UNDER UDARBEJDELSE Herningmodel Skole Håndbog

Transkript

1 UNDER UDARBEJDELSE Herningmodel Skole Håndbog Børn og Unge 1. marts 2016 Børn og Unge

2 Indholdsfortegnelse Forord Formål Inspiration Organisering Arbejdsdelingen på Rådhuset Implementeringsteam Lokalteam Samarbejde mellem Lokalteam om Implementeringsteam Undervisning Implementering Opfølgningsmøder Økonomi Implementering Forandringsmodellen Forandringsmodel for Herningmodel Skole Forankringsmodel Indhold Vejen til en fælles kultur Overskrift???? Gode beskeder (2 timer??) Positive interaktioner (4 timer???) Klasseledelse (4 timer???) Håndtering af problemadfærd (4 timer???) Suppleringsniveau...17 Bilag 1. Samarbejdsaftale

3 Forord I Herning Kommune er det politisk besluttet, at alle skoler i kommunen skal arbejde med en organisationsomfattende evidensbaseret model. Dette blev vedtaget i forlængelse af Knæk Kurven, som var Herning Kommunes Inklusionsstrategi i perioden Skolerne kunne enten vælge mellem Læringsmiljø og Pædagogiskanalyse (LP) eller Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) som evidensbaserede modeller. I maj 2014 præciserede Børne- og Familieudvalget vigtigheden af, at alle skoler i Herning Kommune skal arbejde med en evidensbaseret metode. Samtidig understregedes det, at skolerne forpligtedes til at sikre, den valgte metodes fortsatte anvendelse 1. Herningmodel Skole er udarbejdet som et værktøj, der skal understøtte Herning Kommunes nye inklusionsstrategi - Alle børn og unge er en del af fællesskabet ( ) 2, der har fokus på den kvalitative inklusion, hvilket omfatter fysisk og psykisk velbefindende blandt børnene/eleverne. 1. Formål Herningmodel Skole er et tilbud til alle skoler i Herning Kommune, der omfatter det almene generelle forebyggende niveau. Herningmodel Skole er således organisationsomfattende og kan anvendes på såvel skoler, der ikke har valgt model, samt skoler, der arbejder med LP eller PALS. Formålet er at give samtlige lærere og pædagoger på skolerne et kompetenceløft vedrørende det inkluderende børnefællesskab, der skal gøre dem bedre rustede til at inkludere flere børn i forskellige udsatte positioner. At tilhøre et meningsfuldt fællesskab samt have sunde relationer har stor påvirkning på børnenes/elevernes læring, trivsel og udvikling af identitet. Derfor er etableringen af et anerkendende og inkluderende fællesskab omkring børnegruppen vigtigt for at skabe gode betingelser for børnenes/elevernes læring. Kompetenceløftet, der følger med Herningmodel Skole, har til formål at øge trivslen blandt eleverne samt tilføre redskaber, der bedst muligt understøtter læringsmiljøet. Derfor kommer Herningmodel Skole til at understøtte Alle børn og unge er en del af fællesskabet (Herning Kommunes Inklusionsstrategi). Tanken er, at de skoler, der vælger at tage imod tilbuddet om Herningmodel Skole, skal arbejde med elementer inspireret af både PALS og LP, da disse modellers forskellige fokusområder kan være gavnlige i samspil grundet deres arbejde på hhv. mikro-, mesoog makro niveau. Disse tre niveauer indfanger hhv. individniveauet (de pædagogiske redskaber gennem f.eks. LP, PALS og Herningmodel Dagtilbud), barnets nære omgivelser og organisations niveauet. 1 Svar fra Børne- og Familieudvalgets møde 14. maj 2014 (27. maj 2014). 2 LINK når det findes. 3

