Sølystskolens sprog- og læsehandleplan

Transkript

1 2014 Sølystskolens sprog- og læsehandleplan Sølystskolen Gran Alle Silkeborg

2 Indhold Læsevejledning... 1 Indledning... 1 Formål... 1 Vision og værdigrundlag... 1 Mål med sprog og læsehandleplanen... 1 Sprog og læsning i alle fag... 2 Elever med dansk som andetsprog... 2 Forældresamarbejde omkring læseudviklingen... 2 Betragtninger om læsning... 4 Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen... 7 Læsekonferencer... 7 Læsekonferencer på årgang:... 7 Læsekonferencer på årgang... 8 Dagsordenen for konferencen:... 8 Overleveringsmøder... 8 Klasseteammøder... 8 Årgangsmøder... 8 Storteammøder... 8 Fagudvalgsmøder... 8 Forældremøder... 8 Skole-hjem samtaler... 8 Elevsamtaler... 8 Ressourcecentermøder... 9 Skolens læringscenter... 9 Overgang til ungdomsuddannelse... 9 Skolens læsevejledere... 9 Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter... 9 Skolens læringscenter Sprog og læsning i indskolingen... 1 Indledende overvejelser... 1 Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning... 1 Organisering af læseundervisningen

3 Tekster til den første læsning... 2 Børnestavning... 3 Faste tiltag... 5 Læse og læseforståelsesstrategier... 5 Læsning i fagene... 5 Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog... 6 Dialogisk oplæsning... 7 Morgenbånd læsning hver dag... 8 Sprog og læringsmiljø... 8 Faste tiltag i Fritidsdelen eller i samarbejde med lærerne... 8 Handleplaner... 9 Litteraturliste... 9 Læsning på mellemtrinnet Indledende overvejelser Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning Organisering hvornår gør du hvad? Tekster til læsning på mellemtrinnet Faste tiltag Læsestrategier Læsning i fagene Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Morgenbånd læsning hver dag Sprog og læringsmiljø Faste tiltag i Fritidsdelen eller i samarbejde med lærerne Handleplaner Litteraturliste Udskolingen Indledende overvejelser Organisering Tekster til læsning i udskolingen Faste tiltag Arbejdet med læsestrategier Læsning i fagene

4 Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Sprog og læringsmiljø Handleplaner: Litteraturliste Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen Læsekonferencer Læsekonferencer på årgang: Læsekonferencer på årgang Dagsordenen for konferencen: Overleveringsmøder Klasseteammøder Årgangsmøder Storteammøder Fagudvalgsmøder Forældremøder Skole-hjem samtaler Elevsamtaler Ressourcecentermøder Skolens læringscenter Overgang til ungdomsuddannelse Skolens læsevejledere Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter Bilag Organiseringsplan efter Merete Brudholm Jørgen Frost skriveudvikling Forældrefoldere Evalueringsplan Brug af digitale medier til læsning Handleplan for 0. klasse Handleplan for 1. klasse Handleplan for 2. klasse Handleplan for 3. klasse Handleplan for 4. klasse

5 Handleplan for 5. klasse Handleplan for 6. klasse Handleplan for 7. klasse Handleplan for 8. klasse Handleplan for 9. klasse

6 Læsevejledning Denne sprog og læsehandleplan er et omfattende digitalt og dynamisk materiale bestående af bl.a. baggrundsviden, arbejdsredskaber, litteraturhenvisninger og handleplaner målrettet det pædagogiske personale på Sølystskolen. Materialet indeholder også en beskrivelse af de indsatser og faste tiltag, vi arbejder med på Sølystskolen. Målet med materialet er, at du kan dykke ned i det område, hvor du har din primære beskæftigelse. Det forventes derfor ikke, at du læser hele materialet igennem fra ende til anden. Men som en forudsætning for at forstå materialets ide, for at få den nødvendige indsigt i sprog og læsning og for at kunne få mest muligt udbytte af materialets muligheder, anbefales det, at du læser: - De indledende overvejelser fra side 4 til side 11 - De indledende overvejelser i den afdeling, du er tilknyttet Hvordan skal du forstå handleplanerne på de forskellige årgange? Hver handleplan er delt op i 4 farver og skal forstås på følgende måde: Den grønne kategori handler om, hvilke indholdsområder eleverne skal omkring på en given årgang i forhold til sprog og læsning - det kan være skærmlæsning, notatteknik, forfatterskaber, romaner, noveller, bestemte genrer osv. Den blå farve handler om faste og gennemgående tiltag: Fx. arbejdet med læseforståelse, læseteknikker, læsemåder, bestemte læsekurser, genrepædagogik og ordforrådsarbejde dvs. de tiltag, der skal finde sted som en tilbagevendende aktivitet hele året. Den gule farve handler om vurdering og evaluering: Hvilke prøver, nationale test, læsekonferencer osv., der finder sted i løbet af et skoleår på en given årgang. Den lyserøde farve handler om mulige ressourcer, man kan trække på, fx. vejledning fra læsevejlederen, ressourcecenteret (DSA og specialpædagogik) og læringscenteret. 1

7 Indledning Formål Formålet med Sølystskolens sprog og læsehandleplan er at sikre, at alle vore elever udvikler fleksible sprog- og læsefærdigheder: Der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til læring og personlig udvikling. Der udfordrer og udnytter deres evner optimalt. Der sikrer, at de forlader folkeskolen med sprog og læsekompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der gør dem i stand til at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Vision og værdigrundlag At udvikle sig til en verdensborger Det kræver bl.a. at kunne læse og skrive på et højt niveau. Som aktiv verdens- eller medborger har man brug for at kunne læse eller formidle et budskab. Sprog og læsehandleplan er skrevet med udgangspunkt i Sølystskolens visioner og værdigrundlag Med planen ønsker vi derfor at understøtte og sikre, at du som pædagog, børnehaveklasseleder eller lærer på Sølystskolen tager ansvar for arbejdet med sprog og læsning samt har høje ambitioner og forventninger til hvert eneste barn. At Sølystskolen skal være en skole for alle distriktets børn uanset social, kulturel eller etnisk baggrund Det betyder bl.a., at skolens sprog og læsehandleplan tager højde for og har fokus på de prioriteringer og tiltag, der er nødvendige for en mangfoldig børnegruppe med mange og forskelligartede ressourcer og forudsætninger. Sølystskolen har bl.a. en del børn med dansk som deres andetsprog, der som et læringsvilkår i alle fag, læser og skriver på andetsproget dansk. Det er en faglig udfordring, vi på professionel vis vil tage højde for i undervisningen og handleplanen. Udfordringen kan tilsvarende gælde et barn med særlig forudsætninger, hvilket vi ligeledes skal tage højde for. Skolen skal gøre en forskel med synlige resultater og Skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids Det kræver målrettethed, kontinuitet, prioritering og sammenhæng i indsatserne. Men det kræver først og fremmest indsigt og redskaber. Med denne handleplan er det derfor et stærkt ønske at understøtte dig med information, vejledning og redskaber for at lykkes med at omsætte skolens visioner til konkret handling til gavn for ALLE børn på Sølystskolen. Mål med sprog og læsehandleplanen I det Sølystskolen er afdelingsopdelt, er det vigtigt, at du kender til indhold og planer for, hvem der gør hvad og hvornår for at sikre, at sprog og læseudviklingen foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Målet med udarbejdelse af en sprog og læsehandleplan er derfor først og fremmest at sikre den røde tråd i arbejdet med sprog- og læsning på skolen. 1

8 Målet er også at understøtte dig (ikke mindst som nyansat) i at sætte dig ind i og blive vejledt via konkrete mål og redskaber til, hvordan du med udgangspunkt i vores elevgruppe tilrettelægger en undervisning, der sigter mod målene i Fælles Mål i skolens fagrække. Formålet med sprog og læsehandleplanen er, at vores elever: oplever sprog og læsning som en meningsskabende aktivitet helt fra begyndelsen af skoleforløbet opnår læselyst og -glæde og føler, at de lykkes oplever, at læsning og skrivning er to sider af samme sag bliver sikre læsere så tidligt som muligt senest i slutningen af 2. klasse, men normalt i slutningen af 1. klasse tilegner sig læse og læringsstrategier, der kan gøre dem til selvstændige læsere gennem gode sprog og læsefærdigheder får udbytte af undervisningen i alle skolens fag opnår sprog og læsekompetencer, der sikrer, at de, når de forlader Sølystskolen, er i stand til at tage en ungdomsuddannelse, For at sikre dette er væsentlige fokusområder i sprog og læsehandleplanen følgende: Kontinuitet og sammenhæng i undervisningen Systematik og kontinuitet i indsatserne Gennemsigtighed i forhold til hvem, der gør hvad Eksplicitte handlemuligheder/redskaber Synliggørelse af Sølystskolens sprog og læsesyn, faglitteratur og redskaber, man kan benytte sig af Synliggørelse af Sølystskolens overordnede principper for, hvordan der arbejdes med sprog og læsning både i danskfaget og andre fag på alle årgange Synliggørelse af, hvordan Sølystskolens ressourcepersoner indgår i den samlede indsats. Sprog og læsning i alle fag Sprog og læsning skal være en del af undervisningen i samtlige fag. Ansvaret for at lære eleverne kulturteknikken at læse ligger i danskundervisningen. At kunne læse og forstå tekster, som anvendes i alle skolens fag og øvrige sammenhænge, forudsætter undervisning og foregår i den fagfaglige undervisning. Med sprog og læsehandleplanen er det derfor også et ønske at tydeliggøre og understøtte, at I i alle fag har fokus på læsning og det særlige fagsprog, der knytter sig til det enkelte fag. Elever med dansk som andetsprog På nationalt plan er det veldokumeteret, at skoler er udfordrede i at sikre elever med dasom andetsprog gode sporg- og læsekompetencer I følge PISA Etnisk 2009 er der stadig betydelige forskelle i slutresultaterne for elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. Omvendt er det også kendt, at elever med dansk som andetsprog ikke har grundlæggende dårligere chancer for at opnå gode sprog og læsefærdigheder end deres etsprogede jævnaldrende, hvilket de mange dårlige resultater ellers kunne antyde. Der er bare flere elementer at forholde sig til i det flersprogede end i det etsprogede klasseværelse. Hvis de relevante elementer er kendte, viser det sig, at elever med dansk som andetsprog kan opnå resultater, som er på linje med etsprogede jævnaldrendes. Forældresamarbejde omkring læseudviklingen Forældre spiller en særdeles betydningsfuld rolle for deres barns læseudvikling og er dermed vigti- 2

9 ge samarbejdspartnere i forhold til barnets/den unges læseudvikling. Dette skal ikke forstås som, at forældrene har til opgave fx at lære deres barn at læse, denne opgave ligger naturligvis i skolen. Forældrenes opgave er snarere at understøtte deres barns læseudvikling ved at samarbejde, vise interesse og følge op på de aftaler, der bliver indgået med deres barns lærere. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, men har forskellige forudsætninger og ressourcer til at kunne understøtte deres barns læseudvikling. Dette kræver derfor, at vi som skole altid overvejer, hvordan vi på bedste vis inddrager ALLE forældre i samarbejdet. De aftaler, vi indgår med forældrene, skal være mulige at honorere. Der er udarbejdet forældrefoldere til: 0. klasse klasse klasse klasse 3

10 Betragtninger om læsning Hvad er læsning? At læse er en aktiv, meningssøgende proces, hvor læseren genskaber indholdet af teksten både ved at identificere de enkelte ord i teksten og ved at aktivere sin forhåndsviden om tekstens indhold. Læsning er en kompleks proces, som involverer mange delfærdigheder. Ofte defineres læsefærdighed som et produkt af to komponenter nemlig afkodning og forståelse. Formlen for læsning kan beskrives som L = A x F. Afkodning betegner den proces, som bringer læseren frem til en genkendelse af ordet. Eleverne lærer, at hvert bogstav har sin lyd, og at lyde kan trækkes sammen til ord. For at opnå forståelse af teksten må eleven derudover inddrage sit genrekendskab og sin viden om verden og desuden besidde et rigt og varieret ordforråd. Både afkodning og forståelse er således forudsætninger for læsning. Fungerer afkodningen ikke, bliver læsningen en upræcis gætteleg, og er forståelsen ikke til stede, bliver læsningen meningsløst lydarbejde. Derfor må begge elementer vægtes i læseundervisningen helt fra begyndelsen. For at læseprocessen kan føre til et godt resultat, er det ydermere væsentligt, at læseren har et formål med læsningen. Der skal være interesse for og lyst til at nå frem til budskabet i teksten, så afkodningsarbejdet bliver meningsfuldt. Sagt med andre ord: motivation er en underliggende forudsætning for hele læseprocessen. På Sølystskolen betragter vi det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel. I det efterfølgende præsenteres indholdet af modellen. Viden om verden: Den interaktive læsemodel illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med, for at opnå en god læsefærdighed Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede 4

11 sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en forforståelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, argumentere, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed have stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav-lyd og ordkendskab Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over læseforståelsen. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord 5

12 alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser dvs. bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde og medtænke i vores læseundervisning. Tid til læseforståelse: Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms, Vibeke Skaarup At læse på et andetsprog Gruppen af tosprogede børn og unge med dansk som andetsprog er en meget uhomogen gruppe, som rummer hele spektret af forskellige forudsætninger for at læse og forstå skøn- og faglitteratur. Undersøgelser viser imidlertid, at mange børn og unge med dansk som andetsprog er dygtige tekniske læsere, men at de læser uden indholdsforståelse. Sådanne læsere må betragtes som svage læsere, der bl.a. kendetegnes ved ikke at have en aktiv læseindstilling. De slår sig til tåls med at kunne afkode teksten uden at have gjort sig klart, hvorfor de læser den, og det betyder, at de ikke er i stand til at tilegne sig ny viden gennem læsning. Det er afgørende vigtigt at være opmærksom på de tosprogede elevers læseforståelse i al skolens undervisning helt fra begyndelsen af skoleforløbet! Arbejdet med de tosprogede elevers læseforståelse bør tænkes i 3 faser: En førlæsefase, En læsefase En efterlæsefase 6

13 I alle faser har arbejdet med ordforråd en naturlig plads, idet den mest iøjnefaldende barriere for at kunne læse en tekst med forståelse er, at elevernes danske ordforråd af naturlige grunde ikke altid slår til. Derfor må arbejdet med at tilegne sig et større og mere nuanceret sprog og præcist ordforråd være et centralt omdrejningspunkt i alle skolens fag. Et andet vigtigt element er elevernes forforståelse i forhold til de tekster, der arbejdes med. Forforståelse skal forstås bredt og dække over den viden og de erfaringer, som eleverne går til arbejdet med i forhold til en given tekst. Det gælder både ordforråd, genrekendskab og viden om emnet. Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale på forhånd, og herefter må man tage stilling til, om eleverne har brug for fx: En formidling af aktuel baggrundsviden Indføring i centralt ordforråd En indføring i tekstens univers hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor En kortfattet genfortælling af teksten. Det skal afslutningsvis fremhæves, at intet af ovenstående i undervisningen kun gør sig gældende for elever med dansk som andetsprog! Alle børn, sprogsvage som sprogstærke, vil profitere af ovenstående opmærksomhedsfelter i den daglige undervisning. Derfor er der i læsehandleplanen også et særligt fokus på redskaber, der understøtter disse tiltag. Når det fremhæves i forhold til elever med dansk som andetsprog, skyldes det alene, at det er afgørende for målgruppen at medtænke denne dimension i enhver sammenhæng, hvis elevernes skal få optimalt udbytte af undervisningen. Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen For at sikre udvikling og sammenhæng i arbejdet med elevernes sprog- og læseudvikling afholdes der en række møder, hvor sprog- og læseudvikling på forskellig vis er på dagsordenen. Læsekonferencer Der afholdes en årlig læsekonference på klassetrin. Tiderne for disse konferencer findes i kalenderen i Skoleintra samt på forsiden. Læsekonferencer på årgang: Hvem deltager i læsekonferencen: Klassens lærere og repræsentanter fra ledelsen deltager. Endvidere deltager læsevejlederen og special- og DSA lærer tilknyttet klassen. I konferencerne for 0. årgang deltager også sundhedsplejersken, tale-høre læreren og skolepsykologen. I konferencerne på 1. og 2. årgang deltager også skolepsykologen og læsekonsulenten. Dagsordenen for konferencen: 1. Klassens profil med udgangspunkt i: KTI og sprogvurdering i 0.klasse OS64 og LUS i 1.klasse OS120, national test og LUS i 2.klasse SL60, LUS og evt. ST3 i 3.klasse SL40, LUS, national test og evt. ST4 i 4.klasse fremlægges af læsekonsulenten eller læsevejlederen og ressourcelærerne. 2. Klasseteamet gør rede for, hvordan de har arbejdet, og hvori de ser udfordringer eller muligheder for udvikling, evt. hvilke tiltag teamet og den enkelte lærer fremadrettet har planlagt for at understøtte læseudviklingen. 3. Ressourcepersonerne fremlægger forslag til, hvordan klassens læseudvikling fremadrettet kan understøttes. 7

14 Læsekonferencer på årgang Hvem deltager i læsekonferencen: Klassens lærere og ledelsen. Som ressourcepersoner deltager naturfagsvejlederen, matematikvejlederen og læsevejlederen. Ressourcecenterlærere deltager, når det er relevant I god tid før konferencen har klassen afsluttet Læs5 og TL-prøven, og resultaterne herfra er videregivet til vejlederne. Resultaterne af TLprøverne videregives elektronisk. Dagsordenen for konferencen: 1. Klassens læseprofil som den tegnes ud fra tekstlæseprøven i 5. klasse og TLprøverne fra 6. til 8. klasse fremlægges af læsevejlederen. Dansklæreren kan supplere med yderligere informationer. 2. Klasseteamet gør rede for, hvordan de har arbejdet, og hvori de ser udfordringer eller muligheder for udvikling, evt. hvilke tiltag teamet og den enkelte lærer fremadrettet har planlagt for at understøtte læseudviklingen. 3. Ressourcepersonerne fremlægger forslag til, hvordan klassens læseudvikling fremadrettet kan understøttes. Overleveringsmøder - Ved faseskift eller nye lærere i klassen For at skabe kontinuitet i elevernes læseudvikling skal der i god tid før sommerferien afholdes et overleveringsmøde, når klassen skifter lærere. Klassens tidligere lærerteam mødes med klassens nye lærerteam. Ved overleveringen gennemgås bl.a. elevernes læseprofil, tiltag i forbindelse med enkelt elever samt hvorledes man har arbejdet med læsning i klassen. Denne gennemgang kan med fordel foretages ud fra årsplanerne i fagene. Klasseteammøder På klasseteamets møder drøftes med jævne mellemrum resultater af undervisningen i fag samt resultaterne af samarbejde på tværs af fagene med henblik på elevernes sprog- og læseudvikling. Ligeledes planlægges tiltag og evaluering af elevernes sprog- og læseudvikling i fællesskab. Årgangsmøder På årgangsmøder drøftes erfaringer og resultater i forbindelse med klassernes sprog- og læseundervisningen nogle gange om året. Fælles indsatser og evalueringer af undervisningen planlægges og drøftes også på disse møder. Storteammøder På tværs af årgangene kan der med fordel afholdes møder, hvor der arbejdes med ide- og erfaringsudveksling, skolens sprog- og læsehandleplan, Fælles Mål samt fælles indsatsområder. Fagudvalgsmøder Alle fagudvalg afholder årligt et møde om sprogog læseudviklingen på Sølystskolen. Der arbejdes med erfarings- og ideudveksling, fælles indsatsområder samt evaluering af disse med inddragelse af skolens sprog- og læsehandleplan. Forældremøder En gang årligt skal læsning være en del af programmet på klassens forældremøde. Det kan fx foregå ved oplæg fra læreren, præsentationer af hvorledes der i fagene arbejdes med sprog- og læseudvikling, samt ved workshops hvor eleverne viser, hvorledes de arbejder. Se to bilag Skole-hjem samtaler Til skolehjemsamtalerne præsenteres evalueringer i fagene af elevernes sprog- og læseudvikling, der sættes nye mål og tiltag drøftes for at nå disse mål Elevsamtaler Til elevsamtalen drøftes elevens sprog- og læseudvikling. Læringsmål og tiltag drøftes i denne forbindelse. For eleverne i de ældste klasser indgår resultaterne af TL-prøverne i drøftelsen. 8

