Cykelpolitik

Transkript

1 Cykelpolitik FREDERIKSBERG KOMMUNE

2 Cykelpolitik Indhold Forord 2 Status for cykeltrafikken 3 En cykelpolitik bliver til 5 Vision, mål og indsatsområder 6 Fremkommelighed 7 Sikkerhed og tryghed 8 Fysiske anlæg 9 Kombinationsrejser 10 Børn på cykel 11 Information, kampagner og dialog med cyklister 12 Opfølgning og forhold til anden planlægning 13 Indikatorer og resultatmål 14 Klimaforandringer, trængsel og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Problemstillingerne er komplekse, og der er ingen enkle løsninger. Alligevel er der dog én ting, som kan være med til at løse alle tre problemer på én gang - og det er cyklen! Som cyklist er man CO2-neutral i trafikken, bidrager ikke til bilkøerne på vejene og får masser af god motion. Derfor har Frederiksberg Kommune de seneste år haft særlig fokus på at fremme cykeltrafikken i kommunen og forbedre forholdene for cyklisterne. Sidste skud på stammen er cykelpolitikken, der er udarbejdet i samarbejde med byens cyklister, Dansk Cyklist Forbund, Frederiksberg Politi (nu Københavns Politi), de store uddannelsesinstitutioner, Ældrerådet, Handicaprådet og kommunens skoler. Cykelpolitikken skal være med til at sikre, at det er nemt, hurtigt, trygt og sikkert at transportere sig på cykel i Frederiksberg Kommune. Den indeholder en vision og en række målsætninger for cykeltrafikken på Frederiksberg. Hvordan målene opfyldes vil blive beskrevet i en egentlig cykelhandlingsplan. Cykelpolitikken indeholder to dele - en statusdel, der præsenterer en række centrale nøgletal fra det seneste cykelregnskab, og selve politikdelen, der indeholder visionen for cykeltrafikken på Frederiksberg samt mål og delmål inden for 7 udvalgte indsatsområder. God vind på cykelstierne! Udgivet juni 2009 af: Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Vej- og Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf: vej&park@frederiksberg.dk Udarbejdet i samarbejde med COGITA. Trykt hos Clausen Offset. Fotos: Frederiksberg Kommune. Cykelpolitikken er medfinansieret af: Den Europæiske Union INTEREG IIIC SUD URBIKE-projektet. Produceret med omtanke for miljøet. Jørgen Glenthøj Borgmester Margit Ørsted Formand for Teknik- og Miljøudvalget CYKELPOLITIK

3 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune har udarbejdet cykelregnskaber for 2004 og 2005 & Cykelregnskaberne giver vigtige faktuelle oplysninger om forholdene for cykeltrafikken og ikke mindst ny viden om cyklisternes adfærd, holdninger og tilfredshed. De væsentligste resultater fra Cykelregnskab 2005 & 2006 er præsenteret i det følgende. Så meget cykler vi I 2006 udgjorde cykelturene 34% af alle ture. Det gør Frederiksberg til den mest cyklende kommune i Danmark. Derudover cyklede hver borger i alderen 10 til 84 år i 2006 i gennemsnit 4,3 km om dagen. I alt blev det til 125 mio. km eller 3125 gange rundt om jorden på et år. Cyklen er altså ikke blot meget synlig i bybilledet på Frederiksberg - den er også et vigtigt og meget populært transportmiddel. Fig. 1: Fordelingen af ture på Frederiksberg i % efter transportmiddel 2006 (Kilde: DTF s TUdata 2006) Cykelstier og cykelparkering Der er nu mere end 48 km cykelstier og -baner i Frederiksberg Kommune. Det betyder, at der er cykelsti eller -bane langs ca. 83% af kommunens trafikveje. Dertil kommer Den Grønne Sti, der med sine 3,4 km er et rekreativt supplement til cykelstinettet langs trafikvejene. Standarden af belægningen på cykelstierne på Frederiksberg er generelt meget høj. Cykelparkeringen er blevet udbygget på Frederiksberg igennem de seneste år. Der er nu mere end offentligt tilgængelige cykelparkeringspladser på centrale lokaliteter i kommunen. Trafiksikkerhed Antallet af cyklister, der kommer alvorligt til skade i trafikken, er fortsat faldende på Frederiksberg. Siden er antallet således faldet med 54%. Fig. 2: Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister på Frederiksberg FREDERIKSBERG KOMMUNE 3