4 1.1. Inspiration Inspirationen bag Herningmodel Skole er tredelt. Først og fremmest bygger den på erfaringer indhentet i kommunen siden Dernæst er inspirationen hentet i ny forskning fra Norge omhandlende PALS i en komprimeret udgave 3. Resultaterne i den norske undersøgelse viste, at den umiddelbare effekt af selv en mindre omfattende udgave af PALS reducerer problemadfærd og biddrager til mere proaktiv og positiv læringspraksis. Prøveperioden varede et år og efter afslutningen, var der en signifikant positiv effekt på både mindre alvorlig problemadfærd som uro og brok, men også på mere alvorlige former for problemadfærd som tyveri, hærværk, vold o.l. Effekten var størst på skolernes fællesområder. Resultaterne viste endvidere en positiv effekt på lærerenes daglige praksis i form af øget brug af positive og støttende strategier. Samtidig oplevede personalet en stigning i deres kollektive gennemslagskraft. Slutteligt bygger Herningmodel Skole også på erfaringerne med LP, som fremhæver udviklingen af læringsmiljøer gennem systematisk analysearbejde og brug af systemisk tænkning hos lærerne. Resultaterne fra LP, og international forskning i øvrigt, fremhæver netop betydningen af læringsmiljøet for elevernes skolefaglige, sociale og kulturelle læring. Derfor vil en kombination af elementer fra PALS-komprimeret tilpasset en lokal kontekst samt elementer omkring systematisk analyse og systemisk tænkning danne grundlag for Herningmodel Skole. Yderligere tilføjes en vedligeholdelsesdel, da erfaringer, fra arbejdet med både LP og PALS på skolerne i Herning Kommune siden 2008, har fremhævet vigtigheden af en vedligeholdelsesdel. 2. Organisering 2.1. Arbejdsdelingen på Rådhuset Herningmodel Skole er et samarbejde mellem Center for Børn og Læring samt Center for Børn og Forebyggelse og går dermed på tværs af Børn og Unge i Herning Kommune. 2.2 Implementeringsteam Center for Børn og Læring nedsætter i samarbejde med Center for Børn og Forebyggelse et Implementeringsteam, der udgøres af Herningmodel Skole vejledere, der består af vejledere med baggrund i arbejdet med LP og PALS. Teamets opgave er at koordinere undervisningen for skolerne. Implementeringsteamet står derudover for al undervisning i Herningmodel Skole. Undervisningen omfatter hele skolens personalegruppe inklusiv skoleledelsen Lokalteam I forbindelse med skoleårets planlægning etablerer skolen et Lokalteam. Lokalteamet skal således understøtte implementeringen af Herningmodel Skole på den enkelte skole. 3 Sørlie, Mari-Anne, Terje Ogden & Asgeir Røyrhus Olseth (2015). Preventing Problem Behavior in School through School-Wide Staff Empowerment: Intervention Outcomes, World Journal of Educational Research, Vol. 2, No. 2. 4

5 Lokaltemaet skal være repræsentativt sammensat, hvorfor teamet vil bestå af deltagere fra: Skolens ledelse. Ansatte, en fra hver afdeling på skolen: Indskoling, mellemtrin, overbygning, specialklasseafdelingen, SFO. AKT medarbejder. Ressource-styrkecenterkoordinator. Sammensætningen tilpasses lokalt ud fra skolens størrelse og de forhold, der gør sig gældende på den enkelte skole. Ved overbygningsskoler er det vigtigt, at der blandt teamets medlemmer er en repræsentant herfra. Lokalteamets størrelse kan variere alt efter skolen størrelse, dog skal antallet af medlemmer være minimum 4 og maksimum 8 personer. Kommentar [c-smk]: Skal der løbende være møder ud over workshoppene? Kommentar [c-smk]: Samarbejdsaftalen er mellem skoleledelsen og lokalteamet det skal derfor flyttes og omformuleres Kommentar [c-smk]: Er intervallerne mellem workshoppene ikke faste? Lokalteamets opgaver er: At koordinere skolens udviklingsarbejde, så det involverer alle ansatte, elever og forældre. At understøtte implementering af Herningmodel Skole ved P-møde og i forhold til den praktiske hverdag. At få Herningmodel Skole med på dagsordenen til P-møder, og få punkter sat på i rækkefølge i implementeringsfasen At forberede og efterbehandle punkter. At ledelsesrepræsentanten fra skolen har kontakt til Implementeringsteamet fast en uge forud for næste møde og ellers løbende. 2.4 Samarbejde mellem Lokalteam om Implementeringsteam Lokalteamet udarbejder en samarbejdsaftale (se bilag) i forhold til kommunens implementeringsplan. Lokalteamet aftaler ansvarsfordelingen i forhold til dagsorden, referat og materialer, mødekultur, gennemførelse af møderne med personalet etc Undervisning Ved den første undervisningsgang afsætter skolen fire timer til undervisning af hele personalegruppen inklusiv ledelsen. Den videre undervisning består af workshops, som hver har en varighed af to timer. For at få ejerskab med de nye metoder, og dermed få principperne i Herningmodel Skole indlejret i den daglige praksis, afsættes der tid mellem workshoppene til, at skolens personale kan arbejde med givne hjemmeopgaver og redskaber præsenteret på workshoppene. Lokalteamet på skolen og Implementeringsteamet skal i samarbejde afklare frekvensen og omfanget af træningsperioderne mellem workshoppene inden for rammerne af undervisningsmaterialet Implementering Der vil to gange årligt blive udbudt opstart i Herningmodel Skole. Opstarten finder sted i august og februar. Implementeringsperioden sættes til at vare to år, og der vil under hele perioden være 5

