Indstilling. Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 22. maj 2008 Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Som led i aftalen om finansloven for 2008 er det aftalt, at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt måltid midt på dagen, men med mulighed for opstart af ordningen fra 1. januar Det fremgår af aftalen, at madordningen er fuld forældrebetalt for de forældre, der ikke er omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat, og at forældrebetalingen kan hæves med ca. 300 kr. svarende til, at forældrebetalingsandelen er ca. 28 pct. Det fremgår endvidere, at det konkrete loft for den maksimale forældrebetaling fastsættes efter nærmere drøftelser med KL. Dermed er der en række uafklarede spørgsmål i forhold til indførelsen af det obligatoriske måltid mad til alle børn i daginstitutioner. Grøndalsvej Århus C Sagsnummer M5/2008/09082 Sagsbehandler Birgit Møller Simon Calmar Andersen Telefon Direkte telefon Telefax E-post faellessek@bu.aarhus.dk E-post direkte bim@bu.aarhus.dk Formålet med denne indstilling er, at byrådet foretager en række principielle beslutninger i forhold til indførelsen af det obligatoriske måltid med henblik på, at det obligatoriske måltid kan blive indført, så snart det er praktisk muligt efter 1. januar Hvis der er nye eller væsentligt ændrede forhold, som byrådet skal tage stilling til, når de uafklarede spørgsmål er afklaret, vil Magistratsafdelingen for Børn og Unge fremsende en ny indstilling. Det foreslås, at det obligatoriske måltid til alle børn i dagtilbud indføres så snart, det er praktisk muligt efter 1. januar 2009, og at dagtilbuddene får ansvaret for at organisere madordningen. Finansieringen af madordningen foreslås fundet ved at hæve forældrebetalingen med ca. 300 kr. for både vuggestue- og børnehavebørn. En øget forældrebetaling betyder også øgede udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat, som i aftalen om finansloven forudsættes finansieret via statslig kompensation (DUT-midler), medens den resterende manko er Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008

2 forudsat fundet via de midler, som kommunerne i forvejen formodes at afholde til madordninger. Da der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed om kommunens økonomiske råderum for de kommende år, foreslås det, at den endelige finansiering henvises til budgetdrøftelserne for budget I denne forbindelse vil der være mulighed for en samlet prioritering af de forskellige behov, herunder det påtrængende behov for ekstra ressourcer til at skabe forbedrede specialpædagogiske muligheder for de mest sårbare børn og unge, fx tiltag i forhold til en tidlig og forebyggende indsats i forhold til børn og unge med alvorlige psykiske lidelser, herunder at være med til at reducere ventelisteproblemer i forhold til fx børnepsykiatriske undersøgelse og behandling. 2. Beslutningspunkter At 1) det obligatoriske måltid mad midt på dagen indføres så snart det er praktisk muligt efter 1. januar At 2) forholdet mellem forældrebetalingen ved de forskellige moduler fastholdes, således at 25-timers- og 35-timers-moduler fortsat udgør henholdsvis 60 og 80 pct. af 45-timers-modulet, mens 52-timersmodulet udgør 116 pct. af 45-timers-modulet. At 3) forældrebetalingen for det obligatoriske måltid for vuggestue- og børnehavebørn fastsættes til det samme beløb ved de enkelte moduler. At 4) den præcise forøgelse af forældrebetalingen, som forventes at være cirka 300 kr. pr. barn pr. måned for et 45-timers-modul, fastsættes af byrådet, når det ændrede loft for forældrebetalingsandelen er fastsat. At 5) den endelige finansiering henvises til budgetdrøftelserne for budget Baggrund Som led i aftalen om finansloven for 2008 er det aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance, at alle børn i daginstitutioner skal have et sundt måltid mad som en del af kerneydelsen for førskolebørn i daginstitutioner. Baggrunden ifølge aftalen er, at det er vigtigt, at børn får et sundt måltid mad midt på dagen. Et fælles måltid sund mad vil fremme gode kostvaner og forebygge fedme og bidrage Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 2 af 14

