Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2010/2011

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Tekniske Gymnasium htx DesignB Lotte Dahl Andersen 2k/t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb August 2010 Arkitekturhistorie September 2010 Møbeldesign Perioder/ismer Modernismens begyndelse: Art Nouveau/Jugendstil Møbelopgave Arkitekturhistorien frem til i dag Bygning/arkitektur Kunstmuseum/landmark Side 1 af 7

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Arkitekturhistorie Møbeldesign og analyse Analyseopgave. Hver elev/gruppe fremlægger én af nedenstående arkitekter. Kunst og industri, Arts and Crafts Movement. John Ruskin: Bøger om skønhedslære. Ville genopvække den håndværksmæssige tradition. Befrielse fra maskinernes slaveri William Morris: Perfekt håndværksmæssig udførelse af møbler, tekstiler og tapeter. Inspirationen var middelalderen især gotikken tallet: art nouveau/jugendstil/stilo liberty/skønvirke: kunstindustri: Kombinerede kunsthåndværk med industriens mulighed for masseproduktion og staandardisering: Industrielt samlesæt: Hector Guimards metronedgange i Paris i beg. Af 1900-tallet. Victor Horta: Maison Horta i Bruxelles(1895): ornamentale dekorationer. Boligen får et drivhusagtigt præg. Planteornamentik. Foreningen af arkitektur, kunst og håndværk. Inspireret af natur/planteformer i japanske kunst. Man anså den japanske stil for at være ren, dvs. ikke historicistisk/påvirket af historiske europæiske stilarter. Charles Rennie Mackintosh: mere kontrollerede former/ stiliseret design: Glasgow Scool of Art( ): Gesamtkunstwerk: alle bygningskomponenter/lamper/møbler i kontrolleret art nouveau. Antoni Gaudi: modernismo (Spanien): Arkitekturen bliver en bygningsskulptur: Casa Mila( ). Organisk art nouveau. Peter Behrens: corporate identity/virksomhedsidentitet. Akivt samarbejde med industrien. Komplet designprogram til AEG(tysk elektronikproducent: brochurer, industriprodukter, fabrikshal. Neue Sachlichkeit. Betydning for det nye århundrede. AEG turbinehal i Berlin(1909). Deutsche Werkbund grundlagt i 1907: Peter Behrens, Hermann Muthesius og Henry van de Velde. Peter Behrens var lærer for Walter Gropius, Le Corbusier og Mies van der Rohe: det 20 århundredes fremtrædende arkitekter. Parallelt i USA: funktionalismen. Litteratur: s i Design gennem 200 år af Ida Engholm. Med udgangspunkt i STOLEN af Mette Strømgaard Dalby belyses: Kropsholder: stolen mellem funktion og fortælling Hvad er dansk møbeldesign? Danish design. Stolen somkulturarv. International bevågenhed i 1940 erne og 50 erne: Internationake vandreudstillinger i 1950 erne. Emner: Ergonomi, komfort, æstetik, materiale og signalværdi: Indre og ydre dimension. Møbler som statusobjekter. Møbler som kommunikation. Guldalderen i dansk møbeldesign. Stolen som klassiker. Hvor er dansk design i begyndelsen af det nye årtusinde? Stolen som oplevelse. Side 2 af 7

3 Møbeleksempler: Faaborgstolen, 1914: Kaare Klint og Karl Petersen Propeltaburet, 1930: Kaara Klint Foldestol, 1932: Mogens Koch FDB-stolen, 1947: Børge Mogensen Påfuglestolen, 1947: Hans J. Wegner Høvdingestolen, 1949: Finn Juhl Lænestol med fri arm, 1951: Ole Wanscher PK25, 1951: Poul Kjærholm Jakkens hvile, 1953: Hans J. Wegner PK22, 1955: Poul Kjærholm Ægget, 1958: Arne Jacobsen Den spanske stol, 1959: Børge Mogensen Panton Chair, 1960: Verner Panton Harpen/Vikingestolen, 1963: Jørgen Høvelskov Hvilestol, 1963: Grethe Jalk Kevi kontorstol, 1973: Jørgen Rasmussen X- line, 1977: Niels Jørgen Haugesen Lamelstol, 1979: Gunnar Aagaard Andersen 8000-serien, 1981: Rud Thygesen og Kohnny Sørensen Trådskitse til stol, 1985: Anders Hermansen Rocker, Torben Skov Trinidad, 1993: Nanna Ditzel Eri, 1993: Hans Sandgren Jacobsen Gallery, 1998: Hans Sandgren Jacobsen Phantom, 1998: Verter Panton NON, 2000: Komplot//Boris Berlin og Poul Christiansen Fejebakkestol, 2002: Karen Kjærgaard Ice, 2002: Kasper Salto Kaustole, 2003: Nanna Ditzel Orchid, 2003/2005: Christian Flindt Parts of a rainbow, 2004: Christian Flindt Plasma, 2005: Erik Magnussen Nobody, 2007: Komplot//Boris Berlin og Poul Christiansen Interaktionen, visitkortet og underholdningen, 2003: Louise Campbell PERSPECTIVERING/sammenligning med stole af udenlandske designere: Philip Starck Charles og Ray Eames Links: designprocessen.dk Som naturlig forlængelse af møbelteorien designer eleverne selv et skulpturelt møbel til skolens infotek. Eksempel på formanalyse fra Mette Volfs bog DESIGN PROCES OG ME- TODE: Verner Panton Pantonchair analyseres: Hvilke dele består formen af? Hvilke materialer er stolen fremstillet i? Den er fremstillet i polypropylen, et plastmateriale. Side 3 af 7

