstillingsskemaer) Rapportskrivning Supplerende typer af specialrådgivningsforløb og opgaver i forbindelse hermed: Koordineringsopgaver Forældre Kommuner Daginstitutioner Skoler Sagsbehandlere CI-centre Audiologiske afdelinger m. fl. Forberedelse af oplæg i f. eks. daginstitution, hjemmet, PPR, kurser på CfH m.m. Fremstilling af materiale til undervisning Materialesøgning og indkøb Evaluering af forløb Deltagelse i møder internt og eksternt Kollegial faglig sparring Sprogtestning Opgørelse af tests Læsning af journaler Notatføring/journalføring i ACADRE Litteratursøgning og læsning herunder læsning af international litteratur Analyse af optaget materiale fra rådgivning/undervisning Forberede praktikforløb, audiologistuderende SDU Supervision til praktikanter på SDU Faglige metoder, tests og tilgange I forbindelse med specialrådgivning i RUA arbejdes der ud fra den rehabiliteringsforståelse, som er defineret i forløbsbeskrivelsen. Her defineres rehabilitering som: Rehabilitering omfatter målrettede og tidsbestemte forløb af koordinerede ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og 15

63 undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. Forløbsbeskrivelsen har særligt fokus på den del af rehabiliteringen, som omhandler højt specialiserede indsatser på undervisningsområdet, men inddrager også i et vist omfang indsatser på lavere specialiseringsniveauer samt fra andre sektorområder, fx social- og sundhedsområdet. I praksis betyder dette afsæt, at specialrådgivningen ydes i tæt samarbejde med kommunalt PPR, som er typisk den instans, der er henvender. Specialrådgivningen foregår lokalt i hjemmet i tæt samarbejde med pårørende og i daginstitution/skole i tæt samarbejde med fagprofessionelle. Specialrådgivningen tager udgangspunkt i individuelle ønsker og behov formuleret af kommunalt PPR. Målet er, at specialrådgivningen i videst mulig omfang medvirker til, at den enkelte borger på trods af sit høretab og eventuelt andre funktionsnedsættelser, sikres den bedst mulige trivsel, udvikling og inklusion. Borgerens høretab og komplekse problemsammensætninger er typisk baggrunden for behovet for specialrådgivning, hvilket afspejler sig i de anvendte faglige metoder, tests og tilgange. Tabel 1. Anvendte faglige metoder, test og tilgange ved rådgivning Navn på metode, test eller tilgang Er det en metode (M), test (Te), eller tilgang (Ti) Angiv om der er tale om en dokumenteret eller valideret metode, test eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. 16 Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et rådgivningsforløb (%-vis andel ift. alle rådgivningsforløb) AVT M Nej Ja På vej 90% Marte Meo M Nej Ja X 10% Karlstad Modellen Ti Nej Ja X 10% Hahnen Ti Nej Ja Nej 20% Positiv psykologi SKUBmodellen Ti Nej 10% Systemisk tilgang Ti Nej 60% Coaching Ti Nej 100% Grundlæggende vejleder Ti Nej 100% metoder Nuffieldmetoden/Lydbyggeren M Nej Nej 20% Verbotonalmetoden M Nej Nej 20% Eventyrmodellen Jette Løntoft materialer til Ti Nej

64 multilinguale børn Diverse App s SMART- model Konversationsanalyse Video-analyse Ti Nej 60% One Word Receptiv Te Ja Nej 40% One Word Ekspressiv Te Ja Nej 40% Peabody Te Ja Nej 40% Reynell 3 Te Ja Nej 40% Reynell 4 Te Ja Nej 40% EVA testen Te Ja Nej 30% Viborg Te Ja Nej 20% LogoFova Te Ja Nej 10% Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse Ti Ja 10% 0-6 år Iagttagelse af hørelse, Ti Nej 10% kommunikation hos børn med høretab Frog Where are you? Ti Nej 10% CCC-2 Te Ja Nej 10% Celf-4 Te Ja Nej 10% Movement ABC Te Ja Nej 100% Sensory Profile Te Ja Nej 90% Sensory Profile School Te Ja Nej 90% Companion Aktivitetsanalyse Ti 100% COMP interview Ti Ja Nej 100% OPT undersøgelse Ti Ja Nej 20% 17

65 Samtale med forældre og evt. barn/elev vedr. barnets/elevens hørelse samt funktion af og tilfredshed med barnets/elevens HA/CI/Bahs og evt. problemstillinger Aflæsning ag HA/CI/Bahs, vurdering af indstillinger og brugerflade Ti Ja Nej 50% Ti Ja Nej 50% Akustikmåling * Lysmåling ** * Akustikmålingerne foretages ud fra de retningslinjer der er angivet i Bygningsreglement 10 samt Statens Byggeinstituts anvisning nr.218 om Bygningsreglement Efterklangstiden T20 / T30 er målt i henhold til DS/EN ISO Som støjkilde anvendes bredbåndet, lyserød støj. Der er anvendt filter med en båndbredde på 1/1 oktav. Der måles i frekvensområdet Hz. ( i alt 6 oktavbånd) Målingerne foretages som 3 enkeltmålinger i 3 forskellige positioner med støjkilden anbragt i 2 forskellige positioner. Hver enkeltmåling udgøres af et gennemsnit af 3 målinger for hvert oktavbånd. Efterfølgende udarbejdes en målerapport, som sendes til PPR og institutionen/skolen. ** Lysmålinger Såfremt det er muligt (hvor lysmålinger ikke bliver forstyrret af udefrakommende lysindfald f.eks. hvis der ved dagslys / solskin ikke er gardiner el.lign. der kan trækkes for vinduerne) foretages der i forbindelse med akustikmålingerne også målinger af lyset i rummene. Der foretages, hvor det er relevant, målinger af lysniveauet (middelværdi) på tavle, underviserposition og lokalet. Målingerne vurderes i relation til Dansk Standard (DS700) om belysning i arbejdslokaler ved længerevarende særligt synskrævende opgaver (som f.eks. mundaflæsning). 18

66 3.1.4 Målgrupper for rådgivningen Den højt specialiserede indsats er kendetegnet ved at være målrettet meget små eller komplekse målgruppers særlige behov for faglig specialviden. Hovedparten af målgruppen kræver desuden en stor grad af fleksibilitet og kompleksitet i rehabiliteringen. Udover de definerede målgrupper (tabel 2) indgår børn med multilinguale problematikker herunder børn af døve forældre, traumatiserede familier, børn i socioøkonomisk svage familier, børn der er audiologisk behandlet med andet end høreapparater og CI. Den højt specialiserede indsats retter sig også mod pårørende og fagprofessionelle omkring målgruppen (tabel 4) I praksis vil indsatsen typisk være tværfaglig og specialtilrettelagt og bestå i en kombination af flere specialiserede ydelser, hvilket stiller krav om en høj grad af faglig koordination og forudsætter, at personalet har højt specialiseret viden og indgående kendskab til og erfaring med den konkrete målgruppe. Jfr. specialrådgivningens kompetencer afsnit De to største målgrupper for specialrådgivning er målgruppe 13 og 41. Hørenedsættelse (målgruppe 13), fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd Udviklingsforstyrelse af tale og sprog (målgruppe 41), udviklingsforstyrelse hvor normale mønstre for sprogudvikling er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin er de målgrupper som modtager hyppigst specialrådgivning. På Center for Høretab arbejdes ud fra en definition, hvor høretab forstås i forhold til funktionsevne og ikke diagnose jfr. beskrivelse af målgruppe side 12 i forløbsbeskrivelsen. Tyngen i målgruppe 13 og 41 stemmer overens med forløbsbeskrivelsens målgruppe: Alle børn og unge mellem 0-18 år med et varigt høretab, der er medfødt, gradvist tiltaget eller akut opstået inden fireårsalderen. Udvikling af sprog og funktionel kommunikationsevne via talesprog vil være begrænset til et minimum eller slet ikke mulig uden kompensation med høre-teknologi (høreapparater, Cochlear Implantat (CI) o.a.) og en særligt tilrettelagt talehørepædagogisk indsats på flere specialiseringsniveauer. Målgruppen omfatter også børn og unge, der ud over et tidligt, varigt høretab også har én eller flere andre funktionsnedsættelser 19

67 Tabel 2. Målgrupper for specialrådgivningen i 2015* 2015 Specialrådgivningsforløb i alt** Målgruppe Målgruppe Målgruppe 4 91 Målgruppe Målgruppe Målgruppe 30 9 Målgruppe 16 9 Målgruppe 38 8 Målgruppe20 4 Målgruppe 15 4 Målgruppe 39 4 Målgruppe 19 3 Målgruppe 10 3 Målgruppe 18 3 Målgruppe 21 3 Målgruppe 3 2 Målgruppe 9 1 Målgruppe 42 1 Målgruppe 37 1 Målgruppe 36 1 Målgruppe 35 1 *Hvert specialrådgivningsforløb kan rette sig mod flere målgrupper også selv om specialrådgivningen retter sig mod én borger, da denne kan tilhøre flere målgrupper (fx synsnedsættelse og depression). Et sådant specialrådgivningsforløb tælles med både under målgruppen synsnedsættelse og under målgruppen depression. Tabellen giver således et indblik i, hvor mange specialrådgivningsforløb, der retter sig mod de enkelte målgrupper. ** Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i

68 Tabel 3. Specialrådgivningsforløb fordelt på alder og målgrupper* (2015) Specialrådgivningsforløb i alt***: 0-6 år** 7-11 år år år Målgrupper: Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe 35 1 Målgruppe Målgruppe år år 68 år - * Specialrådgivningsforløb, der retter sig mod flere borgere, skal tælles med i flere aldersgrupper. Hvis specialrådgivningen fx retter sig mod en borger, der er 20 år, og en anden borger, der er 26 år, tælles sagen både med i alderskategorierne og år. **Børnekliniken kan efter behov yderligere opdele denne i fx 0-2år, 2-4år og 4-6år. *** Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i Tabel 4. Specialrådgivningsforløb fordelt på typen af modtager (2015)* 2015 Specialrådgivningsforløb i alt** Heraf: Borgeren selv 194 Pårørende til en borger 193 Kommunal forvaltning 93 Kommunalt tilbud 208 Kommunalt PPR 198 Kommunalt kommunikationscenter 1 Regional forvaltning Regionalt tilbud 55 Regionalt kommunikationscenter Statslig forvaltning Statsligt tilbud Privat/selvejende tilbud 12 Bruger-/interesseorganisation Andre * Specialrådgivningsforløb, der retter sig mod flere forskellige typer af modtagere, tælles i flere kategorier. Hvis specialrådgivningen fx retter sig mod en borger, en pårørende til en borger og en ansat på et kommunalt tilbud, tælles forløbet med i følgende tre kategorier: borgeren selv, pårørende til en borger og kommunalt tilbud. ** Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i

69 Da specialrådgivningsforløb retter sig mod aldersgruppen 0 til 18 år vil borgeren typisk være bosiddende i samme kommune som pårørende (hjemmeboende) og fagprofessionelle. Fordelingen af kommuner (tabel 5) afspejler RUA s tidligere dækningsområde i Region Midt og Syd. Dette er et udtryk for, at den landsdækkende funktion endnu ikke er fuldt etableret. Tabel 5. Specialrådgivningsforløb fordelt på kommuner (2015) 2015 Specialrådgivningsforløb i alt* Heraf: Kolding 35 Fredericia 28 Esbjerg 26 Aabenraa 25 Nyborg 23 Varde 19 Fåborg-Midtfyn 18 Vejle 14 Sønderborg 14 Silkeborg 11 Assens 11 Herning 11 Horsens 10 Billund 8 Kalundborg 8 Haderslev 8 Nordfyn 7 Holstebro 7 Vejen 7 Stevns 6 København 6 Kerteminde 5 Middelfart 5 Ikast-Brande 5 Odense 4 Lolland 4 Frederikssund 3 Svendborg 3 Solrød 3 Lemvig 3 Århus 3 Fanø 2 Skanderborg 2 Tønder 2 Ringkøbing-Skjern 2 Struer 2 Langeland 2 22

70 Roskilde 2 Hvidovre 2 Hedensted 2 Herlev 1 Køge 1 Glostrup 1 Gentofte 1 Frederiksberg 1 Slagelse 1 Sorø 1 Greve 1 Holbæk 1 Vordingborg 1 Rebild 1 * Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i Specialrådgivningsforløb, der retter sig mod flere personer, fx borgere og pårørende tælles som et forløb, men det samme forløb kan tælles med under flere forskellige kommuner Kvalitetssikring af specialrådgivning RUA arbejder konkret med at sikre kvaliteten af specialrådgivning, gennem mere eksplicitte krav til vidensarbejdet, styrket fokus på dokumentation og vidensbasering af specialrådgivningen og øvrige ydelser jfr. Forståelsespapir 2015/2016 for RUA. 23

71 4. Udredning RUA yder landsdækkende udredningsforløb indenfor høreområdet til borgere, børn og unge 0 18 år efter henvisning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i samarbejde med fagprofessionelle og pårørende. Udredningsforløbende er tværfaglige og strækker sig oftest over 4 dage. Typisk vil den tværfaglige udredning bestå af en audiologisk-, høreteknisk-, sansemotorisk-, sproglig- og kognitiv udredning. Målet med udredningsforløbet er i videst mulig omfang at medvirke til, at den enkelte borger på trods af sit høretab og eventuelt andre funktionsnedsættelser, sikres den bedst mulige trivsel, udvikling og inklusion. 4.1 Opgaveløsningen Organisering Udredningstilbuddene i RUA er organiseret i to udredningsenheder (0-6 år og 7-18 år). Begge enheder samarbejder med teknisk audiologiske afdeling, psykolog og ergoterapeut. Afhængigt af hvilke problemstillinger der er forelagt kan udredningsteamet inddrage audiologiassistent, teknisk personale, psykolog, ergoterapeut, hørekonsulent samt specialbistand indenfor det sproglige, pædagogiske og det undervisningsfaglige. Det tværfaglige samarbejde medvirker til at give et helhedsbillede af barnet samt afdække problemfelter, I særlige sager er det muligt at inddrage eksterne specialister. Faggruppe Afdelingsmæssig organisering Specialrådgivningen (RUA) Talehørekonsulenter Supplerende kompetencer Hørefaglig efteruddannelse Certificeret Psykoterapeut Tegnsprogsuddannelse Konsulentuddannelse DISPUK Grundlæggende indføring i AVT Audiologopædisk kursusforløb Certificeret Karlstadvejleder Underviser på RUA s kurser Del af tværfaglige rådgivningsfunktion Deltager i projektarbejder Praktikundervisere Censor på SDU Undervisere på efteruddannelser og konferencer Planlægning af Øvrig opgaveportefølje 24

72 AVT Certificeret /LSLS specialist (ikke afsluttet) Praktikvejleder Læreruddannelse Pædagoguddannelse Artikulationsuddannelse Læsevejleder Sprogtester Master i positiv psykologi kurser Gennemførsel af kurser VISO specialister Medarbejder på boafdeling Udvalg Skoleafdelingen VISO specialist Boenhed Socialpædagog Neuropsykologi Tester Supervisor Audiologiassistent Ingeniør Hørefaglig efteruddannelse Specialrådgivningen (RUA) /skoleafdelingen Teknikere Skoleafdelingen Boafdeling Administration IT ansvarlig Web master Radiomekaniker Hørefaglig efteruddannelse teknisk efteruddannelse Specialrådgivningen (RUA) /skoleafdelingen Psykologer Hørefaglig efteruddannelse Lærer ADOS tester Rorschach tester Audiologopædisk kursusforløb Del af tværfaglige rådgivningfunktion VISO specialister Specialrådgivningen (RUA) Ergoterapeut Hørefaglig efteruddannelse ABC koncepter Stimulastik instruktør Neuropædagogik Børne Yoga instruktør Sensory profile Oral Placement Therapy (OPT) Audiologopædisk kursusforløb Del af tværfaglige rådgivningsfunktion VISO specialist Specialrådgivningen (RUA) Opgaveindhold og form 25

73 På baggrund af indstillingsskemaet udfyldt af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvor borgerens problemfelter/udfordringer er beskrevet, vil et udredningsforløb typisk tage udgangspunkt i observationer i barnets/elevens lokale miljø - daginstitution/skole suppleret med samtaler med pædagoger og lærere. Desuden vil der være besøg i hjemmet og samtale med forældrene. Udredningsforløbet vil typisk være placeret på Center for Høretab som et firedages forløb, hvor både barn/elev og forældre deltager. I samarbejde med Audiologisk Klinik foretages høretekniske målinger og evt. afprøvning af relevant kommunikationsteknisk udstyr. I samarbejde med barn/elev og forældre gennemgås høreapparater/ci samt eventuelt kommunikationsteknisk udstyr. Der foretages pædagogiske observationer og sproglige test. Der foretages udredning hos psykolog og ergoterapeut. Der arbejdes med elevens forståelse og accept af høretab samt gode mestringsstrategier. På baggrund af udredningsforløbet udfærdiges en rapport fra de implicerede fagpersoner. Afhængig af barnets problemstilling og alder vil der være forskellige fokusområder og anbefalinger. Der afholdes en konference, hvor rapportens indhold fremlægges. I konferencen deltager forældre, personale fra den lokale daginstitution/skole, talehørekonsulent og evt. psykolog fra lokalt PPR. Der er mulighed for at invitere yderligere relevante personer (sagsbehandler m.fl.). Rapporten sendes efterfølgende til forældre, skole, PPR og audiologisk afdeling. På baggrund af udredningsforløbet og den efterfølgende konference er der mulighed for at få opfølgende konsulentbesøg lokalt. Indholdet i disse besøg vil være forskelligt - alt efter hvilke områder, det er besluttet at arbejde videre med lokalt ud fra beslutningerne på konferencen. Der er fokus på barnets/elevens kognitive, sproglige og sansemotoriske udvikling samt på barnet/elevens trivsel, identitet og sociale relationer, det faglige udbytte og det tekniske udstyr. Der er mulighed for opfølgende vidensformidling, f.eks. vedr. vigtigheden af at bruge elevmikrofoner m.m. til lærere og elever Faglige metoder, tests og tilgange Ud fra den rehabiliterende tankegang er udredningen målrettet og tidsbestemt. Det er en proces mellem et barn/elev, pårørende og fagfolk. Målet er ud fra et holistisk syn på barnet/eleven at få afdækket sammenhænge og at få fokus på eventuelle vanskeligheder og udfordringer for at skabe bedre udvikling og trivsel, så barnet kan fortsætte i den lokale daginstitution eller skole og være en del af det inkluderende miljø. I praksis betyder dette, at udredningen ydes i tæt samarbejde med kommunalt PPR, som er typisk den instans, der er henvender. 26

74 Udredningen tager udgangspunkt i individuelle ønsker og behov formuleret af kommunalt PPR, pårørende og fagprofessionelle. Borgerens høretab og komplekse problemsammensætninger er typisk baggrunden for ønsket om udredning, hvilket afspejler sig i de anvendte faglige metoder, tests og tilgange. Tabel 1. Anvendte faglige metoder, test og tilgange ved rådgivning Navn på metode, test eller tilgang Er det en metode (M), test (Te), eller tilgang (Ti) Angiv om der er tale om en dokumenteret eller valideret metode, test eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et rådgivningsforløb (%-vis andel ift. alle rådgivningsforløb) Otoskopi M Ja Nej 100% Toneaudiometri, luft og benledning (AC og BC) evt. som VRA eller klodsaudiometri Te Ja Nej 50% Warbler toneaudiometri i frit felt (FF), evt. som VRA eller klodsaudiometri ( med og evt. uden HA/CI/Bahs) Te Ja Nej 50% FF Te Ja Nej 50% Warbler toneaudiometri med PA5-håndholdte audiometre Tympanometri Te Ja Nej 80% OAE OtoAkutiske Emissioner Taleaudiometri FF, Dantale eller Galker eller Audiotest med og evt. uden HA/CI/Bahs, ved forskellige S/N Te Ja Nej 50% Te Ja Nej 50% 27

75 DK APD testbatteri Te Ja Nej 5% Samtale med forældre og evt. barn/elev vedr. barnets/elevens hørelse samt funktion af og tilfredshed med barnets/elevens HA/CI/Bahs og evt. problemstillinger Aflæsning ag HA/CI/Bahs, vurdering af indstillinger og brugerflade Ti Ja Nej 50% Ti Ja Nej 50% Leiter-3 Te Ja Nej 100% Raven Coloured Progressive Matrices Te Ja Nej 100% Raven Standard Progressive Matrices Te Ja Nej 100% Bender Vusual Motor Gestalt Test Te Ja Nej 50% Goodenough-Harris Drawing Test Te Ja Nej 50% Scenotest Te Nej 50% Wisc-IV Te Ja Nej 50% Brief Te Ja Nej 30% Rotters sætningsfuldsendelser Te Nej 30% PEP-R Te Ja Nej 5% ADOS-2 Te Ja Ja Ja 5-10% 28

76 CELF-4 Te Ja Nej 90% Trog-2 Te Ja Nej 50% Peabody Te Ja Nej 50% One-Word Expressiv Te Ja Nej 50% One-Word Receptiv Te Ja Nej 50% OK-testen Te Ja Nej 10% Syntax og Morfologi Ti Nej Nej 10% Bracken Te Ja Nej 30% EVA Te Ja Nej 30% KTI Ti Nej Nej 10% Viborg Te Ja Nej 20% Logofova Te Ja Nej 30% Screening af børns forudsætninger for sprog og tale Ti Nej Nej 50% KGorm Te Ja Nej 10% Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0-6 år Ti Ja Nej 10% Iagttagelse af hørelse, Ti Nej Nej 70% sprog og kommunikation hos børn med høretab Pragmatisk profil af dagligdags Ti Nej Nej 40% kommunikations- færdigheder 0-6 år Frog where are you Ti Nej Nej 50% 29

77 Sådan er jeg Ti Ja Nej 25% CCC-2 Ti Ja Nej 50% Movement ABC Te Ja Nej 75% Sensory Profile Te Ja Nej 90% Sensory Profile School Companion Te Ja Nej 90% Aktivitetsanalyse Ti Nej Nej 100% COMP interview Ti Ja Nej 100% OPT undersøgelse Ti Ja Nej 20% Målgrupper for udredningen Ligesom i afsnit Målgrupper for specialrådgivningen gør følgende sig gældende. Den højt specialiserede indsats er kendetegnet ved at være målrettet meget små eller komplekse målgruppers særlige behov for faglig specialviden. Hovedparten af målgruppen kræver desuden en stor grad af fleksibilitet og kompleksitet i rehabiliteringen. Udover de definerede målgrupper (tabel 2) indgår børn med multilinguale problematikker herunder børn af døve forældre, traumatiserede familier, børn i socioøkonomisk svage familier, børn der er audiologisk behandlet med andet end høreapparater og CI. Den højt specialiserede indsats retter sig også mod pårørende og fagprofessionelle omkring målgruppen (tabel 4) I praksis vil indsatsen typisk være tværfaglig og specialtilrettelagt og bestå i en kombination af flere specialiserede ydelser, hvilket stiller krav om en høj grad af faglig koordination og forudsætter, at personalet har højt specialiseret viden og indgående kendskab til og erfaring med den konkrete målgruppe. Jfr. specialrådgivningens kompetencer afsnit De to største målgrupper for udredningen er målgruppe 13 og 41. Hørenedsættelse (målgruppe 13), fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd 30

78 Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog (målgruppe 41), udviklingsforstyrrelse hvor normale mønstre for sprogudvikling er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin er de målgrupper som modtager hyppigst udredningen. På Center for Høretab arbejdes ud fra en definition, hvor høretab forstås i forhold til funktionsevne og ikke diagnose jfr. beskrivelse af målgruppe side 12 i forløbsbeskrivelsen. Tyngden i målgruppe 13 og 41 stemmer overens med forløbsbeskrivelsens målgruppe: Alle børn og unge mellem 0-18 år med et varigt høretab, der er medfødt, gradvist tiltaget eller akut opstået inden fireårsalderen. Udvikling af sprog og funktionel kommunikationsevne via talesprog vil være begrænset til et minimum eller slet ikke mulig uden kompensation med høre-teknologi (høreapparater, Cochlear Implantat (CI) o.a.) og en særligt tilrettelagt talehørepædagogisk indsats på flere specialiseringsniveauer. Målgruppen omfatter også børn og unge, der ud over et tidligt, varigt høretab også har én eller flere andre funktionsnedsættelser På trods af en målrettet indsats og ekstra tildelte ressourcer lokalt kan der være behov for udredning. Det kræver indgående kendskab til et høretabs betydning for at kunne se kompleksiteten af barnets/elevens udfordringer. Det er svært at generere den nødvendige viden og erfaringsmængde, der skal til for at kunne udrede barnet/eleven lokalt, da submålgrupperne på området er små. Udredningen i aldersgruppen 0-6 år er ofte indstillet på baggrund af en bekymring omkring manglende eller ikke alderssvarende sprogudvikling - atypisk udviklingsprofil eller manglende kontakt. Børn, der har fået CI, har gennem et år efter CI operation modtaget rehabiliteringstilbud på CI centrene, men for mange børn fortsætter behovet for AVT træning i adskillige år. Desuden kan der opstå behov for et udredningstilbud. Udredningen i aldersgruppen 7-18 år er ofte indstillet på baggrund af en bekymring omkring manglende eller ikke alderssvarende sprogudvikling - atypisk udviklingsprofil eller manglende kontakt. Tabel 7. Målgrupper for udredningsforløbene (2015)* 2015 Udredningsforløb i alt** Målgruppe Målgruppe Målgruppe