3 til børnenes generelle velvære og udvikling. Et fælles måltid mad vil samtidigt aflaste børnefamiliernes travle hverdag. Følgende fremgår af aftalen om finansloven for 2008: Alle børn i daginstitutioner skal senest 1. januar 2010 have et sundt måltid mad midt på dagen. For at give kommunerne mulighed for indfasning åbnes for, at kommunerne kan opkræve betaling for madordninger inden for det forhøjede forældrebetalingsloft fra 1. januar Madordningen er fuldt forældrebetalt for de forældre, der ikke er omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat. Forældre omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat vil få mad gratis eller til nedsat pris. Kommunerne kompenseres for merudgifterne hertil. Betalingen for madordningen vil blive opkrævet i forbindelse med den almindelige betaling til daginstitutionen. Loftet for forældrebetalingen hæves fra de nuværende 25 pct. til ca. 28 pct. svarende til i gennemsnit en forældrebetaling for madordningen på ca. 300 kr. pr. måned for et børnehavebarn. Forældrebetalingen modsvarer de omkostninger, som familien har til madpakker. Det konkrete loft for den maksimale forældrebetaling for mad fastsættes efter nærmere drøftelser med KL. De samlede bruttoudgifter til madordningen udgør ca. 800 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne i dag afholder ca. 100 mio. kr. Den samlede forældrebetaling til madordningen vil netto efter friplads og søskenderabat udgøre ca. 550 mio. kr. årligt, hvorved de offentlige merudgifter udgør ca. 150 mio. kr. fuldt indfaset. Der er en række forhold, som fortsat er uafklarede som følge af den indgåede aftale om, at alle børn skal have et sundt måltid mad: Det fremgår ikke af aftaleteksten, om stigningen i forældrebetalingen bliver på ca. 300 kr. for både vuggestue- og børnehavebørn, eller om loftet for den maksimale forældrebetaling bliver på 28 pct. for både vuggestue- og børnehavebørn, og stigningen i forældrebetalingen dermed kan blive større for vuggestuebørn end for børnehavebørn. Det fremgår ikke af aftaleteksten, om og i hvilket omfang der er statslig kompensation i form af DUT-midler i 2009, hvor madordningen er frivillig. Det fremgår ikke af aftaleteksten, hvorledes momsproblematikken er indregnet i de ca. 300 kr. Det fremgår ikke, hvilken betydning det obligatoriske måltid får for de gældende bestemmelser i dagtilbudsloven om oprettelsen af frivillige forældrebetalte madordninger. Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 3 af 14

4 Det fremgår ikke, hvad der skal ske med de allerede oprettede forældrebetalte madordninger. Der kan eventuelt komme krav i dagtilbudsloven til, hvad der forstås ved, at et måltid mad skal være sundt. En afklaring af disse forhold vil for så vidt angår forældrebetalingen komme i forbindelse med drøftelser mellem regeringen og KL, hvorefter det konkrete loft for den maksimale forældrebetaling fastsættes ved en ændring af dagtilbudsloven, hvor de øvrige spørgsmål også vil blive afklaret. Formålet med denne indstilling er, at byrådet foretager en række principielle beslutninger i forhold til indførelsen af det obligatoriske måltid med henblik på, at det obligatoriske måltid kan blive indført, så snart det er praktisk muligt efter 1. januar På grund af de ovennævnte uafklarede forhold vil der blive gjort en række forudsætninger i forhold til beregningerne vedrørende økonomien i forbindelse med det obligatoriske måltid. Det vil efterfølgende, når forældrebetalingsloftet er fastsat efter nærmere drøftelser mellem regeringen og KL, være nødvendigt at foretage justeringer i beregningerne. Disse vil blive indarbejdet i forslaget til forældrebetalingen for 2009, som byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2009 vil træffe beslutning om. Skulle der efterfølgende i forbindelse med vedtagelsen af ændringen af dagtilbudsloven ske justeringer i loftet for forældrebetalingsandelen eller andre ændringer, som kræver byrådets stillingtagen, vil der efterfølgende blive fremsendt en indstilling til byrådet. 4. Den forventede effekt Den forventede effekt af at indføre det obligatoriske måltid mad til alle børn i dagtilbuddene er, at børnene får gode kostvaner, at fedme bliver forebygget, samt at der sker en forbedring af børnenes generelle velvære og udvikling. Det obligatoriske måltid mad til alle børn i dagtilbud forventes således at være med til at sikre opfyldelsen af det af byrådet vedtagne mål om sundhed og trivsel: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god op- Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 4 af 14

