Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Odense Universitetshospital Plastikkirurgisk afd. Z Speciale/specialer: Plastikkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): Desuden 1 ikke-klassificeret 1.reservelægestilling. 6 / 6 klassisficerede stillinger. B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: samtaler ikke planlagt Center-/afdelingsledelsen: 2 ( ledende overlæge og ledende oversygeplejerske) Uddannelsesansvarlig overlæge: desværre ikke til stede - den ledende overlæge besvarede spørgsmål i dennes sted. Øvrige speciallæger: I afdelingen er ansat 7 overlæger og 1 afdelingslæge. Der var 1 overlæge til stede til interview ; 2 overlæger var syge, 1 bortrejst, 1 på friuge, 1 gik til andet møde og den ledende overlæge deltog i de andre samtaler. Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): I afdelingen er ansat 7 uddannelsessøgende yngre læger. Fase III : 3 1.reservelæger med klassification samt 1 1.reservelæge uden klassification. Fase II : 1 plastikkirurgisk kursist og 1 øre-næse-hals læge( kursist i sideuddannelse). Fase I : 1 introduktionslæge. Til stede til interview var 3 1. reservelæger og de 2 kursister. Én 1.reservelæge og introduktionslægen havde fri. Andre relevante personalegrupper: sygeplejegruppen : 1 fra operationsgang/ambulatorium, 1 afd.sygeplejerske fra sengeafd. og 1 afd.sygeplejerske fra sårafsnittet. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Relevant introduktionsmateriale og uddannelsesprogrammer tilsendes nye læger i god tid (min. 14 dage) inden ansættelsesstart - denne tidsramme er ikke overholdt hos alle - nogle yngre læger fik materialet udleveret når de startede på afd. Der manglede en generel introduktion til sygehuset. Der er afsat ½ dag til introduktion i afdelingen - det er ønskeligt for både yngre læger og den fastansatte stab at introduktionen udvides til bl. a. også at omfatte "dublering" i ambulatoriet, på stuegang(oplæring i elektronisk journal) og på operationsgangen for at blive sat grundigt nok ind i afdelingens procedurer inden selvstændigt virke. Der er udarbejdet glimrende procedurevejledninger og referenceprogrammer for visse sygdomme. Kunne passende tilsendes den nyansatte læge i god tid sammen med øvrigt introduktionsmateriale. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister 1

3 Der er udarbejdet gode uddannelsesprogrammer og checklister til fase I, II og III samt til ørelæge i sideuddannelse. Logbøger er ikke fremvist. B 3.3. Evalueringssystemet Afdelingen følger Sundhedsstyrelsens krav om minimum 3 samtaler i løbet af en ansættelse som uddannelsessøgende yngre læge, og evalueringsskemaer videresendes til Videreudd.udvalget efter endt ansættelse. Den kliniske vejleder varetager disse samtaler med sin yngre kollega. Den udd.ansvarlige overlæge bør være med ved samtalerne. Det er ikke sædvane på afdelingen at anvende eksaminer / tests ved afslutningen af opholdet. B 3.4. Vejledning Der er normalt 1 vejleder til hver yngre læge - også yngre læger i ikke klassificerede stillinger. Det var indtrykket, at de yngre læger ikke kun anvendte vejlederen,når der var brug for hjælp, men anvendte alle afdelingens speciallæger. Yngre læger gav udtryk for at de fik hjælp, når de bad om den. I ambulatoriet var yngste læge dog ikke sjældent alene og oplevede, at det var vanskeligt at finde hjælp. Det er ikke rutine, at de yngste læger går med og oplæres i stuegangsfunktionen. Der forefindes ikke funktionsbeskrivelser for den udd.ansvarlige overlæge eller de kliniske vejledere. På sengeafdelingen forefindes en sår-manual, som yngre læger med fordel kan læse. Evt. lægeinstrukser og beskrivelser af patientregimer blev ikke forevist.(findes i afd.) Ifølge yngre læger er der ikke i det daglige afsat speciel tid til vejlederfunktion og evaluering. B 3.5. Konferencer Den daglige morgenkonference indeholder normalt ikke patientdiskussioner og er af mindre uddannelsesmæssig værdi. Tværfaglige konferencer med røntgen og patologiafd. er tilgængelige for alle lægerne. I det onkologiske ambulatorium deltager ikke kun speciallæger, men også yngre læger. B 3.6. Undervisning Én gang om ugen drøftes evt. problemer ved sengeafd.'s patienter - undertiden fremlægges problemstillingen af en yngre læge. Onsdag morgen søger man at afholde undervisning, hvor yngre læger gerne inddrages til at gennemgå at bestemt emne for resten af lægestaben.den plastikkirurgiske fase II kursist har det overordnede ansvar for planlægning af denne undervisning. Det er inspektorernes opfattlese, at denne opgave retteligen bør tildeles en læge med højere charge eller bør foregå i samarbejde mellem kursisten og en overlæge, ex.vis den uddannelsesansvarlige overlæge. Yngre læger, som skulle assistere, savnede at kunne deltage i planlægning af operationen (eksempelvis optegning på patienten) sammen med operatøren. Der var ikke strukturerede møder (litteraturmøder) Der er mulighed for at deltage i kurser - der gives frihed med løn til obligatoriske kurser. Der er desuden mulighed for at søge økonomiske (men begrænsede) puljemidler til kurser. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde I selvevalueringsskemaet, punkt A 11.7a er anført : Der er i afd. en forskningsansvarlig overlæge. 2

