Politikker og målsætninger. Christianshavns Skole

Transkript

1 Politikker og målsætninger på Christianshavns Skole 2010

2 Indhold Målsætningen for Christianshavns Skole... 3 Målsætning og rammeplan for Christianshavns Skoles Børnehaveklasser... 4 Årsplan for pædagogiske møder... 6 Fagplan for specialundervisning i matematik på Christianshavn Skole Procedure for prøvetagning på Christianshavns Skole:... 8 Procedure for visitation til faglig specialundervisning Læsepolitik for Christianshavns skole Procedure for gennemførelse af læsepolitik: Voldshandleplan Tiltag efter en voldsom hændelse... 29

3 Målsætningen for Christianshavns Skole Christianshavns Skole vil arbejde for: At eleverne oplever tryghed, arbejdsglæde og lyst til lærdom. At det er spændende at gå i skole, og at eleverne bliver gode kammerater store som små. At lærere og elever i samarbejde udvikler demokratiske beslutningsprocesser, så alle inddrages og har lyst til at være med. At de grundlæggende færdigheder opbygges og anvendes i undersøgende arbejdsformer, der bevarer nysgerrighed og fantasifuldhed, samt udvikler handlekompetence. At der er et nært samarbejde med forældre og det omgivende samfund. At fremme en livlig debat som led i skolens videre udvikling. Derfor har vi organiseret: Med få lærere om den enkelte klasse. Med 2-lærerordning i indskolingen. Med tæt kontakt mellem skole og hjem. Med værkstedsundervisning og projektarbejde. Med faste traditioner gennem året. Med hyttetur/lejrskole på de fleste klassetrin. Med faste udflugter til Naturskolen i Hørsholm. Med løbende fælles efteruddannelse af lærerne.

4 Målsætning og rammeplan for Christianshavns Skoles Børnehaveklasser 1. At vi i samarbejde med forældre giver det enkelte barn de bedste muligheder for at udvikle sine evner og personlighed. 2. At vi stimulerer børnenes alsidige udvikling. 3. At børnene i det daglige erhverver sig en social forståelse og tolerance for andre. 4. At børnene lærer at samarbejde. 5. At vi er bevidste, skabende og eksperimenterende i vores undervisning. 6. At børnene via musik, leg bevægelse og kreativitet udvikles og stimuleres i deres videre indlæring. 7. At vække og stimulere interesse for sproget, herunder rim og remser. Delmål: Derudover har børnehaveklassen den funktion at give børnene mulighed for at opbygge kammeratskaber og blive fortrolige med skolens rytme og dagligdag, og det skulle gerne medføre at der bl.a. også med forældrenes indsats, vil være et godt socialt fællesskab i klassen, når året er gået. Årsplan Handlingsplan over 6 perioder. Børnehaveklassen arbejder med de samme års- og højtidsbestemte emner som 1. og 2. klasserne, dvs. at vi i nogle uger om året bl.a. arbejder på tværs af klasserne i værksteder med aktiviteter, som tilgodeser alle alderstrin. Eksempel på temaer: August/september: Hvem er jeg og hvem er du? Personlig opmærksomhed om det enkelte barn og dennes familie Interesse for de andre i klassen Musik og bevægelse Sanser, smag følelser September/oktober: Efterår og høst - Filialfest Nærliggende naturoplevelser Traditioner Fællesoplevelser Oktober/november: Indblik omkring fremmede steder og andre miljøer og kulturer Farvelære, form og farve

5 Rim og remser Sproglig formidling Teater og drama December: Danske traditioner og skikke Lucia-optog Julekrybbespil i Vor Frelser Kirke Januar/februar: Lys og mørke, vinterens muligheder for at opleve Fortælling/rim og remser/eventyr/virkelighed Skyggebilleder Leg med lyset, og leg med mørket Dansk og bevægelse Fastelavnstradition Marts/april/maj: Forår og påske, forsøg i naturen Naturoplevelser på første hånd: have, fugle og andre dyr Påskeskikke og -traditioner Forberedelse til lejrskole Juni: Forberedelse til sommerferie og 1. klasses start Evaluering ud fra børnehaveklassens målsætning og rammeplan. Folkeskolelovens 11; "Undervisningen i børnehaveklassen sker hovedsagelig gennem leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv." Der evalueres ud fra de ovennævnte 6 perioder efter princippet "hvad var godt, og hvad var skidt" i forhold til emnerne; fik børnene den viden vi havde regnet med at give dem? Evt. lave et evalueringsskema ud fra hvert emne. Evalueringen skal bruges som redskab til kontrol af både arbejdsforløb og arbejdsindsats og naturligvis selve målet. Der evalueres ud fra proces og produkt - de to ting skal følges ad, så børnene får mod og inspiration til nye opgaver. Der evalueres ud fra det overordnede mål for børnehaveklassen, at det enkelte barn føler sig tryg i samværet med klassekammeraterne, og at klassen gennem udvikling af børnenes sociale/følelsesmæssige, grov/finmotoriske og intellektuelle færdigheder arbejdes der i indskolingen på Christianshavns Skole ud fra de ovennævnte 6 perioder. Der evalueres mindst en gang årligt, og efter hver periode, med henblik på eventuelle ændringer i forhold til børnegruppen her og nu.

