Udvikling af Økologisk Jordbrug -med-malkegeder: L**z.-.= I*

Transkript

1 Marsvej 1 Paderup Randers. Telefon Telefax Udvikling af Økologisk Jordbrug -med-malkegeder: L**z.-.= I*.-.^ ^j.. yr Gennem produktionsåret 2000 er der lavet en række observationer og beregning på 4 okologiske malkegedebesætninger, målet har været at udvikle nogle enkelte fodringsretningslinjer som kan bruges i den daglig drift, der er også undersagt i hvilken grad der kunne anvendes allerede udviklet styringsprogrammer ind for fodring og effektivitets styring. Der har hen over året været gennemført en række besøg på ejendommene, hvor oplysninger og forskellige observationer er sammelet sammen, der er ligeledes udtaget foderprsver af grovfoderet for at fastslå foderkvaliteten. Ejendommene noget forskellige fra hinanden både i stsrrelse og især i jordtype, med hensyn til jordtypen er det en afgørende faktor for hvilke muligheder den enkelte ejendom har for at producere kvalitetsgrovfoder. Der er også forskelle i driftledelsen og målet med malkegeder til okologisk mælkeproduktion har også en vis forskellighed. Kort beskrivelse af et produktionsår Malkegedeme hemmer i januar og februar måned, gimmeme som de sidste, de får normalt 2 kid i gennemsnit, det er kun ca 50 % af gimmerkidende der skal bruges til vedligehold i besætninge, resten slagtes sammen med bukkene, derfor blev også en del af gedeme bedækket med en gederace der giver en god kardproduktion. Der startes med at malke de første geder ca midt i januar mined, den daglig mælkeproduktion stiger svagt gem-rem de første måneder, gedeme har en ret flad laktionskurve, den er dog noget påvirket af den aktuelle fodring. Kidende går i flokken af malkegeder de første 7 til 8 uger, hvor efter de lukkes fra, en del af 1 laktionsgedeme malkes først når de ikke længere har deres kid at give mælk. Tidlig forår lukkes gedeme på græs gennem det meste af sommeren er deres hovedfoder græs. Først på efteråret kommer gedeme i brunst og her udvælges de geder der skal danne grundlaget for besætningen næste år. Midt i oktober måned stoppes malkningen og gedeme bindes normalt ind på stald kort efter. Foderplanlaegning Der blev udfra det grovfoder der var til rådighed på den enkelte ejendom lagt en foderstrategi

2 for den første del af laktation, Det viste sig her tydeligt at grovfoderkvaliteten var alt afgørende for om der kunne sammensættes en ration der kunne opfylde de enkelte næringsstofkrav der skal til for at sikre en god mzelkeproduktion, og samtidig opfylde de gældende krav med hensyn til det en prodution af okologisk mælk, Det skal her bemærkes at det regel sæt der blev anvendt først i projektets periode er blevet ændret pr 24 august 2000, dette har betydet at der nu stilles yderlige krav til kvalitet af grovfoderet frem over. De nuværende økologisk regler foreskriver at minimun 60 % af tsrstof i en foderration skal være grovfoder, dog minimun 50 % de første 3 måneder af laktionen. Dette kan udnyttes da gedeme hemmer over en forholdsvis kort periode. De observationer der er gjort gennem projektets løbetid er blandt andet at gedeme skal have et meget energitigt foder for at opnå en tilfredsstillende mælkeproduktion, det kan kun opnåes når der er græsensilage med max 1,15 Kg ts pr FE, Denne kvalitet har kun været at finde på to af ejendommene og kun i små mængder. Hovedparten af det grovfoder der var til rådighed på de enkelte ejendomme var kornhelsæd, bygærthelsæd eller græsensilage med 1,20 til 1,5 ts pr FE. Der blev i foråret 2000 sat fokus på produktion af kvalitets grovfoder, af de foderprsver der er analyseret i efteråret 2000 viser det sig at kun en mindre del er af topkvalitet, der er dog sket en generel bedring af kvaliteten, Det viser sig også i nuvæerende produktionsår at fodring med den gode kvalitet af græsensilage 1,15 kg ts pr FE giver en bedre mzelkeproduktion. Det har vist sig at være muligt at tilpasse det EDB program der not-malt anvendes til kvægfodring, dog skal en del af normeme tilpasses, ligeledes skal en foderplan laves pr 10 dyr af hensyn til den daglige fodermængde, det giver dog ikke det store problem i praktisk. Fordelen ved at anvende dette program er klart, at hele fodermiddeltabel er lsbende opdateret, og resultater af foderprøver er udskrevet til brug i dette system. Endags foderkontroller Der blev hen over foråret og sommeren udarbejdet nogle endagsfoderopgørelser, som skulle være med til at klarlægge gedemes evne til at udnytte fodret til mælkeproduktion. Der var en forholdsvis lav mælkeproduktion især først i laktionen, primært fordi foderoptagelsen var lav grundet tungfordøjeligt ensilage, Mælkeydelse pr dag steg i maj/ juni hvilket helt klart skyldes at kvaliteten af frisk græs har været bedre end gennemsnittet af ensilage brugt forst i laktionen, også selv om der blev brugt forholdsvis mindre korn/kraftfoder i maj /juni måned. Energi koncentration i foderrationen målt som kg ts pr FE er et vigtigt parameter at vurdere i rationen, det var tydligt sammenhæng mellem mælkeproduktion, indholdet i mælken og kg ts pr FE i deres foderration. Det blev også konstateret at selv om PBV (protein blancen i vommen) var negativ, havde gederne et forholdsvis høj Urea indhold i mælken, nor-malt hos kvæg ses at et negativ PBV på ca 10 gram pr Fe giver et urea tal under 3, hvor vi så at gedemes var på ureatal lå oppe på godt 6, AAT var på et normal nivea omkring gram pr FE, Det kunne tyde på at gederne kan ligge lidt lavere i protein end først antaget, det er dog meget få opgørelser denne forudsigelse gores på.

