Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Aalborg Sygehus Patologisk Institut Speciale/specialer: Patologisk anatomi og cytologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 4 / 6 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Center-/afdelingsledelsen: administrerende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge: ja Øvrige speciallæger: 4 af 11 overlæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 introduktionslæger(den ene kun været ansat i 14 dage), 1 1.reservelæge og 1 afdelingslæge. Kursusstilling 2001: 1 stilling besat med langtidssygemeldt medarbejder. Kursusstilling 2002: Ansættelsesstart : 1 af 2 atillinger besat derfor valgte vi at tale med afdelingslæge, som tidl. har været kursist i afdelingen. Andre relevante personalegrupper: 2 bioanalytikere og 1 sekretær. Kapelassistent på obduktionsstuen. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion En nyansat yngre læge ved Aalborg Sygehus deltager de første 5 arbejdsdage efter ansættelsen i et centralt obligatorisk introduktionsprogram arrangeret af cheflægen. Dette omhandler forskning, uddannelsesmuligheder, beredskabsplaner på hospitalet, samt en lang række praktiske oplysnin-ger om sikkerhed på hospitalet. For den nyansatte yngre læge på patologisk institut er der et detaljeret introduktionsprogram, som omhandler præsentation i afdelingen til alle faggrupper, instruktion i brug af EDB, rundtur i både det histologiske og cytologiske laboratorium, introduktion til specielle teknikker. Den nyansatte præsenteres for tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant og de rent praktiske forhold omkring den pågældendes placering i afdelingen demonstreres. Der foreligger detaljerede programmer for den nyansattes introduktion til de forskellige afsnit i laboratoriet. Ansvarlig for introduktionsprogrammet for yngre læge er den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende yngre læge. Vedlagte bilag til evaluering af introduktionen (4 eksemplarer) viser ved markering på en skala fra 1 til 3, at der generelt er tilfredshed med introduktionsprogrammet, der overvejende betegnes som passende, kun en enkelt gang i underkanten (introduktion i EDB). Til trods for at der findes et udmærket evalueringsskema for introduktionssprogrammet var der kun udfyldte eksemplarer fra vikarer og studerende. 1

3 B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger et uddannelsesprogram for speciallægeuddannelsen i Patologisk anatomi ved Patologisk Institut, Aalborg Sygehus. Det er et velformuleret, systematisk og detaljeret program. Det beskriver på god måde faserne i uddannelsesprogrammet, og det fremgår klart hvad man forventer af de uddannelsessøgende på de enkelte trin (introduktionsstilling, kursusstilling, 1. reservelæge-stilling og afdelingslægestilling) med en velbeskrevet stigende forventning til pågældendes delta-gelse og stigende kompetence i løbet af de anførte stillingsansættelser. Man får generelt indtryk af et godt forløb for de forskellige grupper af uddannelsessøgende læger. Forløbet må imidlertid betegnes som ikke-dokumenteret, idet der ikke hverken undervejs eller ved afslutning af et forløb benyttes checklister. (Se nedenfor). Fra afdelingens side oplyses at oplysninger fra introduktionssamtaleskemaet om uddannelsesbehov og oplysninger fra justeringssamtaleskemaet om indfrielse af disse behov samt plan for den sidste del af uddannelsen i stillingen bruges målrettet for den enkelte uddannelsessøgende. Det er inspektorernes opfattelse at de få udfyldte slutevalueringsskemaer er ret intetsigende med få konkluderende kommentarer. Der anvendes et skema som er generelt for hele Aalborg Sygehus, og man har indtryk af, at skemaerne ikke har nogen større værdi når de skal bruges til en efterføl-gende justering af uddannelsesforløbende på Patologisk Institut. Der efterlyses en bedre dokumen-tation