4 Det er uvist, om sygehuset har en forskningspolitik og om de uddannelsessøgende har kendskab til den. Der pågår flere projekter, og alle læger i afd. har mulighed for at deltage i forskningsarbejdet. Ved inspektorbesøget blev det sagt at : Der er i det daglige ikke afsat tid / ressourcer til forskning eller forskningsvejledning. Der er mulighed for experimental kirurgisk øvelse på grise (lap-plastikker) og for træning i mikrokirurgisk teknik. Tilsyneladende udnyttes disse tilbud for lidt. Der er ikke specifikke ideer eller mål til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings, udviklings og kvalitetsarbejde B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Budgetoverholdelse og produktion prioriteres frem for undervisning. Ofte må vigtige uddannelsesoperationer gå tabt, fordi der mangler hænder til operationsassistance / supervision. Booking af operationspatienter sker aktuelt ved hjælp af en sekretær, ofte også den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der planlægges gerne 1-2 uger frem. Udarbejdelse af et arbejdsskema for 1 måned ad gangen kunne lette denne proces, idet man lang tid i forvejen ved, hvem der er på operationsgangen og kan indkalde patienter til specifikke operatører. Samtidig kan de yngre læger se, hvornår (og hvor meget) de er i ambulatoriet og på operationsgangen,hvorved de har mulighed for at forberede sig til særlige operative indgreb. Man kan således langtidsplanlægge operationstider, tilhæfte kirurger efter kompetence og uddannelsesbehov. Yngste læger påpeger, at en for stor del af arbejdstiden anvendes på journalskrivning og stuelægefunktions- arbejde med begrænset uddannelsesmæssig værdi. Når de yngste læger er i ambulatoriet om eftermiddagen, oplever de ofte at være alene uden speciallægehjælp i nærheden. Ambulatoriet er tit over-booked, med for kort tid til patienterne og lange ventetider som resultat. Det kunne være ønskeligt om også 1.resevelægerne havde faste, ugentlige ambulatoriedage, hvor de kunne følge egne operationspatienter. Den plastikkirurgiske fase II kursist burde have arbejdsopgaver i ambulatoriet med større uddannelsesmæssig værdi end det aktuelt er tilfældet. For at give yngste læger mest mulig tid i afd. i dagtiden, er vagtstrukturen formet således, at de har vagt til kl herefter går de hjem. 1.reservelægelaget og afd.lægen har desuden tilkaldevagt hele døgnet og færdiggør evt. afdelingsarbejde og tilsyn, akutte operationer m.m.inden de går hjem. 5 overlæger har bagvagt ( tilkald). Det betyder, at yngste læger har ca. 2 afspadseringsdage / 4 uger, 1.reservelægerne har 2 afspadseringsuger / 5 ugers arbejdsrul og overlægerne har 1 afspadseringsuge / 5 uger. Med det nuværende system har yngste læger - incl. fase II lægen - kun operationsdage om året, det er vanskeligt at opnå kirurgiske færdigheder med så få operationsdage. 1.reservelægerne har 2-3 operationsdage pr. "tilstedeværelsesuge" - det bliver pr. år ca. 70 operationsdage - samme problemstilling. Hertil kommer, at der hver dag er mindst 1 overlæge væk (friuge) Mulighederne for kontinuerlig supervision og "mesterlære-oplæring" er tilsyneladende meget begrænsede på grund af ovennævnte afspadsering. B 3.9. Uddannelsesmiljø Afdelingen dækker de fleste af plastikkirurgiens fagområder og har derfor et godt og bredt uddannelsestilbud til de uddannelsessøgende. Afdelingen er forsynet med mange nye computere, men kontorfaciliteterne er noget begrænsede med få kontorer, hvor mange læger må deles om sparsom hyldeplads og få skriveborde. Det er de uddannelsessøgendes indtryk, at der mangler strukturerede litteraturdiskussioner, både generelt og i forhold til konkrete patient-cases. I konferencerummet forefindes relevante tidsskrifter og faglitteratur til selvstudier. 3

