Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin
|
|
- Arnold Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin. Patienterne havde været udsat for et hovedtraume, men var ikke blevet observeret og undersøgt optimalt. Den ene rapporterede utilsigtede hændelse omhandlede en patient, som havde været udsat for et faldtraume. Han blev bragt til skadestuen, men hurtigt sendt hjem. Patienten var i antikoagulationsbehandling. Patienten blev kort efter indlagt med intrakranielle blødninger og døde. Den anden patient blev indlagt efter fald i hjemmet. Patienten var svimmel og utilpas ved indlæggelsen. Patienten blev efter et døgn overflyttet til organkirurgisk afdeling, fordi han en måned forinden ambulant havde fået diagnosticeret en godartet organkirurgisk lidelse. Selv om der ikke i sygehistorien var oplysninger om demens, blev patienten opfattet som dement ved indlæggelsen. Han udviklede efter godt et døgn halvsidig lammelse og talebesvær. Efter tre døgn blev der rekvireret medicinsk tilsyn, som først blev gennemført seks døgn senere. Ved tilsynet var der mistanke om blodprop i hjernen, og der blev anbefalet CT scanning af hjernen og overflytning til medicinsk afdeling samt iværksat behandling med trombocytfunktions-hæmmende medicin (magnyl og persantin). Yderligere fem døgn senere blev patienten undersøgt af læge på medicinsk afdeling, og den ordinerede CT scanning blev nu gennemført akut. Den viste massiv blødning under den hårde hjernehinde, og patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. En patient med halvsidig lammelse var indlagt til rehabilitering. Patienten var i antikoagulationsbehandling på grund af tidligere blodprop i hjertet. Under toiletbesøg skulle patienten mobiliseres fra toilet til kørestol. I forbindelse hermed faldt patienten på toiletgulvet. Patienten ramte gulvet med den lammede højre side og slog samtidig hovedet i gulvet. Der blev umiddelbart observeret stort sår og kraftig blødning fra højre albue og mindre flænge over højre øje. Disse skader blev undersøgt og behandlet. I de følgende timer klagede patienten over diffuse hovedsmerter og blev gradvist bevidsthedssvækket. Efter godt fem timer blev det besluttet at gennemføre en scanning af hovedet. Denne viste en stor blødning under den hårde hjernehinde, og patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. Risiko for hovedtraumer Den årlige hyppighed af sygehusbehandlede hovedtraumer i Skandinavien er ca. 200/ indbyggere. Hovedparten af disse er ved fuld bevidsthed ved ankomsten til sygehuset, Ingebrigtsen et al (2000).
2 Risiko for intrakraniel blødning Næsten hele den videnskabelige litteratur om patienter i behandling med blodfortyndende medicin, som udsættes for hovedtraumer, handler om patienter i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister. Men tromboseforebyggelse finder i stor udstrækning sted ved brug af trombocytfunktionshæmmende midler. Størsteparten får acetylsalicylsyre, men en række nye lægemidler er fremkommet indeholdende eksempelvis dipyridamol, clopidogrel, prasugrel, ligesom der er introduceret trombinhæmmende medicin, dabigatran. Af Dansk Kardiologisk Selskabs rapport (2007) om antitrombotisk behandling ved kardiovaskulær sygdom fremgår det, at der er ca personer i Danmark i behandling antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister og ca i behandling med trombocythæmmere (actylsalicylsyre eller tilsvarende). Risikoen for spontane intrakranielle blødninger ved antikoagulationsbehandling angives at være ca. 3 promille per år og ved behandling med trombocythæmmere ca. 0,25 promille. I en undersøgelse af patienter med atrieflimren i behandling med vitamin K-antagonist, fandt man en årlig risiko for intrakraniel blødning (både spontane og traumatisk betingede) på 7,3 promille, Connolly et al, Især ældre patienter er i risiko for blødningskomplikationer. Der er øget blødningsrisiko hos alle patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Jo større behandlingsintensiteten er, udtrykt ved den forlængelse af blødningstiden, der er opnået ved behandlingen, jo større er blødningsrisikoen. Hylek & Singer (1994) foretog en case-kontrol undersøgelse af patienter i antikoagulations behandling