3 Produktionsakonomien Som okologisk mælkeproducent er man underlagt et regel sæt som stille nogle store krav til foderet, den regel som rammer mest er de 60 % grovfoder målt på tsrstofbasis, det gør at der skal laves noget meget let fordøjeligt ensilage, her er der kun græsensilage som kan leve op til de kvalitetskrav, det vil der også være meget god okonomi i at gå efter og det passer fint ind med en stor afgræsning i sommerhalvåret, hvis der skal være lidt økonomi i gedemælkproduktionen er det vigtigt at der er en meget høj selvforsygningsgrad på ejendommen og ejendommen kan producere det rette kvalitetsfoder, der er normalt en prisforskel på ca 1 kr pr Fe eller ore pr kg tørstof mellem grovfoder og indkøbt a-bl eller kom. Når der bruges ca 1 Fe til at producere 1 kg gedemælk, bliver forderprisen meget udslagsgivende for mkonomien i mælkeproduktion. Som helhed vi jeg mene at det kræver en stram styring især med fokus på foderproduktionen, hvis der skal være en økonomisk fremtid i produktionen af okologisk gedemælk.

4 EFK opgarrelse pi malkegeder NAVN Palle Christensen Dato 29 marts 2000 Antal Geder Antal kid gens wegt antal 1 lak geder 190 stk 40 stk 65 kg 25 stk Kg maslk mejeri kg maslk hjemforb beregnet mazlk kid KG MELK TOTAL 195 kg 84 kg 279 kg mselkepris pr kg lndtransport 3,93 kr/kg Fedt % Protein % 0,68 kr pr kg EKM 3,95 % 3,05 % Foderforbrug kgidag FE/dag FE/ dyr gram dag are/ FE kr/dyr/dag A-bl 0 a0 0,oo ,oo Rapskager 64 73,8 0, ,52 BY ,4 0, I,24 hvede 0 o,o 0,oo ,oo Grranpiller 54 30,5 0, ,20 roepiller 0 o,o 0,oo ,oo frisk graes 0 oto 0,oo 90 0,oo grizes 0 OS0 0,oo 90 0,oo kl.grazsens ,0 0, ,35 he 0 o,o 0,oo 100 0,oo helszed ,oo 100 0,oo halm 0 o,o 0,oo 100 0,oo mineral ,04 Total I,79 I,32 2, Naeringstofberegning enhed opnaet Behov min max FE Fodereffektivitet 0ko Procent Kg TSlFE Protein ford AAT PBV Fedtsyre Sukker Stivelse Fordpljlige celleva+g Kapacitet pr FE kapacitet ialt Tyggetid Calcium pr dag Fosfor pr dag Magnesium FE % % k ialt min/fe glfe I, ,3 LAU I, i O c~. 14; y Lc. 2 1,06 c I,89 19,06 9,6 Lo- IO,3-2,3 I, ,98 I, =========---- 0KONOMl BEREGNING I alt pr dag Pr Ged pr dag Pr kg EKM IO,0 5,2 Meelkeindtaegt ,77 4,07 Foderomkostning ,35-1,66 lndtransport I,00-0,70 Restbelprb 460 2,42 1,71 I,34 2,05 Regionsudvlaget for Kvseg Ml Steen Wessel, Allingabro , stw@rshl.dk

