Hvordan vælges og fortolkes klinisk kemiske analyseresultater.
|
|
- Grethe Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan vælges og fortolkes klinisk kemiske analyseresultater. Principper. Klinisk kemiske analyseresultater anvendes i flere forskellige sammenhænge: Til fastlæggelse af diagnose, prognose, sygdomssværhedsgrad, til at følge behandling eller sygdomsudvikling, monitorering af farmakaterapi eventuelt bivirkninger m.m. alt i relation til den enkelte patient. Særlige forhold gælder ved undersøgelse af grupper (f.eks. screening) for sygdom. Rekvisition af laboratorieanalyser betragtes som liggende i forlængelse af sygehistorien og den objektive udredning af patienten. Nøje udvælgelse af analyser, patient forberedelse (f.eks. faste), korrekt prøvetagning og opbevaring, prøvetransport, præparation, analyse samt en tydelig svarafgivelse er en forudsætning for at få et godt udbytte af laboratorieordinationerne. Det hører til god klinisk praksis, at lægen inden ordination af en analyse altid overvejer spørgsmål af typen: 1. Kan analysen klargøre patientens diagnose, sygdommens forløb eller påvirke behandlingen af patienten?. Hvilken risiko løber patienten ved prøvetagningen, og hvilke omkostninger er der forbundet med analysen? Besvarelsen af sådanne spørgsmål klargør, om patienten vil have nogen gavn af en analyse, d.v.s. om analysen overhovedet skal ordineres. En patofysiologisk forståelse for hvilke mekanismer, der styrer et givet analyseresultats værdi, er ofte ønskelig, idet lægen herved bedre forstår sygdomsprocesserne. Denne forståelse er i reglen principielt vanskelig med flere analytkilder, en kompliceret stoffordeling til flere interne pools i organismen samt flere nedbrydnings-/udskillelsesveje. Heldigvis dominerer enkeltprocesser ofte som f.eks. vævsnedbrydning, stærkt nedsat renal udskillelse eller andre processer og kommer herved til at bestemme og samvariere med måleresultatet. 1
2 Kendskabet til dette bagvedliggende komplicerede kinetiske system af compartments forklarer, hvorfor de tidligste patologiske forandringer ved fremkomsten af sygdom ofte kan være vanskelige at opdage analytisk. Systemet opsuger en patologisk påvirkning og udjævner f.eks. de tilhørende potentielle koncentrationsforskelle. Læg hertil de mange interindividuelle variationer, og det forhold, at lægen ikke kendte analyseresultatsniveauet hos patienten, før denne blev syg, men kun hvad der er normalværdier i en referencepopulation. Det er forståeligt, at anvendelsen af klinisk kemiske data er vanskelig. Såvel systematiske (analyseusikkerhed, biologisk variation) som sporadiske afvigelser (f.eks. lægemiddelinterferens, efterkoagulation i serum m.m.) bidrager til en eventuel tolkningsusikkerhed. Modtager du "mærkelige resultater", typisk uventet stærkt afvigende analyseresultater, kontakt da gerne Klinisk Kemisk Afdeling med henblik på udredning. Referenceområder og beslutningsgrænser Da der oftest ikke foreligger aktuelle laboratoriedata på en patient, før vedkommende bliver syg, må lægen sammenligne patientens analyseresultater med resultaterne fra en udvalgt gruppe referenceindivider med en given defineret helbredstilstand. Denne gruppe kaldes referencepopulationen. Referenceværdierne vil udvise en, ofte gausisk men også ofte nonparametrisk resultatfordeling (fig. 1 side 10). Referenceområdet udgøres af intervallet mellem den givne prøvefordelings,5% og 97,5% percentiler. Områdets spredning (SD ref ) kan tilskrives analytisk variation (SD A ), intraindividuel variation (SD P ) og interindividuel variation (SD G ): SD ref = SD A + SD P + SD G. Det er tillige værd at huske, at ordineres 14 af hinanden uafhængige analyser hos en rask person er sandsynligheden for at mindst et resultat af rent statistiske grunde falder udenfor et af referenceintervallerne 1-0,95 14 = 0,51 altså mere end 50% sandsynligt (tabel 3).