indlagt med og uden intrakraniel blødning. De fandt, at for hver 0,5 enhed stigning i Prothrombin Time Ratio (udtryk for blødningstid) blev risikoen for intracerebral blødning fordoblet. Også risikoen for subdural blødning (blødning under den hårde hjernehinde) var afhængig af blødningstiden. Alder var den anden dominerende risikofaktor. Fang et al ((2004) foretog et tilsvarende case-kontrol studie. De fandt, at patienter i antikoagulationsbehandling, som fik intrakraniel blødning, var ældre og havde højere median International Normalized Ratio (INR, udtryk for blødningstid) end patienter, som ikke fik blødning. Risikoen steg med stigende INR. Rosand et al (2004) undersøgte dødeligheden hos 435 patienter indlagt med intracerebral blødning, hvoraf 102 var i antikoagulationsbehandling. Dødeligheden var 25,8 % hos patienter, som ikke var i antikoagulationsbehandling og 52 % hos patienter i denne behandling. To tredjedele af patienterne i antikoagulationsbehandling havde en blødningstid inden for det anbefalede og tilstræbte niveau. Risiko for intrakraniel blødning og død efter traumer Williams et al (2008) undersøgte betydningen af blødningstiden hos ældre patienter indlagt efter tilskadekomst (i bred forstand). Et hundrede og to af patienter havde en INR højere end 1,5. Forfatterne fandt, at efter korrektion for alder og skadens alvorlighed var dødeligheden for de 102 patienter 2,5 gange højere end for de øvrige patienter. Hovedtraumer 2
3 Karni et al (2001) undersøgte dødeligheden hos patienter med og uden antikoagulationsbehandling forud for, at de pådrog sig hovedtraumer af sammenlignelig sværhedsgrad. I gruppen af patienter i antikoagulationsbehandling døde 50 %. I den anden gruppe døde 20 %. Den gennemsnitlige INR i den antikoagulationsbehandlede gruppe var 2,99. Franko et al (2006) fulgte knap 1500 patienter indlagt efter hovedtraumer, heraf var 11 % i anti-koagulationsbehandling. Dødeligheden i denne gruppe var 23,9 % og hos de øvrige patienter 4,9 %. Både forekomst af intrakraniel blødning og dødelighed steg med stigende INR. Mina et al (2002) fulgte 380 patienter indlagt efter hovedtraume, som før traumet var sat i behandling med medicin, som nedsatte blodets evne til at størkne. Syv og tredive patienter i en sådan behandling, som havde fået diagnosticeret intrakranielle skader, blev sammenlignet med et tilsvarende antal med samme intrakranielle skader, men som ikke fik tilsvarende medicin. I den første gruppe var dødeligheden 38 %, i kontrolgruppen 8 %. Fire af tolv patienter i antikoagulationsbehandling døde. Nitten patienter var i behandling med trombocythæmmere (acetylsalicylsyre), heraf døde ni. I modsætning til ovenstående undersøgelser fandt Wojcik et al (2001) ikke større dødelighed (godt 30 %) blandt 416 patienter i antikoagulationsbehandling udsat for et traume sammenlignet med en kontrolgruppe, som var matchet med hensyn til alle væsentlige parametre. Et lavt antal trombocytter udgør en selvstændig risiko for progression af traumatisk betinget intrakraniel blødning og øger dødeligheden. Schnüriger et al (2010) fulgte 310 patienter og fandt, at et blodpladetal på under øgede risikoen for død med en faktor ni. Anbefalinger i den videnskabelige litteratur Li et al (2001) undersøgte 144 patienter i antikoagulationsbehandling, som blev indlagt efter lettere hovedtraumer. Deres antikoagulationsbehandling var velreguleret med INR inden for det anbefalede niveau. De fik alle foretaget tidlig CT scanning. Syv procent fik derved påvist intrakranielle læsioner. Forfatterne foreslår CT scanning til alle denne type patienter. Cohen et al (2006) fulgte 126 antikoagulerede patienter, som ved CT scanning havde fået påvist skade på hjernen efter hovedtraume. Den gruppe, som klinisk var dårligst bedømt ved Glascow Coma Scale, havde et INR over terapeutisk niveau. Den gennemsnitlige INR var også forhøjet men på et lavere niveau i den gruppe patienter, som fik påvist mindre hjerneskader. Forfatterne foreslår måling af INR hos alle antikoagulerede patienter udsat for hovedtraumer. Forfatterne mener endvidere, at CT scanning skal udføres på bredere indikation hos antikoagulerede patienter udsat for hovedtraumer herunder på alle med forhøjet INR. Blandt internationale anbefalinger vedrørende undersøgelse og behandling af patienter med hovedtraumer indtager National Institute for Clinical Excellence, NICE (2003) en fremtrædende rolle. NICE anbefaler ikke tidlig CT scanning til alle patienter i antikoagulationsbehandling, men til de der samtidig har en eller anden form for bevidsthedstab eller amnesi. NICE anfører endvidere, at patienter i behandling med trombocythæmmer kan have øget risiko for intrakraniel blødning efter hovedtraume, men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, i hvilket omfang risikoen er øget. Hovedtraumer 3