5 vækst med mulighed for at udnytte egne evner og ressourcer bedst muligt. 5. De planlagte ydelser Siden vedtagelsen af budgettet for 2004 har dagtilbuddene selv kunne bestemme, om de vil have en madordning, idet midlerne til mad blev underlagt decentraliseringsordningen. Som følge af en ændring af Serviceloven besluttede byrådet i foråret 2004, at der kunne etableres forældrebetalte madordninger for børnehavebørn i dagtilbuddene, og i foråret 2006 besluttede byrådet efter endnu en lovændring, at der også kan indføres forældrebetalte madordninger for vuggestuebørn, samt at lønudgifter, der medgår til madordningen, kan indregnes i forældrebetalingen. I den forbindelse besluttede byrådet, at den maksimale forældrebetaling for madordninger er 400 kr. pr. måned i 11 måneder. Dette betyder, at der er følgende muligheder i forhold til madordninger i dagtilbuddene: Madordning som er finansieret af dagtilbuddet Forældrebetalt madordning Madordning som dels er finansieret af dagtilbuddet, dels af forældrebetaling Ingen madordning Der er pr. 1. april 2008 knap 40 forældrebetalte madordninger, hvor forældrebetalingen varierer mellem 50 kr. og de maksimale 400 kr., og dækker fra mælk og frugtordninger til fuldkostordninger. Det er ikke opgjort, hvor mange dagtilbud som har en madordning, der er finansieret inden for dagtilbuddenes budget. Der vil dermed være dagtilbud, som allerede har en madordning, som enten er finansieret af dagtilbuddets budget eller via forældrebetaling, og der vil være dagtilbud, som skal starte en madordning op i forbindelse med indførelsen af det obligatoriske måltid. 6. Organisering af indsatsen Det fremgår af aftalen om finansloven for 2008, at det obligatoriske måltid kan indføres fra 1. januar 2009, og at det senest skal være indført 1. januar Det foreslås, at det obligatoriske måltid indføres så snart, at det er praktisk muligt efter 1. januar 2009, således at børnene får et måltid mad midt på dagen så hurtigt som muligt. I forbindelse med fastsæt- Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 5 af 14

6 telse af starttidspunktet vil der blive taget hensyn til, at dagtilbuddene skal have tid til at forberede indførelsen af det obligatoriske måltid, fx godkendelse af køkkener, ansættelse af personale, aftaler om råvarer eller aftale om levering af måltidet fra en ekstern leverandør. Det vil være afgørende i forbindelse med fastsættelse af det konkrete starttidspunkt for indførelsen af det obligatoriske måltid af hensyn til forældrene, at dagtilbuddene faktisk kan tilbyde måltidet fra det tidspunkt, hvor forældrebetalingen stiger. Byrådet vil træffe beslutning om starttidspunktet for det obligatoriske måltid i forbindelse med, at det fastsætter forældrebetalingen for Af aftalen om finansloven fremgår ikke noget om, hvordan det skal organiseres, at børnene får et sundt måltid mad hver dag. Det foreslås derfor, at dagtilbuddene får ansvaret for at organisere, at børnene får et måltid mad hver dag under forudsætning af, at der ikke fremgår andet af dagtilbudsloven. Det vil dermed være op til de enkelte dagtilbud at beslutte, om de fx ønsker at tilberede maden i dagtilbuddet, eller om de ønsker at få leveret maden udefra. Hvis dagtilbuddene vælger at tilberede maden i dagtilbuddet, skal deres køkkener kunne godkendes. Der er køkkener i stort set alle dagtilbud, men køkkener, som for tiden ikke bliver brugt til tilberedning af mad, skal godkendes på ny, og dagtilbuddene kan have udgifter i den forbindelse. Af styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud, som byrådet vedtog i juni 2007, fremgår, at en af dagtilbudsbestyrelsens kompetencer er at træffe beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning, og hvordan den skal tilrettelægges. Efter aftalen om finansloven om det obligatoriske måltid har dagtilbudsbestyrelsen dermed kun kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt der skal oprettes supplerende madordninger til det obligatoriske måltid under forudsætning af, at det fortsat er muligt efter ændringen af dagtilbudsloven. I forhold til det obligatoriske måltid vil dagtilbudsbestyrelsens kompetence svare til de kompetencer, som de har i forhold til dagtilbuddenes øvrige kerneopgaver, dvs. at fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde og at fastsætte principper for anvendelsen af dagtilbuddets samlede budgetramme. Det betyder, at dagtilbudsbestyrelsen fx kan fastsætte et princip om, at det obligatoriske måltid skal være økologisk, at tilberedningen af det obligatoriske måltid skal være en del af det pædagogiske miljø, eller at tilberedningen af det obligatoriske måltid skal være forbundet med færrest mulige omkostninger. Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 6 af 14