4 Det bruger cyklisterne cyklen til 78% af borgerne på Frederiksberg cykler mindst en gang om ugen - og ikke mindst til og fra arbejde er cyklen et meget populært transportmiddel. Blandt erhvervsaktive og studerende cyklister på Frederiksberg bruger 62% dagligt cyklen til arbejde eller uddannelsesinstitution. (Kilde: Frederiksberg Kommunes holdningsundersøgelse 2006) Cyklen bruges også meget til ærinder og indkøb samt transport til og fra fritidsaktiviteter. Det er altså ikke mindst de regelmæssige - daglige og ugentlige - transportbehov, cyklen dækker. Cyklens andel af de lokale ture på Frederiksberg (dvs. ture under 5 km) udgør derfor også hele 42%. I alt vælger 71% af borgerne på Frederiksberg at cykle eller gå, når turen er under 5 km lang, mens kun 13% tager bilen. (Kilde: DTFs TU-data 2006) Børns transport til skole Frederiksberg Kommune har stor fokus på kommunens skoleveje. I 2002 blev der gennemført en skolevejsundersøgelse på alle skoler i kommunen, og siden 2004 er der hvert år gennemført en undersøgelse af, hvordan eleverne i 0., 4. og 7. klasse kommer i skole. 30% af alle eleverne i 2007-undersøgelsen cykler til skole. Dog er der flest i 7. klasserne, hvor hele 51% af eleverne tager cyklen til skole. Samlet cykler eller går 70% af eleverne til skole. Undersøgelserne viser dog samtidig, at andelen af elever, der køres til skole af deres forældre, er stigende. Cyklisternes tilfredshed Frederiksberg Kommune har i 2004, 2005 og 2006 årligt målt cyklisternes tilfredshed med en række forhold. Det giver vigtige informationer om, hvor der skal sættes ind for at gøre det endnu mere attraktivt at cykle på Frederiksberg. Gennem de tre års målinger tegner der sig et billede af, at jo mere kommunen forbedrer forholdene for cyklisterne, jo højere bliver cyklisternes forventninger til kommunens indsats på cykelområdet. Alt i alt var cyklisterne i 2006 middel tilfredse med Frederiksberg som cykelby. 5 ud af 10 cyklister mener således, at Frederiksberg er en god by at være cyklist i. Størst er tilfredsheden med fremkommeligheden og trygheden i trafikken, idet 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med forholdene på disse områder. Stor er tilfredsheden også med omfanget af cykelstinettet og mulighederne for at kombinere cykling med kollektiv trafik. I begge tilfælde er 6 ud af 10 cyklister på Frederiksberg tilfredse med vilkårene. Mindre tilfredshed er der først og fremmest med antallet af cykelparkeringspladser, hvor kun 2 ud af 10 cyklister er tilfredse. Der er dog siden holdningsundersøgelsen etableret mere end 400 nye cykelparkeringspladser. Mindre tilfredshed er der også med bredden af cykelstierne og vedligeholdelsen af vejene, idet kun 3 ud af 10 cyklister er tilfredse med disse forhold. Bedre står det til med tilfredsheden med vedligeholdelsen af stinettet og standarden af cykelparkeringsfaciliteterne, hvor 8 ud af 10 cyklister er tilfredse. 4 CYKELPOLITIK