6 Årsplan for pædagogiske møder Januar: Februar: Marts: April: Maj: August: September: - ferieplan - skolens økonomi - principper for arbejdsfordeling - principper for skemalægning - fordeling af valgfag - evaluering af specialcenter, sprogcenter, evalueringsvejledning, ect. - Budget - timefordelingsplan - undervisningskonto: budget og overordnet prioriteringsliste - valg af mødeleder og suppleant - hvert andet år valg af tillidsmand og suppleant - evaluering af skoleåret - evaluering af fordybelsesuger - valg af fordybelsesugernes placering, udstrækning og antal - evaluering af skolens regler og principper deles så alle evalueres hvert andet år Oktober: November: - Skolens økonomi December:

7 Fagplan for specialundervisning i matematik på Christianshavn Skole. Der indføres obligatoriske test på alle klassetrin (bh.kl. 8. kl.) i maj/juni. Resultatet danner baggrund for en vurdering af klassens faglige niveau og skal forstås og anvendes som et internt arbejdsredskab til matematiklæreren. Fra bh.kl. til 1. klassen skal testen kvalificere bh.kl.lærerne til at beskrive elevernes faglige standpunkt i matematik. I den forbindelse skal relevant uv.materiale rette mod bh.kl. tages i brug. Trinmål: Ved udgangen af 1. klasse skal undervisningen føre eleverne mod, at beherske positionssystemet fra 1-99, de skal kunne oversætte sytten til 17 og omvendt. Viser testen i maj/juni i 1. klasse, at de ikke behersker det, tilbydes de et intensivt kursus i starten af 2. klasse på 5t pr. elev/hold. Pågældende matematiklærer kontakter forældre, der indstilles ikke til PPR. Hvis evalueringen viser, at der er elever som endnu ikke behersker positionssystemet fra 1-99 udarbejdes et individuelt pæd.notat, der indstilles til PPR og der tilbydes normal spec.uv. Ved udgangen af 2. klasse skal undervisningen føre eleverne mod, at beherske addition og subtraktion af 2-cifrede tal med 10 er overgang. Viser testen i maj/juni i 2. klasse, at de ikke behersker det, tilbydes de specialundervisning i 3. klasse, der indstilles til PPR. Hvis testen ved udgangen af 3. klasse viser, at der er elever som ikke behersker positionssystemet fra 1-99 eller addition og subtraktion af 2-cifrede tal med 10 er overgang, testet pågældende elev i starten af 4. klasse af skolepsykologen (evt. kognitive test), som står for den videre sagsbehandling fortsat støtte i specialcentret, andre tilbud

8 Procedure for prøvetagning på Christianshavns Skole: Klassetrin Prøver Procedure Formål Bhv. klasse DLB 1, februar / Talepæd. tager prøven og marts KTI 2, november retter den i samarbejde med børnehaveklasseleder. Prøveresultater forelægges funktionslærer, leder og evt. sundhedsplejerske på et møde. Børnehaveklasseleder skal overdrage prøver og resultater til kommende 1. klasseslærer inden skolestart i 1. klasse At opretholde fokus på elevernes lyd forståelse, samt at sikre en hurtig indsats hvor det er nødvendigt. Desuden at sikre, at den kommende dansklærer i 1. klasse er opmærksom på elever, der har problemer med lydene Talepæd. tager prøven og retter den i samarbejde med børnehaveklasseleder. Prøveresultater forelægges funktionslærer, leder og evt. sundhedsplejerske på et møde, og forelægges desuden forældrene til skole-/hjemsamtale. Børnehaveklasseleder skal overdrage prøver og resultater til kommende 1. At opretholde fokus på elevernes sproglige og begrebsmæssige formåen, og sikre en hurtig indsats, hvor det skønnes nødvendigt. Desuden at sikre, at den kommende dansklærer i 1. 1 Dansk lyd og bogstav 2 Kontrolleret tegne iagttagelse