af de enkelte uddannelsesforløb. B 3.3. Evalueringssystemet Den uddannelsesansvarlige overlæge afholder evalueringssamtaler med den uddannelsessøgende ved start, midtvejs og ved afslutning. Ved disse samtaler laver den uddannelsesansvarlige overlæge et notat om samtalens indhold, planer, forventninger og forløb, men til inspektorernes vurdering af forløbet foreligger kun eet skema (slutevalueringssamtale), hvor der ved angivelse af tal på en skala fra 1 til 9 angives tilfredsheden med de enkelte punkter. Kun enkelte uddannelsessøgende afgiver derudover en meget kort, lakonisk tekst til vurdering af forløbet. Det er inspektorers opfattelse, at man ikke ud fra de foreliggende papirer kan foretage en regulær vurdering af den enkelte uddannelsessøgendes forløb gennem ansættelsen. Introduktionslæge og kursist opholder sig 3 måneder i hver af de 4 søjler. Under disse ophold anføres, at alle overlæger er vejledere. Der er næppe tvivl om, at denne opgave tages seriøst, men igen foreligger der ved afslutning af ophold i en søjle ikke nogen checkliste / samlet vurdering af forløbet og der er ingen notater om der er opnået, hvad hensigten var. Meget generelt anfører søjleoverlæger, at hvis noget skal refereres sker dette til den uddannelsesansvarlige overlæge, som så tager sig af det. Den uddannelsesansvarlige overlæge anfører, at evalueringssamtalerne er fortrolige og, at de formidles ikke direkte fra uddannelsesansvarlig overlæge til vejledere. Dette skal forstås på den måde, at evalueringsskemaer ikke mangfoldiggøres og uddeles til alle i afdelingens overlæger, men at indholdet, såfremt det vedrører specifikke uddannelsesmæssige forhold, drøftes i overlæge-kollegiet. Dette må vi opfatte som ikke hensigtsmæssigt og næppe tilfredsstillende for yngre læ-ger. Der synes heri at være en mulighed for at yngre lægers kommentarer til / klager over enkelt forhold / personer ikke bliver fremlagt i klar form og derfor må antages ikke at udløse de forventede afledede ændringer. Som inspektorerne opfatter det, fungerer den uddannelsesansvarlige overlæge også som vejleder for hver enkelt yngre læge. Det anførte forhold at alle overlæger er vejledere må opfattes som uhensigtsmæssig, - overlægerne superviderer forløbene i deres egne søjler, men har ikke nogen generel vejlederfunktion / ansvar overfor de enkelte uddannelsessøgende. B 3.4. Vejledning Som det fremgår af ovenstående fungerer alle overlæger i princippet som vejledere, og det fremgik af vore samtaler, at der var forskellige opfattelser af vejleder funktionen, - specielt var distinktionen mellem vejleder og supervisor (mesterlærer) uklar for flere. Der er ingen tvivl om at mesterlære princippet i stor udstrækning efterleves, og det er inspektorernes opfattelse at alle overlæge lever op til deres funktion i denne henseende. Der er nogen uklarhed vedrørende forskningsvejledning. Det drejer sig om en stor afdeling med mange moderne tekniske faciliteter, som skulle give gode forskningsmæssige muligheder. Det er inspektorernes opfattelse at afdelingens potentiale i denne henseende kunne udnyttes bedre. En mulig indgang til dette kunne være at hver uddannelsessøgende fik tilknyttet én vejleder, som en gennemgående figur under hele uddannelsesforløbet. 2

4 B 3.5. Konferencer Det anføres i uddannelsesprogrammerne, at yngre læger forudsættes at være tilstede ved konferencer. Det er ligeledes beskrevet, hvordan man efterhånden i uddannelsesforløbet forventes aktivt at deltage i konferencer ved selv at fremlægge cases og på et senere trin (1. reservelæge og afdelingslæge) selv at kunne afholde konferencer. Nogle konferencer finder sted i de tidlige morgentimer, hvor arbejdet på obduktionsstuen kan være forhindrende for deltagelse, men generelt anfører de uddannelsessøgende at de deltager, og at de også efterhånden aktivt deltager med fremlæggelse af cases. B 3.6. Undervisning Der