15 Ressourcecentermøder I møderne i ressourcecenteret indgår aftalerne fra læsekonferencerne som et fast punkt på dagsordenen med henblik på opfølgning og nye tiltag. Læs mere under afsnittet Skolens ressourcecenter. Skolens læringscenter Skolens læringscenter tager aktivt del i at drøfte skolens samlede udvikling i forhold til implementering af skolens sprog- og læsehandleplan. Læs mere under skolens læringscenter. Overgang til ungdomsuddannelse Skolen tilstræber at deltage i udviklingsprojekter i forbindelse med overgangene fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Skolens læsevejledere Sølystskolen har 3 læsevejledere klasse: Betty Majlund Mikkelsen klasse: Ann Lau klasse: PT. Lone Funder (vikar) Læsevejledernes overordnede opgave er at medvirke til implementering af skolens sprog- og læsehandleplan i tæt samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner. Læsevejledernes opgaver er rettet mod almenundervisningen, og der er fokus på forebyggende og foregribende indsatser. Læsevejlederne arbejder tæt sammen med ressourcecenteret og skolens læringscenter for at sikre den bedste indsats for alle børn. Læsevejlederne samarbejder om opgaven for at sikre en fælles retning og den røde tråd i indsatserne. Funktionsbeskrivelse Læsevejlederne fungerer som inspiratorer, vejledere og koordinator for skolens samlede læseindsats. Følgende områder indgår i funktionen: Vejledning af lærere/lærerteams i læseudvikling, i forebyggelse af læsevanskeligheder, i afkodnings- og læseforståelsesstrategier samt i differentieringsmuligheder. Sparring i forbindelse med årsplanlægningen og konkrete undervisningsforløb. Vejledning i metoder og valg af materialer. Vejledning i forbindelse med målrettede læseaktiviteter eller læseinitiativer på skolen, fx genrepædagogik, læsning i fagene, læsekurser, særlige forebyggende og foregribende indsatser, morgenbånd osv. (se også faste tiltag i handlingsplanerne for læsning). Vejledning af skolens ansatte i at anvendeforskellige evalueringsmetoder og værktøjer. Koordinering af læseprøver. Vejledning af lærere i opgørelse og fortolkning af testresultater (se afsnittet om evalueringskultur). Deltagelse i klassekonferencer. Sparring med skolens ledelse i forhold til tiltag og pædagogisk udvikling. Deltagelse i netværk med andre læsevejledere i kommunen. Ajourføring med ny viden, forskning og erfaringer om læsning via faglitteratur. Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter Ressourcecenteret på Sølystskolen har til formål at give et tilbud til de elever, som har ekstra behov for opfølgning og understøttelse på det faglige og/eller det sociale område. Ressourcecenteret har et særligt fokus på elever med sprog- og/eller læseudfordringer. Ressource- 9

16 centeret arbejder forebyggende og foregribende, således at undervisningen tilrettelægges og tilpasses elever med såvel et generelt, som et fokuseret eller et særligt behov. Ressourcecenteret løser opgaver inden for følgende områder: Dansk som andetsprog Specialpædagogik AKT - klasserumsledelse Lektiehjælp Understøttende undervisning For at få et fyldestgørende indblik i ressourcecenterets funktion og indhold henvises til: Retningslinjer og principper for skolens ressourcecenter Elever med sprog- og/eller læseudfordringer Der kan være mange grunde til, at en elev oplever læsevanskeligheder, da det at læse er en kompliceret affære. Læsevanskeligheder er et misforhold mellem elevens færdigheder og de forventninger, som er til eleven på det pågældende klassetrin. Gruppen af elever i læsevanskeligheder kan have forskellige udfordringer, alt efter om det fx er problemer med afkodning og/eller sprogforståelse. Elever kan have problemer med at afkode, men have en glimrende sprogforståelse, mens andre omvendt mestrer afkodning, men har problemer med forståelsen. Vi skelner mellem elever med et generelt, et fokuseret og et særligt behov i forhold til, hvilket tilbud en elev med sprog- og/eller læseudfordringer skal have. Elever, der vurderes til at have behov for en fokuseret indsats, har brug for ekstra opmærksomhed, men ikke et specialpædagogisk tilbud. Den fokuserede indsats kan ofte klares inden for klassens rammer i samarbejde med en ressourcecenteret og fx i forbindelse med holddeling. Elever, der har brug for en særlig indsats, er ofte børn med et specialpædagogisk behov. Tosprogede børn, der har et lille ordforråd og som skal have deres sprog og læsekompetence udviklet, vil ofte være børn med et fokuseret behov. De har således ikke brug for et specialpædagogisk tilbud, men et sprogtilbud. Omvendt kan et tosproget barn som ethvert andet barn have specifikke vanskeligheder, dvs. et særligt behov og dermed specialpædagogisk bistand. Det er ikke altid entydigt og en let sag at afklare, hvad der er årsagen bag en given udfordring. Det er på den anden side temmelig vigtigt at blive skarp på, hvad en given elevs evt. udfordringer består i for kunne iværksætte den rette indsats. Denne udfordring er bl.a. årsagen til, at Sølystskolen har valgt at samle lærere med ekspertise inden for såvel dansk som andetsprog som specialpædagogik i et samlet ressourcecenter. Endvidere kan vi ved at samle alle ressourcerne i ét center lettere koordinere og udnytte de eksisterende ressourcer så optimalt som muligt. Ressourcecenterets ydelser i forhold til sprog og læsning Den generelle indsats Der arbejdes forebyggende med tilbud, som styrker alle skolens elevers sprog- og eller læseudvikling, og som udmønter sig i generelle tiltag for alle børn eksempelvis morgenlæsebånd, læsekurser og inddragelse af it se tilbuddene under handleplaner på de forskellige årgange. Derudover gennemføres test og evalueringer i klasserne med efterfølgende læsekonferencer. Her fremlægges den enkelte klasses samlede aktuelle læseniveau, og der gives vejledning i forhold til den almene undervisning. Den fokuserede indsats Når der arbejdes foregribende, satses der på indsatser, der iværksættes for udvalgte børn eller klasser, der har brug for en større opmærksomhed for at styrke deres sprog- og eller læseudvikling. Det kan være et lydkursus, et læseløft, Dansk som Andetsprog eller et læsestrategikursus. Disse tiltag aftales i samarbejde med ressourcecenterets lærer på årgangen og klasseteamet (se i øvrigt principper og retningslinjer for ressourcecenteret). Den særlige indsats - K- møde 10

17 Den indgribende indsats sættes konkret ind efter et K-møde, og evt. en udredning fra PPR, hvor der er udredt og iværksat tiltag i forhold til de konstaterede vanskeligheder. Der udarbejdes handleplan med mål og tiltag. De specielt designede undervisningsforløb, herunder kompenserende it, organiseres i kortere forløb med tydelige læringsmål. Undervisningen tilrettelægges fortrinsvis, så den forbereder og understøtter elevens arbejde i klassen, men kan dog også tilrettelægges som særlige træningsforløb med udgangspunkt i elevens aktuelle behov. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med elev, forældre og klassens lærere. Denne evalueres og justeres på næste K-møde og nye tiltag iværksættes. Hvis det vurderes at eleven er ordblind(har specifikke læsevanskeligheder), kan eleven indstilles til et undervisningstilbud på Inklusionscenteret for læsning på Balleskolen. Procedurer for indstilling af elev med sprogog/eller læseudfordringer Klassens lærere/ressourcecenterlærere og/eller forældre ønsker en vurdering af barnets sprog- og/eller læseproblemer Problematikken og handlemuligheder drøftes på et k-møde. Passende tiltag iværksættes i samarbejde med ressourcecenteret og klassens lærere. Se indstillingsskema til k-møde på Skoleintra: Arkiv - dokumenter - K-MØDER Hvis mødet munder ud i et ønske om skolepsykologisk undersøgelse: og lærere samt tager relevante tests. 5. Skolepsykologen giver tilbagemelding til forældre, klassens lærere og ressourcelæreren. 6. Støtteforanstaltninger iværksættes oftest i næstfølgende semester. Rådgivning og vejledning Er du i tvivl om, hvordan du forholder dig til en elev med sprog- og læseudfordringer, er du AL- TID velkommen til at tage fat i en af ressourcecenterets koordinatorer, som er: Anne Marie Dahl Jacobsen (specialpædagogik) og Mie Beck Nielsen (dansk som andetsprog) Samarbejde med inklusionscenter for læsning Undervisningstilbud med udgangspunkt på Balleskolen: Læseklassekurser for elever fra (7.) kl. i svære læse- og stavevanskeligheder. Inklusionsindsats på 20 uger: Eleverne er på kursusforløb ved inklusionscenteret i 8 uger med 12 ugers opfølgning på egen skole via inklusionscenterets rejseholdslærer. Et læseklasseforløb for elever fra kl. i svære læse- og stavevanskeligheder. Eleven tilbydes et års skolegang i læseklasse, tilknyttet inklusionscenteret på Balleskolen. Fast samarbejde med skoler: Indsamling og opfølgning på sprogvurdering, læseprøver og evt. nationale tests. 1. Klasselæreren indhenter forældrenes tilladelse til at indstille barnet til en skolepsykologisk undersøgelse. 2. Klasselæreren udfylder indstillingsskemaet i samarbejde med klassens lærere. 3. Forældrene gøres bekendt med indstillingens indhold og underskriver den. 4. Skolepsykologen taler med elev, forældre Faglig sparring til skolernes læsevejledere. Indgå i det videre arbejde med skolerne i forbindelse med læsetest. Dette sker i samspil med skolernes læsevejledere. (Sprogvurdering i bh. klasse, læseprøver/evaluering ved udgangen af 1. og 2. klasse samt evt. nationale test). 11

18 Skolens læringscenter Læringscentret og den enkelte elev I indskolingen understøtter læringscentret elevernes sprog- og læseudvikling ved at fremskaffe bøger tilpasset den enkelte elevs læseniveau. I forbindelse med elevernes besøg i læringscenteret indgår der oftest en højtlæsningssituation, hvori den mundtlige samtale mellem elever og lærer har stor betydning. Læringscentret understøtter de ældre eleveres sprog- og læseudvikling i form af råd, vejledning og inspiration til fritidslæsning og læsning i forbindelse med opgaver og projekter i skolen. Læringscentret står for valg, indkøb og præsentation af nye og inspirerende materialer, der skal øge elevernes interesse for at læse i fritiden. I samarbejde med ressourcecenteret tilbyder ITvejlederne elever i svære læsevanskeligheder hjælp til at bruge kompenserende værktøjer eller tilbyde eleven en it-rygsæk (computer eller ipad). Læringscentret og klassen Læringscentret understøtter elevernes sprog- og læseudvikling ved at samarbejde med den enkelte lærer og lærerteams om fremskaffelse af relevante materialer til klasserne i forbindelse med forskellige emner, temaer og mål. Endvidere tilbyder læringscentret forskellige oplæg for klasser og grupper om litteratur og læsning, der skal understøtte lærernes undervisning og virke som inspiration for eleverne. It-vejlederene understøtter elevernes læsning ved at tilbyde oplæg eller give inspiration til læsning på digitale medier. Læringscentret og lærerne Læringscenterets vejledere er vigtige nøglepersoner, der skal medvirke til, at intentionerne i denne sprog- og læsehandleplan bliver omsat til praksis. Læringscenteret er garanter for, at sprog- og læsehandleplanen kommer i spil på teammøder, i forbindelse med årsplanlægning, ved valg af materialer og naturligvis i forbindelse med deres vejledningsfunktion af den enkelte lærer/team. Læringscenteret tilbyder løbende workshops til lærerne, hvor digitale værktøjer til understøttelse af læsning præsenteres. IT-vejlederne stiller sig til rådighed i den daglige undervisning, samt til faglig sparring. Læringscentret indkøber litteratur til lærerbiblioteket om sprog- og læseudvikling og vejleder lærerne i forhold til disse materialer. Endvidere indkøbes undervisningsmaterialer, der kan inspirere og understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes sprog- og læseudvikling. Læringscenteret samarbejder med skolens Ressourcecenter og Kompetencecenter for integration om valg og indkøb af relevante materialer. Læringscentret og omgivelserne Læringscentret er indrettet med forskellige former for fysiske og digitale læse- og læringsmiljøer, der bl.a. animerer til læsning i mange forskellige sammenhænge - herunder stillelæsning og hyggelæsning. Læringscenterets digitale læsemiljø består fx af ipads med interaktive bøger, interaktiv boards til understøttelse af den første læsning i fællesskab, et IT-værksted med touch computere, der understøtter den daglige undervisning gennem genkendelige værkstedsopgaver fra eks. genrepædagogik Læringscentret og forældrene It-vejlederne deltager i forældremødet: Fokus på læsning, som afholdes hvert andet år. ITvejlederne udarbejder en folder om brug af digitale medier til læsning. 12

19 Sprog og læsning i indskolingen Indledende overvejelser Ved skolestart har vores nye skolebørn gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med skriftsproget. Undervisningen skal være en kvalificeret videreudvikling og konsolidering af de færdigheder, den enkelte møder med i skolen, og undervisningsdifferentiering er væsentligt for, at det kan lykkes. Der er altså tale om en fortsat indsats dvs. en fortsættelse af arbejdet med barnets sproglige og skriftsproglige udvikling, der har fundet sted i daginstitutionen og i hjemmet. For at sikre, at det enkelte barn føler sig kompetent ved mødet med skolen, og at der videreudvikles på de kompetencer, barnet allerede har, arbejder skole og daginstitution tæt sammen om at skabe læringskontinuitet og sammenhæng i det, der arbejdes med i daginstitution og skole Dette indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis i dagtilbud og skole drøftes, at viden om det enkelte barns sproglige udvikling formidles, og at denne viden anvendes i skolen. I skoleåret 14/15 og 15/16 deltager Sølystskolen i et udviklingsarbejde sammen med 4 dagtilbud i Sølystområdet, hvor der netop er fokus på at kvalificere ovenstående. Slutmålet er at udarbejde et årshjul og nogle procedurer for samarbejdet, som på sigt skal indskrives som en del af denne sprog og læsehandleplan. I børnehaveklassen vil det være naturligt, at du tager udgangspunkt i leg og målrettede aktiviteter med sproget. Eleverne legelæser og legeskriver og eksperimenterer med sproget via rim og remser og sanglege. Undervisningen i børnehaveklassen omfatter bl.a.: situationsuafhængigt sprog ordforråd sproglig opmærksomhed (eksempelvis rim og remser) alfabetlege (sammenhæng mellem bogstav og lyd) højtlæsning (traditionel og dialogisk) opdagende læsning (individuel og fælles) opdagende skrivning (børnestavning og korrekt skrivning af småord) I den første læseundervisning er det centralt, at du underviser i læsestrategier. Der findes en række forskellige strategier, som børnene skal kende og benytte sig af. Børnene skal så hurtigt som muligt lære at forbinde bogstav og lyd. Imidlertid er det også afgørende vigtigt, at du samtidig arbejder med elevernes læseforståelse og med læsning som en aktiv, meningssøgende proces Undervisningen i 1. og 2. klasse omfatter bl.a.: fortsat udvikling af situationsuafhængigt sprog fortsat udvidelse af ordforråd fonologisk opmærksomhed funktionelt bogstavkendskab højtlæsning (traditionel og dialogisk) læsning (individuel, makker og fælles) skrivning (individuel makker og fælles) afkodning og forståelse læseforståelsesstrategier Kendskab til forskellige genrer Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning Det pædagogiske personale i SFO arbejder systematisk med at medtænke den sproglige dimen- 1

20 sion i planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige pædagogiske praksis. Der er især fokus på følgende områder: I løbet af ugen skal eleverne fx lytte til nye genrer via din oplæsning, i nogle timer skal de arbejde med fælles tekster, hvor der fx er fokus på samtale og udvikling af elevernes brug af læsestrategier, mens de i andre timer skal arbejde med læsetræning. Se udførlig organiseringsplan efter Merete Brudholm Arbejde med sproglige læringsmål Anvendelse af de 10 hverdagssprogstrategier i enhver sammenhæng Tematisk sprogarbejde tænkt ind i de pædagogiske læreplaner dvs. at der i alle aktiviteter altid kobles sproglige læringsmål på Dialogisk læsning Et rigt sprogmiljø Understøttelse af børnenes læseudvikling Opmærksomhed på tosprogede børns ikke mindst nyankommnes - behov for taletid og for at få udvidet deres ordforråd Tekster til den første læsning Det kan give mening i kortere perioder i begynderlæsningen og i træningsøjemed at arbejde med enkle tekster bestående af korte og lydrette ord. Det er samtidig centralt, at du sideløbende også arbejder med tekster, der understøtter arbejdet med læseforståelsesstrategier. Helt generelt anbefales det, at du vælger tekster (også læsebogssystemer), der består af genreklare teksttyper og en meningsfuld handling. En lidt vanskelig, men spændende tekst med en klar genre, kan med fordel anvendes, blot ved inddragelse af et grundigt arbejde med før - under og efter læsningsaktiviteter. Kort sagt, prioriter spændende tekster, som det giver mening at tale om. Organisering af læseundervisningen Planlægning af den daglige læseundervisning kan du med fordel organisere og tilrettelægge med udgangspunkt i følgende principper: 1. Læreroplæsning 2. Fælles læsning 3. Selvstændig læsning Når læsning og skrivning betragtes ud fra en kommunikativ synsvinkel, hvor meningen og tekstens intension er det bærende element i læse- og skriveundervisningen, får valg af tekster og teksttyper en stor betydning. Hvis de tekster, der bruges til læseundervisningen er bygget op af korte og lydrette ord, vil eleverne få begrænsede muligheder for at blive fleksible i deres strategibrug, da der kun er mulighed for en ensidig strategibrug (afkodningsstrategier). Teksten skal være meningsfuld og give eleverne mulighed for at bruge informationer fra mange forskellige kilder. (Jette Løntoft og Anette Christiansen) Kendskab til genrer gør den meningssøgende læsning lettere. Når eleverne har kendskab til forskellige genrer, vil en oplysning om genren inden læsning give dem en forhåndsviden, som gør, at deres forudsigelser og forventninger kan 2

21 rettes mod netop denne tekst. At det fx er et eventyr, de skal læse, betyder at eleverne kan forvente en indledning med: Der var engang at der vil være bestemte figurer, der kæmper mellem det gode og det onde, og at historien ender lykkeligt. Tekster til indskolingen skal indeholde teksttyper eller genrer, som appellerer til netop denne aldersgruppe. Her vil fx fortællingen være central, ligeså fabler og eventyr, hvor der er en tydelig fortællestruktur - en begyndelse, en midte og en slutning. Endelig skal du ved valg af tekster til begynderlæsningen være opmærksom på, at lærebogsmaterialer til den første læsning ofte tager udgangspunkt i de etnisk danske børns talesprogserfaringer og omverdensforståelse. Igen bør du derfor medtænke arbejdet med forforståelse og ordforrådsarbejde som væsentlige elementer i undervisningen. På Sølystskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden og begge dele skal udvikles løbende og igennem et hele skoleforløbet. De første læsetekster kan derfor med fordel også være tekster, der har sit afsæt i en LTG-inspireret pædagogik (LTG = Læsning på Talens Grund) eller australsk genrepædagogik, hvor du sammen med dine elever udarbejder tekster i fællesskab. Med udgangspunkt i den kendte tekst arbejder I efterfølgende med ord og med en analyse af bogstavernes navn, tegn og lyd. I forbindelse med de selvproducerede tekster og andre tekster kan modersmålet inddrages med henblik på at udvikle elevernes generelle fornemmelse for skriftsprog. Man kan fx undersøge, hvordan en bestemt tekst, et eventyr eller en invitation, indledes og afsluttes på forskellige sprog. I spørgsmål om modersmål vil eleverne ofte med fordel kunne inddrage deres forældre. Børnestavning På Sølystskolen har vi i en årrække arbejdet med et udviklingsprojekt AT SKRIVE SIG TIL LÆS- NING. Her har vi taget udgangspunkt i Arne Tragetons teorier samt bogen Børnestavning udviklet af Bjerre og Friis fra Timring skole. Her bygges der på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling samt hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Børn skal skrive sig til læselyst det er en af Arne Tragetons grundtanker. Computeren, brugt som skrive- og redigeringsmaskine, er ifølge Trageton et mindst lige så velegnet skriftsprogsstimulerende hjælpemiddel som læsebøger og arbejdshæfter. Computeren kan blot gøre det enklere for eleverne at koncentrere sig om indholdet i det, som skal skrives. At kunne læse egen skrift er med til at give en positiv oplevelse af at kunne mestre skrivningen. Børnestavningen fremmer elevernes skrivelyst. De skriver hver især ud fra egne forudsætninger. Den/de lyde, de vælger til at repræsentere et ord, er rigtig for dem. Næste gang de skal skrive samme ord, vælges måske en anden fremgangsmåde, fordi de nu kan høre flere lyde i ordet. Det, at det hele tiden er elevens egen proces, der er i gang, at eleven hele tiden selv er aktiv, gør at udviklingen foregår på elevens præmisser og er styret af eleven selv. Staveudvikling og læseudvikling er gensidigt afhængige, og følges ad, da elevens sikkerhed i afkodning af lyd-bogstav og af bogstav-lyd er to sider af samme sag. Alle selvstændige produkter fra elevernes hænder udføres i børnestavning, fx logbøger og selvstændig skrivning Korrektstavning stavemåde sker i forbindelse 3

22 med lærerens brug af SmartBoard, og alt hvad der hænges op i klassen af ordkort og værkstedsbeskrivelser mm. Lille film om at skrive sig til læsning Udsendelse og artikel i TV2 Jørgen Frost skriveudvikling 4