9 klasseslærer inden skolestart i 1. klasse klasse er opmærksom på udsatte elever. 1. klasse ILbasisgruppeprøve, september maj eller evt. hurtigere efter lærerens vurdering. Mini SL1, april / maj Prøven tages og rettes af dansklæreren, og ved opmærksomhedskrævende delresultater skal dansklæreren tilrettelægge særligt forløb evt. i samarbejde med læsevejlederen At opnå hurtig fokus på elevernes læseudvikling, og sikre en udvikling i de delelementer, der lægges til grund for sikker læsning. OS64, april / maj Prøven tages af specialcenteret, og rettes/registreres af dansklæreren. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen eller funktionslærer m.h.p evt. specialundervisning At sikre fokus på elevernes læse- og skriveudvikling Prøven tages af specialcenteret, rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges At sikre fokus på elevernes læseudvikling

10 2. klasse OS120, november særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen eller funktionslærer m.h.p evt. specialundervisning Prøven tages af specialcenteret, rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever i kategori A-C, 2-3 skal have særlig tilrettelagt læse-/skriveforløb, udarbejdet af dansklæren evt. i samarbejde med specialundervisningslærere. At sikre fokus på elever, der har problemer med afkodning /forståelse og sørge for de får tilbud om hjælp. OS120, maj 3 Prøven tages af specialcenteret på elever, der opnåede opmærksomhedskrævende resultater i efteråret (bemærk dog fodnote). Prøverne rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved At sikre fokus på elever, der har problemer med afkodning /forståelse og sørge for de får tilbud om hjælp. 3 Prøven er pt en del af Københavnerpisaen, og skal dermed tages på alle elever i 2. klasse i maj. Vi forventer at Københavnerpisaen bortfalder når prøverne fra UVM træder i kraft.

11 opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever, der fortsat havner i kategori A-C, 2-3 skal have særlig tilrettelagt læse- /skriveforløb, og indstilles til PPR. Mini SL 2, maj Prøven tages af specialcenteret, og rettes/registreres af dansklæreren. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen eller funktionslærer m.h.p evt. specialundervisning. At sikre fokus på elevernes læse- og skriveudvikling 3. klasse SL 60, november Prøven tages af specialcenteret, rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, At sikre fokus på elever, der har problemer med afkodning /forståelse og sørge for de får tilbud om hjælp.

12 og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever i kategori D, E og F skal have særlig tilrettelagt læse-/skriveforløb, udarbejdet af dansklæren evt. i samarbejde med specialundervisningslæreren SL 60, maj Prøven tages af specialcenteret på elever, der opnåede opmærksomhedskrævende resultater i efteråret. Prøverne rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever, der fortsat havner i kategori D, E og F skal have særlig tilrettelagt læse- /skriveforløb, og indstilles til PPR. 4. klasse SL 40, november Prøven tages af specialcenteret, rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved At sikre fokus på elever, der har problemer med afkodning

13 opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever i kategori D, E og F skal have særlig tilrettelagt læse-/skriveforløb, udarbejdet af dansklæren evt. i samarbejde med specialundervisningslæreren /forståelse og sørge for de får tilbud om hjælp. SL 40, maj 4 Prøven tages af specialcenteret på elever, der opnåede opmærksomhedskrævende resultater i efteråret. Prøverne rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever, der fortsat havner i kategori D, E og F skal have særlig tilrettelagt læse- /skriveforløb, og indstilles til PPR. 4 Prøven er pt en del af Københavnerpisaen, og skal dermed tages på alle elever i 4. klasse i maj. Vi forventer at Københavnerpisaen bortfalder når prøverne fra UVM træder i kraft.

14 5. klasse LÆS5, februar Prøven er et tilbud, og tages, rettes og registreres af dansklæreren. Elever der havner i kategori K6, K7, K8 og K9 skal have særlige tilrettelagte forløb indenfor den særlige teksttype / genre, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. At sikre fokus på elevernes læseforståelse og læsehastighed. 6. klasse TL 1, september 5 Prøven tages af specialcenteret, rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever i kategori K6, K7, K8 og K9 skal have særlig tilrettelagt læseforløb indenfor den særlige genre / teksttype, udarbejdet af dansklæren evt. i samarbejde med læsevejlederen. 7. klasse TL 2, september Prøven er et tilbud, og tages, rettes og registreres af dansklæreren. Elever der havner i kategori K6, K7, K8 og K9 skal have særlige At sikre fokus på elevernes læseforståelse indenfor forskellige genrer, samt på læsehastighed. At sikre fokus på elevernes læseforståelse indenfor forskellige genrer, 5 Pt københavnerpisa