5 En cykelpolitik bliver til Cykelregnskab og borgerinddragelse Cykelpolitikken for Frederiksberg Kommune er blevet til på grundlag af en række undersøgelser af såvel fysiske forhold som cyklisternes adfærd og holdninger samt en dialog med relevante interessenter. Udgangspunktet har været et politisk ønske om, at det skal være nemmere og mere sikkert at cykle på Frederiksberg. Det er afgørende for Frederiksberg Kommune, at fremtidens cykelpolitik er afstemt med cyklister og andre borgere. Udarbejdelsen af denne cykelpolitik er derfor sket i et tæt samspil med cyklister, organisationer og andre relevante parter. Frederiksberg Kommune har udarbejdet cykelregnskab for henholdsvis 2004 og 2005 & Cykelregnskaberne gør status over cykeltrafikken på Frederiksberg og præsenterer derudover resultaterne af de adfærds- og holdningsundersøgelser, der er blevet gennemført de seneste tre år. Det er et vigtigt pejlemærke for cykelpolitikken i Cyklisternes vision Frederiksberg Kommune, at brugernes tilfredshed er De høj, 22 og cyklister, at resultaterne der deltog fra i visionsmødet undersøgelserne på udgør Frederiksberg et vigtigt grundlag Rådhus i juni for cykelpolitikken. 2006, nåede frem til følgende fælles vision: Deltagerne i 2005-undersøgelsen blev derfor inviteret Cyklen til et er visionsmøde det foretrukne på Frederiksberg transportmiddel Rådhus i juni på Frederiksberg cyklister og sikres tog imod første invitationen prioritetog deltog i trafikafviklingen. i visionsmødet. Ud Det over er de trygt input, og der sikkert kom frem at cykle ved visionsmødet på Frederiksberg. cyklisterne, har Frederiksberg Kommune med været i dialog med både lokalforeningen og landsorganisationen Det er nemt i Dansk at komme Cyklist frem Forbund, som daværende på Frederiksberg. Politi Der (nu er Københavns særlige lyssigna- Politi), de cyklist store ler uddannelsesinstitutioner, for cyklisterne, og der tages Ældrerådet, generelt Handicaprådet hensyn til samt cyklisterne skolerne på i trafikafviklingen, Frederiksberg. Det er f.eks. sket for ved at T-kryds, sikre, at i alle ensrettede erfaringer, gader synspunkter ved og ideer bump. indgår i arbejdet med cykelpolitikken. og Der er brede cykelstier/-baner langs alle større veje og gader på Frederiksberg. Der er gode muligheder for at parkere sin cykel i cykelstativer overalt på Frederiksberg. Forureningen fra biltrafikken er begrænset, og luften er blevet renere på Frederiksberg. FREDERIKSBERG KOMMUNE 5

6 Vision, mål og indsatsområder Vision: At udvikle og bevare Frederiksberg Kommune som Danmarks mest cyklende by Frederiksberg har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at være Danmarks mest cyklende by. Et veludbygget cykelstinet, en høj standard af de fysiske anlæg, fortsat forbedring af trafiksikkerheden og ikke mindst en fin tilfredshed blandt cyklisterne udgør et godt grundlag for at nå nye mål. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: Cyklens andel af samtlige ture skal fortsat være den højeste i Danmark Minimum en tredjedel af alle ture skal fortsat foretages på cykel 80% af alle ture under 5 km skal foretages på cykel eller til fods. Indsatsområder Frederiksberg Kommune har i 2004, 2005 og 2006 spurgt et repræsentativt udvalg af cyklister, hvorfor de cykler. Hertil svarede stort set alle cyklisterne, at det er, fordi det er hurtigere og nemmere at komme omkring på cykel, samtidig med at det giver motion og frisk luft. Halvdelen angiver derudover miljøet og muligheden for at spare penge som årsager til at cykle. Spørger man derimod cyklisterne, hvad der kan få dem til at cykle mere, end de gør i forvejen, peger de især på bedre fremkommelighed, flere cykelstier og -baner og bedre trafiksikkerhed. For at udvikle og bevare Frederiksberg som Danmarks mest cyklende by er der således behov for en dobbeltsidet strategi - på den ene side at fortsætte forbedringerne af de fysiske rammer for cykeltrafikken og på den anden side at styrke borgernes egen motivation for at cykle. Frederiksberg Kommune vil derfor fremme cykeltrafikken gennem målrettede indsatser inden for syv overordnede indsatsområder: 1. Fremkommelighed 2. Sikkerhed og tryghed 3. Fysiske anlæg - stier, parkering og vedligeholdelse 4. Kombinationsrejser 5. Børn på cykel 6. Information, kampagner og dialog med cyklister 7. Opfølgning og forhold til anden planlægning. I det følgende beskrives status, udfordringer og mål inden for de syv indsatsområder. 6 CYKELPOLITIK