23 Faste tiltag Læse og læseforståelsesstrategier Den første læseundervisning omfatter arbejdet med sikkerhed i afkodning, læseforståelse og forståelse på metaplan, hvor dine elever skal forholde sig eksplicit til deres egen læseforståelse. Foruden arbejdet med afkodning skal du helt fra begyndelsen kontinuerligt arbejde med udvikling af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier, brug af forskellige læsemåder samt sprogarbejde generelt. At kunne læse en tekst med forståelse kræver både viden om sprog, viden om verden og viden om tekster, hvorfor disse aspekter må tænkes ind i undervisningen. Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør du som en fast aktivitet arbejde ud fra en tredel struktur: Før læsning, Under læsning og Efter læsning. Før læsning Ved at arbejde med dine elevers forforståelse, giver du dem forudsætninger for at forstå den tekst, I skal til at læse. Dette kan foregå ved din fortælling, gerne understøttet af konkrete ting eller billeder, ved at du sammen med dine elever taler om tekstens emne og genre, eller ved at du lader dine elever gætter på indholdet ud fra forsiden, illustrationer eller overskrifter. Sådanne aktiviteter skærper dine elevers fokus på forståelse, og samtidig kan det styrke deres brug af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. Ud fra teksten kan I arbejde med nogle få betydningsbærende ord. Under læsning Tilpas selve læsningen efter, hvad dine elever magter, og hvad der er fokus på i deres læseudvikling. Som en del af læsningen kan du samtale med eleverne om, hvad de synes er svært at læse, og hvad de kan gøre i den situation. Når fokus ligger på forståelsen og evt. flowet i teksten, kan du læse teksten eller tekstdele højt for eleverne, evt. mens de følger med i den trykte tekst. Efter læsning I denne fase bearbejder I teksten og forståelsen af denne. Der er to overordnede aspekter, det er vigtigt at bearbejde, nemlig elevernes læseforståelse samt deres oplevelse og fortolkning af teksten. En væsentlig indikator for, om teksten er forstået af eleven, kan du erfare ved, som en fast aktivitet, at lade eleven (individuelt eller fælles) genfortælle/opsummere, hvad teksten handlede om. Oplevelsen af teksten kan I tillige bearbejde gennem dramatisering og illustrationer, mens du kan tematisere læseforståelsesstrategier og læseforståelsen ved at tale om let/svært, hvordan dine elever gættede i forbindelse med nye ord samt ved sammen at undersøge, hvordan tekstens dele er bundet sammen. Hvis det er en handlingsmættet tekst, kan alle markeringer af tid og handling fx undersøges Der henvises til: Oversigt over læseforståelsesstrategier Læsning i fagene På Sølystskolen skal sprog og læsning være en del af undervisningen i samtlige fag. At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave. Men at lære eleverne at læse for at lære og at læse med forståelse i skolens fag, er alle faglæreres ansvar, hvilket også skærpes i Fælles Mål i alle fag. Med denne sprog og læsehandleplan er det derfor også et ønske at tydeliggøre og understøtte, at I alle har fokus på læsning og det særlige fagsprog, der knytter sig til jeres fag. Dansklæreren skal dog være den udfarende i 5

24 teamet med henblik på at drøfte og beslutte, hvordan I i fællesskab arbejder med jeres elevers læseudvikling. Hvert fag har sit sprog og sine genrer, og netop hvordan eleverne udvikler færdigheder i at tilegne sig ny viden gennem læsning af faglitteratur, er et fælles ansvar. Som faglærer er du ekspertlæser af dit fags tekster. Du er fortrolig med, hvordan fagtermer skal forstås, hvordan tabeller og grafer formidler oplysninger m.m. Det er vigtigt at tydeliggøre for eleverne, at læsning er en aktiv meningssøgende proces, og at man skal benytte effektive redskaber og strategier til at optimere sit læsearbejde. Med metodisk udgangspunkt i Beverly Derewiankas "snegl", har vi et bud på, hvordan man kan arbejde med faglig læsning og skrivning. Fra konkret til abstrakt, fra hverdagssprog til skolesprog (fagtermer) og fra almen viden til systematisk viden. Se videoen om faglig læsning Læs mere herom under genrepædagogik. nbak_opl%c3%a6g.pdf Læsning i fagene på UVM Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Eleverne skal allerede i fra begyndelsen af skoleforløbet bevæge sig mere og mere fra brug af hverdagssprog til brug af fagsprog og dermed lære (om) de forskellige fags sprog og genrer. De skal med andre ord lære sprog, lære om sprog og lære gennem sproget i skolens fag. En velegnet metode til dette arbejde er den såkaldte australske genrepædagogik, som vi arbejder målrettet for at implementere her på Sølystskolen. Litteratur og hjemmesider - en særdeles informerende side om læsning i fagene Faglig læsning fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak er_omdrejningspunktet.html Læsning i fagene af, Gerd Fredheim og Marianne Trettenes Powerpoint om faglig læsning: Genrepædagogik handler om en stilladserne, sproglig og genreorienteret tilgang i undervisningen, der kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. I genrepædagogikken tager du aktivt fat i sproget, hver gang en ny genre eller et nyt emne introduceres. Når du arbejder aktivt med sproget og strukturen i dit fags tekster, udvikler du eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan læse, forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Dine elever udvikler således et præcist fagsprog og lærer karakteristika for dit fags teksttyper/genrer. I indskolingen arbejder I med de mest enkle og genkendelige genrer, som aldersgruppen har mødt i fortælling og højtlæsning. Se mere under handleplaner i indskolingen 6

25 Dialogisk oplæsning Sølystskolens indskolingslærere, SFO samt 3 daginstitutioner i nærområdet har deltaget i et kursus om dialogisk oplæsning. Kursusholderen var talepædagog og sprogvejleder, Jette Løntoft. Vores tilgang til dialogisk oplæsning er således inspireret af Jette Løntofts anbefalinger og følgende tekst er inspireret af en vejledning, skrevet af Jette Løntoft om dialogisk oplæsning. Dialogisk oplæsning af billedbøger/bøger rummer et dannelsespotentiale, der kan bidrage til børns personlige, sociale, kreative, kulturelle og sproglig dannelse. Sproglige udfordringer er selve grundlaget for sproglig vækst. Dertil kommer, at bøgernes illustrationer bidrager til at støtte forståelsen af bøgernes sprog, så børnene er i stand til at fange fortællingernes indhold allerede i første oplæsning. Børnelitteraturen tilbyder - i modsætning til hverdagssproget - en stor sproglig variation og mangfoldighed. Sproget i bøger er skrevet, bearbejdet, skrevet om og redigeret ikke bare én, men mange gange. Der er mange forskelligartede ord og vendinger, som sjældent anvendes i den daglige kommunikation med eleverne. I denne form for dialogisk oplæsning, lægges der ikke kun vægt på tilegnelsen af sprog i form af fx ord og vendinger, men også at inddrage så mange som muligt af alle de dannelsesaspekter, som bøgerne tilbyder, fx at der arbejdes med børnenes tilegnelse af læselyst, fiktionskompetence, forskellige litterære genrer, viden om mennesker og verdenen. Et vigtigt princip i dialogiske oplæsning er, at teksten læses tre gange, og at børnene inddrages aktivt i oplæsningen via genfortælling og samtale om deres oplevelse af bogens indhold og sprog. Optimalt inddrages bøgernes indhold efterfølgende i børnenes leg og kreative aktiviteter. Det er selvfølgelig vigtigt, at den dialogiske oplæsning tilpasses børnenes alder men man skal som oplæser passe på ikke at undervurdere børnenes kompetencer og læringspotentialer. At støtte og opmuntre børnene til at anvende egne kompetencer til det yderste og endda turde overskride grænsen for egne kompetencer i bogsamtalerne, er et væsentligt element i den dialogiske oplæsning. Det er et element, som forudsætter, at oplæseren altid opmuntrer og støtter, så børnene ikke oplever nederlag, som kan føre til en mindre grad af involvering i de følgende oplæsningssituationer. For den voksne, er det en metode til, at arbejde mere systematisk. Der kan sættes fokus på forskellige områder/temaer/emner, alt efter barnets behov og kan således give vigtig viden om barnets sproglige kompetencer. Find materialer, henvisninger til vejledningen mm. på kompetencecenterets hjemmeside: Dialogisk læsning - Bogfoldere til-6-aarige/sprogstimulering/dialogisklaesning/bogfoldere Find inspiration til arbejdet med dialogisk oplæsning i bogen: Læsetilegnelse på andetsproget dansk, Af Jette Løntoft & Annette L. Christiansen 7

26 Morgenbånd læsning hver dag Morgenbånd finder sted hver morgen fra kl for alle elever fra årgang. Med morgenbånd som et fast tiltag ønsker vi at styrke elevernes læseforståelse helt fra skolestarten. Vi ønsker at styrke, at eleverne får en oplevelse af, at læsning kan bruges til noget, at læsning er en meningsfuld handling. En forudsætning for at fremme læselyst og læseglæde er at kunne forstå det, man læser. At læsning kan bruges til at blive underholdt, til at lære noget eller fx forstå en instruktion. Eleverne kommer fra morgenstunden til at læse i de fag, som skoledagen starter med. Her kommer eleverne til at: Læse for at opleve skønlitteratur i dansk, engelsk, musik Læse for at lære faglige tekster, hvor fagene har hvert deres sprog - i matematik, historie, natur/teknik, kristendom Læse for at gøre regler for boldspil i idræt, forsøg i natur og teknik, opskrifter & instruktioner i billedkunst, sløjd, håndarbejde Vi har følgende mål for morgenbåndet At styrke elevernes personlige læseudvikling At eleverne får gode læseoplevelser At fremme læselyst At øge elevernes læsehastighed At gøre læsning til en naturlig del af dagliglivet At styrke læringen i alle fag via bedre læsefærdigheder At sikre, at alle elever læser hver dag At lade hver elev arbejde på sit eget udviklingstrin og i sit eget tempo Morgenbåndets indhold kan være forskelligt alt efter hvilken afdeling og klasse eleverne går i. Det kan være morgensamling for hele skolen, løbetur(fræs) og læsning på mange forskellige måder. Sprog og læringsmiljø Næst efter bogstavkendskab og opmærksomhed på sproglyde er ordforrådets omfang og tilgængelighed af afgørende betydning for dine elevers læseudvikling. Meget tyder på, at ordforrådets omfang er en ganske væsentlig faktor for at kunne læse med forståelse. 95 % af ordforrådet i en tekst er en forudsætning for, at man kan læse den med rimelig hastighed og forståelse. Det er derfor særdeles vigtigt (ikke mindst for vore tosprogede elever), at vi på Sølystskolen helt fra begyndelsen af skoleforløbet oparbejder et visuelt sprog og læringsmiljø i skolens fysiske rammer, der signalerer og medtænker ordforrådsarbejde som en fast læringsaktivitet i forhold til ethvert emne og fag. Faste aktiviteter kan være: Hvem vil være ordbog Dagens ord Emneord Dagens talemåde Ugens ordsprog Sjældne ord Synliggørelse af elevernes mange sprog Faste tiltag i Fritidsdelen eller i samarbejde med lærerne Nedenstående aktiviteter sker såvel som selvstændige aktiviteter i fritidsdelen som i tæt samarbejde mellem hele det pædagogiske personale i indskolingen. Fritidsdelen har nogle særlige muligheder for at komme tæt på det enkelte barn, som bør medtænkes i den fælles planlægning. 8

27 1. Dialogisk læsning i skoletiden i samarbejde mellem lærer og pædagog på 0., 1. og 2. årgang - bl.a. med inddragelse af holddeling. Målgruppen er børn såvel tosprogede som andre børn - med særlige behov 2. Etablering af Læsetræningscafe: Den daglige dosis for børn, der ikke kan hente den fornødne støtte derhjemme Handleplaner 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Etablering af Læselystcafe Her understøttes børn, der har fået blod på tanden til at læse bøger i forbindelse med dialogisk læsning. Det skal være hygge og fritidspræget og med tid til at få en go historie, samt hjælp til at finde bøger på biblioteket for selv at læse en god bog. 4. Etablering af et sproglaboratorium Hvor der er fokus på sproglege - læg krop til sproget - fortællehat rollelege dukketeater sprogspil filmoptagelse af små fortællinger fx ved brug af Ipad Fritidsdel Fællesmål for dansk Fællesmål Dansk som andetsprog Litteraturliste 5. Et inspirerende og visuelt sprogmiljø Fritidsdelens omgivelser oser af sprog (mange sprog) der er bøger, rim og remser, tegneserier og skriftsprog over alt i miljøet plakater anmeldelser læsearenaer trapperne børnene skal lære at være i det. 6. Brug af de 10 sprogstrategier Plakater med de 10 sprogstrategier hænger rundt omkring, og der sættes mål for, hvordan man vil bruge dem i forskellige sammenhænge med børnene ved bålet, i køkkenet, ved samling. Personalet inddrager ugens strategi på personalemøder med gensidig inspiration for, hvordan man har brugt strategien. 9

28 Læsning på mellemtrinnet Indledende overvejelser Den fortsatte læseundervisning har til formål, at dine elever udvikler større sikkerhed og hastighed i læsningen. Afkodningsfærdighederne er nu automatiserede, teksterne bliver mere komplekse, og undervisningen skal i endnu højere grad dreje sig om, hvordan dine elever opnår en god læseforståelse. Dine elever skal fortsat arbejde lære en række forskellige læseforståelsesstrategier, og de skal have tid til at implementere disse i det daglige arbejde både i dansktimerne og i de øvrige fag. De skal lære sig at bestemme deres læseformål og på baggrund af dette udvælge de læsemåder og notatteknikker, som er relevante i forhold hertil. Den gode læser er i stand til at reflektere over det læste. Den gode læser læser ikke bare, hvad der står på linjerne, men kan også læse mellem linjerne og bag ved linjerne, og han/hun forholder hele tiden det læste til sin forforståelse og viden om emnet. Læseundervisningen på mellemtrinnet handler altså om at dine elever kan tilpasse deres læsemåde til formålet med læsningen og til teksten samt at de kan anvende fleksible læseforståelsesstrategier. Arbejdet med den faglige læsning bør ske i samarbejde mellem dig som dansklærer og jer som faglærere, idet I alle har et ansvar for udviklingen af relevante læseforståelsesstrategier. Alle fag er kendetegnet ved et særligt ordforråd og særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må I som faglærere tage ansvar for og arbejde bevidst med jeres elevers førfaglige og faglige ordforråd, deres forforståelse, notatteknikker og læseforståelse. Der bør på initiativ af dansklærerne etableres et tværfagligt samarbejde om tilrettelæggelse af undervisning i faglig læsning og læseforståelsesstrategier. Endelig bør læsning i fagene optræde i jeres fags årsplaner. Undervisningen på mellemtrinnet omfatter bl.a. følgende elementer: automatisering og konsolidering af grundlæggende læsestrategier fokus på læseforståelse læsning i fagene læsestrategier og teknikker læsemåder bl.a. skimning, punktlæsning, nærlæsning og skærmlæsning læselyst og læsemængde læsehastighed notatteknik udvidelse af ordforråd i alle fag læsning af skønlitteratur og faglitteratur tid til højtlæsning og elevernes selvstændige læsning opfølgning på elevernes læsning fx i form af mængde og læsesamtaler en mangfoldighed af teksttyper/genrer lærerens højtlæsning Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning Det pædagogiske personale i SFO arbejder systematisk med at medtænke den sproglige dimension i planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige pædagogiske praksis. Der er især fokus på følgende områder: Arbejde med sproglige læringsmål Anvendelse af de 10 hverdagssprogstrategier i enhver sammenhæng Tematisk sprogarbejde tænkt ind i de pædagogiske læreplaner dvs. at der i alle aktiviteter altid kobles sproglige læringsmål på Dialogisk læsning Et rigt sprogmiljø Understøttelse af børnenes læseudvikling 10

29 Opmærksomhed på tosprogede børns ikke mindst nyankommnes - behov for taletid og for at få udvidet deres ordforråd Organisering hvornår gør du hvad? Planlægning af den daglige læseundervisning kan du med fordel organisere og tilrettelægge med udgangspunkt i følgende principper: 1. Læreroplæsning: Nye læsemåder nye teksttyper/genrer 2. Fælles læsning: De fælles tekster introduceres og støttes 3. Selvstændig læsning: Differentierede tekster Dine elever kan med fordel lytte til nye genrer via læreroplæsning. I andre lektioner samtale og udvikling af dine elevers forforståelse, udvikling af læse- og læseforståelsesstrategier samt ordforrådsarbejde. Endelig har dine elever behov for tid til læsetræning med udgangspunkt i deres individuelle læsekompetencer den selvstændige læsning. Se udførlig organiseringsplan efter Merete Brudholm Tekster til læsning på mellemtrinnet Valg af tekster til læsningen på mellemtrinnet bør først og fremmest indeholde teksttyper eller genrer, som i kompleksitet og indhold passer og appellerer til netop din elevgruppe (alder, interesser mm.). Helt generelt kan det anbefales, at du vælger tekster (også læsebogssystemer), der består af genreklare teksttyper og en meningsfuld handling. Du kan med fordel anvende en lidt vanskelig, men spændende tekst, ved blot at arbejde grundigt med før - under og efter læsningsaktiviteter. Ved valg af tekster kan du endvidere på forhånd undersøge, om bogen fx findes i flere udgaver (bearbejdede) med henblik på differentiering. Endvidere kan dit valg også ske ud fra, om der fx findes filmatisering af teksten, som kan understøtte nogle af dine elevers forforståelse samt undervejs i læsningen (evt. i samarbejde med ressourcecenteret). Endelig kan du ved valg af tekster se på, om teksten er en del af en serie (fx Skammerens datter), som giver dig mulighed for på forhånd via højtlæsning at introducere romanens genre, univers, persongalleri, sprog etc., inden bind 2 bliver den fælles tekst, som din klasse skal arbejde med. Det vil understøtte dine elevers forforståelse og dermed deres læseudbytte markant! Bemærk, at uanset materialevalg, er det din tilgang og tilrettelæggelse af arbejdet med læsning af teksterne, der af størst betydning! Til arbejdet med læse- og læseforståelsesstrategier findes der et hav af velegnede lærer og elevmaterialer. Bøger som fx: Læsningens landskab Læs med Læssedetektiven At læse for at lære Læs og skriv fagtekster Ø færd Læsepaletten Faglig læsning - er alle materialer med fokus på læse- og læseforståelsesstrategier, du bør inddrage i arbejdet med en given tekst i skolens fag og tekster. I forhold til den selvstændige læsning bør der i klassen være: bøger i mange sværhedsgrader bøger fra en serie, I har læst i klassen bøger på flere sprog, hvis det er muligt at 11

30 fremskaffe dem Bøger, der relaterer sig til din klassemidlertidige arbejde/genrer Bøger, der appellerer til aldersgruppen sigtsmæssige læsestrategier. Ud fra teksten kan du endvidere arbejde med nogle få betydningsbærende ord. I kan også på forhånd aftale læsemåde (ex. skimning) og læseformål hvad skal vi have svar på (spørgsmål før læsning) etc. Faste tiltag Læsestrategier Foruden et fortsat arbejde med automatisering og effektivisering af afkodningen, omfatter den fortsatte læseundervisning et særligt fokus på læseforståelse og forståelse på metaplan, hvor jeres elever forholder sig eksplicit til deres egen læseforståelse. Du bør derfor kontinuerligt arbejde med udvikling af hensigtsmæssige læsestrategier herunder brug af forskellige læsemåder samt sprogarbejde generelt. At kunne læse en tekst med forståelse, kræver både viden om sprog, viden om verden og viden om genrer, hvorfor du må medtænke disse aspekter i din undervisning. Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør du som en fast aktivitet arbejde med en tredelt struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, Under læsning og Efter læsning med det mål at træne dineelevers automatisering i læsningen samt at sikre deres læseforståelse. Før læsning Ved at arbejde med dine elevers forforståelse får de forudsætninger for at forstå teksten. Dette kan foregå ved din fortællen (gerne understøttet af konkrete ting, billeder og film), via samtale om tekstens emne og genre, eller ved at du lader dine elever gætte/forudsige tekstens indhold ud fra forsiden, illustrationer eller overskrifter. Sådanne aktiviteter skærper dine elevers fokus på forståelse, og samtidig kan det styrke deres brug af hen- Under læsning Selve læsningen tilpasses efter, hvad dine elever magter, og hvad der er fokus på i deres læseudvikling. Som en del af læsningen kan I samtale om, hvad de synes er svært at læse, og hvad de gør i den situation. Når fokus ligger på forståelsen og evt. flowet i teksten, kan du læse teksten eller tekstdele højt, evt. mens eleverne følger med i den trykte tekst. Efter læsning I denne fase bearbejder I teksten og forståelsen af denne. Der er to overordnede aspekter, det er vigtigt at bearbejde, nemlig dine elevers læseforståelse samt deres oplevelse og fortolkning af teksten. En væsentlig indikator for, om dine elever har forstået teksten, kan du erfare ved som en fast aktivitet at lade eleverne (individuelt eller fælles) genfortælle eller opsummere, hvad teksten handlede om. Oplevelsen af teksten kan I også bearbejde gennem dramatisering og illustrationer. Du kan endvidere tematisere læseforståelsesstrategier og læseforståelse ved at tale om let/svært, hvordan dine elever gættede i forbindelse med nye ord samt ved at undersøge, hvordan tekstens dele er bundet sammen. Hvis det er en handlingsmættet tekst, kan I fx undersøge alle markeringer af tid og handling. Der henvises til: Oversigt over læseforståelsesstrategier 12