15 tilrettelagte forløb indenfor den særlige teksttype / genre, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. samt på læsehastighed 8. klasse TL 3, september 6 Prøven tages af specialcenteret, rettes af dansklæreren og registreres af læsevejlederen. Ved opmærksomhedskrævende resultater planlægges særlige tilrettelagte forløb, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. Elever i kategori K6, K7, K8 og K9 skal have særlig tilrettelagt læseforløb indenfor den særlige genre / teksttype, udarbejdet af dansklæren evt. i samarbejde med læsevejlederen. 9. klasse TL 4, september Prøven er et tilbud, og tages, rettes og registreres af dansklæreren. Elever der havner i kategori K6, K7, K8 og K9 skal have særlige tilrettelagte forløb indenfor den særlige teksttype / genre, og disse kan diskuteres med læsevejlederen. At sikre fokus på elevernes læseforståelse indenfor forskellige genrer, samt på læsehastighed At sikre fokus på elevernes læseforståelse indenfor forskellige genrer, samt på læsehastighed 6 Pt københavnerpisa

16

17 Procedure for visitation til faglig specialundervisning 1. Klasselærer / faglærer dokumenterer overfor forældrene elevens faglige vanskeligheder ved reference til prøveresultater og dagligeoplevelser med eleven. Finder læreren ikke de standardiserede prøveresultater dækkende rettes henvendelse til specialcenterets funktionslærer, som sikrer at der tages en individuel prøve på eleven. Funktionslærer og læsevejleder står til rådighed for vejledning. 2. Efter aftale med forældrene indstilles eleven til faglig specialundervisning, og indstilling til PPR udfyldes. 3. Hvis forældrene ikke ønsker tilbud om specialundervisning underrettes funktionslæreren, som kontakter hjemmet for at sikre, at de kender konsekvenserne af afslaget. 4. Ved accept af faglig specialundervisning sender klasselæreren standardbrev hjem inden forløbet påbegyndes. Undervisningen kan begynde, og efter senest to uger påbegyndes det pædagogiske notat. Speciallæreren er ansvarlig for, at dette udfyldes, men det skal ske i et samarbejde med faglæreren. 5. Ved afslutningen af det planlagte forløb skal speciallæreren dokumentere den faglige udvikling evt. ved brug af tests / prøver. Udviklingen noteres i det pædagogiske notat. 6. Faglæreren informerer forældrene om resultatet. 7. Har eleven brug for yderligere støtte fra specialcenteret noteres dette i det pædagogiske notat. Det påhviler specialcenteret at imødekomme dette.

18 Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse, da det er i forståelsen, anvendelsen og refleksionen af den skrevne tekst, man kan nå sine mål og udvikle sin viden og sit potentiale. Afkodning x forståelse = læsning! Målsætning for læseundervisningen: At eleverne efter 2. klasse: Umiddelbart genkender alle bogstaver i form og lyd Er i stand til at sætte lydene sammen, så de danner ord Har kendskab til, at bogstaver danner ord, ord danner sætninger og sætninger er meningsgivende Har redskaber til at læse svære lydrette ord Kender forskel på simpel skøn- og faglitteratur Kan læse ukendte lette og lydrette tekster uden hjælp Kan genfortælle handlingen i en tekst At eleverne efter 4. klasse: Læser aldersvarende skønlitteratur sikkert og med god forståelse Kan læse faglitteratur for aldersgruppen, og kender til registre og tekstbokse Kender til oversigtslæsning og punktlæsning Kan referere hovedtrækkene i en læst tekst At eleverne efter 6.klasse: Skønlitteratur Faglitteratur Læser sikkert og med god Læser sikkert og med god forståelse forståelse Har en læsehastighed på ca. Har en læsehastighed på ca ord i minuttet ord i minuttet Kender forskel på referat og Forstår at finde oplysninger resumé udfra brug af register og index Kan oversigtslæse, punktlæse Forstår at bruge oplysninger i