6 undervisning. Når undervisningsperioden er afsluttet, vil der blive afholdt opfølgningsmøder for at sikre, at skolen er klædt på til det videre arbejde med Herningmodel Skole. For mere information om implementeringsprocessen se afsnit 3. Implementering. Kommentar [c-smk]: Dette skal uddybes. Kommentar [c-smk]: Afklares/info 2.7. Opfølgningsmøder Som nævnt vil der efter undervisningens afslutning blive afholdt opfølgningsmøder. Disse afholdes mellem det kommunale Implementeringsteam og skolens Lokalteam med fokus på kvalitetssikring af Herningmode Skole. Der vil årligt blive afholdt tre opfølgningsmøder på skolen, hvis formål er at sikre kvaliteten af Herningmodel Skole og understøtte skolens arbejde med principperne i Herningmodel Skole. Det første opfølgningsmøde finder sted ca. 2 måneder efter afslutningen på sidste workshop. Datoen for de resterende to opfølgningsmøder aftales mellem det kommunale Implementeringsteam og Lokalteamet. For at sikre, at skolen får fokus på de elementer, der giver udfordringer i skolens dagligdag, er det skolens Lokalteam, der er ansvarlig for indholdet til opfølgningsmøderne. Implementeringsteamet har derimod ansvaret for evt. undervisning på opfølgningsmøderne. Skolen tilbydes også opfølgningsmøder i år 2 efter endt uddannelse alt efter skolens behov. Skoler, der arbejder med Herningmodel Skole, vil ud over opfølgningsmøder deltage i to centrale sparringsmøder med andre skoler, der også arbejder med Herningmodel Skole. På disse møder er det skoleledelsen, der deltager, og de får således mulighed for at erfaringsudveksle Økonomi 3. Implementering Implementeringen af Herningmodel Skole vil tage udgangspunkt i de fire faser, der anvendes ved implementering af tiltag i Center for Børn og Læring i Herning Kommune (se nedenstående figur). 6

7 Implementeringens fase 1 involverer primært skolens ledelse. I denne fase besluttes det, hvilke medarbejdere der sammen med ledelsen skal udgøre Lokalteamet. Det er også i denne fase, at skoleledelsen og hele skolens personalegruppe drøfter de udfordringer, som skolen har. I fase 2 indkalder forvaltningen skolens ledelse til informationsmøde, hvor en repræsentant for såvel CBL og som Implementeringsteamet vil være til stede. CBL-repræsentanten har desuden ansvaret for dagsordenen. Til dette møde præsenterer skoleledelsen de udfordringer, som er fremkommet ved skoleledelsens drøftelser med personalegruppen fra fase 1. På baggrund af udfordringerne udarbejdes i samarbejde med repræsentanten fra CBL og repræsentanten fra Implementeringsteamet en forandringsmodel (se udkast nedenfor), der har til formål at identificere, hvilke udfordringer Herningmodel Skole kan afhjælpe. Hermed sikres det, at delmålene bliver de rigtige ift. skolens udfordringer. Fase 3 indeholder selve uddannelsesforløbet og dermed de 6 workshops, som undervisningsforløbet består af. Denne fase vil, som nævnt, tage to år. I fase 4 evalueres der på, om skolen har opfyldt de delmål, der blev opstillet i forandringsmodellen. Til dette anvendes rubics, der er en vurderingsskala. Herved bliver det tydeligt, om delmålene er opfyldt, på vej til at blive opfyldt, eller ikke opfyldt. Herefter anvendes farverne rød for delmål, der ikke er opfyldt, gul for delmål, der er på vej til at blive opfyldt, og grøn for delmål, der er blevet opfyldt. Farverne indføres på forandringsmodellen ved det første opfølgningsmøde. 7

8 3.1. Forandringsmodellen Generel guide til arbejdet med forandringsmodellen Forandringsmodellen opstilles på baggrund af Egenanalysen, der er en vurdering af de lokale udfordringer. Den har til hensigt at målrette udviklingstiltagene til den lokale kontekst. Forandringsmodellen er bygget op omkring de udfordringer, der opleves i dag og den virkelighed, der ønskes fremover. På bagrund heraf opstilles delmål. Trin 1: Mål Selvom de overordnede kommunale mål er givet, er det en fordel at udarbejde nogle få klare mål for det lokale arbejde på skolen. Disse skal have udgangspunkt i den kommunale kontekst og de lokale udfordringer, der ønskes ændret på længere sigt, for at fokusere og målrette indsatsen på skolen. Der kan opstilles mål, der relaterer sig til lederne, til medarbejderne og til børnene. Trin 2: Lokale mål Skolen skal formulere nogle lokale mål, som skal præge forandringsmodellen. Disse skal være sammenhængende med det overordnede kommunale mål men fokusere på den lokale kontekst. Dermed bliver det tydeligt, hvad forandringsmodellen skal arbejde hen imod. Trin 3: Udfordringer 8