5 EFK opgarrelse p5 malkegeder NAVN Anne K Knudsen Dato 9 maj 2000 Antal Geder Antal kid gens vaegt antal 1 lak geder 86 stk 20 stk 65 kg 20 stk Kg mazlk mejeri kg maelk hjemforb beregnet maalk kid KG M/ELK TOTAL 117 kg 42 kg 159 kg maelkepris pr kg lndtranspori 3,73 krlkg Fedt % Protein % 0,68 kr pr kg EKM 3,85 % 2,80 % ============================================================================== Foderforbrug kgldag FE/dag FE/ dyr gram dag ore/ FE krldyrldag 0ko basis KFK 33 31,9 0, ,82 Rapskager ,oo ,oo Byglhavre 65 58,2 0, ,61 hvede ,oo ,oo melasse ,oo ,oo roepiller 0 a0 0,oo ,oo frisk graes ,5 0, ,27 grazes 0 OS0 0,oo 90 0,oo grzsens 0 QO 0,oo 90 0,oo her 0 QO 0,oo 100 0,oo Byg aer-t helsazd 75 23,8 0, ,28 halm 60 13,l 0,15 -loo 0,15 mineral ,09 Total ,77 1,25 2,21 ============================================================================= Naeringstofberegning enhed 0pnZiet Behov min max FE Fodereffektivitet 0ko Procent Kg TS/FE Protein ford AAT PBV Fedtsyre Sukker Stivelse Fordejlige cellevzeg Kapacitet pr FE kapacitet ialt Tyggetid Calcium pr dag Fosfor pr dag Magnesium FE 1,77 % 83 % 80,9 k I, ialt I,49 2,63 min/fe 66,83 13,6 82 g! FE o,o I, ,98 I, II,0 5,5 1,26 2,12 ===========================-----===== = ============== 0KONOMl BEREGNING I alt pr dag Pr Ged pr dag Pr kg EKM Maalkeindtaegt 593 6,90 3,99 Foderomkostning ,21 -I,28 lndtransport ,26-0,73 Restbelrab ,98 Regionsudvlaget for Kvzeg M/ Steen Wessel, Allingsbro , stw@rshl.dk

6 EFK opgiarelse pii malkegeder e NAVN Anne K Knudsen Dato 25 juli 2000 Antal Geder 80 stk Kg maelk mejeri 139 kg Antal kid 0 stk kg maelk hjemforb gens vaegt 65 kg beregnet maelk kid antal 1 lak geder 20 stk KG M/ELK TOTAL 139 kg mazlkepris pr kg lndtransport 4,00 krlkg Fedt % Protein % 0,68 kr pr kg EKM 3,75 % 3,42 % =================================================== = == Foderforbrug kgldag FEldag FE/ dyr gram dag ore/ FE krldyrldag 0ko basis KFK 31 30,o 0, ,82 Rapskager 0 o,o 0,oo ,oo Byglhavre 85 76,l 0, ,86 hvede ,oo ,oo melasse 0 o,o 0,oo ,oo roepiller ,oo ,oo frisk graes ,2 0, ,24 grzs 0 o,o 0,oo 90 0,oo graesens 0 o,o 0,oo 90 0,oo ho 0 o,o 0,oo 100 0,oo Byg aart helsaed ,oo 100 0,oo halm 60 13,l 0, ,16 mineral ,lO Total ,75 I,24 2,18 ============================================================================= Naeringstofberegning enhed opniet Behov min max FE FE I,75 Fodereffektivitet % 83 Oko Procent % 72,9 Kg TS/FE k I,25 Protein ford 99 AAT 95 PBV -14 Fedtsyre 28 Sukker 39 Stivelse 343 Fordrajlige cellevaeg 305 Kapacitet pr FE ialt I,45 kapacitet ialt 2,55 Tyggetid min/fe 61,86 Calcium pr dag 12,8 Fosfor pr dag 8,3 Magnesium o,o I, ,98 1, ,9 535 I,26 2,ll ============================================================================= 0KONOMl BEREGNING I alt pr dag Pr Ged pr dag Pr kg EKM Maelkeindtzegt 556 6,95 4,12 Foderomkostning ,18 -I,29 lndtransport -95 -I,18-0,70 Restbelprb 287 3,58 2,13 Regionsudvlaget for Kvaeg M/ Steen Wessel, AllingZibro , stw@rshl.dk