4 NICE anbefalinger anfægtes af Fabbri et al (2004), som foretog en tidlig CT scanning på 66 patienter i antikoagulationsbehandling, som havde været udsat for lettere hovedtraumer, men var uden bevidsthedstab eller amnesi. De fandt intrakraniel blødning hos en fjerdedel. De henviser til Servedal et al, som på vegne af Neurotraumatology Committee og the World Federation of Neurosurgical Societies, som i 2001 udarbejdede anbefalinger og placerede patienter i antikoagulationsbehandling i højrisikogruppen uanset kliniske symptomer, og som derfor bør tilbydes tidlig CT scanning. Den samme anbefaling er der i de skandinaviske retningslinier for behandling af hovedtraumer udarbejdet af Ingebrigtsen et al (2000) på vegne af The Scandinavian Neurotrauma Committee, både offentliggjort i et internationalt og et dansk tidsskrift Romner et al (2000). Alle patienter i risikogruppe, som kommer på sygehus efter hovedtraume, skal have foretaget en tidlig CT scanning og indlægges til observation, selv om de ikke har ledsagesymptomer. Til risikogruppen hører patienter i antikoagulationsbehandling. Konklusion I Danmark er mindst personer i antikoagulationsbehandling og mindst tre gange så mange i behandling med trombocythæmmere. Hovedparten af disse tilhører den ældre del af befolkningen. Blandt så stor en befolkningsgruppe vil sundhedsvæsenet møde en del, der har været udsat for traumer herunder hovedtraumer især taget i betragtning, at ældre mennesker hyppigere er udsat for faldtraumer. Undersøgelser viser, at patienter i antikoagulationsbehandling langt hyppigere et udsat for alvorlige følgevirkninger af hovedtraumer både i form af intrakranielle skader og død. Risikoen er større for ældre patienter, og det skal sammenholdes med, at det netop er den ældre del af befolkningen som hyppigst er i antikoagulationsbehandling. Det samme gælder formentlig patienter i behandling med trombocytfunktionshæmmere, selv om dette ikke er nær så velbelyst. Der er påvist en lineær sammenhæng mellem INR og intrakranielle skader efter hovedtraumer. Det terapeutiske interval ved behandling med vitamin K-antagonist er snævert, og patienter med høje INR værdier har en langt større risiko for blødning efter hovedtraumer. Nogle undersøgelser har vist, at man ved tidlig CT scanning af patienter i antikoagulationsbehandling udsat for lettere hovedtraumer uden bevidsthedstab eller amnesi finder intrakranielle læsioner hos op mod 10 %. Sundhedsstyrelsens anbefalinger På baggrund af den videnskabelige litteratur samt høring af sagkyndig rådgiver i neuromedicin, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Danske Selskab for Trombose og Hæmostase samt Dansk Ortopædisk Traumeselskab anbefales det at der foretages en tidlig CT scanning af alle patienter i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister, som ankommer til et sygehus efter at have været udsat for et hovedtraume. Det bør overvejes, om symptomfri patienter først skal scannes eller have gentaget scanningen - efter 12 til 24 timer, idet en min- Hovedtraumer 4