31 Læsning i fagene På Sølystskolen skal sprog og læsning være en del af undervisningen i samtlige fag. Med Sølystskolens sprog og læsehandleplan er det derfor også et mål at tydeliggøre og understøtte, at vi alle har fokus på læsning og det særlige fagsprog, der knytter sig til det enkelte fag. Hvert fag har sit sprog og sine genrer, og netop hvordan jeres elever udvikler færdigheder i at tilegne sig ny viden gennem læsning af faglitteratur, er et fælles ansvar. Som faglærer er du ekspertlæser af dit fags tekster. Du er fortrolig med, hvordan fagtermer skal forstås, hvordan tabeller og grafer formidler oplysninger m.m. Læsning af fagtekster foregår således i alle fag og er et område, du skal undervise dine elever i. Som faglærer skal du fx tydeliggøre for dine elever, at læsning er en aktiv meningssøgende proces, og at de skal lære og benytte effektive redskaber og strategier til at optimere deres læsearbejde. Med udgangspunkt i Beverly Derewiankas "snegl", får du et bud på en metode for, hvordan du kan arbejde med faglig læsning og skrivning. Herunder hvordan du kan gå fra det konkrete til det abstrakte, fra hverdagssprog til skolesprog (fagtermer) og fra almen viden til systematisk viden. Se videoen fra Sølystskolen om faglig læsning Læs mere herom under genrepædagogik. Litteratur og gode sites Læsning i fagene på UVM - en meget god side om læsning i fagene Faglig læsning fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak Læsning i fagene af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes At læse for at lære af Gerd Fredheim Dansklærerne er dog de udfarende i teamet med henblik på at drøfte og beslutte, hvordan I i fællesskab arbejder med jeres elevers læseudvikling. Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Dine elever skal bevæge sig mere og mere fra brug af hverdagssprog til brug af fagsprog og dermed lære (om) de forskellige fags sprog og genrer. De skal med andre ord lære sprog, lære om sprog og lære gennem sproget i skolens fag. En velegnet metode til dette arbejde er den såkaldte australske genrepædagogik, som vi arbejder målrettet for at implementere på Sølystskolen. Genrepædagogik handler om en stilladserne, sproglig og genreorienteret tilgang i undervisningen, der kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. I genrepædagogikken tager du som lærer aktivt fat i sproget, hver gang en ny genre eller et nyt emne introduceres - i alle fag. Når du arbejder aktivt med sproget og strukturen i dit fags tekster, udvikler du dine elevers kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan læse, forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Dine elever tilegner sig derved et præcist fagsprog og lærer karakteristika for fagets genrer. På mellemtrinnet arbejder I kontinuerligt med genrer, som det fremgår af handleplanen for klassetrin. 13

32 Vi har følgende mål for morgenbåndet At styrke elevernes personlige læseudvikling At eleverne får gode læseoplevelser At fremme læselyst At øge elevernes læsehastighed At gøre læsning til en naturlig del af dagliglivet At styrke læringen i alle fag via bedre læsefærdigheder At sikre, at alle elever læser hver dag At lade hver elev arbejde på sit eget udviklingstrin og i sit eget tempo Morgenbånd læsning hver dag Morgenbånd finder sted hver morgen fra kl for alle elever fra klasse. Med morgenbånd som et fast tiltag ønsker vi at styrke vore elevers læseforståelse helt fra skolestarten. Vi ønsker at styrke, at eleverne får en oplevelse af, at læsning kan bruges til noget, at læsning er en meningsfuld handling. En forudsætning for at fremme læselyst og læseglæde er at kunne forstå det, man læser. At læsning kan bruges til at blive underholdt, til at lære noget eller fx forstå en instruktion. Eleverne kommer fra morgenstunden til at læse i de fag, som skoledagen starter med. Her kommer eleverne til at: Læse for at opleve skønlitteratur i dansk, engelsk, musik Læse for at lære faglige tekster, hvor fagene har hvert deres sprog - i matematik, historie, natur/teknik, kristendom Læse for at gøre regler for boldspil i idræt, forsøg i natur og teknik, opskrifter & instruktioner i billedkunst, sløjd, håndarbejde Morgenbåndets indhold kan være forskelligt alt efter hvilken afdeling og klasse eleverne går i. Det kan være morgensamling for hele skolen, løbetur(fræs) og læsning på mange forskellige måder. Sprog og læringsmiljø Ifølge Fælles Mål for alle fag i skolen skal der arbejdes kontinuerligt med førfagligt og fagspecifikt ordforråd i alle skolens fag. Meget tyder på, at ordforrådets omfang er en ganske væsentlig faktor for at kunne læse med forståelse. 95 % af ordforrådet i en tekst er en forudsætning for, at man kan læse den med rimelig hastighed og forståelse. Det er derfor særdeles vigtigt (ikke mindst for vore tosprogede elever), at vi på Sølystskolen helt fra begyndelsen af skoleforløbet oparbejder et visuelt sprog og læringsmiljø i skolens fysiske rammer, der signalerer og medtænker ordforrådsarbejde som en fast læringsaktivitet i forhold til ethvert emne og fag. Faste aktiviteter kan være: Hvem vil være ordbog Dagens ord Emneord Dagens talemåde Ugens ordsprog Sjældne ord Synliggørelse af elevernes mange sprog 14

33 Faste tiltag i Fritidsdelen eller i samarbejde med lærerne Nedenstående aktiviteter sker såvel som selvstændige aktiviteter i fritidsdelen som i tæt samarbejde mellem hele det pædagogiske personale i indskolingen. Fritidsdelen har nogle særlige muligheder for at komme tæt på det enkelte barn, som bør medtænkes i den fælles planlægning. 6. Brug af de 10 sprogstrategier Plakater med de 10 sprogstrategier hænger rundt omkring, og der sættes mål for, hvordan man vil bruge dem i forskellige sammenhænge med børnene ved bålet, i køkkenet, ved samling. Personalet inddrager ugens strategi på personalemøder med gensidig inspiration for, hvordan man har brugt strategien. 1. Dialogisk læsning i skoletiden i samarbejde mellem lærer og pædagog på 0., 1. og 2. årgang - bl.a. med inddragelse af holddeling. Målgruppen er børn såvel tosprogede som andre børn - med særlige behov 2. Etablering af Læsetræningscafe: Den daglige dosis for børn, der ikke kan hente den fornødne støtte derhjemme 3. Etablering af Læselystcafe Her understøttes børn, der har fået blod på tanden til at læse bøger i forbindelse med dialogisk læsning. Det skal være hygge og fritidspræget og med tid til at få en go historie, samt hjælp til at finde bøger på biblioteket for selv at læse en god bog. 4. Etablering af et sproglaboratorium Hvor der er fokus på sproglege - læg krop til sproget - fortællehat rollelege dukketeater sprogspil filmoptagelse af små fortællinger fx ved brug af Ipad 5. Et inspirerende og visuelt sprogmiljø Fritidsdelens omgivelser oser af sprog (mange sprog) der er bøger, rim og remser, tegneserier og skriftsprog over alt i miljøet plakater anmeldelser læsearenaer trapperne børnene skal lære at være i det. 15

34 Handleplaner 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. Fællesmål for dansk Fællesmål Dansk som andetsprog Litteraturliste Litteratur og gode sites Læsning i fagene på UVM - en meget god side om læsning i fagene Faglig læsning fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak Læsning i fagene af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes At læse for at lære af Gerd Fredheim 16

35 Udskolingen Indledende overvejelser I udskolingen stiger kravene til dine elevers fleksible anvendelse af læseforståelsesstrategier. Med udgangspunkt i en sikker og hurtig afkodning, skal de i endnu højere grad kunne indhente, disponere og formidle faglig viden i fagene både skriftligt og mundtligt. Den gode læser er i stand til at reflektere over det læste. Den gode læser læser ikke bare, hvad der står på linjerne, men kan også læse mellem linjerne og bag linjerne, og han/hun forholder hele tiden det læste til sin forforståelse og viden om emnet. En væsentlig indsats i den fortsatte læseundervisning i udskolingen er at styrke dine elevers forudsætninger for at læse faglige tekster i fagene. De skal fortsat undervises i og arbejde med at tilegne sig en række redskaber, som de kan bruge til at læse sig til viden i mange forskellige genrer og undervisningssammenhænge. De skal fx kende forskel på, hvordan man læser en matematikopgave, og hvordan man orienterer sig i et opslagsværk. Centrale elementer i undervisningen vil derfor, som på mellemtrinnet, dreje sig om læseforståelsesstrategier, læseformål, læseteknikker og indsigt i rollen som aktiv læser. Dine elever skal fortsat lære og øve sig i at bestemme læseformål og, med udgangspunkt i dette, kunne udvælge de læsemåder og notatteknikker, som er relevante i forhold hertil. Som lærer må du altid sikre, at dine elever er klar over formålet med læsningen af tekster i dit fag og samtidig tydeliggøre for dem, hvordan de på den baggrund udvælger og implementer en funktionel strategi. Læseformålet danner baggrund for dine elevers valg af læseteknik, som fx oversigtslæsning, punktlæsning eller nærlæsning. Det er via din tydelige modellering, at dine elever bliver bevidste om deres eget valg af strategier og teknikker, og efterhånden kan de anvende disse selvstændigt og dermed blive aktive læsere. Undervisningen i udskolingen omfatter bl.a. følgende elementer: læselyst og læsemængde læseteknikker automatisering og konsolidering af grund læggende læsestrategier videreudvikling af fleksible læseforståelsesstrategier læsning i fagene videreudvikling af ordkendskab og begrebsdannelse, herunder præcis og nuanceret forståelse af både førfaglige ord og fagord en mangfoldighed af genrer lærerens og elevernes højtlæsning samt elevernes selvstændige læsning Organisering Planlægning af den daglige læseundervisning kan du med fordel organisere og tilrettelægge med udgangspunkt i følgende principper: 1. Læreroplæsning 2. Fælles læsning 3. Selvstændig læsning I løbet af ugen skal dine elever måske lytte til nye genrer via læreroplæsning. I andre lektioner skal de arbejde med fælles læsning, hvor der fx er fokus på samtale og udvikling af deres forforståelse, udvikling af læse- og læseforståelsesstrategier samt ordforrådsarbejde. Endelig er der behov for tid til læsetræning med udgangspunkt i dine elevers individuelle læsekompetencer den selvstændige læsning. 17

36 Tekster til læsning i udskolingen Valg af tekster til læsning i udskolingen bør først og fremmest indeholde teksttyper eller genrer, som i kompleksitet og indhold svarer og appellerer til netop denne aldersgruppes faglige behov og interesser. Helt generelt kan det anbefales, at du, som faglærer, vælger tekster (også lærebogssystemer), der består af genreklare teksttyper. Du kan med fordel vælge en måske lidt vanskelig, men interessant tekst, hvis du i din planlægning medtænker et grundigt arbejde med før - under og efter læsningsaktiviteter. Ved valg af tekster kan du, som dansklærer, også på forhånd undersøge, om bogen fx findes i flere udgaver (bearbejdede) med henblik på differentiering. Endvidere kan dit valg også afgøres ud fra, om der fx findes en filmatisering af teksten, som kan understøtte nogle af elevernes forforståelse samt som en støtte undervejs i læsningen dette kan evt. foregå i samarbejde med ressourcecenteret. Til arbejdet med læse- og læseforståelsesstrategier findes der efterhånden et stort udvalg af velegnede lære og elevmaterialer, som bør tænkes sammen med arbejdet med en given tekst. Bøger som fx Læs på Læsedetektiven At læse for at lære Læs og skriv i genrer læsekursus i udskolingen Faglig læsning i fagene Store blå bog kan ikke lige huske titel - er alle materialer med fokus på læsestrategier, der skal inddrages i arbejdet med tekster i skolens fag. Du kan blive inspireret af velegnede læremidler i lærearbejdsrummet samt i Kompetencecenteret. I forhold til den selvstændige læsning, bør der i klassen være: Bøger i mange sværhedsgrader Bøger på flere sprog, hvis det er muligt Bøger, der relaterer sig til klassens midlertidige arbejde/genrer/emnearbejde uanset fag Bøger, der appellerer til aldersgruppen Faste tiltag Arbejdet med læsestrategier Du bør både som dansk og faglærer arbejde kontinuerligt med udvikling af dine elevers læsestrategier og brug af forskellige læsemåder samt sprogarbejde generelt. At kunne læse en tekst med forståelse, kræver både viden om sprog, viden om verden og viden om genrer, hvorfor du må tænke disse aspekter ind i din undervisning. Ved tilrettelæggelse af tekstlæsning bør du som en fast aktivitet arbejde ud fra en tredelt struktur: Før læsning, Under læsning og Efter læsning Før læsning Ved at arbejde med dine elevers forforståelse, giver du dem gode forudsætninger for at forstå den tekst, de efterfølgende skal læse. Det kan foregå ved din fortællen (gerne understøttet af konkrete ting eller billeder/film), og via en samtale med dine elever om tekstens emne og genre. Det kan også foregå ved, at dine elever gætter på og forudsiger tekstens indhold ud fra forsiden, illustrationer eller overskrifter. Sådanne aktiviteter skærper dine elevers fokus på forståelse, og samtidig kan det styrke deres brug af hensigtsmæssige læsestrategier. Ud fra teksten kan der også arbejdes med nogle få betydningsbærende ord. I kan også på forhånd aftale læsemåde fx skimning og læseformål - hvad skal dine elever have svar på? 18

37 Under læsning Selve læsningen tilpasses efter, hvad der er fokus på i dine elevers læseudvikling. Det kan her være vigtigt at skelne mellem at læse aktivt og passivt. PASSIV LÆSNING er kendetegnende ved at være vag og generel, uden at der er et klart formål med læsningen ex: Sæt jer ind i det kapitel, eller Læs og find de vigtigste pointer. AKTIV LÆSNING er båret af et præciseret læseformål. Det kan du tilgodese ved at arbejde med specifikke frem for generelle instruktioner fx: Find og marker alle de steder i teksten, hvor der tales om kviksølv, Understreg med rødt alle ord og vendinger, der fortæller om den elektriske klokke eller Marker alle de steder, hvor vi får noget at vide om hovedpersonens udseende. I kan også bearbejde teksten gennem omstrukturering af denne til andre fremstillingsformer: Fx dramatisering, illustration, diagram, begrebskort, taksonomier, tegneserie, sekvenskort, en anden genrer etc. Endelig kan du tematisere læseforståelsesstrategier og læseforståelse ved at tale om let/svært, hvordan eleverne gættede i forbindelse med nye ord samt en undersøgelse af, hvordan tekstens dele bindes sammen. Hvis det er en handlingsmættet tekst, kan I fx undersøge alle markeringer af tid og handling. Der henvises til: Oversigt over læseforståelsesstrategier Læsning i fagene Af andre aktiviteter, der gør læsningen aktiv, kan nævnes forskellige måder at arbejde med notater på, fx: Marginnoter, styrkenotater, mindmaps og tokolonnenotater. Som en del af læsningen kan du samtale med dine elever om, hvad de synes er svært at læse, og hvad de kan gøre i den situation. Når fokus ligger på forståelse og evt. flow i teksten, kan du/i læse teksten eller tekstdele læses højt evt. mens dine elever følger med i den trykte tekst. Efter læsning I denne fase bearbejder I teksten og forståelsen af denne. Der er to overordnede aspekter, det er vigtigt at bearbejde, nemlig dine elevers læseforståelse samt deres oplevelse og fortolkning af teksten. En væsentlig indikator for, om dine elever har forstået teksten, kan du som en fast aktivitet erfare ved at lade dem (individuelt eller fælles) genfortælle eller opsummere, hvad teksten handlede om. Arbejdet med faglig læsning sker i et samarbejde mellem dansk og faglærerne, idet det er en fælles opgave, at vore elever udvikler relevante læseforståelsesstrategier. Alle fag er kendetegnet ved et særligt ordforråd og særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må du som dansk eller faglærer arbejde bevidst med dine elevers faglige ordforråd, deres forforståelse, notatteknikker og læseforståelse i arbejdet med dit fags tekster. At implementere strategier og teknikker til faglig læsning kræver øvelse og tid, og det er derfor vigtigt, at I drøfter og koordinerer indsatsen i teamet. Der skal etableres et tværfagligt samarbejde om tilrettelæggelse af undervisningen i faglig læsning og læseforståelsesstrategier. Endelig skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. 19

38 Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Dine elever skal bevæge sig fra brug af hverdagssprog til brug af fagsprog og dermed lære (om) de forskellige fags sprog og genrer. De skal med andre ord lære sprog, lære om sprog og lære gennem sproget i alle skolens fag. En velegnet metode til dette arbejde er den såkaldte australske genrepædagogik, som vi arbejder målrettet for at implementere på Sølystskolen. Genrepædagogik handler om en stilladserne, sproglig og genreorienteret tilgang i undervisningen, der kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. I genrepædagogikken tager du som lærer aktivt fat i sproget, hver gang en ny genre eller et nyt emne introduceres - i alle fag. Ved at arbejde aktivt med sproget og strukturen i teksterne, udvikler dine elever kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan læse, forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Dine elever udvikler derved også et præcist fagsprog og lærer karakteristika for fagets genrer. I udskolingen bør du arbejde kontinuerligt med genrer, som det fremgår af handleplanen for klassetrin. Sprog og læringsmiljø Ifølge Fælles Mål skal du bl.a. arbejde kontinuerligt med førfagligt og fagspecifikt ordforråd i dit fag. med rimelig hastighed og forståelse. Særligt læsning af fagtekster stiller store krav til dine elevers præcise forståelse af førfaglige og fagspecifikke ord. Et sådant fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for det enkelte fag i sammenhæng med etablering af faglig viden og kendskab til de teksttyper, der er typiske for faget. På Sølystskolen skal der i hele skoleforløbet oparbejdes et sprog og læringsmiljø i skolens fysiske rammer, der signalerer og medtænker ordforrådsarbejde som en fast undervisningsaktivitet i forhold til ethvert emne og fag. Faste aktiviteter kan fx være: Handleplaner: 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ordtræer Ordbogsøvelser Begrebskort Ugens ord Ugens slangudtryk Ugens talemåde Ugens ordsprog Sjældne ord Fællesmål for dansk Fællesmål Dansk som andetsprog Litteraturliste Meget tyder da også på, at ordforrådets omfang er en ganske væsentlig faktor for, at dine elever kan læse dit fags tekster med forståelse. Kendskab til ca. 95 procent af ordforrådet i en tekst er en forudsætning for, at dine elever kan læse teksten 20

39 Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen For at sikre udvikling og sammenhæng i arbejdet med elevernes sprog- og læseudvikling afholdes der en række møder, hvor sprog- og læseudvikling på forskellig vis er på dagsordenen. Læsekonferencer Der afholdes en årlig læsekonference på klassetrin. Tiderne for disse konferencer findes i kalenderen i Skoleintra samt på forsiden. Læsekonferencer på årgang: Hvem deltager i læsekonferencen: Klassens lærere og repræsentanter fra ledelsen deltager. Endvidere deltager læsevejlederen og special- og DSA lærer tilknyttet klassen. I konferencerne for 0. årgang deltager også sundhedsplejersken, tale-høre læreren og skolepsykologen. I konferencerne på 1. og 2. årgang deltager også skolepsykologen og læsekonsulenten. Dagsordenen for konferencen: 4. Klassens profil med udgangspunkt i: KTI og sprogvurdering i 0.klasse OS64 og LUS i 1.klasse OS120, national test og LUS i 2.klasse SL60, LUS og evt. ST3 i 3.klasse SL40, LUS, national test og evt. ST4 i 4.klasse fremlægges af læsekonsulenten eller læsevejlederen og ressourcelærerne. 5. Klasseteamet gør rede for, hvordan de har arbejdet, og hvori de ser udfordringer eller muligheder for udvikling, evt. hvilke tiltag teamet og den enkelte lærer fremadrettet har planlagt for at understøtte læseudviklingen. 6. Ressourcepersonerne fremlægger forslag til, hvordan klassens læseudvikling fremadrettet kan understøttes. Læsekonferencer på årgang Hvem deltager i læsekonferencen: Klassens lærere og ledelsen. Som ressourcepersoner deltager naturfagsvejlederen, matematikvejlederen og læsevejlederen. Ressourcecenterlærere deltager, når det er relevant I god tid før konferencen har klassen afsluttet Læs5 og TL-prøven, og resultaterne herfra er videregivet til vejlederne. Resultaterne af TLprøverne videregives elektronisk. Dagsordenen for konferencen: 4. Klassens læseprofil som den tegnes ud fra tekstlæseprøven i 5. klasse og TLprøverne fra 6. til 8. klasse fremlægges af læsevejlederen. Dansklæreren kan supplere med yderligere informationer. 5. Klasseteamet gør rede for, hvordan de har arbejdet, og hvori de ser udfordringer eller muligheder for udvikling, evt. hvilke tiltag teamet og den enkelte lærer fremadrettet har planlagt for at understøtte læseudviklingen. 6. Ressourcepersonerne fremlægger forslag til, hvordan klassens læseudvikling fremadrettet kan understøttes. Overleveringsmøder - Ved faseskift eller nye lærere i klassen For at skabe kontinuitet i elevernes læseudvikling skal der i god tid før sommerferien afholdes et overleveringsmøde, når klassen skifter lærere. Klassens tidligere lærerteam mødes med klassens nye lærerteam. Ved overleveringen gennemgås bl.a. elevernes læseprofil, tiltag i forbindelse med enkelt elever samt hvorledes man har arbejdet med læsning i klassen. Denne gennemgang kan med fordel foretages ud fra årsplanerne i fagene. 21

