Sølystskolens sprog- og læsehandleplan

Transkript

1 2015 Sølystskolens sprog- og læsehandleplan Sølystskolen Gran Alle Silkeborg

2 Indhold Læsevejledning... 1 Indledning... 1 Formål... 1 Vision og værdigrundlag... 1 Mål med sprog og læsehandleplanen... 1 Sprog og læsning i alle fag... 2 Elever med dansk som andetsprog... 2 Forældresamarbejde omkring læseudviklingen... 2 Betragtninger om læsning... 4 Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen... 7 Læsekonferencer... 7 Læsekonferencer på årgang:... 7 Læsekonferencer på årgang... 8 Dagsordenen for konferencen:... 8 Overleveringsmøder... 8 Klasseteammøder... 8 Årgangsmøder... 8 Storteammøder... 8 Fagudvalgsmøder... 8 Forældremøder... 8 Skole-hjem samtaler... 8 Elevsamtaler... 8 Ressourcecentermøder... 9 Skolens læringscenter... 9 Overgang til ungdomsuddannelse... 9 Skolens læsevejledere skoleåret 15/ Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter... 9 Skolens læringscenter Sprog og læsning i indskolingen... 1 Indledende overvejelser... 1 Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning... 1 Organisering af læseundervisningen

3 Tekster til den første læsning... 2 Børnestavning... 3 Faste tiltag... 5 Læse og læseforståelsesstrategier... 5 Læsning i fagene... 5 Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog... 6 Dialogisk oplæsning... 7 Morgenbånd læsning hver dag... 8 Sprog og læringsmiljø... 8 Faste tiltag i Fritidsdelen eller i samarbejde med lærerne... 8 Handleplaner... 9 Litteraturliste... 9 Læsning på mellemtrinnet Indledende overvejelser Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning Organisering hvornår gør du hvad? Tekster til læsning på mellemtrinnet Faste tiltag Læsestrategier Læsning i fagene Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Morgenbånd læsning hver dag Sprog og læringsmiljø Faste tiltag i Fritidsdelen eller i samarbejde med lærerne Handleplaner Litteraturliste Udskolingen Indledende overvejelser Organisering Tekster til læsning i udskolingen Faste tiltag Arbejdet med læsestrategier Læsning i fagene

4 Genrepædagogik fra hverdagssprog til fagsprog Sprog og læringsmiljø Handleplaner: Litteraturliste Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen Læsekonferencer Læsekonferencer på årgang: Læsekonferencer på årgang Dagsordenen for konferencen: Overleveringsmøder Klasseteammøder Årgangsmøder Storteammøder Fagudvalgsmøder Forældremøder Skole-hjem samtaler Elevsamtaler Ressourcecentermøder Skolens læringscenter Overgang til ungdomsuddannelse Skolens læsevejledere Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter Bilag Organiseringsplan efter Merete Brudholm Jørgen Frost skriveudvikling Forældrefoldere Evalueringsplan Brug af digitale medier til læsning Handleplan for 0. klasse Handleplan for 1. klasse Handleplan for 2. klasse Handleplan for 3. klasse Handleplan for 4. klasse

5 Handleplan for 5. klasse Handleplan for 6. klasse Handleplan for 7. klasse Handleplan for 8. klasse Handleplan for 9. klasse

6 Læsevejledning Denne sprog og læsehandleplan er et omfattende digitalt og dynamisk materiale bestående af bl.a. baggrundsviden, arbejdsredskaber, litteraturhenvisninger og handleplaner målrettet det pædagogiske personale på Sølystskolen. Materialet indeholder også en beskrivelse af de indsatser og faste tiltag, vi arbejder med på Sølystskolen. Målet med materialet er, at du kan dykke ned i det område, hvor du har din primære beskæftigelse. Det forventes derfor ikke, at du læser hele materialet igennem fra ende til anden. Men som en forudsætning for at forstå materialets ide, for at få den nødvendige indsigt i sprog og læsning og for at kunne få mest muligt udbytte af materialets muligheder, anbefales det, at du læser: - De indledende overvejelser fra side 4 til side 11 - De indledende overvejelser i den afdeling, du er tilknyttet Hvordan skal du forstå handleplanerne på de forskellige årgange? Hver handleplan er delt op i 4 farver og skal forstås på følgende måde: Den grønne kategori handler om, hvilke indholdsområder eleverne skal omkring på en given årgang i forhold til sprog og læsning - det kan være skærmlæsning, notatteknik, forfatterskaber, romaner, noveller, bestemte genrer osv. Den blå farve handler om faste og gennemgående tiltag: Fx. arbejdet med læseforståelse, læseteknikker, læsemåder, bestemte læsekurser, genrepædagogik og ordforrådsarbejde dvs. de tiltag, der skal finde sted som en tilbagevendende aktivitet hele året. Den gule farve handler om vurdering og evaluering: Hvilke prøver, nationale test, læsekonferencer osv., der finder sted i løbet af et skoleår på en given årgang. Den lyserøde farve handler om mulige ressourcer, man kan trække på, fx. vejledning fra læsevejlederen, ressourcecenteret (DSA og specialpædagogik) og læringscenteret. 1