79 Målgruppe 22 4 Målgruppe 16 3 Målgruppe 38 3 Målgruppe 20 2 Målgruppe 30 2 Målgruppe 35 2 Målgruppe 36 2 Målgruppe 40 2 Målgruppe 29 1 Målgruppe 37 1 Målgruppe 39 1 Målgruppe 42 1 *Hvert udredningsforløb kan rette sig mod flere målgrupper også selv om udredningen retter sig mod én borger, da denne kan tilhøre flere målgrupper (fx synsnedsættelse og depression). Et sådant udredningsforløb tælles med både under målgruppen synsnedsættelse og under målgruppen depression. Tabellen giver således et indblik i, hvor mange udredningsforløb, der retter sig mod de enkelte målgrupper ** Med udredningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i Tabel 8. Udredningsforløb fordelt på alder og målgrupper (2015)* 0-6 år** 7-11 år år år år år 68 år - Udredningsforløb i alt** *: Målgrupper: Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe 19 1 Målgruppe Målgruppe 21 1 Målgruppe Målgruppe 29 1 Målgruppe Målgruppe Målgruppe Målgruppe 37 1 Målgruppe Målgruppe 39 1 Målgruppe Målgruppe Målgruppe 42 1 * Udredningsforløb, hvor der i det samme forløb udarbejdes udredninger for mere end en borger (fx to søskende), skal tælles med i flere aldersgrupper. Hvis der fx udarbejdes udredninger på to søskende på 4 år og 8 år tælles sagen både med i alderskategorierne 0-6 år og 7-11 år. **Børnekliniken kan efter behov yderligere opdele denne i fx 0-2år, 2-4år og 4-6år. ** *Med udredningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i

80 Tabel 9. Udredningsforløb fordelt på typen af modtager (2015) 2015 Udredningsforløb i alt* Heraf: Pårørende til en borger 12 Kommunalt PPR 12 Kommunalt tilbud 10 Kommunal forvaltning 8 Borgeren selv 6 Kommunalt kommunikationscenter Regional forvaltning Regionalt tilbud 17 Regionalt kommunikationscenter Statslig forvaltning Statsligt tilbud Privat/selvejende tilbud 1 Bruger-/interesseorganisation Andre *Med udredningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i Da udredningsforløbene retter sig mod aldersgruppen 0 til 18 år vil borgeren typisk være bosiddende i samme kommune som pårørende (hjemmeboende) og fagprofessionelle. Fordelingen af kommuner (tabel 5) afspejler RUA s tidligere dækningsområde i Region Midt og Syd. Dette er et udtryk for, at den landsdækkende funktion endnu ikke er fuldt etableret. Tabel 10. Udredningsforløb fordelt på kommuner (2015) 2015 Udredningsforløb i alt* Heraf: Fredericia 4 Aabenraa 1 Esbjerg 1 Fanø 1 Kalundborg 1 Roskilde 1 Skanderborg 1 Vejen 1 Dansk Flygtningehjælp 1 * Med udredningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i Kvalitetssikring af udredning RUA arbejder konkret med at sikre kvaliteten af udredningen, gennem mere eksplicitte krav til vidensarbejdet, styrket fokus på dokumentation og vidensbasering af specialrådgivningen og øvrige ydelser jfr. Forståelsespapir 2015/2016 for RUA. 33

81 34

82 5. Vidensarbejde Center for Høretabs afdelinger herunder RUA er rodfæstet i genereret viden og erfaringer samt et kontinuerligt samarbejde med fagprofessionelle og specialister indenfor det høretekniske, pædagogiske og medicinske område. Da submålgrupperne er begrænsede er samarbejdet med specialister i andre lande af afgørende betydning. Igennem mange år har Center for høretab haft fokus på at opbygge et uddannelsesforløb med henblik på at højne medarbejdernes tegnsprogsniveau. Behovet for kompetence i tegnsprog/visuel kommunikation har været faldende pga. den teknologiske og medicinske udvikling, men i løbet af de seneste år er behovet for denne kompetence igen aktuel, hvorfor personalegruppen i 2015 har deltaget i kurser indenfor tegnsprog og visuel kommunikation. Center for Høretabs skoleafdeling har haft forskellige udviklingsarbejder indenfor inklusion og gruppeinklusion samt et udviklings arbejde med henblik på at ligestille døve og hørende til afgangsprøver. Dette bidrager til at højne det samlede videns- og erfaringsniveau på institutionen. RUA har udviklet og redefineret kursusforløb, aktiviteter og netværksdannelser. Der har ligeledes været meget fokus på indsamling og formidling af seneste viden på høreområdet. Denne viden baseres på bedst viden indenfor det høretekniske, pædagogiske og medicinske område. 5.1 Opgaveløsningen Organisering I den ugentlige sparring og udveksling mellem kolleger og faggrupper formidles ny viden. Gennem udviklingsarbejder, arbejdsgrupper, pædagogiske dage, temamøder med efterfølgende refleksioner genereres ny viden og erfaring, som danner basis for forbedring af praksis. I 2015 blev der ansat en konsulent i RUA i en halvtids stilling med ansvar for koordinering af et antal påbegyndte projektarbejder organiseret so gruppeprojekter Projekterne fremlægges løbende skriftligt og mundtligt. Styrken ved projekterne er kombinationen af teori, erfaring, praksis, samarbejde med studerende og forskere på området. 35

83 Følgende projekter er i gang: Optimale lytte- og læringsmiljøer Projektet forgår i samarbejde med en specialestuderende fra Syddansk Universitet. Formål At øge bevidstheden om gode lytte- og læringsstrategier hos pædagoger i dagtilbud, som har et eller flere børn med høretab, med henblik på Implementering af udvalgte AV teknikker i egen praksis til gavn for læring og lytning, generelt og specifikt. Projektet er vejledt af Lektor Torkil Østerbye VIA i Århus og lektor, ph.d. på Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation i Odense, Pia Thomsen. Metode Læringsforløb for pædagoger fra en børnehavestue med et barn med høretab. 6 ugers varighed. Inddragelse af udvalgte principper fra Auditiv Verbal Terapi (AVT): Afstand og position mellem taler og lytter Give to valgmuligheder ved stillede spørgsmål Auditory Closure Andres erfaringer Der har i projektet været inddraget erfaringer vedr. inklusion, lytte- og læringsforhold i daginstitutioner og skoler: 9RVJBB/$file/Inkluderende_faellesskaber_i_dagtilbud.pdf file:///c:/users/uc/downloads/140929%20inklusionsbrochure_elektronisk_ve rsion(1).pdf file:///c:/users/uc/downloads/150617%20notat%20resultater%20fra%20tr ivselsmaalingen%20med%20tabeller%202015_final.pdf Udvikling af Legeteket Formål Det er hensigten at arbejde med udvikling af metoder og materialer ud fra specifikke undervisningsmål vedr. hørelse, tale og sprog. Det kunne senere evt. udvides til også at indeholde specifikke kognitive og motoriske mål. Vision - at indbyde til caféeftermiddage, hvor forældre, kolleger og andre fagprofessionelle kan hente inspiration til at arbejde med sprogstimulering med brug af Legetekets materialer. - temadag for internt personale 36

84 Samarbejde og videnstilegnelse Deltage i det regionale netværk for Legeteksmedarbejdere med 3-4 årlige møder. Deltagelse i Legeteksforeningens kurser. Database Formål Kortlægning af baggrundsfaktorer hos de førskolebørn, som modtager udredning, rådgivning og vejledning samt undervisning ved Center for Høretabs Rådgivnings- og Uddannelsesafdeling. Baggrundsfaktorerne indbefatter høretab/hørevanskeligheder, høreudstyr, eventuelle andre vanskeligheder, familieforhold, sprog samt daginstitution /skoleplacering. Formålet er desuden at kvalificere outcome hos børnene på de sociale, kognitive, sproglige, auditive og motoriske parametre. Der undersøges for eventuelle sammenhænge mellem disse parametre og baggrundsfaktorer hos børnene. Endvidere er formålet at indgå i forskningssamarbejde med Syddansk Universitet om børn med høretab. Projektet har tilknyttet lektor Pia Thomsen, Syddansk Universitet og Ph.d.-studerende Sanne Schou Olesen, Syddansk Universitet og RUA Jura Der har været kontakt til Region Sydjyllands juridiske afdeling mhp. afklaring af, om der skal ske indberetning af databasen til Datatilsynet. Databasen udarbejdes efter foreskrevne regler. Målgruppe Børn i alderen 0-6 år (førskolebørn). Det kan senere overvejes, om den skal udvides til at omfatte skolebørn. Etikken i rådgivning og vejledning af familier med audiologisk behandlede børn, hvor visuel kommunikation/ tegnsprog indgår, og hvor AVT er rammen. Formål Fokus på rådgivning og vejledning af familier, som havde tegnsprog som kommunikationssprog. Interview med forældre med henblik på at identificere nogle af de væsentlige områder, som RUA skal have fokus på i specialrådgivningen af denne særlige målgruppe. Specialestuderende fra Syddansk Universitet er tilknyttet projektet. Interviewene fremhævede følgende etiske dilemmaer: Hvilke sprog (dansk/tegnsprog) bør bruges i AVT-sessionen? Skal der skelnes mellem forskellige kommunikationssituationer undervejs i sessionen? Brug / ikke brug af tegnsprogstolk i AVT-sessionen Hørende bedsteforældres sprogkode ved samtale med barnet, mens forældrene er til stede Information til forældrene med eller uden tilstedeværelse af en tegnsprogstolk 37

85 Sprogtestning af barnet med eller uden tilstedeværelse af en tegnsprogstolk Er målet med rådgivningen/vejledningen alene tilegnelse af dansk talesprog eller inddrages begge barnets sprog (dansk og tegnsprog)? Hvordan kan det passe ind i en AVT-ramme, hvor der vil ske kollision med nogle af de 12 AVT-principper? Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse Formål Afdække, om "Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 10 år" og "Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne" kan tilføre CfHs aktiviteter et bredere fundament at lave målsætninger for de pædagogiske indsatser ud fra, samt til en ensartet dokumentation for CfH's indsatser. Projektet er et tværfagligt og repræsenteret ved medarbejdere fra skoleafdelingen, RUA og boafdelingen på Center for Høretab. Der er forskellige målsætninger med projektet i forhold til CfH's forskellige tilbud: Skoleafdelingen: Bred pædagogisk beskrivelse af alle børn 6-10 år (eller ældre med udviklingsforsinkelser) med henblik på: 1. Fastlæggelse af fælles pædagogiske fokusområder og mål mellem pædagoger, lærere, forældre og andre professionelle. 2. Monitorere udvikling hos barnet/eleven 3. Dokumentation af skolens indsatser Udredningsforløb: Bred pædagogisk beskrivelse af alle børn 0-10 år (eller ældre med udviklingsforsinkelser) med henblik på: 1. Ensartet beskrivelse af børnenes udviklingsområder (alle børn i udredning) 2. Udvælge, hvilke områder, der bør foretages en mere dybtgående udredning af 3. Forbedre samarbejdet med forældre og pædagoger i dialogen under udfyldelse af skemaerne 4. Dokumentation for CfH's indsats v. ensartet beskrivelse af alle børn Undervisnings- og rådgivningsforløb: Screene børnene for andre vanskeligheder, som der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af CfH's intervention og med henblik på henvisning til andre instanser. Vision - kan materialet bruges mere konsekvent i skole og elevhjem til fælles observationer og målsætning omkring børnene. - vurdering af om materialet kan bruges i forbindelse med udredningen af skolebørn 7-18 år - vurdering af om materialet kan bruges i forbindelse med udredningen af førskolebørn 0-6 år 38

86 Projektet forventes afsluttet i Undersøgelse af skoleelevers præference af høretekniske løsninger i undervisning og fritid. Formål Formålet er at få et indtryk af den samlede status i Danmark og der ud fra afdække, hvor vi kan sætte ind for at optimere og højne kvaliteten af den indsats, der landsdækkende ydes omkring skolebørn med høretab og deres brug af audiologisk behandling og kommunikationsteknisk udstyr. Metode Spørgeskemaundersøgelse Projektet forventes afsluttet i Vidensprodukter Tabel 11. Deltagelse i konferencer/netværk/seminarer mv. Navn på konferencer/seminar/netværk/ Evt. bidrag (sæt x) Nordisk konference Hver andet år afholdes Nordisk Konference på CfH. I 2015 på 5. konference var temaet Hørelse-Kognition-kommunikation x Beskriv kort hvordan I efterfølgende har arbejdet med at omsætte den viden I har fået til jeres praksis (max 150 ord) Der er efterfølgende etableret kontakt og samarbejde med forskere og oplægsholdere fra ind- og udland. Andet Aida Jerusalem Deltagelse i international konference i Jerusalem med henblik på at udbrede kendskabet til anvendelse af hørepædagogiske udstyr i den pædagogiske verden. x Listening and Spoken Language Symposium, Baltimore. Tre konsulenter under AVT uddannelse deltog i kongressen. Emne: The Brain Science og Hearing, Con- Konsulenternes tilegnelse af viden og indsigt indgår i AVT uddannelsen og vil 39

87 necting New Pathways to Spoken Language.. blive videreformidles til kolleger på institutionen. Efteruddannelseskursus for Talehørelærere i Folkeskolen, Vingsted Hvad er tale-hørelærerens rolle i skabelsen af inkluderende børnefællesskaber. Island International Association og the Karlstad Model IAKM content/uploads/2014/10/invitation- Iceland.pdf Sommerskole Køge PPR content/uploads/2015/01/sommerskole pdf x X Tilegnelse af viden og indsigt som efterfølgende videreformidles skriftligt og mundtligt til kollegerne. Et forum med mulighed for kontakt og udveksling mellem tale/høre konsulenter og andre personer fra PPR kontorer fra hele landet. Tilegne viden og indsigt som efterfølgende videreformidles skriftligt og mundtligt til kollegerne. Forum med mulighed for international og tværfaglig kontakt og udveksling. Mulighed for fagligt input, tværfagligt samarbejde og materiale udveksling. Familiecentreret vejledning og oplæg. Tabel 12. Skriftlig formidling 40

88 Indsæt de fem væsentligste aktiviteter inden for området Navn på publikation Titel på bidrag, Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette jeres årstal, udgivelsessted formidling, fx ift. målgruppe og emne (max Foreningen af talehørepædagoger i folkeskolen FTHF (evt. andre fagtidsskrifter 2016) AG Bell Listening and Spoken Language Symposium, Juli 9-11, 2015 Baltimore, Mariott Waterfront 150 ord) Udbrede kendskab til ny viden og forskning indenfor høreområdet til samarbejdspartnere og kolleger. Andet Boganmeldelser på Center for Høretabs hjemmeside Dansk Audiologopædi Fagblad for audiologopæder Boganmeldelser på Center for Høretabs hjemmeside Nordiske konference om Hørelse Kognition - Kommunikation ved Center for Høretab Kontinuerlig opdatering og anmeldelse af relevant faglitteratur. Anmelde 5. Nordiske konference med henblik på at udbrede kendskabet til ny viden og forskning indenfor høreområdet til samarbejdspartnere og kolleger. Informationsfoldere til pårørende og fagprofessionelle Center for Høretab Kontinuerlig opdatering af indhold 41

89 Tabel 13. Mundtlig formidling Indsæt de fem væsentligste aktiviteter inden for området Hvor og til hvem Titel/indhold i oplæg Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette jeres formidling, fx ift. målgruppe og em- Lokalt i hjem, daginstitution og dagplejer Til pårørende og fagprofessionelle Generel information omkring et høretab og dets konsekvenser ne (max 150 ord) Skabe viden, indsigt og forståelse omkring et høretab Andet Netværksbørnehaven på Center for Høretab Til pårørende og fagprofessionelle Lokalt i skoler og hjem, pårørende og fagprofessionelle Center for Høretabs hjemmeside Til pårørende og fagprofessionelle Generel information omkring et høretab og dets konsekvenser Generel information omkring et høretab og dets konsekvenser for et barn med høretab inkluderet i et lokalt tilbud Growing together in a barrier free Europe Skabe viden, indsigt og forståelse omkring et høretab Skabe viden, indsigt og forståelse omkring et høretab Skabe viden, indsigt og forståelse omkring et høretab 42

90 5.1.4 Målgrupper for vidensarbejdet Alle opgaver er meget individuelle og forløbene vil altid have udgangspunkt i det enkelte barn, de pårørende eller fagpersonalets behov Borgere Målet er at give barnet indsigt i og forståelse for eget handicap samt mulighed for udvikling af mestringsstrategier. Dialogen med det enkelte barn er altid tilrettelagt med udgangs-punkt i barnets behov samt sproglige forudsætninger. Information om sansetabet sker altid i tæt dialog og samarbejde med de voksne (både fagprofessionelle og pårørende) omkring barnet. Pårørende Målet er, at pårørende omkring barnet får de bedst mulige handlekompetencer i forhold til at mestre de udfordringer, som familien og barnet møder gennem opvæksten samt at understøtte barnets udvikling på den mest hensigtsmæssige måde. Tilrettelæggelse og udførelse af vidensarbejdet foregår med afsæt i barnets forudsætninger og i tæt dialog med den enkelte familie. Fagfolk - herunder frontmedarbejdere Målet er, at frontmedarbejderne omkring det enkelte barn bliver i stand til at støtte barnets psykosociale, sproglige, sociale og kognitive udvikling bedst muligt. Rådgivning og kursusvirksomhed foregår på mange forskellige platforme, f.eks. gennem direkte vejledning til den enkelte medarbejder, gennem mailkorrespondancer og gennem deltagelse i teammøder eller handleplansmøder omkring det enkelte barn. Derudover holdes der kurser med generelt indhold målrettet gruppen af frontmedarbejdere inden for det enkelte område. Fagfolk specialister Målet er, at specialisten i sin vurdering af barnet tager højde for barnets særlige forudsætninger. I forhold til samarbejdet med andre faggrupper og specialister foregår vidensarbejdet i tæt dialog med udgangspunkt i det enkelte barns funktionsnedsættelse. Der gøres opmærksom på de særlige forhold, som gælder vedr. høretab, som specialisten er nødt til at forholde sig til i en konkret sag. Forskere Hos RUA er der ansat en Ph.d, som forsker indenfor høretabsområdet vedr. sprogudvikling med fokus på pragmatiske vanskeligheder. RUA har tæt samarbejde med forsker fra SDU samt kandidatstuderende. Andre 43

91 5.1.5 Kvalitetssikring af vidensarbejdet For at sikre kvaliteten i vidensarbejdet er der i 2015 tilkøbt en konsulent i en halvtids stilling. Desuden er der etableret et tættere samarbejde med kandidatstuderende på Syddansk Universitet samt samarbejde med forskere. I 2015 har alle deltaget i et udviklingsarbejde Audiologisk kursusforløb vedrørende sprogudvikling, pragmatiske vanskeligheder mm i samarbejde med Lektor, Ph.d Pia Thomsen. Dette samarbejde er videreført og er blevet mere fagspecifikt ud fra praksis problemstillinger. Alle konsulenter er herved blev opgraderet med sidste nye videnskabelige og evidensbaserede viden indenfor området 44

92 6. Kursusvirksomhed Igennem institutionens 135-årig virke har der været en stor udvikling på høreområdet indenfor det medicinske, audiologiske, tekniske og pædagogiske, og der er gennem årene blevet opbygget og udviklet stor specialviden på stedet. Denne specialviden har der altid været tradition for at formidle bl. a. gennem kurser. Da det er så lille et handicapområde, har der ligeledes været tradition for at samarbejde mellem de nordiske lande omkring udveksling af viden og erfaringer. For at få formidlet denne viden er der opstået et tæt samarbejde mellem de forskellige PPR kontorer og Center for Høretab (netværksgruppen). Medlemmerne af netværksgruppen har hver især egne lokale netværk med øvrige PPR folk. Netværkene bruges til vidensudveksling, projekter og emnerelaterede ønsker. Der afholdes eftermiddagskurser, dagskurser samt kurser over flere dage. Nogle af kurserne er tilbagevendende flere gange om året.. Til andre kurser og konferencer inviteres eksperter fra ind- og udland Desuden afholdes der adskillige kurser, som familiekurser, kursus for dagplejere, pædagoger, lærere, familiemedlemmer, individuelle kurser afhængig af barnets alder og forløb ved overgange og andre skelsættende situationer. Herudover har der være kurser for sagsbehandlere og personale fra PPR. Kurserne er specialdesignede og retter sig mod: - Børn og unge med høretab samt deres pårørende - Fagfolk - Frontmedarbejdere - Fagfolk - Specialister I øvrigt henvises til kursuskataloget: Link: Opgaveløsningen Organisering Der udbydes kurser som forstås af interne specialister og eksterne oplægsholdere. Kursuskataloget opdateres kontinuerligt på CfH s hjemmeside. Kurser for forældre og pårørende oprettes som lokale kurser og som kurser med et mere generelt indhold. Kurserne varetages typisk af internt personale. For fagprofessionelle kombineres kurserne med oplægsholdere indenfor det mere fagspecifikke og senest aktuel viden med interne og eksterne oplægsholdere fra f.eks. USA, New Zealand og Norden. 45

93 Styrken ved organiseringen er, at den interne afdeling opbygger en bred vifte ekspertise og erfaring i personalegruppen Opgaveindhold og form Center for Høretabs kursusvirksomhed udbydes efter ønske som konferencer, kursusdage, temadage, oplæg, undervisning i og præsentation af metoder, workshops eller fremvisning af nyeste hjælpemidler. Netværkskurser etableres på baggrund af ønsker fra fagfolk indenfor PPR med henblik på, at man lokalt kan gennemføre den specialiserede indsats omkring børn og unge med høretab bedst muligt Målgrupper for kursusvirksomhed Børn og unge med høretab samt deres pårørende: Børnehørekursus Familiedag Bedsteforældredag Elev lærer Netværksbørnehave Informationskursus til forældre med et nyopdaget høretab Familiekurser Dansk med støttetegn Tegnsprog Oplæg i daginstitutioner Oplæg i skoler Fagfolk - frontmedarbejdere: Kursus for pædagoger Kursus for lærere og pædagogisk personale Lærer elev Kursus om APD Den tidlige indsats Nordisk konference Mindfulness Sprogbad CELF AVT Karlstad modellen 46

94 Hørefaglig dag Teknikkursus Fagfolk - Specialister Kursus om APD Den tidlige indsats Nordisk konference Mindfulness Sprogbad CELF AVT Karlstad modellen Hørefaglig dag Teknikkursus Kvalitetssikring af kursusvirksomhed Ved alle kursusudbud er målet at formidle højt specialiseret og mest aktuel viden på området, som f.eks. via forskere, professorer, overlæger som repræsenterer det pædagogiske, tekniske og medicinske område. Kurserne evalueres efterfølgende af deltagerne og på netværksmøder, hvor medlemmerne i netværksgruppen har feed back med fra deres bagland. Eventuelle nye ønsker og revurderinger indgår i planlægning af kommende kursustilbud. 47

95 7. Kompetenceudvikling Tilbuddets medarbejdere samler, udvikler, anvender og formidler sine kompetencer gennem deltagelse i relevante nationale samt internationale konferencer, netværksarbejde, kurser og efteruddannelsestilbud samt gennem tilegnelse af relevant litteratur og viden på området. 7.1 Kompetenceprofil Rådgivning, vejledning og udredning for børn med høretab. Konsulenterne har en specifik og specialiseret viden om samspil og forudsætninger for udvikling af kommunikation og sprog på forskellige niveauer, og hele tiden under hensyn til kompleksiteten i det enkelte eller dobbelte sansetab. Konsulenterne indhenter og afprøver den nyeste viden indenfor områderne gennem deltagelse i nationale, nordiske og internationale konferencer, netværksgrupper og gennem personlige kontakter, som er opbygget og udviklet gennem årene. Afdelingen samler, udvikler, anvender og formidler viden som en integreret del af det faglige arbejde og er med til at opkvalificere og synliggøre tilbud til en lille og specifik målgruppe. 48

96 Småbørnskonsulenter/talehørekonsulenter 10 = 9⅓ årsværk Konsulenterne har en pædagog/læreruddannelse eller audiologpædisk uddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale indenfor tale-, høre- og sprogområdet. Desuden har de gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Aktuelt er tre af konsulenterne under uddannelse i forhold til certificering som AVT-terapeut. Uddannelsen er treårig og forventes afsluttet Desuden har gruppen samlet følgende supplerende kompetencer: Hørefaglig efteruddannelse Certificeret Psykoterapeut Tegnsprogsuddannelse Grundlæggende indføring i AVT Audiologopædisk kursusforløb Praktikvejleder Artikulationsuddannelse Læsevejleder Sprogtester Master i positiv psykologi Marte Meo Tegnsprogstolk Skolerådgivningen 4= 3 årsværk Talehørekonsulenter Konsulenterne i Skolerådgivningen har en læreruddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale indenfor tale-, høre- og sprogområdet. Desuden har de gennemført en 2- årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Desuden har gruppen samlet følgende supplerende kompetencer: Hørefaglig efteruddannelse Tegnsprogsuddannelse Audiologopædisk kursusforløb Artikulationsuddannelse Læsevejleder Sprogtester Udredning Talehørekonsulenter/psykolog/ergoterapeut audiologiassistent/tekniker/medhjælper 9 = 7 årsværk 49

97 Konsulenterne i udredningsteamet har en læreruddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale indenfor tale-, høre- og sprogområdet. Psykologen i udredningsteamet har en læreruddannelse samt en cand. pæd. psyk. og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Ergoterapeut i udredningsteamet har ergoterapeutisk uddannelse som grunduddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen Audiologiassistent i udredningsteamet har en ingeniør uddannelse samt en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Teknikere i udredningsteamet har en uddannelse som radiomekaniker samt en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Pædagogisk medhjælper i udredningsteamet har stor praktisk erfaring samt en række specifikke kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Desuden har gruppen samlet følgende supplerende kompetencer: Tegnsprogsuddanelse Grundlæggende indføring i AVT Audiologopædisk kursusforløb Certificeret Karlstadvejleder Praktikvejleder Læsevejleder Sprogtester ADOS tester Rorschach tester ABC koncepter Stimulastik instruktør Neuropædagogik Børne Yoga instruktør Sensory profile Oral placement Therapy (OPT) Administrativ medarbejder 1 = ⅖ årsværk Den administrative medarbejder i RUA har en uddannelse som kommuneassistent og en korrespondent uddannelse samt en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Projektmedarbejder 1 = ½ årsværk Projektmedarbejderen har en uddannelse som Cand. phil i audiologopædi samt en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og mål- 50