3 Antal analyser, der ordineres Sandsynlighed % ,6 Tabel 3: Sandsynligheden for at en rask person vil have alle analyseresultater indenfor 95% referencegrænserne. Da analyseresultaterne i varierende grad er afhængige af patientens personlige data og fysiologiske tilstand (alder, køn, føde- og medicinindtagelse, menstruationscyklus, ambulant/sengeliggende, døgn- og eventuelt årstidsvariation m.m.) bør patientens analyseresultat sammenlignes med en referenceværdi fra personer, der bedst mulig ækvivalerer patientens personlige data og fysiologi. Dette er kun i begrænset omfang muligt, idet der kræves et meget stort antal referencepersoner for at opnå veldefinerede referencefordelinger. Endvidere skal indsamling af målinger på referencepopulationen forløbe over lang tid for at såvel langtidsanalytiske og evt. andre langtidsvarierende forhold inkluderes. Det er vigtigt at forstå, at hver referenceperson har sit eget setpoint omkring hvilket pågældendes analyseresultater for en given analyt varierer. En mild eller begyndende sygdomstilstand vil derfor til at begynde med måske kun bringe en patients analyseresultat udover patientens individuelle referenceområde, men ikke udover f.eks. populationens referencegrænser. Den enkelte patients analyseresultater når altså ofte ikke udenfor populationens referencegrænser selvom analyse- resultatet hos personen er klart påvirket (fig. side 10). Blandt andet derfor arbejder mange klinikere med beslutnings- eller eventuelt handlingsgrænser for en række analyser, fastlagt således at flest mulige patienter får gavn af en beslutning/ behandling i forebyggelses- eller behandlingssammenhæng. Men ofte må den enkelte læges fornemmelse råde, f.eks. ved iagttagelse af koordination mellem diskret ændrede analyseresultater og objektive kliniske fund. 3
4 Følges en patients analyseresultater vil der ske små ændringer fra gang til gang. Disse ændringer (SD P1 ) skyldes såvel analytiske som intraindividuel fysiologisk variation og beregnes som følger: SD P1 = SD A + SD P. Statistisk kan det vises, at hvis forskellen mellem resultater fra en given patient er mere end 1,8 x SD P1, skyldes ændringen med mindst 80% sikkerhed andet end analytisk og fysiologisk variation. SD A kan typisk sættes til 3% i det millimolære område og 6% ved lavere analytkoncentrationer (mmol og nmol), og SD P er typisk det dobbelte, altså henholdsvis 6% og 1%. 1,8 x SD P1 er da henholdsvis godt 10% og godt 0%. Der er dog en del undtagelser fra forannævnte regel, f.eks. skal S-Natrium-ion kun ændre sig ca. 3%, før ændringen er statistisk signifikant. Det skal bemærkes, at en signifikant ændring i et analyseresultat ikke er ensbetydende med en patofysiologisk ændring hos patienten. Af andre årsager til ændringen kan nævnes ændret fysiologisk forhold (prøvetagninger om aftenen, patient sengeliggende m.m.), ikke optimal prøvetagning (f.eks. for kraftig stase), defekt prøvemateriale m.m. En ændring mindre end 1,8 SD P1 må tolkes som tilfældig eller måske en tendens. Eksempel: S-Kalium-ion = 3,9 mmol/l. Er næstfølgende resultat 3,5, er der sandsynligvis sket et fald i S-Kalium-ion. Hvis tilsvarende TT4 måles til 130 nmol/l og næstfølgende til 150 nmol/l, er dette ikke udtryk for en statistisk signifikant stigning (0% af 130 nmol/l er jo 6 nmol/l), men dog måske en tendens. Ved lægen at analyseresultatet (eks. S-Cholesterol hos en patient der sættes i cholesterolsænkende behandling) vil øges eller reduceres, skal han ikke bruge faktoren 1,8 men 1, x SD P1 (ensidig statistik) hvilket på et 80% signifikant niveau betyder, at en signifikant ændring typisk er knapt 10% henholdsvis knapt 0% af udgangsanalyseværdien. 4
5 Terapeutiske intervaller Normalt styres medicinsk behandling ved en sammenvirken mellem lægens dosering og den kliniske registrering af virkningen. Når der kan vises at bestå en kvantitativ forbindelse mellem en farmakakoncentration (oftest målt i serum) og patientens respons på behandlingen, består en mulighed for monitorering ved koncentrationsbestemmelse af pågældende farmakon. Motivationen kan være mangeartet: Mistanke om toksicitet, manglende virkning af medicinen, usikkerhed omkring farmakaindtagelse og optagelse, snævert terapeutisk område, vanskelig medicinering på grund af sygdom eller ændret medicinadministration m.m. Skal en koncentrationsmåling have mening, må det normalt forudsættes, at pågældende farmakon er fuldt absorberet, at fordeling til active site er sket, samt at kinetisk steady state er indtrådt (efter at 4-5 halveringstider er gået med patienten på en given dosering). Prøvetagningen foretrækkes da sædvanligvis på det tidspunkt i forhold til medicinindtagelsen, hvor koncentrationen er mest stabil, d.v.s. umiddelbart før næste medicinindtagelse typisk om morgenen. For theophyllin ønskes især beskyttelse mod toksicitet, der er knyttet til serumkoncentrationens højde eller måske dennes svingninger. Som udtryk herfor måles derfor i dette tilfælde maksimale koncentrationer, d.v.s. ca. timer efter indgivelse af en normal tablet og 4-5 timer efter en slow release tablet. Et terapeutisk interval fastsættes ikke af det lokale laboratorium, men tages fra litteraturen under hensyntagen til den lokale analytiske metode. Overskrides øvre grænse findes i reglen, at toksiske symptomer eller risikoen herfor overvejer den gavnlige effekt. Kommer farmakakoncentrationen under nedre terapeutiske grænse, vil medicinens virkning normalt være for ringe. Det skal dog understreges, at de terapeutiske intervaller kun er vejledende, og at adskillige patienter kan have gavn af en koncentrationsindstilling udenfor det terapeutiske interval. Lægens erfaring, medicinens art, patientens respons eller sygdomstilstand vil ofte være afgørende. Indgift af anden medicin med mulig interaktion ligeledes. Husk i øvrigt at laboratoriet måler total koncentrationer af diverse farmaka, mens det teoretisk er den frie koncentration, der virker biologisk. 5
6 Dette giver i reglen ikke anledning til problemer pga. den nære sammenhæng mellem fri- og totalkoncentration. Påvirkes en medicins frie koncentration ekstraordinært, f.eks. ved fortrængning fra en proteinbinding forårsaget af anden medicin, gælder det sædvanlige terapeutiske område ikke i pågældende tilfælde. Sensitivitet, specificitet og prædiktive værdier Testsensitivitet (SE) er et begreb, der anvendes når en tests (analyses) resultater ses i relation til en gruppe syge mennesker med en given sygdom. Testen deler populationen i en henholdsvis test positiv og test negativ gruppe. Er testen kvantitativ, sker opdeling i forhold til en beslutningsgrænse. Testens sensitivitet i pågældende gruppe syge mennesker er fraktionen af syge fra gruppen med et positivt testresultat. Er en meget sensitiv test negativ (normal), udelukker dette med stor sandsynlighed en mistænkt sygdom. Testspecificitet (SP) findes ved at anvende testen (analysen) på en gruppe ikke af den givne sygdom ramte personer. SP i pågældende gruppe er fraktionen af gruppen med et negativt testresultat. Er en test med høj specificitet positiv (unormal), peger dette i retning af en sygdoms tilstedeværelse. Når der tales om prædiktive værdier betragtes testresultatet i relation til begge ovennævnte grupper (de af en given sygdom sygdomsramte og de ikke sygdomsramte). Testens positivt prædiktive værdi (PV) er den fraktion af samtlige positive testresultater, der stammer fra sygdomsramte, altså sandsynligheden for at et positivt testresultat stammer fra en sygdomsramt. Testens negativt prædiktive værdi (NV) er den fraktion af samtlige negative testresultater, der stammer fra ikke sygdomsramte, altså sandsynligheden for at et negativt testresultat stammer fra en person uden sygdommen (tabel 1). 6
7 Positiv test Negativ test Sygdom tilstede a (sandt positiv) b (falsk negativ) Sygdom fraværende c (falsk positiv) d (sandt negativ) Total a + b c + d a (a + b) Sensitivitet d (c + d) Specificitet Total Prædiktiv værdi a a + c (a + c) Positiv værdi d b + d (b + d) Negativ værdi Tabel 1: En analyse undersøges på en gruppe sygdomsramte (a + b) og en referencegruppe (c + d). Tilstedeværelse af sygdom er fastlagt med andre metoder end anvendelse af den aktuelle test. Den ideelle test er 100% sensitiv og 100% specifik, d.v.s. at testresultaterne fra den syge gruppe er alle positive og fra den ikke syge negative. Dette ideal nås sjældent, men gælder dog næsten ved undersøgelse for visse stofskiftemetabolitter i tilfælde af metabolisk medfødte sygdomme. Det samme gælder naturligvis, hvis symptom "diagnostik" knyttes til laboratorietal (f.eks. hvis man definerer, at anæmi er B-Hemoglobin mindre end 7,0 mmol/l). Den almindelige situation er dog, at der er et resultatmæssigt overlap mellem syge og ikke syge. Overlapsstørrelsen afhænger naturligvis af hvilke grupper, der sammenlignes. Sammenlignes svært sygdomsramte måske ældre personer med yngre måske raske personer, er resultatoverlappet ringe, og testens muligheder synes gode. Omvendt fås oftest stort resultat overlap, hvis velbehandlede patienter eller patienter i tidlig sygdomsfase (f.eks. praksispatienter) resultatmæssigt sammenlignes med en person gruppe, der ganske vist ikke lider af den givne sygdom, men som måske alligevel er skrantende. Denne sidste situation er ofte gældende hos den praktiserende læge, hvorfor analyseresultatet da også kan være vanskeligt tolkbart. Medvirkende er desuden, at sygdomsprævalensen (fraktionen af syge blandt alle betragtede) i almen praksis ofte er lav, hvorfor antallet af falsk positive testresultater (testen er positiv, men patienten har ikke sygdommen) kan dominere. 7