7 Indledning Formål Formålet med Sølystskolens sprog og læsehandleplan er at sikre, at alle vore elever udvikler fleksible sprog- og læsefærdigheder: Der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til læring og personlig udvikling. Der udfordrer og udnytter deres evner optimalt. Der sikrer, at de forlader folkeskolen med sprog og læsekompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der gør dem i stand til at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Vision og værdigrundlag At udvikle sig til en verdensborger Det kræver bl.a. at kunne læse og skrive på et højt niveau. Som aktiv verdens- eller medborger har man brug for at kunne læse eller formidle et budskab. Sprog og læsehandleplan er skrevet med udgangspunkt i Sølystskolens visioner og værdigrundlag Med planen ønsker vi derfor at understøtte og sikre, at du som pædagog, børnehaveklasseleder eller lærer på Sølystskolen tager ansvar for arbejdet med sprog og læsning samt har høje ambitioner og forventninger til hvert eneste barn. At Sølystskolen skal være en skole for alle distriktets børn uanset social, kulturel eller etnisk baggrund Det betyder bl.a., at skolens sprog og læsehandleplan tager højde for og har fokus på de prioriteringer og tiltag, der er nødvendige for en mangfoldig børnegruppe med mange og forskelligartede ressourcer og forudsætninger. Sølystskolen har bl.a. en del børn med dansk som deres andetsprog, der som et læringsvilkår i alle fag, læser og skriver på andetsproget dansk. Det er en faglig udfordring, vi på professionel vis vil tage højde for i undervisningen og handleplanen. Udfordringen kan tilsvarende gælde et barn med særlig forudsætninger, hvilket vi ligeledes skal tage højde for. Skolen skal gøre en forskel med synlige resultater og Skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids Det kræver målrettethed, kontinuitet, prioritering og sammenhæng i indsatserne. Men det kræver først og fremmest indsigt og redskaber. Med denne handleplan er det derfor et stærkt ønske at understøtte dig med information, vejledning og redskaber for at lykkes med at omsætte skolens visioner til konkret handling til gavn for ALLE børn på Sølystskolen. Mål med sprog og læsehandleplanen I det Sølystskolen er afdelingsopdelt, er det vigtigt, at du kender til indhold og planer for, hvem der gør hvad og hvornår for at sikre, at sprog og læseudviklingen foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Målet med udarbejdelse af en sprog og læsehandleplan er derfor først og fremmest at sikre den røde tråd i arbejdet med sprog- og læsning på skolen. 1

8 Målet er også at understøtte dig (ikke mindst som nyansat) i at sætte dig ind i og blive vejledt via konkrete mål og redskaber til, hvordan du med udgangspunkt i vores elevgruppe tilrettelægger en undervisning, der sigter mod målene i Fælles Mål i skolens fagrække. Formålet med sprog og læsehandleplanen er, at vores elever: oplever sprog og læsning som en meningsskabende aktivitet helt fra begyndelsen af skoleforløbet opnår læselyst og -glæde og føler, at de lykkes oplever, at læsning og skrivning er to sider af samme sag bliver sikre læsere så tidligt som muligt senest i slutningen af 2. klasse, men normalt i slutningen af 1. klasse tilegner sig læse og læringsstrategier, der kan gøre dem til selvstændige læsere gennem gode sprog og læsefærdigheder får udbytte af undervisningen i alle skolens fag opnår sprog og læsekompetencer, der sikrer, at de, når de forlader Sølystskolen, er i stand til at tage en ungdomsuddannelse, For at sikre dette er væsentlige fokusområder i sprog og læsehandleplanen følgende: Kontinuitet og sammenhæng i undervisningen Systematik og kontinuitet i indsatserne Gennemsigtighed i forhold til hvem, der gør hvad Eksplicitte handlemuligheder/redskaber Synliggørelse af Sølystskolens sprog og læsesyn, faglitteratur og redskaber, man kan benytte sig af Synliggørelse af Sølystskolens overordnede principper for, hvordan der arbejdes med sprog og læsning både i danskfaget og andre fag på alle årgange Synliggørelse af, hvordan Sølystskolens ressourcepersoner indgår i den samlede indsats. Sprog og læsning i alle fag Sprog og læsning skal være en del af undervisningen i samtlige fag. Ansvaret for at lære eleverne kulturteknikken at læse ligger i danskundervisningen. At kunne læse og forstå tekster, som anvendes i alle skolens fag og øvrige sammenhænge, forudsætter undervisning og foregår i den fagfaglige undervisning. Med sprog og læsehandleplanen er det derfor også et ønske at tydeliggøre og understøtte, at I i alle fag har fokus på læsning og det særlige fagsprog, der knytter sig til det enkelte fag. Elever med dansk som andetsprog På nationalt plan er det veldokumeteret, at skoler er udfordrede i at sikre elever med dasom andetsprog gode sporg- og læsekompetencer I følge PISA Etnisk 2009 er der stadig betydelige forskelle i slutresultaterne for elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. Omvendt er det også kendt, at elever med dansk som andetsprog ikke har grundlæggende dårligere chancer for at opnå gode sprog og læsefærdigheder end deres etsprogede jævnaldrende, hvilket de mange dårlige resultater ellers kunne antyde. Der er bare flere elementer at forholde sig til i det flersprogede end i det etsprogede klasseværelse. Hvis de relevante elementer er kendte, viser det sig, at elever med dansk som andetsprog kan opnå resultater, som er på linje med etsprogede jævnaldrendes. Forældresamarbejde omkring læseudviklingen Forældre spiller en særdeles betydningsfuld rolle for deres barns læseudvikling og er dermed vigti- 2

9 ge samarbejdspartnere i forhold til barnets/den unges læseudvikling. Dette skal ikke forstås som, at forældrene har til opgave fx at lære deres barn at læse, denne opgave ligger naturligvis i skolen. Forældrenes opgave er snarere at understøtte deres barns læseudvikling ved at samarbejde, vise interesse og følge op på de aftaler, der bliver indgået med deres barns lærere. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, men har forskellige forudsætninger og ressourcer til at kunne understøtte deres barns læseudvikling. Dette kræver derfor, at vi som skole altid overvejer, hvordan vi på bedste vis inddrager ALLE forældre i samarbejdet. De aftaler, vi indgår med forældrene, skal være mulige at honorere. Der er udarbejdet forældrefoldere til: 0. klasse klasse klasse klasse 3