19 og nærlæse Kan læse lette norske og svenske tekster Kan genrebestemme forskellige typer skønlitteratur Kan analysere og fortolke aldersvarende litteratur tekstbokse og billedtekster til hjælp for læseforståelsen Kan gengive hovedtrækkene i en fagtekst Kan gennemskue afsender > modtagerforhold Kender forskel på forskellige typer tekster inden for genren At eleverne efter 9.klasse: Skønlitteratur Læser sikkert og med god forståelse Selvstændigt kan veksle mellem oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning udfra læseformålet Tilpasser læsehastigheden efter læseformålet Har opnået en læsehastighed på Nærlæsning: 250 ord / min. Oversigtslæsning: 430 ord / min. Punktlæsning: 570 ord / min. Kan analysere, fortolke, vurdere og perspektivere alderssvarende litteratur Kan genrebestemme forskellige typer skønlitteratur fra forskellige tidsperioder Kan læse alderssvarende norske og svenske tekster Faglitteratur Læser sikkert og med god forståelse Har en læsehastighed på ca.180 ord i minuttet Forstår at finde oplysninger udfra brug af register og index Forstår at bruge oplysninger i tekstbokse og billedtekster til hjælp for læseforståelsen Kan gengive hovedtrækkene i en fagtekst Kan gennemskue afsender > modtagerforhold Kender forskel på forskellige typer tekster inden for genren

20 Vi vil gennem læseoplevelser give eleverne lyst til at læse og skrive. (KKL) 7 Vi vil give eleverne gode læse- og skrivefærdigheder. Vi vil arbejde for, at alle vores elever kan læse i begyndelsen af 3. klasse. (KKL) Vi vil lære vores elever at anvende forskellige hensigtsmæssige læsestrategier. Vi vil arbejde for, at vores elever opnår gode og inspirerende læsevaner. Vi vil styrke læsningen i og på tværs af fagene, især på mellemtrin og i overbygningen. (KKL) Vi vil undervise vores elever i at opnå en hensigtsmæssig og god læsehastighed. (KKL) Vi vil arbejde for at mindske forskellen på læseresultater på dansk for danske og tosprogede elever det er derfor vigtigt at Læreren får kendskab til de tosprogede elevers forudsætninger mhp sproglig og læsemæssig kompetence, om eleverne er sprogligt og forståelsesmæssigt i stand til at følge klassens undervisning Være opmærksom på den enkelte elevs motivation Anvende forforståelse kontinuerligt. Hertil er fokus på billeder, nøgleord, overskrifter mm en god hjælp Eleven vænner sig til arbejdsmetoder, der sætter fokus på huller i eget ordforråd, og f.eks arbejder med dette ved at lave egen ordbog Forudsætningen for, at vi opnår målsætningen bygger på lærernes indsigt og indsats i læseundervisningen. Indsigt i elevernes læseudvikling gennem læreriagttagelse, evaluering, testning og evt. portefølje. Indsats gennem tolkning af evalueringen samt målsætning og handleplaner. Tiltag for opnåelse af målsætningen: For at opnå indsigt i elevernes læseudvikling vil vi teste klasserne udfra følgende model: 7 Københavns kommunes læsepolitik

21 Bhv. Kl: KTI november DLB april kun på udvalgte elever IL-basis, opgavesæt 1-8 maj /juni 1. klasse: IL-basis, opgavesæt 9-14 august OS64 maj Mini-sl1 maj 2. klasse: OS120 november OS120* maj (udvalgte elever) Mini-sl 2* maj 3. klasse: SL60 november SL60 maj (udvalgte elever) 4. klasse: SL40 november SL40* maj (udvalgte elever) 5. klasse: LÆS5 februar 6. klasse: TL1* september 7. klasse: TL2 september M3:???? 8. klasse: TL3* september 9. klasse: TL4 september Det understreges, at testningen blot udgør en del af indsigten i elevernes læseudvikling. Lærernes iagttagelser og evalueringer er byggestenene i den videre indsats for elevernes læsning, og tests bruges som sikkerhedsnet og øjenåbner for den interne evaluering. (Bortset fra Københavns kommunes pisa-testning). Tests gennemføres og rettes af klassens dansklærer, og de registreres af skolens læsevejleder og evalueres i samarbejde med skolens læsevejleder For at sikre en opnåelse af de beskrevne mål, vil vi på Christianshavns Skole: 1. Screene tosprogede elever i 1., 4. og 7. klasse. Arbejdet igangsættes og evalueres af sprogcenteret og gennemføres af dansklæreren. Screening for tosprogede elever

22 i 1. klasse startes i januar, og screening af tosprogede elever i 4. og 7. klasse starter i foråret. 2. Mødes i klasse- eller årgangsteams efter fagfordelingen og planlægge implementering af faglig læsning samt undervisning i forskellige læseteknikker. Gældende gennem hele skoleforløbet. 3. Gennemføre læsebånd en måned hvert år, hvor alle elever læser dagligt i et nærmere angivet tidsrum 4. Afholde læsedage i de enkelte klasser 5. Afholde årlige klasse-læsekonferencer mellem dansklærer, læsevejleder og ledelse 6. Afholde brobygningsmøder, hvor de enkelte elevers læsestandpunkt og prøveresultat overdrages fra den lærer der afgiver klassen til den der overtager.