98 gruppen. Desuden har medarbejderen samlet følgende supplerende kompetencer: Projektledelse Marte Meo Læselærer Basisforløb AVT Afdelingsleder 1 = ⅔ årsværk Afdelingslederen i udredningsteamet har en læreruddannelse som basis samt en pædagogisk diplommoduler indenfor tale-, høre- og sprogområdet, specialpædagogik samt ledelsesuddannelser indenfor skoleledelse og relationer. Desuden har medarbejderen samlet følgende supplerende kompetencer: Tegnsprog Kurser mange = 1⅟10 årsværk Kursusfunktionerne er fordelt på ovenstående faggrupper 7.2 Kompetenceudviklingsstrategi Aktuelt er den største efterspørgsel fra PPR på AVT certificerede konsulenter. Der er tre konsulenter, som forventes eksaminerede i ultimo 2016 og syv konsulenter, som påbegynder forløbet i Alle konsulenter har desuden deltaget flere gange i uge og dagskurser, hvor der har haft undervisere fra USA, England og New Zealand. På grund af kompleksiteten i opgaverne er det et stort ønske på sigt at kunne ansætte en neuropsykolog. I 2015 og 2016 er der ansat en projektmedarbejder på halv tid som tovholder på udviklingsprojekterne. I forventningen om at kunne anvende resultaterne i projektarbejdet er der behov for vejledning af en statistiker og samarbejde med en forsker. 51

99 9. Særlige fokusområder 9.1 Kvalitetssikring og dokumentation Der arbejdes kontinuerligt med at kvalitetssikre og udvikle ydelserne. Der skal fokuseres på at opdatere henvisningsskemaerne med henblik at monitorere opgavens indhold. I forbindelse med rådgivningsforløbene afholdes der jævnligt statusmøder med henblik på opgavens indhold, omfang og udstrækning. Desuden er der løbende fokus på effekten på arbejdet via observation og test. I forbindelse med udredningsforløbene vil der være fokus på opgavens indhold, omfang samt opfølgning. I forbindelse med kurser er der fokus på brugernes behov, ny viden/forskning og evalueringsprocessen. Der henvises i øvrigt til forståelsespapir Understøttelse af den landsdækkende funktion Befolkningsgrundlaget i Region Hovedstaden og Region Sjælland er af ca samme størrelse, som RUA s tidligere dækningsområde, hvilket vil betyde en fordobling af RUA s opgaver. For at synliggøre RUA s tilbud har der været målrettet deltagelse på diverse konferencer/kurser med materialer og information. Desuden er der adgang til CfH s nyhedsmail via hjemmesiden med informationer om relevante kurser, artikler og boganmeldelser. Der har ikke tidligere været et landsdelsdækkende tilbud Østdanmark. For at informere om RUA s specialfunktioner vil der i 2016 blive taget kontakt til de enkelte PPR kontorer i Østdanmark. Der er generelt er ønske om rehabilitering forestås af AVT certificerede konsulenter. Rehabiliteringen foregår typisk i samarbejde med forældre i hjemmet en gang ugentligt eller hver anden uge samt i daginstitutionen. Med baggrund i det udvidede dækningsområde ses dette som RUA s væsentligste udfordring. 9.3 Strategiske perspektiver Henvisningsskemaerne til rådgivning og udredningsforløbene påbegyndes ændret primo 2016 i samarbejde med CDH med henblik på at optimere opgaveløsningen. 52

100 Inklusionsperspektivet stiller høje krav til RUA s viden om den enkelte kommunes organisering vedrørende økonomiske og pædagogiske ressourcer, (f.eks. tildeling af tekniske hjælpemidler og støtteforanstaltninger) med henblik på bedst mulig rådgivning og vejledning. 10. Økonomi og regnskab Der arbejdes fremadrettet på at styrke registrering og dokumentation. 53

101 I mange tilfælde vil grænsen mellem specialrådgivning og udredning være flydende, men en opdeling er søgt etableret. Det vil som oftest forekomme i løbet af en tværfaglig udredning, der måske løber over flere dage, at der også ydes specialrådgivning, da boger/pårørende har mange spørgsmål relateret til deres nye situation. omvendt kan specialiseret specialrådgivning ofte forudsætte et element af udredning, for at rådgivningen bliver meningsfuld i forhold til henvenders problemstilling. Der henvises i øvrigt til Forståelsespapir. Tabel 16. Samlet ressourceforbrug 2015 (KaS-midler) 2015 Årsværk i alt 22 Udgifter i alt Fordelt på: Løn Drift Heraf: Husleje Varekøb Køb af tjenesteydelser Transportudgifter Centralt overhead Øvrige driftsudgifter Tabel 17. Udgifter fordelt på forskellige typer aktiviteter 2015 (KaS-midler) 2015 Udgifter i alt Anslået %-vis fordeling af udgifter i forhold til: Specialrådgivning 51,0 Udredning 31,8 Vidensarbejde 2,3 Kursusvirksomhed 5,0 Kompetenceudvikling 5,0 Materialeproduktion 0,0 Øvrige omkostninger (inkl. centralt overhead) 4,9 Øvrige omkostninger* fordelt på: Omkostningstype 1 Omkostningstype 2 Omkostningstype 3 Omkostningstype X (indsæt flere rækker efter behov) *Eksempler herpå kan være ledelse, administration, personale, køb af tjenesteydelser, varekøb, husleje, forplejning, IT/telefoni, kontorvarer, tjenesterejser, centralt overhead. 54

102 55

103 56

104 M Årsrapport 2015 [Tekst] - Koordinering af Specialrådgivning under VISO Center for Døvblindhed og høretab (CDH)

105 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesberetning Præsentation af CDH Specialrådgivning Opgaveløsningen Udredning Opgaveløsningen Vidensarbejde Opgaveløsningen Kursusvirksomhed Opgaveløsningen Kompetenceudvikling Kompetenceprofil Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsaktiviteter Materialeproduktion Opgaveløsningen Særlige fokusområder Kvalitetssikring og dokumentation Understøttelse af den landsdækkende funktion Strategiske perspektiver Økonomi og regnskab Bilag: Målgruppedefinitioner Bilag 1: Grundlæggende kompetencer Konsulentfunktionen for døvblinde Bilag 2: Grundlæggende kompetencer Småbørnsvejledningen høretab Bilag 3: Grundlæggende kompetencer Skolerådgivningen for elever med høretab

106 1 Ledelsesberetning Overordnet beskrivelse af CDH s hovedaktiviteter Center for Døvblindhed og Høretab er et lands- og landsdelsdækkende helhedstilbud for børn, unge og voksne med døvblindhed eller høretab. Hovedaktiviteter og væsentlige begivenheder på CDH Strategiarbejdet Strategi 2018 og Handleplan 15 CDH er en del af Specialsektoren i Region Nordjylland. CDH s indsats i forhold til Region Nordjyllands Strategi 18 og Handleplan 16 er således højt prioriteret. Overordnede temaer i den sammenhæng omhandler: Nye velfærdsløsninger for alle velfærd, medborgerskab og ny teknologi Borgerne får hjælp, der virker samarbejde, kvalitet og videndeling Den gode leverandør sammenhæng og god økonomi Ligeledes arbejder vi på CDH konstruktivt med at gå fra mål til resultater via fælles fokus, effektiv administrativ organisation og løbende forbedringer. Med afsæt i oplægget Fokus og fornyelse arbejder vi på at effektivisere mødeaktivitet med henblik at optimere tiden til kerneydelserne. Handleplan 2015 har specielt haft fokus på nedsættelse af sygefravær, spild og effektiv arbejdstidstilrettelæggelse. Samarbejde med Socialstyrelsen Siden Socialstyrelsen i juni 2014 overtog ansvaret for rådgivnings- og vejledningssamt materialeområdet i Danmark på det højt specialiserede område er vores dialog og samarbejde med Socialstyrelsen intensiveret. CDH afleverer én gang om året en årsrapport, der danner udgangspunkt for en kontraktforhandling i forhold til opgaverne inden for dette område. Årsrapporten for 2014 (udarbejdet i 2015) oplevede vi som et stort og ressourcekrævende arbejde og vi ser med glæde, at flere af vores kritikpunkter er blevet hørt og rapporten for 2015 er blevet mere overskuelig og anvendelig. Samarbejde med Kommunerne Kommunerne er vore kunder. Vores tilbud skal rette sig mod kommunernes ønsker og behov. Økonomien er stram, og forventningerne om øget kvalitet samt dokumentation af de enkelte ydelser CDH leverer, er klar og tydelig. Vi har derfor i 2015 intensiveret vores samarbejde og konstruktive dialog med kommunerne. Det internationale samarbejde Specialviden på de to områder, høretab og døvblindhed, kan kun udvikles af mennesker, der arbejder i tæt relation til områderne. Da mennesker med høretab og andre funktionsnedsættelser og mennesker med medfødt døvblindhed udgør en meget lille del af de enkelte landes befolkninger, kræver det, at vi samarbejder på tværs af tilbud og landegrænser for at udvikle viden fortløbende. 3

107 Da CDH er et stort center med mange dygtige specialister, har vi et ansvar i forhold til at bidrage til den fortløbende udvikling. Samarbejde, vidensudveksling, netværk og dialog på det nationale og internationale område har således fyldt meget på CDH i Ikke mindst forberedelserne til Deafblind Internationals Europæisk konference 2017, som CDH er vært for. Kompetenceudvikling Kursusområdet på CDH arbejder med kompetenceudvikling og kompetenceløft for både internt og eksternt personale. Vi formidler viden, afholder kurser, temadage og workshops og vi udarbejder læseplaner, kursusmateriale og strategier for kompetenceløft. Vi faciliterer og understøtter faglige processer og sætter både kendt og ny viden i spil. I 2015 afholdt kursusområdet 25 eksterne kurser for 415 deltagere og 21 interne kurser med 207 deltagere. Specifikt på KaS-området kan fremhæves følgende: Vidensområdet I 2015 har vi på CDH haft et intenst fokus på Vidensområdet. Et fokus, der har medført en ambition om i 2016 at styrke systematikken og samarbejdet omkring vidensarbejdet på KaS-området væsentligt. I første omgang i forhold til indsamling, bearbejdning og udvikling af viden og målet er, at der i løbet af første halvår af 2016 er udarbejdet et kommissorium, som beskriver rammer, forventninger m.v. til arbejdet. Det vil sandsynligvis blive nødvendigt at lave en organisationsændring for at optimere mulighederne for at leve op til ambitionerne på vidensområdet. Fokus på systematisk dokumentationspraksis, resultat- og effektmåling I 2015 har vi haft et intensivt spot på arbejdet med effektmåling. Konsulenter fra døvblindeområdet har gjort erfaringer med afprøvning af evalueringsværktøjet FIT på voksenområdet og SMART-mål i vejledningen med hensyn til at udarbejde fremadrettede mål. Der er indledt et samarbejde med CFD på voksenområdet, der arbejder ud fra samme forventninger, om erfaringsudveksling og gensidig sparring vedr. effektmåling. Ultimo marts 2016 afholdes en temadag med personale og ledelse fra CFD og CDH. Vi har ligeledes inddraget fagkonsulenter fra Specialsektoren i Region Nordjylland i arbejdet med effektmåling, med henblik på at udvikle en systematisk dokumentationspraksis af KaS-ydelserne. I regionalt regi er der på hele det socialpædagogiske område indhentet gode erfaringer i arbejdet med effektmåling, der kan inspirere i det fortsatte arbejde med temaet. I 2015 har vi erfaret, at vi har et forbedringspunkt i forhold til at få implementeret en systematisk dokumentationspraksis. Der er således blevet arbejdet mere mål- 4

108 rettet på at etablere en dokumentationspraksis, der også på sigt kan rumme effektmåling på tværs af sagerne, hvilket er en forudsætning for, at vi kan lave dataindsamling og dermed foretage resultat- og effektmåling. Stigningen i udleveringen af materialer fra Materialecentret I 2015 har vi haft endnu et rekordår med udgivelse af 46 nye læremidler, udlevering af materialer og haft mere end downloads af apps. Udvidelse fra landsdelsdækkende til landsdækkende rådgivnings- og vejledningstilbud for høretabsområdet Udfordringen har givet anledning til at intensivere samarbejdet med Rådgivningsog vejledningstilbuddet på CfH i Fredericia. Der har været drøftelser om et tættere samarbejde i forhold til at løse opgaven. I bestræbelserne på at undersøge nye muligheder for brug af digitale løsninger har vi samarbejdet med studerende fra Aalborg Universitet. På den baggrund er der udarbejdet et studieprojekt "Digitale potentialer - når velfærdsteknologien skaber velfærdsøkonomi. Fokus har været på at undersøge mulighederne for at tænke i nye og digitale løsninger for konsulentfunktionen i relation til, at CDH netop er blevet landsdækkende vedrørende konsulentopgaven på høretabsområdet. Det drejer sig om forslag til E-learning og E-kommunikation, samt forslag om en "Digital servicestrategi" som en klar ledestjerne for at samle vores indsatser. Visionen er at være enestående digitalt inden for specialerne høretab og døvblindhed, og målet er at sikre CDH's målgrupper en nem, digital adgang til relevant viden om vores specialer. Også her handler det om at organisere og systematisere vores brugerrettede indhold ved at skabe en central platform og dermed et fælles kontaktpunkt for alle vores målgrupper og ved at designe en gennemført strategisk digital infrastruktur. Forventninger til det nye år Vi har klare forventninger om en fortsat god og saglig dialog med VISO. Vi ser frem til, at vi får en aftale på plads om koordinering af de landsdækkende opgaver på høretabsområdet i samarbejde med CfH. Vi har forventninger til, at vores indsats på dokumentationsområdet giver os en kvalificeret systematik, der opkvalificerer mulighederne for at udvikle resultat- og effektmåling af KaS-ydelserne. Februar 2016 Forstander Lars Ejsing Søbye 5

109 2 Præsentation af CDH Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) er en kompleks organisation med mange forskellige ydelser, mange tværfaglige samarbejdsrelationer, en del udviklings- og kursusvirksomhed og mange forskellige finansieringsformer. CDH s ydelser kan opdeles i følgende hovedgrupper, som er yderligere specificeret nedenfor i skemaet: Døgn- og dagtilbud Primært finansieret via Rammeaftale med kommunerne, enkelte tilbud er finansieret som Indtægtsdækket Virksomhed (IDV) Undervisningstilbud Delvist finansieret via Rammeaftale med kommunerne, delvist som Indtægtsdækket Virksomhed (IDV) Rådgivning, vejledning, udredning af børn med høretab og døvblinde børn Fra 1. juli 2014 finansieret under KaS, VISO Rådgivning, vejledning og udredning af døvblindfødte voksne Kontrakt med VISO Materialeproduktion Fra 1. juli 2014 finansieret under KaS, VISO Det gælder bredt i organisationen, at der gøres brug af vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af opgaveportefølje og finansieringsform. Konsulenterne inden for KaS-området har typisk en baggrund inden for døvblindeområdet henholdsvis høretabsområdet. Hovedparten af dem har en fortid som enten lærer eller pædagog på CDH. Konsulenterne gør brug af den viden, der er tilgængelig i forhold til praksisområdet og praksisområdet gør brug af konsulenternes viden fra deres praksis. Vidensdelingen sker delvis gennem samarbejde om projekter og gennem den overordnede planlægning i forhold til CDH s udvikling. Det er en væsentlig fordel for specialrådgivningsfunktionen, at CDH har en stor behandlingsafdeling samt et sundhedsområde og et kursusområde med en bred faglig og tværfaglig viden om sammenhængen mellem CDH s målgrupper og de enkelte medarbejderes faglige viden (fysio-/ergo-/musikterapeuter, lægekonsulenter, sygeplejersker, tale-hørekonsulenter, syns- og hørekonsulenter, kursuskonsulenter m.m.). Uden sammenhængen mellem praksisområdet og de tilhørende fællesfunktioner ville den samme viden være vanskeligt tilgængelig for specialrådgiverne. 6

110 Aktiviteter Specialrådgivning mv. i regi af KaS Tværfaglig udredning og samt rådgivning og vejledning, herunder: Konsulentbistand, vejledning og rådgivning. o Udredning, rådgivning og vejledning til børn med medfødt døvblindhed o Udredning, rådgivning og vejledning til børn med erhvervet døvblindhed o Udredning, rådgivning og vejledning til småbørn med høretab o Udredning, rådgivning og vejledning (skolerådgivning) til skoleelever med høretab. Udvikling af alternative kommunikationsformer Materialeudvikling og udgivelse, Materialecentret, herunder: Udvikling og produktion af undervisningsmaterialer til personer med høretab Udvikling og produktion af undervisningsmaterialer til personer med døvblindhed 7

111 Udvikling, udgivelse og produktion af materialer til fagpersoner inden for målgrupperne. Fra 1. juli 2014 er alle aktiviteter under KaS landsdækkende. Tidligere var dette kun gældende for døvblindeområdet og Materialecentret. Økonomisk adskillelse mellem KaS finansierede og øvrige aktiviteter sker gennem opdeling af kontoplanen og løbende budgetstyring. Der sker overførsel af udgifter fra fællesområderne til KaS-området, når der trækkes på medarbejdere ansat i fx behandlingsområdet og sundhedsområdet. Der vil være områder (rengøring, bygningsvedligeholdelse, overordnet ledelse, forbrugsafgifter, fællesarrangementer m.m.) hvor der sker en forholdstalsmæssig fordeling af udgifterne mellem de forskellige finansieringsområder. Øvrige aktiviteter Undervisning, herunder: Folkeskoleundervisning til børn med medfødt døvblindhed Folkeskoleundervisning til børn med høretab STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) til begge målgrupper Forberedende voksenundervisning (efter Lov om Kompenserende Specialundervisning for Voksne) til begge målgrupper Forberedende voksenundervisning (FVU) i samarbejde med VUC, primært til voksne med høretab/tegnsprogsbrugere Undervisning til ordblinde (OBU) i samarbejde med VUC, skal udbydes bredt Tværfaglig udredning og behandling samt rådgivning og vejledning, herunder: Udvikling af alternative kommunikationsformer Udredning og behandling af psykologer, terapeuter og øvrige fagspecialister Konsulentbistand, vejledning og rådgivning Aktivitets- og samværstilbud, herunder: Aktivitets- og samværstilbud til døvblinde voksne Botilbud, herunder: Ungdomshjem for døvblinde efter Servicelovens 107 (18-24 år) Danalien (voksne døvblindfødte), Servicelovens 108 Kloden (voksne døvblindfødte), Servicelovens 108 Botilbud til STU-elever, Servicelovens 107 Døgntilbud til børn, Servicelovens 66. Vidensudvikling herunder: Kursus- og kompetenceudvikling Forskning/dataleverandør 8

112 På høretabsområdet dækker tilbuddet samtlige kommuner i Region Nordjylland samt Skive, Viborg, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Faurskov kommuner i Region Midtjylland. Tilbuddene på døvblindeområdet dækker hele landet. Desuden er CDH leverandør i forhold til rådgivning og vejledning af voksne døvblinde på en særskilt kontrakt med VISO. VISO, voksne, herunder: Udredningsopgaver, voksne døvblindfødte Konsulentbistand til voksne døvblindfødte 9

113 3 Specialrådgivning Syn og hørelse er vores væsentligste sanser, og det har ofte en gennemgribende virkning, når et barn/en ung fra fødslen har, eller senere i opvæksten erhverver sig, en varig, betydelig nedsættelse af en eller begge sanser. Risikoen for følgevirkninger er stor hos begge målgrupper. Børn og unge med høretab og døvblindhed er begge marginalt små og meget uhomogene grupper. Det anslås, at 1-2 af en fødselsårgang har varige betydelige høretab, hvilket svarer til et årligt antal på børn på landsplan. Endnu sjældnere er forekomsten af døvblindfødte. Der anslås, at der fødes 1 2 børn om året. En tidlig og målrettet indsats over for barnet/den unge har stor betydning i forhold til effekten af rehabilitereingen. Specialrådgivningen (VISO-KaS-området) på CDH omfatter to fagspecialer: Døvblinde børn og unge (0 18 år) Konsulentfunktionen for børn og unge med medfødt eller erhvervet døvblindhed Børn og unge med høretab (0 18 år) Småbørnsvejledningen for børn med høretab (0-6 år) Skolerådgivningen for elever med høretab (6-18 år) Det overordnede formål med specialrådgivningen er at medvirke til at kvalificere indsatsen over for børn og unge med døvblindhed og høretab, så de får de bedst mulige vilkår for at mestre deres eget liv med de forudsætninger, de har. Rådgivningen fra CDH er helhedsorienteret og sigter mod at kompensere for de virkninger, sansetabet/sansetabene har og mod at rehabilitere i den udstrækning, det er muligt. Specialrådgivningen skal endvidere medvirke til at forebygge og foregribe en eventuel fejludvikling hos barnet/den unge. Rådgivningen fra CDH tilrettelægges individuelt og med udgangspunkt i en udredning og vurdering af barnet/den unge samt med afsæt i den faglige viden og praksiserfaring, der foreligger inden for specialerne. Rådgivningen retter sig hovedsageligt mod barnet/den unge og mod netværket omkring pågældende. For at kunne tilrettelægge den rette indsats og yde en kvalificeret specialrådgivning er det væsentligt at afdække barnet/den unges kompetencer, potentialer og vanskeligheder, hvilket ofte er en flerfaglig eller tværfaglig proces. Specialrådgivning og udredning er to nært knyttede processer, der ofte forløber sideløbende og i vekselvirkning med hinanden samt med den pædagogiske, psykologiske og behandlingsmæssige intervention, der foregår i forhold til barnet/den unge, se nedenstående model. 10

114 Intervention Udredning Rådgivning 3.1 Opgaveløsningen Organisering Specialrådgivningen (VISO-KaS-området) er organiseret sammen med to andre områder under én afdeling på CDH: Behandlings- og Vejledningsafdelingen/Konsulentfunktionen for Døvblinde. Udover rådgivningsopgaver varetager afdelingen også en række andre specialistopgaver. Afdelingen består af 3 hovedområder, se nedenstående oversigt: - Specialrådgivningen VISO-KaS - Behandlingsområdet - Sundhedsområdet Afdelingen er desuden leverandør af specialrådgivning på det generelle VISOområde, herunder døvblindfødte voksne, seksualvejledning, høretabsområdet børn og unge i skolealderen (op til 18 år), APD, samt i forhold til personer med komplekse kommunikative vanskeligheder. 11

115 Generelle VISOopgaver Specialrådgivningen VISO-KaS Behandlin gsområdet Sundhedsområdet Placeringen af specialrådgivningen sammen med de to andre specialistområder i én afdeling og den fysisk placering i praksisfeltet på CDH, har en synergieffekt på en række områder. Organiseringen understøtter og kvalificerer den tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for brugerne både internt på CDH og eksternt i forhold til den landsdækkende rådgivning og bidrager desuden til styrkelse af hele vidensområdet samt til udvikling af personalets faglige kompetencer. Helhedssyn og det tvær- og flerfaglige perspektiv er gennemgående i tilgangen til opgaverne. Opgjort i stillingstal var der i ,9 stillinger i afdelingen, hvoraf 13,9 stillinger var under Specialrådgivningen VISO-KaS. Oversigt over afdelingens fagspecialister: Konsulentområdet (Specialrådgivningen) Se nedenfor under de to fagspecialer. Sundhedsområdet En hørekonsulent (audiologisk), en høreteknisk konsulent, en audiologiassistent, en synspædagog, en børnehørepædagog (frikøbt til Høreklinikken i Aalborg), to sygeplejersker samt fem lægekonsulenter ørelæge, øjenlæge, psykiater og to børnelæger. (Personalet har varierende ansættelsesgrader) Behandlingsområdet En psykolog, tre fysioterapeuter, to ergoterapeuter, en musikterapeut, en mobilityinstruktør, en konsulent med socialrådgiveruddannelse samt en intern faglig konsulent til døvblinde voksne beboere på CDH. VISO, Døvblinde voksne 12

116 Fem specialister/konsulenter som løser opgaver for VISO i forhold til voksendøvblindeområdet på særskilt kontrakt med VISO. Medio 2016 samles afdelingen fysisk i nye lokaliteter, Hus 3, på CDH. Det betyder, at VISO-KaS-området inden for begge specialer, høretab og døvblindhed, får fysisk placering i samme enhed. Det giver en række fordele, bl.a. i forhold til videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Der er 15/1-16 indgået lejeaftale med Diakonissestiftelsen på Frederiksberg om kontor- og mødelokale samt mulighed for kursuslokaler. Dermed etableres der et fælles udgangspunkt for aktiviteter i Østdanmark. Der er indkøbt videokonferencesystem, der skal understøtte og supplere mulighederne for videndeling, faglig sparring, temadage m.m. uden nødvendigvis at skulle rejse langt efter det. Sagsgange og aktører Anmodning om specialrådgivningen rettes til en af de to afdelingsledere for området. Både borgere og fagpersoner har mulighed for at henvende sig om specialrådgivning. På høretabsområdet er der udformet henvendelsesskemaer, som borger/fagpersoner udfylder og fremsender til CDH. Skemaerne kan downloades fra CDH s hjemmeside. Henvendelsen kan også være telefonisk eller på mail. På døvblindeområdet rettes der direkte henvendelse til afdelingen. I 2015 har det været et indsatsområde at beskrive sagsgange inden for hvert af de 3 fagområder. På foranledning af VISO har der været afholdt en workshop med deltagelse af konsulenterne både på høretabs- og døvblindeområdet den 30/ Beskrivelserne for hvert af de 3 områder er afsluttet. Aktørerne i rehabiliteringen omkring barnet/den unge er ofte flere, og de enkelte aktørernes opgaver er typisk forskellige. Der ligger derfor en særlig opgave i at skabe overblik og en fælles forståelse af opgaven samt en sammenhæng og koordinering af indsatserne. I barnets nærmiljø er dette en kommunal opgave. Ofte er det en konsulent fra PPR eller en sagsbehandler, der er tovholder og koordinerende part. Det er de nære voksne, der er de centrale aktører i opgaveløsningen i forhold til barnet/den unge - typisk barnets forældre. De nære professionelle er typisk pædagoger og lærere m.fl. Udgangspunktet er, at forældrene er en ressource og de nære professionelle betydningsfulde i relationen til barnet/den unge. Kommunale rådgivere, f.eks. fra PPR, sagsbehandlere m.fl. er sekundære i forhold til forståelsen af opgaven, men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Konsulenter fra CDH s specialrådgivning er ligeledes sekundære i forhold til opgaven, men er betydningsfulde i forhold til at bidrage med højt specialiserede 13