40 Klasseteammøder På klasseteamets møder drøftes med jævne mellemrum resultater af undervisningen i fag samt resultaterne af samarbejde på tværs af fagene med henblik på elevernes sprog- og læseudvikling. Ligeledes planlægges tiltag og evaluering af elevernes sprog- og læseudvikling i fællesskab. Skole-hjem samtaler Til skolehjemsamtalerne præsenteres evalueringer i fagene af elevernes sprog- og læseudvikling, der sættes nye mål og tiltag drøftes for at nå disse mål. Årgangsmøder På årgangsmøder drøftes erfaringer og resultater i forbindelse med klassernes sprog- og læseundervisningen nogle gange om året. Fælles indsatser og evalueringer af undervisningen planlægges og drøftes også på disse møder. Elevsamtaler Til elevsamtalen drøftes elevens sprog- og læseudvikling. Læringsmål og tiltag drøftes i denne forbindelse. For eleverne i de ældste klasser indgår resultaterne af TL-prøverne i drøftelsen. Storteammøder På tværs af årgangene kan der med fordel afholdes møder, hvor der arbejdes med ide- og erfaringsudveksling, skolens sprog- og læsehandleplan, Fælles Mål samt fælles indsatsområder. Ressourcecentermøder I møderne i ressourcecenteret indgår aftalerne fra læsekonferencerne som et fast punkt på dagsordenen med henblik på opfølgning og nye tiltag. Læs mere under afsnittet Skolens ressourcecenter. Fagudvalgsmøder Alle fagudvalg afholder årligt et møde om sprogog læseudviklingen på Sølystskolen. Der arbejdes med erfarings- og ideudveksling, fælles indsatsområder samt evaluering af disse med inddragelse af skolens sprog- og læsehandleplan. Forældremøder En gang årligt skal læsning være en del af programmet på klassens forældremøde. Det kan fx foregå ved oplæg fra læreren, præsentationer af hvorledes der i fagene arbejdes med sprog- og læseudvikling, samt ved workshops hvor eleverne viser, hvorledes de arbejder. Se to bilag Skolens læringscenter Skolens læringscenter tager aktivt del i at drøfte skolens samlede udvikling i forhold til implementering af skolens sprog- og læsehandleplan. Læs mere under skolens læringscenter. Overgang til ungdomsuddannelse Skolen tilstræber at deltage i udviklingsprojekter i forbindelse med overgangene fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne 22

41 Skolens læsevejledere Sølystskolen har 3 læsevejledere klasse: Betty Majlund Mikkelsen klasse: Ann Lau klasse: PT. Lone Funder (vikar) Læsevejledernes overordnede opgave er at medvirke til implementering af skolens sprog- og læsehandleplan i tæt samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner. Læsevejledernes opgaver er rettet mod almenundervisningen, og der er fokus på forebyggende og foregribende indsatser. Læsevejlederne arbejder tæt sammen med ressourcecenteret og skolens læringscenter for at sikre den bedste indsats for alle børn. Læsevejlederne samarbejder om opgaven for at sikre en fælles retning og den røde tråd i indsatserne. Vejledning i forbindelse med målrettede læseaktiviteter eller læseinitiativer på skolen, fx genrepædagogik, læsning i fagene, læsekurser, særlige forebyggende og foregribende indsatser, morgenbånd osv. (se også faste tiltag i handlingsplanerne for læsning). Vejledning af skolens ansatte i at anvendeforskellige evalueringsmetoder og værktøjer. Koordinering af læseprøver. Vejledning af lærere i opgørelse og fortolkning af testresultater (se afsnittet om evalueringskultur). Deltagelse i klassekonferencer. Sparring med skolens ledelse i forhold til tiltag og pædagogisk udvikling. Deltagelse i netværk med andre læsevejledere i kommunen. Ajourføring med ny viden, forskning og erfaringer om læsning via faglitteratur. Funktionsbeskrivelse Læsevejlederne fungerer som inspiratorer, vejledere og koordinator for skolens samlede læseindsats. Følgende områder indgår i funktionen: Vejledning af lærere/lærerteams i læseudvikling, i forebyggelse af læsevanskeligheder, i afkodnings- og læseforståelsesstrategier samt i differentieringsmuligheder. Sparring i forbindelse med årsplanlægningen og konkrete undervisningsforløb. Vejledning i metoder og valg af materialer. 23

42 Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter Ressourcecenteret på Sølystskolen har til formål at give et tilbud til de elever, som har ekstra behov for opfølgning og understøttelse på det faglige og/eller det sociale område. Ressourcecenteret har et særligt fokus på elever med sprog- og/eller læseudfordringer. Ressourcecenteret arbejder forebyggende og foregribende, således at undervisningen tilrettelægges og tilpasses elever med såvel et generelt, som et fokuseret eller et særligt behov. Ressourcecenteret løser opgaver inden for følgende områder: Dansk som andetsprog Specialpædagogik AKT - klasserumsledelse Lektiehjælp Understøttende undervisning For at få et fyldestgørende indblik i ressourcecenterets funktion og indhold henvises til: Retningslinjer og principper for skolens ressourcecenter Elever med sprog- og/eller læseudfordringer Der kan være mange grunde til, at en elev oplever læsevanskeligheder, da det at læse er en kompliceret affære. Læsevanskeligheder er et misforhold mellem elevens færdigheder og de forventninger, som er til eleven på det pågældende klassetrin. Gruppen af elever i læsevanskeligheder kan have forskellige udfordringer, alt efter om det fx er problemer med afkodning og/eller sprogforståelse. Elever kan have problemer med at afkode, men have en glimrende sprogforståelse, mens andre omvendt mestrer afkodning, men har problemer med forståelsen. Vi skelner mellem elever med et generelt, et fokuseret og et særligt behov i forhold til, hvilket tilbud en elev med sprog- og/eller læseudfordringer skal have. Elever, der vurderes til at have behov for en fokuseret indsats, har brug for ekstra opmærksomhed, men ikke et specialpædagogisk tilbud. Den fokuserede indsats kan ofte klares inden for klassens rammer i samarbejde med en ressourcecenteret og fx i forbindelse med holddeling. Elever, der har brug for en særlig indsats, er ofte børn med et specialpædagogisk behov. Tosprogede børn, der har et lille ordforråd og som skal have deres sprog og læsekompetence udviklet, vil ofte være børn med et fokuseret behov. De har således ikke brug for et specialpædagogisk tilbud, men et sprogtilbud. Omvendt kan et tosproget barn som ethvert andet barn have specifikke vanskeligheder, dvs. et særligt behov og dermed specialpædagogisk bistand. Det er ikke altid entydigt og en let sag at afklare, hvad der er årsagen bag en given udfordring. Det er på den anden side temmelig vigtigt at blive skarp på, hvad en given elevs evt. udfordringer består i for kunne iværksætte den rette indsats. Denne udfordring er bl.a. årsagen til, at Sølystskolen har valgt at samle lærere med ekspertise inden for såvel dansk som andetsprog som specialpædagogik i et samlet ressourcecenter. Endvidere kan vi ved at samle alle ressourcerne i ét center lettere koordinere og udnytte de eksisterende ressourcer så optimalt som muligt. Ressourcecenterets ydelser i forhold til sprog og læsning Den generelle indsats Der arbejdes forebyggende med tilbud, som styrker alle skolens elevers sprog- og eller læseudvikling, og som udmønter sig i generelle tiltag for alle børn eksempelvis morgenlæsebånd, læsekurser og inddragelse af it se tilbuddene under handleplaner på de forskellige årgange. Derudover gennemføres test og evalueringer i klasserne med efterfølgende læsekonferencer. Her fremlægges den enkelte klasses samlede aktuelle læseniveau, og der gives vejledning i forhold til den almene undervisning. Den fokuserede indsats Når der arbejdes foregribende, satses der på indsatser, der iværksættes for udvalgte børn eller 24

43 klasser, der har brug for en større opmærksomhed for at styrke deres sprog- og eller læseudvikling. Det kan være et lydkursus, et læseløft, Dansk som Andetsprog eller et læsestrategikursus. Disse tiltag aftales i samarbejde med ressourcecenterets lærer på årgangen og klasseteamet (se i øvrigt principper og retningslinjer for ressourcecenteret). Den særlige indsats - K- møde Den indgribende indsats sættes konkret ind efter et K-møde, og evt. en udredning fra PPR, hvor der er udredt og iværksat tiltag i forhold til de konstaterede vanskeligheder. Der udarbejdes handleplan med mål og tiltag. De specielt designede undervisningsforløb, herunder kompenserende it, organiseres i kortere forløb med tydelige læringsmål. Undervisningen tilrettelægges fortrinsvis, så den forbereder og understøtter elevens arbejde i klassen, men kan dog også tilrettelægges som særlige træningsforløb med udgangspunkt i elevens aktuelle behov. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med elev, forældre og klassens lærere. Denne evalueres og justeres på næste K-møde og nye tiltag iværksættes. Hvis det vurderes at eleven er ordblind(har specifikke læsevanskeligheder), kan eleven indstilles til et undervisningstilbud på Inklusionscenteret for læsning på Balleskolen. Procedurer for indstilling af elev med sprogog/eller læseudfordringer Klassens lærere/ressourcecenterlærere og/eller forældre ønsker en vurdering af barnets sprog- og/eller læseproblemer Problematikken og handlemuligheder drøftes på et k-møde. Passende tiltag iværksættes i samarbejde med ressourcecenteret og klassens lærere. Se indstillingsskema til k-møde på Skoleintra: Arkiv - dokumenter - K-MØDER Hvis mødet munder ud i et ønske om skolepsykologisk undersøgelse: 7. Klasselæreren indhenter forældrenes tilladelse til at indstille barnet til en skolepsykologisk undersøgelse. 8. Klasselæreren udfylder indstillingsskemaet i samarbejde med klassens lærere. 9. Forældrene gøres bekendt med indstillingens indhold og underskriver den. 10. Skolepsykologen taler med elev, forældre og lærere samt tager relevante tests. 11. Skolepsykologen giver tilbagemelding til forældre, klassens lærere og ressourcelæreren. 12. Støtteforanstaltninger iværksættes oftest i næstfølgende semester. Rådgivning og vejledning Er du i tvivl om, hvordan du forholder dig til en elev med sprog- og læseudfordringer, er du AL- TID velkommen til at tage fat i en af ressourcecenterets koordinatorer, som er: Anne Marie Dahl Jacobsen (specialpædagogik) og Mie Beck Nielsen (dansk som andetsprog) Samarbejde med inklusionscenter for læsning Undervisningstilbud med udgangspunkt på Balleskolen: Læseklassekurser for elever fra (7.) kl. i svære læse- og stavevanskeligheder. Inklusionsindsats på 20 uger: Eleverne er på kursusforløb ved inklusionscenteret i 8 uger med 12 ugers opfølgning på egen skole via inklusionscenterets rejseholdslærer. Et læseklasseforløb for elever fra kl. i svære læse- og stavevanskeligheder. Eleven tilbydes et års skolegang i læseklasse, tilknyttet inklusionscenteret på Balleskolen. Fast samarbejde med skoler: Indsamling og opfølgning på sprogvurdering, læseprøver og evt. nationale tests. 25

44 Faglig sparring til skolernes læsevejledere. Indgå i det videre arbejde med skolerne i forbindelse med læsetest. Dette sker i samspil med skolernes læsevejledere. (Sprogvurdering i bh. klasse, læseprøver/evaluering ved udgangen af 1. og 2. klasse samt evt. nationale test). Skolens læringscenter Læringscentret og den enkelte elev I indskolingen understøtter læringscentret elevernes sprog- og læseudvikling ved at fremskaffe bøger tilpasset den enkelte elevs læseniveau. I forbindelse med elevernes besøg i læringscenteret indgår der oftest en højtlæsningssituation, hvori den mundtlige samtale mellem elever og lærer har stor betydning. Læringscentret understøtter de ældre eleveres sprog- og læseudvikling i form af råd, vejledning og inspiration til fritidslæsning og læsning i forbindelse med opgaver og projekter i skolen. Læringscentret står for valg, indkøb og præsentation af nye og inspirerende materialer, der skal øge elevernes interesse for at læse i fritiden. I samarbejde med ressourcecenteret tilbyder ITvejlederne elever i svære læsevanskeligheder hjælp til at bruge kompenserende værktøjer eller tilbyde eleven en it-rygsæk (computer eller ipad). Læringscentret og klassen Læringscentret understøtter elevernes sprog- og læseudvikling ved at samarbejde med den enkelte lærer og lærerteams om fremskaffelse af relevante materialer til klasserne i forbindelse med forskellige emner, temaer og mål. Endvidere tilbyder læringscentret forskellige oplæg for klasser og grupper om litteratur og læsning, der skal understøtte lærernes undervisning og virke som inspiration for eleverne. It-vejlederene understøtter elevernes læsning ved at tilbyde oplæg eller give inspiration til læsning på digitale medier. Læringscenterets vejledere er vigtige nøglepersoner, der skal medvirke til, at intentionerne i denne sprog- og læsehandleplan bliver omsat til praksis. Læringscenteret er garanter for, at sprog- og læsehandleplanen kommer i spil på teammøder, i forbindelse med årsplanlægning, ved valg af materialer og naturligvis i forbindelse med deres vejledningsfunktion af den enkelte lærer/team. Læringscenteret tilbyder løbende workshops til lærerne, hvor digitale værktøjer til understøttelse af læsning præsenteres. IT-vejlederne stiller sig til rådighed i den daglige undervisning, samt til faglig sparring. Læringscentret indkøber litteratur til lærerbiblioteket om sprog- og læseudvikling og vejleder lærerne i forhold til disse materialer. Endvidere indkøbes undervisningsmaterialer, der kan inspirere og understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes sprog- og læseudvikling. Læringscenteret samarbejder med skolens Ressourcecenter og Kompetencecenter for integration om valg og indkøb af relevante materialer. Læringscentret og omgivelserne Læringscentret er indrettet med forskellige former for fysiske og digitale læse- og læringsmiljøer, der bl.a. animerer til læsning i mange forskellige sammenhænge - herunder stillelæsning og hyggelæsning. Læringscenterets digitale læsemiljø består fx af ipads med interaktive bøger, interaktiv boards til understøttelse af den første læsning i fællesskab, et IT-værksted med touch computere, der understøtter den daglige undervisning gennem genkendelige værkstedsopgaver fra eks. genrepædagogik Læringscentret og forældrene It-vejlederne deltager i forældremødet: Fokus på læsning, som afholdes hvert andet år. ITvejlederne udarbejder en folder om brug af digitale medier til læsning. Link til folderen (den skal revideres) Læringscentret og lærerne 26

45 Bilag Organiseringsplan efter Merete Brudholm Nye læsemåder og nye tekster Den fælles læsning Den selvstændige læsning LÆS FOR LÆS MED LÆS SELV Skabe læseoplevelse og læselyst Inspiration til nye tekster Forstå nyt sprog med lytteforståelse Udvikle elevernes begrebsverden og passive ordforråd Udvikle elevernes sprog og tekstkendskab med: Nye forfatterskaber Nye genrer Nye emner Forforståelse og forhåndsviden til teksten, begrebsverden og ord Ordkendskab Viden om emnet og dets rammer Foregribe Meddigtning Se på illustrationer Udvikle elevernes læsestrategi-er med: Nye læseformer Nye læsemåder Læseforståelse Resume fortælleansigt Spørgsmål til teksten Samle trådene Eleverne læser selvstændigt med henblik på at udvikle læsekompetencen afhængig af læseudvikling: Afkodning og forståelse Læselyst og interesse Der læses hver dag Der afsættes tid hver uge til samtale om det læste/det der skal læses

46 Jørgen Frost skriveudvikling Niveau 1: Trin1: Trin 2: Niveau 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Niveau 3: Trin 6: Trin 7: Legeskrivning Kruseduller og symboler uden bogstavlignende træk Barnet opfinder sit eget skrift sprog Bogstaver eller grupper af bogstaver Barets opfattelse af et ord er stadig upræcis Global skrivning Navneskrivning - Barnet har en gryende fornemmelse for bestemt bogstaver Ordskrivning Stadig global skrivning samt enkelte bogstaver mest som forlyd. Udela der ofte vokaler Ordskrivning Mestrer to eller flere bogstavlyd/form Skriver korte ord på 2 el. 3 lyde/ bogstaver Fonemorienteret stavning Ord og sætninger med korrekte grupper af lyde/bogstaver ikke længere kun en lyd til ét bogstav kode, men en dybere forståelse af det at forbinde lydstruktur med bogstav struktur. Korrekt fonemorienteret stavning. Barnet kan skrive det talte sprog fonemorienteret men ikke nødvendigvis helt efter ordbogen. Niveau 4: Morfo-fonemisk stavning Trin 8: Konventionel stavning - Barnet er nu i stand til at stave ord, som ikke bare staves vha. fonemorienteret strategi Forældrefoldere 0. klasse klasse klasse klasse Evalueringsplan Evalueringskultur Brug af digitale medier til læsning Folder til forældre 28

47 Handleplan for 0. klasse 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Læselyst Hele året 0. kl. lærer Bibliotek oplæsning Indholdsforståelse Dialogisk oplæsnng Oplevelse og viden Genrebevidsthed Bogstav- og Alle bogstavernes Forberedelse til læse- Hele skoleåret 0. kl. lærer Hop om bord i lyd og ord lydtræning navne/lyde/form skriveindlæring Få Fidus til at læse og understøttet af it Lege med rim, rytme, sproglyde, ord Arbejde med vokal og konsonant Forberedelse til børnestavning Vejledning: It-vejleder skrive i børnehaveklassen Legeskrivning på computer

48 Paint Brug af smartboard og touchskærme, Ipad UNI-login At skrive sig til Makkerarbejde Skrive- og læselyst Hele året 0. kl. lærer Nej, farfar, vi børnestaver læsning Produkter + video Orientering om bør- it-vejlederen/ nestavning ved et forældremø- læsevejleder de/fyraftensmøde Fælles læsning Små tekster Fælles læseoplevelse Hele året 0. kl. lærer Få Fidus til at læse og Læseretning Sprogstimulering skrive i børnehaveklassen Lege med rim, rytme, Mødet med skriftspro- Mini Fandango sproglyde, ord, sta- get Stor/lillebog velser Digitale bøger Lege med sætningsog orddannelse De blå ugler De blå ugler Konkrete materialer 30

49 Sige lyde i små lydrette ord Spil Læse småord Makkerlæsning Læsefidus Første fælles læsning: Læseoplevelser og erfa- I slutningen af lærer Bogstavtavler fra Dansk- Ab efter aben, stor/lille bog ringer med læsning og bøger året lærerforeningen Ab efter aben Lytteratur Læseoplevelse Hele året lærer Abc.dk Multidansk.dk Ipad Læsestrategier De blå ugler Gennem arbejde med Hele året 0. kl. lærer Få Fidus til at læse og (afkodnings- og læseforståelsesstrategier) Hop ombord Læsefidusens materialer afkodnings- og læseforståelses-strategier at blive en god læser skrive i børnehaveklassen De blå ugler fra Akea (afkodningsstrategier) Brudholm Genrepædagogik Undervisningsforløb Stilladsering så eleverne 2 forløb i 0. klas- 0. kl. lærer med på klassen efter kan begynde at skelne støtte fra kompe- 31

50 Britts bog Personlig beretning Instruerende tekst Emne kalender med introduktion af deltagere, processer og omstændigheder forskellige genre i mundtlige og skriftlige tekster se tencecenter ogspot Låt språget bâra af Britt Johanson Skriv med symboler (program under fagene) Sneglen Dialogisk oplæs- Optimalt: Lille hold Lytte aktivt Hele året 0.kl lærer Bogfoldere se Kompeten- ning Læselyst, sprogtilegnel- SFO cecenters hjemmeside se, Dannelse Læsestrategier og ordforråd Genrekendskab, skønog faglitteratur 32