23 Procedure for gennemførelse af læsepolitik: Efter arbejdsfordeling inden skolestart Klasselærere el. dansklærere, der afgiver en klasse indkalder kommende klasselærer / dansklærer til brobygningsmøde, hvor bl.a. elevernes prøveresultater og læsestandpunkter overdrages til den nye lærer. Børnehaveklasselærere overdrager IL-basis gruppeprøverne til kommende dansklærere i 1. klasserne. Klasselærere indkalder teamet omkring klassen til planlægningsmøde vedr. kommende skoleår. Følgende punkter skal debatteres og afklares: Hvordan fordeler vi ansvaret for undervisning i faglig læsning? Hvilke læseteknikker vil vi fokusere på i år? Bør dette pkt. udelades?? Hvornår, hvor ofte og hvordan holder vi læsedage i klassen? Mødet kan gennemføres i årgangsteams i stedet for klasseteams. August Dansklærere i 1. klasserne gennemfører opgavesæt 9-14 i IL-basis gruppeprøven. September Dansklærerne i 6. klasse gennemfører TL1**. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 7. klasse gennemfører TL2. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 8. klasse gennemfører TL3**. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 9. klasse gennemfører TL4. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Læsevejleder indkalder dansklærere på årgang til læsekonference. Læsekonferencerne skal være gennemført

24 inden jul. Oktober November Børnehaveklasselærere gennemfører KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) i børnehaveklasserne. Dansklærerne i 2. klasserne gennemfører OS120 Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 3. klasserne gennemfører SL60. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 4. klasserne gennemfører SL40. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. December Bør sprogcenteret integreres i læsepolitiken/proceduren? Januar Sprogcenteret tager kontakt til dansklærere i 1. klasserne m.h.p. screening af tosprogede elever. Dansklærere i 1. klasserne gennemfører screening af tosprogede elever. Screeningen evalueres herefter i samarbejde med sprogcenteret. Læsevejleder indkalder dansklærere på årgang til læsekonference. Læsekonferencerne skal være gennemført inden udgangen af april. Februar Marts April Skal DLB evt. rykkes til marts? Dansklærerne i 5. klasserne gennemfører LÆS5. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Senest i marts tager sprogcenteret kontakt til dansklærere i 4. og 7. klasserne m.h.p. screening af tosprogede elever.?? gennemfører DLB på udvalgte elever (dansk lyd og bogstav) i børnehaveklasserne. Maj Senest i maj gennemfører dansklærere i 4. og 7. klasserne screening af tosprogede

25 elever. Screeningen evalueres herefter i samarbejde med sprogcenteret. Børnehaveklasselærerne påbegynder ILbasis gruppeprøven, opgavesæt 1-8 i børnehaveklasserne. Dansklærerne i 1. klasserne gennemfører OS64 og Mini-sl 1. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 2. klasserne gennemfører OS120** på de elever, der blev kategoriseret som A3, B2, B3, C1, C2 og C3 læsere i november. Mini-SL2** gennemføres på hele klassen. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 3. klasserne gennemfører SL60 på de elever, der blev kategoriseret som C-F læsere i november. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Dansklærerne i 4. klasserne gennemfører SL40** på de elever, der blev kategoriseret som C-F læsere i november. Prøverne rettes af lærerne og evalueres i samarbejde med læsevejleder. Evt. evaluering hvert 2. år (ulige år)? Juni Il-basis evt. maj/juni? Skolens læsepolitik og procedure for samme evalueres i pædagogisk råd. Børnehaveklasselærerne gennemfører ILbasis gruppeprøven, opgavesæt 1-8 i børnehaveklasserne. Eventuelle ændringer i læsepolitik / procedure kommer til afstemning i pædagogisk råd. Skolens læsevejleder er ansvarlig for at justere læsepolitikken / proceduren i forhold til afstemningens udfald. Bør det besluttes i pæd.råd eller af ledelsen? I pædagogisk råd besluttes det, hvornår og hvordan læsebånd af en måneds varighed gennemføres i kommende skoleår. Skolens

26 læsevejleder er ansvarlig for at udforme og rundsende et skriftligt forslag senest 5 arbejdsdage før mødet. Bemærk, at københavner pisa-prøver gennemføres af funktionslærer og læsevejleder. De er markeret med **. Vi forventer at de aflyses efter skoleåret 2008/09, og herefter gennemføres testning som beskrevet ovenfor.