117 ydelser, der skal kvalificere indsatsen i forhold til barnet/den unge. Det er centralt i denne proces, at der skabes en fælles forståelse af opgaven og målet med indsatsen. Se model. Specialrådgivning CDH Forældre Fælles forståelse af opgaven Barnet/den unge Kommunale rådgivere Nære professionelle Udover aktører i barnets nære miljø, skal indsatsen bindes sammen med aktører inden for andre områder. Det kan være inden for sundhedsområdet, eksempelvis audiologiske afdelinger, øjenafdelinger, børneafdelinger m.v. Desuden indgår der ofte aktører inden for det socialfaglige felt. Det er afgørende, at de medicinske, tekniske og pædagogisk-psykologiske indsatser hænger nøje sammen og er velkoordinerede, så barnet/den unge får så optimalt udbytte som muligt af den samlede indsats. 14

118 Medicinsk "Det sociale område" Teknisk Pædagogiskpsykologisk Specialrådgivning Fælles forståelse af opgaven, herunder forhandling af opgaven er temaer, der er taget hul på i konsulentgruppen i 2015 og en drøftelse, der fortsætter i Målet er, at der udarbejdes en vejledning i forhold til opstart af nye sager i specialrådgivningen, herunder en beskrivelse af konsulentens opgaver. I opstarten af en sag handler det om, sammen med de øvrige aktører, at få skabt et fælles billede af den/de opgaver, indsatsen skal omfatte, herunder et aftalegrundlag for, hvad den højt specialiserede indsats skal omhandle. Med afsæt i en narrativ tilgang har der været afholdt to temadage i januar 2016 for hele konsulentgruppen med et eksternt konsulentfirma, Inpraxis. Der var her fokus på, hvordan rådgivning i et narrativt perspektiv kan anskues som sammenfletning af deltagernes og konsulentens viden mere end en overdragelse eller formidling af viden fra konsulenten til samarbejdspartnerne. Desuden, hvordan man som konsulent kan indtage en position som medskaber af opgavens indhold og rammer fra første færd. Vejledningen forventes at være beskrevet i august I det følgende er der en beskrivelse af de to fagspecialer opdelt i henholdsvis A og B. A. Døvblinde børn og unge (0 18 år) Konsulentfunktionen for børn og unge med medfødt eller erhvervet døvblindhed B. Børn og unge med høretab (0 18 år) B1 Småbørnsvejledningen for børn med høretab (0-6 år) B2 Skolerådgivningen for elever med høretab (6-18 år) 15

119 A. Døvblinde børn og unge (0 18 år) Konsulentfunktionen for børn og unge med medfødt eller erhvervet døvblindhed (A) Organisering Døvblinde børn og unge Sagsgang Fagpersoner og borgere har mulighed for at henvende sig til CDH med henblik på specialrådgivning fra Konsulentfunktionen. Henvendelsen rettes til afdelingsleder, telefonisk, pr. brev eller mail. Henvendelsen drøftes med henvender og afsluttes måske allerede i den indledende fase eller henvises til anden instans. Nedenstående model beskriver sagsgangen. Hvis henvendelsen vurderes til potentielt at være en sag for Konsulentfunktionen, iværksættes et afklarende besøg/møde, hvor sagen vurderes nærmere dels ved at iagttage det pågældende barn/den unge i nærmiljøet og dels ved at drøfte sagen med henvender og netværket omkring pågældende. Der kan være behov for yderligere afklaring, inden der tages stilling til, om Konsulentfunktionen skal iværksætte en egentlig undersøgelsesperiode (6 mdr.). I det (de) afklarende forløb deltager to konsulenter fra Konsulentfunktionen. Hvis der er grundlag for, at Konsulentfunktionen skal gå videre med sagen, tilbydes barnet/den unge en undersøgelsesperiode af et halvt års varighed. Her undersøges og vurderes det, om kombinationen af syns- og hørenedsættelserne er så gennemgribende, at der er tale om døvblindhed. 16

120 I undersøgelsesperioden er der tilknyttet to konsulenter en primær og en sekundær, der sammen tilrettelægger og gennemfører undersøgelsesforløbet. Alt efter graden af kompleksitet foretages der en tværfaglig vurdering af pågældende barn/ung, hvor andre fagpersoner fra afdelingen eller relevante fagpersoner fra barnets nærmiljø kan inddrages i udredningsforløbet. Fra afdelingen kan bl.a. indgå fysio- og ergoterapeut, psykolog, audiologisk konsulent, synspædagog m.fl. med henblik på at skabe et så klart billede som muligt af barnets kompetencer, potentialer og vanskeligheder. Specialrådgivningen og indsatsen i forhold til barnet/den unge evalueres og revurderes én gang årligt. Der udarbejdes en rapport med en beskrivelse af indsatsen det forløbne år og en vurdering af effekten heraf. Desuden er der forslag til støttende aktiviteter for barnet/den unge. Rapporten forelægges og drøftes med forældre og fagpersoner, herunder indholdet af eventuel fortsat rådgivning. Indsatsen ophører senest, når barnet/den unge bliver 18 år. Personale I Konsulentfunktionen for Døvblinde er der ansat otte pædagogiske børnekonsulenter (heraf to på deltid) tre på Sjælland og fem i Jylland, samt en psykologisk konsulent som pt. arbejder fra Københavns Universitet med forskning i forhold til døvblindhed og høretab. Ordningen ophører pr. 1. marts 2016, hvor kontrakten med Universitetet udløber. Basiskompetencer for børnekonsulenterne: Pædagoguddannelse, læreruddannelse eller lignende Basisuddannelse (døvblindhed) Basisuddannelse i medicinsk, teknisk og pædagogisk audiologi National Grunduddannelse at skabe kommunikation med personer med døvblindhed PD i Specialpædagogik eller lignende Konsulentuddannelse DISPUK (2-årig) eller lignende Fagspecifikke uddannelser og kurser Fem af konsulenterne på børneområdet har en pædagoguddannelse som basis. En enkelt er læreruddannet og en enkelt er universitetsuddannet. Bortset fra en enkelt nyansat har alle øvrige en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik samt CDH s Basisuddannelse og NGU (Nordisk Grunduddannelse). Desuden har konsulenterne gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Se vedlagte bilag 1 om Grundlæggende kompetencer i forhold til Konsulentfunktionen for Døvblinde. En afdelingsleder, som blev ansat , har det primære ledelsesansvar for Konsulentfunktionen for Døvblinde på VISO og KAS området. På VISO området er ansat fem pædagogiske voksenkonsulenter to på Sjælland og tre i Jylland, som er leverandør til VISO på særskilt kontrakt. Desuden er der 17

121 en pædagogisk konsulent (ikke finansieret af VISO), som yder specialrådgivning til CDH s interne døvblinde beboere over 18 år. Der er tilknyttet sekretærbistand og ydes administrativ bistand til afdelingen bl.a. vedrørende kompetenceudvikling (A) Opgaveindhold og form. Døvblinde børn og unge Specialrådgivningen tager udgangspunkt i den nordiske definition af funktionsnedsættelsen: Døvblindhed er en specifik funktionsnedsættelse. Døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse. Den begrænser en persons aktiviteter og forhindrer fuld deltagelse i samfundet i et sådant omfang, at det kræver, at samfundet tilvejebringer særligt tilrettelagte servicetilbud, tilpasninger af omgivelser og/eller tekniske hjælpemidler. (Nordisk Lederforum 2007) Formålet med specialrådgivningen fra Konsulentfunktionen er at medvirke til, at den døvblinde udvikler lyst til samvær og kompetencer i forhold til samspil og kommunikation med henblik på at kompensere for funktionsnedsættelsen døvblindhed (den kombinerede syns- og hørenedsættelse) samt følgevirkningerne heraf. Specialrådgivningen er en dialogskabende proces, der tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger, muligheder og behov i et nært samarbejde med netværket/nærpersoner omkring den døvblinde. Det vil primært sige forældre, pædagoger, lærere og andre fagpersoner med tilknytning til barnet/den unge. Rådgivningen skal være med til at sikre, at den specifikke viden om det dobbelte sansetab bliver tilgængelig for nærpersoner og de miljøer, hvor personen med døvblindhed færdes. Den faglige forståelsesramme på døvblindeområdet baserer sig på et relationistisk og dialogisk perspektiv, som omhandler vigtigheden af, at mennesker kan kommunikere med omverdenen og at have relationer til andre mennesker. Specialrådgivningen er rettet mod: Forældre og/eller plejeforældre til ovennævnte gruppe Personale i barnets/den unges dag-, bo- og undervisningstilbud Kommunale og regionale fagpersoner og samarbejdspartnere CDH s konsulenter yder rådgivning i forhold til de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger, som en kombineret høre- og synsnedsættelse medfører for døvblindfødte under 18 år uanset diagnose og døvblindblevne under 18 år. I ydelsen kan bl.a. indgå følgende: Udredning af funktionsnedsættelsen medfødt og erhvervet døvblindhed Udredning af barnets fysiske, psykiske og sociale kompetencer og udvikling Rådgivning om samspil og kommunikation 18

122 Rådgivning i forhold til lys- og lydforhold i lokaler Rådgivning om hjælpemidler, herunder tekniske hjælpemidler Rådgivning omkring pædagogisk anvendelse af tekniske hjælpemidler Rådgivning omkring den psykisk-sociale udvikling Rådgivning i forbindelse med sansemotoriske samt perceptuelle forudsætninger hos døvblinde Rådgivning i forhold til relevante tilbud for børn og unge med døvblindhed Rådgivning om dag-, bo- og undervisningstilbud Ydelsen omfatter bl.a.: Rådgivning i hjemmet samt i dag-, bo- og undervisningstilbud Udredning og vurdering af funktions- og udviklingsniveau, herunder funktionelle syns- og høreundersøgelser Deltagelse ved syns- og høreundersøgelser Videooptagelser af samspil og kommunikation samt videoanalyse med nærpersoner Afholdelse af kurser, temadage m.v. i forhold til barnets/den unges netværk Deltagelse i relevante møder Medvirke i udarbejdelse af handleplaner Medvirke ved udarbejdelse af Personlig Fremtids Planlægning (PFP) Rapporter og beskrivelser med handleforslag i forhold til barnet/den unge (A) Faglige metoder, tests og tilgange. Døvblinde børn og unge Specialrådgivningen til personer med døvblindhed tager afsæt i et holistisk og dialogisk menneskesyn, hvor den grundlæggende forståelse er at udvikling, dannelse, mening og sprog sker i relationen mellem mindst to parter i gensidig afhængighed de to parter imellem og i gensidig afhængighed af den kontekst relationen befinder sig i. Specialrådgivningen til nærpersoner og fagpersonale i barnet/den unges miljøer tilrettelægges ud fra en forståelse af, at barnet/den unge løbende kommer i en ny livssituation og derfor har brug for vedvarende støtte i forhold til at udvikle og bruge sine kommunikationspotentialer. Rådgivningen er individuelt tilrettelagt, idet målgruppens problemstillinger altid er meget komplekse og foruden det dobbelte sansetab ofte også består af kognitive funktionsnedsættelser og/eller bevægehandicap. Derfor tilrettelægges rådgivningsmåden i samarbejde og tæt dialog med de involverede parter og ændres undervejs efter behov. Måden der rådgives på ændrer sig hele tiden i forhold til den enkeltes behov og rådgiveren bevæger sig i spændingsfeltet mellem at være ekspert og have en grundlæggende viden om døvblindhed og udvikling af kommunikation og at bringe den viden i spil, som nærpersonerne omkring barnet/den unge besidder, således at de får ejerskab for vejledningen og får oplevelser af at have handlemuligheder ift. indeværende problemstilling. Til at navigere i dette spændingsfelt benyttes redskaber fra den narrative konsultation foruden Vygotsky s tanker om stilladsering og zonen for nærmeste udvikling for at sikre, at nærpersonerne bliver mødt der, hvor de er, i forhold til den proces de er i i forhold til barnet/den unge. Rådgivningen har tre fokusområder: 19

123 1. Konteksten: Hvordan kommer jeg tilstrækkeligt tæt på de andres udfordringer og måder at se verden, så vi sammen kan udvikle ideer og perspektiver, der er relevante? Herunder at synliggøre kompleksiteten i opgaven. 2. Måden: Hvordan får jeg videregivet min viden og erfaringer på måder, der giver de andre de bedst mulige betingelser for at lade sig inspirere af rådene og forholde sig til dem? Herunder at opfange de positioner man bliver tilbudt som konsulent. 3. Efterlivet: Hvordan bidrager jeg til, at de andre kan forholde sig aktivt til rådene og overveje, hvordan de kan omsættes til daglig praksis? Herunder at forholde sig til midlertidigheden og lave aftaler om hvad vi gør hvis tingene ændrer sig. Der forestår i 2016 en indsats, som i højere grad systematiserer en evalueringspraksis, der understøttes af ovennævnte rådgivningsmodel. I rådgivningen og udredningen tages der udgangspunkt i Udviklingsprofilen, som er udviklet af specialpsykolog v. Statped i Norge, Anne Nafstad, og Inger Rødbroe, tidligere faglig konsulent og centerleder ved Videnscentret for Døvblindfødte. Profilen er et redskab i forhold til intervention og indeholder kategoriserede observationsholdepunkter til brug ved videoanalyse af omverdens relationerne: socialt samspil, nærhed, udforskning, kategorisering og kommunikative udtryk. Udviklingsprofilen tager afsæt i generel udviklingspsykologi formuleret af bl.a. Bowlby, Trevarthen, Vygotsky og Stern. Det er ofte svært for nærpersonerne at forstå, hvordan man anvender en taktil tilgang til barnet/den unge. Vi bruger derfor ofte os selv som rollemodeller i en form for mesterlæring af nærpersonerne. 20

124 Her arbejder vi med begreber som: Positionering og tilgængelighed i forhold til stærkeste modalitet og støttemodalitet, hånd under hånd, taktil pegning, taktil kommentering, taktil emotionel involvering, taktil tegnsprog (modificeret) mv. Litteraturen, der understøtter disse begreber, er primært udviklet i arbejdsgrupper gennem det Nordiske samarbejde under Nordisk Velfærdscenter (NVC), det Europæiske samarbejde i Netværksgruppen om kommunikation under DbI (Deafblind International) og den Europæiske masteruddannelse i kommunikation og medfødt døvblindhed fra universitetet i Groningen, Holland (A) Målgruppe for rådgivningen Døvblinde børn og unge Børn og unge med funktionsnedsættelsen medfødt eller erhvervet døvblindhed Døvblindfødte under 18 år og uanset diagnose Døvblindblevne under 18 år Børn og unge med en så alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse, at der er behov for en højt specialiseret indsats på områderne kommunikation, miljøtilpasning, hjælpemidler og mobilitet m.v. Målgruppen omfatter: Personer, som er helt døve og blinde Personer, der er døve med en synsrest Personer, der er blinde med en hørerest Personer, der både har en synsrest og en hørerest Døvblindhed kan have årsag i forskellige hoveddiagnoser, som bl.a. omfatter: Skader under graviditet og fødsel, virusinfektioner, f.eks. Rubella-syndrom, og en lang række genetiske/kromosomale sygdomme, herunder CHARGE syndrom, Downs syndrom og Usher syndrom. Herudover kan nævnes en række andre diagnoser: CMV, Dandy-Walkers syndrom, Rosenberg, Wolframin, Noonan, Kneist Syndrom, Vtech smittet, Sticklers, Cornelia de Lange, Zelweger, Muskelsvind, meningitis, Cri de Chat, Edwards, Hurler m.fl. Listen er ikke udtømmende. Godt 1/3 er døvblindblevne, det vil sige børn og unge med et sansetab og en progredierende lidelse af den anden sans. Se tabeller og oversigter i forhold til målgrupper for specialrådgivningen 2015 sidst i afsnit 3. Kvalitetssikring af specialrådgivningen se slutningen af Kap. 3 B. Børn og unge med høretab (0 18 år) Specialrådgivningen til børn med høretab er delt op i to ydelsesområder: 1. B1. Småbørnsvejledningen for børn med høretab (0-6 år) 2. B2. Skolerådgivningen for elever med høretab (6-18 år) På høretabsområdet har der i 2015 været særligt fokus på Specialrådgivningens tilbud en proces, der fortsætter i Baggrunden er den omstændighed, at høretabsområdet er ændret fra at være landsdelsdækkende til at være landsdækkende med afsæt i den samme budgetramme. Det er afgørende, at der reguleres 21

125 på et eller flere parametre, for at få ressourcerne til at hænge sammen. Det kan foregå ved at regulere på ydelser, målgrupper, organisering og/eller kvalitet, se model. Målgrupper Ydelser RESSOURCER Kvalitet Organisering Kvaliteten vil vi nødigt røre ved, så tilbage står at kigge på målgrupper, ydelser og organisering. Som afsæt for denne drøftelse har vi taget udgangspunkt i forløbsbeskrivelsen, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0 18 år, der er anvisende for, hvordan indsatsen til børn og unge med høretab fremadrettet skal tilrettelægges. Processen er sat i gang på flere områder: 1) På CDH og i særdeleshed i Specialrådgivningen har ledelse og konsulenter over 3 møder arbejdet på at oversætte forløbsbeskrivelsen og relatere den til vores praksis. Næste skridt er udarbejdelse af nye ydelsesbeskrivelser for henholdsvis Småbørnsvejledningen og Skolerådgivningen, hvor der tages højde for forløbsbeskrivelsens anbefalinger. Denne proces er sat i gang og forventes at være på plads inden sommerferien ) Forløbsbeskrivelsen er drøftet med de kommunale talehørekonsulenter i Region Nordjylland. Drøftelse har primært omfattet det højt specialiserede tilbud. Næste skridt er en udmelding til kommunerne, når de nye ydelsesbeskrivelser er på plads, om indhold og kommende praksis på området. Der forestår desuden en drøftelse og forventningsafstemning i forhold til hvilke indsatser, der forventes at ligge kommunalt på det specialiserede niveau. 3) Sammen med Center for Høretab (CfH) har vi initialt taget fat på en drøftelse af, hvordan de to landsdækkende tilbud på høretabsområdet, CfH og CDH, kan samarbejde omkring de højt specialiserede tilbud i Danmark. I marts 2016 mødes vi på ledelsesniveau for at drøfte konkrete fælles initiativer på området. En af udfordringerne er, at der på flere områder er forskelle i ydelser og økonomiske ressourcer. 22

126 4) I forhold til organisering og tilrettelæggelse af ydelser har vi haft fokus på, om der er noget, vi kan gøre smartere i vores måde at løse opgaver på. Over en periode på tre måneder i efteråret 2015 har vi haft en studerende, Mads Lund-Petersen fra Aalborg Universitet, Kommunikation og Digitale Medier, til at kigge nærmere på inddragelse af digitale løsninger i bestræbelserne på at udnytte ressourcerne mere effektivt. Det er der foreløbig kommet en interessant rapport ud af, Digitale potentialer Når velfærdsteknologi skaber velfærdsøkonomi. Beskrivelsen i rapporten har afsæt i Skolerådgivningen og har været hele vejen rundt i forhold til interessenter på området PPR, lærere m.fl. I rapporten er der et udkast til en strategi og forslag til konkrete initiativer, der kan tages fat på. B1. Småbørnsvejledningen for børn med høretab (B1) Organisering. Småbørnsvejledning for børn med høretab Sagsgang Fagpersoner og borgere har mulighed for at henvende sig til CDH med henblik på specialrådgivning fra Småbørnsvejledningen. Henvendelsen rettes til afdelingsleder for Småbørnsvejledningen telefonisk, pr. brev, mail, eller ved at udfylde og fremsende et henvendelsesskema, som kan downloades fra CDH s hjemmeside Henvendelse til CDH Afdeligsleder Drøftelse og afklaring Afslutning eller opstart af sagen Forløb 3-6 mdr. Rapport Evaluering og revurdering Afslutning eller fortsat rådgivning Henvendelsen drøftes med henvender med henblik på yderligere oplysninger og afklaring, inden sagen startes op. Potentielt afsluttes henvendelse måske allerede i den indledende fase eller henvises til anden instans, se ovenstående model. Er der fagligt grundlag for at gå videre med sagen, kobles der en konsulent fra Småbørnsvejledningen på opgaven. Konsulenten kontakter henvender med henblik på nærmere afklaring af opgaven. Opstarten kan også foregå på et netværksmøde, hvor indholdet af sagsforløbet og rådgivningen drøftes nærmere med forældre og fagpersoner. 23

127 Ved opstarten af forløbet aftales målet med og indholdet af rådgivningen med PPR, forældre og relevante fagpersoner, og det drøftes, hvordan samarbejdet skal forgå. Specialrådgivningen fra Småbørnsvejledningen kan være af kortere eller længere varighed og afsluttes senest, når barnet starter i skole. Udredningen af småbørn strækker sig ofte over tid, alt efter graden af kompleksitet og arten af vanskeligheder. Indsatsen i barnets tidlige år er i reglen intensiv i bestræbelserne på, at barnet indhenter en eventuel forsinkelse inden skolestart eller kompenseres så godt som muligt for eventuelle specifikke vanskeligheder. Forløbene har typisk en varighed på 3 6 måneder og afsluttes med en rapport, hvori der indgår en evaluering og vurdering af effekten af indsatsen og en status i forhold til barnets trivsel og udvikling. Desuden indgår der handleforslag og aftaler om et eventuelt videre forløb. Rapporten gennemgås og drøftes med forældre og relevante fagpersoner med tilknytning til barnet. I bestræbelserne på at skabe en mere effektiv udnyttelse af specialrådgivningens ressourcer, pågår der en proces ledelse og konsulenter, hvor der drøftes målgrupper, ydelser og organisering. Der lægges op til, at der fremover i opstart af et givent sagsforløb er en afklarende drøftelse af opgaven i forhold til indsatsen fra det højt specialiserede område, hvor der skal indgå en konkret beskrivelse af mål, indhold og ramme for indsatsen. Det påtænkes, at der i forhold til nye sagsforløb initialt tilbydes et afklarende forløb på 3 til 6 måneder med henblik på at afdække potentielle problemstillinger hos barnet, der skal tages hånd om samt med konkrete anbefalinger i forhold til eventuelle indsatser. Indsatserne i de videre forløb afgrænses til 3 6 måneder, og der foretages en konkret vurdering i forhold til eventuel videreførelse af indsatsen. I forløbsbeskrivelsen anbefales det, at der i den tidlige indsats i forhold til småbørn med varige betydelige høretab som minimum i 3 år efter høretabet er konstateret altid er koblet højt specialiseret indsats på opgaven. Det vil være individuelt, hvad der skal sættes ind med i forhold til det enkelte barn og hvad omfanget skal være. Der er aktuelt fortsat gang i en intern drøftelse af organiseringen på området. Der er desuden taget initiativ til en drøftelse i marts 2016 med CfH i Fredericia mhp. balancering af indsatserne fra de to landsdækkende tilbud. Personale Specialrådgivningen fra Småbørnsvejledningen for børn med høretab varetages af tre pædagogiske konsulenter samt af andre fagpersoner fra CDH s Behandlings- og Vejledningsafdeling, som tidligere omtalt. Basiskompetencer for konsulenterne: Pædagoguddannelse, læreruddannelse eller lignende Basisuddannelse i medicinsk, teknisk og pædagogisk audiologi PD i Specialpædagogik tale-, høre- sprogdelen, eller lignende 24

128 Talehørepædagogisk overbygning, bl.a. certificeret AVT-uddannelse Konsulentuddannelse DISPUK (2-årig) eller lignende. Aktuelt er der 3 konsulenterne i Småbørnsvejledningen, som har en pædagoguddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale inden for tale-, høre- og sprogområdet. Desuden har de gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen, se afsnit om kompetenceudvikling. Aktuelt er to af konsulenterne under uddannelse i forhold til certificering som AVT-terapeuter. Uddannelsen er treårig, og de to er pt. midtvejs i uddannelsen. Se vedlagte bilag 2 om Grundlæggende kompetencer ift. Småbørnsvejledningen. Småbørnsvejledningen inddrager efter behov andre relevante fagpersoner fra CDH (B1) Opgaveindhold og form. Småbørnsvejledningen for børn med høretab Konsekvenserne af et høretab kan være mange, og ofte kan flere sider af barnets udvikling være berørt af høretabet. Det er derfor af stor betydning at have hele barnets udvikling for øje i bestræbelserne på at skabe så optimale betingelser for barnets trivsel og udvikling som muligt. For et barn med høretab kan det være en krævende opgave at skulle udvikle og begå sig i et miljø blandt hørende. Formålet med specialrådgivningen fra Småbørnsvejledningen er, i tæt samarbejde med forældre, PPR og personale i barnets dagtilbud, at medvirke til at sikre barnet så høj grad af trivsel og udvikling som høreapparat-/ci-bruger som muligt, samt at understøtte og kvalificere indsatsen for barnets inklusion i nærmiljøet så godt som muligt. Specialrådgivningen skal understøtte og kvalificere de inkluderende processer i barnets dagtilbud, således at børnene udvikler, bevarer og bruger deres kompetencer og potentialer bedst muligt. Indsatsen over for småbørn med høretab omfatter en række faktorer, som hver for sig og tilsammen har afgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling. Det er: Det auditive og visuelle miljø, høreteknik og høretaktik, sprog og kommunikation, faglig udvikling og læring, psykosociale faktorer og omgivelsernes støtte samt børnenes egne forudsætninger Ydelsen fra Småbørnsvejledningen omfatter bl.a. rådgivning af forældre og fagpersoner, undersøgelser og vurderinger af børnene, talehørepædagogisk undervisning samt rådgivning om og vurdering af høretekniske hjælpemidler. Vejledningen foregår typisk i hjemmet og barnets dagtilbud. Småbørnsvejledningen tilbyder undersøgelsesforløb på CDH, hvor der er mulighed for at foretage høre- og synsprøver, lægeundersøgelser samt vurderinger af talehørepædagog, psykolog m.fl., så der tilvejebringes en grundig beskrivelse af børnenes forudsætninger og udviklingsniveau. Desuden tilbydes der kurser for 25

