AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af en maskinhal, Gurrevej 195

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2013 J.nr.: NMK og NMK Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af en maskinhal, Gurrevej 195 Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1 samt naturbeskyttelseslovens 2 65, stk. 2, jf. 17, stk. 1 (skovbyggelinje). Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Helsingør Kommunes afgørelse af 4. december 2012 om landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af en maskinhal på 200 m 2 på ejendommen matr. nr. 66a Helsingør Overdrev, beliggende Gurrevej 195, 3000 Helsingør til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62 og jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juni Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager (DN) har blandt andet anført, at der er tale om en ejendom med historisk placering og bevaringsværdige bygninger, hvor der allerede eksisterer en driftsbygning på 140 m 2. Der er bevaringsværdige bygninger på ejendommen og en hvid stålhal på 10x10x20 m vil ændre udseendet på ejendommen væsentligt. Den ansøgte maskinhal vil ligge inden for skovbyggelinjen. Hallen ønskes placeret 38 m fra den eksisterende bebyggelse, hvilket er langt mere end de normale maksimalt 20 m, hvor man kan tale om en sammenhængende bebyggelse. Derudover er det usikkert, hvorvidt jorden egner sig til vindyrkning. Den ekstra overkørsel til Gurrevej vil give en større risiko for påkørsel, da Gurrevej er en smal vej med relativ meget trafik. Klager mener på baggrund heraf ikke, at der skal gives tilladelse til maskinhallen. Sagens oplysninger Ejendommen ligger i landzone og størstedelen af ejendommen er omfattet af en skovbyggelinje. På ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 2,2 ha, er der ifølge LIFA OIS et stuehus med et samlet boligareal på 258 m 2 opført i 1877, et udhus (driftsbygning) med et areal på 140 m 2 opført i 1877 samt en driftsbygning med et areal på 80 m 2 opført i Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen. Kommunen har oplyst, at der på ejendommen er en sø på ca m 2. Ansøger har søgt om at opføre en stålhal ca. 38 m fra boligen på ejendommen, uden tilknytning til de øvrige bygninger på ejendomme. Hallen ønskes opført med hvide facader og sort saddeltag. Den skal være 10 m bred, 20 m lang og 10 m høj. Facaden skal vende mod Gurrevej. Ansøger ønsker at benytte hallen til skov- og især vindyrkningsredskaber og maskiner samt et hjørne til vinproduktion. Der skal være vinduer i taget og en trappe op til et mindre dæk. Ansøger ønsker en placering i tilknytning til marken. Ansøger har begrundet placeringen med, at der mellem hallen og huset står specielle træer. Ansøger vil dyrke vin på ca m 2 af ejendommens areal. Ansøger forventer at kunne dyrke druer til 1000 flasker vin, men ved ikke om jordbunden er optimal. Helsingør Kommune meddelte den 4. december 2012 landzonetilladelse samt dispensation fra skovbyggelinjen til det ansøgte. Kommunen har vurderet, at der er tale om en lille landbrugsnoteret ejendom, som ikke kan øge sit areal, da den på tre sider er omgivet af byzone. Den ville ikke i dag kunne oprettes som landbrugsejendom. Kommunen har vurderet, at vinavl - til trods for ejendommens begrænsede omfang - er intensivt landbrug, og at hallen er nødvendig hertil. Hallen vil ikke påvirke skoven direkte visuelt, da Gurrevejen ligger mellem ejendommen og skoven. Kommunen anser ikke hallen for at påvirke eventuelle sårbare og truede dyrearter, som måtte være her, og som er omfattet af EU s habitatdirektiv. Baggrunden herfor er, at der i dag i forvejen er haveaktiviteter i et jævnt bebygget område. Helsingør Kommune har i anledning af klagen oplyst, at kommunen betragter vinavl som intensivt landbrug. Bygninger hertil vil normalt ikke kræve en landzonetilladelse eller en dispensation fra skovbyggelinjen. Kommunen har dog vurderet, at det ansøgte kræver landzonetilladelse, da ejendommen er lille med et større søareal og da projektet er hobbypræget. Ydermere ønskes hallen opført uden tilknytning til ejendommens bygninger. Ansøger har redegjort for, at jorden er sandet og egnet til vindyrkning. 2