7 Indsatsområde 1 Fremkommelighed Status og udfordringer En af de afgørende forudsætninger for at fremme cykeltrafikken er, at det er nemt at komme rundt på cykel på Frederiksberg. En række forskellige faktorer er afgørende for fremkommeligheden i byen. Det gælder ikke mindst trafikmængden, cykelstinettet, afmærkning, skiltning og signaler samt barrierer i form af ensretninger, bomme m.m. Frederiksberg Kommune har gjort en stor indsats for at fjerne unødige barrierer for cyklisternes fremkommelighed for at gøre det nemmere og hurtigere at cykle. Denne indsats skal naturligvis fortsættes. Tilsvarende skal cykelstinettet, afmærkning og skiltning løbende forbedres. Andre forhold gør imidlertid, at der er grænser for, hvor meget fremkommeligheden kan forbedres. Der bliver cyklet mere og mere på Frederiksberg, og det stigende antal cykler på cykelstier og veje er i sig selv en stærkt medvirkende årsag til, at det er svært at øge fremkommeligheden yderligere. Der etableres dog fremrykkede busstoppesteder og specielle fysiske tiltag for cyklister i kryds. Men gaderummene på Frederiksberg er i de fleste tilfælde så smalle, at det er vanskeligt at forøge bredden af eksisterende cykelstier yderligere. Målsætninger Cyklen er et vigtigt transportmiddel i Frederiksberg Kommune. Cyklister skal derfor sikres god fremkommelighed i trafikken gennem både forbedringer af eksisterende forhold og nyanlæg under hensyntagen til den øvrige trafik. Cyklisterne skal opleve, at det er nemt at komme rundt på Frederiksberg Cyklisterne skal være tilfredse med skiltning og afmærkning Bedre mulighed for at cykle i modsat retning på udvalgte ensrettede veje. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med fremkommeligheden 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med skiltning og afmærkning Cykling mod ensretningen er tilladt på mindst 6 udvalgte ensrettede veje. FREDERIKSBERG KOMMUNE 7

8 Indsatsområde 2 Sikkerhed og tryghed Status og udfordringer Færre og færre cyklister kommer alvorligt til skade på Frederiksberg. Men hvert uheld er stadig ét for meget, og derfor skal indsatsen for større trafiksikkerhed naturligvis fortsættes. Cykelregnskabet for Frederiksberg Kommune peger klart på, at det, der generer cyklisterne mest i trafikken, er andre cyklister. Det er derfor en vigtig opgave at få cyklisterne til at respektere og vise hensyn til hinanden. Frederiksberg Kommune har gennem mange år gjort en stor indsats for at reducere antallet af trafikuheld, og herunder ikke mindst uheld, der involverer cyklister. Gennem kampagner og trafiksaneringer vil kommunen fortsat sikre en større trafiksikkerhed. Trafiksikkerhed er imidlertid ikke kun et kommunalt anliggende. Den enkelte cyklist har selv et stort ansvar for at færdes sikkert i trafikken, respektere færdselsregler og udvise hensyn til medtrafikanterne. Ud over sikkerheden i trafikken er det vigtigt, at cyklisterne føler sig trygge ved at cykle på Frederiksberg. Kun ganske få cyklister føler sig i dag usikre eller utrygge i trafikken - men målet er, at flere føler sig sikre og trygge, når de cykler på Frederiksberg. Målsætninger Det skal være mere sikkert og trygt at færdes på cykel på Frederiksberg, og antallet af trafikuheld, der involverer cyklister, skal minimeres. Cyklisterne skal føle sig mere sikre og trygge i trafikken Cyklisternes risiko for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken skal minimeres Cyklisterne skal motiveres til at anvende cykelhjelm. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 8 ud af 10 cyklister føler sig sikre i trafikken 8 ud af 10 cyklister føler sig trygge i trafikken Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister skal i 2012 være 40% lavere end i ud af 10 af skolelever kører ofte eller altid med cykelhjelm. Mindst hver tredje cyklist kører ofte eller altid med cykelhjelm. 8 CYKELPOLITIK