skønnes at være en god tradition for mesterlære og de uddannelsessøgende anfører bredt, at der er stor villighed fra søljernes overlæger til at undervise, og at man aldrig bliver afvist, hvis man kommer med ønske om hjælp til vurdering af præparater. Af mere formaliseret undervisning er der et torsdagsmøde, hvor det i princippet på skift er søjlerne som under ca. 3 kvarters fælles kaffemø-de fremlægger enten et case eller omtaler forhold af betydning for instituttets drift og udvikling. Inspektorer fik det indtryk, at torsdagsmøderne ofte blev brugt til almen orientering, og at dette i nogen grad går ud over det faglige indhold. Der er en fast rotation mellem de enkelte søjler som på skift er ansvarlige for det faglige indhold på disse møder, men der ikke noget egentlig program. De uddannelsessøgende deltager aktivt i møderne, men på grund af manglende planlægning, var det nogen gange vanskeligt at forberede sig ordentligt til møderne. Det er inspektorernes opfattelse at det uddannelsesmæssige potentiale kunne udnyttes meget bedre, hvis man I god tid udarbejdede et program med relevante emner i samarbejde med de uddannelsessøgende. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er vedlagt notat om videnskabelig aktivitet i afdelingen og denne er sparsom. Fra overlægeside anføres ofte, at der er ringe interesse / afvisning af tilbud. Yngre læger anfører, det flyder bestemt ikke med forslag til videnskab og jeg har ikke fået tilbuddet. Yngre læger anfører desuden, at de ikke har tid på grund af almindeligt arbejdspres og derfor ikke kan overskue at kaste sig ud i videnskab. Det oplystes, at overlægerne ofte tilbyder de uddannelsessøgende at deltage i forskningsprojekter, men det er inspektorernes opfattelse at dette virker uoverskueligt for den uddannelsessøgende. Det er inspektorernes opfattelse at de uddannelsessøgende i større omfang kunne bringes til at deltage i dette arbejde. Afdelingen har et stort potentiale som kunne udnyttes bedre. Måske kunne man initiere en større aktivitet hvis hver uddannelsessøgende havde en fast vejleder, som også fik forskningsvejledning som en forpligtelse. Et argument som blev fremført i denne forbindelse var, at en fast udpeget vejleder jo ikke nødvendigvis havde et interesse-område, som var sammenfaldende med den uddannelsessøgendes. Det er inspektorernes indtryk at der er gode moderne tekniske faciliteter som gerne stilles til rådighed og også teknisk medhjælp. Der er ikke formelt afsat tid til forskning, hvilket kunne være en del af forklaringen på den ringe aktivitet. Udgifter til A-kurser er dækket, og der er derudover muligheder for økonomisk støtte til kongresser/ kurser. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 3

5 De uddannelsessøgende læger i afdelingen anfører samstemmende, at arbejdet med obduktioner er meget belastende. Patologiafdelingen har en dårlig geografi, idet obduktioner foregår på Aalborg Sygehus Syd, hvortil man kan komme med taxa / bil i løbet af 5-10 minutter. De yngre læger udfø-rer alle obduktioner efter et rulleskema. De møder op på obduktionsstuen tidligt om morgenen, vur-derer selv journalerne med henblik på godkendelse af obduktionsbegæringen. Yngre folk oplæres primært af de lidt ældre uddannelsessøgende. De første par obduktioner ser de på, derefter delta-ger de og efter 5-6 obduktioner kan de selv være første mand, men med assistance af mere erfaren kollega. Antallet af voksenobduktioner er kun 130 om året, så der kan således gå lang tid før en introduktionslæge opnår bare rimelig erfaring i det tekniske, bl.a. fordi vedkommende på grund af rulleskemaet går uden om sektioner i ansættelsens start. Når obduktionen er færdiggjort skal der tilkaldes dels klinikere, dels en superviderende overlæge fra afdelingen. Alt er særdeles tidsrøvende og selv en enkelt sektion vil under disse omstændigheder kunne tage hele formiddagen før