3 Ansøger har i anledning af klagen også bemærket, at der på ejendommen er et hovedhus på ca. 160 m 2, en tidligere driftslænge mod øst på ca. 90 m 2 samt 2 mindre udhuse på tilsammen ca. 50 m 2. De to udhuse er i så dårlig tilstand, at de hverken kan renoveres, bruges til maskinopbevaring eller til fødevareproduktion (vin). Den østlige driftslænge er i dag indrettet med 2 mindre værksteder (tømrer/snedker og maskinreparation), et fyrrum med silo på loftet samt et mindre areal på 20 m 2 til dag til dag håndmaskiner samt håndværktøj. Ansøger har gennemgået Helsingørs Lokalhistorisk Museums arkiver og har ikke fundet dokumentation for, at ejendommen har en historisk placering eller er historisk. Bygningerne er heller ikke bevaringsværdige, idet det kun er den østlige driftsbygning, som er klassificeret i SAVE 4, hvilket ejer har påklaget. Ansøger har en del større maskiner oplagret eksternt på grund af pladsmangel, hvilket ikke bliver bedre med en ny afgrøde. Driftsbygningen, hovedhuset og maskinhallen har samme bygningsformat, det vil sige bredde, facadehøjde, totalhøjde samt taghældning er proportional og alle med saddeltag og uhæng. Bygningernes længde er ligeledes i samme forhold til hinanden. Alle tre bygninger har hvide facader, hvide gavle og sort tag for at sikre, at der er fuldstændig samme bygningsutryk mellem bygningerne og for at sikre, at den ene ikke skiller sig væsentligt ud fra de andre. Ansøger mener derfor, at såfremt maskinhallen er skæmmende for landskabet, må dette også gælde for hovedhuset og driftsbygningen. Ansøger mener ikke, at der er tale om usammenhængene bebyggelse, da den ansøgte placering ligger ca. 38 m fra hovedhuset og ca. 30 m fra driftsbygningen. Ansøger har placeret den ekstra overkørsel til den lidt tungere trafik for at sikre det optimale overblik på det pågældende vejstykke, i det overkørslen er placeret lige midt på det lige vejstykke. Der er udtaget jordprøver fra forskellige steder på dyrkningsarealet som bekræfter, at der både findes lerblandet sandjord samt sandlandet lerjord. Begge jordforhold er udmærkede til vindyrkning. Klager har hertil bemærket, at en ny hal ikke er driftsmæssig nødvendig samt at udstyr til vinproduktion kan indeholdes i den eksisterende 90 m 2 store driftsbygning. Helsingør Kommune har telefonisk overfor Natur- og Miljøklagenævnet oplyst, at der ikke i dag dyrkes nogen afgrøder på ejendommen. Der er et græsareal samt træer på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Ifølge planlovens 35, stk. 1, må der i landzone ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog Ifølge planlovens 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke tilladelse efter 35, stk. 1, til byggeri, der er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Efter planlovens 36, stk. 2, kræves der dog tilladelse for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Det må på det foreliggende grundlag lægges til grund, at den ansøgte maskinhal ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, da der er tale om hobbypræget vinavl. Landzonetilladelse er således påkrævet. 3

4 Ved vurderingen af, om en ansøgning efter planlovens 35, stk. 1, bør imødekommes, lægges navnlig vægt på de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I nævnets praksis lægges der desuden stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige, lignende sager. Der kan uden landzonetilladelse opføres garager, udhuse og andre småbygninger på op til 50 m 2 i tilknytning til et enfamiliehus, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 7. Det følger af planlovens formål og praksis i administrationen af landzonebestemmelserne, at der så vidt muligt ikke bør opføres nye større bygninger i det åbne land og områder med spredt bebyggelse. Efter en konkret vurdering kan der som udgangspunkt tillades opført nye udhuse og garager mv. i størrelsesordenen m 2. I vurderingen indgår bl.a. omfanget af eksisterende udhusbygninger, grundens størrelse samt udhusbygningens placering. I vurderingen indgår også overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige, lignende sager. Det følger af nævnets praksis, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på 100 m 2 og derover, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ejendommen ligger i kystnærhedszonen; ifølge planlovens 35, stk. 3, jf. 5a, stk.3, må der kun meddeles landzonetilladelse for arealer i kystzone, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Det følger af naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1, at der ikke må placeres bebyggelse indenfor en afstand af 300 m fra skove. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2. Hovedformålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselement samt at opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Den konkrete afgørelse om dispensation fra forbuddet skal træffes på grundlag af de landskabelige hensyn det pågældende sted, og der må ske en afvejning af disse hensyn i forhold til det konkrete projekt. I vurderingen af dispensationsansøgningen indgår tillige overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. I den foreliggende sag er der tale om en maskinhal på 200 m 2 på en lille ejendom på ca. 2,2 ha, hvor der ligger en sø med et areal på m 2. På ejendom ligger en driftsbygning og udhuse med et samlet areal på 140 m 2. Maskinhallen ønskes opført ca. 38 m fra den nærmeste, eksisterende bebyggelse. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en landzonetilladelse inden for landskabsområdet, eller en dispensation fra skovbyggelinjen. Nævnet har lagt vægt på maskinhallens størrelse samt placering. 4

5 Natur- og Miljøklagenævnet ændrer på baggrund heraf Helsingør Kommunes afgørelse af 4. december 2012 om landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af en maskinhal på 200 m 2 på ejendommen matr. nr. 66a Helsingør Overdrev, beliggende Gurrevej 195, 3000 Helsingør til et afslag. På nævnets vegne Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør v/ Helle Øelund, dn@dn.dk, helsingoer@dn.dk og helleoelund@gmail.com Inger og Preben Hooge Cederholm, phc@pogi.dk Helsingør Kommune, j.nr. 12/20737, mail@helsingor.dk, tm@helsingor.dk cc. Hanne Wagnkilde, hwa02@helsingor.dk 5