9 Indsatsområde 3 Fysiske anlæg - stier, parkering og vedligeholdelse Status og udfordringer De fysiske anlæg er en altafgørende forudsætning for, at det er nemt og sikkert at cykle på Frederiksberg. Omfanget, kvaliteten og den vedligeholdelsesmæssige standard af cykelstinet og cykelparkeringspladser har stor betydning for, hvor nemt og sikkert det er at cykle på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune har et omfattende cykelstinet, hvor der allerede i dag er cykelstier og -baner langs 83% af de trafikveje, der i Trafik- og -miljøhandlingsplanen er udpeget til fortsat at have hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Der er mere end offentligt tilgængelige cykelparkeringspladser på centrale lokaliteter i kommunen. Frederiksberg er Danmarks tættest befolkede kommune. Den begrænsede plads betyder i flere tilfælde, at nogle former for forbedringer af de fysiske anlæg er vanskelige at gennemføre. For eksempel er gaderummene så smalle, at det er yderst vanskeligt at forøge bredden af cykelstierne. Kvaliteten af de fysiske anlæg er generelt meget høj. Belægningen er i top på mere end 85% af cykelstinettet, og på 19 ud af de 27 centrale pladser for cykelparkering er stativerne fejlfrie. Målsætninger Anlæg af cykelstier på trafikvejene skal fortsætte, men dette skal ske under hensyntagen til de øvrige trafikanter og gaderummet, herunder fodgængere, handelslivet, parkeringsforhold og æstetik. Cyklisterne skal være mere tilfredse med cykelstinettet Cykelstinettet langs trafikveje skal fortsat udbygges Belægningen af cykelstier skal være i god stand Cyklisterne skal være mere tilfredse med cykelparkeringsfaciliteterne Der skal etableres flere cykelparkeringspladser. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Der er cykelstier eller -baner langs 90% af trafikvejene med 50 km/t 90% af belægningen på cykelstinettet har karakteren God 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne Antallet af parkerede cykler i området udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) I en overgangsperiode kan der etableres cykelbaner i stedet for cykelstier. Standarden af cykelstierne skal fortsat forbedres, så cyklisterne sikres en sikker, jævn og behagelig kørsel. Der skal skabes bedre parkeringsbetingelser for cyklisterne, så der overalt på Frederiksberg er gode muligheder for at parkere sin cykel sikkert uden at være til gene for den øvrige trafik. FREDERIKSBERG KOMMUNE 9

10 Indsatsområde 4 Kombinationsrejser Status og udfordringer Cyklen er sammen med gang det foretrukne transportmiddel til ture under 5 km. Når turen er lidt længere, bliver der færre, der fortsat tager cyklen. Hvis cyklen også skal kunne anvendes på de længere ture, er det derfor afgørende, at der er gode muligheder for at kombinere cyklen med kollektiv trafik. Frederiksberg Kommune samarbejder med forskellige udbydere af kollektiv trafik - DSB S-tog og Metroen - og vil gennem dialog med disse arbejde på at fremme mulighederne for at medbringe cykler i S-tog og Metro. Mulighederne for god og betryggende cykelparkering ved metro- og S-togsstationer er også en vigtig forudsætning for at kunne kombinere cyklen med den kollektive trafik. Målsætninger Der skal være gode muligheder for at kombinere cykeltrafik og kollektiv trafik. Det skal i videre udstrækning være muligt at medtage cyklen i S-tog og Metro, og mulighederne for at parkere sin cykel ved kollektive trafikknudepunkter skal forbedres. Cyklisterne skal være mere tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metroog S-togsstationer. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik Antallet af parkerede cykler udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser i området omkring metro- og S-togsstationer. 10 CYKELPOLITIK