9 Inden, der formuleres konkrete delmål for udviklingsforløbet, er det vigtigt at få sat ord på, hvilke lokale udfordringer der er i forbindelse med arbejdet med de kommunale mål. Ved at overveje de lokale udfordringer sikres, at de indsatser, der senere udvælges, imødekommer de reelle, lokale udfordringer. Eksempler på en lokal udfordring kan være: at resultatet af sprogvurderingerne er for lavt at for mange elever ikke opnår mindst karakteren 02 til afgangsprøven Kommentar [c-tb]: Erstattes af Rubics? Trin 4: Delmål Delmålene bør have fokus på børnenes trivsel og læring. Målene skal være realistiske. Det vil sige, at det bør tage udgangspunkt i den aktuelle situation og være realistisk i forhold til, hvad der er muligt at opnå. Målene skal være specifikke. Det betyder, at jo mere konkret målet bliver jo større sandsynlighed er der for, at samtlige aktører forstår indholdet og arbejder i samme retning. Målene skal være tidsafgrænsede - helst til 1 år, som udviklingsforløbet varer Målene skal være accepterede. En indsats med et mål, der ikke er accepteret af de medarbejdere, der skal sikre projektets succes, er dømt til at fejle. Det er en fordel med få og fokuserede mål. For mange målsætninger gør det svært at fastholde fokus og sikre et kontinuerligt arbejde mod målene. Det er vigtigt at acceptere, at et godt mål ikke kan rumme alt. Et godt mål er en indikator for, at man er på vej mod det langsigtede ønske om en ny virkelighed. En måde at skabe klare mål eller kvalificere eksisterende mål på er at anvende SMART-modellen, der er et udbredt og relativt simpelt projektredskab: I SMART-modellen arbejder man ud fra, at et mål skal være specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset. SMART-mål SPECIFIKT Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvad vil vi opnå? Hvorfor? Hvem er målgruppen? Hvad forstår vi ved ord som for eksempel god eller fælles sprog? MÅLBART Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål målbart kan være: Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? 9

10 Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag? ACCEPTERET Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål accepteret kan være: Giver målet mening for alle politikere og praktikere? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar? REALISTISK Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: Tror vi på, målet kan nås i løbet af den afsatte periode? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål? Hvad kan modarbejde vores mål? TIDSAFGRÆNSET Fremgår det klart, hvornår målet skal være nået? Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål tidsafgrænset kan være: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål? Trin 4.1: Delmål for børnene Når målet er formuleret, skal der kortlægges, hvilke synlige og konkrete forandringer man forventer at se hos børnene, og hvordan den ønskede læring blandt eleverne kommer til udtryk. Stiller man spørgsmålet: Hvad skal vi se af tegn på læring hos børnene, hvis det opstillede mål skal opnås?, vil man kunne diskutere, hvad det konkret betyder for børnene, og derved komme frem til et delmål. Trin 4.2: Delmålene for medarbejdere og ledelse Efter man har drøftet, hvilke forandringer man vil se/delmål man vil arbejde hen imod hos eleverne, er det tid til at stille spørgsmålet: Hvad skal først medarbejdere og siden ledelse gøre anderledes for, at dette kan lade sig gøre? Mens delmålene for børnene/eleverne udelukkende omhandler den læring og udvikling, man vil se hos børnene, så handler disse delmål således om, hvad pædagogen, læreren eller lederen skal gøre anderledes for at opnå flere af de ønskede delmål for børnene. Er det eksempelvis nye rutiner og metoder i teamet? Dette niveau skal forstås som en forudsætning for at kunne nå de ønskede resultater. Et eksempel på dette kunne være: 10

11 Lærere og pædagoger skal arbejde systematisk med gruppen af de lavest præsterende elever og sikre, at der opstilles tydelige og målrettede læringsmål og kriterier for målopfyldelse, som også er tydelige og eksplicitte for de enkelte elever. På dette trin er det særligt vigtigt, at arbejde vidensbaseret. Er der belæg i forskningen for, at de nye metoder, der skal anvendes, vil resultere i de ønskede resultater hos eleverne? Trin 5: Indsatser Dette led handler om at tydeliggøre vejen til den ønskede forandring ved at finde frem til den eller de indsatser, som skal føre til de delmål, der nu er opstillet. Indsatser skal derfor tydeliggøre, hvilke konkrete indsatser der skal igangsættes for, at medarbejderne ændrer deres praksis, så vi ser de ønskede tegn hos børnene. Trin 6: Aktiviteter Når det er besluttet, hvilke indsatser der er hensigtsmæssige at inddrage, kan disse planlægges i forhold til de konkrete aktiviteter, der skal ske i løbet af udviklingsforløbet. Hvem skal på kursus hvornår? Hvem skal holde foredrag, for hvem og hvornår? Gå arbejdet efter i sømmene Når forandringsmodellen er opstillet, er det værd at bruge tid på at gå arbejdet efter i sømmene. Refleksionsspørgsmål herunder kan være brugbare i en drøftelse med styregruppen og de involverede praktikere. Refleksionsspørgsmål: Når vi de børn og unge, vi ønsker? Er læringen hos børn og unge i fokus? Er det sandsynligt, at de indsatser, der igangsættes, får den ønskede effekt? Hvad gør I, hvis ikke de ønskede tegn viser sig undervejs? Hvornår vil I vurdere, om indsatserne virker? Og hvem er tovholder for dette? Hvordan sikrer vi, at de virkningsfulde indsatser bliver en del af hverdagen? 7. Evaluering Forandringsmodellen anvendes som udgangspunkt for den løbende vurdering og evaluering. I og med at forandringsmodellen gør det klart, hvilken forandring der ønskes, og hvordan den skal virkeliggøres, bliver grundlaget for evaluering og vurdering undervejs i processen også mere tydeligt. Det skyldes, at der allerede er formuleret en række opfølgningsparametre i forbindelse med formuleringen af forandringsmodellen. 11