7 Høring Indstillingen har været til høring i HMU. BUPL har desuden på eget initiativ fremsendt et høringssvar. Begge høringssvar fremgår af bilag 1. I det følgende kommenteres hovedsynspunkterne i høringssvarene. Af høringssvaret fra HMU fremgår, at medarbejdersiden i HMU er bekymrede for, at byrådet vil haste indstillingen igennem, uden at byrådet er afklaret i forhold til, hvilke konsekvenser det vil få især for personalet og den fysiske indretning af dagtilbuddene. BUPL advarer om at haste indstillingen igennem, og anbefaler byrådet at vente med beslutningen til byrådet kender udfaldet af forhandlingerne om kommunens økonomi. Børn og Unge s kommentar hertil er, at den foreliggende indstilling netop kun er en principindstilling, der fremsendes til behandling i byrådet før sommerferien, netop for at byrådets stillingtagen til finansieringen kan indgå i forhandlingerne om budget 2009 under henvisning til den byrådsbesluttede procedure herfor. På det tidspunkt er udfaldet af forhandlingerne om kommunernes økonomi kendt og vil indgå som baggrund for beslutningen. Dertil kommer, at en principiel tilkendegivelse fra byrådet nu vil give bedre tid til at forberede og planlægge alle de konkrete forhold herunder medarbejderforhold. Medarbejdersiden i HMU udtaler, at byrådet har skåret madordninger væk, og at det er helt umuligt at afsætte ressourcer i den nuværende normering til at foretage indkøb og lave maden med den efterfølgende oprydning og rengøring. BUPL kan ikke acceptere, at der sker nedskæringer i det pædagogiske personale som følge af indførsel af madordning. BUPL er endvidere imod at forhøje forældrebetalingen. Børn og Unge s kommentar hertil er, at det er de enkelte institutioner, der har besluttet at afskaffe madordningen på institutionen, efter at byrådet i forbindelse med vedtagelse af besparelser i budgettet for 2004 decentraliserede kompetencen til at beslutte om - og i hvilket omfang der skulle tilbydes mad på den enkelte institution finansieret af institutionens budget. Endvidere bevilgede byrådet med budget ,5 mio. kr. med henblik på at give mulighed for at indføre mad efter decentral beslutning. Med hensyn til finansieringen henvises til de tre modeller nævnt i indstillingen, der som nævnt foreslås henvist til forhandlingerne om budget Medarbejdersiden i HMU udtaler, at betalingen for madordningen vil betyde, at forældre med store moduler kommer til at betale mere for Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 7 af 14

8 maden end forældre med små moduler. BUPL finder det problematisk at den samme mad vil koste 60/80 pct. for forældre med små moduler og opfordrer til, at der findes en mere retfærdig ordning. Børn og Unge er opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem deltagelse i måltiderne og forældrebetalingen uanset hvilket princip der vælges, da der ikke er lovmæssig mulighed for at opkræve forældrebetaling pr, indtaget måltid. Børn og Unge har derfor valgt at anvende samme fordelingsprincip i forhold til modulvalg som ved beregning af forældrebetalingen i øvrigt Medarbejdersiden i HMU udtaler, at beløbet på 300 kr. pr. barn ikke er særlig højt og ikke stemmer over ens med, at Århus Kommune tidligere har haft en ramme på 400 kr. BUPL henviser til loftet på 400 kr. til forældrefinansierede madordninger og undrer sig over at en madordning nu kan gennemføres for 300 kr. Endvidere er rammen på 400 kr. fra byrådet sat som en maksimal grænse for forældrebetalingen, og ikke en absolut ramme for selve madordningen. Børn og Unge henviser til, at det er forudsat i i aftalen om finansloven, at ordningen kan finansieres ved at hæve forældrebetalingen med 300 kr. Medarbejdersiden i HMU anbefaler, at der gives tid til omlægning og planlægning, og at 2009 bruges til dette. BUPL udtaler, at det ikke er rimeligt, at der indføres en obligatorisk madordning i et tempo, som kræver mere af de personaleressourcer, der i forvejen har alt for meget at se til og anbefaler, at de enkelte dagtilbud skal have 2009 til at indføre den obligatoriske madordning i et tempo der passer daginstitutionen. Børn og Unge s kommentar hertil er, at med byrådets behandling af denne indstilling i juni 2008, vil dagtilbuddene have resten af 2008 til at forberede sig på at indføre det obligatoriske måltid. Derudover foreslås det i indstillingen, at det obligatoriske måltid skal indføres, så snart det er praktisk muligt i 2009, netop således at dagtilbuddene sikres tid til planlægningen. Set i lyset af, at der tidligere har været madordninger i dagtilbuddene, og at langt de fleste dagtilbud har de fysiske faciliteter eller kan vælge få maden leveret fra en ekstern leverandør, har Børn og Unge vurderet, at der er rimelig tid til at planlægge indførelsen af det obligatoriske måltid. Hensynet til, at børnene hurtigst muligt får et sundt måltid mad midt på dagen, har i den forbindelse vægtet tungt. Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 8 af 14