11 Indsatsområde 5 Børn på cykel Status og udfordringer På landsplan bliver flere og flere børn kørt til skole af deres forældre. På Frederiksberg er der fortsat flest børn, der går eller cykler til skole. De seneste undersøgelser af børns transport til skole tyder dog på, at tendensen til, at flere bliver kørt i bil, nu også er ved at slå igennem på Frederiksberg. I de nye 0. klasser bliver op mod halvdelen af eleverne nu kørt til skole. Frederiksberg Kommune vil i samarbejde med forældre og skoler søge at vende udviklingen. Det er af flere årsager vigtigt, at børnene cykler eller går til skole. For det første lærer de på den måde at færdes sikkert i trafikken på egen hånd. For det andet mindsker det den kørende trafik omkring skolerne og højner dermed trafiksikkerheden. Og for det tredje får børnene motion og motorisk træning - i en tid præget af overvægt og manglende bevægelse. Og så er det jo ikke mindst vigtigt, at de fremtidige generationer får smag for at cykle allerede som børn. Det er grundlæggende forældrene, der har ansvaret for at lære deres børn at cykle og at færdes sikkert i trafikken. Skoler og daginstitutioner skal naturligvis bakke forældrene op og motivere børnene til at cykle. Frederiksberg Kommune vil derfor medvirke til at sikre skolevejen, så børnene kan færdes så sikkert som muligt på egen hånd fra hjem til skole. Målsætninger Det skal være så trygt og sikkert, som det er muligt i en storby som Frederiksberg for børn at cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter. Skoler og institutioner skal motivere børn til at cykle og lære dem at færdes sikkert på cyklen. Forældrene skal være mere tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Antallet af børn, der kommer til skade i trafikken, skal minimeres Alle skoler skal formulere en trafikpolitik, der beskriver, hvordan skolerne vil medvirke til at motivere og lære eleverne at gå og cykle sikkert til/fra skole Trafikken omkring skolerne skal dæmpes for at sikre cyklister og gående Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 9 ud af 10 forældre er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Mindst 15% af eleverne i klasse er tilmeldt Alle Børn Cykler-kampagnen Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister under 20 år skal i 2012 være 40% lavere end gennemsnittet for perioden % af skolerne har formuleret en trafikpolitik 100% af skolerne er synliggjorte gennem særlig afmærkning, skiltning m.m. 3 ud af 4 skoleelever bruger cykelhjelm, når de cykler til/fra skole. FREDERIKSBERG KOMMUNE 11

12 Indsatsområde 6 Information, kampagner og dialog med cyklister Målsætninger Frederiksberg Kommune vil føre en løbende dialog med byens cyklister og andre relevante parter for at styrke cyklens position i gadebilledet. Samtidig vil kommunen gennem information og kampagner påvirke cyklister og andre trafikanter til at udvise hensynsfuldhed i trafikken og være opmærksom på rettigheder og pligter. Status og udfordringer Cykelpolitikken for Frederiksberg Kommune er blevet til i en tæt dialog med cyklister og en række relevante interessenter for at sikre, at politikken afspejler de forskellige behov og ønsker, som borgerne har, set i samspil med de øvrige udfordringer på trafikområdet. Frederiksberg Kommune ønsker at videreføre denne dialog med cyklister og andre relevante parter om, hvordan det kan blive nemmere og mere sikkert at cykle på Frederiksberg. De hidtidige undersøgelser viser, at god fremkommelighed, høj trafiksikkerhed og gode fysiske anlæg er forudsætninger for at få folk til at cykle. Men undersøgelserne viser også, at det er afgørende at motivere borgerne til at cykle eller cykle mere. Det er derfor vigtigt, at den fortsatte forbedring af de fysiske rammer for cykeltrafikken på Frederiksberg suppleres med løbende kommunikation og tilskyndelse til at cykle mere. Både i form af konkret information om de fysiske rammer for cykling på Frederiksberg og i form af kampagner for og markedsføring af cykeltrafik. Borgerne skal være mere tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Frederiksberg Kommune vil føre en løbende dialog om byens cykelpolitik med centrale aktører Frederiksberg Kommune vil gennemføre kampagner, der fremmer cykling og hensynsfuld trafikadfærd for alle trafikanter Frederiksberg Kommune vil tilskynde egne medarbejdere til at cykle til/fra arbejde. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre- og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. Mindst 1 årlig cykelkampagne Mindst 15% af kommunens medarbejdere deltager i Vi cykler til arbejde. 12 CYKELPOLITIK