12 Når ledelsen har udfyldt forandringsmodellen printes en udgave i A3 format i farver og opsættes i personalets fællesrum, så alle har fælles fokus og forståelse for indsatsen Forandringsmodel for Herningmodel Skole Nedenstående er et udkast til forandringsmodellen, som den vil se ud for en skole, der har valgt at implementere Herningmodel Skole. Modellen udfyldes med udgangspunkt i nummereringerne. Det overordnede mål er, som beskrevet i ovenstående, bestemt ud fra kommunens allerede definerede mål at 96% af eleverne skal inkluderes i almenområdet, hvilket også er fokus i Herning Kommunes inklusionsstrategi Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Det lokale mål, udfordringer og delmål udfyldes med udgangspunkt i skolens egen kontekst ud fra sparing med CBLrepræsentanten og repræsentanten fra Implementeringsteamet. Indsatserne er forudbestemt, som det fremgår af nedenstående figur, da indsatsen er de seks workshops, som skolens personale skal deltage i. Under aktiviteterne vil de specifikke datoer for afholdelsen af workshopene blive skrevet ind. Slutteligt vil der blive evalueret, hvor de delmål, der er blevet opfyldt, markeres med grøn, dem, der næsten er opfyldt, markeres med gul, og dem, der ikke er blevet opfyldt, markeres med rød. Dermed bliver det tydeligt hvilke områder, der skal have mere fokus. 12

13 Forankringsmodel Ved det første opfølgningsmøde udarbejder Lokalteamet i samarbejde med repræsentanten fra Implementeringsteamet en forankringsmodel, der har baggrund i den forandringsmodel skolen tidligere har udarbejdet. Til mødet vil der være fokus på, hvorvidt delmålene er blevet opfyldt, hvilket gøres med farverne grøn for delmål, der er blevet opfyldt, gul for delmål, der er på vej til at blive opfyldt og rød for delmål, der ikke er blevet opfyldt. Herved skabes der klarhed over, hvor fokus i det videre arbejde skal være, hvilket, som beskrevet, er formålet med opfølgningsmøderne. De delmål, der ønskes et fortsat fokus på, danner således grundlag for en ny forandringsmodel, hvor indsatserne, som tidligere var workshoppene, skiftes ud med suppleringsniveauerne (se nedenfor). Forankringsmodellen er således kun aktuel ved det første opfølgningsmøde. Kommentar [c-smk]: Dette skulle gerne blive afklaret på mødet Kommentar [c-smk]: Der skal skrives noget ift. inklusionstanken. 4. Indhold Som nævnt er indholdet i Herningmodel Skole udarbejdet med inspiration fra kerneelementerne i PALS-komprimeret tilpasset en lokal kontekst samt systematisk analyse og systemisk tænkning. Derudover er mindsettet fra inklusionsstrategien Alle børn og unge er en del af fællesskabet gennemgående i hele modellen. Indholdet tilpasses den kontekst Herning Kommunes skoler arbejder i. Indholdet skal primært og i første omgang understøtte skolernes arbejde på makro- og meso-niveau men tillige tilføre generelle værktøjer på mikro-niveau 4. Uddannelsesforløbet vil tage form som 6 workshops, som er beskrevet nedenfor. Rækkefølgen af workshoppene fastsat i nærværende rækkefølge og kan ikke variere. Tidsintervallet mellem workshoppene varierer også Vejen til en fælles kultur Her henvises der til kapitel 5 og 6 fra PALS Håndbogen. De beskyttende faktorer er de forhold, der bidrager til at udvikle og opretholde en positiv social kultur i læringsmiljøet, og dermed fremmer udviklingen af social læringen. Skolens personale skal kortlægge, hvad der ser ud til at fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og godt samarbejde i skole og SFO. Herved bliver det muligt at forstærke de beskyttende faktorer positivt. Risikofaktorer er modsat alle de forhold, der fremmer og opretholder udviklingen af problemadfærd og et negativt socialt læringsmiljø. Ved at få disse identificeret bliver det samtid muligt at sætte mål for det videre arbejde. Dette omhandler bl.a. at skolen formulerer konkrete og synlige fælles positive forventninger til den ønskede adfærd på skolens område. 4 Disse tre niveauer indfanger hhv. individniveauet (de pædagogiske redskaber gennem f.eks. LP, PALS og Herningmodel Dagtilbud), barnets nære omgivelser og organisations niveauet. 13