10 Betragtninger om læsning Hvad er læsning? At læse er en aktiv, meningssøgende proces, hvor læseren genskaber indholdet af teksten både ved at identificere de enkelte ord i teksten og ved at aktivere sin forhåndsviden om tekstens indhold. Læsning er en kompleks proces, som involverer mange delfærdigheder. Ofte defineres læsefærdighed som et produkt af to komponenter nemlig afkodning og forståelse. Formlen for læsning kan beskrives som L = A x F. Afkodning betegner den proces, som bringer læseren frem til en genkendelse af ordet. Eleverne lærer, at hvert bogstav har sin lyd, og at lyde kan trækkes sammen til ord. For at opnå forståelse af teksten må eleven derudover inddrage sit genrekendskab og sin viden om verden og desuden besidde et rigt og varieret ordforråd. Både afkodning og forståelse er således forudsætninger for læsning. Fungerer afkodningen ikke, bliver læsningen en upræcis gætteleg, og er forståelsen ikke til stede, bliver læsningen meningsløst lydarbejde. Derfor må begge elementer vægtes i læseundervisningen helt fra begyndelsen. For at læseprocessen kan føre til et godt resultat, er det ydermere væsentligt, at læseren har et formål med læsningen. Der skal være interesse for og lyst til at nå frem til budskabet i teksten, så afkodningsarbejdet bliver meningsfuldt. Sagt med andre ord: motivation er en underliggende forudsætning for hele læseprocessen. På Sølystskolen betragter vi det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel. I det efterfølgende præsenteres indholdet af modellen. Viden om verden: Den interaktive læsemodel illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med, for at opnå en god læsefærdighed Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede 4

11 sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en forforståelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, argumentere, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed have stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav-lyd og ordkendskab Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over læseforståelsen. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord 5

12 alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser dvs. bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde og medtænke i vores læseundervisning. Tid til læseforståelse: Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms, Vibeke Skaarup At læse på et andetsprog Gruppen af tosprogede børn og unge med dansk som andetsprog er en meget uhomogen gruppe, som rummer hele spektret af forskellige forudsætninger for at læse og forstå skøn- og faglitteratur. Undersøgelser viser imidlertid, at mange børn og unge med dansk som andetsprog er dygtige tekniske læsere, men at de læser uden indholdsforståelse. Sådanne læsere må betragtes som svage læsere, der bl.a. kendetegnes ved ikke at have en aktiv læseindstilling. De slår sig til tåls med at kunne afkode teksten uden at have gjort sig klart, hvorfor de læser den, og det betyder, at de ikke er i stand til at tilegne sig ny viden gennem læsning. Det er afgørende vigtigt at være opmærksom på de tosprogede elevers læseforståelse i al skolens undervisning helt fra begyndelsen af skoleforløbet! Arbejdet med de tosprogede elevers læseforståelse bør tænkes i 3 faser: En førlæsefase, En læsefase En efterlæsefase 6

13 I alle faser har arbejdet med ordforråd en naturlig plads, idet den mest iøjnefaldende barriere for at kunne læse en tekst med forståelse er, at elevernes danske ordforråd af naturlige grunde ikke altid slår til. Derfor må arbejdet med at tilegne sig et større og mere nuanceret sprog og præcist ordforråd være et centralt omdrejningspunkt i alle skolens fag. Et andet vigtigt element er elevernes forforståelse i forhold til de tekster, der arbejdes med. Forforståelse skal forstås bredt og dække over den viden og de erfaringer, som eleverne går til arbejdet med i forhold til en given tekst. Det gælder både ordforråd, genrekendskab og viden om emnet. Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale på forhånd, og herefter må man tage stilling til, om eleverne har brug for fx: En formidling af aktuel baggrundsviden Indføring i centralt ordforråd En indføring i tekstens univers hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor En kortfattet genfortælling af teksten. Det skal afslutningsvis fremhæves, at intet af ovenstående i undervisningen kun gør sig gældende for elever med dansk som andetsprog! Alle børn, sprogsvage som sprogstærke, vil profitere af ovenstående opmærksomhedsfelter i den daglige undervisning. Derfor er der i læsehandleplanen også et særligt fokus på redskaber, der understøtter disse tiltag. Når det fremhæves i forhold til elever med dansk som andetsprog, skyldes det alene, at det er afgørende for målgruppen at medtænke denne dimension i enhver sammenhæng, hvis elevernes skal få optimalt udbytte af undervisningen. Elevernes sprog og læseudvikling på dagsordenen For at sikre udvikling og sammenhæng i arbejdet med elevernes sprog- og læseudvikling afholdes der en række møder, hvor sprog- og læseudvikling på forskellig vis er på dagsordenen. Læsekonferencer Der afholdes en årlig læsekonference på klassetrin. Tiderne for disse konferencer findes i kalenderen i Skoleintra samt på forsiden. Læsekonferencer på årgang: Hvem deltager i læsekonferencen: Klassens lærere og repræsentanter fra ledelsen deltager. Endvidere deltager læsevejlederen og special- og DSA lærer tilknyttet klassen. I konferencerne for 0. årgang deltager også sundhedsplejersken, tale-høre læreren og skolepsykologen. I konferencerne på 1. og 2. årgang deltager også skolepsykologen og læsekonsulenten. Dagsordenen for konferencen: 1. Klassens profil med udgangspunkt i: KTI og sprogvurdering i 0.klasse OS64 og LUS i 1.klasse OS120, national test og LUS i 2.klasse SL60, LUS og evt. ST3 i 3.klasse SL40, LUS, national test og evt. ST4 i 4.klasse fremlægges af læsekonsulenten eller læsevejlederen og ressourcelærerne. 2. Klasseteamet gør rede for, hvordan de har arbejdet, og hvori de ser udfordringer eller muligheder for udvikling, evt. hvilke tiltag teamet og den enkelte lærer fremadrettet har planlagt for at understøtte læseudviklingen. 3. Ressourcepersonerne fremlægger forslag til, hvordan klassens læseudvikling fremadrettet kan understøttes. 7