27 Christianshavns Skole Prinsessegade København K - Tlf.: Fax: Voldshandleplan Den 25. januar 2011 Formål Antallet af voldsepisoder mv. skal forebygges eller nedbringes mest muligt. Ansatte, der har været udsat for overgreb, skal have den nødvendige støtte og hjælp, så følgevirkningerne begrænses mest muligt. Voldshandleplan 1. Ved vold forstås ikke bare fysisk vold, men også trusler om vold samt chikane. 2. Ansvaret for medarbejdernes sikkerhed ligger hos den enkelte leder. Der skal på forhånd aftales klare retningslinier for indgreb mod voldelige elever. Det skal sikres, at alle relevante oplysninger om elever er givet til elevens lærere. 3. Arbejdsforholdene planlægges og tilrettelægges, så det sikkerhedsmæssigt er fuldt sikkert og forsvarligt (fagfordeling, ressourceforhold, lokaleforhold, oplysninger til lærerne om elevers evt. voldelige adfærd, sikkerhedsmæssig uddannelse, uddannelse i konfliktforebyggelse og løsning m.m.). Sikkerhedsgruppen skal deltage i det forebyggende arbejde, herunder på forhånd vurdere mulige voldsrisici og begrænse disse mest muligt. 4. Sikkerhedsgruppen skal inddrages, hvis skolen modtager nye elever, der muligvis reagerer voldeligt. Der skal tages hensyn til en mulig voldelig adfærd ved placering i klasser og på hold m.m. 5. En medarbejder har ret til at sige fra, når han/hun føler, at de personlige eller sikkerhedsmæssige grænser er nået. 6. Ved begyndende elev-, forældre- eller kollegaproblemer: Kontakt hurtigt kollega, ledelse og sikkerhedsgruppen. Lav noter over hændelserne. Arranger et møde i stedet for at acceptere en uforberedt konfrontation. Til møder med mere eller mindre aggressive personer bør der ud over den berørte lærer mindst deltage én leder eller kollega. Ved begyndende elevaggression tilstræbes pædagogiske/psykologiske foranstaltninger. Ved alle former for aggression mod lærer skal han/hun udadtil altid opbakkes af ledelse, lærerteam m.m. 7. Et offer har krav på den nødvendige støtte hos ledelsen, herunder psykologbistand. 8. Der skal afholdes personalemøde hurtigst muligt efter en voldsepisode med henblik på at diskutere episoden i et forebyggende øjemed. 9. Den enkelte leder sikrer de nødvendige anmeldelser til arbejdsskadeforsikring og Arbejdstilsyn.

28 Procedure ved vold, trusler, chikane eller psykisk tilskadekomst Offer: Henvend dig til leder, sikkerhedsrepræsentant eller kollega. Fortæl om hændelsen og modtag den fornødne hjælp. Du har ret til sygefravær, hvis du har det psykisk dårligt efter episoden. Husk: Vold/trusler/chikane skal betragtes som et fælles problem, som kan ramme alle. Leder: Umiddelbart indgreb over for gerningsmand. Tiltag til fremtidige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Opbakning og anden støtte til den forulempede. Det er lederens pligt at anmelde vold/trusler/chikane til skoledirektoratet. Det er lederens pligt at anmelde arbejdsulykker til arbejdstilsynet. Det er lederens pligt at anmelde enhver voldelig handling til politiet, hvis der er tale om overtrædelse af straffeloven. Lederen sørger for, at der bliver fulgt op på episoden, dels over for skadevoldere og dels over for den ansatte. Lederen aftaler med den forulempede, om han/hun skal møde igen næste dag. Lederen skal betragte vold/trusler/chikane som et fælles problem for hele institutionen. Kollegaer: Den forulempede må ikke lades alene umiddelbart efter episoden, uden at have haft mulighed for at tale om hændelsen. Giv psykisk førstehjælp, krisebehandling, opbakning og anden støtte til ham/hende. Drag evt. omsorg for, at den forulempede ikke skal være alene, når han/hun kommer hjem. Han/hun skal helst ikke være nødt til at være alene det første døgn. (Ring i det mindste.) Opfølgende kontakt. Vold/trusler/chikane skal betragtes som et fælles problem for kollegaerne. Sikkerhedsrepræsentant og gruppe: Samtale og vejledning. Hjælp til at få gennemført evt. foranstaltninger, anmeldelser/indberetning, tilbud om krisehjælp m.m. Sikkerhedsorganisationen skal behandle voldsepisoden med henblik på at vurdere, om der kan gøres noget for at formindske risikoen for, at volden gentages.