8 I tabel er testsensitiviteten = specificiteten = 0,95. Man ser, at når sygdomsprævalensen er mindre end 5%, er der flere falsk positive end sandt positive testresultater. Sygdoms prævalens % Positiv prædiktiv værdi % Negativ prædiktiv værdi % 1 6,1 99,9 7,9 99, , ,3 83, Tabel : Eksempel på sammenhængen mellem prævalens og prædiktive værdier. Når vi præsenteres for testanbefalinger, er det uhyre vigtigt at studere baggrunden herfor: Hvilke patient- og referencegrupper var udvalgt til baggrundsundersøgelserne, hvordan behandledes mislykkede prøver i undersøgelserne, er den valgte diskriminationsgrænse relevant for mig, svarer min patientsygdomsprævalens til undersøgelsens osv. Det resultatmæssige overlap mellem grupperne, der er beskrevet ovenfor, betyder, at vi f.eks. kan øge testsensitiviteten ved at ændre beslutningsgrænsen, men kun derved samtidigt at nedsætte specificiteten. Det er den enkelte brugers opgave at afveje disse forhold. Ønsker man, under givne forudsætninger, med en test at finde flest mulige syge, skal beslutningsgrænserne ligge lavt (idet testværdien regnes at stige ved sygdom), hvorved sensitiviteten bliver maksimal. Prisen bliver naturligvis, at en række patienter uden sygdom vil blive mistænkt for at have denne og derfor eventuelt henvist til yderligere undersøgelser. Disse forhold må altid afvejes i den konkrete situation, men sund fornuft kan lede på vildspor uden kendskab til ovennævnte betragtninger. Det gælder, at jo lavere sygdomsprævalens, jo større krav stilles om især en høj specificitet ved den valgte beslutningsgrænse (en høj sensitivitet er naturligvis altid ønskelig). 8
9 Herved opnås den for gruppen bedste information fra testen, den højeste PV, med henblik på at finde sygdomsramte personer, men en afvejning af fordele og ulemper (risiko) for en given patient kan aldrig undgås. En analyses muligheder i en given klinisk situation afbildes ofte grafisk med en ROC-kurve (relative operating characteristics), hvor analysens sensivitets og specificitets afhængighed af mulige beslutningsgrænser afbildes (fig. 3 side 11). (1 - specificiteten) er den falsk positive fraktion. Ratio mellem den sandt og falsk positive fraktion i en undersøgelse kaldes likelihood ratio for en positiv test LRP. Jo højere LRP ved en given beslutningsgrænse og sygdomsprævalens, jo mere forøges posttestsandsynligheden i forhold til prætestsandsynligheden for, at patienten har sygdommen, dvs. jo bedre er testen til at finde sygdomsramte personer. Afslutning Ovennævnte betragtninger udgør en vigtig del af de teoretiske overvejelser laboratoriet gør sig i forbindelse med tolkning af analysesvar. Teorien hjælper i nogle situationer til valg af analyser og forståelse af analysesvar, men kan i øvrigt kun af og til direkte anvendes i den kliniske dagligdag. Her tæller også f.eks. "mønstergenkendelse" d.v.s. observation af samvariation af subjektive, objektive og parakliniske elementer i en sygehistorie. Klinikeren må her fravælge de eventuelt inkonsistente data i sit forsøg på at tilpasse patienten en brugbar diagnostik ramme. Klinikerens anvendelse af laboratoriedata er lykkelig, når denne medvirker til at drage konklusioner, som bidrager til løsning af patientens problemer. Klinisk usikkerhed kan kun i nogen udstrækning reduceres ved laboratorieanalyse. 9
10 10
11 11
Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015
Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:
Læs mereS4-S5 statistik Facitliste til opgaver
S4-S5 statistik Facitliste til opgaver Opgave 1 Middelværdien angiver det bedste bud på serummets sande værdi, mens spredningen angiver analyseusikkerheden. 95%-Konfidensinterval = Ja Standardafvigelsen
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereAnalyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens
Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor
Læs mereFærdigheder den studerende kan under vejledning og med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde biokemiske
Modulbeskrivelse Modul 7: Udvidet biokemi og bioanalyse Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Udvidet biokemi og bioanalyse 2. Beskrivelse I modulets teoretiske og kliniske undervisning skal
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik
Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag
Læs mereEks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,
Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereUndersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud
Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereLaboratorieanalyser hvad går galt?
Laboratorieanalyser hvad går galt? Kvalitetsvurdering ved blodprøvetagning håndtering af materialer utilsigtede hændelser ved parakliniske prøver Hvordan sikrer vi prøvematerialets kvalitet? Hvem skal
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereVejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser
VEJ nr 9207 af 31/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-703-10-21/1 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereReflektometrisk cholesterolmåling
cq1.1 Reflektometrisk cholesterolmåling Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse indgår på modul 9 ved Bioanalytikeruddannelsen i et undervisningsforløb der er sammensat af kemi og patofysiologi.
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2017
Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereUdvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring
Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Jesper Revsholm Læge Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital Kvalitetssikringsprojektet
Læs mereMettler analysevægt 2,34 3,05 5,20 6,20 8,15 10,32 11,01 11,72 12,27 12,88 14,83 15,23 17,64
Opgave 1 (s1 opgave 38) To forskellige laboratorievægte ønskes sammenlignet. Man afvejer derfor en række prøver på begge vægte med følgende resultater (alle i gram): Sartorius analysevægt 2,36 3,05 5,19
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereStudieplan Biostatistik Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biostatistik Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereSandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning Udfaldsrum og hændelser Udfald e:resultatetafetforsøg. Udfaldsrum S: Mængden af de mulige udfald af forsøget. Hændelse A: En delmængde af udfaldsrummet. Tilfældigt fænomen S e (eks.)
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereUdvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland
Regionsoverblik pr. 31. marts 2016 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål... 2 1.1 Fælles Medicinkort... 2 1. Afrapportering på udvalgte
Læs mereMads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
Læs mereMåleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version
Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mere5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14
Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereHvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 10 Uge 17-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 11 Uge 39-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereEvaluering af den skærpede urinprøvekontrol
Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3
Læs mereSTUDIEPLAN Modul 4 Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytisk kvalitetssikring Odense, UCL
litteratur Analyser og analyseprincipper på biomolekylært niveau Analyser og analyseprincipper på celle- og vævsniveau Analyser og analyseprincipper på organniveau 8,5 ECTS viden om eksemplarisk udvalgte
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereTrin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereBilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3
Bilag 1 Costdriversammensætning November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereSpørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereSurvey. Bio08 modul 7: Udvidet biokemi og bioanalyse. Forfatter: KMO. Publiceret: :59:09. Beskrivelse: N/A. Forventet: Påbegyndt:
Survey Bio08 modul 7: Udvidet biokemi og bioanalyse Forfatter: KMO Publiceret: 13-04-2010 09:59:09 Beskrivelse: N/A Forventet: 16 Påbegyndt: 8 Færdiggjort: 8 1 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A N/A 2
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2017 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Bilag 1 er udarbejdet
Læs mere