14 Læsekonferencer på årgang Hvem deltager i læsekonferencen: Klassens lærere og ledelsen. Som ressourcepersoner deltager naturfagsvejlederen, matematikvejlederen og læsevejlederen. Ressourcecenterlærere deltager, når det er relevant I god tid før konferencen har klassen afsluttet Læs5 og TL-prøven, og resultaterne herfra er videregivet til vejlederne. Resultaterne af TLprøverne videregives elektronisk. Dagsordenen for konferencen: 1. Klassens læseprofil som den tegnes ud fra tekstlæseprøven i 5. klasse og TLprøverne fra 6. til 8. klasse fremlægges af læsevejlederen. Dansklæreren kan supplere med yderligere informationer. 2. Klasseteamet gør rede for, hvordan de har arbejdet, og hvori de ser udfordringer eller muligheder for udvikling, evt. hvilke tiltag teamet og den enkelte lærer fremadrettet har planlagt for at understøtte læseudviklingen. 3. Ressourcepersonerne fremlægger forslag til, hvordan klassens læseudvikling fremadrettet kan understøttes. Overleveringsmøder - Ved faseskift eller nye lærere i klassen For at skabe kontinuitet i elevernes læseudvikling skal der i god tid før sommerferien afholdes et overleveringsmøde, når klassen skifter lærere. Klassens tidligere lærerteam mødes med klassens nye lærerteam. Ved overleveringen gennemgås bl.a. elevernes læseprofil, tiltag i forbindelse med enkelt elever samt hvorledes man har arbejdet med læsning i klassen. Denne gennemgang kan med fordel foretages ud fra årsplanerne i fagene. Klasseteammøder På klasseteamets møder drøftes med jævne mellemrum resultater af undervisningen i fag samt resultaterne af samarbejde på tværs af fagene med henblik på elevernes sprog- og læseudvikling. Ligeledes planlægges tiltag og evaluering af elevernes sprog- og læseudvikling i fællesskab. Årgangsmøder På årgangsmøder drøftes erfaringer og resultater i forbindelse med klassernes sprog- og læseundervisningen nogle gange om året. Fælles indsatser og evalueringer af undervisningen planlægges og drøftes også på disse møder. Storteammøder På tværs af årgangene kan der med fordel afholdes møder, hvor der arbejdes med ide- og erfaringsudveksling, skolens sprog- og læsehandleplan, Fælles Mål samt fælles indsatsområder. Fagudvalgsmøder Alle fagudvalg afholder årligt et møde om sprogog læseudviklingen på Sølystskolen. Der arbejdes med erfarings- og ideudveksling, fælles indsatsområder samt evaluering af disse med inddragelse af skolens sprog- og læsehandleplan. Forældremøder En gang årligt skal læsning være en del af programmet på klassens forældremøde. Det kan fx foregå ved oplæg fra læreren, præsentationer af hvorledes der i fagene arbejdes med sprog- og læseudvikling, samt ved workshops hvor eleverne viser, hvorledes de arbejder. Se to bilag Skole-hjem samtaler Til skolehjemsamtalerne præsenteres evalueringer i fagene af elevernes sprog- og læseudvikling, der sættes nye mål og tiltag drøftes for at nå disse mål Elevsamtaler Til elevsamtalen drøftes elevens sprog- og læseudvikling. Læringsmål og tiltag drøftes i denne forbindelse. For eleverne i de ældste klasser indgår resultaterne af TL-prøverne i drøftelsen. 8

15 Ressourcecentermøder I møderne i ressourcecenteret indgår aftalerne fra læsekonferencerne som et fast punkt på dagsordenen med henblik på opfølgning og nye tiltag. Læs mere under afsnittet Skolens ressourcecenter. Skolens læringscenter Skolens læringscenter tager aktivt del i at drøfte skolens samlede udvikling i forhold til implementering af skolens sprog- og læsehandleplan. Læs mere under skolens læringscenter. Overgang til ungdomsuddannelse Skolen tilstræber at deltage i udviklingsprojekter i forbindelse med overgangene fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Skolens læsevejledere skoleåret 15/16 Sølystskolen har 3 læsevejledere klasse: Betty Majlund Mikkelsen klasse: Mette Mondrup klasse: Lone Funder Læsevejledernes overordnede opgave er at medvirke til implementering af skolens sprog- og læsehandleplan i tæt samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner. Læsevejledernes opgaver er rettet mod almenundervisningen, og der er fokus på forebyggende og foregribende indsatser. Læsevejlederne arbejder tæt sammen med ressourcecenteret og skolens læringscenter for at sikre den bedste indsats for alle børn. Læsevejlederne samarbejder om opgaven for at sikre en fælles retning og den røde tråd i indsatserne. Funktionsbeskrivelse Læsevejlederne fungerer som inspiratorer, vejledere og koordinator for skolens samlede læseindsats. Følgende områder indgår i funktionen: Koordinering af læseprøver. Indkaldelse til læsekonferencer. Forberedelse, gennemførelse og opfølgning på klasselæsekonferencer. Sparring i forbindelse med årsplanlægningen og konkrete undervisningsforløb. Vejledning i metoder og valg af materialer. Vejledning i forbindelse med målrettede læseaktiviteter eller læseinitiativer på skolen, fx genrepædagogik, læsning i fagene, læsekurser, særlige forebyggende og foregribende indsatser, morgenbånd osv. (se også faste tiltag i handlingsplanerne for læsning). Vejledning af skolens ansatte i at anvendeforskellige evalueringsmetoder og værktøjer. Vejledning af lærere i opgørelse og fortolkning af testresultater (se afsnittet om evalueringskultur). Sparring med skolens ledelse i forhold til tiltag og pædagogisk udvikling. Deltagelse i netværk med andre læsevejledere i kommunen. Hvem der deltager aftales fra gang til gang. Ajourføring med ny viden, forskning og erfaringer om læsning via faglitteratur. Børn med ekstra behov og skolens ressourcecenter Ressourcecenteret på Sølystskolen har til formål at give et tilbud til de elever, som har ekstra behov for opfølgning og understøttelse på det faglige og/eller det sociale område. Ressourcecenteret har et særligt fokus på elever med sprog- og/eller læseudfordringer. Ressource- 9