9 7. Konsekvenser for ressourcer Aftalen om finansloven Det fremgår af aftalen om finansloven for 2008, at den gennemsnitlige forældrebetaling for det sunde måltid mad vil være ca. 300 kr. pr. børnehavebarn om måneden svarende til en stigning i forældrebetalingsandelen til ca. 28 pct. Forældre omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat vil få mad gratis eller til nedsat pris. Betalingen for madordningen vil blive opkrævet i forbindelse med den almindelige forældrebetaling. Det fremgår endvidere, at de forventede bruttoudgifter til det obligatoriske måltid udgør 800 mio. kr., hvoraf kommunerne i dag afholder de 100 mio. kr. til madordninger. Det forventes, at forældrebetalingen til det obligatoriske måltid netto efter friplads og søskenderabat vil udgøre 550 mio. kr. Der vil dermed være merudgifter for 150 mio. kr., som vil være til kommunernes udgifter til friplads- og søskendetilskud. Som tidligere nævnt er der en række uafklarede forhold på baggrund af ovenstående, som først vil blive afklaret efter drøftelser mellem regeringen og KL. Der vil i det følgende derfor blive gjort en række forudsætninger for at kunne beregne de økonomiske konsekvenser af at indføre det obligatoriske måltid mad til alle børn i dagtilbud i Århus Kommune. Forudsætninger i forhold til uafklarede forhold En stigning i forældrebetalingen på 300 kr. om måneden i 12 måneder svarer i Århus Kommune til en stigning i forældrebetalingsandelen på 28,4 pct. for børnehavebørn. Hvis forældrebetalingsloftet bliver 28 pct., vil der for børnehavebørnene kun kunne opkræves 269 kr. pr. måned i 12 måneder. Det fremgår ikke af aftalen, om forældrebetalingsandelen for vuggestuebørn også kan hæves til ca. 28 pct. Hvis det er tilfældet, vil det betyde, at forældrebetalingen kan være 565 kr. i 12 måneder for vuggestuebørn. En stigning i forældrebetalingen på 300 kr. pr. måned for vuggestuebørn svarer til en stigning i forældrebetalingsandelen på 26,5 pct., da takstgrundlaget er større på vuggestueområdet end på børnehaveområdet. Da der er tale om ét måltid mad til alle børn, foreslås det, at forældrebetalingen vil være den samme for vuggestue- og børnehavebørn. I det følgende vil det blive forudsat, at stigningen i forældrebetalingen udgør 300 kr. om måneden (327 kr. om måneden ved betaling i 11 måneder) for både vuggestue- og børnehavebørn, og at det holder sig inden for det betalingsloft, som fastsættes efter drøftelse mellem regeringen og KL. Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 9 af 14