129 forældre, dagplejere og medarbejdere i de daginstitutioner, som modtager børn med høretab. Rådgivningen tilrettelægges i samarbejde med barnets hjemkommune og forældrene og foregår overvejende i barnets nærmiljø. Graden af intensitet i tilbuddet aftales i de enkelte sager. Rådgivningsforløbene kan tilrettelægges for en kortere eller længere periode. Maksimalt strækker forløbene sig frem til skolestart. Her en oversigt over Småbørnsvejledningens ydelser: Rådgivning vedrørende barnets auditive, sproglig og kommunikativ udvikling til forældre og personale i dagtilbud samt andre fagpersoner Tværfaglig udredning og vurdering af barnets udvikling, herunder undersøgelser fra eksempelvis psykolog, fysio- og ergoterapeut, speciallæger m.fl. Rådgivning vedrørende psyko-social udvikling ift. høretab Rådgivning og undervisning af forældre med afsæt i principperne fra Auditory Verbal Therapy (AVT). Talehørepædagogisk undervisning af barnet. Vurdering og rådgivning vedrørende lydmiljø og akustiske forhold i barnets dagtilbud. Efterklangsmålinger (akustik) i barnets dagtilbud Vurdering af barnets auditive, sproglige og kommunikative udvikling og samspil. Lyt, leg og lær grupper for børn korte forløb med høre- og sprog-stimulerende aktiviteter, herunder musikterapi. Samarbejde med de audiolgiske afdelinger/høreklinikker om barnets auditive og sproglige rehabilitering. Afprøvning og vurdering af høretekniske hjælpemidler. Rapporter med vurdering af barnet og handleforslag til den auditive, sproglige og kommunikative udvikling. Kurser, temadage og temadage for forældre og fagpersoner, herunder infodage for nye børn og familier (B1) Faglige metoder og tilgange. Småbørnsvejledning for børn med høretab Specialrådgivningen tilrettelægges for en periode ad gangen i et tæt samarbejde med PPR, dagtilbud og forældre. I tilrettelæggelsen tages der afsæt i best practice og den viden, der er på området. I Småbørnsvejledningen arbejdes der bl.a. ud fra AVT-metoden (Auditory Verbal Therapy) i forhold til børnenes auditive og talesproglige udvikling, ligesom der anvendes en række standardiserede test i udredningen og monitoreringen af børnenes funktionsniveau. Rådgivningen foregår hovedsageligt i hjemmet og i barnets dagtilbud. I tilgangen til inklusion af børn med høretab tages der udgangspunkt i det enkelte barn og barnets situation. Indsatsen er ofte en helhedsorienteret, dialogisk og cirkulær proces med inddragelse af centrale personer i barnets nærmiljø. 26

130 Tabel 1 (B1). Anvendte faglige metoder, test og tilgange ved rådgivning Navn på metode, test eller Er det en metode (M), test Angiv om der er tale om en dokumenteret tilgang (Te), eller Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et rådgivningsforløb (%-vis andel ift. alle rådgivningsforløb) AVT-metoden M Ja Ja (X) Uddannelsen forventes afsluttet i 2017 for 2 konsulenter Relationel, anderkendende tilgang Nyere udviklingspsykologi Marte Meo Udgangspunkt i det hele barn. tilgang (Ti) eller valideret metode, test eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. Ti Nej Nej?? Ti Nej Nej?? M Ja Ja X??? (B1) Målgruppe for rådgivningen. Småbørnsvejledningen for børn med høretab Målgruppen for Småbørnsvejledningen er småbørn med høretab i alderen 0 6 år. I 2015 var der 41 børn tilknyttet Småbørnsvejledningen, heraf 28 børn med bilateral høreapparatbehandling, 1 barn med høreapparat og CI, 6 børn med CI, 2 med ensidig BAHA, 4 med dobbeltsidig BAHA. Omkring 1/3 af børnene har yderligere funktionsnedsættelser nogle har medicinske diagnoser, eksempelvis auditiv neuropati, CMV, hjerneskade, Connexin 26, Pendred Syndrom, ikroti/atresi. Desuden er der en del børn under udredning i sygehusregi foreløbig uden diagnose. Diagnoserne har i større eller mindre grad betydning for børnenes udvikling. For gruppen af småbørn med høretab som helhed optræder der typisk en auditive og sproglige forsinkelse i forhold til den biologiske alder, eller der kan være tale om egentlige specifikke vanskeligheder. Se tabeller og oversigter i forhold til Målgrupper for specialrådgivningen 2015 sidst i afsnit 3 27

131 B2. Skolerådgivningen for elever med høretab (B2) Organisering. Skolerådgivning for elever med høretab Sagsgang Fagpersoner og borgere har mulighed for at henvende sig med henblik på specialrådgivning fra Skolerådgivningen for børn med høretab. Henvendelsen skal rettes til afdelingsleder for Skolerådgivningen, (telefonisk, pr. brev, pr. mail m.v.) der drøfter problemstillingen med henvenderen. Henvendelsen afsluttes måske allerede i den indledende fase eller viderehenvises til anden instans, se nedenstående model. Henvendelse til afdelingsleder Drøftelse og afklaring Afslutning eller opstart af sagen Rapportering efter hvert besøg Løbende Evaluering og revurdering Afslutning eller fortsat rådgivning Der kan være behov for yderligere oplysninger og afklaring, inden sagen startes op. Sagen tildeles en konsulent fra Skolerådgivningen, der kontakter henvender med henblik på afklaring af mål, indhold og forløb i sagen. Opstarten kan også foregå på et netværksmøde, hvor indholdet af sagsforløbet og rådgivningen drøftes nærmere med forældre og fagpersoner. I lighed med Småbørnsvejledningen pågår der en proces i forhold til udnyttelse af Skolerådgivningens ressourcer, hvor der med afsæt i forløbsbeskrivelsen på høretabsområdet drøftes målgrupper, ydelser og tilrettelæggelse. Drøftelsen, der pågår i foråret 2016, skal munde ud i en vejledning på området, som forventes at være klar til august I 2015 har der som tidligere omtalt været en proces i samarbejde med en studerende fra Aalborg Universitet om udnyttelse af digitale medier i specialrådgivningen. Der foreligger en rapport, der beskriver en strategi på området og giver forslag til, hvad der konkret kan arbejdes videre med. Det digitale område indgår i overvejelserne i forhold til løsninger på de geografiske og ressourcemæssige udfordringer, der ligger i at skulle tilbyde specialrådgivning i hele landet. Personale Skolerådgivningen består af et team af medarbejdere; tre hørekonsulenter (skolerådgivere) en på fuld tid og to på deltid (i alt 2,0 stillinger). En audiologisk hørekonsulent samt en høreteknisk konsulent tilkøbes til opgaver vedrørende afprøvning og vurdering af høreteknisk udstyr samt efterklangsmålinger (akustik) i klassen. Desuden kan andre relevante fagpersoner fra CDH inddrages efter behov. Skolerådgivernes basiskompetencer: Læreruddannelse 28

132 PD i Specialpædagogik høremodul eller lignende Konsulentuddannelse DISPUK, systemisk - narrativ (2-årig) Hørekonsulenterne har en læreruddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale inden for tale-, høre- og sprogområdet. Desuden har de gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Se vedlagte bilag 3 om Grundlæggende kompetencer ift. Skolerådgivningen (B2) Opgaveindhold og form. Skolerådgivning for elever med høretab Et høretab er en relativ usynlig funktionsnedsættelse. Det er ikke umiddelbart muligt at se, hvad elever med høretab kan høre og i særlig grad, hvad eleverne ikke kan høre. Dette er kritisk i den forstand, at megen læring og adgang til det sociale fællesskab netop bygger på at kunne høre og lytte. Specialrådgivningen skal medvirke til at skabe forståelse for de mulige konsekvenser af et høretab og at synliggøre og italesætte elevernes behov i forhold til personer i deres nære omgivelser, såvel forældre, lærere og pædagoger som klassekammerater. Formålet med specialrådgivningen fra Skolerådgivningen er at medvirke til at fremme og kvalificere inklusionen af elever med høretab, herunder at yde specialrådgivning i forhold til elevens auditive, sproglige, kommunikative, kognitive og psyko-sociale udvikling og trivsel. Specialrådgivningen understøtter og kvalificerer inkluderende processer i skoleog fritidstilbud med det formål, at børnene udvikler og styrker deres kompetencer og potentialer bedst muligt. Skolerådgivningen tilbyder lærere, pædagoger og PPR-medarbejdere m.fl. rådgivning for at sikre elever med høretab den bedst mulige skolegang og udbytte af undervisningen. Rådgivningen omfatter både de pædagogiske, tekniske, fysiske og psykiske aspekter, der er forbundet med at have en elev med høretab i klassen. Som en del af rådgivningstilbuddet, arrangeres der kurser og temadage for lærere, pædagoger, talehørekonsulenter, psykologer m.fl., hvor der med afsæt i konkrete eksempler fra praksis undervises i, hvordan man så optimalt som muligt kan understøtte elevens undervisning og inklusion i det hørende miljø på skolen. Skolerådgivningens indsats tilrettelægges i et tæt samarbejde med PPR i elevens hjemkommune og elevens skole. Her en oversigt over Skolerådgivningens ydelser: Rådgivning i forhold til de pædagogiske, tekniske, fysiske og psykiske aspekter, der er forbundet med at have en elev med høretab i klassen Observation og vurdering af eleven i undervisning og fritidstilbud Rådgivning i forhold til tilrettelæggelse af undervisning af elever med høretab Det auditive miljø, indretning af klasselokale, elevens placering mm. Afprøvning og vurdering af høretekniske hjælpemidler 29

133 Rådgivning i forhold til hørelse og høreteknik, herunder den tekniske og pædagogiske anvendelse af høreteknisk udstyr Efterklangsmålinger (akustik) i skoler og fritidstilbud Psyko-sociale konsekvenser af høretab Kurser og temadage for lærere, pædagoger, talehørekonsulenter m.fl., der arbejder med børn med høretab i skoler og fritidstilbud Rådgivning til eleverne i klassen om høretab og betydningen heraf Rådgivningen foregår hovedsageligt i skolen og barnets SFO, bl.a. med information til klassens lærere om høretab, betydningen af et høretab og hvordan man kan støtte eleven i klassen bedst muligt, samt til eleverne i klassen. Efter hvert rådgivningsbesøg udarbejdes en rapport, som fremsendes til forældrene, skolen og PPR. Rådgivningen ophører, når det vurderes, at behovet ikke længere er aktuelt og senest, når eleven bliver 18 år. Den audiologiske bistand omfatter afprøvning og vurdering af høreteknisk udstyr til børn med høretab i skoler og fritidstilbud hovedsagligt FM-udstyr og elevmikrofoner, samt efterklangsmålinger (akustikmålinger) og lysmålinger i klasselokaler og fritidstilbud. Der er mulighed for tilkøb af individuelt tilrettelagte ydelser som IDV, eksempelvis: Talepædagogisk bistand vedrørende optræning efter Cochlear Implantation Specialrådgivning ift. børn med APD (Auditory Processing Disorder) Kurser for forældre og pårørende i visuel kommunikation (B2) Metoder og tilgange. Skolerådgivning for elever med høretab Rådgivningen tilrettelægges i et tæt samarbejde med PPR, elevens skole/fritidsordning og forældre. I tilrettelæggelsen tages der afsæt i best practice og den viden og erfaring, der er på området. Rådgivningen er helhedsorienteret og dialogisk og med udgangspunkt i elevens forudsætninger og elevens nære miljø. Rådgivningen bygger ikke på en egentlig metode, men på en årelang opakkumulering af viden fra uddannelser, kurser, temadage m.m. samt ikke mindst erfaringer fra praksis. Den faglige tilgang til rådgivningen og tilrettelæggelsen heraf er udarbejdet og udviklet af Skolerådgivningens konsulenter og ledelse og med afsæt i det, vi videns- og erfaringsmæssigt ved har central betydning for personer med høretabs trivsel og udvikling. I Skolerådgivningen har vi indhentet inspiration flere steder fra både nationalt fra CfH i Fredericia, og internationalt primært Norge og Sverige, samt fra The Ear Foundation i Nottingham. Udgangspunktet for indsatsten er det enkelte barn/den unge og dennes forudsætninger samt de områder, som typisk er kritiske i forhold til børn/unge med høretab. Det har således ikke været muligt at udfylde tabel 1 (B2). Indholdet, tilgangen og systematikken i Skolerådgivningens ydelser er drøftet i netværket med de kommunale PPR-kontorer primært de nord- og midtjyske, 30

134 som har været vores nære samarbejdspartnere i en årrække. Rådgivningen er således sammensat og tilpasset, så den lever op til den efterspørgsel kommunerne har i forhold til de højt specialiserede ydelser fra CDH. Tabel 1 (B2). Anvendte faglige metoder, test og tilgange ved rådgivning Navn på metode, test eller tilgang Er det en Angiv om metode (M), der er tale test (Te), eller tilgang om en do- (Ti) kumenteret eller valideret metode, test eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et rådgivningsforløb (%-vis andel ift. alle rådgivningsforløb) (B2) Målgrupper for rådgivningen. Skolerådgivning for elever med høretab Specialrådgivningen henvender sig til elever med høretab i alderen 6 18 år, lærere, pædagoger m.fl. i skoler, fritidstilbud, ungdomsuddannelser og institutioner samt til forældre. I 2015 er der ydet specialrådgivning til 133 elever med høretab. Omkring 1/3 af eleverne har andre funktionsnedsættelser udover høretabet - diagnosticerede eller formodede. Af kendte diagnoser kan nævnes: ADHD, CMV, Pendred Syndrom, Goldenhar Syndrom, autisme, Turner Syndrom, retarderet psykomotorisk udvikling, Downs Syndrom, Fanconi, Anæmi og dysfasi. Derudover er der elever med specifikke sproglige vanskeligheder, kognitive vanskeligheder, læse-stavevanskeligheder (dysleksi), fonologiske vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, motoriske og sansemotoriske vanskeligheder, psykosociale problemstillinger, væsentlig kombineret syns- og hørenedsættelse, specifikke udviklingsvanskeligheder, generel forsinkelse m.v. Se tabeller og oversigter ift. Målgrupper for specialrådgivningen 2015 sidst i afsnit 3 Målgrupper for specialrådgivningen 2015 Alle målgrupper Tabel 2. Målgrupper for specialrådgivningen (2015) 2015 Specialrådgivningsforløb i alt 268 Børn med medfødt døvblindhed 53 Børn med erhvervet døvblindhed 34 31

135 Anden diagnose eller under udredning (Døvblindeområdet) 7 Småbørnsvejledning (høretab) 41 Skolerådgivning (høretab) 133 Tabel 3. Specialrådgivningsforløb fordelt på alder og målgrupper (2015) 0-6 år 7-11 år år år Specialrådgivningsforløb i alt Målgrupper: Børn med medfødt døvblindhed Børn med erhvervet døvblindhed Anden diagnose eller under udredning (Døvblindeområdet) Småbørnsvejledning (høretab) Skolerådgivning (høretab) Tabel 4. Specialrådgivningsforløb fordelt på typen af modtager (2015) Nedenstående tabel 4 har vi ikke mulighed for at udfylde. Vi har ingen registrering af, hvornår der i et forløb er givet specialrådgivning til flere typer af modtagere. Det er reglen mere end undtagelsen at der gives specialrådgivning til flere typer af modtagere i samme forløb, det være sig såvel borgeren selv, som pårørende og professionelle omkring borgeren, men vi har alene en registrering på borgeren selv Se ovenfor Specialrådgivningsforløb i alt Heraf: Borgeren selv x Pårørende til en borger x Kommunal forvaltning x Kommunalt tilbud x Kommunalt PPR x Kommunalt kommunikationscenter sjældent Regional forvaltning x Regionalt tilbud x Regionalt kommunikationscenter x Statslig forvaltning sjældent Statsligt tilbud? Privat/selvejende tilbud x Bruger-/interesseorganisation x Andre? 32

136 Tabel 5 (A) Specialrådgivningsforløb, døvblinde børn, fordelt på kommuner (2015) Specialrådgivningsforløb døvblinde i alt 94 Heraf: Albertslund 2 Ballerup 2 Brøndby 4 Favrskov 1 Faxe 2 Fredericia 1 Frederiksberg 2 Furresø 1 Gentofte 1 Gladsaxe 3 Gribskov 1 Guldborgsund 1 Haderslev 1 Helsingør 1 Herning 3 Hjørring 1 Holbæk 2 Holstebro 1 Holte 1 Hørsholm 1 Ishøj 2 Jammerbugt 1 Kalundborg 1 Kolding 2 København 17 Køge 2 Lejre 1 Lolland 1 Middelfart 1 Norddjurs 5 Odense 4 Rebild 2 Ringsted 2 Roskilde 3 Rødovre 3 Silkeborg 1 Skive 1 Svendborg 1 Thisted 1 Vesthimmerland 1 33

137 Viborg 1 Aabenraa 1 Aalborg 4 Århus 4 Tabel 5 (B1). Småbørnsvejledningen Antal børn fordelt på kommuner 2015 Kommuner Antal børn Samlet antal 41 Brønderslev 4 Faverskov 3 Frederikshavn 3 Hjørring 3 Jammerbugt 5 Mariagerfjord 1 Morsø 1 Norddjurs 1 Randers 4 Rebild 1 Skive 0 Syddjurs 3 Thisted 3 Vesthimmerland 4 Viborg 0 Aalborg 5 Tabel 4 (B2) Skolerådgivningen Antal børn fordelt på kommuner 2015 Kommuner Antal børn Samlet antal 133 Brønderslev 9 Faverskov 9 Frederikshavn 13 Hjørring 18 Jammerbugt 10 Mariagerfjord 19 Morsø 7 Norddjurs 12 34

138 Randers 4 Rebild 7 Skive 4 Syddjurs 5 Thisted 8 Vesthimmerland 4 Viborg 0 Aalborg Kvalitetssikring af specialrådgivningen På VISO-voksenområdet har vi 2015 igangsat et forsøgsprojekt med FIT modellen som evalueringsværktøj. Vi har endnu ikke vurderet på dette forsøg, men vil afvente evalueringsresultatet fra dette, inden vi tager endelig stilling til hvilket evalueringsværktøj, der vil kunne kvalificerer vejledningen på KaS-området. På høretabsområdet foretages der på Skolerådgivningsområdet en afrapportering efter hvert besøg. Rapporten tilgår skolen, PPR og forældrene. Der pågår desuden en drøftelse af indsatsen på netværksmøder, der bl.a. omfatter en evaluering af indsatsen og effekten af specialrådgivningen. I Småbørnsvejledningen udarbejdes der på sagsniveau halvårlige rapporter med afsæt i en konkret skabelon/disposition. Rapporten beskriver, hvordan opgaven er blevet løst og indeholder en status i forhold til barnets auditive, sproglige og kommunikative udvikling samt handlingsanvisende forslag til barnets videre udvikling. I 2016 arbejdes der både på døvblinde- og hørtabsområdet med udvælgelse og beskrivelse af en systematisk dokumentationspraksis. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilke dokumentations- og evalueringsværktøjer, der skal tages i anvendelse. En af overvejelserne er, hvad der skal dokumenteres/evalueres på. Er det i forhold til borgeren eller er det indsatsen over for netværket omkring borgeren eller begge dele? I klarlægningsprocessen inden for begge specialer har vi inddraget Specialsektoren i Region Nordjylland, der har stor viden om og erfaring med implementering af evalueringsredskaber i regionens tilbud. Vi har holdt et indledende møde med en udviklingskonsulent den 21. januar 2016, der melder tilbage med et kommissorium for den videre proces i uge 6. Vi vil desuden være i dialog med og inddrage VISO-KaS i forhold til at finde en god dokumentationspraksis, bl.a. med deltagelse i den planlagte workshop om temaet om resultatdokumentation og evaluering den 12. maj Vi forventer at have en plan klar for dokumentationspraksis i efteråret

139 4 Udredning Udredningen og specialrådgivningen hænger nøje sammen med den pædagogiske og behandlingsmæssige intervention over for barnet, se afsnit 3. Udredningen indgår ofte som en integreret del af interventionen og vil ofte knytte sig an til den rådgivning, der ydes. Udredningen er tilrettelagt ud fra en nærmere defineret systematik, der overordnet har til formål at afdække og vurdere barnets/den unges kompetencer, potentialer og vanskeligheder. Udredningen kan være formel, som eksempelvis i en testsituation, og den kan være funktionel, hvor barnets/den unges funktionsniveau viser sig i de naturlige situationer og sammenhænge, barnet præsenteres for og udfordres i. Sammen med de medicinske undersøgelser udgør de pædagogiske, psykologiske og behandlingsmæssige udredninger grundlaget for forståelsen af barnets/den unges funktionsniveau. Formålet er at skabe et sammenstykket tværfagligt helhedsbillede af barnet/den unges funktionsniveau i forhold til ressourcesider og vanskeligheder som grundlag for en målrettet pædagogisk og behandlingsmæssig indsats over for barnet/den unge. Det tværfaglige perspektiv medvirker til at skabe indsigt i barnets vanskeligheder og de funktioner/forudsætningsfunktioner. Generelt om testning på CDH. Det er generelt for de forskellige fagområder, at vi anvender de tests og screeningsredskaber, som vi erfaringsmæssigt ved, er velegnede til vores målgrupper. I hvert enkelt tilfældig udvælger vi de tests, som giver mening i forhold til formålet med undersøgelsen og den problematik, som ønskes belyst. Det vil ofte være nødvendigt at tilpasse testmaterialerne til det enkelte barns forudsætninger og begrænsninger, ligesom det også kan være nødvendigt af fravige den standardiserede testprocedure. Det giver heller ikke altid mening at anvende normerne for de enkelte tests, da de af gode grunde ikke er standardiserede i forhold til børn og voksne med høretab og døvblindhed. Vurderingen bliver derfor ofte mere kvalitativ end kvantitativ, ligesom en mere dynamisk tilgang kan være mere relevant end en statisk altså at man har fokus på udviklingspotentialer frem for allerede erhvervede færdigheder. 4.1 Opgaveløsningen Udredningen er meget forskellig alt efter specialerne, barnets/den unges alder og graden af kompleksitet i vanskeligheder. I det følgende er det beskrevet nærmere, hvordan udredningen foregår inden for de respektive områder. Udredningen på CDH omfatter de to fagspecialer: A. Døvblinde børn og unge (0 18 år) Konsulentfunktionen for børn og unge med medfødt eller erhvervet døvblindhed B. Børn og unge med høretab (0 18 år) Småbørnsvejledningen for børn med høretab (0-6 år) Skolerådgivningen for elever med høretab (6-18 år) 36

140 I det følgende er der en beskrivelse af de to fagspecialer opdelt i henholdsvis A og B (A) Organisering. Døvblinde børn og unge Udredningen udføres og eller koordineres af samme konsulenter i den samme afdeling og under den samme organisering, som beskrevet i afsnit (A) Opgave indhold og form. Døvblinde børn og unge Udredningen tager udgangspunkt i et diagnosticeringsmateriale udarbejdet af Videnscenter for Døvblindfødte under Socialstyrelsen: Identifikation af medfødt døvblindhed. Udredningen foregår i tæt tværfagligt samarbejde mellem CDH s konsulenter, syns og hørekonsulenter, ergo og fysioterapeuter samt medicinsk personale (speciallæger, øjenlæger, hørelæger, genetikere mv.). Ved siden af Identifikationsmaterialet anvendes bl.a. en udviklingsprofil, som er udviklet af specialpsykolog v. Statped i Norge, Anne Nafstad, og Inger Rødbroe, tidligere faglig konsulent og centerleder ved Videnscentret for Døvblindfødte. Profilen er et redskab i forhold til intervention og indeholder kategoriserede observationsholdepunkter til brug ved videoanalyse af omverdens relationerne; socialt samspil, nærhed, udforskning, kategorisering og kommunikative udtryk. Udviklingsprofilen tager afsæt i generel udviklingspsykologi formuleret af bl.a. Bowlby, Trevarthen, Vygotsky og Stern. Herudover anvendes Sensory Profile, som er et testredskab, der beskriver sammenhængen imellem barnets evne til at forarbejde sensoriske informationer og barnets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter samt forskellige kognitive tests. Udfordringen i brugen af disse materialer er, at de skal tilpasses for at kunne anvendes til børn og unge med døvblindhed, da de i reglen ikke tager højde for det dobbelte sansetab. Udredningen omfatter undersøgelser og analyser på tre områder: Medicinsk Indhentning af data fra tidligere undersøgelser, samt foranstaltning og deltagelse i nye undersøgelser Funktionel undersøgelse af synet, hørelsen og den taktile/kinæstetiske sans, foruden berøring og bevægelse Afprøvninger, observationer og videooptagelser sammen med nærpersoner. Her benyttes effekter fra Den danske synstaske, Den danske høretaske, babyaudiometer, kendte stemmer mv., som optages på video og herefter vurdereres og sammenholdes med de medicinske oplysninger. Undersøgelse og observation, analyse af sansebrug i samspil og kommunikation Videoanalyse og afprøvninger over tid. Dette indbefatter medvirken af og rådgivning og vejledning af forældre og fagpersoner omkring barnet/den unge med døvblindhed 37