16 centeret arbejder forebyggende og foregribende, således at undervisningen tilrettelægges og tilpasses elever med såvel et generelt, som et fokuseret eller et særligt behov. Ressourcecenteret løser opgaver inden for følgende områder: Dansk som andetsprog Specialpædagogik AKT - klasserumsledelse Lektiehjælp Understøttende undervisning For at få et fyldestgørende indblik i ressourcecenterets funktion og indhold henvises til: Retningslinjer og principper for skolens ressourcecenter Elever med sprog- og/eller læseudfordringer Der kan være mange grunde til, at en elev oplever læsevanskeligheder, da det at læse er en kompliceret affære. Læsevanskeligheder er et misforhold mellem elevens færdigheder og de forventninger, som er til eleven på det pågældende klassetrin. Gruppen af elever i læsevanskeligheder kan have forskellige udfordringer, alt efter om det fx er problemer med afkodning og/eller sprogforståelse. Elever kan have problemer med at afkode, men have en glimrende sprogforståelse, mens andre omvendt mestrer afkodning, men har problemer med forståelsen. Vi skelner mellem elever med et generelt, et fokuseret og et særligt behov i forhold til, hvilket tilbud en elev med sprog- og/eller læseudfordringer skal have. Elever, der vurderes til at have behov for en fokuseret indsats, har brug for ekstra opmærksomhed, men ikke et specialpædagogisk tilbud. Den fokuserede indsats kan ofte klares inden for klassens rammer i samarbejde med en ressourcecenteret og fx i forbindelse med holddeling. Elever, der har brug for en særlig indsats, er ofte børn med et specialpædagogisk behov. Tosprogede børn, der har et lille ordforråd og som skal have deres sprog og læsekompetence udviklet, vil ofte være børn med et fokuseret behov. De har således ikke brug for et specialpædagogisk tilbud, men et sprogtilbud. Omvendt kan et tosproget barn som ethvert andet barn have specifikke vanskeligheder, dvs. et særligt behov og dermed specialpædagogisk bistand. Det er ikke altid entydigt og en let sag at afklare, hvad der er årsagen bag en given udfordring. Det er på den anden side temmelig vigtigt at blive skarp på, hvad en given elevs evt. udfordringer består i for kunne iværksætte den rette indsats. Denne udfordring er bl.a. årsagen til, at Sølystskolen har valgt at samle lærere med ekspertise inden for såvel dansk som andetsprog som specialpædagogik i et samlet ressourcecenter. Endvidere kan vi ved at samle alle ressourcerne i ét center lettere koordinere og udnytte de eksisterende ressourcer så optimalt som muligt. Ressourcecenterets ydelser i forhold til sprog og læsning Den generelle indsats Der arbejdes forebyggende med tilbud, som styrker alle skolens elevers sprog- og eller læseudvikling, og som udmønter sig i generelle tiltag for alle børn eksempelvis morgenlæsebånd, læsekurser og inddragelse af it se tilbuddene under handleplaner på de forskellige årgange. Derudover gennemføres test og evalueringer i klasserne med efterfølgende læsekonferencer. Her fremlægges den enkelte klasses samlede aktuelle læseniveau, og der gives vejledning i forhold til den almene undervisning. Den fokuserede indsats Når der arbejdes foregribende, satses der på indsatser, der iværksættes for udvalgte børn eller klasser, der har brug for en større opmærksomhed for at styrke deres sprog- og eller læseudvikling. Det kan være et lydkursus, et læseløft, Dansk som Andetsprog eller et læsestrategikursus. Disse tiltag aftales i samarbejde med ressourcecenterets lærer på årgangen og klasseteamet (se i øvrigt principper og retningslinjer for ressourcecenteret). Den særlige indsats - K- møde 10

