Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Psykiatrisk Center Glostrup Voksenpsykiatrien Speciale/specialer: Psykiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): R1: 2/ 2, U-still 2,/4, I-stillinger 2/6. AP 0/1, Sideudd neurologi 0/1. Herudover 2 uklassificerede stillinger, men der er aktuelt ansat 6 reservelæger som vikarierende reservelæge, endvidere et antal løse vikarer der tager enkeltvagter samt 8 løse studentervikarer, også til at dække vagthuller. B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Ikke repræsenteret Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: akutafdeling 4, repræsenterende alle typer af afdelinger (senge-, distrikts-, geronto- og Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 R1, 1 U, 2 I Andre relevante personalegrupper: 1 psykolog, 1 sekretær og 1 sygeplejerske fra akut modtagelse. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der forelå et omfattende introduktionsprogram, dels med en generel introduktion for alt personale, dels med en speciel introduktion for nyansatte yngre læger, og alle yngre læger angav at introduktionen blev gennemført, ligesom det blev gennemført at der var vagtfri de første 14 dage af ansættelsen og følgevagter. Plejepersonalet kunne godt ønske at lægerne var bedre introduceret, og de var forståeligt nok træt-te af mange skiftende læger og løse vikarer. Afdelingens instruksbog var nyrenoveret, og en del af de ældre yngre læger havde været medvirkende til udarbejdelse af enkeltinstrukserne, de yngre læger var ikke specielt velorienteret i instruksen og angav vanskeligheden ved computeradgang som årsag. Det oplystes senere at der havde været nogle tekniske vanskeligheder som gjorde, at adgangen til instruksen havde været langsommelig. Efter vores besøg ændredes den tekniske side, så instruk-sen nu ligger som word-dokument med hyperlinks til enkeltinstrukser direkte på alle PC'eres skri-veborde, således at det er meget hurtigt at gå ind, ligesom man havde besluttet at sende alle ny-ansatte læger instruksen elektronisk før ansættelsen. Det skal dog bemærkes, at ikke alle yngre læger, herunder 1. reservelæger, havde adgang til PC på deres kontor. Yngre læger var ellers generelt tilfredse med introduktionen og følte sig klædt på til at varetage arbejdet. 1

3 B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Uddannelsesprogrammerne var nyrenoverede, idet man havde benyttet inspektorbesøget til at opdatere disse. Yngre læger kendte deres uddannelsesprogrammer, brugte dem ikke som checkli-ste, men angav at afdelingens uddannelsespotentiale var så stort, at der ikke var vanskeligheder med at opfylde uddannelsesprogrammerne. B 3.3. Evalueringssystemet Alle yngre læger havde en vejleder og brugte vejlederne. Seniorlægerne angav, at pga. mange fremmedsprogede, udenlandsk uddannede læger, havde man været meget opmærksomme på at give tæt vejledning, man havde faktisk inden for de sidste 3 år måttet forlænge såvel en I-stilling som en U-stilling, undlade at godkende et intro-forløb samt haft en yngre læge til tjenstlig samtale mhp. fyring, så man var meget bevidst om betydningen af tæt vejledning. B 3.4. Vejledning Yngre læger var meget tilfredse med den åbne og nemme adgang til seniorlægerne, og alle kunne berette at de havde haft superviserede samtaler, hvor seniorlægen var gået med til samtalen, mens seniorlægerne angav, at de mente, at der var behov for at styrke vejlederfunktionen. Det var kun den uddannelsesansvarlige overlæge som havde været på vejlederkursus, og de var ikke vidende om, at der fandtes et vejlederkursus, ligesom de kunne ønske sig, at vejlederne en gang imellem kunne samles for at drøfte de uddannelsesforløb, der p.t. var i gang i afdelingen under supervision af den uddannelsesansvarlige overlæge. Psykoterapiuddannelsen fungerede, og der var tildelt vejleder. B 3.5. Konferencer Man havde meget bevidst lagt konferencerne om med undervisningsformål, således at man først havde en kort afrapportering og herefter var der rum for en faglig diskussion, hvor temaer kunne bringes på banen. I de enkelte moduler i afdelingen var der hver dag konferencer i et mindre lægefo-rum som også var gode undervisningesfora. B 3.6. Undervisning Der var et undervisningsprogram med klinisk konference og teoretisk undervisning, dels ved cent-rets egne overlæger, dels ved inviterede gæster udefra. Endelig havde man som noget nyt indført 5- minutters litteraturkonferencer. Disse var tænkt som nybegynderkonferencer for en yngre læge, en slags appetitvækker til at komme i gang med at læse litteratur. Den yngre læge skulle her, i samarbejde med sin vejleder, finde en artikel, en bog eller referere et foredrag, en konference el, hvor han på 5 minutter skulle fremdrage det væsentlige. Det kunne sjældent holdes på de 5 minutter, da der altid blev stillet spørgsmål, men det var ikke meningen, at man skulle lave en grundig videnskabelig analyse. Afdelingen var lige startet på dette og havde derfor meget lidt erfaring, men forventede at det gav folk lyst til at fordybe sig i litteraturen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen deltog i det nationale indikatorprojekt og DIPSY og tre medicinprojekter. Ellers var lægebemandingen og arbejdsbyrden af en sådan grad, at der ikke var overskud til de større forskningsprojekter. Den psykoterapeutiske afdeling havde noget effektforskning som yngre læger godt kunne deltage i, ellers forventede man sig meget af et ubesat professorat, som man håbede, snart kunne besættes og dermed sætte gang i forskningsaktiviteten i afdelingen.der er udpeget læger med ansvar for forskning, udvikling og kvalitetsarbejde, og yngre læger har været aktivt involveret i udarbejdelsen af den nye instruksbog. YL har også været repræsenteret i udvalg under hele moderniseringsprocessen. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 2