141 Udredningen kan i hovedtræk foregå på følgende måde: - Afklarende forløb. Inden opstarten af en potentiel sag er der behov for en vurdering og afklaring af, om sagen skal iværksættes i forhold til Konsulentfunktionen for Døvblinde. Udredningen foretages i barnets nærmiljø af to konsulenter fra afdelingen i tæt samarbejde med pædagoger, lærere, konsulenter m.fl. fra barnets nærmiljø - Undersøgelsesperiode. Hvis der i det afklarende forløb er indikation for, at der er tale om et barn med døvblindhed, iværksættes der en undersøgelsesperiode af typisk 6 måneders varighed. Forløbet har til formål at afdække barnets funktionsniveau, styrkesider, potentialer og vanskeligheder samt at vurdere om kompleksiteten af det dobbelte sansetab indebærer, at barnet tilhører målgruppen af døvblinde. I undersøgelsesperioden er der gennemgående to konsulenter i opgaven, og der kan inddrages andre fagpersoner fra CDH efter behov. - Observation på CDH. Observationen er et tværfagligt forløb, der almindeligvis strækker sig over 2 dage, nogle gange dog blot en enkelt dag, med deltagelse af barnet, forældrene og barnets pædagoger/lærere og eventuelt andre fagpersoner med tilknytning til barnet. Udover to konsulenter fra Konsulentfunktionen indgår der efter behov andre fagpersoner fra CDH. Det kan være psykolog, fysio- og ergoterapeut, hørekonsulent (audiologisk), synspædagog, musikterapeut, mobilitykonsulent, sygeplejerske og speciallægekonsulent. Der arbejdes ud fra en fælles ramme med definerede mål for observationen, der fastsættes på et formøde og i et tæt samarbejde med forældre, barnets skole- og/eller dagtilbud samt hjemkommunen. Der er fælles evaluering og drøftelse af forløbet umiddelbart efter observationen. Efterfølgende udarbejdes der en tværfaglig observationsrapport, som fremlægges på en obs-konference sammen med videoklip fra observationen. Tilrettelæggelsen af observationsforløbene følger en defineret ramme, som er udarbejdet af Konsulentfunktionen for Døvblinde. - Observation i barnets nærmiljø. Observationen er tværfaglig og forløber som oftest over 1 dag sammen med en eller flere fagpersoner fra CDH. I lighed med obs-forløbene på CDH udarbejdes der en fælles defineret ramme og målsætning for observationen, og der udarbejdes en tværfaglig rapport, der fremlægges på en konference for forældrene, hjemkommunen og fagpersoner med tilknytning til barnet. - Fortløbende udredning. Udredningen foregår ofte som en integreret del af rådgivningen og interventionen og har til formål vedvarende at have barnets funktionsniveau, kompetencer og potentialer for øje samt zonen for nærmeste udvikling. Udredningen er afgørende for, hvor den pædagogiske og behandlingsmæssige indsats skal være. Der udarbejdes årlige rapporter, der beskriver barnets aktuelle udviklingsniveau og handleforslag. 38

142 4.1.3 (A) Faglige metoder, tests og tilgange. Døvblinde børn og unge. CDH har en mangeårig tradition for innovativt udviklingsarbejde i praksismiljøer for døvblindefødte børn, ligesom der historisk har været et tæt samarbejde med fagmiljøer i andre lande, især i Norden og i Holland. CDH har siden 2004 indgået i forskningssamarbejde med psykologisk institut på Københavns universitet, hvilket har resulteret i 86 publikationer, heraf 24 i internationale forskningstidsskrifter. Det betyder, at behandling, udredning og rådgivning på CDH i dag hviler på et solidt empirisk og teoretisk grundlag. Konsekvenserne af det kombinerede sansetab reducerer og ændrer døvblindes tilgang til andre mennesker. Dertil kommer, at døvblinde kan have en række tilstødende psykiske og fysiske handicap. Det betyder, at døvblinde ikke er rettet mod andre mennesker på en måde, som man naturligt vil opfatte og svare på. Det specielle kropslige udgangspunkt bevirker, at døvblinde har en helt anderledes måde at opfatte og forstå omverdenen på. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at hente viden fra en enkelt teori, men centralt står udviklingspsykologiske teorier nævnt ovenfor, som fremhæver, at mening skabes på baggrund af de kropslige og emotionelle erfaringer, som individet får gennem udvekslinger med såvel det fysiske som det sociale miljø. Begreber som tilknytning, protokonversation, fælles opmærksomhed og intersubjektivitet indgår i en form for grundlagsforståelse i såvel udrednings som rådgivningssammenhæng på CDH. Når der indgår neuropsykologisk undersøgelse i rådgivnings- og udredningsforløb, vil denne, så vidt det lader sig gennemføre, anvende standardiserede testværktøjer (Se tabel). Derudover planlægges udredningen ud fra Guidelines for Assessment of Cognition in Relation to Congenital Deafblindness, 2014, Nordic Centre for Welfare and Social Issues og publiceret forskningsbaseret viden på området. Det bemærkes, at der ofte anvendes dele af testbatterier, ligesom det er nødvendigt at tilpasse proceduren, hvorfor normmateriale til beregning af en samlet score derfor ikke anvendes. I de senere år har såvel kognitiv som affektiv neuropsykologi bidraget med forskning og teorier, der har inspireret arbejdet på CDH, eksempelvis begreber som taktil arbejdshukommelse og neuroplasticitet. Det er forventningen, at denne tilgang vil være et værdifuldt supplement i årene fremover. Tabel 6 (A). Anvendte faglige metoder, tests og tilgange ved udredning af Døvblinde børn og unge. Navn på metode, test eller tilgang Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et udredningsforløb (%-vis andel ift. alle udredningsforløb) Materialet suppleres af bl.a. medicinske Identifikation af medfødt Er det en metode (M), test (Te), eller tilgang (Ti) Tilgang og metode Angiv om der er tale om en dokumenteret eller valideret metode, test eller tilgang Den er valid i det omfang at den er afprøvet Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Man skal ikke være certificeret i brug af Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. 39

143 døvblindhed Sensory Profile Spørgeskemaundersøgelse og fundet egnet siden 2000, samt at flere af vores europæiske kollegaer benytter en engelsk oversat udgave af materialet. Valideret selve materialet, men det forudsætter at man har en vis erfaring i at få øje på de karakteristiske træk ved døvblindhed. Ellers er der risiko for at barnet scores for lavt. Krav om certificering X (CDH s ergoterapeut er certificeret og sanseprofilen udarbejdes af hende oplysninger, Udviklingsprofilen og andre test materialer. Anvendes efter behov. Psykologtests Navn på metode, test eller tilgang ADI-R (2006) ADOS-2 modul 1-4 (2013) BAYLE Y-III (2009) BRIEF (flere aldersgrupper)200 5 CELF-4 (2013) Er det en Angiv om metode (M), der er tale test (Te), eller tilgang om en do- (Ti) kumenteret eller valideret metode, test eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Te Va A-test (aut. psykologer) samt kursus Te Va A-test samt kursus Te Va B-Test (Aut. psykologer og autoriseret personale) Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. x x Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et udredningsforløb (%-vis andel ift. alle udredningsforløb) Ny Ny x 50% Te Va A-test x v.i. Te (Sprogudredning 5-12 år) Va B-test x 50% 40

144 D-KEFS (2012) Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (2014) NEPSY- II (2015) Te (2-16 år, neuropsykologisk batteri) Te (3-79, nonverbalttestbatteri) LEI- TER-3 (2015) Te (Eksekutive funktioner 2-89) M/Te, voksne Va A-test x Ny Va B-test x 10% Va A-test x Ny Va A-test x Ny RIAS (2011) SON-R 6-40 (2014) SON-R 2½-7 (2009) TEA-Ch (2005) Vineland-II (2011) WIPPSI -IV (2014) WAIS- IV (2011) WISC- IV (2010) Te (3-89 screening IQ) Va A-test x v.i. Te (Nonverbal Va A-test x Ny IQ test, voksne) Te (Nonverbal Va A-test x v.i. IQ test børn) Te (Op- Va A-test x <10% mærksom- hed børn) Te Va A-test x Ny (Spørgeskema ADL b Te Va A-test x v.i. Te Va A-test x <5% Te Va A-test x v.i. Udredningen foregår ofte som en cirkulær proces i vekselvirkning imellem udredning/afdækning af kompetencer/potentialer og afprøvning af indsatser over for barnet, herunder afprøvning og vurdering af kommunikationsformer, hjælpemidler m.m. Udredningen tilrettelægges ud fra en forståelse af, at barnet/den unge løbende kommer i en ny livssituation og derfor har brug for vedvarende støtte i forhold til at udvikle og bruge sine kommunikationspotentialer. 41

145 Udredningen er individuelt tilrettelagt, idet målgruppens problemstillinger altid er meget komplekse og foruden det dobbelte sansetab ofte også består af kognitive funktionsnedsættelser og/eller bevægehandicap. Videoanalyse er et væsentligt værktøj i udredningen. Samspil mellem behandler/konsulent/nærpersoner og barnet/den unge bliver optaget på video. Formålet er at analysere, hvordan barnet/den unge kommunikerer samt at analysere sansebrug, samspil, kontaktformer. Målet er at afdække barnets/den unges potentialer, kompetencer og mestringsstrategier samt at finde handle- og interventionsmuligheder, som skaber udvikling. Analysen sker typisk i samspil med forældre og fagpersoner omkring barnet/den unge og om muligt med barnet/den unge selv. Videoanalysen følger som udredningen en cirkulær proces, som kan illustreres på denne måde. Observation Iagttagelse Analyse Observationsmodel Afprøvning Vurdering Forslag til indsatser (A) Målgrupper for udredningen. Døvblinde børn og unge. Børn og unge med funktionsnedsættelsen medfødt eller erhvervet døvblindhed: Døvblindfødte under 18 år og uanset diagnose Døvblindblevne under 18 år Børn og unge med en så alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse, at der er behov for service på områderne kommunikation, miljøtilpasning, hjælpemidler og mobilitet Målgruppen omfatter: Personer, som er helt døve og blinde Personer, der er døve med en synsrest Personer, der er blinde med en hørerest Personer, der både har en synsrest og en hørerest Ud over døvblindhed, medfødt eller erhvervet, optræder der almindeligvis også andre komplikationer. Døvblindhed kan have årsag i forskellige hoveddiagnoser, som bl.a. omfatter: 42

146 Skader under graviditet og fødsel, virusinfektioner, f.eks. Rubella-syndrom, og en lang række genetiske/kromosomale sygdomme, herunder CHARGE syndrom, Downs syndrom, Usher syndrom. Herudover kan nævnes en række andre diagnoser: CMV, Dandy-Walkers syndrom, Rosenberg, Wolframin, Noonan, Kneist Syndrom, Vtech smittet, Sticklers, Cornelia de Lange, Zelweger, muskelsvind, meningitis, Cri de Chat, Edwards, Hurler m.fl. Listen er ikke udtømmende. Da vi ikke har registreret disse komplikationer bagudrettet og heller ikke har mulighed for det i det nuværende VIAS-system, har vi ikke mulighed for at give et kvalificeret bud på fordelingen. Omkring 1/3 er døvblindblevne, det vil sige børn og unge med et sansetab og en progredierende lidelse af den anden sans. Der er planlagt en workshop den 10. februar 2016 med henblik på en afprøvning af Vias som sags- og journalsystem. I drøftelsen bør indtænkes muligheden af at kunne udtrække relevante data, der efterlyses til Årsrapporten. Aktuelt skal dataene hentes flere forskellige steder fra og i flere tilfælde er de kun registret i de enkelte sagsjournaler, hvilket vil gøre det særdeles ressourcekrævende at trække dem ud i dokumentationsøjemed (A) Kvalitetssikring af udredning. Døvblinde børn og unge. Udredningen foretages som tidligere beskrevet af to konsulenter og ofte med inddragelse af forskellige tværfaglige indsatser. Udredningsforløbet skal afdække om borgeren tilhører målgruppen for vejledningen, Når udredningsforløbet ophører, har de udredningsansvarlige konsulenter til opgave at fremlægger sagen for den samlede konsulentgruppe. Fremlæggelsen indeholder: Præsentation af kliniske data Fremlæggelse af eventuelle tværfaglige oplysninger Beskrivelse af funktionelle data Videodokumentation Konsulentgruppen tager samlet stilling til sagen, og træffer ud fra fremlæggelsen afgørelse med hensyn til om barnet tilhører målgruppen for vejledningsindsatsen. Der arbejdes ud fra de bedste internationale metoder inden for døvblindområdet. Der har tidligere været samarbejdet med danske forskere vedrørende metodeudvikling og effektmåling af indsatserne. Der sikres løbende, at der arbejdes på højeste vidensniveau og ved brug af de bedste metoder." Kvalitetssikringen giver derfor stor sikkerhed for faglige begrundelser med hensyn til om: Sagen afsluttes, at udredningsforløbet forlænges for at belyse sagen yderligere eller at sagen indskrives som vejledningssag. En vigtig del af arbejdet med kvalitetssikring er løbende at stoppe op og undersøge effekten af indsatsen i specialrådgivningen og at sikre og udvikle kvaliteten i ydelsen. I samarbejde med Specialsektoren i Region Nordjylland er vi aktuelt i gang med at identificere og udvælge et koncept og en systematik, som giver mulighed for at udforske om den måde, vi arbejder på og de ydelser, vi leverer, giver mening i praksis. 43

147 Der er aktuelt nedsat en arbejdsgruppe, der skal drøfte dokumentationspraksis, og der er udarbejdet et kommissorium for gruppens arbejde. B. Børn og unge med høretab B1. Småbørsvejledning for børn med høretab (B1) Organisering. Småbørnsvejledning for børn med høretab. Se afsnit (B1) der beskriver organiseringen af Småbørnsvejledningen (B1) Opgaveindhold og form. Småbørnsvejledning for børn med høretab. I Småbørnsvejledningen for børn med høretab har udredningen afsæt i 3 hovedområder: 1) Medicinsk udredning 2) Pædagogisk/psykologisk udredning 3) Høreteknisk udredning og udredning af auditivt miljø Det er et medicinsk anliggende at udrede, diagnosticere og behandle høretab hos børn. Den medicinske udredning foregår på de audiologiske afdelinger og er, for de fleste børns vedkommende, allerede i gang få uger efter fødslen, hvor barnet tilbydes screening i forhold til høretab, Otoakustiske Emissioner (OAE). Det er dog ikke alle børn, der opdages i forbindelse med screening, og det er i praksis heller ikke alle børn, der hørescreenes. Hos en del børn debuterer høretabet først senere i livet, hvilket gør det væsentligt, at forældre, sundhedsplejersker, pædagogisk personale m.fl. er opmærksomme på eventuelle hørevanskeligheder hos barnet i den tidlige opvækst. Omkring 1 2 af en fødselsårgang har en betydelig varig hørenedsættelse, heraf har omkring 1/3 andre funktionsnedsættelser ud over høretabet. En tidlig udredning og behandling har kritisk betydning for, hvor godt barnet klarer sig med sit høretab. Omfanget af den medicinske udredning og behandling varierer, alt efter karakteren af høretabet og kompleksiteten i forløbet. Der udarbejdes en plan for forløbet, og der følges op med rutinemæssige kontroller på de audiologiske afdelinger. Ud over den audiologiske indsats, som pågår under hele barnets opvækst (til 18 år), skal der så tidligt som muligt sættes ind med pædagogisk/psykologisk udredning og rehabilitering af barnet. I dette forløb er der fokus på barnets udvikling og trivsel og barnet følges nøje i forhold til eventuel forsinkelse, fejludvikling og specifikke vanskeligheder. De første leveår er kritiske for børn med høretab, idet konsekvenserne af et høretab ofte først viser sig i løbet af barnets opvækst. Det er vigtigt at forebygge, foregribe og intervenere, så betingelserne for barnets udvikling bliver så optimale som muligt. Det er i særlig grad barnets auditive, sproglige, kommunikative, kognitive og psykosociale udvikling, der er genstand for opmærksomhed, herunder om der kan være behov for kompenserende kommunikativ støtte til barnet. Småbørn med høretab har behov for en rehabiliteringsindsats på højt specialiseret niveau, men har også brug for de indsatser, der ligger på det generelle og specialiserede niveau. 44

148 Det tredje ben i udredningen er det høretekniske område og det auditive miljø, der bl.a. omhandler vurderingen af potentielle høretekniske foranstaltninger til barnet. Det høretekniske område understøtter den medicinsk audiologiske behandling; høreapparater, CI, BAHA m.v. og den pædagogisk/psykologiske indsats med henblik på at optimere barnets auditive udbytte. Det auditive miljø har kritisk betydning for barnets udbytte af høreapparat- /CI-behandlingen. Udredning i forhold til auditivt miljø omfatter bl.a. akustiske forhold i de lokaler, barnet færdes i og støj/ baggrundsstøj fra barnets nære omgivelser. Ugunstig akustik og generende baggrundsstøj har negativ indvirkning på barnets lyttebetingelser og dermed også i forhold til læring, socialinteraktion m.v. 45

149 Medicinsk udredning Barn m. høretab Pædagogisk /psykologisk udredning Høreteknisk udredning Auditivt miljø Udredningen fra Småbørnsvejledningen til småbørn med høretab (førskolebørn) har til formål i samarbejde med PPR, dagtilbud og forældre at medvirke til at kvalificere indsatsen over for barnet. Udredningen kan i hovedpunkter omfatte: - Talehørepædagogisk udredning Den talehørepædagogiske udredning er en løbende proces, som er en forudsætning for den talehørepædagogiske intervention over for barnet. Udredningen omfatter undersøgelse og vurdering af barnets auditive, sproglige og kommunikative funktionsniveau, der typisk består af en funktionel og en formel udredning. Den formelle del omhandler testning af barnet ud fra en række specifikke og målrettede (standardiserede) test, mens den funktionelle del omhandler vurdering af barnets anvendelse i forhold til hørelse, sprog og kommunikative færdigheder. Udredningen har til formål at afdække barnets kompetencer, potentialer og vanskeligheder i forhold til den auditive, sproglige og kommunikative udvikling, således at den pædagogiske indsats tager afsæt i det, barnet mestre og udvikler nye færdigheder i zonen for nærmeste udvikling, se model. 46

150 Formelt Funktionelt Testning Screening Anvendelse Daglige færdigheder Færdighe der på tidligt niveau Spirende færdigheder Zonen for nærmeste udvikling Automatiserede nye færdigheder - Undersøgelsesforløb på CDH Forløbet er helhedsorienteret og ofte tværfagligt og sammensættes ud fra det enkelte barns forudsætninger og behov. Der kan, ud over den pædagogiske konsulent, der tilrettelægger og koordinerer forløbet, inddrages en eller flere fagpersoner fra afdelingen. Det kan være psykolog, fysio-/ergoterapeut, hørekonsulent (audiologisk), synspædagog, musikterapeut, sygeplejerske og/eller speciallægekonsulent. Udredningen foregår ud fra en fælles ramme med nærmere definerede mål og indhold for undersøgelsen, som fastsættes i et tæt samarbejde med forældre, barnets dagtilbud og hjemkommunen. Efterfølgende udarbejdes der en rapport, som fremlægges og drøftes på en konference med målrettede og handlingsorienterede indsatser for øje. I forløbet kan der eksempelvis, udover hørelse, sprog og kommunikation, være fokus på barnets kognitive, motoriske/sansemotoriske udvikling, legeudvikling, sociale færdigheder og interaktion m.v. Undersøgelsen kan tilrettelægges som enkeltstående dage, hvor forældrene ledsager barnet, eller udredningen kan foregå som en integreret del af specialrådgivningen, eksempelvis Lyt, Leg og Lær uge-forløb, hvor der på CDH er samlet en gruppe småbørn med høretab (4 6 børn) med henblik på en intensiv indsats. Grupperne sammensættes i forhold til alder og funktionsniveau. Forløbene har både intervention, udredning og rådgivning som målsætning og involverer såvel forældre som pædagogisk personale fra barnets dagtilbud. - Undersøgelsesforløb i barnets nærmiljø Undersøgelser i barnets nærmiljø forløber som oftest over 1 dag og med deltagelse af en eller flere fagpersoner fra CDH, jf. ovenstående. I lighed med forløbene på CDH udarbejdes der en fælles defineret ramme, målsætning og indhold for undersøgelsen, og der udarbejdes efterfølgende en rapport, som fremlægges på en konference for forældrene, hjemkommunen og fagpersoner med tilknytning til barnet. Undersøgelserne har overordnet til formål at danne grundlag for den pædagogiske indsats over for barnet. - Fortløbende udredning Udredningen foregår ofte som en integreret del af rådgivningen og interventionen og har til formål fortløbende at have barnets funktionsniveau, kompetencer og potentialer for øje samt zonen for nærmeste udvikling. Udredningen er afgørende for, hvor indsatsen og det pædagogiske og behandlingsmæssige fokus skal være. Der udarbejdes halvårlige rapporter, der beskriver barnets aktuelle udviklingsniveau og indeholdende handleforslag. 47

151 - Høreteknisk vurdering og vurdering af det auditive miljø Heri kan indgå udredning og vurdering af barnets nære lydmiljø efterklangsmålinger i dagtilbud samt afprøvning og vurdering af høretekniske foranstaltninger. Vurderingen foregår hovedsagligt i barnets dagtilbud og vil i reglen omfatte både en høreteknisk og en pædagogisk vurdering. Småbørnsvejledningen og CDH s audiologiske afsnit arbejder tæt sammen om denne udredning (B1) Faglige metoder og tilgange. Småbørnsvejledning for børn med høretab. Udredningen af småbørn med høretab bygger dels på formelle standardiserede tests, se nedenstående, og dels på funktionelle iagttagelser og vurderinger af børnene samt på de anamneseoplysninger og medicinske oplysninger forældre, høreklinikker, hospitaler og andre fagpersoner kan bidrage med i et givent udredningsforløb. Udredningsforløbene kan både være monofaglige, flerfaglige eller tværfaglige alt efter udredningens karakter og problemstilling. Nedenstående, Tabel 6 (B1) er de hyppigst anvendte i forhold til det talehørepædagogiske og det psykologiske område. Der er ikke opregnet metoder, tilgange og tests fra de øvrige fagområder, da det vil gøre listen temmelig omfattende. Tabel 6 (B1). Anvendte faglige metoder, tests og tilgange ved udredning af småbørn med høretab. Talehørepædagogiske metoder, tests og tilgange Navn på metode, test eller tilgang Er det Angiv om en metode tale om der er (M), en dokumenteret test (Te), eller valideret me- eller tilgantode, test (Ti) eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. Reynell Te Ja Ja Ja Celf Te Ja Ja Ja Peabody Te Ja Ja Ja Bracken Te Ja Ja Ja Viborg Te Ja Ja Ja EOWPVT - Expressive Te Ja Ja Ja One- Word Picture Vocabulary Test ROWPVT - Te Ja Ja Ja Receptive One-Word Picture Vocabulary Test LogoFoVa Logopædisk Te Ja Ja Ja udredning af Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et udredningsforløb (%-vis andel ift. alle udredningsforløb) 48

152 Fonologiske Vanskeligheder Dansk pædagogisk Te Ja Ja Ja udvik- lingsbeskri- velse 0 til 6 år Bo ege - ordforråd Te Ja Ja Ja Kaj testen Te Ja Ja Ja Fonologisk test K-Gorm Te Ja Ja Ja Eva- testen Screening Ja Ja Ja Bayley Ja Ja Ja Ja sproglig og kognitiv Der anvendes auditive og sproglige tests halvårligt, men det er forskelligt hvilke tests, der anvendes. Det afgøres af barnets alder, niveau mv. Der anvendes som regel 3-4 teste i hvert forløb. Psykologtests Navn på metode, test eller tilgang Er det en metode (M), test (Te), eller tilgang (Ti) Angiv om der er tale om en dokumenteret eller valideret metode, test eller tilgang Er der krav om certificering ved brug af metode eller test? Hvis ja, sæt kryds, hvis I er certificerede i udførelsen af metode eller test. Indsæt jeres faglige skøn i forhold til hvor ofte den angivne metode, test eller tilgang anvendes i et udredningsforløb (%-vis andel ift. alle udredningsforløb) Neuropsykologisk Metode Ja Ja X 75% undersø- gelse Kognitiv vurdering Metode Ja Ja X 100% Udviklingsvurdering Metode Ja Ja X 50% Bayley Scales Test Ja Ja X 25% WPPSI Test Ja Ja X 75% LEITER Test Ja Ja X 90% NEPSY Test Ja Ja X 5% DEP Test Ja Ja X 5% PEP Test Ja Ja X 5% CHIPS Test Ja Ja X BRIEF Metode Ja Ja X 25% (spørgeskema) DPU Metode Ja Ja X 25% (spørgeskema) Rivermead Test Ja Ja X 5% SON-R Test Ja Ja X 5% ADOS Test Ja Ja X 2% CELF Test Ja Ja X 5% 49