14 Derudover skal der udarbejdes en plan, hvis formål er at sikrer, at alle elever bliver introduceret og undervist i den ønskede adfærd. Samtidig skal hele personalegruppen have ejerskab i de fælles positive forventninger og involveres i processen. Da det er skolepersonalet selv, der identificerer behovene for forandring af læringsmiljøet sikres det, at skolen ikke bliver påført indsatser, der ikke ses som realiserbare. Samtidig bliver der dannet et fælles billede af skolens kultur. PALS håndbogen kap Det gode team-møde (4 timer) Systemcirklen, de tre perspektiver og analysemodellen 4.3. Gode beskeder (2 timer) Her henvises til kapitel 7 i PALS håndbogen. Hele skolens personalegruppe bliver introduceret til det pædagogiske redskab at give gode beskeder, som er et af elementerne i PALS-komprimeret. Formålet er at øge personalegruppens bevidsthed om samt inspirere til at anvende gode beskeder. Dette sker gennem oplæg fra Implementeringsteamet samt konkrete øvelser. Gode beskeder anvendes for at fremme positivt samspil mellem lærer og elev og medvirker desuden til et mere generelt positivt læringsmiljø for alle. Gode beskeder er korte, specifikke, retningsgivende beskeder, som udtrykker tydelige forventninger til eleven om, hvad der helt konkret forventes af eleven i situationen, hvordan det udføres, og hvornår det skal ske. Ved at formulere forventningen som en positiv forventning, sikres det, at opmærksomheden bliver rettet mod det, der ønskes frem for det, der ikke ønskes. Herved øges elevens mulighed for at lykkedes, og der bliver derved skabt gode betingelser for at kunne lære at samarbejde. God kommunikation er afhængig af, at der er overensstemmelse mellem det, der siges, og de nonverbale signaler, der følger med beskeden fra læreren. Relationen til læreren opleves af eleven som mere tryg og forudsigelig gennem et jeg vil dig godt -budskab. At arbejde målrettet med dette er en del af Gode beskeder Positive interaktioner (6 timer) Her henvises der til kapitel 8 i PALS håndbogen. Workshoppen indeholder teori og øvelser omkring positive interaktioner. 14

15 Positive interaktioner skal ses som anerkendende relationer mellem lærer og elever, hvor læreren via sin relationskompetence er en væsentlig faktor i et positivt læringsmiljø. Læreren er, som den professionelle voksne, altid den ansvarlige for kvaliteten af samspillet i relationerne. Positive interaktioner handler om en grundlæggende anerkendende måde, at kommunikere på, vise interesse for og være lydhør over for eleven. Forskningen omkring positiv psykologi viser, at vi som mennesker trives bedst, og dermed har størst mulighed for at lære, når der er flere positive end negative interaktioner omkring os. For at gøre positive interaktioner mest håndterbare i skolens hverdag, inddrages 4 forskellige praksisniveauer. Disse konkretiserer, hvilke pædagogiske muligheder læreren har for at øge antallet af positive interaktioner i læringsmiljøet. De 4 praksisniveauer er: Positiv involvering: lærerens måde aktivt at involvere sig i eleverne, og derved etablere gode relationer. Værdsættelse: fokus på udvalgte læringsmål, hvorved eleven får særlig mulighed for at blive set og spejlet af læreren for sin positive adfærd/sine forsøg. Specifik verbal: værdiladet verbal ros medvirker til, at eleven bliver mere bevidst om egen positiv adfærd, at eleven får respons på sine anstrengelser og bliver bedre rustet til at rose andre. Konkrete Tegn: anvendelse som et konkret symbol til værdsættelse af en konkret handling. Det konkrete tegn medvirker til, at den positive adfærd bliver yderligere forstørret og kan blive fastholdt over tid. Skolen skal udarbejde en plan, hvis formål er at sikre systematisk vedholdende fokus på positive interaktioner, der kan understøtte et meningsfuldt fællesskab for alle Klasseledelse (4 timer) Her henvises til kapitel 10 i PALS håndbogen. Til workshoppen sættes der fokus på klasseledelsens betydning for inkluderende anerkendende fællesskaber. Den eksisterende viden i lærergruppen bringes i spil, og der bliver erfaringsudveksling gennem drøftelser og opgaver. Gennem god klasseledelse sikrer læreren både den faglige undervisning og at det sociale læringsmiljø får optimale betingelser. Alle elevers ressourcer skal bringes i spil, fulgt af hyppige positive tilbagemeldinger fra læreren. Skolens personale skal sammen, skabe en platform for fælles praksis for klasseledelse i et forpligtende fællesskab. Dette indebærer bl.a. at sikre at klasserummets forventninger og rutiner er tydeligt positivt formulerede over for eleverne samt at eleverne er undervist heri. Det er vigtigt, at eleverne 15