17 Den indgribende indsats sættes konkret ind efter et K-møde, og evt. en udredning fra PPR, hvor der er udredt og iværksat tiltag i forhold til de konstaterede vanskeligheder. Der udarbejdes handleplan med mål og tiltag. De specielt designede undervisningsforløb, herunder kompenserende it, organiseres i kortere forløb med tydelige læringsmål. Undervisningen tilrettelægges fortrinsvis, så den forbereder og understøtter elevens arbejde i klassen, men kan dog også tilrettelægges som særlige træningsforløb med udgangspunkt i elevens aktuelle behov. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med elev, forældre og klassens lærere. Denne evalueres og justeres på næste K-møde og nye tiltag iværksættes. Hvis det vurderes at eleven er ordblind(har specifikke læsevanskeligheder), kan eleven indstilles til et undervisningstilbud på Inklusionscenteret for læsning på Balleskolen. Procedurer for indstilling af elev med sprogog/eller læseudfordringer Klassens lærere/ressourcecenterlærere og/eller forældre ønsker en vurdering af barnets sprog- og/eller læseproblemer Problematikken og handlemuligheder drøftes på et k-møde. Passende tiltag iværksættes i samarbejde med ressourcecenteret og klassens lærere. Se indstillingsskema til k-møde på Skoleintra: Arkiv - dokumenter - K-MØDER Hvis mødet munder ud i et ønske om skolepsykologisk undersøgelse: og lærere samt tager relevante tests. 5. Skolepsykologen giver tilbagemelding til forældre, klassens lærere og ressourcelæreren. 6. Støtteforanstaltninger iværksættes oftest i næstfølgende semester. Rådgivning og vejledning Er du i tvivl om, hvordan du forholder dig til en elev med sprog- og læseudfordringer, er du AL- TID velkommen til at tage fat i en af ressourcecenterets koordinatorer, som er: Anne Marie Dahl Jacobsen (specialpædagogik) og Mie Beck Nielsen (dansk som andetsprog) Samarbejde med inklusionscenter for læsning Undervisningstilbud med udgangspunkt på Balleskolen: Læseklassekurser for elever fra (7.) kl. i svære læse- og stavevanskeligheder. Inklusionsindsats på 20 uger: Eleverne er på kursusforløb ved inklusionscenteret i 8 uger med 12 ugers opfølgning på egen skole via inklusionscenterets rejseholdslærer. Et læseklasseforløb for elever fra kl. i svære læse- og stavevanskeligheder. Eleven tilbydes et års skolegang i læseklasse, tilknyttet inklusionscenteret på Balleskolen. Fast samarbejde med skoler: Indsamling og opfølgning på sprogvurdering, læseprøver og evt. nationale tests. 1. Klasselæreren indhenter forældrenes tilladelse til at indstille barnet til en skolepsykologisk undersøgelse. 2. Klasselæreren udfylder indstillingsskemaet i samarbejde med klassens lærere. 3. Forældrene gøres bekendt med indstillingens indhold og underskriver den. 4. Skolepsykologen taler med elev, forældre Faglig sparring til skolernes læsevejledere. Indgå i det videre arbejde med skolerne i forbindelse med læsetest. Dette sker i samspil med skolernes læsevejledere. (Sprogvurdering i bh. klasse, læseprøver/evaluering ved udgangen af 1. og 2. klasse samt evt. nationale test). 11

18 Skolens læringscenter Læringscentret og den enkelte elev I indskolingen understøtter læringscentret elevernes sprog- og læseudvikling ved at fremskaffe bøger tilpasset den enkelte elevs læseniveau. I forbindelse med elevernes besøg i læringscenteret indgår der oftest en højtlæsningssituation, hvori den mundtlige samtale mellem elever og lærer har stor betydning. Læringscentret understøtter de ældre eleveres sprog- og læseudvikling i form af råd, vejledning og inspiration til fritidslæsning og læsning i forbindelse med opgaver og projekter i skolen. Læringscentret står for valg, indkøb og præsentation af nye og inspirerende materialer, der skal øge elevernes interesse for at læse i fritiden. I samarbejde med ressourcecenteret tilbyder ITvejlederne elever i svære læsevanskeligheder hjælp til at bruge kompenserende værktøjer eller tilbyde eleven en it-rygsæk (computer eller ipad). Læringscentret og klassen Læringscentret understøtter elevernes sprog- og læseudvikling ved at samarbejde med den enkelte lærer og lærerteams om fremskaffelse af relevante materialer til klasserne i forbindelse med forskellige emner, temaer og mål. Endvidere tilbyder læringscentret forskellige oplæg for klasser og grupper om litteratur og læsning, der skal understøtte lærernes undervisning og virke som inspiration for eleverne. It-vejlederene understøtter elevernes læsning ved at tilbyde oplæg eller give inspiration til læsning på digitale medier. Læringscentret og lærerne Læringscenterets vejledere er vigtige nøglepersoner, der skal medvirke til, at intentionerne i denne sprog- og læsehandleplan bliver omsat til praksis. Læringscenteret er garanter for, at sprog- og læsehandleplanen kommer i spil på teammøder, i forbindelse med årsplanlægning, ved valg af materialer og naturligvis i forbindelse med deres vejledningsfunktion af den enkelte lærer/team. Læringscenteret tilbyder løbende workshops til lærerne, hvor digitale værktøjer til understøttelse af læsning præsenteres. IT-vejlederne stiller sig til rådighed i den daglige undervisning, samt til faglig sparring. Læringscentret indkøber litteratur til lærerbiblioteket om sprog- og læseudvikling og vejleder lærerne i forhold til disse materialer. Endvidere indkøbes undervisningsmaterialer, der kan inspirere og understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes sprog- og læseudvikling. Læringscenteret samarbejder med skolens Ressourcecenter og Kompetencecenter for integration om valg og indkøb af relevante materialer. Læringscentret og omgivelserne Læringscentret er indrettet med forskellige former for fysiske og digitale læse- og læringsmiljøer, der bl.a. animerer til læsning i mange forskellige sammenhænge - herunder stillelæsning og hyggelæsning. Læringscenterets digitale læsemiljø består fx af ipads med interaktive bøger, interaktiv boards til understøttelse af den første læsning i fællesskab, et IT-værksted med touch computere, der understøtter den daglige undervisning gennem genkendelige værkstedsopgaver fra eks. genrepædagogik Læringscentret og forældrene It-vejlederne deltager i forældremødet: Fokus på læsning, som afholdes hvert andet år. ITvejlederne udarbejder en folder om brug af digitale medier til læsning. 12