51 Mundtlighed Morgenbånd 20 minutter hver Understøttelse af ele- Hele året 0. kl. lærer Bøger morgen, hvor der er fokus på læsning, vernes læseudvikling og læselyst Dsa Bogfoldere f.eks. Træning af læsefærdig- Spec Bogstavkort Dialogisk oplæsning hed Blå ugler Højtlæsning Stor/lille bog Bogstavskendskab Digital læsning Strategier Lytteratur Læsning i fagene Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % af I enhver lektion BH klasseleder Hvem vil være ordbog visuelt sprogmiljø i klassen i form af konkrete genstande, synlige plancher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. Inddragelse af ele- ordforrådet i en tekst er en forudsætning for at kunne læse med forståelse. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksom på arbejdet med og udvi- og sammenhæng hele året. DSA lærer Pædagog fra fritidsdelen Få Fidus til at læse og skrive Ormene Læsefidusens ordskov Talemåder: Verden er fuld af ord 33

52 vernes modersmål i delse af elvernes ordfor- Bogfoldere til dialogisk arbejdet med sproglig råd. oplæsning opmærksomhed. Et eventyrligt materiale Læsetilegnelse på andetsproget dansk : side Ordkort på dansk og andre sprog Sprogvurdering Læsekonsulenternes Vurdering af eleverne Obligatorisk: 0. kl. lærer Læsekonsulenternes an- anbefalede materialer: -Lytteforståelse fra med henblik på særlige indsatser for de enkelte elever September, skal sendes til læsekonsulenterne i Læsevejleder befalede materialer: -Lytteforståelse fra Vis hvad du kan Vis hvad du kan 1. uge af okt. - Find billedet fra Læse- - Find billedet fra Læ- Samme prøve evaluering seevaluering gentages i maj. - Forlydsøvelse fra DBL - Forlydsøvelse fra DBL - Bogstavskendskab fra DBL - Bogstavskendskab fra DBL Konference om 34

53 sprogvurdering sammen med KTI KTI I klassen Test af udviklingstrin Efterår og forår Psykolog, ledelse, Testmateriale fra PPR & KTI/sprogvurderings samtidigt med sprogvurderingen sundhedsplejerske, talepæd., 0. kl. lærer, Konference Læsevejleder, DSA-lærer, specialundervisn.læ, SFO Test - LUS - til pkt. Følges på klassen Evaluering af læseud- Løbende 0. kl. lærer Materiale: 6 vikling LUS-mappe Ressourcer Efter indbyrdes aftale Ekstra hjælp til læse- I løbet af skole- Spec.uv.lærer DSA Spec Bibl skriveindlæring Tidlig indsats året DSA Læsevejleder Kompetencecenter It-vejleder SFO 35

54 Handleplan for 1. klasse 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spæn- Indholdsforståelse Hele året 1. kl. lærer Bibliotek dende oplæsning Oplevelse og viden Dialogisk oplæsning Genrebevidsthed Fælles læsning Klasseundervis- Fælles læseople- Periodevis hele Dansklærer Læs og skriv med læsefidu- ning velse året Skolebiblioteket sen Arbejde med læse- Den første læsning strategier Tid til dansk: Dig og mig og Den meningsfulde vi to samtale De blå ugler 36

55 Makkerlæsning Makkerpar Individuel læse- Hele året Dansklærer og Bogkasser træning SPEC Skolebibliotek Kiwi Dansklærerforeningens bøger m.fl. Abe-se bøger m.fl. Individuel læsning Hjemmearbejde og Læsetræning og Hele året Dansklærer og Lån på skolebibliotek Skærmlæsning læsning i klassen automatisering bibliotekar ABC.dk f. ex Bogkassen + Vejleder: Superbog.dk Læsekontrakten i ElevIntra it-vejleder Lettalskasser i klassen Små bøger Faglig læsning i dansk Faktatekst Se under genrepæd. At skrive sig til læs- Makkerarbejde Læseforståelse Hele året Teamet Word Paint - Photostory ning Børnestavning Understøtte skri- Vejledning: Blyant Fortsat bogstav- og lydtræning Skriveopgaver i forbindelse med veglæde Lyd-og bogstavtræning It-vejleder Farfar, vi børnestaver Børnestavning og hva så? 37

56 temaer/træningsopgaver og introduktion til multimodaletekster Lydhuset Logboger Lytteratur Læseoplevelse Hele året Lærer ABC.dk Superbog.dk Multidansk.dk Ipad Læsestrategier De blå ugler Gennem arbejde Hele året 1. klasseslærer De blå ugler fra Akea (af- (afkodnings- og læseforståelses-strategier) Før- under(mens) efter med afkodningsog læseforståelsesstrategier at blive Specialunderviser kodningsstrategier) Ormene fra Akea en god læser DSA lærer (Læseforståelsesstrategier) Brudholm (brudholm link) Værkstedsarbejde Træne forskellige Hele året Lærerteam Selvproducerede materialer Holdarbejde i sta- (tilgange til) (elementer i) læseskriveprocessen. DSA lærer i kasser(bm) Touch skærme tioner Samarbejde Computere 38

57 120 ord På klassen og i værksteder Automatisering af de hyppigst forekomne ord Hele året Lærerteam Ide-mappe De hyppigste ord (AKEA-produkter) Touchskærme/computere/ Ipad Læsning i fagene Morgenbånd og i Fra hverdagssprog Hele året Materialer fra fagene fagtimerne til fagsprog Evt. Gæt en ord og Tip Dialogisk oplæs- Tilegne sig fagenes en tekst på ElevIntra. ning særlige tekstlige- Højtlæsning og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, knyttet Multimodaletek- til faget ster Genrepædagogik Undervisningsfor- Eleverne kan be- 2-3 forløb i kl. lærer med løb på klassen efter gynde at skelne klasse støtte fra kompe- gspot Britts bog Klasseundervisning, stilladsering forskellige genre i mundtlige og skriftlige tekster tencecenter DSA lærer - periodisk Låt sproget Bâra af Britt Johanson Instruktion Modellering 39

58 Værksteder Fællesoplevelser Narrative, eventyr Personlig beretning Faktatekst Sneglen Smartboard, touchskærme computer Dialogisk oplæsning Optimalt: Lille Lytte aktivt Hele året 1.kl lærer Bogfoldere hold Læselyst, sprogtil- (se kompetencecenters egnelse, hjemmeside) Dannelse Genrekendskab, skøn-og faglitteratur Ordforrådstilegnelse og læsestrategier Morgenbånd 20 minutter hver For at understøtte Hele året 1. kl. lærer Bøger morgen, hvor der er fokus på læs- elevernes læseudvikling og læselyst Lettalskasser i klassen ning, f.eks. Læsetræning De blå ugler 40

59 Dialogisk oplæs- læsestrategier Ormene ning Bogfoldere til dialogisk op- Højtlæsning læsning Bogstavskendskab Digital læsning Strategier Lytteratur Læsning i fagene Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere Hvem vil være ordbog visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele året. Læs med læsefidusen konkrete genstande, synlige plancher med billeder sætning for at kunne læse med forståelse. Ormene Læsefidusens ordskov og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordi- Talemåder: Verden er fuld af ord Bogfoldere til dialogisk oplæsning Inddragelse af elevernes modersmål i arbejdet med sproglig opmærk- nær opmærksomhed på arbejdet med og udvidelse af elevernes ord- Læsetilegnelse på andetsproget dansk : side Et eventyrligt materiale 41

60 somhed. forråd. Sprogmosaik Evaluering Løbende evalue- Evaluere den en- Løbende Lærerteam Computer Intra ring af den enkelte elev keltes danskfaglige niveau (danskfor- Evalueringsportalen løb) OS 64 Individuel klasse- Ordlæsningers- Maj/juni Specialuv.lærer + Engangsmateriale Læsevej- prøve prøver til vurde- lærer leder og spec. lærer er tov- ring af afkodning holder og læseforståelse ved enkeltordslæsning Læsekonference På kontoret OBS på læseudvik- Juni Skoleledelse, sko- Opgørelsen af OS 64 lingen lepsykolog, læsekonsulent, speci- LUS aluv.lærer, læsevejleder, mat.lærer,danskl ærer LUS til pkt. ca. 10 individuelt Evaluering af læ- 2-3 gange i løbet af Lærerteam LUS-bog, pixi-lus og LUS- seudviklingen året skema 42

61 LUS-konference Klasseteam Følge læseudvik- November Lærerteam og LUS-skemaet lingen læsevejleder Specialundervisning I klassen eller på Hjælp til børn med Hele året Specialundervis- Aftales efter afholdelse af hold i tilknytning særlige behov ningslærer kvartalsvis semestermøde i til klassen specialcenteret Dansk som Andet- I klassen el. sprog- Støtte alle de 2- Hele året Undervisere i sprog center på hold a` sprogede i deres DSA. ca. 4 elever andetsprogsud- vikling Ressourcer DSA Spec Bibl Læsevejleder Kompetencecenter It-vejleder SFO Handleplan for 2. klasse 43

62 2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Læselyst Hele året 2. kl. lærere Biblioteket oplæsning Indholdsforståelse Dialogisk læsning Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning Klasseundervisning Fælles læseoplevelse Periodevis Dansklærer Læs med læsefidusen Udvikle afkodnings- og hele året Tid til dansk: Fart på læseforståelsesstrategier fx Troldeemne Vitellobøgerne, Den meningsfulde sam- Læsefidusens kapitelbø- tale ger Norsk/svensk(emu.dk) Makkerlæsning Makkerpar Individuel læsetræning Hele året Dansklærer og SPEC Abe-se bøger m.fl. Læsesæt fra biblioteket 44

63 Lettalskasser i klassen Individuel Læse- Hjemmearbejde og Læsetræning og automa- Hele året Dansklærer og bib- Lån på skolebibliotek træning læsning i klassen tisering liotekar ABC.dk (computer) Skærmlæsning Lettalskasser i klassen Bogkassen + læsekontrakt i ElevIntra Frilæsning.dk Superbog.dk Ipad Faglig læsning i dansk Faktatekst Se under genrepæd. Frilæsning.dk Fagliglæsning.dk At skrive sig til Skriveopgaver i for- Læseforståelse Hele året Teamet Word læsning bindelse med temaer Stimulering af skrive- Vejledning: Photostory og multimodaletekster læselyst It-vejleder PowerPoint Abc.dk SkoleTube 45

64 Lytteratur Læseoplevelse Hele året lærer Intro til CD-ord Abc.dk Superbog.dk Frilæsning.dk Ipad Læsestrategier Træne forskellige af- Sætte skub i læseudvik- Hele året Dansklærer De blå ugler fra Akea (af- (afkodnings- og læseforståelsesstrategier) kodnings-og læseforståelsesstrategier De blå ugler lingen, læse med forståelse og automatisering af læsningen gennem arbejdet med afkodningsog læseforståelses- Specialunderviser DSA-lærer kodningsstrategier) Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) 46

65 Før- under efter strategier Brudholm (brudholm Læsekursusforløb: link) Billy i bogen Billy i bogen af Kirsten Jakobsen Lærerens ABC Gæt en ord og Tip en tekst på ElevIntra. Bogvogn Læsningens landskab af Kirsten jakobsen Læsning i fagene Morgenbånd og i fag- Tilegne sig fagenes sær- Hele året Materialer og bøger i til- timerne lige tekstlige- og sprog- knytning til de enkelte fag Multimodaletekster lige mønstre og det særlige fagsprog, knyttet til faget Gæt en ord og Tip en tekst på ElevIntra. Genrepædagogik Undervisningsforløb Eleverne skal begynde at skelne forskellige genre i 3 forløb i kl. lærere med støtte fra kompewww.genrepaedagogik.bl 47

66 Klasseundervisning: mundtlige og skriftlige klasse tencecenter ogspot Stilladsering og tekster Låt sproget Bâra af Britt modellering Instuktion Johanson Sprogstimulering Narretiv Instruktion Værksteder Personlig be- Narrative, eventyr Fællesoplevelser Differentiering retning Personlig beretning Emneundervisning Faktatekst Faktatekst Biografi Sneglen Biografi Smartsboard, touchskærme Computer, Ipad Springbrættet af Elisabeth Otzen Dialogisk oplæs- Optimalt: Lille hold Ordforrådstilegnelse og Hele året 2.kl lærere Bogfoldere ning læseforståelsesstrategier (se kompetencecenters Lytte aktivt hjemmeside) Læselyst, sprogtilegnelse, 48

67 Dannelse Genrekendskab, skøn- og faglitteratur Morgenbånd 20 minutter hver mor- For at understøtte ele- Hele året 2. kl. lærer Bøger gen, hvor der er fokus på læsning, f.eks. vernes læseudvikling og læselyst Computer Dialogisk oplæsning Automatisering af læs- Bogkassen Højtlæsning ning De blå ugler Bogstavskendskab Diffentiering Ormene Strategier Bogfoldere til dialogisk oplæsning Læsning i fagene Digital læsning Lytteratur Sprogmiljø Der oparbejdes et vi- Kendskab til 95 % af I enhver lek- Alle lærere Hvem vil være ordbog suelt sprogmiljø i klassen i form af kon- ordforrådet i en tekst er en forudsætning for at tion og sammenhæng Læs med læsefidusen krete genstande, syn- kunne læse med forstå- hele året. Ormene 49

68 lige plancher med bil- else. Læsefidusens ordskov leder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. Inddragelse af elevernes modersmål i arbejdet med sproglig opmærksomhed. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksomhed på arbejdet med og udvidelse af elevernes ordforråd. Talemåder:. Verden er fuld af ord Bogfoldere til dialogisk oplæsning Læsetilegnelse på andetsproget dansk : side Et eventyrligt materiale Sprogmosaik Evaluering Løbende evaluering af Evaluere den enkeltes Løbende Lærerteam Computer den enkelte elev danskfaglige niveau (danskforløb) Evalueringsportalen k Elektronisk logbog It børnestavning Refleksion og evaluering Hele året It-vejleder + lærer Computere som evaluerings- 50

69 værktøj Makkerarbejde Elevintra fx digital portefølje, multiple choice, logbog OS 120 Individuel klasseprø- Standardiseret evalue- Maj/juni Dansklærer med Engangsmateriale fra spe- ve ring af læsefærdigheder- støtte fra special- cialcenteret ordlæsning centeret Læsekonference Læsekonference På kontoret. Obs på læseudviklingen Juni Skoleledelse, skolepsykolog, læsekonsulent, specialundervisnings.lærer, læsevejleder, DSA, dansklærer og evt. mat. lærer Lærers opgørelse af OS 120 LUS Nationale test i Elektronisk læsetest Evaluering af afkodning, Foråret Dansklæreren Computerrum dansk og læsning Kontoret booker tekstforståelse, Frivillig test i 51

70 sprogforståelse efteråret LUS til ca. 12 Individuelt Evaluering af læseud- Løbende over Lærerteam LUS skema og bog vikling året Pixilus Evt. LUS - kuffert LUS-konference Klasseteam Følge læseudviklingen November Lærerteam og LUSvejleder LUS-skemaet Spec.undervisning I klassen eller på hold Hjælp til børn med sær- Hele året Specialundervis- Aftales efter afholdelse af i tilknytning til klas- lige behov ningslærer semestermøde i special- sen centeret Dansk som Andet- I klassen el. sprogcen- Støtte alle de 2-sprogede Hele året Undervisere i DSA. sprog ter på hold a` ca. 4 i deres andetsprogsud- elever vikling Ressourcer DSA Spec 52

71 Bibl Læsevejleder Kompetencecenter It-vejleder SFO 53

72 Handleplan for 3. klasse 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spæn- Læselyst Hele året 3. kl. lærere Biblioteket dende oplæsning Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning Klasseundervis- Fælles læseoplevelse Periodevis Dansklærer Tid til dansk: Over stok og ning Udvikle læseforståelses- hele året sten fx Troldeemne strategier Læsefidusens kapitelbøgerne Den meningsfulde samtale Individuel læsetræning Hjemmearbejde og Læsetræning og automa- Hele året Dansk- og biblio- Lån på skolebibliotek læsning i klassen tisering tekar 54

73 Skærmlæsning Computer /Ipad ABC.dk Frilæsning.dk Superbog.dk Bogkassen +Læsekontrakt Lettalskasser i klassen Faglig læsning i dansk Faktatekst Se under genrepæd Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak Faglig læsning afxxxxx Gæt en ord og Tip en tekst på ElevIntra. Frilæsning.dk At skrive sig til læs- Skriveopgaver i Læseforståelse Hele året Teamet Programmer: ning forbindelse med temaer og multi- Vejledning: Word modaletekster Stimulering af skrive- læ- It-vejleder Photostory selyst Powerpoint Audacity 55

74 Skoletube, Wiki/GoogleApps (web2.0) Temaforløb UV-forløb tilrette- Samarbejde Hele året Lærerteam Alt muligt Fx Rejsen gennem Danmark, Figurer (matematik), Ole Lund Kirkegaard lagt i et elektronisk Arbejdsrum i elevintra Stimulering af skrive- læselyst Skærm-og skimmelæsning Navigationsstruktur Svensk/norsk Klassen Nordisk sproghistorie Et forløb Dansklærerne Besøg af en svensker og nordmand Emu historier og spil Arbejdsrum på ElevIntra med Astrid Lindgreen Nordlys 56

75 Lytteratur It-rygsæk børn Hele året Lærer Vejledning: SPEC CD-ord Konference i skolekom (indscannede materialer) Superbog.dk Frilæsning.dk Ipad Læse- og Træne flere forskel- Sætte skub i læseudvik- Hele året Dansklærer Ormene fra Akea læseforståelsesstrategier lige læseforståelsesstrategier Før- under efter lingen Læse med forståelse og automatisering af læsningen gennem arbejdet med læseforståelsesstrategier DSA-lærer Spec.læ (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller (brudholm link) Læsekursusforløb Lærerens ABC af Liv Engel Bogvogn Læsningens landskab af 57

76 Kirsten Jakobsen Læsning i fagene Morgenbånd og i Tilegne sig fagenes særli- Hele året 3. kl. lærere med Materaialer og bøger i fagtimerne ge tekstlige- og sproglige støtte fra kompe- tilknytning til de enkelte mønstre og det særlige tencecenter fag Multimodaletekster fagsprog, knyttet til faget Læsning i fagene af Gerd Fredheim Gæt en ord og Tip en tekst på ElevIntra. Genrepædagogik Undervisningsfor- Eleverne skal kunne skel- 3 forløb i 3. løb ne forskellige genre i klasse ogspot Emneforløb Temaforløb Klasseundervisning: stilladsering og mundtlige og skriftlige tekster (Personlig beretning) Låt sproget Bâra af Britt Johanson Instruktion Modellering Beretning Narrative, eventyr Værksteder Fællesoplevelser Narrative tekster Faktatekst Biografi Personlig beretning Beretning Faktatekst 58

77 Sneglen Instruktion Biografi Smartboard, touchskærme Computer GoogleApps Fandango sprog 1, Gyldendal Morgenbånd 20 minutter hver For at understøtte elever- Hele året 3. kl. lærer Bøger morgen, hvor der er fokus på læs- nes læseudvikling og læselyst Computer ning, f.eks. Læsetræning Bogkassen Dialogisk oplæsning Højtlæsning Læseforståelses- Diffentiering Læsekontrakter Digital læsning Lytteratur strategier Læsning i fagene Cooperativ lear- 59

78 ning Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % af ord- I enhver lek- Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog visuelt sprogmiljø i klassen i form af forrådet i en tekst er en forudsætning for at kunne tion og sammenhæng fag Ormene konkrete genstande, synlige plancher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. læse med forståelse. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksomhed på arbejdet med og udvidelse af elevernes ordforråd. hele året Læsefidusens ordskov Talemåder: Bogfoldere til dialogisk oplæsning Læsenøglen Læsningens landskab Inddragelse af elevernes modersmål i arbejdet med sproglig opmærk- Læsedetektiven Læsetilegnelse på andetsproget dansk : side somhed. Et eventyrligt materiale Sprogmosaik Fagligt læsekursus Makkerarbejde Bibliotekskendsskab Periode 3-4 Lærerteam Skole- Let-fagbøger Selvproduceret 60

79 fagbog Læseforståelse uger bibliotekar Computer (Publisher) Genrelæsning It-vejleder Fagbog laves wix Evaluering Løbende evalue- Evaluere den enkeltes Løbende Lærerteam Computer ring af den enkelte elev danskfaglige niveau (danskforløb) Evalueringsportalen k Elektronisk logbog som evalueringsværktøj It børnestavning Makkerarbejde fx digital portefølje, multiple choice, logbog Refleksion og evaluering Hele året It-vejleder + lærer Computere Elevintra SL-60 Hele klassen Afkodning- og læsefor- Nov/dec Spec.uv.lærer/ Prøvemateriale fra Speci- ståelses test og maj dansklærer alcenteret (sætningslæseprøve) LUS til ca. 15 Individuelt Evaluering af læseudvik- Løbende over Lærerteam LUS materialer fra læse- ling året loftet 61