4 Præget af de mange vakancer, men afdelingen gjorde meget for at sikre de uddannelsessøgende yngre læger tilstrækkelig med dagtid. Således havde man som tidligere nævnt ansat en masse vikarer til at dække løse vagter. Man forsøgte at bevare speciallægestaben med fastholdelsespoli-tik af senioroverlægerne med seniorordninger. Således var aktuelt en af overlægerne gået ned i tid. Yngre læger angav, at de ikke var overbelastede med vagter og var meget tilfredse med at der var dagtid. Der var en rotationsplan for lægerne, som man tilstræbte at holde for at sikre at lægerne kom ud i alle fagområder af psykiatrien. Afdelingen har såvel gerontopsykiatri, retspsykiatri, psyko-terapi, distriktspsykiatri og sengepsykiatri samt akut psykiatrisk skadestue og speciallæger nok. Fælles vagt med børne- og ungepsykiatrien med en børne- og ungdomspsykiater i bagvagt, så der var alle muligheder for at lære hele psykiatrien. Der var tilsynsforpligtelse på Åndssvageforsorgens institution Lillemosegård som skulle starte i dette forår, og man tænkte sig geronto-teamet, inkl. Gerontoteamets yngte læger som ansvarsha-vende for denne funktion. Tilsyn på det somatiske sygehus KAS Glostrup varetoges af et af distikts-teamene, såvel senior- som juniorlæger, og akutte tilsyn blev gået af bagvagterne. Der var ingen systematisk supervision, men bagvagterne angav, at der altid var adgang til at få supervision ved behov. B 3.9. Uddannelsesmiljø Viljen til uddannelse var god, og man havde indtryk af, at samarbejdsklimaet lægerne imellem var godt, og yngre læger angav også, at der altid var velvillighed, hvis man søgte kurser ud over de obligatoriske uddannelseskurser, og der var sådan set ingen begrænsninger for, hvor mange man kunne tage af sted samtidig, blot vagten og dagarbejdet kunne hænge sammen (fx Dansk Psykia-trisk Selskabs årsmøde). Dette har været en meget bevidst satsning mhp. rekruttering af yngre læger. Således havde overlægerne også holdt en temadag hvor temaet havde været: Hvordan sikrer vi arbejds- og uddannelsesklimaet i afdelingen for at fastholde vores læger. Man havde flere ek-sempler på at læger, som var uddannet i huset, vendte tilbage, og vi så evalueringerne for de sidste 3 år, som udtrykte tilfredshed med uddannelsesklimaet (her skal det bemærkes, at for 3 år siden blev introduktionen kritiseret, hvorefter introduktionen er blevet ændret og nu evalueres godt. De yngre læger, specielt bagvagterne, indrømmede at de følte sig arbejdsbelastede, således at de nogle gange "prioriterede arbejdet frem for uddannelse", således havde det været svært at gennemføre et Balint-gruppe forløb selvom det blev lagt uden for arbejdstid (lønnet). Yngre læger værdsatte også, at hvis man ønskede at indgå i en længerevarende terapeutisk uddannelse, kunne man få halvdelen af kursusbeløbet betalt. Der var fast morgensupervision i skadestuen før morgenkonferencen, afholdt af skadestuens overlæge eller afdelingslæge. Alle tvangsforanstaltninger drøftes ved morgenkonferencen. Voldsomme episoder og selvmord drøftes ligeledes ved morgenkonferencen. Debriefing af den enkelte ved behov. Der findes ingen formaliseret procedure herfor. B Andet Afdelingen havde inden for det sidste år undergået en forvaltningsmæssig omplacering, skift af adminstrerende overlæge samt en stor ombygning og dermed rokade i personalegrupperne. Dette havde givet en del uro, men alligevel har man forsøgt at fastholde en aktiv uddannelsespolitik. En andet ting, som afdelingen fandt problematisk var, at de tilhørte uddannelsesregion øst og var meget utilfredse med den måde uddannelsesblokkene var sammensat på og fordelingen af uddannelsesbyrden afdelingerne imellem. Således havde Glostrup en meget stor I-læge-masse, men deres bloksammensætning sammen med Vordingborg gav vanskelighed i besættelse af uddannelsesblokkene i tider med lægemangel. Der var også utilfredshed med, at man kun havde fået tildelt 2 post-kursist-stillinger og dermed et meget lille rekrutteringsgrundlag til afdelingslægestillingerne hvoraf 3 af 6 var ubesatte. Det betød at bagvagten var 6-8-skiftet med deraf følgende fravær i dagarbejdstiden. Man har nyligt renoveret biblioteket og forsynet dette med en meget hurtig computer med internetadgang til stor glæde for de yngre læger. Afdelingens bibliotek har desuden ansat en bibliotekar, der blev rost for sin indsats over for yngre læger, bla. læres litteratursøgning mm. 3