16 er involveret i udformningen af de konkrete forventninger, tilpasset klassetrin. De bagved liggende værdier for forventningerne bygger på respekt, ansvar og omsorg. Undervisningen i forventningerne består af 4 trin: introduktion - modellering - øvelser - opfølgning. Med udgangspunkt i klasseledelse, kan relationer synliggøres mellem lærer og elever via en faglig, en emotionel og en social dimension. De tre dimensioner: Faglig dimension: Relaterer sig til faget, hvor læreren med sit faglige engagement, har afgørende betydning for udvikling og læring. Læreren tilstræber at sikre undervisningsdifferentiering i klassen (elevens skal kunne lykkes 7 ud af 10 gange). Emotionel dimension: Elevens oplevelse af at være vellidt af læreren, har betydning for elevens generelle udvikling i skolen. Problemadfærd kan desuden reduceres, hvis relationen til læreren opleves som positiv. Social dimension: Læreren skal være bevidst om sin opgave i at lede klassens sociale miljø. Dette kræver at læreren er en god og tydelig rollemodel for hele klassen og sætter sig mål for hvilket positiv læringsmiljø, der ønskes og giver eleverne positiv respons for deres initiativer til at støtte op om det sociale miljø på skole. Skolens lærerteam vil derudover arbejde med teamrefleksioner over klasselokalernes fysiske indretning i denne workshop Håndtering af problemadfærd (4 timer) Her henvises til kapitel 12 og 15 i PALS håndbogen. Skolen skal udarbejde en fælles procedure for håndtering af negativ adfærd, der er lokalt tilpasset til den enkelte skole. Dette omfatter også en tryghedsplan, der sikrer, at alle ved, hvad proceduren er i forhold til alvorlige kritiske hændelser både ved udadvendt og indadvendt problemadfærd. Ved proaktivt at sikre en fælles procedure over for problemadfærd, øges lærergruppens oplevelse af en fælles mestring omkring håndtering af problemadfærden. Samtidig reduceres risikoen for, at problemadfærd generelt accelererer på skolen. Problemadfærd ses i PALS som funktionel og tillært. Lærerne skal derfor indsamle værdifuld information omkring elevens adfærd ud fra kortlægning af opretholdende og beskyttende faktorer. Dermed øges viden/forståelsen af negativ adfærd og den funktion, som den har for eleven. Læreren får derved flere handlemuligheder over for eleven, der kan medvirke til at den negative adfærd nedtrappes eller helt undgås. 16

17 Problemadfærden på skolen skal defineres i kategorier omkring mere eller mindre alvorlig problemadfærd. Dertil udarbejdes et fælles kontinuum af realistiske konsekvenser til håndtering af problemadfærden. Forskningen viser, at den konsekvens, der opleves forudsigelig af eleven og er mindst mulig indgriben over for eleven, har den største effekt. Eleverne skal kende konsekvenserne og have mulighed for at tage et reelt valg i samarbejdet med læreren. Kommentar [c-smk]: Et afsnit om motivation ift. elever i overbygningen betragtes som et suppleringstilbud. Med udgangspunkt i eskaleringsmodellen (Walker, Colvin, Ramsey, 1995), introduceres skolen til teorien omkring forebyggelse af konflikter og selvregulering. Eskaleringsmodellen kan medvirke til at øge opmærksomheden omkring elevens adfærd inden følelserne eskalerer. Modellen giver derved informationer, der kan forhindre optrapning af konflikter. I workshoppen vil der blive igangsat øvelser, hvor lærerne får mulighed for at reflektere over egen rolle/pædagogiske tilgang i konfliktsituationer. 5. Suppleringsniveau Når basisforløbet i Herningmodel Skole er gennemført kan skolerne modtage suppleringsforløb på mikro-niveau omhandlende f.eks. viden om særlige problematikker så som ADHD, indlæringsvanskeligheder, Tjek-in/Tjek-ud osv. Disse tilrettelægges ud fra den enkelte skoles ønsker og behov. 17