80 Læsekonference Klasseteam Følge læseudviklingen November Læsekonference (klasselærer og evt. matematiklærer, en fra ledelsen, specialunderviser, Dsalærer, SL 60 LUS Frivillig nationaltest I dansk og matematik læsevejleder) LUSkonference Årgangslærerne og Følge læseudviklingen Forår Lærere LUS trin læsevejleder Læsevejleder Matemat - national test Specialunderviser SL 60 Nationale test i dansk Elektronisk læse- Evaluering af afkodning, Frivillig test i Dansklæreren Computerrum og læsning test tekstforståelse, efteråret sprogforståelse Dansk som Andet- I sprogcenter på Støtte UDVALGTE Hele året for nogle, Undervisere i DSA sprog hold med ca. 4 ele- 2-sprogede i deres for andre i perio- ver. fortsatte 2- der. Evt. i klassen sprogsudvikling, samt Fortrinsvis uden for skoletid. fagspecifik DSA. 62

81 Spec.undervisning Fra nr. 19 Hjælp til børn med Hele året Indsats vurderes Materialer fra nr. 19 (Spec.uv.center) Kompenserende it særlige behov hvert semester og efter indstilling fra K-møder & skolepsykolog Computer it-rygsæk CD-ord 8 Adgang for alle Debbie.dk Konferencen indscannede materialer Drivhus 1 time x 2 om ugen Understøtte skole- Efter skoletid, ud- Frivillige hjælpere (lektiehjælp) for udvalgte børn gang generelt valgte perioder Ressourcer DSA Spec Bibl Læsevejleder Kompetencecenter It-vejleder SFO 63

82 Handleplan for 4. klasse 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spæn- Læselyst Hele året 4. kl. lærere Biblioteket dende oplæsning Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning Klasseundervis- Fælles læseople- Periodevis hele Dansklærer Læsningens landskab Skærmlæsning ning velse året Omme bag klædeskabet Den meningsfulde af Kirsten Jakobsen samtale F.x Pigen uden arme af Udvikling af læse- Merete Brudholm og 64

83 læseforståelsesstrategier Romaner Klasse og indivi- Mundtlighed Periodevis hele Dansklærer Bog og film f. eks Billedromaner duelt Drama året En som Hodder person- og miljø- Mio min Mio karakteristik, tema og budskab Litterære samtale Analysere billeder Berettemodel/Hollywoodmodellen(f ilm) Aktantmodel Eventyrrouletten Tidslinie i SkoleTube/Word Vandrehistorie i Google- Apps? 65

84 WIX - anmeldelser Svensk/norsk Klassen Nordisk sproghistorie Et forløb Dansklærer Besøg af en svensker og nordmand Emu historier og spil Nordlys Faglig læsning i dansk Faktatekst Se under genrepæd Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak Faglig læsning afxxxxx At læse for at lære Frilæsning.dk Individuel læsetræning Hjemmearbejde og Læsetræning Hele året Dansk- og bibliote- Lån på skolebibliotek læsning i klassen kar Computer/Ipad Lixtalskasser i klassen Bogkassen i elevintra Læsekontrakter 66

85 Frilæsning.dk Superbog.dk Kortfilm Klassen Filmiske virkemid- Et forløb Dansklærerne + IT- Kortfilm (redigere og op- Gruppe ler vejleder loade til Skoletube) Ideskitser og sto- Videooptager ryboard MovieMaker el. Jaycut Optagelse Lytteratur It-rygsæk børn Hele året Lærer Vejledning: SPEC CD-ord Konference i skolekom (indscannede materialer) Superbog.dk Frilæsning.dk Ipad Læse- og Træne flere forskel- Sætte skub i læse- Hele året Dansklærer Ormene fra Akea læseforståelsesstrategier lige læseforståelses- udviklingen Læse med forståel- Spec.læ Brudholms modeller (brudholm link) strategier Før- under efter se og automatisering af læsningen gennem arbejdet Lærerens ABC af Liv Engen 67

86 med læseforståel- Læsningens landskab sesstrategier Omme bag klædeskabet af Kirsten Jacobsen Læsning i fagene Morgenbånd og i Tilegne sig fagenes Hele året 4. kl. lærere med Materialer og bøger i til- fagtimerne særlige tekstlige- støtte fra kompe- knytning til de enkelte fag og sproglige mønstre og det særlige tencecenter Læsning i fagene af xxxx Multimodaletekster fagsprog, knyttet til faget Faglig læsning Genrepædagogik Undervisningsfor- Eleverne skal kun- Emneforløb Temaforløb løb på klassen efter Britts bog Klasseundervisning, stilladsering ne skelne forskellige genre i mundtlige og skriftlige tekster 4. forløb i 4. klasse Narrative Boganmeldelse ogspot Låt sproget Bâra af Britt Johanson Instruktion Modellering Værksteder Sprogstimulering Faktatekst Rapport Narrative, eventyr Faktatekst Fællesoplevelser Billedanalyse Biografi Biografi Boganmeldelse Sneglen Instruktion Rapport 68

87 GoogleApps Computer Fandango sprog 1 & 2 Gyldendal Morgenbånd 20 minutter hver For at understøtte Hele året 4. kl. lærer Bøger morgen, hvor der er fokus på læs- elevernes læseudvikling og læselyst Computer ning, f.eks. Fordybelse og au- Bogkassen Læseforståelsesstrategier Læsning i fagene tomatisering Diffentiering Digital læsning Lytteratur Cooperativ learning Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele året fag Ormene konkrete genstande, synlige plan- sætning for at kunne læse med Talemåder: 69

88 cher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. Inddragelse af elevernes modersmål i arbejdet med sproglig opmærksomhed. forståelse. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksomhed på arbejdet med og udvidelse af elevernes ordforråd. Læsenøglen Læsningens landskab Læsedetektiven Et eventyrligt materiale Sprogmosaik SL-40 Hele klassen Afkodning- og Nov/dec Spec.uv.lærer/ Prøvemateriale fra Speci- læseforståelses test dansklærer alcenteret (sætningslæseprøve) Nationale test i dansk Elektronisk læsetest Evaluering af af- Foråret Dansklæreren Computerlokalet og læsning kodning, tekstforståelse, Frivillige test i efteråret Kontoret booker sprogforståelse LUS til Individuelt Evaluering af læseudvikling Løbende over året Lærerteam LUSmaterialer fra læseloftet 70

89 BM Læsekonference Klasseteam Følge læseudvik- November Læsekonference SL 40 lingen (klasselærer og evt. LUSmaterialer matematiklærer, en fra ledelsen, specialunderviser, Dsa- Frivillige nationale test i dansk og matematik lærer, læsevejleder) LUSkonference Årgangslærerne og Følge læseudvi- Forår Lærere LUS trin læsevejleder klingen Læsevejleder Dansk national test Specialunderviser SL 60, Dansk som Andet- I sprogcenter på Støtte UDVALGTE Hele året for nogle, Undervisere i DSA sprog hold med ca. 4 ele- 2-sprogede i deres for andre i perio- ver. fortsatte 2- der. Evt. i klassen sprogsudvikling, samt Fortrinsvis uden for skoletid. fagspecifik DSA. 71

90 Spec.undervisning Fra nr. 19 Hjælp til børn med Hele året Indsats vurderes Materialer fra nr. 19 (Spec.uv.center) Kompenserende it særlige behov hvert semester og efter indstilling fra K-møder & skolepsykolog Computer it-rygsæk CD-ord 7 Adgang for alle Debbie.dk Drivhus 1 time x 2 om ugen Understøtte skole- Efter skoletid, ud- Frivillige hjælpere (lektiehjælp) for udvalgte børn gang generelt valgte perioder Ressourcer DSA Spec Bibl Læsevejleder Kompetencecenter It-vejleder SFO 72

91 Handleplan for 5. klasse 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståel- Der arbejdes med Udvikling af ele- Hele året Dansklæreren, Arnbak, Elisabeth: Faglig sesmæssige læsefær- brug af notater, vernes læsefærdig- samt dansklæreren læsning fra læseproces digheder grafiske modeller, heder. i samarbejde med til læreproces ord- og begrebskort, oversigtslæsning, nærlæsning, punktlæsning Udvikling af elevernes overblik og tekstindsigt faglærerne Skaarup, Vibeke: Tid til læseforståelse B Anmarkrud Øistein og Vigdis Refsahl: Gode læsestrategier på mellemtrinnet Fredheim Gerd: At læse for at lære 73

92 Læselyst, læsevaner og Stort og varieret Udvikling af ele- Samlet læsekursus Dansklæreren med læsehastighed udbud af læsestof vernes læsefærdig- for hele klassen et inddragelse af til elevernes selv- heder og læsekul- par gange i løbet af hjemmet. stændige læsning. tur året Dansklæreren i Læsevaner og læ- samarbejde med seinteresser drøftes bibliotekaren løbende med eleverne Fælles læsning af Der fokuseres på Udvikle læsefær- Hele året Dansklæreren sprogligt udviklende læseforståelse via digheder og ord- tekster, kortere tekster arbejdet med fx forråd og større værker læseformål, læsemåder og genrekendskab. Teksterne bearbejdes skriftligt, gennem samtaler, via illustrationer og 74

93 fortællinger Fælleslæsning af skøn- Der arbejdes med Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren Moos, Ingelise: Fra en litterære tekster. Nyere genrekarakteri- læsefærdigheder der anden klode, læs litteratur og ældre danske og stiske træk. Der samt kendskab til i klasse udenlandske fiktionstekster. Dansk litteraturs kanon undervises i litteraturforståelse og begyndende analytisk forståelse. det litterære sprog og dets begrebsverden Skyggebjerg, Anna Kariskov: Trappen der gik ovenpå, læs et forfatterskab i klasse Arbejdet foregår som fælles samtale i klassen, individu- Bødker Cecil: Hungerbarnet elt arbejde, arbejde parvis eller i mindre grupper. Der fokuseres på ele- Haller, Bent: Hønse pigen Kvist, Hanne: Drengen med sølvhjelmen vernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning Kanon i folkeskolen, bind 1 mellemtrinnet, Alinea Kanon i dansk bind 5, Gyldendal 75

94 Faglig læsning, herun- Systematisk an- Udvikling af ele- I planlagte perio- Dansklæreren. Fag- Arnbak, Elisabeth: Læse- der at læse sig til faglig vendelse af hen- vernes læsefærdig- der lærerne. detektiven 3 viden sigtsmæssige læsestrategier. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter heder, samt øge elevernes udbytte af undervisningen i alle skolens fag Dansklæreren i fællesskab med klassens faglærere Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog og efterlæseaktiviteter, punklæsnig, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning, læsning af billeder, grafer, kurver, hjemmesider m.m. Læsning af elektroni- Læse skærmtekster Udvikle elevernes I forbindelse med Dansklæreren. Fag- ske tekster og søge i store færdigheder i og faglige forløb hvor lærerne. mængder data fortrolighed med mediernes muligheder og begrænsninger herunder det naturligt integreres Dansklæreren i fællesskab med klassens faglærere kildekritik 76

95 Læse højt Eleverne forbere- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren der og gennemfø- læsefærdigheder der rer oplæsning for andre. Lærerens oplæsning Læse norske og sven- Arbejde med for- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren Nordlys nordisk. Norske ske tekster ståelse og sproglige kendskab til sprog- der og svenske tekster, mel- iagttagelser lige ligheder og lemtrinnet forskelle på de tre nabosprog Læse- og læseforståelses-strategier Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør der som en fast aktivitet og uanset fag og teksttype arbejdes ud fra en tredelt At kunne læse en tekst med forståelse, kræver bl.a. viden om verden (forforståelse), viden om genrer samt kendskab og Hele året Alle klassens lærere Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller Læsningens landskab af 77

96 struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, under læsning og efter læsning med det mål at sikre elevernes læseforståelse. færdigheder i brug af forskellige læseog læseforståelsesstra-tegier hvorfor disse aspekter må tænkes ind i undervisningen. Kirsten Jakobsen Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak Læsning i fagene Arbejdet med fag- Alle fag er kende- Hele året Teamet omkring Materialer og bøger i til- lig læsning skal ske tegnet ved et sær- klassen knytning til de enkelte fag i samarbejde mel- ligt ordforråd og Tilegnelse af fagenes særlige genrer og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, der er knyttet til faget lem dansklæreren og faglærerne Indsatsen drøftes og koordineres i teamet. Endelig særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren tage ansvaret gliglaesning/ 78

97 skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. for, at der arbejdes bevidst med elevernes faglige ordforråd, deres forforståelse, notatteknikker og læseforståelse i arbejdet med fagets tekster. Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog Fredheim Gerd: At læse for at lære samt Læsning i fagene Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel 79

98 Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Arnbak, Elisabeth Læsedetektiven Genrepædagogik Undervisningsfor- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren og Schultz, Mia Finnemann løb tilrettelagt efter læsekompetencer der faglærerne og Line Knudsen: Læs og læse- skrivecirklen skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstek- 80

99 ster Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog? visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele året fag Ordtræer konkrete genstande, synlige plancher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. sætning for at kunne læse med forståelse. Fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for det enkelte fag i sammenhæng med Semantiske begrebskort se Merete Brudholm Læsningens landskab Læsedetektiven Sprogmosaik Inddragelse af ele- etablering af faglig vernes modersmål viden og kendskab i arbejdet med til de teksttyper, sproglig opmærk- der er typiske for somhed kan være faget. en fordel for nogle af skolens tosprogede elever.. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordi- 81

100 nær opmærksom på arbejdet med og udvidelse af elvernes ordforråd. Tekstlæseprøven Hele klassen Evaluering af læseforståelse og læsehastighed Dansklæreren Læsekonference På baggrund af Kvalificere læse- Klasseteamet læseprøven undervisningen og understøtte elevernes læseudvikling Dansk- og læsevejleder, matematikvejleder, naturfagsvejleder 82

101 Ledelsen Løbende evaluering Som en integreret At skabe motivati- Hele året Dansklæreren Undervisningsministeri- del af de aktuelle on for at træne læ- ets hjemmeside om evalu- undervisningsfor- sefærdigheder ering og evaluerings- løb. Mundtlig og målrette værktøjer skriftlig fx ved brug af logbog og portefølje. Frivillig national test i læsning Dansk som andet sprog Specialundervisning 83

102 Lektiehjælp Ressourcer: Biblioteket Dansk- og læsevejleder DSA It-vejleder Matematikvejleder Naturfagsvejleder Specialundervisning 84

103 Handleplan for 6. klasse 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståel- Der arbejdes med Udvikling af ele- Hele året Dansklæreren, Arnbak, Elisabeth: Faglig sesmæssige læsefær- brug af notater, vernes læsefærdig- samt dansklæreren læsning fra læseproces digheder grafiske modeller, heder. i samarbejde med til læreproces ord- og begrebskort, oversigtslæsning, nærlæsning og punktlæsning Udvikling af elevernes overblik og tekstindsigt faglærerne Skaarup, Vibeke: Tid til læseforståelse C Anmarkrud Øistein og Vigdis Refsahl: Gode læsestrategier på mellemtrinnet Fredheim Gerd: At læse for at lære 85

104 Læselyst, læsevaner og Stort og varieret Udvikling af ele- Samlet læsekursus Dansklæreren med læsehastighed udbud af læsestof vernes læsefærdig- for hele klassen et inddragelse af til elevernes selv- heder og læsekul- par gange i løbet af hjemmet. stændige læsning. tur året Dansklæreren i Læsevaner og læ- samarbejde med seinteresser drøftes bibliotekaren. løbende med eleverne Fælles læsning af Der fokuseres på Udvikle læsefær- Hele året Dansklæreren sprogligt udviklende læseforståelse via digheder og ord- tekster, kortere tekster arbejdet med fx forråd og større værker læseformål, læsemåder og genrekendskab. Teksterne bearbejdes skriftligt, gennem samtaler, via illustrationer og 86

105 fortællinger Fælleslæsning af skøn- Der arbejdes med Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren Moos, Ingelise: Fra en litterære tekster. Nyere genrekarakteri- læsefærdigheder der anden klode, læs litteratur og ældre danske og stiske træk. Der samt kendskab til i klasse udenlandske fiktionstekster. Dansk litteraturs kanon. undervises i litteraturforståelse og begyndende analytisk forståelse. det litterære sprog og dets begrebsverden Skyggebjerg, Anna Kariskov: Trappen der gik ovenpå, læs et forfatterskab i klasse Arbejdet foregår som fælles samtale i klassen, individu- Kaaberbøl, Lene: Skammerens datter elt arbejde, arbejde parvis eller i mindre grupper. Der fokuseres på elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læs- Zimakoff, Daniel: En dødssyg ven Kanon i folkeskolen, bind 2 mellemtrinnet, Alinea Kanon i dansk bind 6, Gyldendal ning 87

106 Faglig læsning, herun- Systematisk an- Udvikling af ele- I planlagte perio- Dansklæreren. Fag- Arnbak, Elisabeth: Læse- der at læse sig til faglig vendelse af hen- vernes læsefærdig- der lærerne. detektiven 3 viden sigtsmæssige læsestrategier. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter heder, samt øge elevernes udbytte af undervisningen i alle skolens fag Dansklæreren i fællesskab med klassens faglærere Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog og efterlæseaktiviteter, punklæsnig, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning, læsning af billeder, grafer, kurver, hjemmesider m.m. Læse elektroniske tek- Læse skærmtekster Udvikle elevernes I forbindelse med Dansklæreren. Fag- ster og søge i store færdigheder i og faglige forløb hvor lærerne. mængder data fortrolighed med mediernes muligheder og begrænsninger herunder det naturligt integreres Dansklæreren i fællesskab med klassens faglærere kildekritik 88

107 Læse højt Eleverne forbere- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren der og gennemfø- læsefærdigheder der rer oplæsning for andre. Lærerens oplæsning Læse norske og sven- Arbejde med for- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren Nordlys nordisk. Norske ske tekster ståelse og sproglige kendskab til sprog- der og svenske tekster, mel- iagttagelser lige ligheder og lemtrinnet forskelle på de tre nabosprog Læse- og læseforståelses-strategier Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør der som en fast aktivitet og uanset fag og teksttype arbejdes ud fra en tredelt At kunne læse en tekst med forståelse, kræver bl.a. viden om verden (forforståelse), viden om genrer samt kendskab og Hele året Alle klassens lærere Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller Læsningens landskab af 89

108 struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, under læsning og efter læsning med det mål at sikre elevernes læseforståelse. færdigheder i brug af forskellige læseog læseforståelsesstra-tegier hvorfor disse aspekter må tænkes ind i undervisningen. Kirsten Jakobsen Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak Læsning i fagene Arbejdet med fag- Alle fag er kende- Hele året Teamet omkring Materialer og bøger i til- lig læsning skal ske tegnet ved et sær- klassen knytning til de enkelte fag i samarbejde mel- ligt ordforråd og Tilegnelse af fagenes særlige genrer og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, der er knyttet til faget lem dansklæreren og faglærerne Indsatsen drøftes og koordineres i teamet. Endelig skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren tage ansvaret for, at der arbejdes bevidst med elevernes faglige ordforråd, deres forforståelse, notat- gliglaesning/ Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces 90

109 teknikker og læseforståelse i arbejdet med fagets tekster. Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog Fredheim Gerd: At læse for at lære samt Læsning i fagene Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstek- 91

110 ster Arnbak, Elisabeth Læsedetektiven Genrepædagogik Undervisningsfor- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren og Læselyst og skrivefryd 1 løb tilrettelagt efter læse- skrivecirklen læsekompetencer der faglærerne Læselyst og skrivefryd 2 Læselyst og skrivefryd lærerhæfte Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster 92

111 Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog? visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele åre fag Ordtræer konkrete genstande, synlige plancher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. sætning for at kunne læse med forståelse. Fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for det enkelte fag i sammenhæng med t Semantiske begrebskort se Merete Brudholm Læsningens landskab Læsedetektiven Sprogmosaik Inddragelse af ele- etablering af faglig vernes modersmål viden og kendskab i arbejdet med til de teksttyper, sproglig opmærk- der er typiske for somhed kan være faget. I nærheden en fordel for nogle af 40 % af skolens af skolens tospro- elever har dansk gede elever.. som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksom på arbejdet med og udvidelse af ordfor- 93

112 rådet TL-læseprøve 1 Hele klassen Evaluering af læse- Gerne i forbindelse Dansklæreren Vejledning, TL 1-5, tekst- forståelse og læse- med skolehjem- læseprøverne hastighed samtalerne i efteråret og foråret Rettehæfte, TL 1-5, tekstlæseprøverne Håndbog, TL 1-5, tekstlæseprøverne TL- registreringsprogram CD Læsekonference På baggrund af Kvalificere læse- Klasseteamet læseprøven undervisningen og understøtte elevernes læseudvikling Dansk- og læsevejleder, matematikvejleder, naturfagsvejleder Ledelsen Løbende evaluering Som en integreret At skabe motivati- Hele året Dansklæreren Undervisningsministeri- del af de aktuelle on for at træne læ- ets hjemmeside om evalu- undervisningsfor- sefærdigheder ering og evaluerings- løb. Mundtlig og målrette værktøjer skriftlig fx ved brug af logbog og 94