10 En stigning i forældrebetalingen på ca. 300 kr. pr. barn vil også have indvirkning på beregningen af forældrebetalingen for de enkelte moduler. Det foreslås, at forholdet mellem modulerne fastholdes, således at forældrebetalingen for et 25-timers- og et 35-timers-modul fortsat udgør henholdsvis 60 og 80 pct. af forældrebetalingen for et 45- timers-modul, og 52-timers-modulet udgør 116 pct. af 45-timersmodulet. Alternativet ville have været, at alle børn uanset modul betaler det samme for måltiderne ud fra en betragtning om, at der ikke er sammenhæng mellem modulvalg og deltagelse i måltiderne, men der vil være forbundet merudgifter med den løsning på ca. 13 mio. kr., idet det ikke vil være muligt opkræve den maksimale forældrebetaling, da den for de lave moduler vil ramme forældrebetalingsloftet. Uanset om den ene eller den anden løsning vælges, vil det ikke være muligt at skabe en retfærdig løsning, hvor der er fuldstændig overensstemmelse mellem forældrebetalingen og deltagelse i måltiderne. Af aftalen om finansloven fremgår det ikke, hvorledes momsproblematikken er indregnet i de ca. 300 kr. I de følgende beregninger forudsættes det, at den del af udgifterne, der er momsbelagt er 10,2 pct., hvilket er den generelle andel, der i dag lægges til grund, når forældrebetalingen fastsættes. Det betyder, at forældrene betaler 300 kr. (inklusiv moms), mens dagtilbuddene får tildelt 294 kr. (eksklusiv moms), og den samlede bevillingsmæssige udgift bliver på 53,3 mio. kr. Endelig fremgår det heller ikke af aftalen, om og eventuelt i hvilket omfang der følger statslig kompensation (DUT-midler) med til at dække kommunernes udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat i 2009, hvor det er frivilligt at indføre det obligatoriske måltid. Århus Kommunes andel af DUT-midler er ca. 8 mio. kr. I det følgende forudsættes det, at der også er DUT-midler i Der lægges der følgende forudsætninger til grund for de nedenstående beregninger af udgiften ved indførelsen af det obligatoriske måltid. Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 10 af 14

11 Tabel 1. Forudsætninger i forhold til beregningerne Forældrebetaling for vuggestue- 300 kr. pr. måned i 12 måneder (327 kr. og børnehavebørn pr. måned i 11 måneder) ved 45-timersmodul i 2008 prisniveau Modulordningen Forholdet mellem forældrebetalingen ved de enkelte moduler er uændret Økonomisk friplads og søskenderabatandel 28,1 pct. Momsandel 10,2 pct. DUT-midler fra ,4 pct. af 150 mio. kr. svarende til 8,1 mio. kr. Antal børn, som er omfattet vuggestuebørn og børnehavebørn Finansieringen af det obligatoriske måltid Der kan opstilles tre scenarier for, hvordan udgifterne ved indførelsen af det obligatoriske måltid kan finansieres. For det første kan man forestille sig et scenarium, hvor forældrebetalingen ikke sættes op, og udgifterne til det obligatoriske måltid finansieres af kommunekassen. For det andet kan man forestille sig et scenarium, hvor forældrebetalingen sættes op med det maksimale inden for loftet for forældrebetalingsandelen (ca. 300 kr. for 45-timers-modul) og merudgifter derudover finansieres af kommunekassen. Endelig for det tredje kan man forestille sig et scenarium, hvor forældrebetalingen sammen med allerede afsatte midler til madordninger inden for Børn og Unges budgetramme dækker alle udgifter, således at der ikke vil være forbundet medudgifter med det obligatoriske måltid for kommunekassen. De tre scenarier gennemgås nedenfor. Det første scenarium for finansieringen, hvor forældrebetalingen ikke sættes op, vil medføre en merudgift for kommunekassen på 45,2 mio. kr., når udgiften til det obligatoriske måltid fratrækkes DUTkompensationen, jf. nedenstående tabel. Der vil ikke være ekstra udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat, idet forældrebetalingen ikke stiger. Tabel 2. Økonomiske konsekvenser, hvis forældrebetalingen ikke sættes op, mio. kr. Udgifter til måltidet, ekskl. moms 53,3 Forældrebetaling 0 Økonomisk friplads og søskenderabat 28,1 pct. 0 Kompensation i DUT 5,4 pct. af 150 mio. kr. -8,1 Udgift for kommunekassen 45,2 Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 11 af 14