153 I den psykologiske udredning af småbørn vurderes det fra sag til sag, om der er behov for en udviklingsvurdering, en kognitiv vurdering eller en neuropsykologisk vurdering. De forskellige tests udvælges i forhold til, hvilke problematikker, der er relevant at få belyst, og i forhold til, hvad der passer bedst til barnets forudsætninger og niveau (B1) Målgruppe for udredningen. Småbørnsvejledning for børn med høretab. Målgruppen for Småbørnsvejledningen er småbørn med høretab i alderen 0 6 år. Omkring 1/3 af børnene har andre funktionsnedsættelser udover høretabet, nogle af vanskelighederne har egentlige diagnoser, mens andre bygger på en begrundet formodning. Hovedparten af børnene udredes i løbet af førskolealderen, mens vanskelighederne hos andre først bliver tydelige i løbet af skolealderen. Hos de henviste børn i 2015 forekom følgende (kendte) diagnoser: Auditiv neuropati, CMV, hjerneskade, Connexin 26 og Pendred Syndrom. For gruppen af småbørn med høretab som helhed optræder der ofte auditive og sproglige forsinkelser i forhold til den biologiske alder. Det er derfor vigtigt at sætte ind med den fornødne bistand, så børnene kan indhente og opnå en alderssvarende udvikling forud for skolestart. Udredningen foregår i et tæt samarbejde med de audiologiske afdelinger på sygehusene, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og sagsbehandlere i børnenes hjemkommuner (B1) Kvalitetssikring af udredning. Småbørnsvejledningen for børn med høretab En vigtig del af arbejdet med kvalitetssikring er løbende at stoppe op og undersøge effekten af indsatsen i specialrådgivningen og at sikre og udvikle kvaliteten i ydelsen. I samarbejde med Specialsektoren i Region Nordjylland er vi aktuelt i gang med at identificere og udvælge et koncept og en systematik, som giver mulighed for at udforske om den måde, vi arbejder på og de ydelser, vi leverer, giver mening i praksis. Der er aktuelt nedsat en arbejdsgruppe, der skal drøfte dokumentationspraksis, og der er udarbejdet et kommissorium for gruppens arbejde. B2 Skolerådgivningen for elever med høretab (B2) Organisering. Skolerådgivning for elever med høretab Se ovenfor under (B2) (B2) Opgaveindhold og form. Skolerådgivning for børn med høretab. Pædagogiske-psykologiske udredningsforløb er ikke indeholdt i Skolerådgivningens ydelser. Afsættet for specialrådgivningen bygger på systematisk iagttagelse og vurdering af eleven i klassemiljøet, frikvarteret og/eller fritidsordningen. Vurderingen danner grundlag for rådgivningen over for lærerne, pædagogerne og eleven samt forældrene. Vurderingen foregår typisk ved at konsulenten følger eleven 50

154 i undervisningen i klassen og dels igennem dialog med lærerne, pædagogerne og eleven. Der kan rekvireres udredninger i forhold til afprøvning og vurdering af høreteknisk udstyr, eksempelvis FM-anlæg og elevmikrofoner, samt måling og vurdering af akustik i elevens primære klasselokale og i fritidsordning (B2) Faglige metoder og tilgange. Skolerådgivning for børn med høretab. Til vurdering af eleven i klassen anvender konsulenterne forskellige iagttagelsesskemaer, som er udarbejdet til formålet. Skemaerne er udarbejdet af konsulenterne med baggrund i deres viden og erfaring på området og med inspiration fra vores nationale og nordiske samarbejdspartnere (B2) Målgrupper for udredningen. Skolerådgivning for elever med høretab. Specialrådgivningen henvender sig til elever med høretab i alderen 6 18 år, lærere, pædagoger m.fl. i skoler, fritidstilbud, ungdomsuddannelser og institutioner samt til forældre. I 2015 er der ydet specialrådgivning til 133 elever med høretab. Omkring 1/3 af eleverne har andre funktionsnedsættelser udover høretabet - diagnosticerede eller formodede. Af kendte diagnoser kan nævnes: ADHD, CMV, Pendred Syndrom, Goldenhar Syndrom, autisme, Turner Syndrom, retarderet psykomotorisk udvikling, Downs Syndrom, Fanconi, Anæmi og dysfasi. Derudover er der elever med specifikke sproglige vanskeligheder, kognitive vanskeligheder, læse-stavevanskeligheder (dysleksi), fonologiske vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, motoriske og sansemotoriske vanskeligheder, psykosociale problemstillinger, væsentlig kombineret syns- og hørenedsættelse, specifikke udviklingsvanskeligheder, generel forsinkelse m.v. Specialrådgivningen foregår i et tæt samarbejde med de audiologiske afdelinger på sygehusene, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og sagsbehandlere i børnenes hjemkommuner. Udredningen retter sig mod elever med høretab i alderen 6 18 år, lærere, pædagoger m.fl. i skoler, fritidstilbud, ungdomsuddannelser og institutioner samt til forældre (A) Kvalitetssikring af udredning. Døvblinde børn og unge. En vigtig del af arbejdet med kvalitetssikring er løbende at stoppe op og undersøge effekten af indsatsen i specialrådgivningen og at sikre og udvikle kvaliteten i ydelsen. I samarbejde med Specialsektoren i Region Nordjylland er vi aktuelt i gang med at identificere og udvælge et koncept og en systematik, som giver mulighed for at udforske om den måde, vi arbejder på og de ydelser, vi leverer, giver mening i praksis. Der er aktuelt nedsat en arbejdsgruppe, der skal drøfte dokumentationspraksis, og der er udarbejdet et kommissorium for gruppens arbejde. 51

155 Målgrupper for udredningsforløbene 2015 Alle målgrupper Tabel 7. Målgrupper for udredningsforløbene (2015) 2015 Udredningsforløb i alt Børn med medfødt døvblindhed 19 Børn med erhvervet døvblindhed 6 Anden diagnose eller under udredning (døvblindeområdet) 7 Småbørnsvejledning (høretab) Ikke opgjort Skolerådgivning (høretab) Ikke en del af ydelsen Tabel 8. Udredningsforløb fordelt på alder og målgrupper (2015) Udredningsforløb i alt: Målgrupper: 0-6 år 7-11 år år år Børn med medfødt døvblindhed Børn med erhvervet døvblindhed Ikke afklaret Andre børn med alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse Småbørnsvejledning (høretab) Ikke opgjort Skolerådgivning (høretab)

156 5 Vidensarbejde Tilbuddets medarbejdere indhenter, indsamler og udvikler ny viden gennem deltagelse i relevante nationale samt internationale konferencer, netværksarbejde, kurser og efteruddannelsestilbud samt gennem tilegnelse af relevant litteratur og viden på området. Udvikling af ny viden sker med afsæt i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Generel teori om børns udvikling af sprog og kommunikation relateres til de to fagspecialer, ligesom erfaringsbaseret praksis bidrager til udvikling af ny teoretisk viden og nye metoder. Derudover formidles viden i skriftlige og visuelle materialer, såsom bøger, hæfter, plakater og kort. 5.1 Opgaveløsningen Organisering Hvert af de tre KaS-financierede områder (rådgivning og vejledning/høretab, rådgivning og vejledning/døvblindhed samt materialeproduktion) er ansvarlige for at indhente viden på deres respektive områder. Afdelingernes medarbejdere og ledelser indhenter og indsamler ny viden bl.a. gennem deltagelse i relevante nationale samt internationale konferencer, netværksarbejde, kurser og efteruddannelsestilbud samt gennem tilegnelse af relevant litteratur og viden på området. Det er et eksplicit krav, at ny viden bliver delt med relevante kollegaer, når en medarbejder eksempelvis har deltaget i et kursus eller en konference. Hvad der skal deles med hvem afgøres af den enkelte medarbejder, ofte i samråd med afdelingslederen. Når viden deles, er det vigtigt at tænke relevans, timing, formidlingskanaler m.v. ind i kommunikationen, så derfor findes der ikke en entydig formel for, hvordan det gøres på CDH. Det vurderes fra gang til gang, hvem der er målgruppen og om den pågældende viden skal formidles gennem oplæg på personalemøder, interne temadage, lokale netværk, personaleblad, fagtidsskrifter eller noget helt andet. I rådgivningsafdelingerne formidles viden om høretab og døvblindhed i selve rådgivningen og gennem kursusforløb for netværket (både forældre og professionelle) rundt om det enkelte barn, således at disse opnår øgede handlemuligheder i forhold til at kompensere for sansetab i samværet med og i undervisningen af barnet. Den kontinuerlige vejledning sikrer implementering af ny viden og nye metoder i de lokale tilbud. 53

157 Medarbejderne formidler viden dels på nationale og internationale konferencer dels gennem deltagelse i faglige netværk, ligesom de afholder kurser dels for specifikke målgrupper dels lokalt omkring det enkelte barn. Der udarbejdes materialer tilpasset de enkelte kursusforløb og vejledningsopgaver, ligesom der udarbejdes og udgives artikler og undervisningsmaterialer. Internt på CDH implementeres ny viden dels gennem daglig praksis og dels gennem fælles refleksion. Eksempelvis tages der på personalemøder afsæt i eksempler fra hverdagen gennem cases, der kan være bundet op omkring et særligt tema, et enkelt barn, et udredningsforløb eller andet. I 2016 har CDH en ambition om at styrke systematikken og samarbejdet omkring vidensarbejdet på KaS-området væsentligt. I første omgang i forhold til indsamling, bearbejdning og udvikling af viden, og målet er, at der i løbet af første halvår er udarbejdet et kommissorium, som beskriver rammer, forventninger m.v. til arbejdet. Det vil med al sandsynlighed være nødvendigt at lave en organisationsændring for at optimere mulighederne for at leve op til ambitionerne på vidensområdet. Den vil blive gennemført i løbet af efteråret Vidensprodukter Tabel 11. Deltagelse i konferencer/netværk/seminarer mv. De fem væsentligste aktiviteter inden for området: Navn på konferencer/seminar/netværk/ Nordisk netværk for læremiddelproducenter på høretabsområdet. Konference om ensidigt høretab på center for høretab i Fredericia. Evt. bidrag (sæt x) X Beskriv kort hvordan I efterfølgende har arbejdet med at omsætte den viden I har fået til jeres praksis (max 150 ord) Efter netværksmødet har Materialecentret erhvervet sig rettigheder til en del af de læremidler, vi fik præsenteret af vore nordiske kollegaer. Vi har efterfølgende haft en god dialog med svenske SPSM og norske Statped, som konkret er ved at føre til en række print- og digitale udgivelser. Den nye viden anvendes direkte i rådgivningen til skoler, der har elever med ensidigt høretab (ca. 20 skoler) Desuden anvendes den nye viden ift. lærerkurserne på CDH for lærere, der har en elev med høretab i klassen. Andet 54

158 Nordisk netværk om taktil sproglighed AVT-uddannelse af 2 konsulenter i Småbørnsvejledningen, bl.a. AVT-konference og kursus på The Ear Foundation i Nottingham (en uge): Deaf Education Pracmatic skills LING Sounds AVT in practice Konferencen og kurserne er et led i konsulenternes 3-årige uddannelse som AVT-terapeuter. Konsulenterne har 1 år tilbage af uddannelsen. Europæisk CHARGEnetværk X X Det er en implicit forventning, at al ny viden deles med kollegerne i afdelingen på CDH, hvilket også har været tilfældet her. Understøtter med ord og handling (mesterlæring), hvordan personerne omkring vejledningsbørnene kan forstærke kropslige udtryk, forhandle mening frem og tillægge en sproglig betydning, som på sigt kan udvikle sig til symbolsk kommunikation. Den nye viden anvendes direkte i rådgivningen til de forældre og børn, der indgår i AVT-undervisningen samt i Småbørnsvejledningens kurser til forældre og fagpersoner. Den nye viden deles med de øvrige konsulenter i Behandlings- og Vejledningsafdelingen og der er skrevet en artikel til CDH s interne personaleblad, Luppen&Tegnstiften. Netværket mødes i forbindelse med europæiske og internationale konferencer holder ellers kontakt pr. mail. I netværket bliver konkrete cases diskuteret, og der bliver delt viden om forskning, artikler, konferencer m.v., som relaterer sig til Charge. Netværket arbejder desuden sammen om konkrete projekter - senest en opgørelse over udbytte af CI til personer med CHARGE i de forskellige lande. Tabel 12. Skriftlig formidling De fem væsentligste aktiviteter inden for området: Navn på publikation Titel på bidrag, årstal, udgivelsessted Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette jeres formidling, fx ift. målgruppe og emne (max 150 ord) Andet 55

159 Undervisning og læring Medfødt døvblindhed Transfer From Knowledge to Action The Sense of Being a Competent Partner to Persons with Congenital Deafblindness Stimulering af lytte- og sprogudvikling hos børn med høretab i alderen 0 3 år Stimulering af lytte- og sprogudvikling hos Undervisning og læring, 2015, Materialecentret Medfødt døvblindhed, primo 2016, Materialecentret Transfer From Knowledge to Action The Sense of Being a Competent Partner to Persons with Congenital Deafblindness, i Journal of Deafblind Studies om Communication. Vol. 1, 2015, pp University of Groningen Press. Udgivet på Materialecentret For et par år siden udgav de internationalt anerkendte forskere Marc Marschark og Harry Knoors en forskningsbaseret bog om udvikling, læring og undervisning af børn med høretab. CDH har oversat og redigeret bogen, så den passer til danske forhold og dermed kan opkvalificere det fagpersonale, som er ansvarlige for undervisning af børn med høretab. En grundbog til fagpersonale, pårørende og andre, som har en interesse i funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. I lighed med ovenstående er dette en bearbejdet oversættelse af en bog, som oprindeligt er udkommet på et andet sprog i dette tilfælde hollandsk. Bogen formidler viden om medfødt døvblindhed, og den kommer også med konkrete råd til læseren om, hvordan de bør agere over for mennesker med medfødt døvblindhed. Transfer bliver tænkt ind i alle vores uddannelser og tilrettelæggelse af disse både de interne på CDH og de landsdækkende gennem IDV. Gennem dialog og medinddragelse af deltagerne tilrettelægger vi kursusforløbet, hvor refleksioner, systematisk videoanalyse og praktiske øvelser på kurset om, hvordan de kan omsætte deres viden i praksis. Hæfterne henvender sig til de nære voksne, forældre og fagpersoner, der er sammen med børn med høretab. De er skrevet af konsulenter fra Småbørnsvejledningen på CDH. Indholdet er baseret på litteratur om normalthørende børns udvikling og på den mangeårige erfaring, som konsulenterne har oparbejdet 56

160 børn med høretab i alderen 3 6 år A Literature analysis of Themes in Paediatric Cochlear Implant Research Deafblindness and dual sensory loss research: Current status and future directions Journal of Communication Disorders, Deaf Studies & Hearing Aids 2015, 3:2 World Journal of Otorhinolaryngologi 2015 May 28; 5(2): omkring småbørn med høretab. Artiklen er et review af publiceret forskning om tidlig sprogudvikling hos børn med Cochlear implant. Artiklen gennemgår forskningen på døvblindeområdet, og de begrænsninger der ses i denne. Artiklen er en editorial der opfordrer til øget internationalt forskningssamarbejde på grund af små nationale populationer. Endvidere opfordres til fokus på udvikling af valide og reliable assessmentmetoder, samt forskningsmetoder. Tabel 13. Mundtlig formidling De fem væsentligste aktiviteter inden for området: Hvor og til hvem Døvblindehuset/CFD Geelsgaard Synscenter Refnæs. Titel/indhold i oplæg Oplæg med baggrund i materialet: Mærk naturen. Oplægget var rettet imod bo- og skoleafdelinger. Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette jeres formidling, fx ift. målgruppe og emne (max 150 ord) Gennem oplægget at medvirke til at bo- og skoleafdelinger bliver opmærksomme på og får implementeret, at naturen tilbyder gode hverdagsmuligheder for udvikling og læring. Andet DbI World Conference -Bukarest Taktil sproglighed hos mennesker med medfødt døvblindhed. Inspirere vores europæiske kollegaer til at arbejde med taktil sproglighed hos mennesker med medfødt døvblindhed. Vi har en hypotese om, at hvis vi koder gestik og kropslige 57

161 Småbørnsvejledningens kurser til forældre og fagpersoner i henhold til kursusfolder, der udsendes en gang om året og som indeholder kurser, workshops, Lyt-leg og lær forløb for børn, forældre og fagpersoner i dagtilbud Oplæg om udredning og processer i den forbindelse, for personale på Geelsgårdskolen Lærerkurser på CDH til lærere, pædagoger m.fl. der arbejder med elever med høretab i skolen Kurser for forældre samt professionelle, der arbejder med småbørn med høretab i alderen 0 6 år. Udredning som pædagogisk understøttende værktøj. Kursusforløb for professionelle, der arbejder med elever med høretab. Hvordan arbejder man inkluderende med elever med høretab i skolen? udtryk i en lingvistisk kode, så får vi mulighed for at kommunikere med mennesker med medfødt døvblindhed på et sprogligt niveau. Kurserne understøtter den direkte rådgivning i børnenes dagtilbud og indholdet er målrettet centrale temaer ift. småbørn med høretab. De forskellige workshops er meget konkrete og handlingsanvisende og har deltagelse af både børn, forældre og fagpersoner. Formålet er at deltagerne kvalificeres ved at se, høre og gøre og samtidig får koblet relevant teori på aktiviteterne. Medvirke til, at en del af udredningen i hverdagen kan benyttes som professionelle redskaber. At personalet bliver i stand til at afdække hæmmende og understøttende faktorer i forhold til at skabe udviklende hos den enkelte person. Lærerkurserne, som forløber over 2 x 2 dage, har deltagelse af lærere m.fl. fra skoler, der har elever med høretab i klassen. Lærerkurserne understøtter den direkte rådgivning til de enkelte skoler/professionelle. Kurserne er 58

162 effektive ift. vidensformidling samt vidensdeling lærere og pædagoger imellem. I 2015 er der afviklet 3 forløb med deltagelse af omkring 100 pædagoger og lærere. Tabel 14. Produktion af viden De fem væsentligste aktiviteter inden for området: Hvad er produceret? Viden om et barns sanseprofil og hvilke konsekvenser profilen har for barnet. Navn/titel Sensory Profile Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette produktionen, fx målgruppe og emne (max 150 ord) Målgruppen er forældre og primære professionelle omkring barnet, samt psykologer i PPR og socialrådgivere. Målet er at få en forståelse af de udfordringer barnet møder hver dag, og finde handlemuligheder for bedre trivsel. Andet Sanseprofilen er blevet bearbejdet af CDH s ergoterapeut i forhold til mennesker med dobbelt sansetab, december Sensorisk Profil er et standardiseret testredskab, der giver en forståelse for, hvordan en person opfatter og reagerer på de mange sanseindtryk, som vi hver dag udsættes for. Den tilrettede profil præsenteres på netværksmøde i jan 2016, hvor vi fremadrettet gennem modellen støtter netværket i at finde handlemuligheder og på baggrund af borgerens potentialer. 59

163 Doktordisputats v. lektor, dr. med.,jesper Dammeyer. Resultat af flere års forskning på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, i forhold til personer med medfødt døvblindhed. Materiale om pragmatisk sprogbrug hos børn med høretab. Børneneuropsykolog, Pia Solholt m.fl. Materialerne beskriver lytte- og sprogudviklingen hos henholdsvis 0-3-årige og 3-6 årige. De giver desuden barn samt giver forslag og ideer til, hvordan man kan stimulere barnets auditive og sproglige udvikling. Living with dual sensory loss. Prevalence, aetiology, and mental and behavioural disorders among people with deafblindness and associated syndromes: Rubella, Usher, and CHARGE syndrome Pragmatiske grundforudsætninger Børn med høretab 0-3 år Pragmatiske færdigheder Børn med høretab 3-5 år Stimulering af lytte- og sprogudvikling hos børn med høretab i alderen 0 3 år Stimulering af lytte- og sprogudvikling hos børn med høretab i alderen 3 6 år Disputatsen giver en indføring i de seneste års forskning i Danmark i forhold til personer med medfødt døvblindhed og de følgevirkning det medfører. Hæfter, der har til formål 1) at give en teoretisk indføring i og forståelse for pragmatik og pragmatiske vanskeligheder hos børn med høretab, og 2) at give konkrete, praktiske anvisninger til indsats ifht. udvikling af pragmatiske kompetencer, opdelt i børn 0-3 år og børn 3-5 år. Hæfterne henvender sig til de nære voksne, forældre og fagpersoner, der er sammen med børn med høretab. Jesper Dammeyer forsvarede sin doktordisputats I februar CDH døvblinde konsulenter deltog efteråret 2015 i to dages seminar på KU med henblik på opdatering nyeste viden og forskning. Hæfterne henvender sig til personer, der er forældre til eller som arbejder med små børn med høretab, f.eks. pædagoger, talehørepædagoger, PPRkonsulenter m.v. Hæfterne er skrevet af konsulenter fra Småbørnsvejledningen på CDH. Indholdet er baseret på litteratur om normalthørende børns udvikling og på den mangeårige erfaring, som konsulenterne har oparbejdet omkring småbørn med høretab. 60

164 5.1.4 Målgrupper for vidensarbejdet Borgere Målet er at give barnet indsigt i og forståelse for egen funktionsnedsættelse samt mulighed for udvikling af mestringsstrategier. Dialogen med det enkelte barn er tilrettelagt med udgangspunkt i barnets behov samt forudsætninger. Information om sansetabet sker i tæt dialog og samarbejde med de voksne (både professionelle og forældre/pårørende) omkring barnet. Pårørende Målet er, at pårørende omkring barnet får de bedst mulige handlekompetencer i forhold til at mestre de udfordringer, som familien og barnet møder gennem opvæksten samt at understøtte barnets udvikling på den mest hensigtsmæssige måde. Tilrettelæggelse og udførelse af vidensarbejdet foregår med afsæt i barnets forudsætninger og behov, den aktuelt bedste viden på området og i tæt dialog med den enkelte familie. Fagfolk - herunder frontmedarbejdere Målet er, at frontmedarbejderne omkring det enkelte barn bliver i stand til at støtte barnets psykosociale, sproglige, sociale og kognitive udvikling bedst muligt. Rådgivning og kursusvirksomhed foregår på mange forskellige platforme, f.eks. gennem direkte specialrådgivning til den enkelte medarbejder, gennem mailkorrespondancer og gennem deltagelse i teammøder eller handleplansmøder omkring det enkelte barn. Derudover holdes der kurser med generelt-specifikt fagindhold målrettet gruppen af frontmedarbejdere inden for det enkelte område. Fagfolk - specialister Målet er, at specialisten i sin vurdering af barnet tager højde for barnets særlige forudsætninger og potentialer samt opnår bedre handlemuligheder i interventionen over for barnet. I forhold til samarbejdet med andre faggrupper og specialister foregår vidensarbejdet i tæt dialog med udgangspunkt i det enkelte barns funktionsnedsættelse. Der gøres opmærksom på de særlige forhold, som gør sig gældende vedr. høretab eller døvblindhed, som baggrundsviden for specialisten i en konkret sag. Forskere Hos CDH er der ansat en forsker, som forsker indenfor døvblinde og høretabsområdet. 61

165 Til daglig arbejder han på Københavns Universitet. Der er udarbejdet en kontrakt mellem CDH og Københavns Universitet, som løber indtil udgangen af februar Kvalitetssikring af vidensarbejdet Kvalitetssikring af vidensområdet er en fortløbende proces, der arbejdes forskelligt med alt efter målgruppe, vidensarbejdets og opgavens karakter m.m. Der er aktuelt ikke en samlet strategi og systematik på området, hvilket der aktuelt arbejdes flittigt på. Selvom systematikken aktuelt er mangelfuld, er der alligevel nogle fælles overordnede træk i forståelsen og vurderingen på CDH af den viden, der indhentes, udvikles og bringes i spil inden for de enkelte områder af specialrådgivningen. Viden skal være handlingsrettet, anvendelig og have effekt over for brugerne kort sagt, viden skal virke. Det betyder, at det er i virkelighedens verden altså tæt på praksisfeltet - at den anvendte viden skal stå sin prøve. Både den erfaringsbårne og den teoretiske. Har den anvendte viden virket efter hensigten, og har vi nået netop det, vi sammen med brugerne har sat os for? Specialviden skal ses og vurderes i den unikke kontekst og under de særlige forudsætninger, den skal fungere i. I operationel forstand er generel eksakt viden ofte en ledetråd mere end en opskrift på, hvordan den faktiske viden og indsats skal manifesteres i praksisfeltet. Eksempler på kvalitetssikring: Dialogisk vurdering af anvendt viden i rådgivningen - Vurderingen af den anvendte viden i specialrådgivningen er ofte en indbygget del af evalueringen af indsatsen over for barnet/netværket. Vurderingen er dialogisk, eksempelvis i den direkte rådgivning af forældre og fagpersoner og/eller kan være en del af et netværks-/handleplansmøde. Har den anvendte viden virket? Vurdering af viden i rapportsammenhæng - Vurderingen kan også være skriftlig med afsæt i en perioderapport/handleplan. Formålet er primært at vurdere, om indsatsen har haft gunstig virkning i forhold til barnet, men samtidig ligger der også en vurdering af, om den viden, metode og tilgang, der blev anvendt, havde den ønskede effekt. Evalueringsskemaer kurser og temadage - Ved afholdelse af kurser og temadage foregår vurderingen af den anvendte viden med afsæt i evalueringsskemaer, som udfyldes af deltagerne. Evalueringsskemaerne er et af styringsredskaberne i tilrettelæggelsen af kursernes indhold og form, herunder også i forhold til den anvendte viden. Eksempelvis i forhold til de afholdte lærerkurser og kurser i Småbørnsvejledningen for forældre og fagpersoner. Faglige netværk nationale og internationale 62

166 - I de faglige netværk pågår der en drøftelse af den faglige viden, der anvendes i indsatsen over for brugerne, herunder vurdering af ny viden. Eksempelvis har vurderingen af viden om haptisk kommunikation været genstand for en faglig drøftelse og vurdering i de nationale og internationale netværk for taktil kommunikation. Bringer det mening at anvende hapisk kommunikation, i forhold til hvem og på hvilken måde? Brug af referencepersoner og grupper - I materialeproduktionen sker kvalitetssikringen systematisk ved, at alle nye udgivelser bliver testet af på grupper eller enkeltpersoner, som tilhører målgruppen for produktet og/eller er særlige videnshavere inden for området. Omfanget skaleres altid efter projektets størrelse og karakter, men der bruges referenter til alle projekter uden undtagelse. 63