man kan vende tilbage til afdelingen på Aalborg Nord. Der synes således at være et betydeligt element af spildtid for de uddannelsessøgende omkring obduktionerne. Der er tradition for, at der altid udta-ges væv til mikroskopi fra obduktioner og ofte i betydende mængder, vurderet ud fra årsopgørelsen over sektionsantal og blokantal. Det anføres også flere steder i de udleverede papirer, at arbejdet med obduktionsmikroskopierne af nogle uddannelsessøgende føles meget belastende, og at man har, måtte aflevere bunker med obduktionsmikroskopi til den overlæge, som har haft supervision af den pågældende obduktion. Nogle uddannelsessøgende bruger uforholdsmæssig megen tid på at sætte sig ind i den kliniske problemstilling ved meget grundig gennemlæsning af journalen. For nogle er det vanskeligt at sorte-re væsentligt fra mindre væsentligt. Overlæger fra tre af søjlerne varetager supervisionen af voksen obduktioner, mens supervision af børneobduktioner varetages af den specialeansvarlige for dette område og supervison af hjerneobduktioner, som foregår på Aalborg sygehus Nord, varetages af den specialeansvarlige overlæge for dette område. Alle overlæge deltager i supervisionen på sekti-onsstuen. Der findes en fælles instruks, man fik alligevel det indtryk at de uddannelsessøgende, i hvert fald i det primære forløb, havde svært ved at finde ud af hvad de enkelte overlæger lægger vægt på. De uddannelsessøgende deltager skemalagt i udskæring og mikroskopi og det tilstræbes, at de selv mikroskoperer udskåret materiale. Nogle af de ansatte uddannelsessøgende er relativt erfarne og synes at kunne klare den udleverede mikroskopibunke uden væsentligt besvær, andre føler sig belastede af bunkerne og anfører, at de evt. benytter sig af det stående tilbud fra alle søjler om, at bunker der ikke kan nås ekspederet kan afleveres til de søjleansvarlige overlæger. Arbejdet i udskæringen med operationspræparater kører efter rulleskema. Det gælder generelt, at der ved start i en søjle er instruktion ved overlæge kortvarigt, herefter kortvarig supervision og efterfølgende mulighed for at tilkalde overlæge, hvis man har problemer. Af hensyn til arbejdsgangen er der desuden en aftale om, at hvis det tager for lang tid for den uddannelsessøgende, vil en overlæ-ge komme og tage resten af udskæringen af hensyn til laboratoriets drift. Nogle søjler har gode instrukser vedrørende håndtering af de forekomne præparattyper. Andre søjler har imidlertid ikke nogen instrukser, og det opfattes som et savn fra de uddannelsessøgende. Det synes som om hverdagen for de uddannelsessøgende er fuldt optaget af rutinefunktioner. Det anføres generelt at litteraturlæsning foregår uden for arbejdstid, og at evt. videnskabelig aktivitet også er en fritids foreteelse. Hvad angår A-kurser er der ikke afsat tid til forberedelse, så denne må også foregå i fritiden. Der er ikke tradition for at man diskuterer kursus-kassepræparater med søjleansvarlige overlæger, men det anføres at man ikke bliver afvist hvis man kommer med spørgsmål. B 3.9. Uddannelsesmiljø Der er en god stemning i afdelingen, - man har indtryk af, at de uddannelsessøgende befinder sig godt, at overlægegruppen er aktiv i undervisningen og også er socialt velfungerende. Også udtalelser fra sekretærgruppen og bioanalytikergruppen tyder på, at de uddannelsessøgende er fornuftigt integrerede i Instituttes hverdag. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Vejleder funktionen 4