29 Christianshavns Skole Prinsessegade København K - Tlf.: Fax: Tiltag efter en voldsom hændelse 25. januar Ledelsen involveres hurtigst muligt 2. Ledelsen skaber overblik over situationen og foretager de fornødne forholdsregler Rækkefølgen af trin 1 vil altid afhænge af den specifikke situation, og ledelsen vil som udgangspunkt have kontakt til flere involverede parter samtidig. Ledelsen afdækker hændelsesforløbet og skaber overblik over situationen samt sørger for at foretage de fornødne forholdsregler. 3. Trin 1 Specifikt Kontakt til involverede medarbejder(e) Personlig kontakt til den/de involverede medarbejdere Involverede parter tilbydes mæglingsmøde Foranstaltninger iværksættes Arbejdsskade anmeldes Hvis nødvendigt henvises til Rigshospitalets Krisecenter via den arbejdsmiljøansvarlige i Distrikt Indre By, Børne- og Ungechef Svend Allerslev, tlf Alle fastansatte medarbejdere kan kontakte SOS International Rådgivningscenter, tlf Kontakt til involverede elev(er) Personlig kontakt til den/de involverede elever Utrygge elever beroliges, og foranstaltninger iværksættes Kontakt til involverede hjem/forældre Telefonisk kontakt til det/de involverede hjem Personligt møde aftales og eventuelle involverede parter tilbydes mæglingsmøde Foranstaltninger med samarbejdspartnere iværksættes Omsorg for de iværksatte tiltag Kontakt til forvaltningen Orientering om hændelsesforløbet Foranstaltninger i overensstemmelse med juridisk aspekter afstemmes Foranstaltninger ved udefra kommende indblanding fx fra pressen varetages af Distrikt Indre By eller Børn- og Ungeforvaltningens pressechef Distrikt Indre Bys krisetelefon kan kontaktes på tlf Kontakt til evt. samarbejdspartnere PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Jette Lentz, tlf

30 SSP (Socialcenter, Skole og Politi), Marianne Blandeberg, tlf Kontakt til skolebestyrelsen Telefonisk orientering til skolebestyrelsens formand (Nina Høst Madsen, tlf ) om hændelsesforløbet og igangsatte foranstaltninger 4. Hændelsesforløb beskrives Hændelsesforløbet beskrives ud fra oplysningerne i trin 1. Det betyder, at skolens argumentation baseres på troværdige oplysninger og dokumentation således, at informationen, der videregives, er velskrevet og korrekt. 5. Trin 2 Generelt Information til medarbejdere Konkret medarbejderinfo til den/de involverede medarbejdere. Beskrivelse af hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde. Generel medarbejderinfo. Orientering om hændelsen til øvrige medarbejdere i førstkommende elevpause samt en konkret orientering om, hvordan elever (og forældre) orienteres og involveres i overensstemmelse med de involverede personer samt i overensstemmelse med den pålagte tavshedspligt. Særlig hensyn til vikarer. Ledelsen sikre, at alle vikarer bliver orienteret direkte. Information til eleverne Klassens lærer (fra team) orienterer klassen om hændelsesforløbet samt om foranstaltninger og tiltag. I indskolingen skal der ligeledes gives skriftlig information til forældrene. Utrygge elever beroliges og foranstaltninger iværksættes Information til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen bliver orienteret om hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde via mail. Kontaktforældrene bliver orienteret om hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde via mail. Information til hjemmene/forældre Forældreinfo til den/de involverede klasser i overensstemmelse med de involverede personer samt i overensstemmelse med den pålagte tavshedspligt. Beskrivelse af hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde sendes via mailliste til den/de involverede klasser. Klasselæreren har overblikket over, hvem der ikke er på en evt. mailliste. Informationen bliver ligeledes taskeomdelt. Generel forældreinfo til den øvrige skole i overensstemmelse med de involverede personer samt i overensstemmelse med den pålagte tavshedspligt. Beskrivelse af hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde bliver taskeomdelt samt lagt på skolens hjemmeside. 6. Kontakt til skolen Skolen ønsker et godt og trygt skole-hjem samarbejde, jf. skolens samværspolitik, og derfor er forældre altid velkommen til at kontakte skolen, hvis man undrer sig over noget, der er hændt på skolen. Forældre kan altid henvende sig på skolens kontor eller kontakte skoleleder Birgit Hansen telefonisk, tlf

31 7. Opfølgning Situationen tales igennem med elever, forældre og personale Foranstaltninger og tiltag for de involverede parter evalueres Orientering til forældre, medarbejdere og elever om, at evt. skærpet tilsyn o.lign. er bragt til ophør.