5 Man må forvente, at de uddannelsessøgende selv forbereder sig teoretisk inden operationen - og iøvrigt foretager systematisk læsning af relevante plastikkirurgiske lærebøger og tidsskrifter. Operatøren har normalt ansvaret for patienten og følger patienten i løbet af indlæggelsen og efter udskrivelsen - om muligt sammen med en operationsassistent / superrviser. De yngre læger gav udtryk for - trods ovennævnte problemer - at være glade for at være på afdelingen. B Andet Operationsgang, ambulatorium, sekretariat og lægekontorer er placeret geografisk nær hinanden. Sengeafsnittene og sårcenterets ambulatorium er desværre placeret noget længere væk. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring I løbet af samtalerne med afdelingens læger fremkom følgende problemer : -introduktionperioden er alt for kort og utilstrækkelig -utilstrækkelig tilstedeværelse på operationsgangen -utilstrækkelig supervision / undervisning på gr. af utilfredsstillende bemanding -yngste læger bruger unødig megen tid på journalskrivning -yngste læger er for tit alene i ambulatoriet uden passende "back-up" -kun delvis deltagelse i tværfaglige konferencer -kun sjældne fællesdrøftelser/fællesdiskussioner om problempatienter - både fra sengeafsnit og nyhenviste patienter -de uddannelsessøgende læger bliver oftest sat til arbejde, de kan i forvejen - der er ikke tid til / bemanding til oplæring i nye procedurer. Dette især på 1.reservelægeplan. -den eksisterende vagtplan indeholder 3 vagtlag, hvor yngste læge går hjem kl 19, 1.reservelægen er i tilkaldevagt resten af døgnet, det samme er overlægen. Det "koster" utrolig megen afspadseringstid, der åbenlyst belaster den daglige bemanding. B 5. Konklusion Afdelingen er en tidssvarende plastikkirurgisk afdeling med flot IT-udstyr, stort og varieret patientgrundlag, mange speciallæger. Afdelingen har derfor et stort uddannelsespotentiale, som dog ikke udnyttes fuldt ud. En væsentlig årsag til dette er afdelingens arbejdstilrettelæggelse i form af meget stort vagtberedskab, som medfører megen afspadseringsfravær i dagtiden af såvel uddannelsessøgende som speciallæger. Nedenstående spørgsmål under punkt B 6 er forsøgt besvaret så nøjagtigt som muligt. Imidlertid er der flere spørgsmål, hvor der må svares både ja og nej, fordi begge svar er rigtige. 4

6 B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 5

7 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 6

8 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7