18 Bilag 1. Samarbejdsaftale AFTALE MELLEM LOKALTEAMET OG SKOLELEDELSE I HERNINGMODEL SKOLE SKOLELEDELSEN OG LOKALTEAMET UDARBEJDER EN SAMARBEJDSAFTALE FØR OPSTART SKOLE FORMÅL & IND- HOLD Samarbejdsaftalen udarbejdes mellem Lokaltemaet og skoleledelsen i fase 1. Samarbejdsaftalen har til formål at understøtte implementeringen af Herningmodel Skole over en to årig periode. Samarbejdsaftalen har til formål at afstemme forventningerne til samarbejdet i og omkring Lokalteamet. Samarbejdskontrakten udgør en gensidigt forpligtende aftale mellem Lokalteamet og skoleledelsen. Det forventes at teamets deltagere handler inden for de aftaler, som aftalen definerer. FASTE DELTAGERE Her angives teamets faste deltagere ved navn og funktion samt deres ansvarsområder. En af følgende personer skal være kontaktperson til implementeringsteamet. Skoleledelsen beslutter, hvem det skal være. Det kan dog også være ledelsesrepræsentanten selv. Gruppens størrelse må dog maksimum være på 6 personer. Lokalteamets medlemmer: Indskolingen: Mellemtrinnet: Udskolingen: SFO: Styrke-centerkoordinator: AKT: Ledelsesrepræsentant/-er: Andre: Ansvarsområder: 18

19 ÅRSHJUL Her angives overordnet hvilke uger Implementeringsteamet kommer ud på skolen og giver vejledning til Lokalteamet. Derudover indføres mødeaktiviteten mellem Lokalteamet og personalegruppen samt lokalteamets faste møder. Formålet er, at danne overblik over Herningmodel Skole mødeaktiviteter ud fra de opgaver, der kommer i løbet af året. Aug. Start Feb. Start August: Februar: September: Marts: Oktober: April: November: Maj: December: Juni: Januar: Juli: Sommerferie Februar: August: Marts: September: April: Oktober: Maj: November: Juni: December: Juli: Sommerferie Januar: August: Februar: September: Marts: Oktober: April: November: Maj: December: Juni: Januar: Juli: Sommerferie Februar: August: Marts: September: April: Oktober: Maj: November: Juni: December: Juli: Sommerferie Januar August: Februar: MØDELEDELSE, REFERA- TER OG FORBEREDELSE Her angives forhold omkring mødeledelse, udarbejdelse af referater og krav til forberedelse inden teammøde. Skoleledelsen tager stilling til, om dette skal være tilgængeligt for hele personalet på skolen. FORTROLIGHED, GOD MØDEDELTAGELSE & KONFLIKTHÅNDTERING Her angives rammerne for fortrolighed omkring møderne inklusive hvad, I som team anser for god mødedeltagelse. Herunder også hvordan tvivl og uenigheder håndteres undervejs, og hvilken rolle ledelsen kan få i disse og hvordan. 19

20 AFBUD & AFLYSNINGER Her angives procedurerne vedrørende afbud og aflysninger samt eventuelle forpligtelser i relation hertil. Beskriv eventuelt procedurer vedrørende konflikthåndtering hvordan håndteres tvivl og uenighed undervejs? Beskrive eventuelt procedurer for undtagelser og akutsituationer som kan opstå under opgaveløsningen. SAMARBEJDSEVALUERING Samarbejdsaftalen placeres i en lukket mappe på intranettet, tilgængelig for Lokalteamet og ledelsen. Det anbefales at Lokalteamet i samarbejde med skolelede lsen vurderer og evaluerer samarbejdsaftalen løbende dog mindst ½ år efter opstart, så den fortsat afspejler de gældende arbejdsforhold. OPGAVER / ANSVARSOMRÅDER FÆLLES OPGAVER I TEA- MET Her beskrives de opgaver som løses af Lokalteamet i fællesskab, samt de opgaver som temaets medlemmer hver især er ansvarlige for: at koordinere skolens udviklingsarbejde, så det involverer alle ansatte, elever og forældre. at understøtte implementering af Herningmodel Skole ved f.eks. P-møde og i forhold til den praktiske hverdag. at få Herningmodel Skole med på dagsordenen til f.eks. P-møder, og få punkter sat på i rækkefølge i implementeringsfasen at være tilgængelig for den øvrige personale gruppe i forhold til sparring. at gå forrest i sit eget team og få elementer fra Herningmodel Skole inddraget. AT FORBEREDE OG EFTERBEHANDLE PUNKTER OMFANG Her kan indføres det forventede timeforbrug for Lokalteamets medlemmer. DELMÅL FOR TEAMARBEJDET Her angives hvilke delmål Lokalteamet har fokus på i gældende skoleår, samt hvordan de vil evaluere på det, set i forhold til fælles opgaver i teamet. ANDRE OPGAVER I ANDRE OPGAVER II ANDRE OPGAVER III 20