5 B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Alt i alt må man sige, at afdelingen har en bevidst uddannelsespolitik på trods af vakancer og en betydelig arbejdsbyrde. Inspektorerne afklarede følgende problemer: Vejlederfunktionen styrkes gennem afholdelse af vejledermøder, vejledersupervision og kurser til vejlederne. Enevidere fokus på at dyrke yngre lægers administrative uddannelse, således at de lærer at administrere deres tid og har mulighed for at følge uddannelsestiltagene i afdelingen. De skal også oplæres i afdelingsadministration. Introduktionen af også "de løse læger" strammes op, idet vi hørte om utilfredsstillende samarbejdsforhold især med sygeplejegruppen i den akutte situation, som tildels kan bedres ved at gøre lægerne mere bevidst om deres pligt og rettigheder og dermed gøre dem fagligt kompetente til at påtage sig lederrollen i den akutte situation. Der var en plan for rotation af yngre læger i afdelingen, men denne bør gøres mere tydelig, ligesom check-listerne, som findes i uddannelsesprogrammerne, bør operationaliseres noget mere (man venter på log-bogen). Der bør sættes fokus på at specielt kursuslæger og 1. reservelæge trænes i ambulant funktion, styring af litiumbehandling, oligofrenibehandling og distriktspsykiatri samt tilsynspsykiatri, og at 1. reservelægerne bliver mere synlige i afdelingens teoretiske undervisning. Således kunne det være en glimrende administrativ uddannelse at sætte 1. reservelægerne til at varetage og planlægge denne del af afdelingens uddannelse (som i dag ligger hos overlægerne). Forskningen bør styrkes af hensyn til rekrutteringen, fx gennem litteraturkonferencer drøfte mulige forskingsprojekter, fortsat inddrage de yngre læger i medicinafprøvningsprojekter, styrke yngre lægers muligheder for at komme på forskerkurser, kongresser eller studiebesøg på forskningsafdelinger mhp. at stimulere miljøet i ventetiden til det planlagte professorat kan besættes. Anskaffelse af nye PC'er til alle yngre læger kan øge muligheden bla. for udnyttelse af den glimrende instruksbog og adgang til evidensbaseret undervisning. I det hele taget havde afdelingen mange gode tiltag som skulle styrkes og sikres gennemført. B 5. Konklusion På trods af vakancer kan afdelingen varetage en tilfredsstillende uddannelse på alle de involverede niveauer. AP-niveauet hørte vi om, idet en af I-lægerne tidligere var AP-læge og han savnede en mere systematisk plan for uddannelsen, målrettet mod almen praksis, dvs. en større del af tiden i ambulant regi. Dette havde han til gengæld fået i sin I-ansættelse. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 4

6 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 5

7 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6