19 Sprog og læsning i indskolingen Indledende overvejelser Ved skolestart har vores nye skolebørn gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med skriftsproget. Undervisningen skal være en kvalificeret videreudvikling og konsolidering af de færdigheder, den enkelte møder med i skolen, og undervisningsdifferentiering er væsentligt for, at det kan lykkes. Der er altså tale om en fortsat indsats dvs. en fortsættelse af arbejdet med barnets sproglige og skriftsproglige udvikling, der har fundet sted i daginstitutionen og i hjemmet. For at sikre, at det enkelte barn føler sig kompetent ved mødet med skolen, og at der videreudvikles på de kompetencer, barnet allerede har, arbejder skole og daginstitution tæt sammen om at skabe læringskontinuitet og sammenhæng i det, der arbejdes med i daginstitution og skole Dette indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis i dagtilbud og skole drøftes, at viden om det enkelte barns sproglige udvikling formidles, og at denne viden anvendes i skolen. I skoleåret 14/15 og 15/16 deltager Sølystskolen i et udviklingsarbejde sammen med 4 dagtilbud i Sølystområdet, hvor der netop er fokus på at kvalificere ovenstående. Slutmålet er at udarbejde et årshjul og nogle procedurer for samarbejdet, som på sigt skal indskrives som en del af denne sprog og læsehandleplan. I børnehaveklassen vil det være naturligt, at du tager udgangspunkt i leg og målrettede aktiviteter med sproget. Eleverne legelæser og legeskriver og eksperimenterer med sproget via rim og remser og sanglege. Undervisningen i børnehaveklassen omfatter bl.a.: situationsuafhængigt sprog ordforråd sproglig opmærksomhed (eksempelvis rim og remser) alfabetlege (sammenhæng mellem bogstav og lyd) højtlæsning (traditionel og dialogisk) opdagende læsning (individuel og fælles) opdagende skrivning (børnestavning og korrekt skrivning af småord) I den første læseundervisning er det centralt, at du underviser i læsestrategier. Der findes en række forskellige strategier, som børnene skal kende og benytte sig af. Børnene skal så hurtigt som muligt lære at forbinde bogstav og lyd. Imidlertid er det også afgørende vigtigt, at du samtidig arbejder med elevernes læseforståelse og med læsning som en aktiv, meningssøgende proces Undervisningen i 1. og 2. klasse omfatter bl.a.: fortsat udvikling af situationsuafhængigt sprog fortsat udvidelse af ordforråd fonologisk opmærksomhed funktionelt bogstavkendskab højtlæsning (traditionel og dialogisk) læsning (individuel, makker og fælles) skrivning (individuel makker og fælles) afkodning og forståelse læseforståelsesstrategier Kendskab til forskellige genrer Fritidsdelens arbejde med sprog og læsning Det pædagogiske personale i SFO arbejder systematisk med at medtænke den sproglige dimen- 1

20 sion i planlægning, gennemførelse og evaluering af den daglige pædagogiske praksis. Der er især fokus på følgende områder: I løbet af ugen skal eleverne fx lytte til nye genrer via din oplæsning, i nogle timer skal de arbejde med fælles tekster, hvor der fx er fokus på samtale og udvikling af elevernes brug af læsestrategier, mens de i andre timer skal arbejde med læsetræning. Se udførlig organiseringsplan efter Merete Brudholm Arbejde med sproglige læringsmål Anvendelse af de 10 hverdagssprogstrategier i enhver sammenhæng Tematisk sprogarbejde tænkt ind i de pædagogiske læreplaner dvs. at der i alle aktiviteter altid kobles sproglige læringsmål på Dialogisk læsning Et rigt sprogmiljø Understøttelse af børnenes læseudvikling Opmærksomhed på tosprogede børns ikke mindst nyankommnes - behov for taletid og for at få udvidet deres ordforråd Tekster til den første læsning Det kan give mening i kortere perioder i begynderlæsningen og i træningsøjemed at arbejde med enkle tekster bestående af korte og lydrette ord. Det er samtidig centralt, at du sideløbende også arbejder med tekster, der understøtter arbejdet med læseforståelsesstrategier. Helt generelt anbefales det, at du vælger tekster (også læsebogssystemer), der består af genreklare teksttyper og en meningsfuld handling. En lidt vanskelig, men spændende tekst med en klar genre, kan med fordel anvendes, blot ved inddragelse af et grundigt arbejde med før - under og efter læsningsaktiviteter. Kort sagt, prioriter spændende tekster, som det giver mening at tale om. Organisering af læseundervisningen Planlægning af den daglige læseundervisning kan du med fordel organisere og tilrettelægge med udgangspunkt i følgende principper: 1. Læreroplæsning 2. Fælles læsning 3. Selvstændig læsning Når læsning og skrivning betragtes ud fra en kommunikativ synsvinkel, hvor meningen og tekstens intension er det bærende element i læse- og skriveundervisningen, får valg af tekster og teksttyper en stor betydning. Hvis de tekster, der bruges til læseundervisningen er bygget op af korte og lydrette ord, vil eleverne få begrænsede muligheder for at blive fleksible i deres strategibrug, da der kun er mulighed for en ensidig strategibrug (afkodningsstrategier). Teksten skal være meningsfuld og give eleverne mulighed for at bruge informationer fra mange forskellige kilder. (Jette Løntoft og Anette Christiansen) Kendskab til genrer gør den meningssøgende læsning lettere. Når eleverne har kendskab til forskellige genrer, vil en oplysning om genren inden læsning give dem en forhåndsviden, som gør, at deres forudsigelser og forventninger kan 2