113 portefølje. National test i læsning Dansk som andet sprog Specialundervisning Lektiehjælp Ressourcer: Biblioteket Dansk- og læsevejleder DSA It-vejleder Matematikvejleder Naturfagsvejleder Specialundervisning 95

114 Handleplan for 7. klasse 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læse- Arbejdet med læse- Udvikling af fær- Hele året Dansklæreren. Fag- Arnbak, Elisabeth: Faglig hastighed, læsesikker- forståelse integre- digheder i at læse lærerne. læsning fra læseproces hed, læselyst og læsevaner res i litteraturarbejdet og i bearbejdningen af faglitteratur. sikkert og hurtigt samt beherske forskellige læseteknikker. Klasseteamt Dansklæreren med inddragelse af for- til læreproces Skaarup, Vibeke: Tid til læseforståelse D Der undervises og trænes i at benytte Udvikle elevernes sproglige ældre. Læs på, tekstbog, Dansklærerforeningen flere forskellige læsestrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad. kompetencer Læs på, grundbog, Dansklærerforeningen Fredheim Gerd: At læse for at lære Der arbejdes med at udtrykke forstå- 96

115 else af det læste gennem illustrationer, fortælling og forskellige skriftlige genrer. Der undersøges og anvendes forklaringer på ord, begreber og vendinger. Elevernes vurdering af eget udbytte af det læste er en del af undervisningen. Litterær læsning, et Fælles bearbejd- Udvikle sikkerhed I planlagte forløb Dansklæreren Petersen, Martin: Med større antal fiktive ning med vægt på i den sproglige og ilden i ryggen værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Nyere og fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskelli- litterære analyse, samt kunne forholde sig fortol- Bruhn, Ina: I år er alting anderledes ældre danske og uden- ge genrer. Eleverne forholder sig ana- kende til tekster af enhver art fra æl- Esmann, Sofia: Så red han over de sort heder: tæt på 97

116 landske fiktionstekster. lytisk og reflekte- dre og nyere tid sprog og ældre tekster Dansk Litteraturs Ka- rende Kanon i folkeskolen. Fol- non. keviser 1870, Alinea Kanon i folkeskolen til vor tid, Alinea Kanon i dansk 7, Gyldendal Faglig læsning. Trykte Bevidst og syste- Udvikle evner til at Hele året, samt i Dansklæreren. Fag- Jespersen, Lone Skafte og og elektroniske sagtek- matisk anvendelse forholde sig aktivt planlagte forløb lærerne. Anne Risum Kamp: Fag- ster i alle skolens fag. af hensigtsmæssige strategier, førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og til indhold, form og sprog i fagtekster Dansklæreren i samarbejde med klasseteamet lig læsning i fagene, teamhåndbog efterlæseaktiviteter. Punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Der undervises i læs- 98

117 ning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregister og ordbøger. Elevernes selvstændige Individuelt læse- Udvikle den enkel- Hele året samt i Dansklæreren. læsning stof, individuel te elevs læsefær- planlagte perioder Dansklæreren i træning af læse- digheder samarbejde med teknikker bibliotekaren. Dansklæreren i samarbejde med forældrene og eleven Højtlæsning Eleverne forbere- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren der og gennemfø- læseforståelse og der samt hele året rer oplæsning for sproglige kompe- andre. Elevernes 99

118 oplæsning i grupper. tencer Lærerens oplæsning Læse norske og sven- Undersøge lighe- Lære om sprog- og I planlagte perio- Dansklæreren Nordlys nordisk. Norske ske tekster der og forskelle i kulturfællesskab i der og svenske tekster, over- udtale, betydning norden bygningen og stavning i dansk, norsk og svensk Læse- og læseforståelses-strategier Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør der som en fast aktivitet og uanset fag og teksttype arbejdes ud fra en tredelt struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, under læsning og At kunne læse en tekst med forståelse, kræver bl.a. viden om verden (forforståelse), viden om genrer samt kendskab og færdigheder i brug af forskellige læseog læseforståelsesstra-tegier hvorfor Hele året Alle klassens lærere Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller Læsningens landskab af Kirsten Jakobsen Læsedetektiven af Elisa- 100

119 efter læsning med det mål at sikre elevernes læseforståelse. disse aspekter må tænkes ind i undervisningen. beth Arnbak Læsning i fagene Arbejdet med fag- Alle fag er kende- Hele året Teamet omkring Materialer og bøger i til- lig læsning skal ske tegnet ved et sær- klassen knytning til de enkelte fag i samarbejde mel- ligt ordforråd og Tilegnelse af fagenes særlige genrer og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, der er knyttet til faget lem dansklæreren og faglærerne Indsatsen drøftes og koordineres i teamet. Endelig skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren tage ansvaret for, at der arbejdes bevidst med elevernes faglige ordforråd, deres forforståelse, notat- gliglaesning/ Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces teknikker og læseforståelse i arbejdet med fagets tekster. Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog 101

120 Fredheim Gerd: At læse for at lære samt Læsning i fagene Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Arnbak, Elisabeth Læsedetektiven 102

121 Genrepædagogik Undervisningsfor- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren og Læselyst og skrivefryd 1 løb tilrettelagt efter læse- skrivecirklen læsekompetencer der faglærerne Læselyst og skrivefryd 2 Læselyst og skrivefryd lærerhæfte Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog? visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele året fag Ordtræer konkrete genstande, synlige plancher med billeder sætning for at kunne læse med Semantiske begrebskort se Merete Brudholm 103

122 og ordforråd knyt- forståelse. Læsningens landskab tet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. Fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for det enkelte fag i Læsedetektiven Sprogmosaik Inddragelse af ele- sammenhæng med vernes modersmål etablering af faglig i arbejdet med viden og kendskab sproglig opmærk- til de teksttyper, somhed kan være der er typiske for en fordel for nogle faget. af skolens tosprogede elever.. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksom på arbejdet med og udvidelse af elvernes ordforråd. Sætte mål for læsnin- Tilrettelægge eva- Understøtte ele- Løbende hele året Dansklæreren. Undervisningsministeri- gen for klassen og den lueringen så de vens individuelle ets hjemmeside om evalu- 104

123 enkelte elev forskellige områder læseudvikling klasseteamet. ering og evaluerings- af læsningen tilgodeses, fx ved anvendelse af test der fokuserer på både Dansklæreren i samarbejde med eleven og hjemmet værktøjer læseforståelse og hastighed. Selvevaluering, anvendelse af logbog, portefølje og frivillig national test TL-tekstlæseprøven 2 Hele klassen Evaluering af læseforståelse og læsehastighed Dansklæreren Vejledning, TL 1-5, tekstlæseprøverne Rettehæfte, TL 1-5, tekstlæseprøverne Håndbog, TL 1-5, tekstlæseprøverne TL- registreringsprogram CD Læsekonference På baggrund af Kvalificere læse- Klasseteamet, læseprøven undervisningen og dansk- og læsevej- understøtte elever- leder, matematik- 105

124 nes læseudvikling vejleder, naturfagsvejleder, ledelse Dansk som andet sprog Specialundervisning 106

125 Lektiehjælp Ressourcer: Biblioteket Dansk- og læsevejleder DSA It-vejleder Matematikvejleder Naturfagsvejleder Specialundervisning 107

126 Handleplan for 8. klasse 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læse- Arbejdet med læse- Eleverne skal opnå Hele året Dansklæreren. Fag- Arnbak, Elisabeth: Faglig hastighed, læsesikker- forståelse integre- funktionelle læse- lærerne. læsning fra læseproces hed, læselyst og læsevaner res i litteraturarbejdet og i bearbejdningen af faglitteratur. kompetencer bl.a. som grundlag for deres studiekompetencer. Dansklæreren med inddragelse af forældre. til læreproces Fredheim Gerd: At læse for at lære Der undervises og Udvikle elevernes Klasseteamet trænes i at benytte sproglige flere forskellige læsestrategier på kompetencer tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad. Der arbejdes med at udtrykke forstå- 108

127 else af det læste gennem illustrationer, fortælling og forskellige skriftlige genrer. Der undersøges og anvendes forklaringer på ord, begreber og vendinger. Elevernes vurdering af eget udbytte af det læste er en del af undervisningen. Litterær læsning, et Fælles bearbejd- Udvikle sikkerhed I planlagte forløb Dansklæreren Bøgh Andersen, Kenneth: større antal fiktive ning med vægt på i den sproglige og Hvide mænd værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Nyere og fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskelli- litterære analyse, samt forholde sig fortolkende til tek- Halle Bent: Neondrengens profeti ældre danske og uden- ge genrer. ster af enhver art fra ældre og nyere Teller Janne: Intet 109

128 landske fiktionstekster. Eleverne forholder tid Kanon i folkeskolen. Fol- Dansk Litteraturs Kanon. sig analytisk og reflekterende keviser 1870, Alinea Kanon i folkeskolen til vor tid, Alinea Kanon i dansk 8, Gyldendal Faglig læsning. Trykte Bevidst og syste- Udvikle evner til at I planlagte forløb Dansklæreren. Fag- Jespersen, Lone Skafte og og elektroniske sagtek- matisk anvendelse forholde sig aktiv lærerne. Anne Risum Kamp: Fag- ster i alle fag. af hensigtsmæssige strategier, førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og til indhold, form og sprog i fagtekster Dansklæreren i samarbejde med klasseteamet lig læsning i fagene, teamhåndbog efterlæseaktiviteter. Punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning. Der undervises i læsning 110

129 af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregister og ordbøger. Elevernes selvstændige Individuelt læse- Udvikle den enkel- Hele året samt i Dansklæreren. læsning stof, individuel træning af læseteknikker te elevs læsefærdigheder planlagte perioder Dansklæreren i samarbejde med bibliotekaren. Dansklæreren i samarbejde med forældrene og eleven Højtlæsning Eleverne forbere- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren der og gennemfø- læseforståelse og der samt hele året rer oplæsning for sproglige kompe- andre. Elevernes tencer oplæsning i grup- 111

130 per. Lærerens oplæsning Læse norske og sven- Undersøge lighe- Lære om sprog- og I planlagte perio- Dansklæreren Nordlys nordisk. Norske ske tekster der og forskelle i kulturfællesskab i der og svenske tekster, over- udtale, betydning norden bygningen og stavning i dansk, norsk og svensk Læse- og læseforståelses-strategier Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør der som en fast aktivitet og uanset fag og teksttype arbejdes ud fra en tredelt struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, under læsning og efter læsning med det mål at sik- At kunne læse en tekst med forståelse, kræver bl.a. viden om verden (forforståelse), viden om genrer samt kendskab og færdigheder i brug af forskellige læseog læseforståelsesstra-tegier hvorfor disse aspekter må tænkes ind i un- Hele året Alle klassens lærere Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller Læsningens landskab af Kirsten Jakobsen Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak 112

131 re elevernes læseforståelse. dervisningen. Læsning i fagene Arbejdet med fag- Alle fag er kende- Hele året Teamet omkring Materialer og bøger i til- lig læsning skal ske tegnet ved et sær- klassen knytning til de enkelte fag i samarbejde mel- ligt ordforråd og Tilegnelse af fagenes særlige genrer og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, der er knyttet til faget lem dansklæreren og faglærerne Indsatsen drøftes og koordineres i teamet. Endelig skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren tage ansvaret for, at der arbejdes bevidst med elevernes faglige ordforråd, deres forforståelse, notat- gliglaesning/ Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces teknikker og læseforståelse i arbejdet med fagets tekster. Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog 113

132 Fredheim Gerd: At læse for at lære samt Læsning i fagene Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Arnbak, Elisabeth Læsedetektiven 114

133 Genrepædagogik Undervisningsfor- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren og Læselyst og skrivefryd 1 løb tilrettelagt efter læse- skrivecirklen læsekompetencer der faglærerne Læselyst og skrivefryd 2 Læselyst og skrivefryd lærerhæfte Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog? visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele året fag Ordtræer konkrete genstande, synlige plancher med billeder sætning for at kunne læse med Semantiske begrebskort se Merete Brudholm 115

134 og ordforråd knyt- forståelse. Læsningens landskab tet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. Fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for det enkelte fag i Læsedetektiven Sprogmosaik Inddragelse af ele- sammenhæng med vernes modersmål etablering af faglig i arbejdet med viden og kendskab sproglig opmærk- til de teksttyper, somhed kan være der er typiske for en fordel for nogle faget. af skolens tosprogede elever.. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksom på arbejdet med og udvidelse af elvernes ordforråd. Sætte mål for læsnin- Tilrettelægge eva- Understøtte ele- Løbende hele året Dansklæreren. Undervisningsministeri- gen for klassen og den lueringen så de vens individuelle ets hjemmeside om evalu- 116

135 enkelte elev forskellige områder læseudvikling Dansklæreren i ering og evaluerings- af læsningen tilgo- samarbejde med værktøjer deses, fx ved an- eleven og hjemmet vendelse af test der fokuserer på både læseforståelse og hastighed. Selvevaluering, anvendelse af logbog, portefølje og national test i læsning TL-tekstlæseprøven 3 Hele klassen Evaluering af læseforståelse og læsehastighed Dansklæreren Vejledning, TL 1-5, tekstlæseprøverne Rettehæfte, TL 1-5, tekstlæseprøverne Håndbog, TL 1-5, tekstlæseprøverne TL- registreringsprogram CD Læsekonference På baggrund af Kvalificere læseundervisningen og Klasseteamet, dansk- og læsevej- 117

136 læseprøven understøtte elevernes læseudvikling leder, matematikvejleder, naturfagsvejleder, ledelse Dansk som andet sprog Specialundervisning 118

137 Lektiehjælp Ressourcer: Biblioteket Dansk- og læsevejleder DSA It-vejleder Matematikvejleder Naturfagsvejleder Specialundervisning Handleplan for 9. klasse 9. klasse 119

138 Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læse- Arbejdet med læse- Eleverne skal opnå Hele året Dansklæreren. Fag- Arnbak, Elisabeth: Faglig hastighed, læsesikker- forståelse integre- funktionelle læse- lærerne. læsning fra læseproces hed, læselyst og læsevaner res i litteraturarbejdet og i bearbejdningen af faglitteratur. kompetencer bl.a. som grundlag for deres studiekompetencer. Dansklæreren med inddragelse af forældre. til læreproces Fredheim Gerd: At læse for at lære Der undervises og Udvikle elevernes Klasseteamet trænes i at benytte sproglige kompe- flere forskellige tencer. læsestrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad. Der arbejdes med at udtrykke forståelse af det læste gennem illustrationer, fortælling og forskellige skriftlige genrer. 120

139 Der undersøges og anvendes forklaringer på ord, begreber og vendinger. Elevernes vurdering af eget udbytte af det læste er en del af undervisningen. Litterær læsning, et Fælles bearbejd- Udvikle sikkerhed I planlagte forløb Dansklæreren Andersen Ronnie: Date større antal fiktive ning med vægt på i den sproglige og med en engel værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Nyere og fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskelli- litterære analyse, samt forholde sig fortolkende til tek- Wung-Sung, Jesper: Ægte brøker ældre danske og udenlandske fiktionstekster. Dansk Litteraturs Kanon. ge genrer. Eleverne forholder sig analytisk og reflekterende ster af enhver art fra ældre og nyere tid Kanon i folkeskolen. Folkeviser 1870, Alinea Kanon i folkeskolen til vor tid, Alinea Kanon i dansk 9, Gyldendal 121

140 Faglig læsning. Trykte Bevidst og syste- Udvikle evner til at Hele året samt i Dansklæreren. Fag- Jespersen, Lone Skafte og og elektroniske sagtek- matisk anvendelse forholde sig aktiv planlagte forløb lærerne. Anne Risum Kamp: Fag- ster i alle fag. af hensigtsmæssige strategier, førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og til indhold, form og sprog i fagtekster Dansklæreren i samarbejde med klasseteamet lig læsning i fagene, teamhåndbog efterlæseaktiviteter. Punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregister og 122

141 ordbøger. Elevernes selvstændige Individuelt læse- Udvikle den enkel- Hele året samt i Dansklæreren. læsning stof, individuel træning af læseteknikker te elevs læsefærdigheder planlagte perioder Dansklæreren i samarbejde med bibliotekaren. Dansklæreren i samarbejde med forældrene og eleven Højtlæsning Eleverne forbere- Udvikling af ele- I planlagte perio- Dansklæreren der og gennemfø- vernes forståelse der samt hele året rer oplæsning for og sproglige kom- andre. Elevernes petencer. oplæsning i grupper. Udvikle elevernes evne til at læse højt Lærerens oplæs- med fortolkning og 123

142 ning indlevelse og vise forståelse af det læste. Læse norske og sven- Undersøge lighe- Lære om sprog- og I planlagte perio- Dansklæreren Nordlys nordisk. Norske ske tekster der og forskelle i kulturfællesskab i der og svenske tekster, over- udtale, betydning norden bygningen og stavning i dansk, norsk og svensk Læse- og læseforståelses-strategier Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør der som en fast aktivitet og uanset fag og teksttype arbejdes ud fra en tredelt struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, under læsning og efter læsning med det mål at sik- At kunne læse en tekst med forståelse, kræver bl.a. viden om verden (forforståelse), viden om genrer samt kendskab og færdigheder i brug af forskellige læseog læseforståelsesstra-tegier hvorfor disse aspekter må tænkes ind i un- Hele året Alle klassens lærere Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller Læsningens landskab af Kirsten Jakobsen Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak 124

143 re elevernes læseforståelse. dervisningen. Læsning i fagene Arbejdet med fag- Alle fag er kende- Hele året Teamet omkring Materialer og bøger i til- lig læsning skal ske tegnet ved et sær- klassen knytning til de enkelte fag i samarbejde mel- ligt ordforråd og Tilegnelse af fagenes særlige genrer og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, der er knyttet til faget lem dansklæreren og faglærerne Indsatsen drøftes og koordineres i teamet. Endelig skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren tage ansvaret for, at der arbejdes bevidst med elevernes faglige ordforråd, deres forforståelse, notat- gliglaesning/ Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces teknikker og læseforståelse i arbejdet med fagets tekster. Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog Fredheim Gerd: At læse for at lære samt Læsning i 125

144 fagene Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Arnbak, Elisabeth Læsedetektiven Genrepædagogik Undervisningsfor- Udvikle elevernes I planlagte perio- Dansklæreren og Læselyst og skrivefryd 1 løb tilrettelagt efter læse- skrivecirklen læsekompetencer der faglærerne Læselyst og skrivefryd 2 Læselyst og skrivefryd 126

145 lærerhæfte Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Schultz, Mia Finnemann: Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Sprogmiljø Der oparbejdes et Kendskab til 95 % I enhver lektion og Alle lærere i alle Hvem vil være ordbog? visuelt sprogmiljø i klassen i form af af ordforrådet i en tekst er en forud- sammenhæng hele året fag Ordtræer konkrete genstande, synlige plancher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder sætning for at kunne læse med forståelse. Fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for Semantiske begrebskort se Merete Brudholm Læsningens landskab Læsedetektiven Sprogmosaik 127

146 med. det enkelte fag i Inddragelse af elevernes modersmål i arbejdet med sproglig opmærksomhed kan være en fordel for nogle sammenhæng med etablering af faglig viden og kendskab til de teksttyper, der er typiske for faget. af skolens tosprogede elever.. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksom på arbejdet med og udvidelse af elevernes ordforråd. Sætte mål for læsnin- Tilrettelægge eva- Understøtte ele- Løbende hele året Dansklæreren. Undervisningsministeri- gen for klassen og den enkelte elev lueringen så de forskellige områder af læsningen tilgodeses, fx ved an- vens individuelle læseudvikling Dansklæreren i samarbejde med eleven og hjemmet ets hjemmeside om evaluering og evalueringsværktøjer vendelse af test der fokuserer på både 128

147 læseforståelse og hastighed. Selvevaluering, anvendelse af logbog og portefølje TL-tekstlæseprøven 4 Hele klassen Evaluering af læseforståelse og læsehastighed Dansklæreren Vejledning, TL 1-5, tekstlæseprøverne Rettehæfte, TL 1-5, tekstlæseprøverne Håndbog, TL 1-5, tekstlæseprøverne TL- registreringsprogram CD Læsekonference På baggrund af Understøtte ele- Klasseteamet, læseprøven vernes læseudvik- dansk- og læsevej- ling leder, matematikvejleder, naturfagsvejleder, ledelse Dansk som andet sprog Specialundervisning 129

148 Lektiehjælp Ressourcer: Biblioteket Dansk- og læsevejleder DSA It-vejleder Matematikvejleder Naturfagsvejleder Specialundervisning 130