6 Den uddannelsesansvarlige overlæge har efter inspektorers opfattelse også funktion som vejleder for alle uddannelsessøgende. Det må anbefales, at man følger intentionerne for vejlederfunktionen som beskrevet af Sundhedsstyrelsen: Den enkelte uddannelsessøgende skal ved ankomst til Insti-tuttet have tildelt en fast og gennemgående vejleder (mentor), og denne skal instrueres i opgavens krav / på kursus for vejledere. Der må klart skelnes mellem det at være vejleder(mentor) og det at være supervisor. Registrering af uddannelsesforløbet Det er vejleders(mentors) opgave at gennemføre evalueringssamtaler ved start, midtvejs og ved afslutning af et uddannelsesforløb. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ikke forpligtiget til at deltage, men kan være med hvis det ønskes af enten yngre læge eller vejleder. Vejleder bør have formaliseret kontakt til den uddannelsesansvarlige overlæge, og den anførte opfattelse af, at indholdet i samtaler er fortroligt bør revideres. Der må etableres en evaluering af den enkelte uddannelsessøgendes forløb, således at det også kan vurderes af udenforstående / inspektorer. Man er derfor nødt til at indføre en passende form for checkliste, -dels til anvendelse efter ophold i de enkelte søjler, - dels til anvendelse / udfyldelse ved afslutningen af ansættelsesforholdet. De allerede foreliggende evalueringsskemaer kan udnyttes bedre. Obduktioner Det må anbefales, at man overvejer en ændring af arbejdet med obduktioner. Den anførte geografiske separation af obduktionsstuerne fra Instituttet gør, at man kunne overveje, om obduktioner udføres visse, men ikke alle ugedage. Da antallet af sektioner er lavt kunne man anbefale, at en nyansat introduktionslæge i starten stod som nr. 1 ved de første 5-10 obduktioner, således at man hurtigt opnåede selvstændighed og derfor herefter aftagende belastning af de andre uddannelsessøgende læger på obduktionsstuen. Der foreligger en detaljeret instruks vedrørende arbejdet på obduktionsstuen, men det fremgår at de udannelsessøgende alligevel giver udtryk for at de enkelte overlæger har varierende krav til obduktionernes udførelse. Instruksen bør derfor revideres så uklarheder kan afklares. Det var måske en ide, at en af overlægerne eller en af de fastansatte speciallæger fik som person-lig opgave at oplære den enkelte uddannelsessøgende i obduktioner. Udover voksen-obduktionerne er der et antal foster- / børneobduktioner. Det er et godt tilbud til de ældre uddannelsessøgende (ikke introduktionslæger) at få oplæring i de specielle teknikker der benyttes her. Udskæring Det må anbefales at der i alle søjler foreligger nøje instrukser til håndteringen af de forskellige præparattyper. Forsknings- og kvalitetssikrings projekter Afdelingen er en stor og veludstyret afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere. Det frem-går bl.a. af det fælles introduktions program at Aalborg Sygehus lægger stor vægt på forskning og udvikling. Afdelingen bør overveje hvordan man i højere grad kan involvere de uddannelsessøgende i arbejde af denne type. En fast vejleder(mentor) vil være en mulig inspirator og praktisk hjælper, og her ligger også en opgave for den forskningsansvarlige overlæge. Deltagelse i forskningskurser kunne planlægges sammen med vejlederen, og det var måske en overvejelse værd at give de uddannelsessøgende en grad af fritagelse fra rutinearbejde, når de går ind i arbejde af denne karakter. B 5. Konklusion Det er inspektorernes opfattelse at afdelingen har et godt uddannelse-potentiale. Det er en stor afdeling hvor præparater af alle typer er til stede i rigeligt omfang, og de uddannelsessøgende har derfor gode muligheder for at lære alle aspekter af faget. De uddannelsessøgende giver udtryk for tilfredshed med at være på afdelingen og alle overlæge deltager aktivt som mesterlærere. Uddan-nelses programmet er godt og der tages hensyn til den uddannelsessøgendes niveau. Inspektorer anbefaler, at afdelingen forholder sig til de under B4 anførte kommentarer, og det foreslås at der foretages genbesøg efter ca. 1 år. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 5

7 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning 6

8 Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 7

9 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 8