13 Indsatsområde 7 Opfølgning og forhold til anden planlægning Status og udfordringer Det er afgørende for Frederiksberg Kommune, at cykelpolitikken bliver et aktivt værktøj, der gør det nemmere og sikrere at cykle på Frederiksberg. Cykelpolitikken indeholder derfor en lang række konkrete resultatmål og tilhørende indikatorer, der kan ses på side Resultatmålene og indikatorerne gør det enkelt løbende at følge op på cykelpolitikken og sikre, at udviklingen går i den rigtige retning. Frederiksberg Kommune har allerede siden 2004 udarbejdet cykelregnskaber, der netop følger udviklingen i vilkårene for cykeltrafikken - og de nye resultatmål og indikatorer skal fremover integreres i cykelregnskabet. Cykelpolitikken skal omsættes i konkrete indsatser og handlinger. Frederiksberg Kommune vil derfor udarbejde en cykelhandlingsplan, der revideres hvert fjerde år - evt. i forbindelse med Trafik- og miljøhandlingsplanen. For at cykelpolitikken skal få den størst mulige gennemslagskraft er det samtidig vigtigt, at den koordineres med kommunens øvrige planlægning. Cykelpolitikkens målsætninger skal derfor tilgodeses og indarbejdes i både kommuneplan og lokalplaner. udvikling i transportarbejde, trafikanlæg og uheld samt cyklisternes oplevelse af at cykle på Frederiksberg Frederiksberg Kommune udarbejder en cykelhandlingsplan, der inden for de økonomiske rammer kommer med forslag til, hvordan de opstillede resultatmål kan opnås I forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige kommuneplaner og lokalplaner skal der gennemføres en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken i kommunen. Resultatmål I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med Frederiksberg som cykelby Cykelregnskabet offentliggjort for 2009 og 2012, derefter hvert 2. år (lige år) Der udarbejdes en cykelhandlingsplan, der revideres hvert fjerde år Alle fremtidige kommune- og lokalplaner indeholder en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken. Målsætninger Frederiksberg Kommune følger løbende udviklingen i cykeltrafikkens vilkår gennem cykelregnskabet for at udvikle Frederiksberg som cykelby. Cykelpolitikkens målsætninger og indsatsområder skal integreres og tilgodeses i kommunens øvrige planlægning, herunder kommuneplanen, lokalplaner og byggesagsbehandlingen. Cyklisterne skal være mere tilfredse med Frederiksberg som cykelby Frederiksberg Kommune udarbejder et cykelregnskab, der kortlægger den faktuelle FREDERIKSBERG KOMMUNE 13