4 Hvilke farver? Hvilke overflader? Den er rød, overfladen er spejlblank. Er stolen geometrisk eller organisk? Den er organisk. Den er symmetrisk i front/bag og asymmetrisk i sidebillede. Hvordan er produktet konstrueret? Stolen er konstrueret således, at møblets overdel ikke er understøttet, men bærer sig selv. For at det kan lade sig gøre, er stolens underdel trukket så langt tilbage, at den konstruktivt understøtter vægten fra stolens overdel og den siddende. Foldningerne ved siderne er medvirkende til at gøre denne konstruktion mulig. Hvilke samlinger har stolen? Den har ingen samlinger. Den er støbt i et stykke. Visuelt består den af en masse små linjestykker, der danner et ubrudt linjeforløb. Opleves enkel eller kompleks i formen? Virker stolen let eller tung? Sensuel, fordi den smyger sig med kroppen. Internet-reference: Amanda Lear iscenesat med Pantonchair. Perioder/ismer 1888: John Kemp Starley Safety cykel. Europa: genindførelse af respekten for det ædle håndværk: få industriprocesser: Michael Thonet( ) østrisk møbelsnedker: Wienerstol Fremstillet i seks dele tallet (art nouveau etc. Se tema 1) 1920 erne: funktionalismen: form follows function. Mode det moderne. Industrialiseringens nye formsprog standardisering og masseproduktion. Funktionen som kerne: sibsbyggeri som ideal: samme rationalisme og ansvarlighed i arkitekturen? Horatio Greenough: Enhver konstruktion må starte med indkredsningen af funktionen: Form and Function (1851): form follows function introduceret af arkitekten Louis Sullivan( ). Louis Sullivan og Dankmar Adler: højhuse i Chicago: organisk enhed: funktion/konstruktion/dekoration konstruktiv helhed, der udtrykker den moderne tidsalder. Synliggørelse af funktionen. Skønhed = resultat af funktionen. Schlesinger & Mayer Department Store ( ). Stålrammekonstruktion. Grid. Oceanliner-idealogi: Imperator (1913) største skib i verden. Skibets ydre er baseret på enkle geometriske former interiøret dekorative ornamenter ligesom Titanic. Le Corbusier om de store Atlanterhavsdampere: ren, klar og sund arkitektur. Inspiration fra skibskahytter og sovekupéer: Mekanisering og rationalisering: Køkken af Christine Frederick:køkke diagram fra Frankfurter køkkenet: Grethe Schütte-Lithotsky. Frank Lloyd Wright( ): Den moderne kontorbygning er en maskine, ren og enkel maskinen, motoren og slagskibet er det 20. århundredes kunst (1910). Private huse til velhavere med moderne idealer: ny maskinæstetik. Oak Park: Frank Lloyd Wrights bolig/tegnestue: rumlig kontinuitet og fri planudformning. Stormagasinet Kauffmann: Møbler er en del af selve bygningen, ikke et tilbehør til den. Maskinen er et redskab til at frigøre den moderne bevidsthed. Maskinen Side 4 af 7

5 frigør mennesket fra ensformigt arbejde og hjælper til skabelsen af et demokratisk samfund. Kunstnerens rolle: Kreativ udnyttelse af maskinens potentialer. Europa: Adolf Loos( ): Ornament og forbrydelse(1908) : Opgør med ornamenti/ kransekagesvulstigheder. Svindelkulisser for borgerskab, der spiller aristokrater. Goldman Salatsch bygning( Wien ):Provokerende for samtiden. Haus Steiner(1910). Europa efter Første Verdenskrig: funktionalismen ideologi: Protest mod borgerlighedens maske Sigmund Freud( : Ville også skrælle maske af søge ned til underbevidstheden/fortrængte/skjulte sider af sindet. Funktionalisme og avantgarde: Le Corbusier, konstruktivisme, De Stijl: Formsprog i pagt med med industriens krav og svar på det industrielle samfunds sociale/økonomiske problemer: C.E. Jeanneret: Le Corbusier (schweizisk-fransk). Konstruktivisterne i Rusland. De Stijl i Holland Bauhausskolen( )(Dessau fra 1925) i Tyskland(Weimar) Renæssancen Postmodernismen/ Moderne stilperioder: strukturalisme, formalisme, hightech, brutalisme, (dekonstruktivisme), minimalisme og organisk arkitektur/ Pop og anti-design/ Funktionalisme og Le Corbusier/ Bauhaus/ Modernisme og international stil/ Art Deco og Streamline/ Historicisme/Beaux-Arts/ Barok/ Renaissance/ Gotisk og nygotisk stil. Bygning/arkitektur Arkitekturopgave: En af angrebsvinklerne: Hvordan markerer skolen sig i bybilledet? Der vælges mellem møbel, bygning og byplanlægning. Der blev arbejdet med skolens nærområde skulptur/skiltning/udvidelse/nyetablering. Hvordan markerer man en indgang til en by? Hvilke kvaliteter har byen? Hvad er karakteristisk for byen? Utopi eller jordbundethed hvilke ønsker og visioner har vi for byens fremtid? Hvordan kan det udtrykkes skulpturelt? Design gennem 200 år af Ida Engholm s Arkitekturens primære områder, formelementer og principper. Arkitekturanalyse og vurdering facaden. Analyseskema: Den ydre dimension: FORM, RUM, LYS Den indre dimension: FUNKTION KONSTRUKTION Der arbejdes med håndskitser og computerrenderinger. Der er fokus på referencer til eksisterende arkitektur. Side 5 af 7

6 Retur til forside Side 6 af 7

7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 7 af 7