167 6 Kursusvirksomhed I relation til KaS-området udbyder CDH interne og eksterne kursusforløb af forskellige varighed med henblik på at formidle viden om høretab og døvblindhed til både professionelle og forældre/pårørende. Målet er, at deltagerne opnår øgede handlemuligheder i forhold til at kompensere for sansetab i samværet med og i undervisningen af barnet. Indholdet i kursusaktiviteterne fordeler sig bredt og tager afsæt i den enkelte målgruppes behov. Af konkrete elementer kan eksempelvis nævnes; undervisning i visuel og taktil kommunikation, konsekvenser af livet med sansetab, pædagogiske foranstaltninger og implikationer i relation til inklusion i normalområdet, forældrepårørendesamarbejdet mm. Kursusaktiviteterne kan iværksættes på foranledning af eksempelvis den enkelte konsulent tilknyttet CDH, den lokale PPR-konsulent, kursusafdelingen på CDH samt netværket omkring det enkelte barn. 6.1 Opgaveløsningen Organisering Der holdes dels kurser for netværket omkring det enkelte barn samt fagspecifikke kurser for større grupper af fagfolk med interesse for emnet og endelig særligt tilrettelagte kurser for forældre og pårørende. Kurserne holdes i lokalområdet samt på CDH. De lokale kurser organiseres af den enkelte rådgiver. Kurserne afholdt på CDH organiseres af CDH s kursusafdeling, som rekvirerer relevante interne og eksterne undervisere. Interne undervisere har alle en grunduddannelse som pædagog, lærer, tekniker eller psykolog. Derudover har alle forskellige relevante overbygningsuddannelser, eksempelvis PD, speciallæreruddannelse, konsulentuddannelse, dele af AVT-uddannelse. Derudover har alle undervisere praksiserfaring fra enten døvblindeområdet, høretabsområdet eller tilgrænsende fagområder som f.eks. multiple funktionsnedsættelser, autismespektrumsforstyrrelser. Endvidere har underviserne en specifik og specialiseret viden om samspil og forudsætninger for udvikling af kommunikation og sprog på forskellige niveauer. Eksterne undervisere har typisk gæstelærerstatus og bidrager med viden eksempelvis fra det eksterne praksisfelt, der skal illustrere, hvordan den viden, der er indhentet gennem deltagelse i eksempelvis kursusaktiviteter på CDH, er implementeret. 64

168 Styrken ved den lokale forankring af kursusvirksomheden er, at den kan tilgodese lokale behov samt understøtte implementering af den teoretiske viden i praksisfeltet. Endvidere understøtter og supplerer kursusaktiviteter og vejledningsarbejdet gensidigt hinanden, således at der skabes sammenhæng mellem teori og praksis, hvorved transfer mellem viden og handling styrkes Opgaveindhold og -form De lokale kurser tilrettelægges i tæt dialog med netværket omkring det enkelte barn. Det er forskelligt fra netværk til netværk, hvem der påtager sig det konkrete arbejde med at invitere de relevante parter til kurset. Kursets form er afhængig af kursets indhold, men er forankret i praksis gennem øvelser, videoillustrationer og fælles refleksioner. I forbindelse med afholdelse af kurser og temadage for større grupper af fagfolk med interesse for emnet, udvikles indholdet med afsæt i behovet fra praksisfeltet og i tæt samarbejde mellem undervisere, rådgivere og kursusafdelingen på CDH, der organiserer og afvikler aktiviteterne. Alle kursusaktiviteternes indhold og form udvikles i dialog med kursusdeltagerne. Alle kurser indledes med en forventningsafstemning i forhold til formål, udbytte samt indhold. Kursusaktiviteten evalueres løbende igennem selve aktiviteten med henblik på at sikre overensstemmelse mellem målgruppens behov og aktivitetens form og indhold. For nuværende anvendes lokalt designede evalueringsværktøjer, der tager højde for læringsprocesser og transfer. Efter afslutning evalueres aktiviteten skriftligt eller mundligt af den enkelte deltager. Blandt andet bliver der spurgt ind til, hvordan kursusdeltageren ser mulighed for at implementere sin nye viden i sin dagligdag og/eller i sin pædagogiske praksis. Endvidere evalueres aktiviteten også i forhold til planlægning af fremtidige kurser Målgrupper for kursusvirksomhed Nedenstående er en beskrivelse af hvilke målgrupper de enkelte kursusaktiviteter retter sig i mod Lokale netværkskurser: Netværket omkring det enkelte barn bestående af forældre og pårørende samt professionelle. Fagspecifikke kurser for professionelle: Lærer, pædagoger, psykologer, ergoterapeuter, PPR-konsulenter, lokale syns og hørepædagoger mv. Kurser for forældre og pårørende: Familien og netværket omkring det enkelte barn 65

169 Temadage: Forældre, pårørende og professionelle med særlig interesse for området. På høretabsområdet er der i 2015 i alt anvendt 534 undervisningstimer inkl. forberedelse fordelt på 7 undervisere og 128 kursister på kurser afholdt på CDH, foranlediget af kursusafdelingen. Eksempelvis er der på kurser for professionelle, der arbejder inkluderende med børn og unge med høretab, anvendt 432 timer inkl. forberedelse fordelt på 5 undervisere og 78 kursister på 3 kurser afviklet over 2 dage. På kurser afholdt på CDH for professionelle samt forældre til småbørn med høretab i alderen 0 6 år, er der anvendt 170 timer inkl. forberedelse fordelt på 50 deltagere på kurser afviklet over 10 kursusdage Kvalitetssikring af kursusvirksomhed Med henblik på kvalitetssikring af kursusvirksomheden samt sikring af, at underviserne på CDH har de fornødne kompetencer til at afvikle kursus- og uddannelsesaktiviteter, indhenter og afprøver underviserne kontinuerligt den nyeste viden inden for områderne. Dette sker blandt andet gennem deltagelse i nationale, nordiske og internationale konferencer, kurser, uddannelsesforløb og netværksgrupper samt gennem tilegnelse af relevant litteratur på området. Relevansen af ny viden undersøges i samarbejde mellem kollegaer og CDH s øvrige medarbejdere gennem blandt andet deltagelse i lokale tværfaglige netværksgrupper. Med afsæt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, Regional retningslinje, Kompetenceudvikling foregår der løbende en vurdering af, hvilke vidensområder, der skal lægges vægt på, samt hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter, der skal iværksættes. Vurderingen foregå systematisk, typisk en gang om året på dels ledelsesniveau, dels i Lokalt Med-Udvalg (LMU), og dels i de enkelte afdelinger. Desuden indgår drøftelser om kompetenceudvikling som en fast del af den årlige MU-Samtale med de enkelte medarbejdere, der sammen med lederen laver en plan for medarbejderens udviklingsmål det kommende år. På CDH vil vi fremadrettet skærpe fokus yderligere på vidensområdet og være endnu mere målrettede og systematiske i vores tilgang til specialerne. Vi er enige i, at der er et udviklingspotentiale i forhold til bearbejdnings- og implementeringsdelen. 66

170 7 Kompetenceudvikling Tilbuddets medarbejdere indhenter, indsamler og udvikler kompetencer gennem deltagelse i relevante nationale samt internationale konferencer, netværksarbejder, kurser og efteruddannelsestilbud samt gennem tilegnelse af relevant litteratur og viden på området. 7.1 Kompetenceprofil Rådgivning og vejledning for børn med høretab og konsulentafdelingen for børn med døvblindhed Konsulenterne har alle en grunduddannelse som pædagog eller lærer, forskellige relevante overbygningsuddannelser samt erfaring, enten fra døvblindeområdet eller høretabsområdet eller tilgrænsende felter, som f.eks. multiple funktionsnedsættelser, autisme eller syn og hørelse. Konsulenterne har en specifik og specialiseret viden om samspil og forudsætninger for udvikling af kommunikation samt for tale-, høre- og sprogudvikling på forskellige niveauer, og hele tiden under hensyn til kompleksiteten i det enkelte eller dobbelte sansetab. Konsulenterne indhenter og afprøver den nyeste viden inden for områderne gennem deltagelse i nationale, nordiske og internationale konferencer, netværksgrupper og gennem personlige faglige kontakter, som er opbygget og udviklet gennem årene. Indsamling, deling og formidling af viden er en integreret del af det faglige arbejde og er med til at opkvalificere og synliggøre tilbud til en lille og specifik målgruppe. Materialecentret Materialecentrets medarbejdere har tilsammen en bred vifte af kompetencer inden for udvikling og produktion af materialer inden for centrets fagområder. Centrets medarbejdere har vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og spænder lige fra bogbinder over grafisk designer og programmør til tegnsprogstolk og cand. It (se evt. mere om Materialecentrets organisering i afsnit 8.1.1). Til sammen dækker de det fagområde, der er Materialcentrets opdrag, nemlig udvikling og produktion af undervisnings-, vejlednings og informationsmaterialer inden for vore fagspecialer. Centrets medarbejdere er løbende på kurser, temadage og efteruddannelsesforløb for at sikre, at de fagligt er på omgangshøjde med de opgaver, centret skal løse. De medarbejdere, som har ansvaret for projektledelse og udvikling af materialer deltager flere gange årligt i høretabs- eller døvblindefaglige arrangementer for at holde sig opdaterede omkring udviklingen inden for deres respektive områder, mens de medarbejdere, som primært har med produktionen at gøre, primært har fokus på at dygtiggøre og holde sig opdaterede inden for deres eget faglige område, eks. InDesign, Photoshop eller programmeringssprog. 67

171 Der er et løbende behov for efter- og videreuddannelse på grund af udviklingen inden for centrets område, men det er vurderingen, at Materialecentrets nuværende kompetencer, setup og fordeling mellem faggrupper meget godt matcher de krav, der bliver stillet til centret. Faggruppe 1: Psykologer Antal: 1,75 Dr. med. Psych. samt en børneneuropsykolog Faggruppe 2: Pædagoger Antal: 9 Døvblindeområdet: Konsulenterne i specialrådgivningen VISO-KaS, har en pædagoguddannelse som basis. Bortset fra en enkelt nyansat konsulent har alle en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik samt CDH s basisuddannelse og NGU (Nordisk grunduddannelse). Desuden har konsulenterne gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen. Høretabsområdet: Konsulenterne har en pædagoguddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale inden for tale-, høre- og sprogområdet. Desuden har de gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen, se afsnit om kompetenceudvikling. Aktuelt er to af konsulenterne under uddannelse i forhold til certificering som AVT-terapeut. Uddannelsen er treårig og er i gang med sidste år af uddannelsen. Faggruppe 3: Lærere Antal: 4 Døvblindeområdet: Én er læreruddannet. Vedkommende har samme basisuddannelse som omtalt under pædagogområdet, ovenstående. Høretabsområdet: Konsulenterne i skolerådgivningen har en læreruddannelse som basis samt en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med speciale indenfor tale-, høre- og sprogområdet. Desuden har de gennemført en 2-årig DISPUK konsulentuddannelse og en række specifikke uddannelses- og kursusforløb målrettet fagområdet og målgruppen Faggruppe 4: Andet Antal: 0,20 En konsulent med Master of Science i specialpædagogisk og kommunikation med medfødt døvblindhed er tilknyttet afdelingen én dag i ugen. Faggruppe 5: Materialeproduktion Antal: 11 Projektledere: efteruddannelse og kurser inden for bl.a. projektledelse, tegnsprog og høretab. Grafiske medarbejdere: efteruddannelse og kurser inden for bl.a. grafisk tilrettelæggelse og facilitering, billedbehandling, e-bogsproduktion og projektdeltagelse. Medarbejdere i trykkeri: kurser i bl.a. Fiery (software til produktionsprint) og Adobe Acrobat Distiller (filkonverteringsprogram). 68

172 Ekspeditionsmedarbejdere: Afdelingsleder: efteruddannelser og kurser i bl.a. ledelse, kommunikation, høretab og døvblindhed. 7.2 Kompetenceudviklingsstrategi På Materialecentret er den overordnede strategi for udvikling af kompetencer, at medarbejderne skal være spidskompetente inden for deres respektive fag (projektledelse, grafisk arbejde, programmering m.v.) samt at projektlederne skal holde sig opdaterede inden for de specialpædagogiske områder, de er ansvarlige for. I udgangspunktet er der altså tale om en tobenet strategi, hvor projektlederne skal fokusere på både fag og ansvarsområde, mens de øvrige medarbejdere primært efteruddanner sig inden for deres egne respektive fagområder. På døvblindeområdet har vi et fortløbende opdrag at være opdateret i forhold til at konsulenterne besidder opdaterede grundlæggende kompetencer lige som vi har fokus på at konsulentkorpset besidder individuelle spidskompetencer vedrørende syn, hørelse, kognition og mobilitet. Afdelingen har kontinuerlig bevågenhed på udviklingen inden for fagområdet og stor opmærksom på at være vidende om de teknologiske fremskridt som har eller kan have betydning for fagområdet. Ved placeringen i afdeling med andre faggrupper understøtter vi at kunne levere en ydelse med tværfaglig basis. Vi har fokus på at kunne levere en professionel konsulentydelse, hvilket blandt andet sker gennem personalets opdatering af DISPUK-uddannelsen. På høretabsområdet er det overordnede fokus, at konsulenterne skal besidde basis- og spidskompetencer med afsæt i de ydelser, der skal leveres. Basiskompetencerne er nærmere beskrevet i oversigtsform, se vedlagte bilag. Spidskompetencerne omhandler den nyeste specialviden inden for fagområdet, høretab, bl.a. med afsæt i anbefalingerne i forløbsbeskrivelsen på høretabsområdet. 7.3 Kompetenceudviklingsaktiviteter De KaS-financierede afdelinger på CDH gør sig hele tiden umage for at holde sig opdaterede på relevant viden om de områder, afdelingerne beskæftiger sig med. I løbet af et kalenderår deltager såvel medarbejdere som ledelse i en lang række aktiviteter, som har til formål at ruste afdelingerne til at løfte deres opgaver på bedst mulig måde, inden for de givne økonomiske rammer. Herunder har vi valgt en række områder ud, som har haft særlig betydning i Områderne er som følger: Målfastsættelse I forbindelse med konsulenternes ydelse er det nødvendigt at konsulenterne i samarbejde med opgavestiller laver fælles, tydelige og evaluerbare mål. Derfor har konsulentafdelingen (døvblindhed) startet et forløb op i 2015 i samarbejde 69

173 med DISPUK, som bl.a. skal munde ud i bedre spørgeteknik og klarere mål. Forløbet fortsætter i Evaluering, dokumentation og effektmåling Indførelse af en evaluerings-, dokumentations- og effektmålingspraksis, som giver mulighed for at udvikle konsulentydelsen. I april 2015 blev en arbejdsgruppe nedsat, som sammen med psykolog Susanne Bagmann skal bearbejde FIT-modellen, så den er anvendelig i forhold til vores målgruppe. Modellen forventes færdig bearbejdet i efterår Implementering i gruppen påbegyndes forår 2017 og med fuld effekt november Tværfagligt samarbejde Behandlings- og vejledningsafdelingen samt konsulentfunktion er blevet samlet som en afdeling med to afdelingsledere. I 2015 er der blevet gjort en ekstraordinær indsats for at skabe tydelige forventninger og gode rammer for tværfagligt samarbejde. Konkrete aktiviteter har været, at der i april/maj blev planlagt en pædagogisk fællesdag, som blev afholdt i august. Ensidigt høretab: Konference om ensidigt høretab på Center for Høretab (CfH) i Fredericia. Deltagelse af såvel specialrådgivningen som Materialecentret. AVT: AVT-uddannelse af 2 konsulenter i Småbørnsvejledningen, bl.a. AVT-konference og kursus på The Ear Foundation i Nottingham (en uge): Deaf Education Pracmatic skills, LING Sounds, AVT in practice Konferencen og kurserne er et led i konsulenternes 3-årige uddannelse som AVTterapeuter. Konsulenterne har 1 år tilbage af uddannelsen. Neuroaffektiv udviklingspsykologi Seminar m/ Susan Hart under titlen: Neuro Affektiv udviklingspsykologi. Faglig opkvalificering, som en del af det at følge med i nyeste viden indenfor området. Bruges løbende i vejledning, udredninger og observationer af børn. CHARGE syndrom Deltagelse i nordisk CHARGE netværk. Med afsæt i cases fra DK, med kollegaer på tværs af nordiske grænser giver faglig sparring. Vi delte viden/erfaringer om, hvad der rører sig i de enkelte lande omkring CHARGE og drøftede det fremadrettede samarbejde. 70

174 Interne arbejdsgange og kvalitetssikring Materialecenter-seminar i efteråret 2015 med fokus på, hvordan den interne arbejds- og ansvarsfordeling er samt procedurer for, hvordan vi kvalitetssikrer vore udgivelser. Området er under løbende udvikling, og der følges op på det på bl.a. afdelingsmøder. 71

175 8 Materialeproduktion Materialecentret er et specialpædagogisk forlag, der har til opgave at udvikle og producere undervisnings-, informations- og vejledningsmaterialer, som kan kompensere for funktionsnedsættelsen i en undervisningssituation inden for områderne høretab og døvblindhed. Centret laver desuden materialer til tegn til tale-brugere. Den største del af Materialecentrets udgivelser er udviklet direkte til eleven/den studerende, som har funktionsnedsættelsen. De tager udgangspunkt i problematikker, som er typiske for målgruppen (eks. sprogstimulering, talehørepædagogik, tegnindlæring, læsevanskeligheder og lignende), og de er tilrettelagt, så de passer til elevernes måde at lære på. De er typisk baseret på en visuel læringsstil, og mange af materialerne har desuden tegnstøtte. Materialecentret udvikler og producerer desuden materialer, som giver de personer, der arbejder med målgruppen, den faglige viden, de har brug for, for at kunne varetage deres arbejde på bedste vis. Det gælder eksempelvis fagbøger og -hæfter samt hjemmesider. 8.1 Opgaveløsningen Organisering På Materialecentret er der p.t. ansat 11 medarbejdere, som tager sig af alle opgaver fra udvikling over opsætning, programmering, tryk og færdiggørelse til ekspedition. P.t. er der ansat to projektledere (ansvarlige for udvikling på hvert deres fagområde), tre grafikere (opsætning, layout, illustrationer, tegnproduktion m.v.), en programmør, en trykker, en bogbinder, en ekspeditionsmedarbejder, en såkaldt KLAPmedarbejder, som hjælper til i ekspeditionen, samt en leder. Seks medarbejdere er ansat på fuld tid, mens de resterende er på deltid. Det samlede timeforbrug svarer til ca. 9,6 fuldtidsstillinger. Vi har valgt at dele Materialecentrets fagområder op i tre dele, så én projektleder er ansvarlig for udvikling af materialer med tegn, en anden er ansvarlig for materialer uden tegn til høretabsområdet, mens døvblindeområdet sorterer under afdelingslederen. Materialecentret arbejder sammen med eksterne parter på alle projekter. Vi involverer fagpersoner, som har spidskompetencer inden for de områder, som hvert enkelt projekter handler om. I nogle tilfælde betaler vi kostprisen for ydelserne, men i mange tilfælde vælger fagpersonerne og deres arbejdsplads at deltage uden beregning, da de selv kan profitere af det materiale, som kommer ud af projektet. Vi arbejder også sammen med en række eksterne illustratorer, forfattere, udviklere m.v., lige som vi trækker på bl.a. administrativ og juridisk bistand fra CDH s administration og fra Region Nordjyllands centrale instanser. 72

176 I 2015 har vi gjort en særlig indsats for at reetablere et netværk blandt de nordiske læremiddelproducenter inden for høretabs- og tegn-området, og vi har allerede profiteret af samarbejdet i form rettigheder til nye udgivelser Produktoversigt Materialecentret tilbyder knap 400 forskellige materialer til vore brugere. De fleste er i fysisk form (print), men vi udbyder også apps og hjemmesider. I løbet af 2015 har Materialecentret udleveret vederlagsfri materialer til landets PPR-afdelinger, skoler, børnehaver m.v. Det er som det kan ses i nedenstående figur - en ret voldsom stigning i forhold til antallet udleveringer i de foregående år, hvor der i 2014 blev udleveret materialer og i 2013 blev udleveret materialer Udviklingen i antal udleverede materialer Der er en stigende efterspørgsel inden for alle udgivelsesområder, dog særligt inden for tegnstøttede materialer, som i 2015 tegnede sig for ca. 57 procent af alle udleverede materialer. Vi har også noteret os stigende efterspørgsel i forhold til materialer inden for høretabs- og døvblindeområderne. Det er værd at bemærke, at der ikke kan laves et meget skarpt skel mellem de tre områder, da eksempelvis personer med døvblindhed og synsrest også bruger tegnstøttede materialer. Der er i praksis et overlap mellem alle tre områder, som det er illustreret i nedenstående grafik. 73

177 Høretab Tegn til tale Døvblindhed Stigningen i antallet af udleveringer har naturligvis sat Materialecentret under et vist ressourcemæssigt pres, men hidtil har vi været i stand til at finde de nødvendige ressourcer bl.a. ved effektivisering af drift og arbejdsgange samt besparelser på udgiftssiden. På det digitale område oplevede vi i 2015 også en stor efterspørgsel på vore materialer. Eksempelvis blev vore apps downloadet ca gange i App Store, og det er en stigning på 40 procent i forhold til Langt den største del af downloads hører til i kategorien materialer med tegn. Fagbog Undervisning og læring Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette produktionen, fx ift. målgruppe og emne (max 150 ord) Bogen er en bearbejdet version af Marc Marschark og Harry Knoors Teaching Deaf Learners, som er en forskningsbaseret bog om psykologiske og udviklingsmæssige perspektiver på undervisning af børn med høretab. Bogen er fordansket i samarbejde med lektor, dr. med. Jesper Dammeyer og er beregnet til at vidensbasere den undervisning af børn med høretab, som foregår i Danmark, særligt i specialiserede undervisningsmiljøer. Tabel 15. Materialeproduktion De fem væsentligste produktioner inden for området Hvad Navn/titel er produceret? Andet Fagbog 101 ofte stillede spørgsmål om Auditory-Verbal Practice AVT-tilgangen er helt central i forhold til arbejdet med børn med høretab i Danmark. Det er eks. den eneste specifikke metode, der nævnes i Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse på området, men der findes nærmest ingen faglitteratur om emnet på dansk. Derfor har vi oversat en af de vigtigste bøger om AVT, så den er tilgængelig for bl.a. medar- 74

178 Læsebøger App Hjemmeside Emma-serien Digitalt kommunikationspas bejdere på det specialiserede og det højt specialiserede område. Bogen optræder for ævrigt på forløbsbeskrivelsens litteraturliste. Ud fra vores udleveringsstatistikker at dømme, så er der et nærmest uudtømmeligt behov for tegnstøttede småbørnsmaterialer. Dem har vi udgivet en del af i 2015, bl.a. en serie på fire bøger om en lille pige, som hedder Emma. Bøgerne er udviklet i samarbejde med fagprofessionelle og forældre fra Karlstad-gruppen, og den er lavet så den både kan bruges i forhold til deres specifikke tilgang til sprogudvikling og i forhold til almindeligt tegnsprog og tegn til tale. Bøgerne har været meget populære blandt vore brugere og er allerede trykt i andet og tredje oplag. For døvblindfødte og andre med meget omfattende kommunikationshandicaps er det altid en stor udfordring, når de skal indgå i nye relationer, eks. i forhold til vikarer, i forbindelse med helbredsundersøgelser o.lign. De nye mennesker omkring dem har brug for en hurtig og præcis præsentation af mennesket med døvblindhed, og til det formål har man i årevis brugt et såkaldt kommunikationspas på papir. Vi er ved at udvikle en digital version af passet, som giver helt nye muligheder bl.a. i form af videopræsentationer. Det bliver udarbejdet gennem et tværsektorielt samarbejde i Region Nordjylland og skal efterfølgende sendes ud til referencepersoner i andre dele af landet. Materialecentret har fået en forespørgsel fra APDgruppen om at indlede et samarbejde. Gruppen består af nogle af de fremmeste eksperter inden for Auditory Processing Disorder (APD) i Danmark, og den repræsenterer såvel sundhedsområdet som det pædagogiske og psykologiske område. Det er bl.a. den gruppe, som Socialstyrelsen på sin hjemmeside har henvist til i forhold til viden omkring funktionsnedsættelsen. Samarbejdet består i, at Materialecentret overtager driften af mens gruppen har forpligtet sig til fortsat at være ansvarlige for indholdet. Det er så småt startet op i 2015, og det vil blive udbygget i løbet af Opgaveindhold og -form På Materialecentret arbejder vi altid ud fra en projektmodel, der tager afsæt i Implementets måde at arbejde med projekter på, men er tilpasset Materialecentrets særlige vilkår og forhold. 75

179 Modellen indeholder fire faser, nemlig start-, analyse-, gennemførelses- og afslutningsfasen. Start Analyse Gennemførelse Afslutning I startfasen beskriver projektlederen idéen til projektet og skaber det beslutningsgrundlag, som projektejer (centrets leder) har brug for i forhold til at vurdere, om der skal arbejdes videre med projektet eller ej. I analysefasen researcher projektleder videre på idéen til projektet typisk i samarbejde med fagfolk og beskriver konkret det eller de produkter, der kommer ud af projektet, laver plan for gennemførelsen, giver overslag på ressourceforbrug m.v. Projektejer afgør, om projektet skal fortsætte, beskrives nærmere eller droppes. I gennemførelsesfasen produceres indholdet til det/de materialer, der skal udgives. Det gøres i samarbejde med fagfolk, ligesom vi altid i denne fase bruger mindst én, men typisk flere fagfolk som referencepersoner for løbende at kvalitetssikre udgivelserne. Fasen indeholder også tryk og færdiggørelse af printprodukter samt programmering og upload af apps. Afslutningsfasen er først og fremmest beregnet til læring. Vi evaluerer både internt og eksternt på projekterne, og vi tager erfaringerne gode såvel som mindre gode - med os videre til kommende projekter. Til hver fase er der tilknyttet dokumenter, som skaber det nødvendige grundlag for en målrettet og effektiv indsats. I projekterne er der også en fast grundorganisering, som justeres alt efter behov og projektets karakter (se nedenfor). 76