14 Indikatorer og resultatmål Indikator Resultatmål 2012 Cyklens andel af samtlige ture på Frederiksberg sammenlignet med andre danske kommuner Cyklens andel af samtlige ture på Frederiksberg Andel af ture under 5 km, der foretages på cykel eller til fods Andel af cyklister, der er tilfredse med fremkommeligheden Andel af cyklister, der er tilfredse med skiltning og afmærkning Antallet af ensrettede gader, hvor cykling er tilladt mod kørselsretningen Andel af cyklister, der angiver, at de føler sig trafiksikkerhedsmæssigt sikre Andel af cyklister, der angiver, at de føler sig trygge i trafikken ift. overfald og tyverier m.m. Antal dræbte eller tilskadekomne cyklister i trafikken Andel af skoleelever, der angiver, at de ofte eller altid kører med cykelhjelm Andel af cyklister, der angiver, at de ofte eller altid kører med cykelhjelm Andel af cyklister, der er tilfredse med omfanget af cykelstinettet Andel af cyklister, der er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Længden af cykelstier og -baner langs trafikveje med 50 km/t i procent af trafikvejenes længde Andelen af cykelstier, hvor belægningen opnår karakteren God Andel af cyklister, der er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser Andel af cyklister, der er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladser Antal parkerede cykler i forhold til antallet af cykelparkeringspladser på udvalgte centrale lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) Cyklens andel af samtlige ture er fortsat den højeste i Danmark Minimum en tredjedel af samtlige ture skal fortsat foretages på cykel 80% af alle ture under 5 km skal foretages på cykel eller til fods 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med fremkommeligheden 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med skiltning og afmærkning Cykling er tilladt mod kørselsretningen på mindst 6 udvalgte ensrettede veje 8 ud af 10 cyklister føler sig sikre i trafikken 8 ud af 10 cyklister føler sig trygge i trafikken Antal dræbte og tilskadekomne cyklister er 40% lavere end i ud af 10 skoleelever angiver, at de ofte eller altid kører med cykelhjelm Mindst 33% af cyklisterne angiver, at de ofte eller altid kører med cykelhjelm 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Der er cykelstier og -baner langs 90% af trafikvejene med 50 km/t 90% af belægningen på cykelstinettet skal have karakteren God 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladser Antallet af parkerede cykler i området må max udgøre 90% af antallet af cykelparkeringspladser på de udvalgte lokaliteter 14 CYKELPOLITIK

15 Indikator Resultatmål 2012 Andel af cyklister, der er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik Antal parkerede cykler i forhold til antallet af cykelparkeringspladser på metro- og S-togsstationer Andel af forældre, der er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Andel af elever i klasser, der er tilmeldt Alle Børn Cykler-kampagnen Antal tilskadekomne og dræbte cyklister under 20 år Andel af skoler med en formuleret trafikpolitik 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik. Antallet af parkerede cykler i området må max udgøre 90% af antallet af cykelparkeringspladser på metro- og S-togsstationer 9 ud af 10 forældre er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Mindst 15% af eleverne i klasse er tilmeldt Alle Børn Cykler-kampagnen Antal dræbte og tilskadekomne cyklister under 20 år er 40% lavere end gennemsnittet for perioden % af skolerne har formuleret en trafikpolitik Andel af skoler, der er synliggjorte gennem afmærkning, skiltning m.m. Andel af skoleelever, der bruger cykelhjelm, når de cykler til/fra skole Antal årlige møder med centrale aktører Antal cykelkampagner Borgerne skal være tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Antal kommunale medarbejdere, der deltager i Vi cykler til arbejde Andel af cyklister, der er tilfredse med Frederiksberg som cykelby Offentliggørelsesfrekvens for cykelregnskabet Vedtagelsesfrekvens for cykelhandlingsplan Andel af vedtagne kommune- og lokalplaner med indeholdt vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken 100% af skolerne er synliggjorte gennem afmærkning, skiltning m.m. 3 ud af 4 skoleelever bruger cykelhjelm, når de cykler til/fra skole Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre- og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. Mindst 1 årlig cykelkampagne 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Mindst 15% af kommunens medarbejdere deltager i Vi cykler til arbejde 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med Frederiksberg som cykelby Cykelregnskabet offentliggøres for 2009 og 2012 og derefter hvert 2. år (lige år) Der udarbejdes en cykelhandlingsplan, der revideres hvert fjerde år 100% af alle vedtagne kommune- og lokalplaner indeholder en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken FREDERIKSBERG KOMMUNE 15

16 CYKELPOLITIK