21 rettes mod netop denne tekst. At det fx er et eventyr, de skal læse, betyder at eleverne kan forvente en indledning med: Der var engang at der vil være bestemte figurer, der kæmper mellem det gode og det onde, og at historien ender lykkeligt. Tekster til indskolingen skal indeholde teksttyper eller genrer, som appellerer til netop denne aldersgruppe. Her vil fx fortællingen være central, ligeså fabler og eventyr, hvor der er en tydelig fortællestruktur - en begyndelse, en midte og en slutning. Endelig skal du ved valg af tekster til begynderlæsningen være opmærksom på, at lærebogsmaterialer til den første læsning ofte tager udgangspunkt i de etnisk danske børns talesprogserfaringer og omverdensforståelse. Igen bør du derfor medtænke arbejdet med forforståelse og ordforrådsarbejde som væsentlige elementer i undervisningen. På Sølystskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden og begge dele skal udvikles løbende og igennem et hele skoleforløbet. De første læsetekster kan derfor med fordel også være tekster, der har sit afsæt i en LTG-inspireret pædagogik (LTG = Læsning på Talens Grund) eller australsk genrepædagogik, hvor du sammen med dine elever udarbejder tekster i fællesskab. Med udgangspunkt i den kendte tekst arbejder I efterfølgende med ord og med en analyse af bogstavernes navn, tegn og lyd. I forbindelse med de selvproducerede tekster og andre tekster kan modersmålet inddrages med henblik på at udvikle elevernes generelle fornemmelse for skriftsprog. Man kan fx undersøge, hvordan en bestemt tekst, et eventyr eller en invitation, indledes og afsluttes på forskellige sprog. I spørgsmål om modersmål vil eleverne ofte med fordel kunne inddrage deres forældre. Børnestavning På Sølystskolen har vi i en årrække arbejdet med et udviklingsprojekt AT SKRIVE SIG TIL LÆS- NING. Her har vi taget udgangspunkt i Arne Tragetons teorier samt bogen Børnestavning udviklet af Bjerre og Friis fra Timring skole. Her bygges der på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling samt hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Børn skal skrive sig til læselyst det er en af Arne Tragetons grundtanker. Computeren, brugt som skrive- og redigeringsmaskine, er ifølge Trageton et mindst lige så velegnet skriftsprogsstimulerende hjælpemiddel som læsebøger og arbejdshæfter. Computeren kan blot gøre det enklere for eleverne at koncentrere sig om indholdet i det, som skal skrives. At kunne læse egen skrift er med til at give en positiv oplevelse af at kunne mestre skrivningen. Børnestavningen fremmer elevernes skrivelyst. De skriver hver især ud fra egne forudsætninger. Den/de lyde, de vælger til at repræsentere et ord, er rigtig for dem. Næste gang de skal skrive samme ord, vælges måske en anden fremgangsmåde, fordi de nu kan høre flere lyde i ordet. Det, at det hele tiden er elevens egen proces, der er i gang, at eleven hele tiden selv er aktiv, gør at udviklingen foregår på elevens præmisser og er styret af eleven selv. Staveudvikling og læseudvikling er gensidigt afhængige, og følges ad, da elevens sikkerhed i afkodning af lyd-bogstav og af bogstav-lyd er to sider af samme sag. Alle selvstændige produkter fra elevernes hænder udføres i børnestavning, fx logbøger og selvstændig skrivning Korrektstavning stavemåde sker i forbindelse 3

22 med lærerens brug af SmartBoard, og alt hvad der hænges op i klassen af ordkort og værkstedsbeskrivelser mm. Lille film om at skrive sig til læsning Udsendelse og artikel i TV2 Jørgen Frost skriveudvikling 4

23 Faste tiltag Læse og læseforståelsesstrategier Den første læseundervisning omfatter arbejdet med sikkerhed i afkodning, læseforståelse og forståelse på metaplan, hvor dine elever skal forholde sig eksplicit til deres egen læseforståelse. Foruden arbejdet med afkodning skal du helt fra begyndelsen kontinuerligt arbejde med udvikling af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier, brug af forskellige læsemåder samt sprogarbejde generelt. At kunne læse en tekst med forståelse kræver både viden om sprog, viden om verden og viden om tekster, hvorfor disse aspekter må tænkes ind i undervisningen. Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør du som en fast aktivitet arbejde ud fra en tredel struktur: Før læsning, Under læsning og Efter læsning. Før læsning Ved at arbejde med dine elevers forforståelse, giver du dem forudsætninger for at forstå den tekst, I skal til at læse. Dette kan foregå ved din fortælling, gerne understøttet af konkrete ting eller billeder, ved at du sammen med dine elever taler om tekstens emne og genre, eller ved at du lader dine elever gætter på indholdet ud fra forsiden, illustrationer eller overskrifter. Sådanne aktiviteter skærper dine elevers fokus på forståelse, og samtidig kan det styrke deres brug af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. Ud fra teksten kan I arbejde med nogle få betydningsbærende ord. Under læsning Tilpas selve læsningen efter, hvad dine elever magter, og hvad der er fokus på i deres læseudvikling. Som en del af læsningen kan du samtale med eleverne om, hvad de synes er svært at læse, og hvad de kan gøre i den situation. Når fokus ligger på forståelsen og evt. flowet i teksten, kan du læse teksten eller tekstdele højt for eleverne, evt. mens de følger med i den trykte tekst. Efter læsning I denne fase bearbejder I teksten og forståelsen af denne. Der er to overordnede aspekter, det er vigtigt at bearbejde, nemlig elevernes læseforståelse samt deres oplevelse og fortolkning af teksten. En væsentlig indikator for, om teksten er forstået af eleven, kan du erfare ved, som en fast aktivitet, at lade eleven (individuelt eller fælles) genfortælle/opsummere, hvad teksten handlede om. Oplevelsen af teksten kan I tillige bearbejde gennem dramatisering og illustrationer, mens du kan tematisere læseforståelsesstrategier og læseforståelsen ved at tale om let/svært, hvordan dine elever gættede i forbindelse med nye ord samt ved sammen at undersøge, hvordan tekstens dele er bundet sammen. Hvis det er en handlingsmættet tekst, kan alle markeringer af tid og handling fx undersøges Der henvises til: Oversigt over læseforståelsesstrategier Læsning i fagene På Sølystskolen skal sprog og læsning være en del af undervisningen i samtlige fag. At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave. Men at lære eleverne at læse for at lære og at læse med forståelse i skolens fag, er alle faglæreres ansvar, hvilket også skærpes i Fælles Mål i alle fag. Med denne sprog og læsehandleplan er det derfor også et ønske at tydeliggøre og understøtte, at I alle har fokus på læsning og det særlige fagsprog, der knytter sig til jeres fag. Dansklæreren skal dog være den udfarende i 5