12 Ved det andet scenarium, hvor forældrebetalingen sættes op med 300 kr. pr. barn pr. måned for 45-timers- modulet, vil forældrebetalingen udgøre ca. 55 mio. kr., jf. tabel 3. Fordi forældrebetalingen sættes op, stiger udgiften til økonomisk friplads og søskenderabat med ca. 15 mio. kr. DUT-kompensationen er på ca. 8 mio. kr., hvilket betyder, at der mangler finansiering af 6 mio. kr. efter korrektion for moms på ca. 1 mio. kr. Dette svarer stort set til Århus Kommunes andel af den forudsatte egenfinansiering i aftalen om finansloven på 100 mio. kr. Tabel 3. Økonomiske konsekvenser, hvis forældrebetalingen sættes op med 300 kr. og kommunen finansierer merudgifter, mio. kr. Udgifter til måltidet, ekskl. Moms 53,3 Forældrebetaling, inkl. 10,2 pct. moms 300 kr. pr. barn pr. måned -54,5 ved 45-timers-modul Økonomisk friplads og søskenderabat 28,1 pct. 15,3 Kompensation i DUT 5,4 pct. af 150 mio. kr. -8,1 Nettomerudgift til friplads og søskenderabat* 6,0 *Grundet afrunding er der en lille afvigelse mellem resultatet og beløbene i tabellen. Det tredje scenarium, som ikke er forbundet med merudgifter for kommunekassen, svarer til det andet scenarium, men med den forskel, at nettomerudgiften til fripladser og søskendemoderation på 6 mio. kr., jf. tabel 3, dækkes via midlerne som dagtilbuddene oprindeligt blev tildelt til madordninger, som der er lagt op til i finanslovsaftalen. Der kan argumenteres for, at de midler, som dagtilbuddene blev tildelt begrundet i madordninger, indtil midlerne til madordninger blev en del af decentraliseringsordningen i 2004, kan opgøres til omkring 100 mio., og de 6 mio. udgør således 6 pct. heraf. For at dette beløb ikke skal blive større end de 6 mio. kr., foreslås det at fastholde den nuværende forældrebetaling (ud over de 300 kr.). Derved stiger forældrebetalingsandelen en smule, men under de anførte forudsætninger holder den sig stadig under betalingsloftet. Med dette scenarium vil vuggestuerne modtage 242 kr. om måneden pr. barn (45-timers-modul) svarende til kr. om året, mens børnehaverne vil modtage 269 kr. pr. måned pr. barn svarende til kr. om året i stedet for 294 kr. pr. måned pr. barn svarende til kr. om året som ved scenarium 1 og 2. At reduktionen er større pr. vuggestuebarn end pr. børnehavebarn skyldes, at der oprindeligt blev tildelt ca. dobbelt så mange midler til mad pr. vuggestuebarn end pr. børnehavebarn. Det skal bemærkes, at ovenstående beløb er eksklu- Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 12 af 14

13 siv moms, da dagtilbuddene ikke har udgift til moms, mens forældrebetalingen på de 300 kr. er inklusiv moms. Dette scenarium vil have forskellige konsekvenser i forhold til de enkelte dagtilbud, da midlerne til mad hører under decentraliseringsordningen. Der vil derfor på den ene side være dagtilbud, som i forvejen har madordning inden for budgettet, og som derfor vil få mulighed for at bruge flere ressourcer på medarbejdere. På den anden side vil der være dagtilbud, som har prioriteret medarbejdertimer frem for en madordning eller har en forældrebetalt madordning, som ved indførelsen af det obligatoriske måltid må reducere i antallet af medarbejdertimer, hvis de ikke kan finansiere det obligatoriske måltid inden for de ekstra midler, som de bliver tildelt som følge af den stigende forældrebetaling. Det er ikke opgjort, hvor mange dagtilbud som vil tilhøre den ene eller den anden kategori. Da der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed om kommunens økonomiske råderum for de kommende år, foreslås det, at den endelige finansiering henvises til budgetdrøftelserne for budget I denne forbindelse vil der være mulighed for en samlet prioritering af de forskellige behov, herunder det påtrængende behov for ekstra ressourcer til at skabe forbedrede specialpædagogiske muligheder for de mest sårbare børn og unge, fx tiltag i forhold til en tidlig og forebyggende indsats i forhold til børn og unge med alvorlige psykiske lidelser, herunder at være med til at reducere ventelisteproblemer i forhold til fx børnepsykiatriske undersøgelse og behandling. Louise Gade / Nils Petersen Bilag Bilag 1: Høringssvar fra HMU og BUPL (kopi til alle /+elektronisk) Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 13 af 14

14 Tidligere beslutninger 21. januar 2004: Forslag til ændring af årsbudget for 2004 og budgetoverslag for marts 2004: Indførelse af mulighed for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 15. april 2006: Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 27. juni 2007: Nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler Madordning på dagtilbudsområdet som følge af aftalen om finansloven for 2008 Side 14 af 14