5 dre subakut blødning under den hårde hjernehinde vanskeligt vil kunne påvises ved en meget tidlig scanning at patienter med påvist blødning indlægges til observation/behandling, hvorimod patienter uden blødning kan hjemsendes, med mindre de har et meget højt INR kan hjemsendes at følge patientens bevidsthedsniveau samt eventuelle udvikling af neurologiske symptomer at gentage CT scanning ved ændring af bevidsthedsniveau eller udvikling af andre neurologiske symptomer at undersøge patientens hæmostase og blødningsrisiko med f.eks. INR, trombocyttal og APTT, samt tage stilling til om antikoagulationsbehandling fortsat er indiceret at standse behandlingen med vitamin K-antagonister hos patienter med verificeret intrakraniel blødning samt akut revertere behandlingen ved indgift af K-vitamin at fremme reverteringen af antikoagulationsbehandlingen ved akut indgift af protrombin komplex koncentrat (Octaplex) eller indgift af frisk frossent plasma, da seponering af vitamin K-antagonist og indgift af K-vitamin først begynder at virke efter 6-12 timer at udvise skærpet opmærksomhed vedrørende patienter i andre former for antitrombotisk behandling (trombocythæmmere, trombinhæmmere). Hovedtraumer 5
6 Litteratur Cohen DB, Rinker C & Wilberger JE. Traumatic Brain injury in anticoagulated patients. J Trauma 2006;60: Conolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S et al. Dabitagran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2009;361: Dansk Cardiologisk Selskab. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulær sygdom. København Fabbri A, Vendelli A, Servedai F et al. Coagulopathy and NICE recommendations for patients with mild head injury. J neurol neurosurg psychiatri 2004;75: Fang MC, Chang Y, Hylek EM et al. Advanged age, anticoagulation intensity, and risk for intracranial hemorrhage among patients taking warfarin for antrial fibrillation. Ann Intern Med 2004;141: Franko J, Kish KJ O Connell BG et al. Advanced age and preinjury warfarin anticoagulation increase the risk of mortality after head trauma. J Trauma 2006;61: Hylek EM & Singer DE. Risk factors for intracranial hemorrhage in outpatients taking warfarin. Ann Intern Med 1994;120: Ingebrigtsen T, Romner B & Kock-Jensen C. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild, and moderate head injuries. The Scandinavian Neurotrauma Committee. J Trauma 2000;48: Karni A, Holtzman R, Bass T et al. Traumatic head injury in anticoagulated elderly patients: A lethal combination. American J Surg 2001;67: Li J, Brown J & Levine M. Mild head injury, anticoagulants, and risk of intracranial injury: Lancet 2001;357: Mina AA, Knipfer JF, Park DY et al. Intracranial complications of preinjury anticoagulation in trauma patients with head injury. J Trauma 2002;53: National Institute for Clinical Excellence. Head injury in infants, children and adults: Triage, assessment, investigation and early managemet. Englanad RomnerB, Ingebrigtson T & Kock-Jensen C. Skandinaviska riktlinijer för omhändertagende av skallskador. Ugeskr Læger 2000:162: Rosand J, Eckman MH, Knudsen KA et al. The effect of warfarin and intensity of anticoagulation on ourcome of intracerebral hemorrhage. Arch Intern Med 2004;164: Schnüringer B, Inaba K Abdelsayed GA el al. The impact of platelets on the progression of traumatic intracranial hemorrhage. J. Trauma 2010;68: Servedal F, Teasdale G, Merry G. Defining acute mild head injury in adults: A proposal base don prognostic factors, diagnosis and management. J Neurotrauma 2001;18: Williams TM, Sadjadi J, Harken AH et al: The necessity to assess anticuagulation status in elderly injured patients. J Trauma 2008;65: Wojcik R, Cipolle MD, Seislove E et al. Preinjury warfarin dos not impact outcome in trauma patients. J Trauma 2001;51: Sundhedsstyrelsen 8. september 2010 Hovedtraumer 6
Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne
2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs merefokus på patientsikkerhed
2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereAVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV
KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereOctaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling
Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, udkast september 2014 Forfattere Jørn Dalsgaard Nielsen
Læs merePosttraumatisk amnesi (PTA)
Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereResultater fra Dansk Apopleksiregister
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/8248 Dato: 4. oktober 2012 Udarbejdet af: Maria Frank E mail: Maria.Frank@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631347 Notat Resultater
Læs mereAmbulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereDenne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.
Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens
Læs mereHovedtraumer.
Hovedtraumer www.yngreortopaedkirurger.dk Plan 1. Minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 1. Skandinavisk Neurotraumekomités guidelines 2. S100b 2. Børn Ugeskrift for Læger, 2014 Hovedtraumer
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereUdfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014
Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereAmbulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: SJ-267 0 Ambulant samtale præoperativt Dato: Punkter 1-5 udfyldes af patient under supervision af læge/sygeplejerske
Læs mereHjernerystelse Observation eller CT-scanning
Hjernerystelse Observation eller CT-scanning 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(4) Hjernerystelse: Observation eller CT-scanning en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering
Læs mereIskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi
Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående
Læs mereNyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereDumme spørgsmål eksisterer ikke..
AK - BEHANDLING Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital E-mail: tdc@clin.au.dk 1 Disposition Hvad er AK behandling
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereOral antikoagulations-behandling (AK-behandling)
Selvmonitorering og/eller selvbehandling Antikoagulation søvn og angst Den Regionale Lægemiddelkomitè Region Sjælland 2. december 2014 Maja Jørgensen Uddannelsesansvarlig overlæge Center for Trombose og
Læs mereHovedtraume. Bjarke Viberg
Hovedtraume Bjarke Viberg Case 1 4 årig Mikkel har leget i børnehaven og slået sit hoved ca. kl. 15. Han græd stadig, da moren hentede ham ½ time efter, og har villet være hos hende lige siden. Du ser
Læs mereOral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereÆndring til skade for klager
Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.
Læs mereHæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereFrantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital
Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012 Odense Universitetshospital 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal tale,
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereFælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD
Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag
Læs mereAddendum. Metal - Metal (MoM)
Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereForespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning
Forespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget.
Læs mereER DET SIKKERT AT BLIVE INDLAGT I AKUTAFDELINGEN I WEEKENDEN, OG HVAD KAN ÅRSAGERNE VÆRE, HVIS DET IKKE ER?
20. MARTS 2018 ER DET SIKKERT AT BLIVE INDLAGT I AKUTAFDELINGEN I WEEKENDEN, OG HVAD KAN ÅRSAGERNE VÆRE, HVIS DET IKKE ER? IBEN DUVALD SOCIALANTROPOLOG, PHD-STUDERENDE FORSKNINGSASSISTENT I AKUTAFDELINGEN,
Læs mereInformeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt.
Informeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt. Forskningsprojektets titel: Ambulant nefrektomi ved kikkert teknik. Er der nogle begrænsende faktorer? Jeg har fået både skriftlig
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereErgoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereUdvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereTEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret
Læs mereVURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI
VURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI Anna-Marie Bloch Münster Leder af Enheden for tromboseforskning, IRS SDU og Klinisk biokemisk afdeling, SVS Can doctors predict excessive bleeding (or post-operative
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereVEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER
VEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER BEHANDLINGSVEJLEDNING VERSION 3.0 (ENDELIG), FEBRUAR 2019. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereRetten på Frederiksberg
Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. februar 2018 i sag nr. BS C-2474/2011: A A (ikke momsregistreret) A A v/ advokat Jesper Rossau Jensen (retshjælpsdækning) mod Ankenævnet for
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereOUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH
OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH AGENDA En hæmostasevagt på OUH? Tilgængelige analyser på KBF DOAK case Svært blødende patienter
Læs mereUNDERBILAG 18C TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN KRÆFTSYGE
UNDERBILAG 18C TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN KRÆFTSYGE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den kræftsyge Historie
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereNyt studie: Test kan redde dig fra blodprop
Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop
Læs mereNakkesmerter efter færdselsuheld med motorkøretøj Vurderet på baggrund af undersøgelser i skadestuen
efter færdselsuheld med motorkøretøj Vurderet på baggrund af undersøgelser i skadestuen Lars Binderup Larsen Overlæge Ulykkes Analyse Gruppen Odense Universitetshospital efter færdselsuheld med motorkøretøj
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereDemens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016
Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder
Læs mere